1. Ideer til tilrettelæggelse/afholdelse/gennemførelse.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Ideer til tilrettelæggelse/afholdelse/gennemførelse."

Transkript

1 Interkulturel familiepleje Grundlæggende undervisningsmateriale (September 2004) 1. Ideer til tilrettelæggelse/afholdelse/gennemførelse. Hidtil har det mest almindelige for familieplejere været, at de børn, der blev anbragt, havde en dansk kulturel baggrund. I dag afspejler også anbringelsesområdet udviklingen i befolkningens sammensætning i mere multikulturel retning. Dette betyder, at det i dag er blevet påkrævet, at familieplejere kan modtage børn med etnisk minoritetsbaggrund. Det er i den sammenhæng nødvendigt, at de familieplejere, som modtager etniske minoritetsbørn, opkvalificeres, således at de kan arbejde både professionelt og menneskeligt i overensstemmelse med FN s Konvention om Barnets Rettigheder. Enhver anbringelse af et barn er et kulturbrud, men kulturbruddet er måske tydeligere, når der er tale om et barn med etnisk minoritetsbaggrund. FN s Konvention om Barnets Rettigheder (herefter Børnekonventionen) siger om anbringelse af børn udenfor hjemmet bl. a. Ved overvejelse af mulige løsninger skal der tages tilbørligt hensyn til ønskeligheden af sammenhæng i et barns opvækst og til barnets etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund (artikel 20, stk. 3). Desuden siges i Børnekonventionens artikel 30 I stater, hvor der er etniske, religiøse eller sproglige mindretal eller personer tilhørende urbefolkninger, skal et barn, der tilhører et sådant mindretal eller en sådan urbefolkning, ikke nægtes retten til i fællesskab med andre medlemmer af sin gruppe at udøve sin egen kultur, at bekende sig til og udøve sin egen religion eller at bruge sit eget sprog. Om etableringen af uddannelsesmæssige, herunder pædagogiske tilbud til etniske minoriteter siger Børnekonventionens artikel 29, stk. 1c: Uddannelsen af barnet skal have til hensigt at udvikle respekt for barnets forældre, dets egen kulturelle identitet, sprog og værdier og for de nationale værdier i det land, hvor barnet er bosat og i landet hvorfra barnet oprindeligt stammer og for kulturer, der adskiller sig fra barnets egen kultur. Disse artikler i Børnekonventionen er baggrunden for, at det i vejledningen af 5. marts 1998 om servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge i punkt 103 er nævnt at, kommunen ved valg af anbringelsessted må tage tilbørligt hensyn til de særlige forhold, som barnets eller den unges etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund giver anledning til.

2 Det overordnede mål med anbringelsen som en indsats i forhold til barnets udvikling kan opsummeres som, at barnet bliver i stand til at mestre de opgaver og de miljøer, det møder og vil komme til at møde i løbet af sin opvækst. Altså at barnet skal blive i stand til at mestre livet i det kulturkomplekse danske samfund, både i sit etniske miljø og i det omgivende samfund. Etniske minoritetsbørn, der anbringes i familiepleje i dag, er i vid udstrækning behandlingskrævende forstået på den måde, at det kræver en særlig faglig indsigt og forståelse af børns specifikke følelsesmæssige vanskeligheder samt faglig kompetence til at handle i forhold hertil. Det må derfor understreges, at det ikke er tilstrækkelige kvalifikationer, at plejefamilien har opmærksomhed på kulturelle, sproglige og religiøse forhold. Familieplejerne skal opbygge et handleberedskab i forhold til etniske minoritetsbørns trivsel og vækst. Handleberedskabet skal bygge på en introducerende viden om vigtigheden af indsigt i og respekt for barnets familiære og kulturelle baggrund, betydningen af barnets og dets families hidtidige livshistorie, herunder eventuelle tab og traumer. Desuden skal plejefamilien vide, at det er af afgørende betydning for barnets udvikling at det har et tilhørsforhold til eget etniske miljø. Der har betydning for barnets forsatte udvikling af sproglige kompetencer på modersmålet, samt barnets udvikling af kompetencer i forhold til religiøst tilhørsforhold, herunder støtte til barnets deltagelse i religiøse traditioner. 1. Præsentation og introduktion Underviseren præsenterer uddannelsens mål og planen for uddannelsens afvikling. Efter en ganske kort præsentationsrunde med navn og forventninger til uddannelsen, deles deltagerne i grupper på fire, der ikke i forvejen kender hinanden. I grupperne præsenterer den enkelte deltager sig grundigt gennem fortælling om sin egen familiekultur: Hvor i landet kommer familien fra? Hvilke erhvervstraditioner er der i familien? Her kan deltagerne trænes i opmærksomhed omkring egen familiekultur gennem en præsentation af sine bedsteforældre og forældre. I slutningen af gruppearbejdet skal gruppen trække hovedlinierne op omkring forskelle i de familiekulturer gruppemedlemmerne repræsenterede. Målet med gruppearbejdet er, at deltagerne bliver opmærksomme på variationerne i det, der i hverdagssproget omtales som dansk kultur. Hensigten er at øge deltagernes nysgerrighed og opmærksomhed på kulturmønstre. Introduktionen afsluttes med, at grupperne fremlægger hovedlinierne omkring de forskelle, der var i de familiekulturer, gruppemedlemmerne repræsenterede. Underviserens rolle i plenumfremlæggelserne er at påpege og fastholde variationerne i deltagernes familiekulturer.

3 2. Planlægning af uddannelsen. Uddannelsen kan planlægges med følgende temaer: A. Det multikulturelle Danmark B. Forskellige familie- og opdragelseskulturer C. Samfundsmæssige rammer for etniske minoriteters hverdagsliv D. Traumatisering E. Institutionsbesøg F. Det to-sprogede plejebarn G. Tolkning H. -Religionens betydning i hverdagslivet A. Det multikulturelle Danmark. Oplæg om det multikulturelle danske samfund. Underviseren giver en kort indledning om udviklingen i befolkningssammensætningen i Danmark. Deltagerne kan få udleveret statistikker fra Danmarks Statistik over denne udvikling. Herefter oplæg om variationerne i familiemønstre og opdragelsesværdier. Her kan bl.a. tages udgangspunkt i livsformsteorierne, der opererer med fem livsformer: - den selvstændige livsform - lønarbejderlivsformen - karrierelivsformen, - husmorlivsformen - baglandslivsformen. De fem livsformer illustrerer, hvordan det danske samfund er opdelt i fem kulturer eller livsverdener med hver sine værdier omkring arbejde, fritid og familie/hjem. Desuden tages udgangspunkt i teorierne om kollektivistisk og individualistisk livssyn. Formålet hermed er at give deltagerne et teoretisk begrebsapparat, der kan bidrage til en dybere forståelse af det spændingsfelt af værdier og normer, børn opdrages indenfor i det danske samfund i dag. Med idealtypen det kollektivistiske livssyn skitseres opdragelseskulturer, hvor gensidig afhængighed blandt slægtninge, ansvarsfølelse, samt lydighed og opofrelse er værdsatte værdier til forskel fra det individualistiske livssyn, hvor værdier som lighed, frihed, selvrealisering, frivillighed i familierelationer og individualisme er værdsatte. De to livssyn implicerer desuden helt forskellige opfattelser af individet (karakter kontra individualitet) og opdragelsesværdier i form af forskellig værdsættelse af ydre- og indrestyring. Som afslutning på temaet får deltagerne til opgave i forhold til tema 2 at kunne redegøre for de fire vigtigste opdragelsesværdier i deres egen barndomsfamilie.

