HANDLEGUIDE FOR NY SORØ KOMMUNE. Børn og unge med særlige behov - Handleguide for ansatte i Sorø Kommune

Transkript

1 HANDLEGUIDE FOR NY SORØ KOMMUNE Handleguiden er baseret på håndbøgerne fra de tre gl. kommuner (med enkelte opdateringer og ændringer), samt det materiale, der er blevet udarbejdet i 2007 og Børn og unge med særlige behov - Handleguide for ansatte i Sorø Kommune 1 Indledning Politikker og målsætninger Sammenhængende børnepolitik Standarder for sagsbehandlingen Standard for sagsbehandling vedr. inddragelse af forældremyndighedsindehaverne og barnet eller den unge: Standard for sagsbehandlingen vedr. systematisk inddragelse af familie og netværk i sager vedrørende børn og unge med behov for særlig støtte: Standard for sagsbehandling vedr. opfølgning og evaluering af indsatsen: Standard for sagsbehandling vedr. indsatsen i forhold til unge, der er fyldt 15 år: Kompetenceplan for sagsbehandlerne i Familierådgivningen Styrelsesvedtægt for dagtilbud Styrelsesvedtægt for Folkeskolen Brobygning Opgavebeskrivelser Fagcenter Børn og unge Funktionsbeskrivelse for motorikkonsulent med ansvarsområde, motorik for børn 0-6 år Funktionsbeskrivelse to-sprogskonsulent SSP Snitflader mellem Familierådgivningen og SSP i forbindelse med afhøringer Fordeling af arbejdsopgaver i Fagcenter Børn og Unge: Familierådgivningen Pædagogisk psykologisk rådgivning Sundhedsplejen Dagbehandlingen a. Dagbehandlingens kompetencer Børn- og ungesagsbehandlerne Godkendelse af og tilsyn med plejefamilier Godkendelse af og tilsyn med opholdssteder Generelt tilsyn med døgninstitutioner for børn og unge Notat om kompetencen i forbindelse med magtanvendelse i opholdssteder for børn og unge og døgninstitutioner for børn og unge Rådighedsvagt uden for åbningstiden...84

2 Procedure ved for sent afhentede børn i dagtilbud, klubber og SFO Beskrivelser af foranstaltninger/tilbud Førskolealderen Mild pladser i Magdalene Haven og Pedersborg Børnehus Tale- sprogtilbud Socialpædagogisk friplads Familiebehandling og pædagogisk støtte i hjemmet Psykologbehandling Hjælpemidler, boligindretning, ergo- og fysioterapi Specialbørnehaver Tale- høre synsinstitut Aflastning Anbringelse udenfor hjemmet Skolealderen Specialcenterundervisning Specialklasserækken AKT-klasserækken Smilehullet Familieskolen Folkeskolelovens 33 stk. 4. (delvis opfyldelse af undervisningspligten) Folkeskolelovens 9 stk. 8 (praktisk tilrettelagt undervisning) Praktik med arbejdsdusør Klubberne Ungdomsskolen fritidsundervisning Medlemskab af fritidsforeninger- fritagelse for kontingent flygtninge/indvandrere Psykologbehandling Støtte via dagbehandlingen Familiebehandling og praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Personlig rådgiver eller kontaktperson Socialpsykiatrien Hjælpemidler, boligindretning, ergo- og fysioterapi Specialskoler Kost- og efterskoler Dagbehandlingsskoler Aflastning Anbringelse udenfor hjemmet Efter skoleophør og indtil 25 år Ungdommens uddannelsesvejledning Ungdomskolens fritidsundervisning Praktik med arbejdsdusør Kontanthjælp Forrevalidering EGU STU (Særligt tilrettelagt uddannelsesforløb) Personlig rådgiver eller kontaktperson Hjælpemidler, boligindretning ergo- og fysioterapi Produktionsskoler

3 Bistand under uddannelse Aflastning Anbringelse udenfor hjemmet Redskaber Marte Meo-metoden Sprogvurdering af 3-årige TRAS - Tidlig registrering af sprogudvikling hos de 2-5-årige børn Sprogstimuleringsprogrammer til børnehavebørn Screeninger Tidlig indsats (et tilbud til familier med spædbørn) ABA-træning af børn med autisme eller Asperger IT- rygsæk Bekymring, hvad gør jeg? Bekymring for barnet Loven kræver at du handler Faglig etik Hvad kan jeg selv gøre og hvornår kan jeg søge hjælp? Tegn på at noget er galt Omsorgssvigt hvad er det? Hvornår og hvordan skriver jeg en underretning? Situationen er bekymrende men ikke akut Situationen er alvorlig måske akut Systematiske iagttagelser Arbejdsgangen i forbindelse med en underretning Hvornår skal du underrette? Medinddragelse af forældrene Hvordan skal en underretning se ud? Mødet med forældrene: Sagsbehandlerens rolle undersøgelser (Lov om Social service) Retningslinier for modtagelse af underretninger: Beskrivelse af samarbejdsfora Tavsheds og oplysningspligt Tavshedspligt Samarbejde og videregivelse af oplysninger Forvaltningsmyndigheder Særligt om Persondatalovens regler Særligt om det kriminalitetsforebyggende arbejde Forældre uden forældremyndighed Tværfagligt samarbejde Decentrale rådgivningsteam Områdeledelsesfora Ungeteamet Samarbejdsaftale med dagbehandlingen Samarbejdsaftale med Misbrugscentret vedr. børn i familier med alkohol Informationspjece til plejefamilier ansat ved Sorø kommune samt familier, der overvejer at blive plejefamilie

4 Samarbejdsaftale med Voksenområdet i forbindelse med overlevering når en ung fylder 18 år Samarbejdsaftale med voksenområde (Børn i familie med psykisk syge forældre) Arbejdsgang når børn skal tilbage til kommunale tilbud Visitation til særlige tilbud Ansøgning om ekstra støttetimer i institutionen/skolen Visitering af børn med særlige behov (snitflader mellem Fagcenter Børn og unge samt Familierådgivningen) Indstilling til PPR Procedure ved behov for specialpædagogisk bistand m.m

