Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010
|
|
- Albert Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Dansk Socialrådgiverforening, april
2 Forord Fokus på økonomi medfører i bedste fald større kreativitet og i værste fald begrænsninger i forhold til det faglige indhold af foranstaltningerne. Så klart formulerer en af socialrådgiverne i denne undersøgelse dilemmaet mellem økonomi og faglighed i arbejdet med socialt udsatte børn og familier. Når det går godt, skærpes den socialfaglige vurdering med solidt underbyggede begrundelser, og brugbare - alternative - indsatser udtænkes til gavn for både børn, familier og kommunal økonomi. Når det går skidt sker det modsatte. Jeg har i november 2009 indstillet et barn til anbringelse på socialpædagogisk opholdssted. Visitationsudvalget underkendte denne anbefaling og valgte at godkende anbringelse på kostskole. Imidlertid er der ikke fundet en kostskole, der ønsker at modtage barnet pga. de udfordringer barnet har. Barnet er endnu ikke anbragt 10. marts. Sådan lyder et andet eksempel, som viser nogle af de negative konsekvenser. Eksemplet indeholder en række af de gennemgående træk ved svarene i undersøgelsen; at et stadigt skarpere fokus på økonomi betyder, at bevillinger af foranstaltninger foretages i særlige udvalg langt væk fra borgeren, at de socialfaglige indstillinger gradbøjes, så der bevilges noget, der ligner, men som ikke er helt så dyrt, og at der er lange ventetider, før der sker noget. Det sidste typisk, fordi der mange steder kun må indstilles til kommunens egne tilbud, som har fået alenlange ventelister. At hver anden socialrådgiver oplever, at økonomien forringer muligheden for at varetage barnets tarv er alvorligt og kalder på handling. Serviceloven åbner intet sted for, at barnets tarv kan varetages med det, der er råd til. Tværtimod fremgår det klart, at hjælpen skal tilrettelægges ud fra den enkeltes behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Folketinget er netop i disse måneder ved - i samme ånd - at færdigbehandle lovforslaget om Barnets reform, som understreger, at barnets rettigheder skal tages alvorligt. Det hænger ikke sammen. Det sociale arbejde bliver aldrig bedre end de vilkår, det har at virke under. Det er et politisk ansvar at sikre, at vilkårene for at varetage barnets tarv er til stede. Nu må politikerne tage det ansvar på sig! Bettina Post, Formand, Dansk Socialrådgiverforening 2
3 Undersøgelsens konklusioner Dansk Socialrådgiverforening har gennemført undersøgelsen Økonomi og faglighed i børnesager kommunalt ansatte socialrådgivere fra 86 forskellige kommuner har deltaget i undersøgelsen. Konklusionerne i undersøgelsen er: Otte ud af 10 socialrådgivere oplever, at der er kommet mere fokus på økonomien i dag end for to år siden. Hver anden socialrådgiver har oplevet, at økonomien forringer deres mulighed for at varetage barnets tarv. Kun hver femte socialrådgiver siger klart nej til, at det er tilfældet. Godt hver anden socialrådgiver har i anbringelsessager oplevet, at økonomien spiller en større rolle end socialfaglige vurderinger. Godt hver fjerde socialrådgiver har oplevet, at der ikke er råd til foranstaltninger - herunder anbringelser. Knap tre fjerdedele har ikke oplevet det. Godt hver anden socialrådgiver vurderer, at fokus på økonomien forsinker iværksættelsen af foranstaltninger i børnesager. Godt hver tredje socialrådgiver oplever, at fokus på økonomien kan kvalificere den socialfaglige indsats i konkrete børnesager. Godt hver tredje socialrådgiver vurderer, at fokus på økonomien medfører en bedre kvalitet i kommunens egne tilbud til udsatte børnefamilier. Knap tre ud af fire socialrådgivere svarer, at fokus på økonomien medfører større opmærksomhed på forløbet og opfølgningen i sagerne. 3
4 Socialrådgivernes eksempler I undersøgelsen kommer socialrådgiverne med eksempler på, hvordan deres faglighed og børn og unges tarv kommer under pres af hensyn til økonomien. Det drejer sig bl.a. om: Kommunens egne tilbud skal benyttes - ofte fordi de er billigere - selv om de ud fra en socialfaglig vinkel ikke er optimale. Kommuner hjemtager børn til egne foranstaltninger på trods af, at barnets netværk og tilknytning til skole, fritidsliv og kammerater er udenfor kommunen. Det er blevet sværere - og nogle steder umuligt - at bevilge kontaktperson til unge og iværksætte efterværn. Nogle steder venter unge i mere end et år for at få en kontaktperson. I nogle kommuner må årige ikke anbringes, og de hjemtages fra socialpædagogiske opholdssteder for at blive genanbragt på eget værelse med en kontaktperson tilknyttet I nogle kommuner er bevilling til aflastningsfamilier er stærkt nedprioriteret Der bevilges i nogle tilfælde dagbehandling, selv om det er døgnbehandling, der ud fra en socialfaglig vurdering er behov for. Unge venter i mere end et år for at få en kontaktperson I undersøgelsen kommer socialrådgiverne også med eksempler på, at det økonomiske fokus har kvalificeret den socialfaglige indsats: Mange steder er der et stærkere fokus på opfølgning i sagerne Det økonomiske fokus skaber både større pris- og kvalitetsbevidsthed samtidig med, at der stilles mere skarpt på det enkelte barns behov - og dermed også på forventningerne til opholdssted eller plejefamilie. Der er større opmærksomhed på, om barnet profiterer af indsatsen set i forhold til de mål, der er opstillet i handleplanen. Der søges mere efter ressourcer i børnenes netværk, og der er større fokus på netværksanbringelse. Opbygningen af kommunens egne, lokale tilbud opleves nogle steder som en gevinst. 4
