NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest

Transkript

1 By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PHF Dir. tlf maj 2014 NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest Visionen i Udviklingsprogrammet for Jyllinge er, at Jyllinge Bymidte med nogle få enkle principper kan udvikles til en levende bymidte med sammenhæng mellem blåt og grønt, historie og nutid, fordybelse og byliv. Udviklingsprogrammet arbejder med fire indsatsområder, hvor Fjordkilen er den gennemgående rygrad, der binder byen sammen fra Gulddysseskov i øst til fjorden i Vest. Fjordkilen Vest danner med området fra rundkørslen for enden af Jyllinge Parkvej, ned langs Kirkebjergvej til Bygaden 28 afslutningen på Fjordkilen. Langs kirkegårdsmuren er der i dag en grøn plæne, som mod vest ender i en p-plads. Herefter kommer terrænspring med græs og et stort flerstammet træ, hvorefter endnu en p-plads udgør afslutningen mod Bygaden. På fjordsiden af Bygaden ligger det tidligere Fjordmuseum, Bygaden 28, hvis have falder stejlt ned mod fjorden og fiskerihavnen. Står man på fjordsiden af bygningerne på Bygaden 28 er der en storslået udsigt ud over fjorden med sine mange grønne holme, og landbrugslandskab med marker på den modsatte kyst. Fjordkilen kan få god kontakt til fjorden, med nedrivning dele af bygningerne på Bygaden 28

2 Side2/8 Landskabsplanen Landskabsarkitekt Marianne Levinsen har udarbejdet en landskabsplan for Fjordkilen Vest, der på fin vis bygger videre på de eksisterende værdier i Jyllinge landsby og fjorden. Planen tager udgangspunkt i det lange lige vejforløb fra Jyllinge Parkvej til Bygaden. Her skaber de terrænmæssige forhold en unik situation, så man allerede fra busstoppestedet på Jyllinge Parkvej har mulighed for at blive præsenteret for udsigten og kontakten til fjorden. På strækningen mellem rundkørslen og Bygaden er relationen mellem byen og fjorden særlig markant. Terrænfaldet skaber her 2 grønne plateauer: plænen foran kirken og det lille plateau i p-pladsen med det flerstammede asketræ. Landskabsplanen tager fat i ideen med grønne plateauer, der udbygges og som fortsætter med de græsklædte holme i fjorden ud for Jyllinge. Udtrykket forstærkes og forankres ved at videreføre de smukke stensætninger omkring kirkegården med stensætninger i terrænspringene i p-pladserne og ved overgangen til Bygaden, samt evt. i en bearbejdning af terrænet på Bygaden 28. Således opnås et smukt og roligt forløb af grønne plateauer fra rundkørslen ned foran kirken, over Bygaden 28 og helt ud i fjorden med de grønne holme. På den modsatte kyst fortsætter forløbet med landbrugslandskab med marker. Stensætningerne bidrager til at skabe ro og harmoni med kirken og landsbyen. Landskabsplanen tager på en fin måde udgangspunkt i områdets eksisterende værdier, og skaber en smuk, rolig og enkel indramning af den storslåede udsigt, kirken og den idylliske landsby. Motivet med de græsklædte holme trækkes op i Fjordkilen med grønne græsklædte plateauer fra Bygaden 28 og videre op til rundkørslen.

3 Side3/8 Udsigt ned over græsplateauerne med stensætninger og videre ud over fjorden med græsklædte holme og landbrugslandskab på den modsatte kyst. Principtegning af Fjordkilen Vest, der kombinerer stengærdemotivet fra kirkegårdsmuren og græspude motivet fra holmene i fjorden.

4 Side4/8 Bygaden 28 De eksisterende bygninger på ejendommen består af Jyllinges oprindelige forsamlingshus opført i 1897, som er bygget sammen med den tidligere brugsbygning og en mindre tilbygning mod vest. Endvidere er der et bådskur. Forsamlingshuset ligger i grundens sydside, mens den tidligere brugsbygning ligger midt på grunden i udsigtslinjen til fjorden fra Jyllinge Parkvej og rundkørslen. Ejendommen har senest været anvendt som Fjordmuseum, men udover den oprindelige anvendelse som forsamlingshus og brugs har der også været børnehave. Landskabsplanens lægger op til, at den gamle brugs med de to gavltrekanter nedrives, og giver plads til den storslåede udsigt og en offentlig plads/have. Bygningen blokerer i dag for udsigten til fjorden fra Fjordkilen. Den grønne del af ejendommen indgår den nordlige del af ejendommen i landskabsplanen og danner et grønt plateau som en offentlig tilgængelig have med en sti ned mod fiskerihavnen. Den sydlige del er der flere anvendelses muligheder for, med helt eller delvis nedrivning af bygningerne, som skitseret i scenarie A, B, C og D i det følgende. Eksisterende forhold Scenarie A forsamlingshus bevares Scenarie C alle bygninger nedrives

5 Side5/8 Scenarie A brugs nedrives, forsamlingshus bevares, 2 nye boliger Den oprindelige brugs nedrives. Bygningen er ombygget gentagne gange gennem tiderne, således at det oprindelige udtryk er gået tabt. Bygningen har ingen bevaringsværdi og er i dårlig vedligeholdelsesstand. Det vil kræve en betydelig investering, hvis den skal bevares. Det oprindelige forsamlingshus, der ligger syd for udsigtslinjen, danner derimod en vigtig afslutning på Kirkebjergvej. Bygningen både holder på rummet og bærer stemning i sig. På den måde er bygningen med til at definere den vestlige del af fjordkilen. Bygningen har også kulturhistorisk værdi for mange borgere i Jyllinge. Det er her helt principielt skitseret, hvordan der kan placeres to nye boliger på Bygaden 28, samtidig med at den nordlige del af grunden bevares som offentligt grønt område. Boligerne placeres på den lavere del af grunden og i grundens sydside. Der vil være en fin udsigt over fjorden fra boligerne. Fra plateauet ved Bygaden vil der være et kig mod sydvest imellem dem, og fra det oprindelige forsamlingshus vil man også have en god udsigt. Nedrivning af alle bygninger bortset fra det oprindelige forsamlingshus er indeholdt i handleplanen for Jyllinge Bymidte. Scenarie A kræver, at der udarbejdes en ny lokalplan. Scenarierne A1 A3 beskriver forskellige anvendelsesmuligheder for det oprindelige forsamlingshus.

6 Side6/8 A1 - bolig Det oprindelige forsamlingshus har en størrelse på ca. 200 m² og er egnet til indretning af en til to boliger, evt. med liberalt erhverv. Boligerne vil kunne få et lille frireal mod vest og evt. mulighed for altan mod vest i 1. salen. Anvendelse til bolig vil falde fint ind i landsbyen, der langt overvejende består af boliger. Boliger her vil ikke skabe væsentlig mere trafik eller støj. Bygningen kan sælges, som den står, og renovering vil være for den nye ejers regning. A2 - erhverv Det oprindelige forsamlingshus sælges til erhverv, som f.eks. café eller butik. Café og butik vil skabe mere trafik samt muligvis støj på uhensigtsmæssige tidspunkter i forhold til beliggenheden i et boligkvarter. Endvidere er der planer om en café i den forventelige kommende tilbygning til centret, der også giver plads til nye butikker. Bygningen kan sælges som den står, og renovering vil være for den nye ejers regning. A3 - kultur Det oprindelige forsamlingshus renoveres og anvendes til foreninger og kulturelle formål, hvor lokale foreninger kan leje sig ind og stå for driften og f.eks. drive et kaffe is udsalg. Dette efterspørges bl.a. af Egnshistorisk Forening. Hvis handleplanen for Jyllinge Bymidte følges, vil der i opføres et biblioteks-kulturskolebyggeri i halområdet, der vil kunne erstatte Bygaden 28s kulturanvendelse. Forventet udgift ca. 2,8 mio. kr til renovering samt kr. pr. år i drift. En nødtørftig renovering til midlertidig kulturhus anslås til 1,4 mio. kr. Scenarie B alle bygninger nedrives, 4 nye boliger

7 Side7/8 Alle eksisterende bygninger på ejendommen nedrives, og den nordlige del af ejendommen anvendes til offentlig have, mens der udstykkes 4 byggegrunde fra den sydlige del. Scenariet er skitseret i vedhæftede skitseforslag side 15 til 21. Scenariet minder meget om scenarie A1, hvor det oprindelige forsamlingshus anvendes til 2 boliger og der udstykkes 2 boliger nedenfor. I forhold til scenarie A1 er man mere frit stillet i forhold til boligernes placering, men man mister den historie, der ligger i forsamlingshusbygningen Scenarie B kræver, at der udarbejdes en ny lokalplan.

8 Side8/8 Scenarie C alle bygninger nedrives, offentlig have Alle eksisterende bygninger på ejendommen nedrives, og hele ejendommen anvendes til offentlig have. Det er især er et stiforløb samt udsigten til fjorden fra Fjordkilen, der har været nævnt i forbindelse med udviklingsprogrammet, og som er vigtig for at få forbindelsen til fjorden op i byen. Den nordlige del af grunden har tilstrækkeligt plads til, og derfor er der ikke behov for at anvende hele grunden til offentlig have. Mens det giver et fint og hamonisk byrum hvis den gamle brugsbygning nedrives og det gamle forsamlingshus bevares, bliver byrummet meget åbent og bart, hvis alle bygningerne nedrives. Det kommer til at virke som et hul i den ellers tæt bebyggede landsby, med mindre, der opføres en ny bebyggelse til at danne ramme om rummet. Scenariet har ingen budgetmæssige konsekvenser. Scenarie C kræver ikke, at der udarbejdes en ny lokalplan. Scenarie D ejendommen sælges som den står, bolig Ejendommen sælges som den står til boligformål. Bygningerne på ejendommen kan anvendes til én bolig, evt. med liberalt erhverv. Anvendelse til bolig vil falde fint ind i landsbyen, der langt overvejende består af boliger. Boliger her vil ikke skabe væsentlig mere trafik eller støj. Der kan gives mulighed for nedrivning af eksisterende og opførelse af ny bolig/bolig-erhverv. For ikke at forhindre landskabsplanens gennemførelse, bør det tinglyses, at den gamle brugs med de to gavltrekanter skal nedrives, for at give plads til den storslåede udsigt og en offentlig plads/have, samt at der ikke er byggeret i den nordlige del af grunden. Ejendommen sælges, som den står, og renovering vil være for den nye ejers regning. Ejendomsmægler vurderer, at ejendommen bliver uforholdsmæssig dyr i ejendomsskatter og ejendomsværdiskat. Scenarie D kræver, at der udarbejdes en ny lokalplan. Anbefaling: Det er forvaltningens vurdering, at scenarie A1, hvor byens oprindelige forsamlingshus bevares, der udstykkes to byggegrunde og ejendommens nordlige side bevares som offentlig have, giver den bedste løsning for Jyllinge Bymidte. Bevaring af forsamlingshuset er vigtigt for byens kulturarv og historie, og en anvendelse som bolig kombineret med to mindre boliger på arealet vest for vil falde godt ind i landsbyens tætte struktur af forskelligartede boliger. Samtidig opfylder scenariet landskabsplanens ide med at trække de græsklædte holme op i byen med græsplateauer i forskellige niveauer, som afslutning af Fjordkilen mod vest. Det giver et rekreativt og stemningsfuldt forløb, som passer godt ind i det rolige og idylliske landsbymiljø, og forstærker oplevelsen af kirken og den smukke kirkegård.