5 Børn og unge med særlige behov - Handleguide for ansatte i Sorø Kommune 1 Indledning Denne handleguide er tænkt som en hjælp til dig, der arbejder med børn og unge i Sorø Kommune. Som ansat i Sorø kommune har du en vigtig rolle i forbindelse med realiseringen af kommunens mål på børn og ungeområdet, som er beskrevet i Den sammenhængende børnepolitik, der er vedtaget af byrådet. I dit daglige arbejde med børn og unge vil du komme ud for at skulle vurdere, om et barn er udsat for omsorgssvigt eller på anden måde er truet i sin udvikling, sundhed og trivsel. Det forudsættes ikke at du i alle tilfælde kan løse alle problemer, men du skal vide, hvilket hvilke konkrete tilbud i kommunen, der kan henvises til eller trækkes på for at få yderligere hjælp. Tanken med at udarbejde en handleguide er derfor at give dig, et værktøj, som kan styrke den tidlige og forebyggende indsats overfor udsatte børn og unge. Et arbejde, der vil kræve handling og samarbejde - og måske også ændrede arbejdsgange. I handleguiden har du mulighed for at for at få en god og fyldestgørende oversigt over kommunens egne tilbud til børn og unge med særlige behov, ligesom du får et overblik over, hvilke umiddelbare muligheder der er for at afhjælpe og løse problemerne. Af hensyn til børnene / de unge og deres familie, er det intentionen og målet, at vi i Sorø Kommune i videst muligt omfang løser problemerne i barnets og den unges nærmiljø. Ligesom der lægges stor vægt på at barnet, den unge og familien inddrages i hele processen omkring løsning af problemerne. For at yde den bedste kvalitet ud fra de givne ressourcer vægtes helhed i problemløsningen og det tværfaglige samarbejde mellem institutioner og afdelinger højt i kommunen. 5

6 2 Politikker og målsætninger 2.1. Sammenhængende børnepolitik Indledning Det er Sorø Kommunes overordnede mål at hvert enkelt barn efter bedste evne bliver i stand til at tage vare på sit eget liv som voksen. Hvert enkelt menneske er unikt, derfor skal det daglige arbejde med børn og unge tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og livssituation. Børn og unge skal spille en ansvarlig og medskabende rolle i deres eget liv, og de skal udvikle en tro på eget og andres værd. Forældrene har hovedansvaret for deres barns trivsel, opdragelse og udvikling. De skal derfor være aktive medspillere i et ligeværdigt samarbejde omkring barnet/den unge, der bygger på respekt og anerkendelse. I de tilfælde, hvor der er behov for en særlig indsats i forhold til et barn, skal forældrene inddrages fra starten, så deres ressourcer medtænkes som en del af problemløsningen og forældrerollens ansvar og forpligtelser i relationen til barnet fastholdes i hele forløbet. Netværket omkring barnet skal ligeledes altid medtænkes som en del af løsningen i forhold til det enkelte barn. Grundlaget for arbejdet med børn og unge i Sorø Kommune er en helhedstænkning samt en tidlig og forebyggende indsats. Det er afgørende, at der er sammenhæng mellem det generelle arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Nærhedsprincippet er grundlæggende, derfor skal børn og unge med behov for særlig støtte som udgangspunkt have et tilbud i kommunen. Der kan dog være tilfælde, hvor et tilbud andre steder i landet vil være den mest hensigtsmæssige løsning set ud fra en samlet betragtning. Ved vurderingen heraf vil barnets og forældrenes behov og ønsker indgå i vurderingen. Nedenstående afsnit er en præcis beskrivelse af, hvordan ovenstående tænkes udmøntet i praksis: 6

7 Målgruppe: Definitionen børn med særlige behov dækker alle børn, der har behov for støtte. Det kan f.eks. være børn med nedsat funktionsevne, børn med sociale eller adfærdsmæssige problemer, børn med anden etnisk baggrund, børn med Asperger, Autisme, Damp, ADHD eller andet. Sammenhæng I Sorø kommune anser vi den tværfaglige indsats som noget af det mest væsentlige i arbejdet med børn og unge. Kommunen er ifølge serviceloven forpligtet til at oprette en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at børn og unge med behov for særlig støtte får en tidlig og sammenhængende hjælp. Det er væsentligt for Sorø Kommune, at ligesom der sikres sammenhæng for det enkelte barn med behov for særlig støtte, så skal der også sikres sammenhæng mellem det generelle område og det særlige område. Kommunen vil i det interne samarbejde arbejde på tværs i de enkelte institutioner og skoler samt tværfagligt. Sorø kommune vil også arbejde tværfagligt med andre sektorer, eksempelvis sygehusvæsen, andre kommuner, region, statsforvaltning, videnscentre, herunder Viso samt politi. Derudover vil der blive samarbejdet med den frivillige sektor, således at det sikres at kommunens familier får fuldt udbytte af de tilbud, der er i nærområdet. Det gøres blandt andet ved at: Sorø Kommunes organisation understøtter den sammenhængende indsats i forhold til det enkelte barn. Der sikres en stor grad af tværfaglig koordination gennem formaliserede tværfaglige teams med mere, der mødes i henhold til en fastlagt mødeplan. Organisationen er forpligtet til at samarbejde omkring konkrete arbejdsopgaver i forhold til det enkelte barn og dets familie. Der udarbejdes en oversigt over alle lokale tilbud og samarbejdspartnere. Der udarbejdes en handleguide, der beskriver kommunens netværksarbejde således, at alle medarbejdere til enhver tid ved, hvornår man er forpligtet til at involvere andre faggrupper i egen sagsbehandling, og hvornår man modsat er forpligtet til at stille sin viden til rådighed for andres sagsbehandling. Handleguiden indeholder vejledninger og krav i netværksarbejdet. Der udarbejdes politikker for brobygning mellem barnets hjem, institutionsforløb, eksempelvis for overgangen mellem børnehave og skole, ungdomsuddannelser. 7

