Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor"

Transkript

1 STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark end andre indvandrere, selvom mange grønlændere har mindst lige så meget brug for hjælpen. AF JANN SJURSEN I et fællesskab er der desværre ofte nogle, der ufrivilligt står udenfor. Det gælder også i det rigsfællesskab, som Grønland og Danmark indgår i. Det kan nemlig helt paradoksalt skabe så store problemer for grønlændere, der kommer til Danmark, at de risikerer at ende som socialt udsatte. I stedet for at række en hånd ud, spænder rigsfællesskabet ben for en god indgang til det danske samfund og for, at grønlændere får hjælp til de problemer, de slås med. Social-, Børne-, og Integrationsministeriet anslår, at der er mellem og udsatte grønlændere i Danmark. Men tallet kan i realiteten være dobbelt så højt, mener flere eksperter og praktikere på området. De har i længere tid fortalt om et stigende antal grønlændere (heriblandt unge), der spontant flytter til Danmark for at skabe en tilværelse her, men som ikke har forberedt et forsørgelsesgrundlag eller et sted at bo og i stedet ender i en udsat tilværelse med eksempelvis hjemløshed, misbrug eller fattigdom. Der findes noget litteratur om problematikken men det er sjældent, at man i den hører udsatte grønlænderes egne stemmer. Rådet for Socialt Udsatte er talerør for udsatte mennesker. Derfor gik Rådet i efteråret 2013 i gang med en undersøgelse af udsatte grønlænderes forhold i Danmark. Undersøgelsen er først og fremmest båret frem af 12 udsatte grønlænderes livshistorier, som de åbent og modigt har delt med os. Modigt, fordi historierne er fulde af kapitler om svigt, overgreb, misbrug og traumer. Disse mennesker skal høres, og derfor får de også plads i denne artikel. 1

2 Men lad os begynde ved paradokset ved rigsfællesskabet, som Danmark og Grønland er en del af. Rigsfællesskabet betyder, at grønlændere og danskere frit kan rejse mellem og opholde sig i hvilken som helst del af rigsfællesskabet. Det betyder også, at grønlændere, der kommer til Danmark for at bo, har de samme rettigheder som danskere til at få velfærdsydelser man skal dog aktivt søge om en ydelse, da den ikke automatisk følger med. I teorien har grønlændere altså et stort forspring i forhold til andre indvandrere, hvis de vil skabe sig et nyt og godt liv i Danmark men i praksis sætter rigsfælleskabet grønlændere tilbage i køen: Når man er udlænding, over 18 år og kommer til Danmark for at bo, er man næsten altid omfattet af integrationsloven. Det betyder, at man får tilbudt et integrationsprogram med danskundervisning, kursus i danske samfundsforhold, historie og kultur og vejledning om og opkvalificering til arbejdsmarkedet. Samtidig bliver der fundet en bolig til én. Men fordi grønlænderne er danske statsborgere og altså ikke går under betegnelsen udlændinge, er der ingen pligt til at tilbyde integrationsprogrammer. Grønlændere får altså ikke automatisk de nødvendige forudsætninger for at udnytte de muligheder, de ellers har ret til. Andre fra andre lande får en tilbudspakke: Her kan du bo, her har du kontanthjælp. Men Danmark og Grønland bliver set som det samme. Hjælpen er gør-det-selv-agtig. Men mange grønlændere er ikke gode til at udtrykke sig, siger Lukas, som er en af de medvirkende i Rådets undersøgelse. Adam er en af de andre. Han kom først til Danmark i 2012, da han skulle opereres for en hjertesygdom. I den forbindelse var der mange udgifter og udfordringer, som Adam havde brug for støtte til, men alligevel søgte han kun om kontanthjælp: Vi var ikke klar over, hvilke rettigheder, vi havde. Derfor søgte vi ikke om noget af det andet, vi kunne have haft brug for hjælp til. Det er nærliggende at tro, at grønlændere på grund af rigsfællesskabet alligevel har bedre forudsætninger for at klare sig i Danmark end de fleste indvandrere. Men en analyse fra Odense Kommune viser, at 2. generationsgrønlændere klarer sig dårligere end både 2. generationsindvandrere fra ikke-vestlige lande og borgere af dansk oprindelse i forhold til at forsørge sig selv og uddanne sig. Når 2. generationsgrønlændere, der har levet hele deres liv i Danmark, klarer sig dårligere, hvordan ser udfordringer så ikke ud for grønlændere, der som unge eller voksne kommer hertil fra Grønland? Uvidenhed om det danske system eller hjælpesystemer generelt har haft betydning for, at flere af de medvirkende i vores undersøgelse endte i sociale problemer. Den manglende viden skyldes blandt andet, at størstedelen af de 12 slet ikke var socialt udsatte eller ikke modtog offentlige ydelser, da de boede i Grønland. Lukas blev hjemløs i Danmark og fik først hjælp efter tre måneder, da hans venner gjorde ham opmærksom på, at han godt kunne søge kontanthjælp uden en fast adresse. En 2