4 B. Forskellige familie- og opdragelseskulturer. Hver deltager fremlægger de 4 vigtigste opdragelsesværdier i sin barndomsfamilie. Fremlæggelsen sker i smågrupperne fra første dags formiddag. Ud fra disse fremlæggelser diskuterer de enkelte grupper, hvilke af de fremlagte værdier, der ville give konflikter i mødet med et etnisk minoritetsbarn fra en kollektivistisk livssynsfamilie. Formålet med dette gruppearbejde er at bevidstgøre den enkelte deltager om de eventuelle dilemmaer og konflikter, der konkret ville kunne opstå i et plejefamilieforhold med et etnisk minoritetsbarn. Ved anbringelse af et etnisk minoritetsbarn uden for hjemmet vil det ofte være sådan, at konflikterne i hjemmet bl.a. har givet sig udslag i barnets afstandstagen fra forældrenes normer og værdier. Plejefamilien vil måske oftere umiddelbart kunne sympatisere med barnets danske oprørsværdier end med den biologiske families værdier og normer for opdragelsen. Der er risiko for, at et etnisk minoritetsbarn, der anbringes udenfor hjemmet, har integreret en negativ vurdering af sin egen baggrund, sine forældre og sit etniske miljø. Det er væsentligt i det sociale og pædagogiske arbejde med barnet at være opmærksom på, at dette sandsynligvis i højere grad skyldes marginaliserings-, udstødnings- og stemplingsprocesser, end det signalerer barnets konstruktivt frigørende udviklingsproces. Det er derfor langt fra givent, at det vil være konstruktivt for barnets udvikling, at det i plejefamilien oplever at modtage støtte i sin umiddelbare afstandstagen fra familiemiljøet. En sådan støtte kan risikere at medføre yderligere udvikling af ringe selvværd. Når et barn anbringes, vil det ofte være pga. det konkrete forældrepars omsorgssvigtende adfærd. Der lægges derfor ikke op til en debat om accept af omsorgssvigtende opdragelsesværdier; men til en debat om balancegangen mellem respekt for opdragelsesværdier i barnets etniske miljø til forskel for respekt for det konkrete forældrepars opdragelsesværdier. Debatten foregår i grupper. Forslag til cases til grundlag for gruppearbejdet findes i bilag 1 og 2. Såfremt der er deltagere, der er eller har været plejefamilie for et etnisk minoritetsbarn, kan gruppearbejdet selvfølgelig også tage udgangspunkt i en drøftelse af et konkret dilemma, denne plejefamilie kan fremlægge. Gruppearbejdet slutter med en drøftelse i plenum. Her er det underviserens opgave at trække linier mellem deltagernes egne opdragelsesværdier og det anbragte barns, med henblik på at gøre deltagerne opmærksom på mulige dilemmaer i deres konkrete plejefamilieforhold. Formålet hermed er, at bevidstgøre den enkelte deltager om muligheder og begrænsninger som plejefamilie. Udgangspunktet herfor er, at jo større indsigt den enkelte har i egne dilemmaer, jo større er sandsynligheden for, at man vil kunne forholde sig kreativt og dynamisk til konfliktløsninger omkring det enkelte anbragte barns problemer og konflikter. Desuden er de to første dage planlagt for at skabe grundlag for refleksioner hos den enkelte om, hvordan det vil være at skulle arbejde indenfor en anden kulturel referenceramme, end den man normalt lever med indenfor sin egen familie.

5 Det vil undervejs være underviserens opgave at påpege, at kulturelle dilemmaer og provokationer er helt legitime temaer at tage op i supervision. Samt understrege at supervision er afgørende for udviklingen af det faglige arbejde som plejefamilie i forhold til at kunne rumme et anbragt barn. Når man får anbragt et etnisk minoritetsbarn, kan det være nødvendigt at inddrage en supervisor, der har en specialviden omkring det at være etnisk minoritet(kulturel supervision). Dette for at kunne forstå det enkelte barns reaktioner i forhold til barnets kulturelle baggrund, da mange af barnets handlinger også kan være et udtryk for reaktion på forældrenes specifikke opdragelseskultur.. C. Samfundsmæssige rammer for etniske minoriteters hverdagsliv Dette tema indledes med et oplæg om de samfundsmæssige rammer for etniske minoriteters liv i Danmark: udlændingeloven, integrationsloven og etniske minoriteters socio-økonomiske vilkår. De konkrete temaer udvælges ud fra relevansen for familieplejere med anbragte etniske minoritetsbørn. Hvis der er tidsmæssig mulighed, kan underviseren også ud over den mere generelle vidensformidling til deltagerne om etniske minoritetsfamiliers sociale situation komme ind på mere konkrete lovgivningsmæssige forhold af betydning for familieplejere, så som pas ved rejser til udlandet fx lejrskoler og hjemgivelse på grundlag af forældres udvisning/udrejse mv. (Se bilag 6 for baggrundsstof til oplægget!). D. Traumatisering Der vil kun kunne arbejdes med en helt overordnet introduktion til problemstillinger omkring traumatisering. Traumatisering hos et barn kan opstå, hvis barnet har været udsat for oplevelser, der ryster dets grundlæggende tillid. Det er vanskeligt at angive hvilke oplevelser, der konkret fører til traumatisering. I faglitteraturen taler man om forskellige former for traumatisering. Traumatiserende oplevelser kan spænde lige fra oplevelser, der er optrådt som et enkelte, pludseligt og uventet slag, til oplevelser bestående af længerevarende, gentagne og dermed uventede belastninger og traumer. Traumatisering kan opstå ved et massivt omsorgssvigt; primær omsorgspersons pludselige død; seksuel misbrug samt ved en anbringelse udenfor hjemmet. Traumatisering ved en anbringelse af et barn kan blive resultatet, hvis der ikke tages de fornødne hensyn til barnet.