8 Ansvarsfordeling Der skal løbende være fokus på ansvarsfordelingen i opgaveløsningen. I Sorø Kommune lægges mest mulig ansvar både økonomisk og fagligt ud til den enkelte institution, således at økonomi, kompetence og ansvar følges ad. Det er væsentligt at fremhæve, at forældrene har hovedansvaret for deres barn. I de tilfælde hvor et barn har et særligt behov, er ansvaret for igangsætning og gennemførelsen af en indsats som udgangspunkt hos institutionslederen/frontpersonalet i det udførende led. Det er også tilfældet, selvom netværket omkring barnet inddrages. Det gøres blandt andet ved at: Det sikres at alle ansatte i Sorø kommune, der via deres arbejde har kontakt til børn og unge, kender og følger retningslinierne i handleguiden. Der er klare og gennemskuelige procedurer for netværkssamarbejdet i kommunens handleguide. Ansvarsfordelingen i forhold til børn med særlige behov fremgår klart af netværksbeskrivelsen. Der udarbejdes klare mål og handleplaner for børn og unge med særlige behov, hvoraf en tydelig ansvarsfordeling i forhold til eventuelle delmål fremgår. Helhed Aktive og sunde børn og unge har de bedste udviklingsbetingelser. Sorø Kommunen vil derfor arbejde på at skabe levevilkår for børn og unge, så de får mulighed for at udvikle en sund og alsidig livsstil. En meningsfuld fritid skal være en ret for alle børn og unge. Sorø Kommune vil derfor arbejde for et konstruktivt samarbejde mellem fritidsinstitutionerne og de øvrige fritidstilbud, som findes i både offentlig og privat regi. Kommunen vil skabe rammer og vilkår, så fritidsinstitutionerne kan tilbyde børnene en fritid med høj kvalitet. Alle børn og unge skal gennem deres fritidsaktiviteter have mulighed for at tilegne sig kompetencer, der støtter dem gennem deres uddannelse og voksenliv. Alle børn og unge har ret til at udvikle og udfolde sig på deres egne betingelser. Deres fantasi, kreativitet og skabertrang skal udfordres og de har krav på at møde voksne, som er parate til at delagtiggøre dem i vores kultur og kulturelle mangfoldighed. 8

9 Kommunen vil tage initiativ til at sikre et samarbejde med de efterfølgende skole- og uddannelsestilbud som kommunens børn og unge gør brug af, samt udvikle samarbejdet med lokalsamfundet og det lokale erhvervsliv. Når kommunen træffer beslutninger vedrørende børn og unge med behov for særlig støtte, er det væsentligt, at der laves langsigtede, realistiske og præcise målsætninger, der helhedsorienteret arbejder mod, at barnet kan få et godt voksenliv og så vidt muligt blive selvforsørgende. Det gøres blandt andet ved at: Der arbejdes helhedsorienteret og langsigtet, når der tages beslutninger omkring et barn med særlige behov. Den der undersøger et barns forhold skal samtidig være opmærksom på, om der er søskende der tillige har et særlig behov for hjælp eller støtte. Der udarbejdes relevante principper i forhold til sundhedsfremmende og udviklende aktiviteter i alle dagtilbud, skoler og øvrige fritidstilbud. Der lægges planer for, hvordan de fysiske rammer både inde og ude vedligeholdes og udvikles, så de skaber de bedst mulige udfoldelsesmuligheder for børn i kommunen, herunder også for børn med nedsat funktionsevne.. Der skal etableres et forpligtende samarbejde mellem fritidsinstitutioner og øvrige offentlige eller private fritidstilbud. Alle børn skal opleve et varieret pædagogisk tilbud og en varieret undervisning med arbejdsmetoder og udtryksformer, der tilgodeser en alsidig personlig udvikling. Tidlig indsats I Sorø Kommune defineres tidlig indsats i forhold til to områder. Dels den generelle tidlige indsats, hvor der er fokus på gravide mødre i risikogruppen. Derudover en generel hurtig indsats, hvor der sættes ind med råd og vejledning og relevant støtte, når et barn eller en familie har særlige behov. I Sorø kommune lægger vi stor vægt på, at den tidlige indsats styrkes ved at frontpersonalet benytter sig af det tværfaglige samarbejde, underretningspligten samt er opmærksomme på børns mistrivsel. Vi lægger derfor vægt på, at der så tidligt som muligt sættes ind med relevant støtte, hvis et barn eller en familie har særlige behov. Det er væsentligt, at den tværfaglige indsats tilbydes så tidligt i forløbet, at det af familien opleves som et tilbud om hjælp. 9

10 En tidlig indsats overfor børn og unge med særlige behov fremmes gennem en målrettet indsats, således at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel sikres. Det gøres blandt andet ved at: Kommunen har et tidlig indsats program, der tilbydes allerede under graviditeten. Der i forhold til sårbare grupper så tidligt som muligt er et tæt netværkssamarbejde. Der fastsættes retningslinier for hvornår frontpersonalet skal inddrage netværket omkring familien og barnet. Det sikres, at alle ansatte i Sorø kommune kender og følger retningslinierne omkring underretningspligten og er med til at yde en særlig indsats. Dagtilbud, skoler, skolefritidsordninger, ungdomsskoler, klubber, sundhedstjenesten og tandplejen m.fl. arbejder med særlig focus på tidlig forebyggelse og sundhedsfremme overfor børn med særlige behov. Børn og unge med særlige behov ydes en tidlig indsats gennem en særlig rådgivning og vejledning hvor den tidlige forældre/barn relation har særlig opmærksomhed. Rummelighed I Sorø Kommune er det et overordnet mål, at børn og unge så vidt muligt indgår i den almene undervisning, og i de almene dagtilbud. Det defineres ikke hvornår og hvordan et dagtilbud, klub eller skole er rummelig, men der fokuseres i stedet på inkludering af barnet. Det afgørende er, at der ikke for barnet eller den unge sker en uhensigtsmæssig udstødelse. Inkluderingen må ikke ske på det enkelte barn eller de øvrige børns bekostning. Det er hensigten, at alle børn får et tilbud med klare faglige mål tilpasset det enkelte barns udvikling. Det gøres blandt andet ved at: Nærhedsprincippet er udgangspunktet for arbejdet med børn og unge i Sorø Kommune. Barnet skal så vidt mulig have et tilbud i kommunen. Alle dagtilbud, skoler og øvrige fritidstilbud i Sorø Kommune har i deres målsætninger, læreplaner eller pædagogiske basisplaner en specifik beskrivelse af, hvordan de arbejder med børn med særlige behov. Alle dagtilbud, skoler og øvrige fritidstilbud sørger for at uddanne medarbejdere med specifikke kompetencer i forhold til børn med særlige behov. 10