3 anden, Thomas, kom til Danmark med penge på lommen, men brugte dem på basale ting som mad og endte på gaden. Først efter seks måneder som hjemløs mødte han tilfældigvis en gadeplansmedarbejder, der opdagede, at Thomas ikke var i kontakt med det danske system. Gadeplansmedarbejderen skaffede Thomas en sagsbehandler og hjalp ham med at finde plads på et herberg. En del af forklaringen på, hvorfor nogle grønlændere bliver/er udsatte, ligger i historien. Da Grønland i 1953 blev udnævnt til dansk amt, skulle de grønlandske børn lære dansk enten i Grønland eller på skoleophold i Danmark. Flytningerne frem og tilbage gav mange børn identitetskriser og rodløshed, som de har taget med sig i voksenlivet. Samtidig blev mange grønlændere tvangsforflyttet fra små bygder til moderne boliger i byerne. Den moderniseringsproces, som Danmark naturligt havde gennemgået over flere hundrede år, blev på få årtier trukket ned over hovedet på grønlænderne. Oprindeligt havde man levet sammen i store fællesskaber og passet hinandens børn. Nu skulle familier klare sig selv i hver deres bolig. Den kæmpe omvæltning og opgave var mere, end nogle familier kunne magte, og mange børn blev omsorgssvigtet og nogle anbragt uden for hjemmet. 52-årige Johans mor efterlod ham hos bedsteforældrene, som var alkoholikere, og senere endte han i en plejefamilie, som sendte ham på kostskole i Danmark. 41-årige Miniks mor var i praksis alene med syv børn på grund af faderens alkoholmisbrug, og Minik blev som 10-årig anbragt på et børnehjem, fordi han lavede kriminalitet, og moderen ikke kunne styre ham. Mange af Miniks søskende har senere begået selvmord, fortæller han i Rådets undersøgelse. Den dag i dag er mellem 8-10 % af grønlandske børn anbragt uden for hjemmet, mens det for danske børn kun gælder 1 %. Efter Grønland i 1979 fik hjemmestyre, ville de grønlandske politikere gerne tilbage til rødderne og gik i gang med en omfattende grønlandisering, hvor der blev sat fokus på det grønlandske sprog igen. Alt dansk blev mødt med modstand. Det betød, at mange af de førnævnte grønlændere, der nu ikke længere mestrede det grønlandske sprog, følte sig behandlet som andenrangs borgere. På ny befandt de sig i en identitetskrise. Miniks barndom var præget af flytninger først fra sin grønlandske familie til et børnehjem og senere til en dansk plejefamilie. Den dag i dag flytter han stadig frem og tilbage mellem Danmark og Grønland uden at finde ro nogen af stederne. En anden medvirkende, Naja, siger det så enkelt: I Grønland er jeg for dansk, og i Danmark er jeg bare grønlænder. Mange grønlændere kæmper også med traumer efter seksuelle overgreb. Men det kan være svært at være åben om. Naja fortæller, at det er indbygget i mange grønlændere, at 3