5 Fakta om undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen er blevet gennemført anonymt i perioden fra 4. marts til 23. marts Dansk Socialrådgiverforening har sendt et elektronisk spørgeskema ud til socialrådgivere og ledere på både børneområdet og børnehandicapområdet. 365 respondenter har fuldført besvarelsen af spørgeskemaet. Heraf er 12 procent ledere. Respondenter fra 86 forskellige kommuner har deltaget. Ud over svarene på spørgsmålene har det været muligt at give eksempler på tilfælde, hvor fokus på økonomien forringer muligheden for at varetage barnets tarv. Lige som det har været muligt at give eksempler på tilfælde, hvor fokus på økonomien kvalificerer den socialfaglige indsats i udsatte børnefamilier. Endelig har det været muligt at skrive kommentarer generelt til undersøgelsen. Undersøgelsens resultater i tal Herunder er besvarelserne i undersøgelsen gengivet i tal: 1. Er der kommet mere fokus på økonomien i dag end for to år siden? Ja 81 % Nej 5 % Ved ikke 14 % 2. Spiller økonomien en fremtrædende rolle på gruppemøder/ teammøder, når man diskuterer løsninger af sociale problemer i udsatte børnefamilier? I høj grad 32 % I nogen grad 44 % Kun i ringe grad 18 % Slet ikke 3 % Ved ikke 2 % 5
6 3. Oplever du, at økonomiske hensyn spiller en større rolle end socialfaglige vurderinger, når der skal træffes beslutninger om anbringelser? I høj grad 16 % I nogen grad 40 % Kun i ringe grad 27 % Slet ikke 15 % Ved ikke 2 % 4. Oplever du, at fokus på økonomien forsinker iværksættelsen af foranstaltninger? I høj grad 22 % I nogen grad 34 % Kun i ringe grad 23 % Slet ikke 17 % Ved ikke 4 % 5. Har du oplevet, at der ikke er råd til foranstaltninger, herunder anbringelser? Ja 26 % Nej 61 % Ved ikke 13 % 6. Har du oplevet, at du må hjemtage et barn, før du må anbringe et nyt barn? Ofte 1 % En gang i mellem 2 % Meget få gange 2 % Aldrig 86 % Ved ikke 9 % 6
7 7. Sætter økonomiske hensyn loft over, hvor meget støtte hvert enkelt barn eller unge kan få? I høj grad 14 % I nogen grad 34 % Kun i ringe grad 22 % Slet ikke 21 % Ved ikke 9 % 8. Er det praksis på din arbejdsplads, at man skal fremlægge et billigere og alternativt forslag til anbringelse? Ja 40 % Nej 44 % Ved ikke 16 % 9. Har fokus på økonomien forringet din mulighed for at varetage barnets tarv? I høj grad 16 % I nogen grad 32 % Kun i ringe grad 27 % Slet ikke 18 % Ved ikke 6 % 10. Oplever du, at fokus på økonomien har kvalificeret den socialfaglige indsats i konkrete børnesager? I høj grad 5 % I nogen grad 31 % Kun i ringe grad 26 % Slet ikke 21 % Ved ikke 17 % 7
8 11. Vurderer du, at fokus på økonomien medfører en bedre kvalitet i kommunens egne tilbud til udsatte børnefamilier? I høj grad 5 % I nogen grad 30 % Kun i ringe grad 28 % Slet ikke 23 % Ved ikke 13 % 12. Medfører fokus på økonomien større opmærksomhed på forløbet og opfølgningen i sagerne? I høj grad 28 % I nogen grad 45 % Kun i ringe grad 15 % Slet ikke 7 % Ved ikke 5 % Konkrete eksempler fra praksis To steder i spørgeskemaet har det som nævnt været muligt at angive eksempler fra praksis. Dels eksempler på børnesager, hvor fokus på økonomien har forringet socialrådgivernes mulighed for at varetage barnets tarv. Og dels eksempler på børnesager, hvor fokus på økonomien har kvalificeret den socialfaglige indsats. Der er mange eksempler. I alt 108 eksempler på negative effekter og 71 eksempler på positive effekter af et større fokus på økonomien. Derudover er der modtaget 83 generelle kommentarer til undersøgelsen. I det følgende er der valgt nogle eksempler ud. Socialrådgivernes eksempler på børnesager, hvor fokus på økonomien har forringet muligheden for at varetage barnets tarv 8
9 Der skal iværksættes foranstaltninger i hjemmet i stedet for anbringelse på grund af, at barnet er 15 år. Anbringelse af unge over 15 år er ikke velanset i kommunen, trods det faktum, at de hjemlige forhold skaber store problemer for drengen. Anbringelse i ungdomshybel frem for institution, hvor den unge ville få meget mere støtte fra voksne. Ændring af opholdssted, hvor der flyttes fra institution til plejefamilie, fordi det er billigere, og ikke fordi nogen har vurderet, at det er bedre for barnet. Og støtte i hjemmet i stedet for mor-barnophold (parallelanbringelse, red.). Mange unge er blevet taget hjem fra socialpædagogiske opholdssteder for at blive genanbragt på eget værelse med tilknytning af en støtteperson. Børn og unge er ikke blevet anbragt uden for hjemmet, hvor det var absolut påkrævet, men er støttet med en familiekonsulent og terapi. En familie fik tilbudt dagforanstaltning i forbindelse med fødsel på trods af mine indstillinger til en mere indgribende foranstaltning så som mor-barn-ophold. Det endte med, at familien kom akut af sted til mor-barn-institution, fordi