11 Skolerne arbejder bevidst med undervisningens organisering og tilrettelæggelse i forhold til at rumme børn med særlige behov. Alle institutioner skal sikre, at der er løbende fokus på og evaluering af rummelighed i forhold såvel risikobørn som ressourcestærke børn. Finansiering I Sorø kommune er hensigten med at styrke det forebyggende arbejde også at udnytte de ressourcer, der bruges på børne- og ungeområdet bedre. Det gøres ved at opgaveløsningen tager udgangspunkt i et tværfagligt samarbejde, og at finansieringen af foranstaltningerne i højere grad tager udgangspunkt i Sorø kommunes samlede ressourcer, både personalemæssige, faglige og økonomiske, og ikke i den enkelte afdelings ressourcer. Det gøres blandt andet ved at: Der arbejdes med mål og rammestyring indenfor hele børne- og ungeområdet, herunder en koordinering og et fælles råderum. Der fokuseres på nytænkning. Traditionelle løsninger skal ikke altid benyttes. I visse situationer skal der satses såvel fagligt som økonomisk, også selv om resultaterne først kan ses på lang sigt. Kommunen holder sig for øje, om der opstår et behov for differentiering af ressourcer ud fra sociale parametre. Kvalitetssikring og evaluering Sorø Kommune er ifølge serviceloven forpligtet til at udarbejde standarder for sagsbehandlingen i forhold til børn med særlige behov. Standarderne vedlægges som bilag. Sorø Kommunes Sammenhængende Børnepolitik skal evalueres med udgangen af 2009 for at sikre, at der er sammenhæng mellem den overordnede børnepolitik og den daglige praksis. Standarderne skal løbende evalueres af byrådet eller de politiske fagudvalg. Relevante råd m.m. inddrages i evalueringen. 11

12 2.2. Standarder for sagsbehandlingen Standard for sagsbehandling vedr. inddragelse af forældremyndighedsindehaverne og barnet eller den unge: Målsætning: Sorø kommune ønsker gennem dialog og samarbejde at fastholde forældrenes ansvar for at sikre gode vilkår for deres børn. Forældrene skal være aktive medspillere i et ligeværdigt samarbejde omkring barnet. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af målsætningen: - Netværksmøder omkring det enkelte barn/den enkelte unge - Børnesamtalen - Samtaler med forældrene Uddybning, herunder evt. mål, fremgangsmøde og konsekvens for sagsbehandlings samt evaluering: Netværksmøder omkring det enkelte barn/den enkelte unge: Formålet med netværksmøder er at medvirke til en høj grad af forældreansvar. At forældrene er medbestemmende i et samarbejde med professionelle og private nære voksne, som er af betydning for løsning barnets/familiens problemer. Hvis forældrene og barnet bliver hørt i forhold til deres egne forestillinger om, hvem de vil løse problemerne sammen med samt hvordan de forestiller sig problemerne løst, er der lagt et grundlag for et konstruktivt samarbejde. Netværksmøder er gennemgående i processen fra en bekymring og frem til der udarbejdes en handleplan. Det er den person i barnets netværk, der ser problemet, som er ansvarlig for at der indkaldes til et netværksmøde, ligesom denne person er tovholder. I enkelte tilfælde kan det aftales at børn- og ungesagsbehandleren eller psykologen er tovholder. Evaluering sker via opfølgning af de enkelte sagsforløb/handleplaner. Børnesamtalen: Formålet med samtalen er at sikre barnets retssikkerhed omkring medinddragelse, for herigennem at afdække barnets egen opfattelse af sin situation samt forslag til løsninger. 12

13 Samtalen foretages af børn- og unge sagsbehandleren. Alle sagsbehandlerne har gennemgået et særskilt uddannelsesforløb i børnesamtaler. Samtalen kan gennemføres af flere omgange undervejs i undersøgelsen, men skal altid gennemføres i forbindelse med afslutningen af 50 undersøgelsen. Børnesamtalen skal dokumenteres. Evaluering sker via opfølgning af de enkelte sagsforløb/handleplaner. Samtale med forældrene: Formålet er via samtaler, at fastholde forældrene i deres ansvar for barnets/den unges opvækst og liv. I de situationer, hvor forældrene ikke har de fornødne kompetencer, skal de understøttes på en sådan måde, at de bliver i stand til selv at løse problemerne. D.v.s. hjælp til selvhjælp. Målet er at forældreinddragelse og børnesamtale finder sted i samtlige sager og at inddragelse via samtalen dokumenteres via skriftlighed. Metoden er at benytte et standardiseret skema til henholdsvis underretning, 50 undersøgelse og handleplan. Forældrene og barnet inddrages i hele sagsforløbet, d.v.s. i undersøgelsen, beslutningen, udarbejdelse af handleplan, opfølgning samt beslutning om ophør af foranstaltning. Evaluering sker ved kontrol af om der i samtlige sager har været gennemført en børnesamtale, samt samtaler med forældrene og om dette er dokumenteret i sagen. Vedr. 50 undersøgelser: Hvis familien eller barnet/den unge selv henvender sig, eller hvis en skole/institution skønner at barnet /den unge har behov for støtte, skal der altid iværksættes en undersøgelse af barnets og familiens forhold. Formålet er at afdække problemets omfang, herunder at iværksætte tiltag til afhjælpning af problemet. Det er målet at en undersøgelse påbegyndes senest 14 dage efter 1. henvendelse. Dog undtaget tilfælde, hvor der er tale om vold eller misbrug, i disse tilfælde skal undersøgelsen iværksættes straks. Børn og ungesagsbehandleren skal så tidligt som muligt inddrage forældremyndighedsindehaveren med henblik på at opnå samtykke til indhentelse af relevante oplysninger. Efter et konkret skøn foretages der også en afklarende samtale med barnet eller den unge. 13

14 Undersøgelsesresultatet tilvejebringes ved: - samtale med forældrene - samtale med barnet/den unge - indhentelse af oplysninger fra relevante instanser - netværksmøder for at få afdækket et førstehåndskendskab til barnet/den unges og familiens egen opfattelse af problemerne samt forslag til løsningsmuligheder Samtalepunkter med familien: - familiens egen opfattelse af problemet og løsningsforslag - familiens eget bud på hvilke personer, professionelle og private, som vil være vigtige at samle til et netværksmøde omkring barnet - familiens egne oplysninger vedrørende barnet som vil have betydning for undersøgelsesresultatet Samtalepunkter med barnet/den unge: - barnets/den unges egen opfattelse af problemet og løsningsforslag - barnet /den unges egen opfattelse af sit liv og sin hverdag - barnets/den unges egen opfattelse af, hvilke voksne, professionelle/private, som er vigtige i dets hverdag Særligt om handleplaner: Handleplanen skal altid udarbejdes i samarbejde med barnet/den unge og forældrene. Det er vigtigt at alle omkring barnet, kender handleplanen og sin egen rolle i forhold til opfyldelse af handleplanen. Som udgangspunkt er indsatsen/støtten specifik i forhold til barnet/den unge, men i enkelte tilfælde, kan indsatsen være rettet mod forældrene. 14

15 Standard for sagsbehandlingen vedr. systematisk inddragelse af familie og netværk i sager vedrørende børn og unge med behov for særlig støtte: Målsætning: Målet er at sikre at alle børn med behov for særlig støtte, så vidt muligt støttes i nærmiljøet, d.v.s. indenfor eget netværk eller at anden støtte iværksættes i samarbejde med forældrene og netværket. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af målsætningen: Familierådslagning Netværksmøder Familierådslagning: Familierådslagning er et møde, hvor familie, slægt, venner og andre betydningsfulde personer omkring familien samles for at diskutere og udarbejde en plan for, hvordan barnets situation kan blive bedre. Netop barnets situation er hele tiden i focus. En konsekvent inddragelse og en mere helhedsorienteret indsats, sikrer at der opnås et bredere perspektiv på barnets/den unges ressourcer samt behov for støtte. Målet er at øge antallet af familierådslagninger og at alle sagsbehandlerne skal have gennemført mindst en rådslagning i løbet af Målet er ligeledes at der arbejdes på at finde løsninger indenfor netværket. Alle børn- og ungesagsbehandlerne har gennemgået et uddannelsesforløb i metoden. Evaluering sker ved hver enkelt familierådslagning med henblik på erfaringsopsamling i forhold til hvor metoden er brugbar. Evalueringen foretages løbende og samles med udgangen af Netværksmøder: Netværksmøder er, et møde, hvor familien, børn- og ungesagsbehandleren samt dele af det private og professionelle netværk deltager. Netværksmødet benyttes som gennemgående metode i sagsarbejdet suppeleret med Familierådslagning. Familien og barnet/den unge er i focus, og der tages udgangspunkt i barnets/den unges ressourcer. De professionelle forventes at komme med løsningsforslag ud fra deres faglige kompetencer. Målet er at der så vidt muligt afholdes mindst et netværksmøde i hver enkelt sag. Evaluering sker via opfølgning på de enkelte sagsforløb/handleplaner. 15

16 Standard for sagsbehandling vedr. opfølgning og evaluering af indsatsen: Målsætning: En målrettet og fagligt stærk indsats i forhold til børns udvikling og trivsel omfatter løbende opfølgning og evaluering samt dokumentation af aktiviteter og indsatser. Dette er grundlaget for en kvalificeret sagsbehandling. Evalueringen af inddragelse af forældemyndighedsindehaveren skal ske i et tæt samarbejde med de involverede familier. Sorø kommune foretager tilsyn, opfølgning og evaluering af de iværksatte foranstaltninger for børn, unge og familier mindst 1 gang årligt. Derudover foretages ledelsesmæssig kontrol af tilfældigt udvalgte sager 2-4 gange årligt. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af målsætningen: Det er den enkelte børn- og ungesagsbehandlers ansvar, at sikre den fornødne dokumentation. Dette er forudsætningen for, at der opnås viden om effekten af de igangsatte foranstaltninger. Sagsbehandleren skal kunne udarbejde en 50 undersøgelse og handleplan ud fra de formulerede skabeloner, der fremgår af handleguiden. Der skal udarbejdes handleplaner, hvor mål og delmål for indsatsen er beskrevet, ligesom det skal være beskrevet hvordan handleplanen opfølges. Netværksmøderne, der indgår som en del af sagsbehandlingen, indgår som en del af den løbende opfølgning samt sikrer at familien og barnets/den unges holdninger til hele forløbet er beskrevet og accepteret. Ligeledes benyttes netværksmøderne som en delvis vurdering af målopfyldelsen. Uddybning, herunder evt. mål, fremgangsmøde, og konsekvens for sagsbehandlingen samt evaluering: Det er målet: at der inden udgangen af 2007 sker ledelsestilsyn i udvalgte sager at der i samtlige sager benyttes et fælles elektronisk skema til 50 undersøgelser og handleplaner at der udarbejdes en opsamling for udarbejdelse af et videnskatalog om foranstaltningsmønstret og eventuelle effekter 16

17 Ledelsestilsynet er en sagsgennemgang, for at foretage opfølgning på de mål, der er opstillet i sagen. Derudover skal der foretages en vurdering af de ressourcer, der er brugt i sagen. Handleplanen er grundlaget for tilsynet. Det skal sikres at børn- og ungesagsbehandlerne har den fornødne tid til at udarbejde 50 undersøgelser og handleplaner i samtlige sager. Ligesom der skal focuseres på den dokumentation, der skal være i sagerne, således at den kan bruges til erfaringsopsamling for de konkrete indsatsområder. (Vidensdeling). 17

18 Standard for sagsbehandling vedr. indsatsen i forhold til unge, der er fyldt 15 år: Målsætning: at sikre at den unge får et stabilt ungdomsliv at der gives støtte til den unge, der forebygger en anbringelse at antallet af anbringelser nedbringes at antallet af flytninger fra anbringelsessteder nedbringes, d.v.s. at det så vidt det er muligt sikres at den unge fra start anbringes på det rette sted der skabes et samordnet forebyggelsesarbejde, der forebygger kriminel adfærd og misbrug af rusgifte at støtte og motivere den unge til at ville forandre adfærdsmønstre og tackle vanskeligheder Metoder, indsatser og initiativer til realisering af målsætningen: Ungeteam udarbejdelse af handleplan for unge lovovertrædere udarbejdelse af handlingsplan til unge med behandlingskrævende stofmisbrug SSP-samarbejde Dagbehandlingen (Forebyggende foranstaltninger i.h.t. Lov om Service 52) Ungeteam: Formålet er at sikre en helhedsorienteret indsats i forhold til unge, som er socialt udsatte og eller utilpassede i forhold til skole, familie og fritid. Metoden er at oprette et tværfagligt team med deltagelse af SSP-konsulent, Ungevejledningen, Børn- og unge sagsbehandler samt kontanthjælpssagsbehandler, hvor indsatsen i forhold til unge, der dropper ud af uddannelsesforløb eller har andre behov for støtte, drøftes og aftales. Dokumentation sker ved skriftlige referater af de afholdte møder og evaluering sker ved statistik over antallet af unge, der har været drøftet i Ungeteamet, i forhold til vellykkede forløb. 18

19 Handleplan for unge lovovertrædere: Når unge under 18 år begår kriminalitet, er børn- og ungesagsbehandleren ansvarlig for at den unge og familien får tilbud om en samtale med henblik på forebyggelse af yderligere kriminalitet. Det skal ved denne samtale afklares om den unge har behov for særlig støtte. Derudover skal der, i de tilfælde hvor sagen skal forelægges i retten, udarbejdes en social profil samt forslag til handleplan for den unge. Det kan være indstilling om tiltalefrafald med vilkår, ungdomskontrakt eller ungdomssanktion. Der udarbejdes en fælles skabelon til brug for udarbejdelse af oplæg til retsmøderne. Evaluering sker ved opfølgning af de enkelte sagsforløb/handleplaner.. Handlingsplan til unge med stofmisbrug: Formålet er at sikre at unge med misbrugsproblemer, får et fagligt kvalificeret behandlingstilbud. Dette tilbud skal gives via det tværfaglige samarbejde med Misbrugscentrene. Der skal efterfølgende udarbejdes en handlingsplan for den enkelte unge. Evaluering sker ved opfølgning af de enkelte sagsforløb/handleplaner. SSP-samarbejdet: Formålet at udvikle og koordinere det forebyggende arbejde dels lokalt og dels centralt. Dette sker ved at indsamle oplysninger om problemer i lokalområdet vedr. kriminalitet og misbrug samt at give ideer til løsning af problemerne. SSP-arbejdet er opdelt på to niveauer, det generelle forebyggende niveau og det specifikke handlingsorienterede niveau. På det generelle niveau udarbejdes der pjecer og foretages undervisning med henblik på generel forebyggelse. På det specifikke niveau arbejdes der målrettet med bestemte grupper af unge, eller enkelte unge. Dagbehandlingen (Forebyggende foranstaltninger i.h.t. Lov om Service 52): Formålet er at sikre at unge med behov for støtte, får en fagligt og kvalificeret støtte og at støtten gives i nærmiljøet. Metoden er at samle fagpersoner, der udfører opgaver som støttekontaktpersoner m.m. i et fagligt team (Dagbehandlingen). Herved sikres det at ressourcerne, såvel de faglige, personlige som de økonomiske, udnyttes bedst muligt. Ligesom der sker en vidensdeling og erfaringsudveksling, til gavn for den enkelte unge. 19

20 Støtte kontaktpersonen tilbyder: samtaler med den unge selv, med forældrene alene og/eller med familien samlet støtte til den unge for at komme i skole, herunder opfølgning på skolegangen støtte til den unge i forhold til fritidsaktiviteter samt dagligdagen i øvrigt etablering af arbejds- og praktikforhold samt opfølgning på forløbene kontrol af brug af stoffer, i samarbejde med Misbrugscentrets konsulent Evaluering sker ved opfølgning af de enkelte sagsforløb/handleplaner. 20

21 2.3. Kompetenceplan for sagsbehandlerne i Familierådgivningen

22 Kl journal nr. Retskilde Emne Politisk kompetence Fagudvalg Andre Familieudv. B&U udv. Administrativ kompetence Medarbejder Gruppeleder/gruppen LSS 46 Råd og vejledning B LSS 50 Undersøgelse med samtykke B LSS 51 Undersøgelse uden samtykke LSS 63 Lægelig undersøgelse/behandling uden samtykke LSS 75 Formandsbeslutninger B B B I G I G I G LSS Underretninger B Visitationer eksternt og internt B Egenbetalingdøgnophold B Kontrakt/aflønning plejefamilier I G LSS 78 Privat familiepleje B LSS 66 Plejetilladelse døgnpleje B LSS 140 Handleplaner B LSS 71 Samvær og kontakt i forbindelse med anbringelse B LSS Konsulentbistand, dagtilbud, fritidsaktiviteter B LSS Praktisk/pædagogisk støtte i hjemmet B LSS Familiebehandling ambulant B LSS Familiebehandling døgn B G LSS Aflastning B LSS Personlig rådgiver B LSS Støtte-kontaktperson B LSS 54 Støtteperson i forbindelse med anbringelse B LSS Anbringelse døgninstitution B G LSS Anbringelse familiepleje/netværkspleje B G LSS Anbringelse socialpædagogisk opholdssted/skibsprojekt/eget værelse/kostskole/efterskole B G 22

23 LSS 52.5 Undgå anbringelse, samvær med anbragte børn B LSS 52.4 Kostskoler/efterskoler (forebyggelse) B LSS 52.4 Øvrige udgifter, f.eks. tabt arbejdsfortj. familiebehandling B LSS Arbejdsdusør B LSS 58 Anbringelse uden samtykke B I G LSS 140 Forebyggende foranstaltninger, handleplaner B LSS Stofmisbrug hos unge under 18 år, handeplaner B LSS 48 Børnesamtale B LSS 57a Forældrepålæg B LSS 76 Efterværn anbringelse, personlig rådgiver B G LSS Ungdomssanktion B G LSS 67.2 Behandlingsinstitution nedsat funktionsevne B G LSS 36 Klubtilbud nedsat funktionsevne B LSS 32 Dagtilbud nedsat funktionsevne B LSS 41 Merudgifter nedsat funktionsevne B LSS 42 Tabt arbejdsfortjeneste nedsat funktionsevne B LLR Aktindsigt B LSS 10 Handlekommune B LSS 9 Betalingskommune (refusionstilsagn) B G B = Beslutning G = Godkendelse I = Indstilling NB Når det er valgt at gruppeleder/gruppen alene skal godkende og ikke beslutte, er det ud fra en målsætning om at beslutningskompetencen skal ligge hos den enkelte sagsbehandler, idet der derved opnås en økonomisk ansvarlig. 23