4 man ikke taler om misbrug og seksuelle overgreb, og at hun derfor har haft svært ved at fortælle om sine egne oplevelser. Du lever jo stadig, får hun bare at vide af andre grønlændere. Johan blev også misbrugt som barn. Jeg kunne ikke sige det til andre mennesker. Jeg har haft meget sorg over det. Mange grønlændere i Danmark har problemer med at udtrykke sig på dansk, og det gør det kun endnu sværere at åbne op om og få bearbejdet disse oplevelser. Pointen er, at mange af de grønlændere, der lever en udsat tilværelse i Danmark, bærer rundt på store identitetskriser, svigt, overgreb, traumer og sorg. Dybe ar, hvoraf mange er ubehandlede, og som for nogles vedkommende bliver dulmet med alkohol og hash. Derudover er der en tendens til, at en del grønlændere ved ankomsten til Danmark flytter ind hos deres grønlandske familie eller venner og søger støtte i dette fællesskab i stedet for hos det danske system, som ellers kunne få indblik i deres situation og tilbyde hjælp. De ubehandlede psykiske problemer kan dels betyde, at dagligdagens aftaler, krav og gøremål er meget svære at overskue. Og det kan betyde, at arrene går i arv til nye generationer. 35-årige Naja havde en mor, der var misbruger, og som ikke kunne tage sig af hende. I dag kæmper Naja selv med misbrug og psykiske lidelser og har valgt at lade sine egne børn anbringe i plejefamilie. Det skaber ekstra forvirring for nogle grønlændere, at det grønlandske velfærdssystem ikke ligner det danske. I Grønland har der i mange år været tradition for, at det offentlige administrerer grønlændernes kontanthjælp og pension ved at sørge for at tage dét fra en grønlænders offentlige ydelse, som skal bruges til husleje, varme, vand og elektricitet, og betale det på vegne af den pågældende person. Det betyder, at folks basale udgifter er betalt, så de kan bruge resten af ydelsen mere frit. I Grønland får man også udleveret gratis medicin direkte af sin læge. Men pludselig står man så i Danmark og skal selv sørge for at betale alting og finde et apotek, og det kan i værste fald betyde, at folk bliver sat på gaden efter for mange ubetalte huslejer eller ikke får købt medicin og bliver syge. Når grønlænderne før eller siden får kontakt til en socialrådgiver, opstår der ofte problemer med kommunikationen. Der er mange grønlændere, der ikke er 100 procent på dansk. Derfor kan vi og socialrådgiverne nemt misforstå hinanden, siger Aviaja. Derudover kommunikerer danskere og grønlændere forskelligt. Nogle grønlændere hilser for eksempel på hinanden ved at løfte øjenbrynene. Når de rynker på næsen, kan det betyde hvem eller nej. Et træk på skuldrene kan betyde du bestemmer. Det er også et kulturtræk ved en del grønlændere, at de er tilbageholdende og ønsker at være medgørlige. Så den måde, en grønlænder måske reagerer på en dansk 4

5 socialrådgivers uforståelige forklaringer, kan for danskeren blive opfattet som en accept af det sagte. Det er ofte væresteder, særligt de grønlandske, som har været den primære hjælp for mange af de medvirkende i Rådets undersøgelse hjælp til at skabe kontakt til det danske system eller bare få et bad, mad og en snak. Hvis værestedet ikke havde været der, ved jeg ikke, hvad jeg skulle gøre, fortæller Hedvig. Det er et pusterum, det er dejligt, siger Minik, der får hjælp fra værestedet til at holde sig ædru. Hvorfor rejser grønlændere ikke tilbage til Grønland, hvis livet var bedre dér? Langt de fleste af de medvirkende i Rådets undersøgelse føler en tilknytning til Grønland, men kun én ønsker at rejse tilbage. Resten vil hellere blive. Nogle er rejst fra Grønland for at komme væk fra et traume eller en ubehagelig situation. Mange fortæller også, at den danske kontanthjælp og billige dagligvarer er medvirkende til, at de bliver. Det koster 85 kroner for en pakke cigaretter i Grønland. Fem stykker æbler koster 40 kroner, fortæller Johan. Og for mange er det håbet om at skabe sig et bedre liv i Danmark, der holder dem her. Der skal sættes en tyk streg under, at langt de fleste grønlændere, der kommer til Danmark, ikke er og ikke bliver socialt udsatte. Men vi må ikke ignorere de over (og måske mange flere) undtagelser. De får ikke tilstrækkeligt hjælp. Hjemløsetællingen fra 2013 viser eksempelvis, at kun 2 % af de grønlandske hjemløse er i behandling for deres misbrug eller psykiske sygdom, mens tallet er 15 % for danske hjemløse. Viden er udgangspunktet for at hjælpe denne gruppe. Hvis man ikke er klar over forskellene på grønlændere og danskere, kan man ikke indrette tilbuddene, så de hjælper begge. Forhåbentligt kan Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse skabe mere viden hos de politikere, der skal beslutte rammerne for hjælpen, de praktikere, der skal føre den ud i livet, og den almindelige dansker, der møder udsatte grønlændere i gadebilledet. Og forhåbentligt kan vores undersøgelse også spille sammen med den grønlænderstrategi, som er sat i gang. Der er sat 13 millioner satspuljekroner af til en fireårig ( ) strategi for, hvordan man bedre inkluderer grønlændere i det danske samfund. Strategien vil blandt andet fokusere på modtagelsen af grønlændere, der kommer til Danmark. Desuden har De grønlandske Huse i Danmark (steder, der tilbyder hjælp til udsatte grønlændere) fået 4,4 millioner satspuljekroner årligt til at gøre deres sociale indsats permanent. Det er altså nu, der er et vindue åbent en mulighed for at forbedre indsatserne for udsatte grønlændere. Den mulighed skal gribes og udnyttes bedst muligt. Den såkaldte Hvidbog om udsatte grønlændere fra 2003 er et eksempel på, at de satspuljefinansierede projekter, der med 5