dagforanstaltningen ikke var nok støtte. Det akutte præg var ikke barnets tarv. Et barn på seks måneder skulle anbringes. Jeg anbefalede plejefamilie, men af hensyn til økonomien lavede man en midlertidig plejegodkendelse af barnets mormor på trods af mange spekulationer og bekymringer for det. Jeg oplever, at anbringelser bliver foretaget, når det er nødvendigt, men sidste år har vi fået besked om, at der ikke skal være anbringelser af de årige, og det er en forringelse her i kommunen. Vi har rigtig mange unge, som får det svært, eller hvor det først bliver tydeligt i en alder af år. Jeg har flere eksempler, hvor vurderingen i den socialfaglige undersøgelse har peget på en anbringelse for at kunne varetage barnets tarv, men hvor der fra teamleders side ikke har været enighed - uden dette er blevet fagligt begrundet. Jeg har også eksempler på, at vurderinger om anbragte børn, har fået et ringere tilbud og evt. udskrives til eget værelse med minimal støtte på trods af, at der er tale om svært behandlingskrævende unge. Lige som kommunen ved enhver mulighed hjemtager børn til foranstaltninger i egen kommune på trods af, at barnets netværk og tilknytning til skole, fritidsliv og kammerater er uden for kommunen.. Professionel støtte/kontaktperson skal udskiftes med en voksen, som koster 120 kr. pr. time inkl. feriepenge. Det er stort set ikke muligt at iværksætte efterværn. Der er meget stort fokus på ophør af foranstaltninger, når barnet fylder 18 år - udslusning skal planlægges allerede fra det 16. år. Fokus på ændring af aflastning fra to gange pr. måned til en gang pr. måned på grund af besparelser. Max. tre timers kontaktpersonstøtte ugentlig pr. barn. 9
10 Fokus på at der kun kan etableres efterskolestøtte jf. 52.4, hvis der foreligger anbringelsesgrundlag, og efterskolestøtte kan forhindre anden anbringelse. Alle anbringelser og kontaktpersoner skal gennemgås, når der er underskud. Det er tidskrævende. Kriterierne for anbringelser og kontaktpersoner forhøjes, når der er underskud, og kan de udskydes til nyt budgetår, så sker det. Et nyt skuffecirkulære, hvor det næsten ikke længere er muligt at få en aflastningsforanstaltning igennem. Regler om, at aflastning kun må finde sted én gang om måneden. Er barnet f.eks. 2-3 år, mener jeg ikke, at man kan forsvare dette. Barnet møder jo fremmede mennesker, når der går så lang tid imellem. Jeg har oplevet flere sager, hvor det økonomiske hensyn blev skjult ind i fagligheden. Således især i forhold til unge og efterværn, hvor tendensen er, at unge, der allerede er i døgnforanstaltning, og skal til at flytte i egen bolig, ikke får bevilliget efterværn fra det eksisterende døgntilbud i en sammenhængende og kontinuerlig kontekst, men i stedet for får tilbudt en kontaktperson, som den unge overhovedet ikke kender. Det er efter min vurdering i strid med gældende lov og i strid med den tænkning, der ligger i Barnets Reform om efterværn. Økonomien spiller stadig en større og større rolle. Vi har endnu ikke set begrænsninger, men kun at forelæggelse af sager skal igennem flere led, hvilket giver forsinkelse for iværksættelsen af foranstaltninger. Der har været - og er formentlig stadig - urimelig lang ventetid på at få tilknyttet støtte-kontaktperson, når det er nødvendigt. Ventetiden kan vare mere end et år. Nogle gange er det endda ikke sket, fordi man i kommunen ikke har haft ekspertisen ansat, og fordi ydelsen ikke må købes uden for kommunen. Fokus på økonomien har forringet muligheden for at varetage barnets tarv i alle børnesager, da de mange øjne, der skal på sagen, skaber lange arbejdsgange, hvor der skal argumenteres ud over det nødvendige for at sikre, at indstillingen tiltrædes. Det medfører mindre tid til andre sager - sager, som allerede har ventet for længe. Budgettet var opbrugt i slutningen af oktober, så der truffet afgørelse om foranstaltninger, men de måtte først iværksættes fra januar på det nye budget. Så familierne måtte vente to måneder, og ventetiden gavner bestemt ikke udsatte børn og deres familier. Jeg har november 2009 indstillet et barn til anbringelse på socialpædagogisk opholdssted. Visitationsudvalget underkendte denne anbefaling og valgte at godkende anbringelse på kostskole. Imidlertid er der ikke fundet en kostskole, der ønsker at modtage barnet pga. de udfordringer barnet har. Barnet er endnu ikke anbragt 10. marts. Kun i den forstand, at såfremt der var færre sager pr. socialrådgiver, kunne man i langt højere grad afhjælpe problemerne med forebyggende/mindre indgribende indsats og dermed iværksætte mindre omkostningsfulde foranstaltninger. Mere fokus - evt. lovgivning - om sagsantal på børneområdet ville betyde langt højere kvalitet. 10
11 Der er sagsbehandlings-pukler på grund af for få sagsbehandlere, som betyder, at indstilling til foranstaltning venter urimeligt lang tid på at blive behandlet. Det vil sige, at børnene og forældrene venter og venter uden at kunne få den nødvendige støtte, hvilket medfører, at forebyggelse bliver et ikke-eksisterende begreb. Derimod bliver det et spørgsmål om konstant brandslukning. Socialrådgivernes eksempler på børnesager, hvor fokus på økonomien har kvalificeret den socialfaglige indsats Handleplanerne er langt mere præcise end tidligere, hvilket dermed øger bevågenheden, og er med til at sikre, at barnet og kommunen får noget for pengene. Alle anbringelsessager bliver fulgt op til tiden - mest af hensyn til økonomien, men også til gavn for barnet eller den unge. Med fokus på økonomien stiller vi også højere krav til anbringelsessted i forhold til de opgaver, som de skal udføre. Det giver en tættere opfølgning, men det er ikke nødvendigvis en kvalificering af den socialfaglige indsats. Jeg oplever, at kommunens egne tilbud bliver tilrettelagt mere og mere efter det, som vi efterspørger som myndighed i kommunen. Ligeledes sker der mere kvalitative og grundigere drøftelser på teammøder eller ledelse, når der muligvis skal anbringes, så det skærper den faglige argumenteren. Der er ansat en kvalitetssikringsgruppe, som skal gennemgå vores sager i forhold til anbringelserne og opfølgningen af handleplanerne. Kvaliteten af anbringelsesstederne bliver også gennemgået. Vi er mere obs på at følge op på handleplaner og går (måske) mere aktivt ind i processerne med familierne, hvis en foranstaltning ikke giver den tilsigtede virkning, således at vi ikke over længere tid spilder pengene, hvis noget viser sig ikke at fungere. Der er kommet mere fokus på lokalforankrede tilbud til børn og unge, hvilket har udvidet mulighederne for støtte til børn og unge. Og fokus på økonomien har i enkelte sager gjort, at der er lavet særlige tiltag i normalområdet, og det derfor er lykkedes at inkludere børn og unge - og ikke ekskludere dem til særlige tiltag. Dog er det også mislykket i sager, hvor der ikke har været afsat ressourcer til skolen i forhold til særlig indsats. Der søges mere efter ressourcer i børnenes netværk, eksempelvis netværksanbringelse. Den enkelte sag er oftere oppe af skuffen for at se, om det er muligt at ændre foranstaltninger og spare penge. 11
12 At man som socialrådgiver har mere fokus på, hvad vi får for pengene i stedet for hovedløst at sætte alle pengene på én hest. Økonomisk fokus udmønter sig i skærpet opmærksomhed på, om målene i handleplanen nås. Det har ført til, at vi på et bestemt døgntilbud har fået øje på, at nogle børn ikke udvikler sig og i visse tilfælde får det dårligere. Jeg oplever, at man i den socialfaglige undersøgelse skal være meget skarp og argumenterende, hvilket jeg vurderer skærper undersøgelsen i positiv retning. Problemet er bare, at vi har så mange sager, at vi ofte ikke kan nå at være så dybdegående og analyserende, som vi gerne vil. Vi arbejder meget med tanker omkring forebyggelse frem for anbringelse. Og især hvorledes vi kan hjælpe i normalsystemet - inden en sag kommer ind hos os. I kommunen har vi startet vores eget opholdssted. Det er faktisk dyrere end de fleste andre steder, men så sparer vi på taxa samt på skoleudgifter i andre kommuner. Der benyttes i høj grad indsats fra kommunens egne projekter, så som familiebehandling og støtte i hjemmet fra meget kvalificerede medarbejdere. Det er mit indtryk, at man reelt undgår anbringelser ved disse indsatser. Generelle kommentarer til undersøgelsen Min oplevelse er, at de kroner, man nu sparer, er så få, at det ikke rykker i budgettet. Men det betyder rigtig meget for den unge, der får den næst-bedste kontaktperson, fordi der er sat loft over timelønnen. Jeg synes, at det er på høje tid, at der fra politisk side bliver tænkt mere kreativt. Jeg kunne godt tænke mig, at der på statsligt niveau bliver oprettet en pulje, hvor den enkelte kommune kan søge om hjælp til f.eks. tvangsanbringelser, da sådanne anbringelser kan ødelægge et års budget, hvis man som i Brønderslev og Sønderborg har udgifter til så mange børn. Der bliver flere og flere børn, der ikke får den nødvendige støtte. Det påvirker også arbejdsmiljøet. Alt skal godkendes af ledere i flere led, hvilket giver flaskehalse i hverdagen og meget lang ventetid for borgeren. Det gør rådgiveren utroværdig over for familien, der venter og venter. Ofte er det familier, hvor der er brugt mange ressourcer på at motivere dem i forhold til en bestemt foranstaltning. Lang ventetid gør ofte, at de enten mister motivationen eller/og, at typen af foranstaltning er en anden, så handleplanen må laves om. Vi mangler penge og medarbejdere på området. Hvis vi fik muligheden for at ansætte flere medarbejdere kunne vi lave opfølgninger i sager, som nu bare får lov at køre, fordi vi ikke har tiden. De penge, vi kunne spare ved opfølgninger, kunne bruges til børn og unge, som virkelig har brug for en omfattende indsats. 12