6 I litteraturen om flygtninge skelnes ofte mellem direkte traumatisering, der kan være resultatet af voldelige overgreb, at leve i et voldeligt samfund og ved selv at deltage i voldelige handlinger. Og indirekte traumatisering, der kan udløses af at overvære vold mod nærtstående, ved konstant at høre om volden eller ved at være barn i en familie, hvor en eller flere af de voksne er svært traumatiserede. Familieplejere kan altså modtage børn i pleje, som er traumatiserede alene ved at være vokset op i familier, hvor en af forældrene eller et andet familiemedlem er traumatiseret. Dette illustreres glimrende af filmen De overlevendes børn. Uledsagede flygtningebørn er i en ganske særlig situation. Ofte er de sendt hertil af forældrene som en kærlighedshandling fra forældrenes side, da de ønsker at beskytte børnene mod oplevelse af krig. Barnet kan dog samtidig opleve denne handling som en afvisning. Uledsagede flygtningebørn sidder ofte i en psykologisk rævesaks mellem følelsen af skyld overfor de andre, der er blevet tilbage, og den uudtalte forventning til at barnet kan skaffe forældrene hertil og på den anden side det at de reelt er blevet bragt i fysisk sikkerhed i Danmark, men samtidig kan føle sig afviste af familie gennem bortsendelsen. De konkrete oplevelsers indvirken på det enkelte barn afhænger af hvilke beskyttende faktorer, der er i barnets liv. Tilstedeværelsen af beskyttende faktorer i et barns personlige tilværelse og omgivelser gør nogle børn mere modstandsdygtige mod stress og traumer end andre - og sætter barnet i stand til at bearbejde deres traumatiske oplevelser og tilpasse sig tilværelsen uden at have behov for professionel hjælp. Vi ved fx at følgende faktorer kan beskytte barnet mod stress og traumatisering: et gunstige familieforhold, med adgang til mindst en kompetent voksen, et åbent og demokratisk familieliv samt fravær af ødelæggende konflikter, samt muligheden for at opnå social støtte udenfor familie, fx gennem et godt og støttende skolemiljø; gode materielle omstændigheder. De børn, der anbringes udenfor hjemmet, vil ofte være vokset op i familier, hvor sådanne beskyttende faktorer kun er til stede i et ringe omfang. Nogle af de reaktioner man ser hos børn, der er traumatiserede, kan hos små børn være mareridt, urolig søvn, faren sammen ved pludselige bevægelser og særlig lyde, angst og fobier, separationsangst og regression. Desuden ses ofte traumerelaterede lege. Børnene leger konstant de samme lege omhandlende krig, vold eller andre voldsomme oplevelser. Hos større børn kan desuden ses kammeratproblemer, nedtrykthed, koncentrationsbesvær, udadreagerende aggression, personligheds-ændring, apati, asocial adfærd, kriminalitet, misbrug, negativt fremtidssyn. Hvis familieplejere observerer flere af disse reaktioner hos plejebarnet, kan det være vigtigt at være opmærksom på, at der kan være tale om traumatiseringssymptomer. Er dette tilfældet kræver det, at plejefamilien er indstillet på at støtte barnet gennem at indgå i et tæt samarbejde med en psykolog eller psykiater. Et sådant samarbejde er også nødvendigt for at sikre et forsat konstruktivt samspil internt i familien, da de ubearbejdede traumer hos det anbragte barn kan overtages af de øvrige medlemmer af plejefamilien.

7 Den anbefalede TV-film De overlevendes børn varer 50 min. Efter filmen afsættes tid til plenumdiskussion omkring deltagernes reaktioner på filmen og på oplægget. Underviser skal give rum til, at deltagerne kan give udtryk for følelsesmæssige reaktioner, da temaet traumatisering kan virke overvældende følelsesmæssigt, og måske oven i købet skabe angst og utryghed hos nogle deltagere i forhold til at turde modtage et etnisk minoritetsbarn i familiepleje. Ekskursion. For at give deltagerne inspiration til det konkrete pædagogiske arbejde med traumatiserede børn afsættes eftermiddagen til ekskursion til en institution, der har erfaring inden for arbejdsområdet med traumatiserede flygtningebørn. Supervision. Det er vigtigt, at underviseren giver rum for drøftelse af følelsesmæssige reaktioner på temaet, samt skaber rum til drøftelse af, hvordan en plejefamilie kan hente støtte og vejledning til deres arbejde med traumatiserede børn. Her kan underviseren tale om nødvendigheden af supervision. Desuden kan underviser påpege, at det er en faglig kvalifikation hos en plejefamilie at kunne give udtryk for behov for faglig rådgivning og vejledning omkring arbejdet med et traumatiseret barn. F. Det tosprogede plejebarn Temaet omhandler de særlige sproglige udfordringer, det giver at have et etnisk minoritetsbarn i familiepleje Som indledning til temaet det to-sprogede plejebarn kan der gøres opmærksom på, at FN s Konvention om Barnets Rettigheder sætter nogle rammer for plejefamiliens arbejde med etniske minoritetsbørns sproglige udvikling. Børnekonventionen siger i artikel 30, at I stater, hvor der er etniske, religiøse eller sproglige mindretal eller personer tilhørende urbefolkninger, skal et barn, der tilhører et sådant mindretal eller en sådan urbefolkning, ikke nægtes retten til i fællesskab med andre medlemmer af sin gruppe, at udøve sin egen kultur, at bekende sig til og udøve sin egen religion eller at bruge sit eget sprog. I overensstemmelse hermed skal anbringelsesstedet respektere barnets ret til i fællesskab med andre at udøve sin kultur, religion og bruge sit eget sprog. Det er dog ikke tilstrækkeligt, at anbringelsesstedet intellektuelt og verbalt anerkender barnets rettigheder på dette område. Skal en fremmedgørelse af barnet fra dets familiære etniske miljø minimeres, må anbringelsesstedet også kunne yde en aktiv indsats på at sikre kontinuiteten i barnets relationer og sikre barnets muligheder - kulturelt, religiøst og sprogligt - for at udvikle forholdet til sit etniske miljø, venner og kammerater. Det optimale ville selvfølgelig være, at plejefamilien kunne tale barnets modersmål. Imidlertid er en sådan situation sjældent virkelighed. Det er derfor væsentligt, at man ved valg af plejefamilie er opmærksom på, at dette har en sådan geografisk placering, at barnet kan deltage aktivt i sit kulturelle, religiøse og sproglige minoritetsmiljø.

8 Plejefamilien må i forhold til det konkrete plejebarn undersøge mulighederne i lokalområdet for at støtte barnets udvikling af sproglig og kulturel kompetence i forhold til barnets etniske minoritetssamfund. Der kan fx være tale om modersmålsundervisning i folkeskolen, deltagelse i foreningsliv med aktiviteter indenfor barnets families sprog og kultur samt at undersøge muligheden for at barnet kan lege med børn fra samme etniske gruppe. Fokus i debatten om etniske minoritetsbørns opvækstvilkår er i dag ofte på, hvordan børnene kan sikres bedre uddannelsesmuligheder gennem udviklet dansksproget kompetence. At kunne kommunikere ubesværet på dansk er da også en vigtig ressource for alle børn, der lever i Danmark. Ingen tvivl om det. Problemet i den standende debat er imidlertid, at der ofte sættes et modsætningsforhold op mellem modersmål og dansk. Megen debat om etniske minoritetsbørns opvækstvilkår drejer sig om, at disse børn bliver splittede, og at det er vanskeligt for dem at have oplevelsen af et sammenhængende liv. Sådan kan det også være - men det er vigtigt at slå fast, at dette ikke skyldes børnenes tosprogethed. Sprogforskerne Anne Holmen og Normann Jørgensen skriver i deres bog Tosprogede børn i Danmark : Der er intet som helst unaturligt, mærkværdigt eller splittende i tosprogethed. Splittelsen opstår, når børnene ikke får opfyldt deres behov for anerkendelse, tryghed, forståelse osv. og får at vide, at den manglende anerkendelse kan de takke deres tosprogethed for. Paradoksalt nok kan netop den manglende anerkendelse af deres tosprogethed være en vigtig årsag til en kvæstet tosproget udvikling. (ibid:154) Anne Holmen og Normann Jørgensen gør endvidere opmærksom på, at hovedparten af etniske minoritetsbørns problemer skyldes det faktum, at børnenes etniske og sproglige baggrund generelt nedvurderes af majoritetsbefolkningen. Hvis et barn gennem det meste af sin opvækst ser, at dets modersmål ikke anerkendes af det omgivende samfund, og at sproget betragtes som et handicap, som samfundet må afhjælpe, eller at de mennesker, der taler det som modersmål, anses som primitive, så har dette barn alle muligt forudsætninger for at vurdere sin egen baggrund negativt, og dermed for at komme i konflikt med sine forældre og i det hele taget klare sig skidt (ibid:70-71). Der er i Danmark en lang pædagogisk tradition for at tage udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og erfaringsbaggrund. Dette udgangspunkt bør bevares i det pædagogiske arbejde med etniske minoritetsbørn. Deltagerne skal desuden blive opmærksomme på den gældende lovgivning omkring modersmålsundervisning. Efter oplægget arbejder deltagerne i grupper med deres egne værdier i forhold til tosprogethed, samt deres reelle muligheder for at støtte et eventuelt plejebarn i dets forsatte sproglige udvikling på modersmålet. Forslag til gruppe- og plenumdiskussionstemaer findes i bilag 3.

9 G. Tolkning Undervisningen om tolkning kan koncentreres ved anvendelse af en fagkyndig gæstelærer. Der er stor forskel på etniske minoritetsbørns sproglige situation. Nogle børn er kommet til Danmark indenfor få år før anbringelsen, dette kan både være indvandrerog flygtningebørn. Nogle af disse børn har hurtigt tilegnet sig et hverdagssprog til at klare almindelige kommunikative behov. For samtlige af disse børn gælder det dog, at det vil være nødvendigt med tolk ved samtaler omkring følelsesmæssige forhold. Andre børn er født og opvoksede i Danmark og har fra starten af livet haft mulighed for at blive sprogligt stimulerede på både modersmålet og dansk. Ofte vil disse børn have en funktionelt differentieret sproglig udvikling: for nogle livsområder har barnet udviklet et ordforråd på modersmålet, på andre områder et dansk sprog. Også for disse børn gælder det, at når det drejer sig om meget personlige og følelsesmæssige forhold, udtrykker de sig ofte bedst på modersmålet. Samtale med børn hvor stærke følelser eller alvorlige tiltag er emnet, er en vanskelig opgave. Det kræver dygtighed og taktfuldhed af de voksne, også af tolke. At tolke for børn kræver en betydelig indføling i børn og deres reaktionsmåder og dermed et vist kendskab til børns udvikling og måder at udtrykke sig på. Det er derfor vigtigt, at plejefamilien i samarbejde med plejehjemsforening eller kommune sørger for ved anbringelsen at få tilknyttet en velkvalificeret tolk til arbejdet med barnet. Hvis samarbejdet mellem barnets biologiske familie og plejefamilien skal udvikles vil det være en fordel med kvalificeret tolkebistand under hele barnets anbringelse, således at alle parter kan bruge det sprog, hvormed de bedst kan give udtryk for deres følelser for barnet og oplevelse af barnets og egen situation. En ting er som forældre at kunne mestre hverdagen på dansk, en anden ting er at kunne mestre samtaler omkring noget så følelsesmæssigt kompliceret som anbringelse af ens barn og samarbejdet under den forsatte anbringelse. Forslag til kort gruppearbejde findes i bilag 4. De involverede parter kan føle sig usikre på det at samtale med tolk. Det kan afholde dem fra at anvende tolk. Det er derfor væsentligt, at deltagerne introduceres til at kunne arbejde med tolk. I Vejledning om lov om retssikkerhed og administration på sociale område fremgår det af artikel 21 om tolkebistand, at der antages, at forvaltningslovens paragraf 7 som fastsætter, at myndighederne har pligt til at give vejledning også indebærer pligt til at sørge for at betale for tolkebistand, når en person der henvender sig til myndigheden ikke behersker det danske sprog tilstrækkelig godt.

10 Nedenstående er stikord til underviserens oplæg om, hvad en plejeforælder skal kunne forvente af en tolk, og hvordan de om nødvendigt skal kunne arbejde med tolk i kommunikationen med det anbragte barn, dets forældre og øvrige familie. Det er væsentligt at være opmærksom på at bruge en tolk, der har en tolkeuddannelse på det givne sprog. Det er dog kun et realistisk krav på de store flygtninge- og indvandrersprog, da der ikke er gennemført tolkeuddannelser på alle de sprog, der tales i Danmark. I denne forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at der i nogle lande tales flere forskellige sprog og dialekter. Det er afgørende for samtalens kvalitet, at der rekvireres en tolk på det sprog barnet og familien taler. Det er vigtigt inden mødet med barnet/familien, at plejefamilien sætter tolken ind i, de overordnede emner for samtalen. Ved starten af samtalen er det væsentligt, at der informeres om, at tolken har samme tavshedspligt, som de professionelle der indgår i samtalen. Plejefamilien skal i samtalen tale direkte til familien/barnet, og tale i almindelig jegdu form. Det er herefter et krav til tolken, at vedkommende tolker i første person. Dette er væsentligt for i så vid udstrækning som mulig at skabe den direkte kontakt mellem plejefamilie og forældre/barn. Der skal stilles krav om, at tolken følger den talendes stemmeleje og kropssprog. Ligesom det er væsentligt at være opmærksom på at den talende søger at have øjenkontakt med den, han henvender sig til. Tolken skal ikke kommentere samtalen undervejs. Ved den tolkede samtale er det afgørende for tolkningens kvalitet, at de talende formulerer sig i korte sætninger, som tolken straks har mulighed for at oversætte direkte. Efter en samtale er det væsentligt kort gensidigt at evaluere med tolken, hvordan samtalen har været. Ligesom man på dette tidspunkt evt. kan bruge tolken som kulturformidler. Forslag til situationsspil i plenum findes i bilag 5. H. Religionens betydning i hverdagslivet Undervisningen omhandler de følelser og de mange provokationer, der er i at arbejde med mennesker med andre kulturelle normer, værdier og adfærd end ens egen. Underviseren må på baggrund af erfaringerne fra de foregående dage vurdere, hvorvidt nu er skabt en sådan tryghed blandt deltagerne, at de i plenum kan fortælle, hvilken betydning religion har haft for dem gennem deres liv. Eller om denne samtale skal foregå i mindre grupper. Fordelen ved den store gruppe vil være, at der her er større mulighed for at få repræsenteret forskellige opfattelser af religionens betydning end i de små grupper.

11 Pointen med temaet er, at deltagerne bliver opmærksomme på, at også blandt danskere har religionen forskellig betydning. Uanset om deltagerne har fremlagt deres syn på religion i plenum eller mindre grupper, bør den resterende diskussion foregår i plenum. Indtil nu har uddannelsens fokus i høj grad været plejefamilie - plejebarn forholdet. På denne sidste dag skal fokus udvides til at omhandle plejebarnets liv udenfor plejefamilien og plejefamiliens forholden sig hertil. Forslag til emner underviseren kan tage ind: - Plejebarnet skal starte i en børnehave, hvor man ikke umiddelbart er indstillet på at tilberede maden af halalkød. Hvordan vil I som plejefamilie reagere herpå? - Plejebarnet går, som dets familie har ønsket, i den stedlige koranskole. Det er jeres indtryk som plejefamilie, at barnet trives godt hermed. En dag kommer plejebarnet imidlertid hjem fra overnatning hos en legekammerat og er meget ked af det. Legekammeratens mor har været meget uforstående overfor, at det skulle være godt at gå i koranskole og sagt, at så bliver du jo aldrig en ordentlig dansker. Hvordan vil I som plejeforældre gribe situationen an? - Dit plejebarns forældre har gjort meget ud af at tale med dig om, hvor vigtigt det er for deres ære, at du passer så godt på pigen, at hun bevarer sin mødom. Dette har du lovet forældrene. Pigen, der nu er 16 år, har til en fest fået en dansk kæreste. Hvad vil I som plejefamilie stille op, nu hvor hun begynder at tale om, at hun måske vil tage på sommerferie sammen med ham? - Jeres plejebarn har søgt et fritidsjob i den lokale købmand. Ved samtalen fik hun imidlertid besked på, at hun ikke kunne blive ansat, da de ikke tillader personalet at bære tørklæde. Hvordan vil I reagere i forhold til pigen? Vil I reagere i forhold til købmanden, hvor I gennem alle årene har været faste kunder? Formålet med diskussionsemnerne er at få diskuteret disse vanskelige problemstillinger. Det er væsentligt, at underviseren bidrager til at nuancere og hele tiden påpege dilemmaer og nuancer. Stereotyperinger og andre typer af fastlåsning af diskussionen skal så vidt muligt undgås. Som afrunding på ugens temaer og diskussioner skal den enkelte plejefamilie også gøres opmærksom på, at de indgår i en familie og et netværk, der også har deres holdninger til etniske minoriteter. Hvordan forventer den enkelte plejefamilie, at deres familie og netværk vil se på, at de får et etnisk minoritetsbarn i pleje? Hvilke diskussioner vil I få med dem? Hvornår? Hvorfor?

12 2. Cases/opgaver/undervisningsmateriale. A. Det multikulturelle Danmark Særlig relevant litteratur: Jørgensen, Carsten Livsformer. I Guldager et al (red.) Sociologi for socialarbejdere. København: Danmarks Forvaltningshøjskole. Khader, Naser Ære og skam. Det islamiske familie- og livsmønster - fra undfangelse til grav. København: Borgens forlag Skytte, Marianne Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde. København: Hans Reitzels Forlag (2.udg. 1999). B. Forskellige familie- og opdragelseskulturer Særlig relevant litteratur: Bilag 1 og 2. C. Samfundsmæssige rammer for etniske minoriteters hverdagsliv Særlig relevant litteratur: Hjarnø, Jan & Jensen Diskriminering af unge med indvandrerbaggrund ved jobsøgning. Esbjerg: Sydjysk Universitetscenter Horst, Christian Tolkninger af fremmede i Danmark i dag. I Kristiansen & Rasmussen (red.) Fjendebilleder og fremmedhad. København: FN-forbundet/Gyldendal Jessen, Tatiana Familiens strategier i et fremmed samfund side i Ung i Verden - Ung i Danmark. En konferencerapport. København: Dansk Flygtningehjælp Just Jeppesen, Kirsten & Nielsen, Anne Etniske minoritetsbørn i Danmark - det første leveår. Rapport nr. 2 fra forløbsundersøgelsen af børn født i København: Socialforskningsinstituttet Rapport 98:5 Skytte, Marianne Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde. København: Hans Reitzels Forlag (2. udgave 1999) Skytte, Marianne Etniske minoritetsbørn og deres familier i Per Schultz Jørgensen & Lars Dencik (red.) Børn og familie i det postmoderne samfund. København: Hans Reitzels Forlag Bilag 6. D. Traumatisering Særlig relevant litteratur: Angel, Birgitta & Anders Hjern Att möta flyktingbarn och deras familjer. Lund: Studentlitteratur Arenas, Julio (red.) Interkulturel psykologi. København: Hans Reitzels Forlag

13 Mertz, Anne & Elizabeth Starska Alene i Danmark - om uledsagede flygtningebørn. København. Dansk Flygtningehjælp & Dansk Røde Kors F. Det tosprogede plejebarn Særlig relevant litteratur: Holmen, Anne & Normann Jørgensen Tosprogede børn i Danmark. København: Hans Reitzels Forlag Bilag 3. G. Tolkning. Særlig relevant litteratur: Lings, Kjeld K. (red.) Dynamisk tolkning. En analyse af tolkning på indvandrer- og flygtningeområdet med særlig vægt på social- og sundhedssektoren. Herning: Special-pædagogisk forlag Austveg, Berit Sundhedssektoren og indvandrere. Mangfoldighed, sundhed og sygdom. København. Hans Reitzels Forlag Specielt kapitel 7 Sprog og sproglig kommunikation, tolke og tolkning (side ). H. Religionens betydning i hverdagslivet. Særlig relevant litteratur: Khader, Naser Ære og skam. Det islamiske familie- og livsmønster - fra undfangelse til grav. København: Borgens forlag

14 Forslag til forløb Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Formiddag Introduktion og præsentation Familiekultur Forskelle i opdragelseskulturer Supervision Ekskursion Det to-sprogede plejebarn Tolkning Eftermiddag Det multikulturelle danske samfund Samfundsmæssige rammer for etniske minoriteters hverdagsliv Traumatisering Religionens betydning i hverdagslivet Evaluering, opsamling og afrunding Vedr. Gruppearbejde og arbejde med cases. Bilag 1 Sommertøj og lejrskole Fatma på 9 år er netop blevet anbragt i familiepleje på grund af massivt omsorgssvigt i hjemmet. Indenfor de første to uger stilles plejefamilien overfor at skulle træffe beslutning om følgende to forhold:

15 Fatma ønsker at få klippet sit lange sorte hår i en smart sommerfrisure ligesom sin nye sidekammerat i skolen. Fatmas forældre er meget imod dette. Fatmas klasse skal på lejrskole. Fatmas lærere presser meget på, for at Fatma kommer med, da de mener, det vil være alletiders chance for at få Fatma integreret i kammeratskabet i klassen. Fatmas forældre er meget imod dette. Fatma har aldrig tidligere overnattet udenfor hjemmet, og familien ønsker heller ikke, at Fatma skal have lov til dette hos plejefamilien. Gruppen skal opridse, hvilke dilemmaer, de ser plejefamilien er sat i. Samt hvordan de selv ville søge at løse dilemmaerne. Bilag 2 Kæresteforhold Selma på 17 år er flygtet fra sin familie, da hun oplever sig truet af forældrenes krav om at indgå i et arrangeret ægteskab. Familien ønsker ikke, at Selma går til fester, omgås drenge/mænd eller i det hele taget stifter bekendtskab med dansk ungdomsliv. Da Selma ankommer til plejefamilien, ønsker hun sin fulde frihed til at gå til fester og have seksuelle relationer til den danske kæreste, hun har mødt for nylig. Hvordan vil I som plejefamilie forholde jer til denne problemstilling?

16 Bilag 3 Hvordan og i hvilket omfang vil I som plejefamilie være indstillede på at gå ind i at støtte et plejebarns sproglige udvikling efter de retningslinier, der er angivet i Børnekonventionen og de oplæg, der har været her på kurset? Vil der konkret være mulighed herfor i det lokalområde, I bor i? Hvordan vil I kunne gå ind i at skabe sådanne muligheder? Nogle familieplejere kan opleve at få anbragt et barn, der enten er for lille til at have udviklet et modersmål eller ikke har fået vedligeholdt sit modersmål. Hvordan skal plejefamilien forholde sig til sådanne børns sproglige udvikling?

17 Bilag 4 Forslag til indledende gruppearbejde ved diskussion af tolkning Hvis deltagerne angiver, at de kan klare sig nogenlunde på enten engelsk eller tysk, kan følgende lille gruppearbejde - af max 5 minutters varighed - være illustrerende: Sæt jer to og to. I har nu 3 min. hver til at fortælle den anden på enten engelsk eller tysk om en begivenhed, hvor I var rigtig bekymrede for et af jeres biologiske børn. Spørgsmål efter de 6 minutter: Følte du det lykkedes for dig at formidle dine følelser om den givne situation? Hvordan føltes det? Formålet med dette lille gruppearbejde er, at illustrere magtesløsheden ved ikke at kunne udtrykke sig kompetent om en situation, der har været følelsesmæssig overvældende.

18 Bilag 5 Der gennemføres tre tolkesamtaler, hvor en plejefamilie overfor de biologiske forældre skal fortælle om, hvordan familien holder den jul, som plejebarnet nu for første gang skal indgå i. Der indgår ud over de ovennævnte 4 personer (plejefamilie og biologiske forældre) 3 forskellige tolke. Tolkene instrueres i deres respektive roller udenfor de andre hørevidde. 1. tolk instrueres i hele tiden at fortolke det, plejefamilien siger, og det den biologiske familie spørger om. Ligesom denne tolk også laver stærke forkortelser af det sagte i sin oversættelse. Fx oversætter tolken familiens detaljerede beskrivelse af julemåltidet med De spiser traditionelt dansk julemad tolk instrueres i at tolke i 3. person (han siger, og hun siger) samt konstant at blande sig i det, plejefamilien siger. 3. tolk instrueres i at tolke i 1. person samt tolke så præcist som muligt.

19 Diskussion efter situationsspillet: Hvordan oplevede plejefamilie, biologiske forældre og tolk deres roller? Hvordan oplevedes det ikke at blive tolket præcist? Og ikke at blive forstået korrekt? Hvordan ville deltagerne have forholdt sig, hvis de første to tolkeforløb havde udspillet sig i deres egen virkelighed? Bilag 6 Samfundsmæssige rammer for etniske minoriteters hverdagsliv. Januar 1998 var antallet af udenlandske statsborgere i Danmark , mens antallet af indvandrere, flygtninge og deres efterkommere var I mange etniske minoritetsbørnefamilier er den ene af ægtefællerne kommet til Danmark som voksen. En undersøgelse, af 482 børn født i 1995 af mødre med andet statsborgerskab end dansk, viste, som det fremgår af tabel 2, at kun en meget lille del af forældrene har tilbragt det meste af deres barndom i Danmark, og det gælder såvel moderen som faderen (Just Jeppesen & Nielsen, 1998:103). Tabel 2. Børn, hvis mor og far har boet i Danmark det meste af deres barndom. Procentandele. Ex-Jugoslavien Tyrkiet Pakistan Iraq Mor boet det meste af barndommen i Danmark Far boet det meste af barndommen i Danmark

20 Alle børn i undersøgelsen Antal børn Kilde: Just Jeppesen & Nielsen, 1998:103 Et udvalgskriterie for børnene i undersøgelsen var, som nævnt, at moderen ikke havde dansk statsborgerskab, det er derfor mindre overraskende, at mødrene er vokset op udenfor Danmark. Det overraskende er, at langt størstedelen af disse børns fædre også har boet det meste af barndommen udenfor Danmark. På baggrund af denne undersøgelse kan man forvente, at mange etniske minoritetsbørn vokser op hos forældre, der har boet det meste af deres barndom i 3.lande. De er blevet forældre i en ganske anden social og kulturel kontekst end den, deres egne barndomserfaringer er fra. Nogle af børnene har måske også selv oplevet migrationen. Migration vil altid indebære både positive og negative oplevelser. De positive faktorer kan være meget forskellige fra individ til individ, afhængigt af den enkeltes personlige og familiære historie i hjemlandet og den enkeltes forudsætninger for gennem egne strategier at skabe sig et liv i de nordiske samfund. Men uanset i hvilken grad den enkelte har haft mulighed for frivilligt og selvstændigt at tage stilling til og beslutning om bosættelsen her, har den enkelte - både barn og voksen - ved migrationen været udsat for en kompleks række af tab: Brudte relationer og tab af socialt netværk (familie, venner, skole- og arbejdskammerater m.fl.). Tab af modersmål som alment kommunikationsmiddel. Tab af den hverdagens bomuld der består i, at mennesker omkring os nikker genkendende til os som en kendt del af hverdagens billede og måske endda har konkret kendskab til os som personer. Mange oplever forringede muligheder for udnyttelse af hidtidig uddannelses- og erhvervskompetence og den dertil knyttede sociale anseelse. Desuden har hver enkelt sine specifikke tab. Det karakteristiske ved flygtninge og indvandreres tab er, at flere af dem er uklare - der er tale om tab, der ikke altid er uigenkaldelige. En stor del af det, man har mistet, eksisterer et eller andet sted, muligheden for at gense og blive forenet med det er dermed ikke udelukket. Dette faktum kan komplicere sorgprocessen, for det er svært at erkende, hvad man har mistet og sørge over noget, der stadig væk eksisterer. Mængden og kompleksiteten af tabene, og det at flere af tabene er uklare, gør, at tabene individuelt kan være yderst belastende. De brudte relationer, tab og omstillinger, som migrationen indebærer, stiller store krav til den enkeltes personlige bearbejdelse og til de indbyrdes forhold mellem de flygtede/indvandrede. Men overvindelsen af tabene og eksilkrisen afhænger ikke kun af den enkeltes personlige forudsætninger, forløbet afhænger også af de materielle og sociale forhold, der bydes etniske minoriteter i de nordiske lande. Jo bedre og mere konstruktive disse betingelser er, des lettere bliver det for indvandreren/flygtningen at bearbejde tabene, gennemleve eksilkrisen og skabe et fremtidsperspektiv for sig selv,

21 sin familie og sine børn. Minoriteternes sociale situation Fra starten af arbejdskraftindvandringen i 1960-erne var der tale om en samfundsmæssig marginalisering: Indvandrerne tilbydes de jobs, majoriteten ikke vil have pga. lav løn, usikkerhed i ansættelsen og helbredsrisiko. Med den stigende arbejdsløshed fra begyndelsen af 70-erne sker der en udstødning af etniske minoriteter fra arbejdsmarkedet. I Danmark er indvandrernes arbejdsløshed fra 70-erne til slutningen af 90- erne mere end dobbelt så høj som i arbejdsstyrken generelt. Undersøgelsen af etniske minoritetsbørns første leveår måtte konkludere, at etniske minoritetsbørn har fædre, der langt sjældnere er på arbejdsmarkedet og langt hyppigere er arbejdsløse end danske børns fædre (Just-Jeppesen & Nielsen, 1998:118). Således er 42% af (de etniske minoritetsfædre) arbejdsløse, i jobtilbud eller får bistandshjælp på interviewtidspunktet, mens tilsvarende kun gælder 5% af de danske fædre. Desuden er minoritetsmødrene hyppigere hjemmearbejdende husmødre (ca. 30%) og arbejdsløse (ca. 20%) end danske mødre - blandt dem er kun 1% hjemmearbejdende og 9% arbejdsløse (ibid:18). De to forskere konkluderer, at Alt i alt er der ingen tvivl om, at mange etniske minoritetsfamilier har en anstrengt økonomi og føler sig mere presset økonomisk end danske familier. Den dårlige økonomi hænger sammen med, at fædrene i minoritetsfamilier ofte har en marginal og underordnet placering på arbejdsmarkedet (ibid:18). Fra arbejdskraftindvandringens start var indvandrernes bosætningsmulighed de dårligste boliger i storbyernes centre eller det nye, dyre højrentebyggeri i omegnskommunerne. Majoritetsfamilierne vælger ikke disse boliger, (hvis) de har andre muligheder. Der sker derfor det, at disse boligområder senere udvikler sig til sociale og etniske ghettoer, som staten i og 90erne sætter store millionprogrammer ind i forhold til. Den koncentrerede etniske bosætning er dog ikke i sig selv problematisk. Udenlandsk fødte mennesker har ingen særtræk, som gør områderne, de bor i, til problemområder. Men tendensen til at beskrive disse områder som problem har skabt forestillinger om, at forstæderne er truende og farlige, fordi der bor så mange etniske minoriteter. Det er imidlertid ikke selve bosætningen, der skaber problemer, men de samfundsmæssige vilkår, der har skabt denne bosætning (arbejdsløsheden, den sociale nød, diskriminationen, de slidte boliger og marginaliseringen). Etniske minoritetsfamilier bor ofte tæt i boligerne. Langt de fleste minoritetsbørn bor meget tæt med mere end én person pr. værelse - det gælder ca. 80% mod ca. 25% af de danske børn. Kun 3% af minoritetsbørnene bor i boliger med mindre end én person pr. værelse, mens tilsvarende gælder 43% af de danske børn (Just Jeppesen & Nielsen, 1998:142). Kultursociologen Christian Horst har kommenteret denne boligsituation således: "når indvandrerne flytter tæt sammen i de dårligste boligkvarterer, der vanskeliggør kontakt med det danske majoritetssamfund, og bor i dårligt byggeri med for mange mennesker i for små rum - så tror vi, at de gør det for

22 at spare penge op, eller fordi de er vant til at bo dårligt i hjemlandet. For os bliver de på denne måde faktisk selv skyldige i deres situation, og vi kan se, hvor langt der er udviklingsmæssigt fra deres samfund til vores" (Horst 1988:183). Beskæftigelses- og boligudviklingen m.m. gør, at etniske minoriteter i stigende grad selv gøres ansvarlige for deres sociale situation. Denne stigmatiseringsproces forstærkes gennem den vedvarende offentlige understregning af flygtninge- og indvandrerproblemet. For etniske minoriteter består den normbrydende adfærd, der sætter stigmatiseringsprocesser i gang, ofte i selve det at være minoritet. Altså i det at være en person, der ser anderledes ud og/eller handler udfra andre kulturelle normer og værdier end de gængse danske. Den etniske minoritetsperson opfattes som kategori - ikke som et individuelt menneske - og reduceres til anderledesheden, der bliver hendes stigma. Stemplingen medfører ændringer i interaktionsmønstret: Den etniske minoritetsperson mødes kun relativistisk - som en der er helt forskellig fra én selv, og ikke også på et universelt menneskeligt plan, som blot et andet unikt medmenneske. Sådanne stigmatiseringsprocesser kan resultere i, at den enkelte i højere og højere grad af omgivelserne defineres etnisk, som (for) anderledes og i et modsætningsforhold til majoriteten. Dermed kan der ske ændringer i personens selvopfattelse: Hun begynder som forsvarsmekanisme også selv i stigende grad at definerer sig i kraft af sin etnicitet. Disse processer kan samlet medføre en etnificeringsproces med nye stigmatiseringsprocesser til følge. Sådanne processer kan medføre forringelser i minoritetspersonens sociale muligheder gennem majoritetens diskrimination, der bl.a. begrænser minoritetens adgang til arbejds- og boligmarked. For eksempel viser en dansk undersøgelse af etniske minoritetsunges adgang til arbejdsmarkedet, at unge med dansk uddannelse og uden dansk-sproglige problemer stadig frasorteres pga. deres herkomst i gennemsnitlig 38% af jobsøgningerne (Hjarnø & Jensen, 1997). Gennem stemplingsprocesserne starter en ond cirkel, der ikke alene påvirker det enkelte individ, men også viser sig i opfattelsen af hele det etniske minoritetssamfund. I den offentlige debat fremføres ofte argumenter for, at der har udviklet sig en fattigdomskultur blandt etniske minoriteter. Denne fattigdomskultur producerer individer, der ikke er i stand til at gøre brug af de muligheder, der åbnes for dem. De er blevet velfærdsafhængige: vant til at leve af overførselsindkomster og ude af stand til at tage initiativ til at bryde fri af denne afhængighed. Med baggrund i denne forståelse af etniske minoriteters situation gennemførtes i Danmark juli 1998 bl.a. lovgivning om opløsning af fattigdomskulturen gennem tvungen spredning af nyankomne flygtninges bosætning samt lavere takster i kontanthjælp til indvandrere og flygtninge under de første 3 års ophold i Danmark. Argumenterne for Integrationsloven er, at den vil støtte de nyankomne borgere i at bevare deres initiativ i forhold til arbejdsmarkedet og igangsætte deres opdyrkelse af sociale kontakter til

23 majoritetsborgerne. Familiernes integrationsstrategier Som nævnt kommer flygtninge og indvandrere fra lande med meget forskellige baggrunde og livserfaringer. I Danmark møder de forskellige individer og lokalsamfund med hver deres tilgang til mødet med nye medborgere. Etniske minoritetsfamilier får derfor også forskellige erfaringer med majoritetssamfundet og udvikler forskellige strategier for livet i her. Psykologen Tatiana Jessen (1997) har kategoriseret disse i følgende fire strategier: Nogle udvikler en assimilationsstrategi: De oplever majoritetssamfundets akkulturationskrav som adgangsbillet til et bedre liv. Derfor indordner de sig under de livsværdier og normer, de møder i deres konkrete kontekst, og søger så vidt muligt at leve livet, sådan som majoriteten foreskriver det. I familier med en assimilations-strategi kan man derfor umiddelbart forvente, at børnene under opvæksten kun møder ringe modstand og diskrimination i majoritetsmiljøet. Men når børnene bliver unge, er der risiko for, at de vil møde diskrimination i ungdomsmiljøet, på uddannelsesinstitutioner og på arbejdsmarkedet. Majoriteten vil ofte ikke acceptere en sort skandinav, så nogle børn i familier med en assimilationsstrategi kan senere blive skuffede i deres forventninger til majoritetssamfundet, andre vil ligefrem føle sig snydt og derfor vælge en passivt agressiv strategi for livet fremover. Andre indtager en mere defensiv strategi, de reagerer forbeholdent på majoritetssamfundets akkulturationskrav med fastholdelse af hidtidige værdinormer og levemåder. For at sikre at familiens børn og unge lever op til disse normer og værdier, kan den defensive strategi indebære en øget kontrol med familiens børn og unge. En tredie gruppe udvikler passivt-agressive strategier for livet i exil. De oplever majoritetens akkulturationskrav som ultimative og reagerer herpå med en tilbagetrækning til familiefortet. Disse familier opretholder og videreudvikler opfattelsen af det truende majoritetssamfund gennem fortællinger om de umoralske og asociale danskere. Familierne søger derfor så vidt muligt at holde børnene væk fra fritids- og ungdomslivet på majoritetssamfundets arenaer. I sådanne familier kan der opstå problemer, efterhånden som børn og unge får mere differentierede erfaringer med majoritetsborgere, end dem forældrene giver udtryk for. Det kan derfor være vanskeligt for forældre med denne strategi at opretholde troværdighed i forhold til deres børn, og i nogle familier udvikler det sig til voldsomme generationskonflikter. Sådannegenerationskonflikter kan udvikle sig så alvorligt, at de resulterer i en anbringelse af barnet. Endelig kan atter andre have en syntese-strategi, der tillader de enkelte familiemedlemmer at indgå i livet på majoritetssamfundets arenaer. Familier med en syntese-strategi vil tillade børns kulturpendling og diskutere

24 opdagelserne og erfaringerne med det nye liv i familien. Familiens børn og unge får herved mulighed for at opdyrke kompetencer til nuanceret stillingtagen, mulighed for at udvikle bevidsthed om betydningen af at træffe egne valg, samt indflydelse både på deres egne liv og familiens videre livsstrategi-udvikling. Børn i etniske minoritetsfamilier vil som nævnt statistisk set være i større risiko for en opvækst under trange økonomiske og boligmæssige vilkår end majoritetsbørn. De vil måske samtidig vokse op med erfaringer om at tilhøre en stigmatiseret befolkningsgruppe. Disse forhold vil have betydning for hvilke(n) integrationsstrategi(er) familierne udvikler. De vilkår, majoritetssamfundet møder det enkelte familiemedlem med, vil selvfølgelig have betydning for, den enkeltes forholden sig til majoritetssamfundet. Udviklinger i det enkelte familiemedlems konkrete kontekst i det nye samfund vil virke ind på den enkeltes - og hele familiens - integrationsstrategi. En families integrationsstrategi er ikke statisk, men vil udvikle sig med de erfaringer familiemedlemmerne gør sig, samt med hvordan majoritetssamfundet reagerer på og dermed forsat bidrager til udviklingen af disse strategier. I nogle familier kan den interne dynamik være stærkt præget af familiemedlemmernes forskelligartede forholden sig til majoritetssamfundet. Er forældrene meget uenige i deres forholden sig til majoritetssamfundet, kan dette blive en belastende faktor i et barns liv. Det vil være forståeligt, hvis familier, der lige har oplevet en anbringelse af et af deres børn udenfor hjemmet, reagerer med at indtage en passivt aggressiv strategi i forhold til det danske samfund - og herunder også plejefamilien. Det er derfor ofte et komplekst, vanskeligt og tidskrævende arbejde at få etableret en konstruktiv kontakt mellem det anbragte barns biologiske familie og plejefamilien. Et sådant arbejde kræver et tæt samarbejde mellem plejefamilie, plejehjemsforening og kommunen. Etableringen af en konstruktiv kontakt er imidlertid ofte afgørende for barnets muligheder for på langt sigt at profitere af anbringelsen. Om etniske minoritetsbørns opvækst generelt I Danmark har vi et etnisk segregeret arbejdsmarked: majoritetsborgere arbejder sammen med andre majoritetsborgere, og de etniske minoritetsborgere, der er på arbejdsmarkedet, er ofte ansat i jobs, hvor de primært arbejder sammen med andre etniske minoriteter, eller de er selvstændigt erhvervsdrivende med små familiedrevne kiosker og butikker. Desuden er det sociale liv i boligområderne oftest sådan, at beboerne har megen kontakt med naboer fra samme etniske gruppe, men meget lidt kontakt til andre beboere. En del etniske minoritetsborgere kan derfor bo og arbejde her gennem mange år uden at få et varieret kendskab til majoritetsborgerne. Dette kan give vanskeligheder i opdragelsen af børnene. Børnene kommer om ikke før så i folkeskolen i tæt kontakt med majoritetsborgerne og lever en stor del af deres liv på arenaer, hvor det er majoriteten, der sætter værdier og normer. Men for forældre med ringe kendskab til

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale 42659 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL-

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene

Læs mere

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større

Læs mere

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER Informations- og holdningskampagnen Dit Liv. Dine Muligheder, gennemføres af Als Research for Integrationsministeriet. Kampagnens overordnede

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet.

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. Plejefamilier Fortæller Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. 2005 Plejeforældre fortæller er en filmserie i

Læs mere

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen,

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Bilagsoversigt. Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2

Bilagsoversigt. Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2 Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2 Bilag 2: Interviewguide Netværksplejefamilie s. 4 Bilag 3: Interviewguide Plejefamilier

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Kulturmøde i plejen og på arbejdspladsen. Kursusprogram. mhtconsult Juni 2011

Kulturmøde i plejen og på arbejdspladsen. Kursusprogram. mhtconsult Juni 2011 Kulturmøde i plejen og på arbejdspladsen Kursusprogram mhtconsult Juni 2011 Første kursusdag - fredag den 3. juni 2011 Kl. 09.10-09.25 Velkomst samt præsentations- og forventningsrunde: Hvem er kursuslederne?

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Når mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015.

Når mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015. Når mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015. Hvem er jeg? 10 år på Hillerød Hospitals Børneafdeling. Forfatter til bogen: Børn som spiser for lidt. Privat firma med foredrag og vejledning.

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede Arbejdet med flygtningebørn og -familier Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress 1. Tænk på et flygtningebarn i mistrivsel, som har brug for hjælp. 2. Snak 5

Læs mere

Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012

Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Hvad handler det om? Et godt liv Opvækst med relationer til voksne Kammerater Indflydelse

Læs mere

Traumatisere børn - sårene kan heles

Traumatisere børn - sårene kan heles Traumatisere børn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Psykiatridage København, 11. november 2016 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Visionen for strategien er, at den skal:

Visionen for strategien er, at den skal: Indledning Mange flygtninge og indvandrere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige, kulturelle og/eller vidensmæssige

Læs mere

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder: Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE

Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE ALLE KAN BIDRAGE Indledning De fleste flygtninge, indvandrere og efterkommere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige,

Læs mere

Helhed og sammenhæng for anbragte minoritetsbørn

Helhed og sammenhæng for anbragte minoritetsbørn Helhed og sammenhæng for anbragte minoritetsbørn Til kommunalpolitikere og forvaltningsledelsen En tryg opvækst for barnet Børn, som anbringes uden for hjemmet, ligner på mange måder hinanden. De kommer

Læs mere

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Forord. Pædagogisk arbejde med tosprogede børn 7

Forord. Pædagogisk arbejde med tosprogede børn 7 En ny pædagoguddannelse trådte i kraft i august 2007, og de første erfaringer med den er ved at blive gjort. Det betyder blandt andet, at fagene pædagogik og dansk styrkes, at der lægges op til en vis

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Plejefamiliens samarbejde med barnets forældre 45314 Udviklet

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Håndbog for frivillige medarbejdere

Håndbog for frivillige medarbejdere Håndbog for frivillige medarbejdere Indledning. Denne lille håndbog/pjece informerer om de pligter og rettigheder, du som frivillig medarbejder har. Som frivillig medarbejder er der mange forskellige opgaver

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejdet med anbragte børns livshistorie 40624 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere