Anbringelser af børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbringelser af børn"

Transkript

1 Anbringelser af børn - svigt og misbrug i familier i Vestsjællands Amt September 2001 Marianne Malmgren og Finn Kenneth Hansen

2 CASA Anbringelser af børn - svigt og misbrug i familier i Vestsjællands Amt September 2001 Marianne Malmgren og Finn Kenneth Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax casa@casa-analyse.dk Homepage:

3 Anbringelser af børn svigt og misbrug i familier i Vestsjællands Amt CASA, September 2001 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord Anbringelser af børn og unge uden for eget hjem udgør et af de alvorligste indgreb i en families liv, og for de implicerede forældre og børn er anbringelsen forbundet med stærke følelser og reaktioner. En anbringelse er det offentliges tilkendegivelse af, at forældrene ikke kan varetage deres forældreskab i tilstrækkelig grad. Aktuelt er børn og unge anbragt, hvilket svarer til 1% af samtlige børn og unge i Danmark. Denne andel har været nogenlunde konstant de sidste halvtreds år. Diskussionen om, hvorvidt vi i Danmark anbringer for mange eller for få børn og unge, er imidlertid fortsat aktuel. Fordi viden om virkninger, og om hvilken betydning anbringelse på længere sigt har for børn og familier, er sparsom, og fordi andelen af anbringelser i Danmark er dobbelt så stor som i de øvrige nordiske lande (jf. Hestbæk, 1998). Antallet af anbringelser er nærmest omvendt proportionalt med den bevågenhed, pressen har for området. Der er hyppige reportager og artikler i aviser, fagblade og tv. Vestsjællands Amt har i samarbejde med kommunerne i amtet sat et større udredningsarbejde i gang med fokus på anbringelser af børn og unge. Styregruppen bag arbejdet har henvendt sig til CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) for at få udarbejdet dels en kvantitativ kortlægning af samtlige anbringelser i amtet, som er formidlet i to rapporter, dels nærværende kvalitative analyse af anbringelser, hvor hovedårsagerne til anbringelsen er forældrenes misbrug og/eller manglende omsorgskompetence. Formålet med analysen er at præcisere anbringelsesårsagerne: Misbrug og manglende omsorgskompetence samt beskrive og vurdere de processer og sammenhænge, der ligger bag anbringelserne. Analysen udgør en vidensmæssig baggrund for det løbende udviklingsarbejde, som foregår på området med henblik på færre og bedre anbringelser i de enkelte kommuner. Analysens kildegrundlag er 25 anbringelsessager refereret af professionelle i 8 udvalgte kommuner, interview med 7 forældre til anbragte børn og 3 dialogmøder med 14 sagsbehandlere og afdelingsledere. Desuden er der foretaget 6 interview med nøglepersoner inden for området. Det drejer sig om interview med 3 ledere af dagbehandlingstilbud, en leder af et tværkommunalt forebyggelsesprojekt, en kommunal afdelingsleder og en afdelingsleder for rådgivningscentrene. Vi vil hermed takke alle, som har afsat tid til interview og dermed bidraget til rapporten. Analysen er udarbejdet af cand.polit. Finn Kenneth Hansen og cand.scient.soc. Marianne Malmgren. CASA, september 2001

5 Indhold 1 Sammenfatning Misbrugogmanglendeomsorgskompetence Forældrenesproblemererkomplekse Forældrenepåbanen Sagsbehandlingen Mødet mellem familien og forvaltningen Organisationogsamarbejde Opmærksomhedspunkter Kommunaleindsatser Indledning Formål Metode Rapportensopbygning Forældres misbrug og mangel på omsorg Konsekvenserikkeomfang Manglendeomsorgskompetence Forældrenesmisbrug Narkotikamisbrug Alkoholmisbrug Konsekvenserforbørneneogderesreaktioner Socialt dårligt stillede familier Mor er familien Forældrene på banen Præsentation af familierne Etråbomhjælpeller enkniviryggen Foranstaltningerfremforproblemafdækning Indflydelsepåanbringelsesformog-sted Vanskeligforældrerolleunderanbringelsen Arbejdesomforstærkerellerafhjælperproblemerne Socialt arbejde med børnefamilier Undersøgelsen Arbejdet med misbrugsfamilier Overvejelseromanbringelse Hjemgivelse Helhedsorientering Organisering og samarbejde Tværfagligeteam Underretning-underrettere Samarbejdemedrådgivningscentrene Tilbud anbringelsessteder... 61

6 7 Perspektiver Opmærksomhedspunkter Detværfagligeteam Samarbejdetideenkeltekommuner Samarbejdetmellemforvaltninger Demindrekommunersbegrænsningerogmuligheder Detsocialearbejdeomkringanbringelser Anbringelsessteder Bilag Bilag 1 - Indsatser for børnefamilier - eksempler Bilag2-Oversigtoverinterview Bilag3-Metode Litteraturliste... 91

7 1 Sammenfatning Denne rapport præsenterer resultaterne fra CASAs analyse af anbringelser af børn i Vestsjællands Amt, hvor hovedårsagerne til anbringelserne er forældrenes misbrug og/eller manglende omsorgskompetence. Analysen har til formål at beskrive og vurdere de baggrunde, processer og sammenhænge, der ligger bag anbringelserne. Analysen er primært udarbejdet på baggrund af interview med sagsbehandlere om anbringelsessager, dialogmøder med sagsbehandlere og afdelingsledere og interview med forældre til anbragte børn. Desuden er der foretaget interview med ledere af forskellige dagbehandlingstilbud, et tværkommunalt forebyggelsesprojekt og en afdelingsleder for rådgivningscentrene. 1.1 Misbrug og manglende omsorgskompetence Analysen af anbringelser i Vestsjællands Amt viser, at når forvaltningerne definerer problemerne misbrug eller manglende omsorgskompetence i familierne er de mere knyttet til konsekvenserne for børnene end til misbrugets omfang. Konsekvenserne for børnene i forhold til, om forældrene har massive psykiske problemer, narkotikamisbrug eller alkoholmisbrug, bliver beskrevet som stort set de samme. Men der er forskel på, hvordan forvaltningerne handler i forhold til forældre med alkoholproblemer, narkotikaproblemer eller forældre, som er psykisk udviklingshæmmede. Denne forskel mener vi hænger sammen med: Forskellige myter og holdninger til henholdsvis narkomaner og alkoholikere Forældrenes erkendelse af deres problemer eller mangel på samme Lovgivningen på området Der synes at være enighed om, at forældre med et misbrug overvejende af narkotika ikke kan varetage omsorgen for deres barn på grund af deres misbrug, men den samme holdning gør sig ikke gældende i forhold til forældre med et misbrug af overvejende alkohol. Forskellen i forvaltningernes handlen i forhold til henholdsvis familier med alkoholmisbrug og narkotikamisbrug hænger også sammen med, at der kan være forskel på, om forældrene har erkendt, at de har et misbrug og er motiverede for at gå i behandling for det. Analysen peger på, at gravide narkomaner ofte er motiverede for at gå i behandling for deres misbrug, hvilket muliggør en tidlig indsats. Anderledes viser forløbet i familier, hvor anbringelsesårsagen er alkohol, at forældrene ikke erkender, at de har et misbrugsproblem, og derfor heller ikke er motiverede til at gå i behandling for det. 7