13 Øget økonomisk bevidsthed opleves af både ledere og medarbejdere som en kvalitet, og heldigvis oplever vi høj grad af konsensus om hvilke børn, vi ikke kan undlade at anbringe. Uden det, ville det blive meget svært at være i. Jeg synes generelt, at det er meget svært at arbejde under disse vilkår. Økonomien er i højsædet, og børns tarv bliver nedprioriteret. Det er svært at se familierne i øjnene. Fokus på økonomi medfører i bedste fald større kreativitet og i værste fald begrænsninger i forhold til det faglige indhold af foranstaltningerne. Os indianere, der har den direkte kontakt med borgerne, og derfor prøver at fortælle vores ledelse og politikerne, at det ikke alene er en kortsigtet løsning at se bort fra vores socialfaglige arbejde. Familierne bliver dårligere, fordi vi ikke griber ind. Vi, der har arbejdet i dette fag i år, har prøvet at forklare økonomichefen, at det ikke alene er en dårlig idé med disse skuffecirkulærer, fordi loven lægger op til pligtmæssige skøn. Vi har også fortalt, at det er direkte ulovligt at se bort fra familiernes individuelle behov. Vi skal spare så meget, at vi på sidste personalemøde af afdelingslederne fik at vide, at for hver gang vi anbringer ét barn, skal to hjem. Der blev dog også sagt, at der også fremover ville blive anbragt børn, så det skulle ikke forstås sådan, at der ikke måtte anbringes børn. 13
Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011
Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011 Dansk Socialrådgiverforening, november 2011 1 Forord af Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening Det ville være rart, hvis der var uanede
Læs mereUndersøgelse af økonomi og faglighed i børnesager 2014
Undersøgelse af økonomi og faglighed i børnesager 2014 Dansk Socialrådgiverforening, november 2014 1 Økonomien presser fortsat Forord af Niels Christian Barkholt, næstformand, Dansk Socialrådgiverforening
Læs mereKvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet
Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver
Læs mereØkonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde
Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde Den sociale diplomuddannelse børn og unge, modul 4, Hold 10 8. maj 2014 Phd. studerende på CBS / Det Samfundsfaglige og
Læs mereNotat vedr. budgetopfølgning i Familieafdelingen med beskrivelse af konsekvenser og følgeudgifter:
Svendborg kommune Familieafdelingen 19. april 2010 Notat vedr. budgetopfølgning i Familieafdelingen med beskrivelse af konsekvenser og følgeudgifter: Udgangspunkt: Familieafdelingens budget for 2010 udgør
Læs mereØkonomi og faglighed på kvindekrisecentre
Oktober 2011 Økonomi og faglighed på kvindekrisecentre Dansk Socialrådgiverforening har i samarbejde med Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) undersøgt, om kommunernes økonomiske hensyn påvirker
Læs mereForslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.
Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Bemærk: Dette forslag er udarbejdet på baggrund af den nye lovgivning pr. 1.1.2011, den såkaldte
Læs mereKompetenceplan for børn og unge
plan for børn og unge 11(Familievejlederorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien) Familievejlederorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien Rådgiver - ved bevilling
Læs mereDelpolitik for børn og unge med særlige behov. Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007
Delpolitik for børn og unge med særlige behov Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007 Lov om social service 52 Foranstaltningerne 52 stk. 3 nr. 1-10 1) Konsulentbistand med hensyn
Læs mereBilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:
Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen
Læs mereUndersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen
Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har
Læs mereCenter for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven
Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven : evilling/beslutning : Distrikt Øst, Vest, Nord, Syd, Specialteamet : ndstilling evillingsmødets deltagere: Familiechef, distriktsledere, afdelingsleder,
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2018
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 1. Kvartal 2018 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet fungerer som løbende opfølgning på lovmedholdelighed, faglig kvalitet og god dokumentation og
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 3. Kvartal 2017
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 3. Kvartal 2017 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet fungerer som løbende opfølgning på lovmedholdelighed, faglig kvalitet og god dokumentation og
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereKom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL
Kom i form med Barnets Reform Barnets reform v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Hvorfor Barnets Reform? Stor politisk bevågenhed Det koster mange penge Det griber
Læs mereRapport Ledelsestilsynet Børne og Familie rådgivningen Indledning. Sagsantal. Underretningsstatistik. Igangværende undersøgelser.
Rapport Ledelsestilsynet Børne og Familie rådgivningen. 2017 Indledning. Sagsantal Underretningsstatistik. Igangværende undersøgelser Forebyggende sstatistik. Bilag INDLEDNING Ledelsestilsynet for Familieafdelingen
Læs mereTalepunkter. Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 364 Offentligt
Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 364 Offentligt Velfærdsministeriet Børneenheden J.nr. 2008-2802 mbn 7. maj 2008 Talepunkter til samråd om SOU Z og Æ tirsdag den 13. maj Samrådsspørgsmål
Læs mereBørne- og Kulturforvaltningen har drøftet tolkningen af beslutningen med formanden for Børne- og Undervisningsudvalget.
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Familie og Rådgivning Udmøntning af byrådets beslutning om færrest mulige skift i forbindelse med den sammenhængende Børne- og Ungepolitik Dato: 13.10.2015
Læs mereNotat vedrørende udgifter på det specialiserede socialområde for børn og unge samt tiltag på området
Notat vedrørende udgifter på det specialiserede socialområde for børn og unge samt tiltag på området Udvikling i udgifterne I perioden fra 2011 til 2015 har udgifterne på det specialiserede socialområde
Læs mereEmne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere
Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereAnbringelsesprincipper
Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-
Læs mereBilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver:
Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver: Sagsbehandler: Distrikt: Skoledistrikt: Aktuelle foranstaltninger Sæt X Pris pr.mdr Varighed Konsulentbistand
Læs mereUDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi
UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem
Læs mereStrategisk anbringelses- og hjemgivelsesgrundlag for Ringkøbing-Skjern kommune
Strategisk anbringelses- og hjemgivelsesgrundlag for Ringkøbing-Skjern kommune Baggrund og formål Anbringelsesgrundlaget for Ringkøbing-Skjern Kommune er udarbejdet for at skabe de bedst mulige betingelser
Læs mereUdslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger
Ankestyrelsens undersøgelse af Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger Sammenfatning af hovedresultater December 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger
Læs mereODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013
ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:
Læs mereOpfølgning på udmeldte tidsfrister i 2014 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2015
Velfærds- og Sundhedsstab Sagsbehandler: Torhild Højgaard Sagsnr. 27.69.04-A26-3-14 Dato:18.11. Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er 2015 Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i
Læs mereanette holm tlf
0% 1% 100% 1 af 67. Skabelon for Børn- og ungeområde (Alle -henvisninger er til Serviceloven, Lovbekendtgørelse nr 1117 af 26/09/2007): Ét svar i hver linje Kommunenavn: Kontaktpersonens navn og direkte
Læs mereDetaljeret budgetopfølgning pr for det specialiserede børneområde.
LEMVIG KOMMUNE 1508 Detaljeret budgetopfølgning pr. 3107 for det specialiserede børneområde. Budgetopfølgning pr. 31/07/ Forbrug i Perioden Procent Forventet forbrug i hele Korr. Budget Forv. Mer() eller
Læs mereBilag 1 Tidsfrister for afgørelser i 2016 i Velfærd og Sundhed, samt opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2015
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Torhild Højgaard Sagsnr. 27.69.04-A26-1-15 Dato: 29.10. Bilag 1 Tids 2016 i Velfærd og Sundhed, samt opfølgning på udmeldte er i Opfølgning
Læs mereSocialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale
Læs mereOpfølgning på udmeldte tidsfrister i 2014 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2015 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune
Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik
Læs mereNotat til Børne- og Skoleudvalget
Notat til Børne- og Skoleudvalget Uddybning af vejledende serviceniveau Udsatte børn og unge Børn og unge med handicap 28. oktober 2014 Skole og Familie Økonomi og drift Tlf. 46 11 42 13 ROGV@rudersdal.dk
Læs mereIndtast kommunenummer og oplysning om kontaktperson. Ét svar i hver linje
0% 0% 100% 1 af 55. Skabelon for Børn- og ungeområdet (Alle -henvisninger er til Serviceloven, senest bekendtgjort ved Lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009): På flere spørgsmål er der supplerende
Læs mereEvaluering af forebyggelsesstrategien 2018
Evaluering af forebyggelsesstrategien 2018 Det vi vil Udsatte børn og unge skal sikres de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Det kræver:
Læs mereAnbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.
Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27
Læs mereOpfølgning på udmeldte tidsfrister i 2015 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2016 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune
Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik
Læs mereOpfølgning på udmeldte tidsfrister i 2013 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2014 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune
Opfølgning på er i og udmelding af tids for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre,
Læs mereFamilieplejeundersøgelse
Familieplejeundersøgelse August & September 2012 1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske om, at kvaliteten
Læs mereundersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.
Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge
Læs mereTilsynssag om Viborg Kommunes anbringelser af uledsagede flygtningebørn på eget værelse
Ankestyrelsens brev til Viborg Kommune Tilsynssag om Viborg Kommunes anbringelser af uledsagede flygtningebørn på eget værelse Ankestyrelsen vender hermed tilbage i sagen om Viborg Kommunes anbringelser
Læs mereAnbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet
Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og
Læs mereUndersøgelse af kommunernes omstillinger til en tidlig og forebyggende indsat på børn, unge og familieområdet
Notat Dato 29. april 2019 MEG Side 1 af 6 Undersøgelse af kommunernes omstillinger til en tidlig og forebyggende indsat på børn, unge og familieområdet Dansk Socialrådgiverforening (DS) ved gennem kontakt
Læs mereHjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag
Læs mereOM OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN
OM OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN - en folder til dig og dit netværk BØRNEOMRÅDET VOKSENOMRÅDET Aarhus Kommune Oplag 1 Marts 2019 BAGGRUNDSTEKST OM OVERGANG TIL VOKSEN Vi har lavet denne folder til dig,
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 3. Kvartal 24. oktober / Anja Franka Andersen, Kenneth Røn Christiansen, Trine Wittrup, Tina Rønstrup / sagsid: 18/10509 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet
Læs mereDetaljeret budgetopfølgning pr for det specialiserede børneområde.
LEMVIG KOMMUNE 30-05- Detaljeret budgetopfølgning pr. 31-05- for det specialiserede børneområde. Korr. Budget Forbrug i perioden Procent Forv. forbrug i hele Forv. Mer(-) eller mindreforbrug Samlet resultat
Læs mereForebyggelse og inklusion - hvad hæmmer og fremmer?
Forebyggelse og inklusion - hvad hæmmer og fremmer? Maj 2013 Indhold 1. Rammen for oplægget 2. Forebyggelse og inklusion 3. Hvad er tendenserne? 4. Hvorfor er det svært? 5. Hvad kan der gøres? Indhold
Læs mereVis udskrift: "Børn 2009" https://app01.defgosoftware.net/defgo/surveyservlet?dummy=12651894683574748383&id=1223730&target=showpopup&jsbf=showa...
Side 1 af 35 0% 0% 100% 1 af 55. Skabelon for Børn- og ungeområdet (Alle -henvisninger er til Serviceloven, senest bekendtgjort ved Lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009): På flere spørgsmål er
Læs mereLov og ret. Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese
Lov og ret Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese Indhold Den vigtige lov: Serviceloven... 4 Den særlige familievejlederordning... 4 Træning og behandling... 4 Merudgifter... 4 Tabt
Læs mereServicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet
Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag Lov om Social Service 52, stk. 3, nr. 2 Mål med indsats Målet er at understøtte forældrene til at tage vare på og ansvar for barnet
Læs mereSammenbrud i anbringelser.
Punkt 4. Sammenbrud i anbringelser. 2012-12998. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At analysen tages til efterretning. At initiativerne for at
Læs mereHøringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv.
Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. 1. Indledende bemærkninger Børns Vilkår er meget positive overfor lovforslagets overordnede
Læs mere4. Kommentér samarbejdet med Regionsrådet og de øvrige kommuner omkring indgåelse af rammeaftale for 2010:
1. Indtast kommunenummer og oplysning om kontaktperson: Hanne Deichmann 48495060. Kommunenummer: 233 2. Kun for kommuner, der af ministeriet er pålagt at indgå i forpligtende samarbejder: vurdér kommunens
Læs mereBilag: Afrapportering - nøgleelementer (opfølgning pr. 31. juli 2018)
Bilag: Afrapportering - nøgleelementer (opfølgning pr. 31. juli ) 2019 Aktivitetstal fra nyt system Ved årskiftet 2017/18 overgik vi fra at trække aktivitetstal i AØL til at trække aktivitetstal i DUBU.
Læs mereBilag 1. Præmisser. Herningmodellen 2017
Bilag 1 Præmisser Herningmodellen 2017 Herningmodellen støtter op om rammerne for børn, unge og familiers hverdag Andre offentlige institutioner Specialkonsulent Talelærer PPRpædagoger PPRpsykologer Sundhedsplejersker
Læs mereTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 side 1 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Denne funktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende særlig støtte til børn og unge og herunder vedrørende
Læs mereEksempel på beslutningskompetenceplan
Eksempel på beslutningskompetenceplan Kompetenceplaner handler om, hvem der har kompetence til at give bevilling og træffe afgørelser. I dette eksempel angives hvem, der har kompetence til at hhv. indstille
Læs mereOpfølgning på udmeldte tidsfrister i 2016 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2017 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune
Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik
Læs mereTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion
Læs mereOpfølgning på udmeldte tidsfrister i 2016 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2017 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune
Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik
Læs mereServicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning
Tidlig Indsats - Livslang Effekt Formålet med servicelovens 11 er at sikre sammenhæng mellem kommunernes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereSOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014
Indledning Området er henlagt til Socialudvalget, og omfatter tilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning, tilbud til voksne med særlige behov, støtte til frivilligt
Læs mereOplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI
4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereUndersøgelse om udsatte familier med børn, der flytter mellem kommuner
Undersøgelse om udsatte familier med børn, der flytter mellem kommuner Undersøgelse blandt 98 kommuner jbs, skl KL-V-BK 5. juli 2010 Undersøgelse om udsatte familier med børn, der flytter mellem kommuner
Læs mereStatus på økonomi og handleplan
Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...
Læs mereRapportering på ramme 30.46
Til: BALLERUP KOMMUNE Dato: Rapportering på ramme 3.46 Ramme 3.46 er den ramme, som Center for Børne- og Ungerådgivning anvender til foranstaltninger på det specialiserede børneområde. Rammen dækker indsatser
Læs mereDØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE
Budget- og regnskabssystem 4.5.3 - side 1 DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE 5.20 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge På denne funktion
Læs mereTil gengæld skal de hjemmebaserede indsatser i nærmiljøerne styrkes. Sagsnr.: 2016/0003469 Dato: 1. april 2016
Sagsnr.: 2016/0003469 Dato: 1. april 2016 Titel: Kommissorium for eventuel ændring af Trianglen Sagsbehandler: Christian Lorens HansenKlik her for at angive tekst. Halsnæs Kommune er i gang med en omlægning
Læs mereÆndring af Trianglen analyser og vurderinger på basis af arbejdet i styregruppen mv.
Sagsnr.: 2016/0003469 Dato: 26. maj 2016 Titel: Ændring af Trianglen analyser og vurderinger på basis af arbejdet i styregruppen mv. Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Halsnæs Kommune er i gang med
Læs mereNOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE
NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov
Læs mereEFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København
EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København Lige Muligheder Formål: At udsatte børn og unge på lige fod med
Læs merePejlemærker for samarbejdet med familien herunder Randers-trappen
Vedrørende: Notat om serviceniveauet for børn og unge med behov for støtte Sagsnavn: Serviceniveau på forebyggelses- og anbringelsesområdet for børn og unge med behov for støtte Sagsnummer: 27.24.00-G01-1-14
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes
Læs mereInspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE
Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Carsten Kirk Alstrup 1 Flere teenagere kan anbringes i familiepleje Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som sagsbehandler skal tage
Læs mereAnkestyrelsens undersøgelse af samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner.
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 3. november 2014 Sagsnr. 14/17986 Løbenr. X Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail
Læs mereSOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2015
Indledning Området er henlagt til Socialudvalget, og omfatter tilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning, tilbud til voksne med særlige behov, støtte til frivilligt
Læs mereHandleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede børneområde
Handleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede børneområde Økonomien på det specialiserede børneområde er under pres. Det kan især tilskrives to forhold. For det første blev der i 2015
Læs mereHAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP
Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn
Læs mereBestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]
Århus Kommune Socialforvaltningen Bestillerplan Pixi-udgave Serviceniveauer [Skriv dokumentets for Familier, Børn og Unge titel] [Skriv dokumentets undertitel] December 2010 Serviceniveauer Denne pixi-udgave
Læs mereLov og ret Hvilken hjælp kan I få?
Lov og ret Hvilken hjælp kan I få? Spastikerforeningen Indhold Aflastning for familier... 4 Aflastning for barnet/den unge... 4 Anbringelse udenfor hjemmet... 4 Boligændringer... 4 Børnefagligundersøgelse
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 2. Kvartal 2017
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 2. Kvartal 2017 Formål og indhold Formålet med at gennemføre ledelsestilsyn er, at: Sikre en lovmedholdelig og god kvalitet i sagsbehandlingen. Skabe grundlag
Læs mereAnbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015
Børn og Skole Børn og Familie Dato: 14. januar 2015 Sagsnr.: 11/22 469 Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Dette anbringelsesgrundlag blev vedtaget af
Læs mereUdkast til InuussuttutInaat sprocedure for udslusnings af børn til familiepleje og andre døgninstitutioner.
Udkast til InuussuttutInaat sprocedure for udslusnings af børn til familiepleje og andre døgninstitutioner. Planlægning Efter endt ophold på institutionen er det afgørende vigtigt, at der opnås samarbejde
Læs mereUdvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering
Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to
Læs mereKvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015
3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet
Læs mereMånedlig budgetopfølgning på det specialiserede børneområde. Pr. 31. september Forbrug juni 16. Forbrug maj 16.
Månedlig budgetopfølgning på det specialiserede børneområde Pr. 31. september 2016 Hovedtal: Funktioner Korrigeret budget 16 jan. 16 febr. 16 mar. 16 april 16 maj 16 juni 16 juli 2016 august 2016 september
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger
Bevillingsområde 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse
Læs mereKvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses
Læs mereKL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet.
Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København Att: Ellinor Colmorten Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om social service lov ( styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede
Læs merePrincipper for det specialiserede børneområde
Principper for det specialiserede børneområde 1. Indledning Med afsæt i tidligere temadrøftelser i Undervisnings- og Børneudvalget vedrørende det specialiserede område, herunder myndighedsområdet for børn
Læs merePrincipper for støtte til børn og unge og deres familier
Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til
Læs mereBilag 1, Oversigt over spørgsmål i ledelsestilsynsmodel 1 og 2
Bilag 1, Oversigt over spørgsmål i ledelsestilsynsmodel 1 og 2 Indholdsfortegnelse Modtagelse af underretning... 2 Børnefaglig undersøgelse... 4 Handleplan ifb med forebyggende foranstaltning... 7 Handleplan
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 4. Kvartal 18. marts 2019 / Anja Franka Andersen, Trine Wittrup, Tina Rønstrup / sagsid: 18/10509 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet fungerer som
Læs mereOvergang fra ung til voksen- med særligt fokus på unge med handicap. Socialrådgiverdage 2017 Stine Frick og May-Britt Søndergaard Justesen
Overgang fra ung til voksen- med særligt fokus på unge med handicap. Socialrådgiverdage 2017 Stine Frick og May-Britt Søndergaard Justesen Hvem er vi: Stine Frick, socialrådgiver. Uddannet ved Aalborg
Læs mereNOTAT. Dato: 19. december Kontaktoplysninger. Børnecentret. Hækkerupsvej Ringsted. Side 1 af 5
NOTAT Dato: 19. december 2018 Oversigt over ændringer fra de gældende serviceniveausbeskrivelser til de kvalitetsstandarder på området for udsatte børn og unge, samt børn og unge med funktionsnedsættelser
Læs mere