6 bogen skulle hjælpe grønlænderne, enten stoppede, da pengene slap op, eller kørte videre i et begrænset omfang. Det er kun udvalgte kommuner, der er med i den nye grønlænderstrategi, og det er helt essentielt, at erfaringerne fra den efterfølgende bliver fastholdt og bredt ud til hele landet. Men det er ikke nok at arbejde for bedre indsatser for socialt udsatte grønlændere vi skal have fat ved nældens rod og gøre, hvad vi kan, for helt at undgå, at grønlændere bliver socialt udsatte. I både Grønland og Danmark skal professionelle og praktikere i både privat og kommunalt regi blive bedre til at spotte symptomer på, at et menneske har psykiske og sociale problemer, og derefter handle ved at give en kulturelt tilpasset hjælp. Danskere og grønlændere er på papiret en del af det samme fællesskab. Det ansvar skal vi tage alvorligt og gøre til virkelighed, så der ikke er nogen, der kommer til at stå udenfor. Rigsfællesskabet forpligter! FORFATTER JANN SJURSEN FORMAND FOR RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 6

I GRØNLAND ER JEG FOR DANSK, OG I DANMARK ER JEG BARE GRØNLÆNDER

I GRØNLAND ER JEG FOR DANSK, OG I DANMARK ER JEG BARE GRØNLÆNDER I GRØNLAND ER JEG FOR DANSK, OG I DANMARK ER JEG BARE GRØNLÆNDER Udfordringer for udsatte grønlændere i Danmark Kolofon: Oplag: 2.000 Illustrationer: Sara Brandt Kronborg Grafisk produktion og layout:

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

I GRØNLAND ER JEG FOR DANSK, OG I DANMARK ER JEG BARE GRØNLÆNDER

I GRØNLAND ER JEG FOR DANSK, OG I DANMARK ER JEG BARE GRØNLÆNDER I GRØNLAND ER JEG FOR DANSK, OG I DANMARK ER JEG BARE GRØNLÆNDER Udfordringer for udsatte grønlændere i Danmark Kolofon: Oplag: 2.000 Illustrationer: Sara Brandt Kronborg Grafisk produktion og layout:

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

nr. 23. SOMMER 2014 tidsskrift for stofmisbrugsområdet

nr. 23. SOMMER 2014 tidsskrift for stofmisbrugsområdet nr. 23. SOMMER 2014 tidsskrift for stofmisbrugsområdet leder Mangfoldighed STOF23 tidsskrift for stofmisbrugsområdet nr 23 sommer 2014 Følger man med i, hvad der sker på rusmiddelområdet, dukker ordet

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

INDSATS FOR UDSATTE 1

INDSATS FOR UDSATTE 1 INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Grundlovstale 5. juni 2010.

Grundlovstale 5. juni 2010. Grundlovstale 5. juni 2010. Når vi i dag fejrer grundlovsdag, hylder vi ikke blot demokratiet og den demokratiske styreform. Vi minder også os selv og hinanden om de frihedsrettigheder og grundlæggende

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os Fra smerte til minde Fra mig til dig om mig og os U - virkeligt Jeg kan ikke be gribe det Jeg kan ikke fatte det Jeg kan ikke hånd-tere det Jeg er ude af mig selv Du prøver at begribe det u-begribelige

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Social starthjælp kan redde udsatte grønlændere

Social starthjælp kan redde udsatte grønlændere Social starthjælp kan redde udsatte grønlændere Når grønlændere tager til Danmark, får de ikke den nødvendige hjælp til at blive integreret. En del af dem har langt tungere bagage med end deres kuffert.

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det?

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Lars Benjaminsen 09-09-2014 1 Ensomhedens årsager og mekanismer Misbrug langvarig nedslidning af relationer til både familie og gamle venner erstatning

Læs mere

Palle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015

Palle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015 Palle alene i verden Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme Gamles Værn 1 Kvalitativt studie 20 personer 30

Læs mere

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno? Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Børn og unge er eksperter i eget liv

Børn og unge er eksperter i eget liv Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! 09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Projektbeskrivelse Daglejerprojektet

Projektbeskrivelse Daglejerprojektet Projektbeskrivelse Daglejerprojektet 7. oktober 2005 v. Mette Meilandt Projektet skal afprøve daglejerarbejde som et tilbud om arbejdsmarkedstilknytning for udsatte grønlændere. Da Daglejerprojektet er