24 2.4. Styrelsesvedtægt for dagtilbud STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER OG KOMMUNAL DAGPLEJE I SORØ KOMMUNE Lov om dagtilbud Formål: Sorø kommunes mål med børnenes ophold i kommunale dagtilbud er at yde tilbud om pasning samt at yde et socialt og pædagogisk tilbud til alle børn, der på et bredt grundlag i samarbejde med forældre og børn skaber rammer, der fremmer børns udvikling, trivsel og selvstændighed. 2. Forældrebestyrelsen: Forældrebestyrelsen består af 5 eller 7 repræsentanter valgt af og blandt forældre til børn i institutionen/dagplejen, samt 2 repræsentanter valgt af og blandt de fastansatte medarbejdere. Medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen har stemmeret. Lederen deltager i møderne og fungerer som sekretær. Ud over bestyrelsens medlemmer skal der vælges 2 suppleanter for forældrerepræsentanterne og 2 suppleanter for medarbejderrepræsentanterne. En suppleant indtræder i bestyrelsen, når det bestyrelsesmedlem udtræder heraf som følge af, at tilknytningsforholdet til institutionen/dagplejen ophører. Særligt for institutioner med centerledelse (Toppen, Ta Fat og Ventemøllegården): Pr. 1. oktober tiltræder repræsentanter fra de tre institutioner til at indgå i den fællesbestyrelse, som består af 2 forældrerepræsentanter og 1 medarbejderrepræsentant fra Ventemøllegården 2 forældrerepræsentanter og 1 medarbejderrepræsentant fra Toppen 2 forældrerepræsentanter og 1 medarbejderrepræsentant fra Lundtoftevej de 3 daglige pædagogiske ledere uden stemmeret centerleder, som er sekretær for bestyrelsen. 24

25 Pr. 1. oktober vælges på hver institution en afdelingsbestyrelse bestående af 4 forældrerepræsentanter, hvoraf de to repræsentanter indgår i fællesbestyrelsen samt 2 medarbejderrepræsentanter, hvoraf den ene medarbejder indgår i fællesbestyrelsen. Den daglige pædagogiske leder indgår i afdelingsbestyrelsen som sekretær. I den kommunale dagpleje vælges der 1-2 suppleanter for forældrerepræsentanterne i hvert distrikt. 3. Valg til bestyrelsen: Forældrerepræsentanterne i bestyrelsen og suppleanter for disse vælges på et forældremøde, som afholdes inden udgangen af juli kvartal og valgene har virkning fra 1. oktober. Valget indkaldes af den siddende bestyrelse. I lige år vælges 3 eller 4 forældrerepræsentanter og i ulige år vælges 2 eller 3 forældrerepræsentanter for en 2-årig periode. Suppleanter vælges hvert år for et år ad gangen og indtræder i bestyrelsen i den rækkefølge, de er valgt, det vil sige i forhold til antallet af stemmer. Medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen og suppleanter for disse vælges på et personalemøde for alle fastansatte medarbejdere i institutionen, bortset fra lederen og stedfortræderen. Personalemødet afholdes inden udgangen af juli kvartal, dog skal personalerepræsentanter være valgt inden det forældremøde, hvor forældrerepræsentanterne vælges. Der vælges 1 medarbejderrepræsentant i lige år, og 1 medarbejderrepræsentant i ulige år. De 2 suppleanter, vælges for et år ad gangen og indtræder i bestyrelsen i den rækkefølge, de er valgt. 4. Valgbarhed og valgret: Forældre med børn i institutionen/dagplejen er valgbare - dog ikke medarbejdere - og har valgret vedrørende forældrerepræsentanter i bestyrelsen. Ved afstemningen kan der afgives 1 stemme pr. indskrevet barn. Der vil i særlige situationer kunne tillægges andre end indehaveren af forældremyndigheden valgbarhed og valgret. Herved forstås Personer, som har et barn hos sig i døgnpleje efter lov om social service. Personer, der har indgået ægteskab med indehaveren af forældremyndigheden over et barn og som tilhører samme husstand som forældremyndighedsindehaver og barnet (det er herved en forudsætning, at for- 25

26 ældremyndigheden over barnet ikke ved aftalt er delt mellem forældrene). Ugifte fædre og mødre, der tilhører samme husstand som forældremyndighedens indehaver og barnet. Fastansatte medarbejdere er valgbare, dog ikke leder/souschef og har valgret vedrørende medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen. Valg til bestyrelsen sker ved simpelt stemmeflertal, det vil sige valgt er den/de personer med flest stemmer. I tilfælde af stemmelighed, finder der omvalg sted mellem de kandidater, der har fået lige mange stemmer. 5. Udtrædelse af bestyrelsen: Et forældrevalgt bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen, når medlemmets barn ophører i institutionen/dagplejen, hvorefter suppleanten indtræder. En medarbejderrepræsentant udtræder af bestyrelsen med øjeblikkelig virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende har afleveret sin opsigelse eller har modtaget sin opsigelse fra Sorø Kommune. 6. Bestyrelsens konstituering: Bestyrelsen konstitueres på det førstkommende møde efter nyvalg. Formanden og næstformanden vælges af og blandt forældrerepræsentanterne i bestyrelsen. Institutionens leder indkalder til det konstituerende møde, som skal finde sted inden 14 dage efter valget af forældrerepræsentanter. 7. Forretningsorden: Forældrebestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden inden for styrelsesvedtægtens rammer. 8. Bestyrelsens kompetence: Fastsætter principper for daginstitutionernes/dagplejens virksomhed, f.eks. de pædagogiske principper, institutionens aktiviteter, samarbejde mellem institution/dagpleje og forældre m.v. Fastsætter principper for anvendelsen af en budgetramme (en pose penge). 26

27 Har indstillingsret i forbindelse med ansættelse af personale. Bilag til styrelsesvedtægten omkring udmøntning af principper se bilag A. Bilag til styrelsesvedtægten omkring indstillingsretten se bilag B. SPECIELT VEDRØRENDE DAGPLEJEN. Forældrebestyrelsen i dagplejen har ikke indflydelse på forhold i det enkelte dagplejehjem, men kun på de beslutninger, som vedrører de overordnede principper for dagplejens virksomhed. Forældrebestyrelsen i dagplejen skal heller ikke godkende dagplejehjem eller indstille ansættelse af kommunale dagplejere, men bestyrelsen har indstillingsret til lederen i forbindelse med ansættelse af tilsynsførende personale. 9. Bestyrelsens virksomhed: Bestyrelsen udøver sin virksomhed i møder, d.v.s., der kan kun træffes beslutninger og handles på bestyrelsens vegne i bestyrelsens møder. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. Bestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til byrådet om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende institution/dagpleje. Bestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som byrådet forelægger den. Bestyrelsens formand udarbejder i samarbejde med lederen af institutionen/dagplejen til hvert møde en dagsorden. Bestyrelsens beslutninger indføjes i en beslutningsprotokol, der efter mødet underskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Dagsordenen og beslutningsprotokollen er med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelig for kommunens borgere. Dagsordenen udsendes til medlemmerne senest en uge før mødeafholdelse. 10. Mødevirksomhed: Forældrebestyrelsens møder afholdes for lukkede døre, og deltagerne har tavshedspligt i personsager. Forældrebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i møderne. Der afholdes årligt 4-6 ordinære møder. 27

28 11. Ændring af styrelsesvedtægten: Denne styrelsesvedtægt er godkendt af Sorø Byråd. Forslag til ændring af vedtægten skal godkendes af byrådet. Byrådet kan ændre styrelsesvedtægten med 3 måneders varsel efter forudgående indhentet udtalelse hos forældrebestyrelsen. Ændring med kortere varsel kan ske, hvis forældrebestyrelsen og byrådet er enige herom. Bilag til styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner og kommunal dagpleje i Sorø Kommune: Kommunalbestyrelsens kompetence: Fastsætter overordnede mål og rammer for drift af institutioner og dagpleje. Fører tilsyn med institutioner og dagpleje. Fastsætter forældrebetaling og tildele friplads. Fastsætter åbningstiden. Varetager beføjelser, der følger af den kommunale bevillings- og arbejdsgiverkompetence. Lederens kompetence: Lederen har den administrative og pædagogiske ledelse af institutionen/dagplejen og udmønter de principper, der fastsættes af forældrebestyrelserne i det daglige pædagogiske arbejde. Lederen forudsættes endvidere at fungere som forældrebestyrelsens sekretær. Lederen er ansvarlig for institutionens/dagplejen økonomi, som den fastlægges i budgettet. Lederen skal administrere institutionens/dagplejens økonomi ud fra de regler, der er fastsat for aftalestyring og lønsumsstyring. 28

29 2.5. Styrelsesvedtægt for Folkeskolen BYRÅDET 1 Byrådet fastlægger i henhold til folkeskolelovens 40 1, mål og rammer for skolernes virksomhed 2. Byrådet træffer beslutning om skolestrukturen og kommunens inddeling i skoledistrikter. Byrådet har jf. styrelsesvedtægten for Sorø Kommune 16 Stk. 2., uddelegeret den umiddelbare forvaltning af kommunens undervisningsopgaver til Skoleudvalget. Skoleudvalget kan inden for rammerne af loven og bekendtgørelse om elevplaner i folkeskolen, fastlægge mål og rammer for skolernes anvendelse af elevplaner. Skoleudvalget fører tilsyn med skolernes virksomhed. Stk. 2. Skoleudvalget træffer beslutning om følgende: 1. Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler. 2. Antallet af skoledage samt rammer for klassedannelsen, elevernes undervisningstimetal, skoledagens længde og specialundervisningen m.v. 3. Generelle retningslinjer for skolernes virksomhed efter 3, stk. 5 og Frivillige madordninger, herunder madordninger i skolefritidsordninger. Kommunalbestyrelsen beslutter, om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning, og kan fastsætte nærmere rammer for ordningerne. 5. Andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler, herunder specialpædagogisk bistand efter 4, stk.1, henvisning til undervisning på andre skoler, retningslinjer om indskrivning og optagelse samt skolebiblioteksordningen i kommunen. Stk. 3. Byrådet godkender skolernes læseplaner. Byrådet skal sikre, at hensynet til undervisningens fremme af elevernes alsidige udvikling er tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde. 2 1 Bilag 1: Folkeskolelovens 40 2 Bilag 8: Folkeskolen i Sorø Kommune 29

30 Byrådet udarbejder, i henhold til folkeskolelovens 40a 3, årligt en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger Byrådet har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og Byrådets opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i Byrådet, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i Byrådet indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal Byrådet udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i Byrådet. Forinden drøftelsen i Byrådet indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen. Stk. 4. Byrådet skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner. 3 I henhold til bekendtgørelse nr. 354 af 24/04/ indsender Byrådet årligt en redegørelse til regionsrådet. SKOLEBESTYRELSEN 4 I medfør af folkeskolelovens 42 mv. 5, oprettes der en skolebestyrelse ved hver skole. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, der er fastsat af byrådet. Sammensætning: Stk. 1. Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter. Skolelede- 3 Bilag 2: Folkeskolelovens 40a 4 Bilag 3 Bekendtgørelse nr. 354 af 24/04/ Bilag 4: Folkeskolelovens 40 30

31 ren/skolelederens stedfortræder deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Skoleledelsen varetager sekretariatsfunktionen for skolebestyrelsen. Stk. 2. Hvis skolen omfatter en specialklasserække, skal forældrerepræsentation fra denne udgøre mindst 1 af det samlede antal forældrerepræsentanter på 7. Valg: 5 Stk.1. Forældrerepræsentanter og deres stedfortrædere vælges efter reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser. Kommunalbestyrelsen har den 17. december 2003 i henhold til Undervisningsministeriets godkendelse (J.nr af 14. april 2003) givet mulighed for at Slaglille Bjernede Skole fraviger bestemmelsen om valgtidspunkt for forældrerepræsentanter jfr. Folkeskolelovens 42 stk. 11. Slaglille Bjernede Skole afholder forskudte valg til skolebestyrelsen. Ordningen indebærer, at der hvert andet år vælges 3 (4) skolebestyrelsesmedlemmer for fire år. Kommunalbestyrelsen har den 17. december 2003 i henhold til Undervisningsministeriets godkendelse (J.nr af 14. april 2003) givet tilladelse til, at forældrerepræsentanter fra den udvidede SFO ved Slaglille Bjernede Skole får tillagt almindelig valgret og bliver valgbare ved skolebestyrelsesvalgene på lige fod med forældre, der har børn indskrevet i skolen. Stk. 2. Medarbejderrepræsentanterne vælges på den måde, at skolens leder indkalder samtlige medarbejdere, der gør tjeneste ved skolen i et omfang på mere end 1/3 af fuld tid til en fælles valghandling. Alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater. Hver medarbejder har én stemme. De to medarbejdere der har fået flest og næst flest stemmer er valgt. 2 stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde. Medarbejdernes valgperiode er ét år. Valget finder sted i forbindelse med skolens planlægning af det kommende skoleår. 31