8 Som en sidste forklaring på, at forvaltningerne handler forskelligt i forhold til, hvilket misbrug forældrene har, vil vi nævne lovgivningen på området, som forpligter f.eks. rådgivningscentre til at underrette forvaltningen, hvad angår narkomaner. Den samme lovhjemmel gælder ikke alkoholikere. Psykisk udviklingshæmmede forældre er ofte kendt i socialforvaltningerne fra barnet fødes, og i disse situationer er der tale om en tidlig indsats. En persons forældreevne bliver påvirket, når vedkommende er afhængig af stoffer eller alkohol, og konsekvenserne for børnene varierer fra det livstruende omsorgssvigt til det svigt, som hovedsageligt handler om, at barnets udvikling er truet. Nogle børn bliver født med synlige reaktioner af morens narkotika eller alkoholmisbrug under graviditeten, andre reagerer først senere i livet med mere eller mindre synlige tegn på den manglende omsorg, som de har levet med. Børnene kan reagere ved, at de har vanskeligt ved at udvikle sig f.eks. sprogligt, fysisk og socialt. De kan være overtilpassede eller agere som voksne og tage ansvar for familien. Desuden kan de have vanskeligheder med at indgå i sociale relationer og have forskellige psykiske og fysiske reaktioner. Der er således tale om mere eller mindre synlige reaktioner hos børnene. Der kan på denne måde gå flere år, hvor et barn er udsat for de samme konsekvenser hvad enten der er tale om en familie med alkoholmisbrug eller i en familie med narkotikamisbrug men forløbet er langsommeligt bl.a. på grund af tabu og alkohols rolle. Det bliver ofte barnets reaktioner, der medfører, at der bliver opmærksomhed på familiens problemer. Det problematiske i forhold til dette er bl.a., at børn i misbrugsfamilier kan reagere sent på det omsorgssvigt, de har være udsat for. 1.2 Forældrenes problemer er komplekse Anbringelsesårsagerne misbrug og manglende omsorgskompetence omhandler forældre, der har komplekse sociale problemer, som påvirker relationen forældre og børn. At drikke eller tage stoffer er et symptom på problemer, og analysen viser, at forældrenes problemer ikke udelukkende kan reduceres til deres misbrug og/eller deres manglende omsorgskompetence, men også er knyttet til deres sociale forhold generelt. Desuden har nogle af forældrene alvorlige personlige vanskeligheder bag sig, og nogle er f.eks. selv vokset op i et socialt dårligt miljø. Det er socialt dårligt stillede familier, som får deres børn anbragt uden for hjemmet på grund af forældrenes misbrug og/eller manglende omsorgskompetence. Forældrene har en kort uddannelse eller slet ingen. Få er i lønnet be- 8

9 skæftigelse, og de, som er, har en marginal tilknytning til arbejdsmarkedet. Forældrene er typisk enten på kontanthjælp eller på førtidspension. Generelt er moren den primære omsorgsperson i familierne. Kvinderne har fået deres børn tidligt med få års mellemrum eller flere børn med mange års mellemrum. Nogle har alle deres børn anbragt, andre har både hjemmeboende og anbragte børn. I øvrigt er familierne karakteriseret ved, at de dannes og opløses en eller flere gange. Det er således centralt at lægge idealforestillingen fra sig om familien med en biologisk far og en biologisk mor, der gennem hele barnets opvækst tager ansvar og drager omsorg for barnet. Spørgsmålet er, hvad det betyder i forhold til udviklingen af området, at de forældre, som får deres børn anbragt uden for hjemmet, er socialt dårligt stillede? 1.3 Forældrene på banen Hvad mener forældre til børn, som er blevet anbragt uden for hjemmet på grund af forældrenes misbrug og/eller manglende omsorgskompetence om anbringelsen, forløbet og de foranstaltninger, som familien har erfaringer med? Det har vi spurgt syv forældre om. På baggrund af deres erfaringer og vurderinger, har vi analyseret, hvad der skal til for, at anbringelsesforløbet går godt, og hvad der kunne gøres bedre. De interviewede forældre har et barn anbragt uden for hjemmet på interviewtidspunktet og set fra deres perspektiv, er der fokus på opfølgning og informationer under anbringelsen samt deres forældrerolle og hverdagsliv under anbringelsen. Desuden viser forældreinterviewene, at forældrene har vanskeligt ved at erkende, at de f.eks. er skyld i, at deres barn er behandlingskrævende på grund af deres tidligere og/eller nuværende levevis. Analysen af forældrenes erfaringer med og vurderinger af forskellige foranstaltninger viser, at den støtte, som ydes til familierne generelt, ikke bliver opfattet som præget af en helhedsorienteret støtte hverken i forhold til familiernes ofte massive problemkomplekser og heller ikke i forhold til arbejdet med familierelationen under og efter anbringelsen af barnet uden for hjemmet. Forældrene oplever ikke, at støtten er karakteriseret af at tilgodese de betingelser og hermed især de ressourcer, som forældrene er i besiddelse af. Opsummerende har vi valgt at fremsætte følgende af familiernes erfaringer: Manglende opfølgning i forhold til de forebyggende foranstaltninger Dårlige erfaringer med at henvende sig selv efter støtte i forvaltningen Forældrene oplever, at de får støtte ved handling Manglende forståelse af formålet med støtten Et bedre eller vanskeligt forældreskab under anbringelsen 9

10 Frygt for anbringelse af hjemmeboende børn Manglende viden om de forskellige anbringelsesformer Desuden peger forældrene på følgende forhold, som kunne være med til at forbedre deres forældrerolle under anbringelsen: Information om børnenes liv og anbringelsesformer Støtte til at løse forældrenes problemer Støtte til at løse konflikter mellem forældre og børn 1.4 Sagsbehandlingen Der er to dimensioner i sagsbehandlingen på anbringelsesområdet. Den ene drejer sig om sagsbehandlingen eller det sociale arbejde i forhold til de enkelte børnefamilier. Det er den enkelte sagsbehandlers møde med børnefamilien, hvordan oplever sagsbehandlerne problemerne i familierne, og hvordan afklares og undersøges problemerne, hvilke metoder og redskaber anvender sagsbehandlerne i den meget vanskelige opgave at overveje en anbringelse? Hvordan er mulighederne for matchning mellem det enkelte barns situation og anbringelsessted, og hvordan arbejdes der med familier ved børns anbringelse? Hvad er det for en helhedsorientering, der præger sagsbehandlingen? Den anden dimension drejer sig om de organisatoriske rammer for sagsarbejdet. Hvilke institutionelle rammer er der i de enkelte kommuner, hvordan er de tværfaglige team organiseret, og hvordan virker de, hvordan er samarbejdet mellem socialforvaltningen og samarbejdspartnere og mellem kommune og amt? 1.5 Mødet mellem familien og forvaltningen Det er forvaltningerne, der vurderer, hvornår familiens problemer er af en sådan karakter, at det har konsekvenser for barnets udfoldelse, udvikling og sundhed. Den undersøgelse, som foretages af forvaltningen og som danner baggrund for vurderingen, er helt central i forbindelse med anbringelser både for at kunne tilbyde de rigtige støttende foranstaltninger og for at kunne sikre barnet de bedst mulige opvækstvilkår. Når vi analyserer anbringelserne ud fra årsager, viser det sig generelt, at der er forskel på, hvordan undersøgelsesforløbet foregår alt efter, om forældrene er psykisk udviklingshæmmede eller har et narkotikamisbrug eller et alkoholmisbrug. Men der et også en generel tendens, nemlig at undersøgelsesarbejdet er mere knyttet til selve anbringelsesforanstaltningen og til samarbejdsrelationen mellem forvaltningen og familien end til det tidspunkt, hvor familiens problemer bliver kendt for forvaltningen. 10

11 I mange kommuner foretages der en 38-undersøgelse med henblik på at afklare, hvad der skal sættes i værk af foranstaltninger eller indgreb. Undersøgelsen kan være mere eller mindre omfattende. En mere omfattende kan indeholde f.eks. forældrenes historie, kortlægning af familiens sociale netværk samt oplysninger om barnet fra sundhedsplejerske, daginstitution, skole, fritidsklub og eventuelt søskende. I en række kommuner lægges der vægt på, at der foretages en mere grundig undersøgelse. Alle sager tages op i det tværfaglige udvalg, og der tages stilling til undersøgelsen. I en række kommuner er der således tale om mere faste procedurer. I andre kommuner erkender man, at der kunne gøres mere ud af disse undersøgelser. Det er ikke altid, at man starter en sag med en egentlig undersøgelse. Der er en række sager, hvor det er svært at definere familiernes problemer på et tidligt tidspunkt. Ofte viser problemerne sig først senere. Man er derfor nødt til at lære familien godt at kende og nå til en erkendelse af problemerne, før man laver en undersøgelse. Forældres misbrug og/eller manglende omsorgskompetence har konsekvenser for barnet. Diskussionen handler om, hvornår forvaltningerne vurderer, at konsekvenserne er så alvorlige, at de truer barnets udvikling og velfærd i særlig grad. Og er det først, når barnet reagerer på forældrenes svigt? Mødet mellem familie og forvaltning handler også om hjemgivelse af det anbragte barn. Det er ikke videre udbredt, at der arbejdes på hjemgivelse i børnesagerne, derimod arbejdes der med samværsrelationen. Erfaringen er, at i de familier, hvor børn anbringes uden for eget hjem, er familiens problemer så massive, at det er urealistisk at arbejde på hjemgivelse. I stedet arbejdes der på at få samværet mellem barn og forældre til at fungere. Det er imidlertid vanskeligt at identificere, hvilke forhold som fordrer, at der arbejdes særligt med samværsrelationen. Er der meget skøn og subjektiv vurdering, eller hvilke procedurer er der skal der skal gøres en særlig indsats eller ej er det om samarbejdet mellem den enkelte sagsbehandler og forældrene er godt eller dårligt? 1.6 Organisation og samarbejde Der er stor forskel på, hvordan arbejdet med børn med særlige behov for støtte er organiseret i de enkelte kommuner, og der er også stor forskel på, hvordan samarbejdet mellem forvaltning og andre professionelle på feltet fungerer. En børnesag starter på en af følgende måder: Forvaltningen kender familien Professionelle, der kender barnet, underretter forvaltningen 11

12 Forældrene henvender sig til forvaltningen Naboer eller anonyme borgere underretter forvaltningen Er familien kendt i forvaltningen, fordi de har andre børn anbragt uden for hjemmet, eller fordi de er psykisk udviklingshæmmede, er der skærpet tilsyn og støttende foranstaltninger fra fødslen. At forældrene er kendt i forvaltningernes voksenafdelinger giver ikke samme anledning til skærpet tilsyn. Også i forhold til det eksterne samarbejde er der problemer med samarbejdet, når det drejer sig om koordineringen mellem rådgivningscentrene og forvaltningen. Med hensyn til forældre med narkotikamisbrug er der et godt samarbejde, som også er bundet op af lovgivningen, men det samme eksisterer ikke i forhold til forældre med alkoholmisbrug. Der er flere problemstillinger knyttet til de underretninger og det samarbejde, som forvaltningerne har med de andre professionelle i forhold til indsatsen for familier med særligt behov for støtte. For det første kan der være uklarheder blandt de professionelle i forhold til, hvornår de henholdsvis bør og skal foretage en underretning, samt hvordan man foretager en, og hvilke oplysninger der er centrale. For det andet kan der mangle en fælles begrebsverden for, hvad det indebærer at være barn og familie med særligt behov for støtte. For det tredje er der nogle professionelle, der foretager underretninger, og andre som sjældent gør det f.eks. politiet og privatpraktiserende læger. Når en børnesag er startet fungerer samarbejdet mellem de andre professionelle udefra og forvaltningen ikke altid optimalt, fordi der ikke foretages en koordinering af indsatsen. De tværfaglige team fungerer meget forskelligt i de enkelte kommuner både hvad angår sammensætning, kompetence og samarbejde. Nogle tværfaglige team har en bred faglig sammensætning og nogle har økonomisk og behandlingsmæssig kompetence, andre ikke. Andre team er bygget op omkring sundhedsgruppernes forebyggende tiltag eller fungerer som skolemøder. Vi har identificeret fem typer: Bred faglig sammensætning og koordinerende funktion Bred faglig sammensætning og økonomisk og behandlingsmæssig kompetence Sundhedsfaglig sammensætning og ingen kompetence Skolemøder Få erfaringer med team Den forskellige organisering har betydning for samarbejdet mellem socialforvaltningen og institutioner, skoler og for samarbejdet inden for forvaltningen. Det generelle er, at de tværfaglige grupper ikke har læger med i udvalgene, li- 12

13 gesom misbrugssektoren er fraværende. Der mangler en kobling og organisering mellem dem, der ser de voksnes problemer (læger, socialrådgivere, alkoholbehandlere) og dem, der ser børnenes problemer (pædagoger, dagplejere og lærere). 1.7 Opmærksomhedspunkter Når man skal sammentrække, hvordan anbringelsesområdet for børn og unge fungerer i kommunerne i Vestsjællands Amt, er hovedkonklusionen, at det fungerer meget forskelligt i de enkelte kommuner. Det gælder organisatorisk, det gælder omkring det konkrete, sociale arbejde i forhold til børnefamilierne, og det gælder i samarbejdet mellem forskellige parter inden for de enkelte kommuner, ligesom det gælder i samarbejdet mellem de enkelte kommuner og amtet og amtets institutioner. Følgende temaer og elementer mener vi, kommunerne og amtet bør tage fat på inden for børn- og ungeområdet, for at kvalificere og videreudvikle det sociale arbejde i forhold til familier med massive problemer og forbedre forholdene omkring anbringelsesområdet, så der på den ene side kommer flere gode anbringelser og på den anden side undgås flere dårlige anbringelser af børn og unge: C De tværfaglige team Det vil være hensigtsmæssig i samarbejdet mellem kommuner og amtet at udveksle erfaringer med hensyn til, hvordan de tværfaglige team fungerer, og få diskuteret fordele og ulemper ved de forskellige former for tværfaglig team. Dels for at få styrket de tværfaglige team og få større klarhed omkring kompetencer og muligheder, dels i de kommuner, hvor de ikke fungerer optimalt, at få gjort dem mere synlige i det lokale børnepolitiske arbejde. Samarbejdet inden for kommunerne mellem socialforvaltning og institutioner Der er behov for på kommunalt plan at informere om hinandens arbejdsområder og kompetencer og at diskutere og fastlægge klare retningslinier for samarbejdet mellem institutionerne og socialforvaltningen. Det vil således være væsentligt at få klarlagt ansvars- og rollefordelingen mellem fx daginstitutioner, psykologer, psykologisk rådgivning og socialforvaltningen. Når det gælder samarbejdet mellem forskellige faggrupper, er der i de fleste kommuner enighed om det ønskelige i at have et bedre samarbejde i forhold til de praktiserende læger. Det er kun i få kommuner, man har etableret et godt samarbejde med nogle praktiserende læger, men de fleste finder, at det er meget vanskeligt. I forbindelse med en diskussion af samarbejdet inden for den enkelte kommune, kunne det være hensigtsmæssigt, at der generelt blev iværksat forsøg på en afklaring af samarbejdsmulighederne i forhold til de praktise- 13

14 rende læger. Specielt i forhold til anbringelsessager med familier med misbrug og manglende omsorgskompetence vil det være ønskeligt med en form for samarbejde. Samarbejdet mellem socialforvaltning og misbrugsområdet Det kan konstateres, at der i en række kommuner synes at være gode samarbejdsrelationer, hvad angår familier med et narkotikamisbrug. (Ligesom der er gode relationer og formaliseret samarbejde på området med sindslidende). Det samme er ikke tilfældet i forhold til alkoholområdet. Den grundliggende vanskelighed synes at være, at der er tale om to forskellige og adskilte forvaltninger med forskellig kultur og ansvarsområde. Rådgivningscentrene er behandlingsorienterede, og deres ansvarsområde er voksne, som drikker. Behandlerne har derfor ikke hverken viden om eller opmærksomheden rettet mod børnenes vanskeligheder. På den anden side er der skoler, daginstitutioner m.m., og deres ansvarsområde er børnene. De har sjældent meget viden om alkohol, og opmærksomheden er sjældent rettet mod forældrene og deres sociale situation. Forudsætningen for at se og støtte børnefamilier, hvor alkoholproblemerne påvirker dagligdagen, og relationen mellem voksne og børn er, at der i kommuner og amter sikres, at der etableres et samarbejde mellem dem, der ser de voksnes problemer (læger, socialrådgivere, alkoholbehandlere) og dem, der ser børnenes problemer (pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, læger og psykologer). De små kommuners muligheder og betingelser Erfaringsgrundlaget i anbringelsessager, som skyldes forældrenes manglende omsorgskompetence og/eller misbrug, varierer meget mellem de 23 små og store kommuner, der er i Vestsjællands Amt. I nogle af de mindste kommuner kan der i princippet være tale om 2 familier med hver 3 anbragte børn, som udgør det aktuelle erfaringsgrundlag. De små kommuner har i mange konkrete sager behov for eksperthjælp og vejledning om, hvordan de skal håndtere mere komplekse problematikker. De små kommuner efterlyser bedre samarbejde og et bedre hjælpeapparat fra amtets side både med hensyn til undersøgelser og anbringelsesmuligheder. Det vil være væsentligt i det arbejde, amtet og kommunerne har sat i gang på børn og ungeområdet, at få klarlagt samarbejdet mellem amtet og specielt de små kommuner om fordeling af kompetencer og ansvar. Det gælder ikke mindst i relation til vurderinger af manglende omsorgskompetence og misbrugsfamilier, som ofte rummer mange komplekse problemstillinger og behov for ekspertviden med hensyn til indsatser og tiltag. 14

15 Det sociale arbejde omkring anbringelser I det arbejde, som amtet og kommunerne har igangsat på børn- og ungeområdet, synes der at være et behov for på tværs af kommunerne at igangsætte dialogmøder med udveksling af erfaringer omkring undersøgelsesprocedure, undersøgelseskriterier og ikke mindst værdigrundlag. Ikke blot blandt sagsbehandlere, men med inddragelse af de forskellige faggrupper, som har fokus på børnefamilierne dvs. pædagoger, lærere, psykologer, sundhedsplejersker og socialrådgivere. Anbringelsessteder i kommunerne og amtet Det er en generel opfattelse blandt sagsbehandlerne, at man ved for lidt om de eksisterende anbringelsessteder, og det gælder specielt opholdssteder og behandlingsinstitutioner. Man har for lidt kendskab til det sociale arbejde, der udføres, det gælder metoder, menneskesyn og værdigrundlag. Der er derfor ofte uklarhed, om det nu er den rigtige anbringelse, man tilbyder, og om anbringelsesstedet passer til den problematik, man står med. Når den hyppigste anbringelsesform er familiepleje, er det så fordi, det er den optimale anbringelsesform, eller er det fordi, det er den eneste mulige? Der synes at være mange grunde til, at amtet og kommunerne i samarbejdet på børn- og ungeområdet angående anbringelser får foretaget en dialog om forholdene omkring anbringelsessteder. Det gælder både en kortlægning af og information om de eksisterende anbringelsessteder med hensyn til, hvad de kan, og hvilke arbejdsmetoder og socialt arbejde der foregår. Derudover synes der at være behov for en dialog om, hvad det er af yderligere anbringelsesessteder, der er behov for, og hvordan disse skal etableres og finansieres mellem kommunerne og amtet. 1.8 Kommunale indsatser I flere kommuner og et enkelt sted som et flerkommunalt samarbejde har man især i de senere år etableret forskellige indsatser bl.a. dagbehandlingssteder som i et forebyggelsesperspektiv arbejder helhedsorienteret og målrettet i forhold til familier med massive problemer herunder misbrug. Der er tale om dagbehandlingssteder og initiativer, hvor man arbejder med at opkvalificere de professionelle, som arbejder med familier med særlige behov for støtte. En måde at organisere det forebyggende arbejde med familie med særlig behov for støtte kan være at etablere f.eks. familiecentre og familieværksteder. I bilag 1 beskriver vi nogle eksempler på disse indsatser i Vestsjællands Amt. 15

16 Indsatsernes formål, målgruppe og indhold er forskellige, men følgende aspekter karakteriserer en del af indsatserne: Tidlig indsats Tværfagligt samarbejde Tværsektoriel indsats Opkvalificering af professionelle Målrettet samarbejde med forældrene Lokalt og decentralt tilbud Indsatserne er startet som projekter, og nogle er i dag en del af de etablerede tilbud, andre er i gang med evaluering og fungerer fortsat som projekter. Erfaringerne fra indsatserne er positive. Tidlig indsats, tværfagligt samarbejde og egenfaglig opkvalificering m.m. er med til at styrke kvaliteten i forhold til støtten til familier med særlige behov. Med disse indsatser er der mulighed for at tilbyde familier med massive behov for støtte, og som har nogle ressourcer at bygge videre på, et andet tilbud end anbringelse. Indsatserne kan selvsagt ikke hindre anbringelse i alle de visiterede familier, men erfaringen fra de kommuner, der arbejder sådan, viser, at i de familier, hvor det trods indsatsen ender med anbringelse, er der f.eks. mere at bygge på i forhold til samværsrelationen mellem forældre og børn. 16

17 2 Indledning Vestsjællands Amt har i samarbejde med kommunerne i amtet taget initiativ til dels en kortlægning af anbringelser af børn og unge i amtet, dels denne analyse af anbringelser af børn, hvor hovedårsagen til anbringelsen er forældrenes misbrug og/eller manglende omsorgskompetence. Kortlægningen, som er formidlet i to rapporter, giver et overblik over de eksisterende anbringelser og belyser familiernes forhold, hovedårsagerne til anbringelserne, hvilke steder de pågældende børn og unge er anbragt samt varigheden af anbringelserne (Hansen, 2000 og Hansen, 2001). Af kortlægningerne fremgår det, at der i 2000 var 904 aktuelle anbringelsessager i Vestsjællands Amt, hvilket svarer til 1,3% af børn og unge mellem 0 og 19 år. Hovedparten af anbringelserne skyldes forældrenes misbrug og/eller manglende omsorgskompetence. Blandt førskolebørnene tegner disse anbringelsesårsager sig for 75% af anbringelserne. Desuden viser kortlægningen, at størstedelen af de anbragte børn kommer fra en familiesituation med en enlig mor. I denne analyse sætter vi netop fokus på de børn, som bliver anbragt uden for eget hjem på grund af forældrenes misbrug og/eller manglende omsorgskompetence. I Vestsjællands Amt er 50% af de anbragte børn og unge anbragt på grund af disse forældrebetingede årsager, det svarer til 453 børn og unge. Hvad angår de andre anbringelser, er anbringelsesårsagen primært relateret til barnet det drejer sig f.eks. børn med adfærdsvanskeligheder og fysisk eller psykisk handicap (Hansen, 2001). Som en del af analysen beskriver vi nogle eksempler på konkrete tiltag i kommunerne, som er rettet mod forældre med misbrugsproblemer og mod enlige mødre. I de enkelte kommuner i amtet er der stor forskel på antallet af anbringelser, som skyldes forældrenes misbrug og/eller manglende omsorgskompetence. I de befolkningsmæssige største kommuner f.eks. Slagelse, Holbæk og Ringsted er der mellem 50 og 75 anbringelser, hvor den primære årsag til anbringelserne er forældrenes misbrug eller manglende omsorgskompetence. I nogle af de mindre kommuner f.eks. Hashøj, Stenlille og Tølløse er der mellem 6 og 8 anbringelser med disse årsager. Der er således stor forskel på, hvilken erfaring forvaltningerne har med denne type af anbringelser. I nogle af de mindste kommuner kan der i princippet være tale om 2 familier med hver 3 anbragte børn, som udgør det aktuelle erfaringsgrundlag. Der er ikke tidligere foretaget en kortlægning og analyse af anbringelserne i Vestsjællands Amt. Men gennem de seneste ti år er der foretaget flere andre undersøgelser og analyser, som ikke udelukkende er knyttet til et specifikt organisatorisk og geografisk område, som tilfældet er med denne analyse. 17

18 De øvrige undersøgelser har særligt fokus på f.eks. praksis og processer i forvaltningerne, anbringelsesformer, familierne, børnene eller etniske minoritetsfamilier (Christensen, 1998; Egelund, 1997; Hestbæk, 1997; Skytte, Sørensen, 2001, 1997; Vestbirk, 2000; Zobbe, 1993). Aktuelt bliver der foretaget flere undersøgelser både landsdækkende og lokale om anbringelser af børn og unge, og der er i øjeblikket stor opmærksomhed på området. Af igangværende undersøgelser kan f.eks. nævnes Socialministeriets evaluering af den forebyggende indsats. Samme ministerium planlægger desuden en evaluering af hele anbringelsesområdet. I Fyns Amt er der i øjeblikket et modelprojekt i gang om børn i familier med misbrug med henblik på at forbedre den forebyggende indsats i forhold til forældre med alkoholmisbrugsproblemer (jf. Thomsen, 2001). 2.1 Formål Det overordnede formål med udredningsarbejdet på anbringelsesområdet er at kunne målrette og forbedre indsatsen og foretage en koordinerende indsats til gavn for børnefamilierne med henblik på færre og bedre anbringelser i de enkelte kommuner. Hovedsigtet med analysen er ikke at kritisere tidligere praksis, men snarere at pege på perspektiver for det fremtidige arbejde på anbringelsesområdet på baggrund af de erfaringer, som kan udledes af de aktuelle anbringelser, når disse betragtes retroperspektivt. Denne analyse er afgrænset til at omhandle anbringelser, hvor hovedårsagerne til anbringelsen er forældrenes misbrug og/eller manglende omsorgskompetence. Der er to analytiske vinkler: Den ene er anbringelsesårsagen og den anden er familietypen med særlig fokus på enlige mødre. Sagsbehandlernes arbejdsvilkår og rammerne for deres arbejde er ikke en del af denne analyse. Formålet er at beskrive, analysere og vurdere de baggrunde, processer og sammenhænge, der ligger bag anbringelserne. På denne baggrund peger vi på dilemmaer og problemstillinger samt på redskaber og metoder i arbejdet, som kan medvirke til at forbedre indsatsen på anbringelsesområdet. Vi sætter fokus på problemstillinger, som knytter sig til anbringelserne og definerer, hvad der nærmere ligger i anbringelsesårsagerne misbrug og manglende omsorgskompetence. Vi analyserer, hvornår anbringelse bliver den støtte, som forældrene tilbydes eller tvinges til at acceptere samt, hvilke undersøgelser og forebyggende foranstaltninger familierne har været tilbudt forud for anbringelsen. Desuden analyserer vi, hvad der sker under anbringelsen, og hvordan der bliver arbejdet med hjemgivelse. Endelig kommer vi med eksempler på kommunale 18

19 indsatser i relation til familiesituationen og specielt enlige mødre og i forhold til misbrug og manglende omsorgskompetence. Følgende hovedspørgsmål analyseres i rapporten: Hvad er forældrenes og barnets problem? Hvordan definerer de professionelle anbringelsesårsagerne misbrug og manglende omsorgskompetence? Hvordan får forvaltningen kendskab til familiens misbrugsproblemer eller manglende evne til at drage omsorg for deres barn? Hvordan vurderer professionelle og forældre de forskellige foranstaltninger herunder selve anbringelsen og opfølgning? Hvilke indsatser er der i kommunerne i relation til enlige mødre, misbrug og manglende omsorgskompetence? 2.2 Metode Analysen er hovedsageligt foretaget på baggrund af materiale indsamlet ved kvalitative metoder. Disse metoder er mest velegnet, når det drejer sig om at analysere sammenhænge, begrundelser og vurderinger af sociale tiltag og indsatser. Desuden er der rekvireret og inddraget skriftligt materiale fra nogle af de kommunale indsatser. De kvalitative metoder omfatter: Gennemgang af 25 anbringelsessager, hvor hovedanbringelsesårsagen er misbrug og/eller manglende omsorgskompetence ved interview med professionelle i 8 udvalgte kommuner. 5 personlige kvalitative interview med forældre til anbragte børn. I alt er 7 forældre blevet interviewet. 3 dialogmøder med sagsbehandlere og afdelingsledere fra forskellige kommuner. Sammenlagt deltog 14 personer. 6 personlige eller telefoniske interview med ledere af forskellige dagbehandlingstilbud, et tværkommunalt forebyggelsesprojekt, en kommunal afdelingsleder og en afdelingsleder for rådgivningscentrene. Anbringelsessagerne og kommunerne er udvalgt på baggrund af resultaterne fra kortlægningen foretaget i Alle de udvalgte sager og familier omhandler børn, som på anbringelsestidspunktet var under 15 år, og kun enkelte var over 10 år. De 25 aktuelle anbringelsessager, som danner baggrund for analysen, er refereret enten af sagsbehandler, kurator eller familierådgiver og tegner et billede af forløb, problemstillinger og dilemmaer i forbindelse med anbringelser af børn uden for hjemmet. Sagsbehandlerne som kender de udvalgte anbringelsessager er blevet personligt interviewet på baggrund af en interviewguide, og det er så- 19

20 ledes deres fortolkning af sagen, som er vidensgrundlag i analysen. Detaljeringsgraden af de enkelte sager varierer, fordi der har været forskelle på, hvilken viden der har været i sagerne. Praksis og processer ved anbringelser ændrer sig over tid og er bl.a. afhængige af de love og normer, som er gældende på det pågældende tidspunkt. De anbringelsessager, som er med i denne undersøgelse, har på nær én fundet sted i 1990erne og før lovændringen pr. 1 januar For en nærmere præsentation af undersøgelsens forskellige metoder og fremgangsmåde henvises til bilag Rapportens opbygning Analysen bygger på forskellige professionelles gennemgang og refleksion over udvalgte anbringelser og på forældres erfaringer med og vurderinger af anbringelsen af deres barn. Vi forsøger at tegne et nuanceret billede af processerne bag anbringelserne og inddrager en vifte af både kritiske og positive erfaringer i forhold til de udvalgte temaer. I kapitel 3 definerer vi, hvad der nærmere ligger i anbringelsesårsagerne misbrug og manglende omsorgskompetence på baggrund af sagsbehandlernes beskrivelse. Vi ser på, hvilke problemer forældrene har, og hvad det medfører af konsekvenser for børnene. I kapitel 4 kommer forældrene på banen, og vi analyserer deres synspunkter og peger på centrale temaer, hvor arbejdet med anbringelser kan blive bedre. I kapitel 5 stiller vi skarpt på sagsbehandlingen i forbindelse med anbringelser af børn uden for hjemmet. I kapitel 6 ses på sagsbehandlingen i forhold til de organisatoriske rammer og belyser samarbejdet mellem socialforvaltningen og misbrugscentrene. I kapitel 7 peger vi på nogle opmærksomhedspunkter i det fremtidige samarbejde mellem kommunerne og amtet på anbringelsesområdet. Der er tre bilag i rapporten. I det første beskriver vi nogle eksempler på forebyggende tiltag i kommunerne. Det andet bilag udgør en oversigt over anbringelsessagerne og de interviewede familier og personer. I det tredje beskriver vi de metoder, vi har anvendt til at indsamle data til analysen. 20

21 3 Forældres misbrug og mangel på omsorg Forældre med børn anbragt uden for hjemmet har komplekse problemer, som ikke alene kan reduceres til enten misbrug og/eller manglende omsorgskompetence. Problemernes kompleksitet handler også om forældrenes sociale forhold generelt f.eks. deres økonomiske situation, deres manglende uddannelse, om ledighed eller marginal tilknytning til arbejdsmarkedet, sygdom og brudte familier. Formålet med dette kapitel er at beskrive, hvilke problemer forældrene har. Indledningsvis definerer vi anbringelsesårsagerne manglende omsorgskompetence, narkotikamisbrug og alkoholmisbrug ved at stille spørgsmålet: Hvad er det for et ansvar, forældrene svigter? Derefter ser vi på, hvilke konsekvenser problemerne har for børnene, og hvordan de reagerer på den manglende omsorg. Afslutningsvis beskriver vi nogle af de øvrige problemer, som forældrene har. Vi definerer og præciserer anbringelsesårsagerne og konsekvenserne på baggrund af sagsbehandlernes beskrivelser i de udvalgte sager. 3.1 Konsekvenser ikke omfang Forældrenes misbrug og/eller manglende omsorgskompetence som anbringelsesårsag er først og fremmest knyttet til konsekvenser af, hvordan barnet reagerer på problemerne og dernæst til misbrugets omfang eller karakteren af den manglende omsorgskompetence. Konsekvenserne for forældrene er mange f.eks. fysiske sygdomme, psykiske sygdomme og kriminalitet. Nogle af forældrene bliver fysisk syge, og enkelte dør på grund af deres misbrug. Andre forældre er blevet psykisk syge enten som skadevirkning af misbruget eller gennem behandling af deres misbrug. Det er særligt de narkotikamisbrugende forældre, som begår kriminalitet. Forældrenes misbrug betyder, at de mangler evner og viden til at varetage deres forældreskab. I de refererede sager er de manglende evner beskrevet på en eller flere af følgende måder: Uvidende om basale omsorgsopgaver Evner ikke at varetage hygiejne og praktisk omsorg f.eks. vedrørende mad og påklædning. Barnet er usoigneret og ikke klædt på til årstiden og vejrforholdene og er forkert ernæret Forældrene er styret af egne behov, som de vanskeligt kan tilsidesætte, hvis hensynet til barnet kræver det. De er ikke opmærksomme på barnets behov og har svært ved at læse barnets signaler og opfylde barnets behov for basal praktisk og følelsesmæssig støtte 21

22 Ikke fysisk til stede og lader barnet være overladt til sig selv uden opsyn af voksne Ikke psykisk nærværende og stimulerer ikke barnet i dets udvikling f.eks. sprogligt Er ikke i stand til at etablere rutiner for barnet. Forældrene er utilregnelige og er ikke til at stole på. Barnets hverdag er uforudsigelig uden struktur og rutiner Er ikke forældre for barnet, men overlader forældreopgaverne til f.eks. ældre søskende Splid, aggressivitet og vold mellem forældrene Forældrene har ikke overblik og kan ikke sætte grænser Der er tale om forskellige typer af manglende omsorgskompetence, men i forhold til hvilke konsekvenser misbruget og den manglende omsorg har for barnet, kan man tale om forskellige variationer i forhold til det for barnet livstruende forældreskab til det forældreskab, hvor barnet er udviklingstruet. I den tunge ende af skalaen er forældrenes forsømmelser af barnets behov af en sådan karakter, at der er risiko for barnets fysiske sundhedstilstand. Forældrene har ingen eller ringe forståelse for barnets basale behov. I den anden ende af skalaen er barnets fysiske sundhed sikret, men ikke dets f.eks. sociale og kognitive udvikling. Men hvad er det for et ansvar, som forældrene svigter? Der er tale om forskellige former for omsorg, som forældrene enten kan varetage eller kan varetage med støtte eller slet ikke kan varetage. Vi har valgt at præcisere forældrenes manglende omsorg ved hjælp af tre hovedtyper, som angiver et barns omsorgsbehov overordnet set nemlig behovsomsorg, udviklingsomsorg og opdragelsesomsorg (her fra Skytte, 1997 s. 131, som har refereret Per Nygren). Vi har fundet opdelingen relevant i bestræbelserne på at komme definitionen af forældrenes manglende omsorgskompetence nærmere. Behovsomsorgen omhandler barnets basale behov for f.eks. ernæring, søvn, påklædning og hygiejne, men også behovet for social tilhørsforhold og behov for at få tilfredsstillet nysgerrighed og videbegær. Udviklingsomsorgen drejer sig om, at barnet har mulighed for at udvikle sig socialt, psykosocialt, kognitivt, fysisk og motorisk. Opdragelsesomsorgen handler om, at barnet får formidlet bl.a. værdier og normer, så det kan forholde sig til de almindeligt accepterede sociale normer i samfundet. 22

23 3.2 Manglende omsorgskompetence Ved anbringelser, hvor årsagen er manglende omsorgskompetence, og hvor forældrene ikke har nogle misbrugsproblemer, er der f.eks. tale om forældre som er psykisk udviklingshæmmede eller psykisk syge. En svag begavelse er i nogle familier hovedårsagen til, at anbringelsen bliver en realitet. Nedenstående resumé af en anbringelsessag viser, hvilke konsekvenser det kan have for et barn at vokse op med udviklingshæmmede forældre: Forældrene har indtil skolealderen med støtte fra hjemmehos er og støttepædagog kunnet varetage deres barns behov. Men da datteren begynder i skole, kan forældrene ikke længere stimulere hende tilstrækkeligt, og datteren er klogere end forældrene. Forældrene magter ikke at give datteren hverken kognitiv eller udviklingsmæssig stimulation. Eftersom forældrene ikke kan læse, er der også mange praktiske forhold i forbindelse med datterens liv, som de ikke kan tilgodese. De har ikke selv evner til at tilgodese datterens behov for ernæring, hygiejne og påklædning, med mindre de bliver orienteret præcist og korrigeret i denne omsorg. Forældrene taler ikke med deres barn eller leger med hende, men de er søde og kærlige forældre. (Sag o) (I bilag 1 er der en oversigt over anbringelsessagerne og de interviewede familier) Forældrene kan, indtil barnet når skolealderen, støttes til at varetage behovsomsorgen for barnet, men de kan ikke i tilstrækkeligt omfang stimulere eller støttes til at stimulere det skolesøgende barns behov for social udvikling. En dårlig begavelse kombineret med fysisk sygdom kan være medvirkende til, at det bliver vanskeligt for forældrene at drage omsorg for deres barn. I det efterfølgende eksempel formår moren trods sit fysiske handicap at tilgodese sønnens basale behov for omsorg, men hun evner ikke udviklings- og opdragelsesmæssigt at give barnet tilstrækkelig omsorg. En sagsbehandler beskriver morens problemer og konsekvenser for barnet på følgende måde: Moren er fysisk syg og sidder i rullestol og med et svagt og alkoholiseret netværk. Hun har ingen forståelse for barnets basale behov for tryghed, renlighed, rutiner eller støtte i forhold til, at drengen kan etablere sociale relationer til jævnaldrende. Hun er godheden selv og elsker sit barn. Men drengen har behov for et miljø, som er stimulerende. (Sag v) 23

24 De forældre, som har psykiske lidelser f.eks. skizofreni, er ikke nærværende i forhold til deres børn. Nogle af forældrene har angstanfald og hører stemmer og har pludselige og voldsomme reaktionsmønstre. En anden type af problemer er karakteriseret ved, at forældrene er uengageret i barnet. I en familie drager moren ikke omsorg for sit barn, og selvom hun både fysisk og psykisk er i stand til det, overlader hun forældreansvaret til den ældre søster. Det resulterer i, at der f.eks. ikke er mad i huset, og barnet får ikke støtte til at udvikle sig socialt. Morens arbejdstider bevirker bl.a., at den ældste datter varetager noget af omsorgen for sin mindre søster. Når vi samlet ser på de familier, hvor barnet er blevet anbragt uden for hjemmet på grund af forældrenes manglende omsorgskompetence, drejer det sig overordnet set om forældre, som er psykisk udviklingshæmmede, psykisk syge eller forældre som, uden at de har en diagnose, der er kendt i forvaltningen, f.eks. overlader forældreansvaret til ældre søskende i familien og ikke selv interesserer sig for barnet. Desuden er manglende omsorgskompetence også en anbringelsesårsag i familier, hvor forældrene har misbrugsproblemer, fordi afhængighed eller et stort forbrug af alkohol eller stoffer har konsekvenser for, hvordan forældrene giver deres børn omsorg. Om psykisk udviklingshæmmede kan varetage deres forældreskab er en større faglig diskussion. De ovenstående eksempler viser, at forældrene kan støttes til at varetage deres forældreskab rimeligt, så længe barnet er lille. De evner at give behovsomsorg, men ikke udviklings- og opdragelsesomsorg, f.eks. når barnet når skolealderen. Det som yderligere karakteriserer disse anbringelser er, at forældrene er kendt i forvaltningen som psykisk udviklingshæmmede allerede, når moren bliver gravid. Det giver et grundlag for at yde støtte til familiens forældreskab på et tidligt tidspunkt i barnets liv. 3.3 Forældrenes misbrug Forældrene har forskellige slags misbrug: Alkohol, narkotika og hash. Nogle har et blandingsmisbrug, og nogle er i metadonbehandling. Misbrugets omfang varierer. Nogle forældre har et massivt og konstant misbrug uden ædru perioder, og er ude af stand til at foretage sig andet end at holde rusen ved lige. Andre forældre har et mildere misbrug, som er mere periodisk med drikkeperioder, men hvor de til en vis grad kan varetage omsorgen for deres børn i hverdagen. Hvornår et forbrug bliver til et misbrug har ikke kun noget med mængden af spiritus eller stoffer at gøre, for hvad der kan være forbrug for forældrene til teenagebørn kan være misbrug for forældre med små børn. Om forældrene trods deres misbrug er i stand til at tilgodese deres barns behov afhænger bl.a. af barnets alder, og dermed af karakteren af de behov for omsorg, som foræl- 24

25 drene, som minimum må varetage. Nogle forældre kan måske varetage større børns behovsomsorg, hvor de ikke vil kunne varetage et spædbarns behovsomsorg, selv om deres misbrug har samme karakter. I sagsbehandlernes beskrivelse af forældrenes misbrug lægger de vægt på, at der er forskel på familiens samlede omsorgskompetence alt efter om begge forældre er konstant fulde, eller om en af dem er fuld en gang imellem. Desuden varierer den enkelte forælders misbrug over tid. Sagsbehandlerne peger på, at det er centralt at have både dette individuelle og familiemæssige perspektiv med, når familiens omsorgskompetence bliver vurderet, og at der i nogle sager kunne være bedre opmærksomhed på dette familie- og tidsmæssige perspektiv. Desuden fremhæver de, at misbrug er normativt, og derfor at det defineres forskelligt afhængigt af, hvor og hvem der definerer det. Omfanget af forældrenes misbrug bliver beskrevet med udsagn som: At drikke sig fra sans og samling eller: At drikke umådelige mængder alkohol eller: Det er vanskeligt at sige, hvor meget faren drak, men han var kendt som en, der kunne lide en tår over tørsten, og han modtog førtidspension på grund af sit alkoholmisbrug. Det er vanskeligt på baggrund af sagsreferaterne at præcisere omfanget af forældrenes misbrug nærmere. Dog er der enkelte detaljerede beskrivelser af omfanget af forældrenes misbrug fremkommet på baggrund af den behandling, de er i med metadonnedtrapning. 3.4 Narkotikamisbrug Det fremgår af referaterne af anbringelsessager, om forældrene har et narkotika- eller et alkoholmisbrug, og i nogle tilfælde er der viden om blandingsmisbrug. I en familie er der f.eks. tale om et massivt hashmisbrug og i en anden heroinmisbrug. Når forældrene er på metadonnedtrapning er der viden om, hvilken dosis de får. På baggrund af sagsbehandlernes beskrivelser af anbringelsesårsagerne synes der at være enighed om, at forældre, som er afhængige af narkotiske stoffer, ikke kan varetage et barns basale behov. De er ude af stand til at tage ansvar for barnet bl.a., fordi de kan være uforudsigelige i deres reaktionsmønstre, tillukkede, irritable og abstinente. De forældre, som havde et narkotikamisbrug på anbringelsestidspunktet, er beskrevet som følelsesmæssigt tæt knyttet til deres barn. Flere har under graviditeten set barnet som en mulighed for at skabe en fremtid uden misbrug. Samtlige mødre med et narkotikamisbrug har da også været i behandling under graviditeten. De har været motiverede for behandling og dermed for at ændre deres adfærd, men de har ikke formået at gennemføre behandlingen. 25

BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET. VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN

BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET. VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN METTE LARSEN: Antropolog, leder af VABU siden 2007 Forfatter til: Inspirationsmaterialer

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år

Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i

Læs mere

Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år

Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Familier med børn i alderen 0 3 år. Forankring: i Børnefamiliehuset. Formål:

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

1. Formål Hensigten var at sikre en tidlig, hurtig og målrettet indsats, hele tiden med en skærpet opmærksomhed på at skabe sikkerhed for barnet.

1. Formål Hensigten var at sikre en tidlig, hurtig og målrettet indsats, hele tiden med en skærpet opmærksomhed på at skabe sikkerhed for barnet. Skanderborg maj 2018 Beskrivelse af indsatserne i Småbørnsteamet, fra start til nu. I august måned 2012 besluttede Skanderborg Kommune at etablerer et Småbørnsteam, der skulle være undersøgende, støttende

Læs mere

Kom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide

Kom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide Kom Godt I Gang Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide Præsentation Susanne Andersen jordemoder, Region Nordjylland Pia Møller sundhedsplejerske, Hjørring kommune Startet samarbejde i projektet

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI 4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er

Læs mere

Bilag A. Analyse af underretninger.

Bilag A. Analyse af underretninger. Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte

Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Politisk målsætning vedr. tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig

Læs mere

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf STØTTEKONTAKTTILBUD Manderupvej 3 4050 Skibby Tlf. 2924 8370 post@believe.dk www.believe.dk BELIEVE: Vores speciale i Believe er støtte-kontakt og mentor ordninger, arbejdet med de mest belastede børn

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

STØTTEKONTAKTTILBUD. Hovedgaden Skibby tlf www. curam.dk

STØTTEKONTAKTTILBUD. Hovedgaden Skibby tlf www. curam.dk STØTTEKONTAKTTILBUD Hovedgaden 79-81 4050 Skibby tlf. 2112 5019 post@curam.dk www. curam.dk CURAM: Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag: Lov om Social Service 52, stk. 3 pkt. 2 Vores speciale

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

Internt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune

Internt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 25. november 2014 Sagsnr. 14/19330 Løbenr. 201133/14 Sagsbehandler René Hansen Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail reha@kolding.dk

Læs mere

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAMILIEAFDELINGERNE, KOMMUNALE DAGBEHANDLINGSTILBUD I HOLSTEBRO, STRUER OG LEMVIG KOMMUNER OG Center for Rusmiddel og Forebyggelse Formål: Formålet med at lave en samarbejdsaftale

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer

Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer - Hvordan hjælper vi som praktiserende læger? Tina Rathje, psykolog Katrine Nordbjærg, enhedsleder Lene Caspersen, klinisk overlæge Center for Rusmiddelbehandling

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Det ufødte barns udvikling og adfærd

Det ufødte barns udvikling og adfærd Det ufødte barns udvikling og trivsel Det ufødte barns udvikling og trivsel: Det ufødte barns prenatale udvikling forløber normalt. Forældrekompetencer: positiv indstilling over for barnet og mor går regelmæssigt

Læs mere

Generel trivsel på anbringelsesstedet

Generel trivsel på anbringelsesstedet 1 Generel trivsel på anbringelsesstedet Af Trivselsundersøgelsen fremgår det, at der i forhold til flere parametre er en forskel i trivslen blandt børn anbragt på hen vurderer børn, der er anbragt på døgninstitutioner,

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

GRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING

GRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING GRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING 2 PROGRAM Baggrund og målgrupper Erfarings- og videngrundlag Begreber og retlige såvel som konventionsmæssige forpligtelser Ungdom generelt Ungdom i lokalområdet specifikt

Læs mere

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle Punkt 7. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle maj 2012. 2012-24166. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

SÅDAN ER VI ORGANISERET

SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil

Læs mere

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende JANUSCENTRETS FORMÅL Vidensformidling om børn og unge med bekymrende

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet

Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Sammenfatning Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Katrine Iversen, Didde Cramer Jensen, Mathias Ruge og Mads Thau Sammenfatning - Kommunernes perspektiver på centrale

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

STOFMISBRUG Mandag den 12. marts

STOFMISBRUG Mandag den 12. marts STOFMISBRUG 2018 Mandag den 12. marts 2018 www.ditrum.nu Individuelle samtaler Familiegruppen Forsamtaler med forældre Familiesamtaler Pårørenderådgivningen (alle pårørende over 25 år) Livseksperter -

Læs mere

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011 Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv Ida Schwartz 2011 Program 1. Grundforståelser i forældresamarbejde 2. Lovgivning Barnets Reform 3. Forældresamarbejde set ud fra børn og unges perspektiver

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager. Voksensagsbehandlere

Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager. Voksensagsbehandlere Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager Voksensagsbehandlere Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde

Læs mere

BILAG 1. Interviewguide til Sagsbehandlerne. Præsentation

BILAG 1. Interviewguide til Sagsbehandlerne. Præsentation BILAG 1 Interviewguide til Sagsbehandlerne Præsentation Vi præsenterer kort os selv med navn og uddannelsesbaggrund. Vi vil igennem vores speciale gerne undersøge hvilke overvejelser forskellige fagpersoner

Læs mere

En introduktion til kompetencecentrene

En introduktion til kompetencecentrene Kompetencecentre for børn og unge med kriminel adfærd og komplicerede problemstillinger En introduktion til kompetencecentrene kompetencecentre.info Kompetencecentrenes formål Kompetencecentrenes væsentligste

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:

Læs mere

Notat. Projekt Indsigt, Projektnummer 84. Projekt nr. 84. Mads Sinding Jørgensen Dato for afholdelse. Godkendt d.

Notat. Projekt Indsigt, Projektnummer 84. Projekt nr. 84. Mads Sinding Jørgensen Dato for afholdelse. Godkendt d. Notat Projekt nr. 84 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Mehlsen Thomsen Mads Sinding Jørgensen 05-09-2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge

Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge Børne- og Familierådgivningen Ungeenheden Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge 2 Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge i henhold

Læs mere

GADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI?

GADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI? GADEPLAN Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI? Center for Børn og Familie 2 Målgruppe: Det gule team arbejder efter Servicelovens 11. Det er en forebyggelsesparagraf som åbner mulighed for at tilbyde familierelaterede

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

De resultater, som præsenteres nedenfor, er summen af en række borgeres udvikling over tid.

De resultater, som præsenteres nedenfor, er summen af en række borgeres udvikling over tid. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Kontoret for Resultater NOTAT Til Socialudvalget Bilag 1: Forandringskompasresultater I dette bilag præsenteres 1) Udvalgte forandringskompasresultater fra Center

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Håndtering af underretninger i Furesø Kommune

Håndtering af underretninger i Furesø Kommune Håndtering af underretninger i Furesø Kommune Problemstilling Underretninger fra professionelle samarbejdspartnere og almindelige borgere er en af de vigtigste kilder til at påbegynde en god og effektiv

Læs mere

Forebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge

Forebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge Forebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge 1 en nye forebyggelsesstrategi bygger på tankegangen om den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt. Det stiller store krav til, at den enkelte medarbejder

Læs mere

En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats

En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats En styrkelse af myndighedsområdet dækker over såvel en styrket udredningskapacitet som en styrket myndighedsindsats. Indsatserne er beskrevet

Læs mere

De kommunale muligheder

De kommunale muligheder De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi 1. Hvornår er det bedst for barnet eller den unge at blive anbragt uden for hjemmet? 2. Hvilken effekt/forandring ønskes opnået med en anbringelse uden for hjemmet?

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Internt notatark. Emne: Status på projekt Helhedsorienteret indsats november 2014

Internt notatark. Emne: Status på projekt Helhedsorienteret indsats november 2014 Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Familierådgivningen Dato 20. november 2014 Sagsbehandler Bettina Beyer Direkte telefon 24 34 07 56 E-mail bbey@kolding.dk Emne: Status på projekt Helhedsorienteret

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Kom i form med Barnets reform. Velkommen til 2. møde i ledernetværket

Kom i form med Barnets reform. Velkommen til 2. møde i ledernetværket Kom i form med Barnets reform Velkommen til 2. møde i ledernetværket Dagens program 9.30 Velkomst og introduktion til dagen Kort oplæg om de politiske intentioner og indholdet i Barnets Reform om familieplejeområdet

Læs mere