Læs mere

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Velkommen til undersøgelsen og tak fordi du vil svare på spørgeskemaet! Spørgeskemaet vil tage dig 10-15 minutter at besvare. Dine besvarelser vil blive behandlet med fortrolighed,

Læs mere

Mit liv som plejebarn

Mit liv som plejebarn Ea Krassél 35 år, gift med Karl og har 2 børn Anbragt i 11 år - 2 år på døgninstitution - 9 år i plejefamilie Ea Krassel Mors baggrund Dysfunktionel familie gennem flere generationer Mors opvækst - Fattige

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse Notat Projekt nr. 41 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen Mads Sinding Jørgensen 30. oktober 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K

Læs mere

Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige

Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige Fyns Amts Behandlingscenter/Rusmiddelcenter Odense Projektansvarlig Børn i familier med stofmisbrug Projektleder Styrket indsats

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Arbejdet med udsatte grønlændere har alt for længe været for uambitiøst

Arbejdet med udsatte grønlændere har alt for længe været for uambitiøst STOF nr. 23, 2014 Arbejdet med udsatte grønlændere har alt for længe været for uambitiøst Manglende kontinuitet i prioriteringen af området samt politisk berøringsangst har gjort det svært at forebygge

Læs mere

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Lis Sørensen psykolog, psykiatrisk afdeling, Dr. Ingrids Hospital, Nuuk Jeg

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller

Læs mere

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Den sociale indsats er afgørende i det videre arbejde Den sociale indsats i Grønland bygger på 2 grundlæggende indsatser: En social indsats, der sikrer rimelige grundvilkår

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Opstartsseminar Århus, 14. april, 2015 Lars Benjaminsen 15-04-2015 1 Disposition Udvikling i hjemløshed og i hjemløshed blandt unge i Danmark

Læs mere

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,

Læs mere

Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge?

Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge? Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 138 Offentligt Bentes Nielsens indlæg på TABUKAs og De 4 Årstiders høring den 10. dec. 2012 på Københavns Rådhus: Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22. Notat Projekt nr. 118 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 22.november 2007 Godkendt d. 11.december 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Tale ved gallamiddag i Silkeborg den. 18.01.13 Kære Rotary-venner og venner af Rotary Kære præsident: Jette Phillipsen

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Velkommen! Strategi for de socialt udsatte grønlændere i Aalborg

Velkommen! Strategi for de socialt udsatte grønlændere i Aalborg Velkommen! Strategi for de socialt udsatte grønlændere i Aalborg Film fra FGB Vi starter med en film: http://www.fgb.dk/film-om-moedet-mellem-groenland-ogdanmark/ Projektets faser 1.10 2013 28.2 2014 Udvikling

Læs mere

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1 Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede

Læs mere

KORT OM BLÅ KORS. blaakors.dk

KORT OM BLÅ KORS. blaakors.dk KORT OM BLÅ KORS blaakors.dk Alle mennesker har lige høj værdi Behovet for hjælp er stort Vi hjælper mennesker i nød Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som har eksisteret i Danmark siden

Læs mere

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål Faktor 1: Udvikling og adfærd (Faktoren er opdelt i tre spørgsmål) Spørgsmål a): Udadreagerende adfærd Vedrører personens emotionelle tilstand i relation til udadreagerende adfærd. Den udadreagerende adfærd

Læs mere

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide HJÆLPE GUIDEN Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide Denne lille kvikguide er tænkt som en hurtig hjælp til dig, når det hele brænder sammen. Brug den eller lad en god ven og fortrolig hjælpe dig.

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. januar 2010 af Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Mette Frederiksen (S), Orla Hav (S), Thomas Jensen (S), Maja Panduro (S), Lise

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København Lige Muligheder Formål: At udsatte børn og unge på lige fod med

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

KOMMUNAL SKÆVHED Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 9. marts 2016, 05:00

KOMMUNAL SKÆVHED Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 9. marts 2016, 05:00 Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt - UgebrevetA4.dk 08-03-2016 22:00:46 KOMMUNAL SKÆVHED Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 9. marts

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet:

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet: . Fyraftensmøde 18.03.2010 og 22.03.2010 myter om forskellige holdninger i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og om hvordan man kan bruge uenigheder konstruktivt v/morten Ejrnæs, Institut for

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE 3 MÅLGRUPPER SAMT DERES KERNEBEHOV PÅ TVÆRS

BESKRIVELSE AF DE 3 MÅLGRUPPER SAMT DERES KERNEBEHOV PÅ TVÆRS Executive version BESKRIVELSE AF DE 3 MÅLGRUPPER SAMT DERES KERNEBEHOV PÅ TVÆRS Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Indhold Behovsoversigt på tværs af målgrupperne

Læs mere

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere