Kommunebeskrivelse Ikast-Brande Kommune

Transkript

1 2014 Kommunebeskrivelse Ikast-Brande Kommune

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR IKAST BRANDE... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I IKAST BRANDE... 5 MANGE ARBEJDSPLADSER I IKAST BRANDE... 5 SVAGT FALDENDE BESKÆFTIGELSE... 6 STOR PENDLING TIL OG FRA IKAST BRANDE... 8 BEFOLKNINGEN I DEN ERHVERVSAKTIVE ALDER FALDER PÅ SIGT... 9 STIGENDE LEDIGHED... 9 KORTERE FORLØB FOR DAGPENGEMODTAGERE MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE UNDGÅ TIDLIG KONTANTHJÆLPSDEBUT DE UNGE SOM GÅR UD AF FOLKESKOLEN I IKAST BRANDE STATUS FOR ÅRIGE I IKAST BRANDE GENNEMFØRELSE PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE ANDEL DER FORVENTES AT FÅ EN UNGDOMSUDDANNELSE INDSATSEN FOR DE UNGE I JOBCENTERET FOKUSOMRÅDER MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE EN TVÆRFAGLIG INDSATS FÆRRE OFFENTLIGT FORSØRGEDE I IKAST BRANDE VARIGHED FOR OFFENTLIGT FORSØRGEDE RISIKOGRUPPEN FOR AT BLIVE LANGTIDSFORSØRGET AKTIVERINGSINDSATSEN FOR OFFENTLIGT FORSØRGEDE RESSOURCEFORLØB OG TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION FOKUSOMRÅDER MÅL 3: LANGTIDSLEDIGHEDEN UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHEDEN MÅLGRUPPEN FOR AKUTPAKKEN OG DE FREMTIDIGT UDFALDSTRUEDE INDSATSEN FOR DE LANGTIDSLEDIGE FOKUSOMRÅDER MÅL 4: VIRKSOMHEDSKONTAKTEN UD AF 10 VIRKSOMHEDER I IKAST BRANDE SAMARBEJDER MED JOBCENTRENE MEST SAMARBEJDE MED STORE OG OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER FOKUSOMRÅDER Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland

3 SAMMENFATNING Ved indgangen til 2014 kendetegnes arbejdsmarkedet i Ikast-Brande med en lille stigning i ledigheden og et mindre fald i beskæftigelsen. Ledigheden er dog lav for mange faggrupper. Arbejdsstyrken i Ikast-Brande overstiges af virksomhedernes arbejdskraftefterspørgsel. Virksomhederne er derfor afhængige af indpendlere. Sammenfatning Ved udgangen af 2013 er antallet af beskæftigede lønmodtagere 232 personer lavere end i 2012, svarende til et beskæftigelsesfald på 1,2%. I de seneste 4 år er beskæftigelsen faldet mest for kortuddannede og faglærte, mens beskæftigelsen er steget for personer med en lang videregående uddannelse. Samtidig er der tabt flest arbejdspladser inden for Handel og transport. Arbejdsstyrken er i de seneste 4 år faldet med personer (-6,2%). Faldet har været størst for kortuddannede og faglærte, mens der er kommet flere med videregående uddannelser. Den geografiske mobilitet i Ikast-Brande er relativt høj. 40% af de beskæftigede i Ikast-Brande pendler til arbejde i en anden kommune, og 45% af arbejdspladserne i Ikast-Brande er besat med indpendlere. I de kommende 8 år forventes befolkningen i den erhvervsaktive alder ( årige) at falde med 2,9% i Ikast-Brande. En udvikling der er mere negativ end i regionen som helhed. Ledigheden er steget med 6,9% i det seneste år i Ikast-Brande, svarende til en stigning på 71 ledige. Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed lidt højere end ved udgangen af 2012 og starten af Dog på et niveau, som svarer til ledigheden i midten af Ledigheden er højest for kvinder under 30 år og lavest for mænd i aldersgruppen år. I det seneste år er ledigheden steget for de fleste grupper undtaget for årige kvinder og mænd over 50 år. Blandt de forsikrede ledige er 3F og KRIFA de største grupper begge med 216 ledige. NNF og 3F har den højeste ledighed på h.h.v. 10,0% og 9,0, mens Akademikerne har den laveste med 1,5%. De ikke-forsikrede ledige udgør i alt 181 ledige og har haft en stigning i ledigheden i det seneste år (+18%). Beskæftigelsesindsatsen står over for en række centrale udfordringer: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 er der 697 offentlig forsørgede unge i Ikast-Brande, hvoraf 47% er kontanthjælpsmodtagere. Det svarer til, at 11,5% af de årige i befolkningen er på offentlig forsørgelse. Andelen er lidt højere end gennemsnittet for regionen (10,5%). I forbindelse med kontanthjælpsreformen er 82% (257 unge) visiteret til uddannelseshjælp, dvs. at de ikke har en uddannelse, mens 18% (57 unge) modtager kontanthjælp, da de har en uddannelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

4 Sammenfatning De unge i Ikast-Brande, som er visiteret i f.m. kontanthjælpsreformen, er fordelt på følgende kategorier: 5% åbenlyst uddannelsesparat, 33% uddannelsesparat, 44% aktivitetsparat (uden uddannelse), 10% jobparat, 8% aktivitetsparat (med uddannelse) og 1% uoplyst kategori. Det er vigtigt at undgå, at de unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. De unge, som debuterede på kontanthjælp som 18-årige for 4 år siden, var 55% af tiden på offentlig forsørgelse i Til sammenligning var de øvrige unge i samme aldersgruppe i gennemsnit på offentlig forsørgelse 15% af året. De unge, som afslutter grundskolen i Ikast-Brande, forventes i høj grad at få en uddannelse. Pba. de aktuelle uddannelsesmønstre forventes 93% af få en ungdomsuddannelse, 57% en videregående uddannelse og 22% en lang videregående uddannelse om 25 år. I regionen som helhed er andelene h.h.v. 94%, 62% og 28%. Hovedparten af de årige i Ikast-Brande er enten i gang med en uddannelse eller med forberedende aktiviteter. Kun ca. 1% er hverken i gang med uddannelse eller beskæftigelse. Kun 17,3% af de elever, der afsluttede grundskolen i Ikast-Brande i 2013, tilmeldte sig en erhvervsuddannelse, mens 81,3% tilmeldte sig en gymnasial uddannelse. Der er fortsat problemer med frafaldet på især erhvervsuddannelserne, hvor gennemførelsesfrekvensen på regionalt niveau kun er på 55%. Aktiveringsgraden for ungegruppen i Ikast-Brande er samlet set på 31%, og er lidt lavere end gennemsnittet for regionen. De unge er aktiveret i uddannelse/opkvalificering 21% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 11% af tiden. Langvarig offentlig forsørgelse tværfaglig indsats Jobcentrene skal iværksætte en tværfaglig og sammenhængende indsats i f.h.t. personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. Seneste tal om offentligt forsørgede viser: Aktuelt er der over personer på offentlig forsørgelse i Ikast-Brande, svarende til 19,7% af de årige i befolkningen. 47% af de offentligt forsørgede har modtaget offentlig forsørgelse i over 3 år. Hovedparten af de langvarigt offentligt forsørgede er førtidspensionister, men der er også en betydelig gruppe kontanthjælpsmodtagere med over 3 års offentlig forsørgelse (347 personer). 306 personer i Ikast-Brande har modtaget offentlig forsørgelse mellem 2 og 3 år og er dermed i risikogruppen for at blive langvarigt offentligt forsørget. Risikogruppen har flere kvinder end mænd. Ca. 1/4-del er over 60 år, og 1/5-del er under 30 år. Gruppen består af mange kontanthjælpsmodtagere (40%) og sygedagpengemodtagere (12%). Risikogruppen har været aktiveret 29% af tiden (dvs. i den tid, hvor de har modtaget offentlig forsørgelse). Aktiveringsgraden er under gennemsnittet for regionen (33%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

5 Reformen af førtidspension og fleksjob har nu virket i mere end 1 år. Antallet af ressourceforløb svarer dog endnu ikke til de politiske forventninger. Der har været et markant fald i tilgangen til førtidspension, men dette fald modsvares ikke af en tilsvarende stigning i ressourceforløb og fleksjob. Samtidig har der været en stigning i antallet af langvarigt forsørgede. Sammenfatning Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 var der 261 langtidsledige i Ikast-Brande. Det svarer til, at 21,9% af de ledighedsberørte er langtidsledige. Andelen er under regionsgennemsnittet på 25,8%. I det seneste år er antal langtidsledige faldet med 11%. Dog er antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere næsten tredoblet i det seneste år. Risikoen for langtidsledighed er lavest for mænd under 30 år og højest for mænd i aldersgruppen år. 26,9% af dagpengemodtagerne i Ikast-Brande har mere end 1 års ledighed og er dermed udfaldstruede på sigt. Det svarer til 270 personer. Andelen er lidt under regionsgennemsnittet (27,8%). Ikast-Brande har relativt mange udfaldstruede i aldersgrupperne mellem 40 og 59 år, samt medlemmer af KRIFA, FOA og de selvstændige. Aktiveringsgraden for langtidsledige dagpengemodtagere og niveauet for antal samtaler i Ikast-Brande er lidt lavere end regionsgennemsnittet. Aktiveringsgraden varierer en del for forskellige grupper. Aktiveringsgraden er højest for kvinder og mænd under 30 år og lavest for mænd over 60 år. Antallet af samtaler er på et relativt ensartet niveau for de fleste grupper. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Den virksomhedsrettede indsats og samarbejdet med virksomhederne er et centralt element i jobcentrenes indsats i f.h.t. at understøtte virksomhederne med at rekruttere arbejdskraft, opkvalificere ledige og medarbejdere og fastholde medarbejdere. Indsatsen er også en central del af reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob samt sygedagpenge. Seneste tal om samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentret viser følgende: I 2013 havde 40,3% af virksomhederne i Ikast-Brande et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 31,8% af virksomhederne samarbejdede med jobcenteret i Ikast-Brande, og 20,7% havde et samarbejde med andre jobcentre. Virksomhedernes samarbejdsgrad i Ikast-Brande er på niveau med gennemsnittet for regionens virksomheder (41,5%). Fra 2012 til 2013 er samarbejdsgraden i Ikast-Brande faldet 0,5%-point. Samarbejdsgraden i Ikast-Brande er lavest for små virksomheder og størst virksomheder med ansatte. Fordelt på brancher, er samarbejdsgraden højest inden for Offentlig sektor (43%) og Handel (32%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

6 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR IKAST-BRANDE IKAST-BRANDE MIDTJYLLAND BEFOLKNING OG ARBEJDSSTYRKE Faktiske tal Udvikling Faktiske tal Udvikling Hele befolkning 1. januar 2013 (udv ) ,8% ,9% Befolkning årige 1. januar 2013 (udv ) ,0% ,2% Prognose hele befolkningen 2021 (udv til 2021) ,9% ,4% Prognose befolkning årige 2021 (udv til 2021) ,9% ,4% Arbejdsstyrke årige pr. 1. januar 2013 (udv ), herunder: ,2% ,1% Grundskoleudd ,4% ,7% Gymnasial udd ,4% ,3% Erhvervsudd ,6% ,9% KVU ,0% ,1% MVU ,4% ,6% LVU ,0% ,6% Prognose udvikling i arbejdsstyrken (antal/udvikling i pct.) 95 0,5% ,2% Antal ledige i december 2013 (udv. dec dec. 2013) ,9% ,7% Ledige i pct. af arbejdsstyrken (udv. i dec dec i %-point) 5,8% 0,4% 4,8% -0,4% Antal lønmodtagere 4. kvt E-indkomst-fuldtidspersoner (udv. 4. kvt kvt. 2013) ,5% ,0% Antal beskæftigede 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,1% ,6% Antal arbejdspladser 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,1% ,7% Antal indpendlere 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,2% - - Antal udpendlere 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,6% - - Antal indpendliere i pct. af arbejdspladser 45,3% Antal udpendlere i pct. af beskæftigede 40,0% INDSATSEN FOR UNGE Antal offentligt forsørgede unge december 2013 (udv. dec dec. 2013) 697-1,8% ,0% Andel off. forsørgede i pct. af befolkningen år (udv. dec dec.2013 i %-point) 11,5% -0,2% 10,5% -0,7% Off. forsørgelse i 2013 for unge, der modtog kontanthjælp, som 18-årig i 2009 (pct. af året) 55% - 49% - Off. forsørgelse i 2013 for øvrige unge (pct. af året) 15% - 12% - Andel unge som tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen 98,6% - 91,8% - Andel som tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse efter grundskolen 17,3% - 19,7% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få mindst en ungdomsudd. 93% - 94% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få en videregående udd. 57% - 62% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få en lang videregående udd. 22% - 28% - Aktiveringsgrad - uddannelse/opkvalificering i 2013 (udv i %-point) 20,7% -1,1% 22,9% -2,0% Aktiveringsgrad - virksomhedsrettet aktivering i 2013 (udv i %-point) 10,7% -0,3% 10,5% -0,8% Aktiveringsgrad i alt i 2013 (udv i %-point) 31,4% -1,4% 33,4% -2,8% INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGVARIG OFF. FORSØRGELSE Off. forsørgede i december 2013 (ekskl. efterløn) (udv. dec dec. 2013) ,2% ,7% Andel off. forsørgede i pct. af befolkningen år (udv. dec dec.2013 i %-point) 19,7% 0,3% 18,8% -0,6% Andel off. forsørgede med under 1 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 35,9% 0,8% 32,5% -1,9% Andel off. forsørgede med 1-2 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 10,4% -0,8% 11,5% 0,1% Andel off. forsørgede med 2-3 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 6,8% -0,8% 7,2% -0,6% Andel off. forsørgede med over 3 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 47,0% 0,9% 48,8% 2,4% Tilgang til førtidspension i 2013 (udv. i tilgang ) 50-68,8% ,4% Antal personer i ressourceforløb i december INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGTIDSLEDIGHEDEN Langtidsledige i december 2013 (udv. dec ), herunder: ,2% ,0% -Langtidsledige dagpengemodtagere (udv. dec dec. 2013) ,8% ,4% -Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere (udv. dec dec. 2013) ,7% ,0% Andel langtidsledige i pct. af ledighedsberørte i december 2012 (udv. dec dec.2013 i %-point) 21,9% -2,7% 25,8% -0,4% Aktiveringsgrad for dagpengemodtagere med over 1 års ledighed i dec ,0% - 28,9% - Gns. antal samtaler for dagpengemodtagere med over 1 års ledighed i dec ,6-7,7 - VIRKSOM HEDSKONTAKTEN Andel virksomheder i komm. med samarbejde med beskæftigelsessystemet (udv i %-point) 40,3% -0,5% 41,5% 0,0% Andel virksomheder i komm. med samarbejde med det lokale jobcenter (udv i %-point) 31,8% 0,6% 35,9% 0,9% Andel virksomheder i komm. med samarbejde med andre jobcentre (udv i %-point) 20,7% -0,5% 15,5% -0,8% Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og DREAM Note: Beskæftigelsen er dels opgjort som 'lønmodtagerbeskæftigelsen' (E-indkomst) og dels beskæftigelsen fra den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Lønmodtagerbeskæftigelsen går frem til 4. kvt og er mere aktuel end RAS, som går frem til 1. januar Lønmodtagerbeskæftigelsen kan dog ikke opdeles på brancher og uddannelse mv. RAS dækker både selvstændige og lønmodtagere og opgøres i personer, mens lønmodtagerbeskæftigelsen kun dækker lønmodtagere og opgøres i fuldtidspersoner. Dvs. at de to statistikker ikke er fuldt ud sammenlignelige. Arbejdsstyrkeprognosen er udarbejdet med SAM -K/LINE-modellen v. Region M idtjylland. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

7 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I IKAST-BRANDE Mange arbejdspladser i Ikast-Brande Set over en årrække kendetegnes arbejdsmarkedet i Ikast-Brande af en relativt stabil udvik- fra , dvs. den lokale efterspørgsel efter arbejdskraft på virksomhedernee i kommu- ling i beskæftigelsen og arbejdsstyrken, og en markant stigning i antallet af arbejdspladser nen. Omkring finanskrisen i er der store udsving i både efterspørgslen og udbuddet af arbejdskraft, som igen har påvirket ledigheden, som er forskellen på arbejdsstyrken og be- skæftigelsen. FIGUR 1. UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSE, ARBEJDSPLADSER, ARBEJDSSTYRKE OG PENDLINGG I IKAST- BRANDE FRA 1997 TIL 2012 OG FREMSKRIVNINGF G FOR 2012 TIL 2021 Kilde: Region Midtjylland udtræk fra f SAM-K/LINE-modellen basisversion november Udgangspunktet for SAM-K og LINEE fremskrivningenn er den nationale fremskrivning fra ADAM-modellen,, som Dan- marks Statistik vedligeholder, og blandt andet Finansministeriet benytter. ADAM fremskrivningen basererr sig på Øko- nomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering fra august 2013, og regeringens konvergensprogram for Fremskrivningerne for Ikast-Brande viser, at der fra 2012 til 2021 forventes næsten uændret beskæftigelsee og arbejdsstyrke dog med en lidt nedadgående trend frem til eller 2015 og med en lille stigning herefter. I perioden forventes samlet set en stig- ning på 0,1% i beskæftigelsen og 0,5% i arbejdsstyrken. I regionen som s helhed forventes en lidt højere vækst med en stigning på 4,3% % i beskæftigelsen og 4,2% i arbejdsstyrken. Antallet af arbejdspladser forventes at holde et relativt stabilt niveau i Ikast-Brandee i frem- skrivningsperioden. Niveauet for arbejdspladser overstiger antal personer i arbejdsstyrken og medfører en stor og stigende indpendling til Ikast-Brande. Både indpendlingen og ud- pendlingen forventes at stige i Ikast-Brande i de kommende år. Indpendlingen forventes at stige med ca. 17% og udpendlingen medd ca. 27% fra 2012 til BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND M / KOMMUNEBESKRIVELSE

8 Svagt faldende beskæftigelse Antallet af beskæftigede lønmodtagere i Ikast-Brande og i Midtjylland har ligget relativt sta- bilt gennem de seneste 3-4 år. De seneste tal for 4. kvartal 2013 viser, at beskæftigelsen i Ikast-Brande ligger ca. 1,2% lavere end i 4. kvartal 2012, svarende til t et beskæftigelsesfald på 232 på et år. I regionen som s helhed err beskæftigelsen faldet lidt mindre m i det seneste år med en nedgang på 1,0%. I perioden efter finanskrisen dvs. fra udgangen af 2009 og frem til udgangen af f 2013 er beskæftigelsen faldet med ca. c 300 i Ikast-Brande, et fald på 2,2%, mens m beskæftigelsen i regionen som helhed er faldet 1,9%. FIGUR 2. UDVIKLINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDEE LØNMODTAGERE I IKAST-BRANDE OG MIDTJYLLAND FRA 1. KVARTAL 2008 TIL 4. KVARTALL Kilde: Jobindsats. dk Ledigheds- og o jobindikatorer. Antal lønmodtagere efter bopæl Note: 1. kvartal 2008 = indeks 100. Tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen giver en indikator for den seneste udvikling i beskæftigelsen og er mere aktuel- som kun går frem til Tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen kan dog ikke fordeles på brancher og uddannel- se le end de øvrige beskæftigelsestal i kommunebeskrivelsen, som er fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, mv. Fordelt på uddannelsesniveau har det største fald i beskæftigelsenn i Ikast-Brande fra 2009 til 2013 været blandt kortuddannede medd grundskole som højeste fuldførte uddannelse og de faglærte. Beskæftigelsen for kortuddannede er faldet med 974 personer, svarende til en nedgang på 15,1%, mens beskæftigelsen n for faglærte er faldet med 711 personer, svarende til en nedgangg på 8,3%, For de videregående uddannede er beskæftigelsen næsten uændret for dem medd en kort eller mellemlang videregående uddannelse og steget lidt for dem med en lang videregående uddannelse (+ +8,6%) I samme periode er arbejdsstyrken faldett mest for gruppen af kortuddannede og faglærte, mens den er steget lidt for personer med en videregående uddannelse. Samlet set er antallet af beskæftigede faldet mere end arbejdstyrken i perioden. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND M / KOMMUNEBESKRIVELSE

9 FIGUR 3. ÆNDRINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDEB OG ANTAL PERSONER I ARBEJDSSTYRKEN FRAA 2009 TIL 2013 I IKAST-BRANDE Kilde: Danmarks Statistik, Note: Tallene er afgrænset til aldersgruppen år I forhold til arbejdspladser var der arbejdspladser i Ikast-Brande i Fra 2012 til 2013 har det været et fald på 682 arbejdspladser (-3,1%). Faldet er størst inden for Industri mv., og Handel og transport med et faldd på h.h.v. 602 og 125 arbejdspladser. Inden for bl.a. Offentlig sektor og Bygge og anlæg har der været en mindre stigning i antallet af arbejdspladser. I hele perioden fra 2009 til 2013 har Handel og transport tabt flest arbejdspladsera r med en nedgang på 543 arbejdspladser, et fald på 8,6%. TABEL 1. ANTAL ARBEJDSPLADSER I IKAST-BRANDE FORDELT PÅ BRANCHER FRA F 2009 TIL 2013 A ntal arbejdspladser Udvikling seneste år Antal Procent Landbrug, skovbrug og fiskeri ,4% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed ,5% Bygge og anlæg ,3% Handel og transport mv ,1% Information og kommunikation ,2% Finansiering og forsikring ,6% Ejendomshandel og udlejning ,1% Erhvervsservice ,7% Offentlig administration, undervisning og sundhed ,7% Kultur, fritid og anden service ,0% Uoplyst aktivitet ,8% I alt ,1% Kilde: Danmarks Statistik, Note: Arbejdspladser er beskæftigede med arbejdssted ved en virksomhed i Ikast-Brande kommune. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND M / KOMMUNEBESKRIVELSE

10 Stor pendling til og fra Ikast-Brande I 2013 var der i Ikast-Brande udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 40% af de beskæftigede med bopæl i Ikast-Brande arbejder i en anden kommune. De højeste andele udpendlere findes inden for brancherne: Information og kommunikation og Finansiering og forsikring, hvor over halvdelen af de beskæftigede i Ikast-Brande pendler til arbejde i andre kommuner. Tilsvarende var af de ansatte på arbejdspladserne i Ikast-Brande indpendlere, som var bosat i en anden kommune og pendlede til arbejde i Ikast-Brande. Det svarer til, at 45% af arbejdspladserne i Ikast-Brande er besat med indpendlere. Der er relativt flest indpendlere inden for brancherne: Industri mv. og Handel og transport, hvor h.h.v. 62% og 47% af arbejdspladserne er besat med indpendlere. TABEL 2. BESKÆFTIGEDE, ARBEJDSPLADSER OG PENDLING I IKAST-BRANDE FORDELT PÅ BRANCHER Kilde: Danmarks Statistik, Andel arb.pladser besat med indpendlere Andel beskæftigede, som pendler ud af kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri % 15% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % 41% Bygge og anlæg % 38% Handel og transport mv % 41% Information og kommunikation % 66% Finansiering og forsikring % 52% Ejendomshandel og udlejning % 26% Erhvervsservice % 39% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 43% Kultur, fritid og anden service % 38% Uoplyst aktivitet % 0% I alt % 40% Pendlingen til og fra Ikast-Brande kendetegnes ved størst pendling mellem Ikast-Brande og nabokommunerne: Herning, Silkeborg og Vejle. Disse tre kommuner står for 64% af udpendlingen fra Ikast-Brande og 58% af indpendlingen til Ikast-Brande. Derudover er der også en del pendlere til/fra Aarhus og Horsens. Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser TABEL 3. TOP 10 INDPENDLINGS- OG UDPENDLINGSKOMMUNER FOR IKAST-BRANDE Antal A ntal indpendlere udpendlere Indpendlingskommune til Ikast- Udpendlings- fra Ikast- Rang: Brande kommune Brande 1. Herning Herning Silkeborg Silkeborg Vejle Vejle Aarhus 721 Horsens Horsens 443 Aarhus Billund 323 Viborg Ringkøbing-Skjern 321 Billund Viborg 317 Ringkøbing-Skjern Hedensted 234 Holstebro Holstebro 226 Hedensted 166 Kilde: Danmarks Statistik, BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

11 Befolkningenn i den erhvervsaktive alder falder på sigt Befolkningstallet i Ikast-Brande er de seneste 8 år steget 2,8%, svarende til en fremgang på personer. I de kommende år forventes det samlede befolkningstal at stige lidt mindre med en fremgang på 0,9%. En stor del aff væksten forventes i aldersgruppen 67 år og der- over samt i gruppen med årige. Befolkningen i den erhvervsaktive alder ( år) forventes at falde med 2,9% (-755 perso- ner) modsat udviklingen i de seneste ottee år, hvor gruppen i den erhvervsaktive alder er steget 1,0%. TABEL 4. BEFOLKNINGEN I IKAST-BRANDE I OG 2013, SAMT PROGNOSE FOR 2021 FORDELT PÅ AL- DERSGRUPPER Antal personer Udvikling - antal Udvikling - procent år ,3% -6,2% år ,2% 0,8% år ,8% -8,6% år ,0% -9,8% år ,7% 5,3% år ,5% -2,1% 67+ år ,1% 26,7% år ,0 % -2,9% Befolkningen i alt ,8% 0,9% Kilde: Danmarks Statistik, FIGUR 4. LEDIGHEDSUDVIKLINGEN I IKAST-BRANDE FRA JANUAR 2007 TIL DECEMBER 2013 Kilde: Danmarks Statistik, Stigende ledighed I december 2013 var der ledige i Ikast-Brande, svarende til enn ledighed på 5,8% af arbejdsstyrken. Antallet af ledige er 71 højere end i december 2012, en stigning på 6,9% på et år. Korrigeret for sæsonudsving er denn aktuelle ledighed på 5,9%, hvilket er lidtt højere end niveauet ved udgangenn af 2012 og et stykke ind i Ellers skal man tilbage til mid- ten af 2009 for at finde et tilsvarende ledighedsniveau i Ikast-Brande. Fordelt på køn og alder er ledigheden generelt højest for kvinder under 30 år og lavest for mænd i aldersgruppen år. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND M / KOMMUNEBESKRIVELSE

12 I det seneste år fra december 2012 til december 2013 er ledigheden steget forr de fleste grupper dog ikke for kvinder i aldersgruppen år og mænd over 50 år. Denn største ledighedsstigning har værett blandt kvinder under 30 år og mænd i aldersgruppen år. FIGUR 5. LEDIGHEDSNIVEAUET I IKAST-BRANDEE I DECEMBER 2013 FORDELT PÅÅ KØN OG ALDER Kilde: Danmarks Statistik, Den største gruppe ledige blandt de forsikrede i Ikast-Brande i december 2013 er medinden for NNF, 3F, Teknikere, KRIFA og HK, som ligger på et ledighedsniveauu på mellem 7% og 10% af de forsikrede. lemmer af 3F og KRIFA begge med 2166 ledige. Det højeste ledighedsniveau er FIGUR 6. ANTAL LEDIGE FORDELT PÅ A-KASSERR I IKAST-BRANDE I DECEMBER 2012 OG DECEMBER 2013 Kilde: Danmarks Statistik, Note: Tallet over hver søjle angiver ledigheden i procent af forsikrede i december A-kasserne er sorteret efter antal ledige i december Ikke-forsikrede er ledige, som ikke er e medlemmer af en a-kasse. Antallet er lavere end tilsvarende t tal for antallet af kontanthjælpsmodtagere, da nogle modtagere af kontanthjælp kan være medlem af en a-kasse, men ikkee have ret til dagpenge. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

13 Det største ledighedsfald i det seneste årr har været i 3F med en nedgang på 13 ledige Mange a-kasser i Ikast-Brande har relativt få ledige, og mange har et e lavt ledighedsniveau. Det laveste niveau har Akademikerne med 1,5%. Gruppen med ikke-forsikrede udgør i altt 181 ledige i Ikast-Brande og o er i det seneste år steget med 28 ledige (+18,3%). Kortere forløb for dagpengemodtageree I 2013 var i alt dagpengemodtageree og 630 jobklare kontanthjælpsmodtagere berørt af ledighed i Ikast-Brande. De lediges varighed på ydelsen viser, att når dagpengemodtage- re bliver ledige, så går de i gennemsnit ledige i kortere tid end de jobklare kontanthjælps- modtagere. I Ikast-Brande var de dagpengemodtagerne, som blev ledige i 2013, i gennemsnitt ledige i 15,9 uger. Blandt de jobklare kontanthjælpsmodtageree var den gennemsnitlig varighed på 22,0 uger. Sammenlignet med regionen som helhed var varigheden lidt kortere for både dagpengemodtager og kontanthjælpsmodtagere i Ikast-Brande i Fra 2012 til 2013 er den gennemsnitlige varighed på ydelsen faldet med m 1,9 uger for dag- pengemodtagere i Ikast-Brande, mens den er faldet 2,22 uger i regionen som helhed. For de jobklare kontanthjælpsmodtagere er den gennemsnitlige varighed påå ydelsen steget 1,3 uger i Ikast-Brande mod 1,7 uger i regionen som helhed. Dagpengemodtageree FIGUR 7. GENNEMSNITLIG VARIGHED FOR DAGPENGEMODTAGERE OG JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMOD- TAGERE I 2013 Jobklare kontanthjælpsmodtagere Kilde: Jobindsats. dk Fordelt på a-kasser varierede den gennemsnitlige varighed på dagpenge i 2013 fra 11,3 uger hos folkeskolelærerne (DLF-A) til 20,4 uger i DANA. Det største fald i varigheden har været i Civiløkonomernes a-kasse med m et fald påå 11,4 uger, mens Funktionærer og servicefag har haft den største stigningg på 7,3 uger. Det skal BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

14 bemærkes, at mange a-kasser har få ledige i Ikast-Brande, hvilket kan medføre store spring i værdierne over tid. FIGUR 8. GENNEMSNITLIG VARIGHED FOR DAGPENGEMODTAGERE FORDELT PÅ P A-KASSER I IKAST- BRANDE I 2013 Kilde: Jobindsats. dk. A-dagpenge. Gnsn. varighed. Ledighed og aktivering (bruttoledighed) BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

15 MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Ministerens 1. mål er, at jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på, at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte. Der skal gøres en ekstra indsats for, at flere unge tager en uddannelse. Jobcentrene skal derfor sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil bidrage til, at flere unge får erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at få en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet på sigt. Unge på offentlig forsørgelse I Ikast-Brande var der 697 unge på offentlig forsørgelse i december Det svarer til, at 11,5% af alle unge i aldersgruppen år var på offentlig forsørgelse. Andelen af unge på offentlig forsørgelse i Ikast-Brande er lidt højere end gennemsnittet for regionen, som er på 10,5%. Ungegruppen i Ikast-Brande har næsten samme fordeling på ydelsesgrupper som i regionen. TABEL 5. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I IKAST-BRANDE OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 OG UDVIKLINGEN SENESTE ÅR (FULDTIDSPERSONER) Antal personer Ikast-Brande Andel år Udvikling seneste år M idtjylland Andel år Udvikling seneste år Dagpengemodtagere 167 2,8% 7,7% 2,4% -10,2% Kontanthjælpsmodtagere 325 5,4% -6,1% 5,2% 0,4% KTH - M atch ,2% -5,1% 1,2% -3,7% KTH - M atch ,7% -2,4% 3,3% 6,6% KTH - M atch ,4% -28,9% 0,6% -18,8% Øvrige KTH. - 0,0% - 0,0% 1,1% Revalidering 14 0,2% -6,7% 0,2% -21,7% Forrevalidering 21 0,3% 90,9% 0,2% 0,8% Sygedagpenge 70 1,2% -10,3% 0,9% -10,5% Ledighedsydelse 3 0,0% 0,0% 0,1% 26,4% Fleksjob 11 0,2% -15,4% 0,2% 3,8% Førtidspension 86 1,4% -3,4% 1,2% -4,4% Forsørgede i alt ,5% -1,8% 10,5% -4,0% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Andel årige er andel af befolkningen i aldersgruppen år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

16 I det seneste år fra december 2012 til december 2013 er antallet af unge på offentlig forsørgelse i Ikast-Brande faldet med 1,8%. Faldet har antalsmæssigt været størst for kontanthjælpsmodtagere. For dagpengemodtagere har der derimod været en stigning. Visitation af unge under 30 år efter kontanthjælpsreformen Kontanthjælpsreformen medfører pr. 1. januar 2014, at unge under 30 år visiteres til uddannelseshjælp, hvis de ikke har en uddannelse. Unge under 30 år med uddannelse kan fortsat søge om kontanthjælp. Uddannelseshjælp: Unge under 30 år, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse, visiteres efter 1. januar til uddannelseshjælp. For unge under 30 år uden uddannelse er det grundlæggende formål med reformen, at de skal tage en uddannelse. Gruppen af unge uden uddannelse skal visiteres tidligt og grundigt i jobcenteret og opdeles i tre grupper: (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de tre visitationskategorier i Ikast-Brande i februar 2014) o Åbenlyst uddannelsesparate (15) o Uddannelsesparate (105) o Aktivitetsparate (137) o Uoplyst (0) o Uddannelseshjælp i alt (257) Kontanthjælp: Unge under 30 år, med en erhvervskompetencegivende uddannelse, visiteres som jobparat eller aktivitetsparat. (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de to visitationskategorier i februar 2014) o De jobparate er dem, der vurderes at komme i arbejde inden for en kortere periode (30) o De aktivitetsparate er dem, der ikke vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode. Det kan skyldes faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer (24) o Uoplyst (3) o Kontanthjælp under 30 år i alt (57) I Ikast-Brande er der i alt 314 unge under 30 år på enten uddannelseshjælp eller kontanthjælp i februar Til sammenligning var antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i Ikast-Brande før kontanthjælpsreformen på 325 (se tabel 5). Nedenstående figur viser fordelingen af unge, som modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp i Ikast-Brande og i regionen som helhed i februar Figuren viser, at 82% af gruppen er uden uddannelse og er derfor visiteret til uddannelseshjælp. Andelen er lidt lavere end regionsgennemsnittet på 84%. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

17 I Ikast-Brande er der relativtt flere uddannelsesparate blandt de unge, som er visiteret til uddannelseshjælp end i regionen. Samtidig er der fleree jobparate blandt de unge, som modtager kontanthjælp end i regionen. FORDELING PÅ VISITERINGSKATEGORI FOR MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP OG KONTANTHJÆLP FOR UNGE UNDER 30 ÅR I IKAST-BRANDE OG MIDTJYLLAND I FEBRUAR 2014 Kilde: Jobindsats. dk Undgå tidlig kontanthjælpsdebut Det er vigtigt at gøre en særlig tidlig indsats for at forhindre, at unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. Unge, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, viser sig at have større problemer med at få en uddannelse eller en stabil tilknytning til t arbejdsmarkedet end andre unge. Figur 9 viser, at blandt de unge, som startede voksenlivet på kontanthjælp i 2009, er der en langt større andel, som 4 årr senere modtager offentlig forsørgelse, end e blandt øvrige unge. Figuren viser: At de unge i Ikast-Brande (i alt 41 personer), der debuterede på kontanthjælp i 2009, i gennemsnit var 55% af tiden på offentlig forsørgelse i Desuden var 25% % i uddan- nelse og 20% i job/selvforsørgelse. At de unge på samme alder, der ikke debuterede tidligt på kontanthjælp, i gennemsnit kun var 15% af året på offentlig forsørgelse og i langt større omfang var i job/selvfor- end i re- sørgelse (63% af året). Denne gruppee er i mindre grad i gang med uddannelsee gionen som helhed og i højere grad i job/selvforsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

18 FIGUR 9. FORSØRGELSESSTATUS I 2013 FOR 23-ÅRIGE, DER H. H.V. IKKE MODTOG ELLER MODTOG KON- TANTHJÆLP I DVS. SOM HAVDE EN TIDLIGG DEBUT PÅ KONTANTHJÆLP, SOM S 18-ÅRIG, ELLER SOM EJ HAVDE EN TIDLIG DEBUT. Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM. Note: Kommunen er de unges bopælskommune somm 23-årige, dvs. i 2013 De unge som går ud af folkeskolen i Ikast-Brande Hovedparten af de unge tilmelder sig en ungdomsuddannelse, når de d forlader grundskolen. I Ikast-Brande var der i 2013 i alt 631 elever, der afsluttede grundskolen (9. og 10. klasse). Flertallet i Ikast-Brande tilmelder sig en gymnasial uddannelse (81,3%), mens en del færre tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse (17,3%). Dvs. i alt 98,6% tilmelder sig en ung- domsuddannelse efter grundskolen. Andelen i Ikast-Brande er den højeste h i Midtjylland, og er markant over gennemsnittet for regionen som helhed (91,8%). De unges uddannelsesmønstre i Ikast-Brande er kun forskellig i f.h.t. erhvervsuddannelser- ne, hvor drenge udgør 65% af de unge, som tilmelder sig en uddannelse. På de gymnasiale uddannelser er fordelingen i Ikast-Brandee derimod næsten ens. 1 De unge, som forlader grundskolen i Ikast-Brande, har i lidt højere grad utilstrækkelige dansk- og matematikkundskaber end i regionen som helhed. På baggrund af prøvekarakte- rer vurderes, at 3,1% af en 9. klasse årgang i Ikast-Brande har utilstrækkelige dansk kund- skaber og 7,2% har utilstrækkelige matematikkundskaber. I regionenn som helhed er andelen h.h.v. 2,8% med utilstrækkelige dansk kundskaber og 5,6% med utilstrækkelige matematik- kundskaber. 2 Andelen af elever i grundskolen, der vurderes ikke at være uddannelsesparate, err på 4,0% i Ikast-Brande mod 4,6% i regionen som helhed. 3 1 Kilde: Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland tabel 2.1 s Tal for 9. klasse elever årgang 2011/ Tal for elever i 9. og 10. klasse i 2013 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

19 Status for årige i Ikast-Brande årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan skal indeholde en beskrivelsee af, hvordan den unge opfylder pligten. Undervisningsministeriet opgør løbende antallet af unge årigee og hvilke aktiviteter, de er i gang med. De seneste tal t er for december 2012, hvor der indgårr personer i mål- gruppen i Ikast-Brande. Figur 10 viser, at hovedparten (96%) af de årige i Ikast-Brande er i gang med en uddannelse. Herunder er 57% i gang medd en grundskoleuddannelse, 30% er i gang med en gymnasial uddannelse, og 9% er i gang med en erhvervsuddannelse. De øvrige er i gang med forberedende aktiviteter (3%) (omfatter elever på produktionssko- aftalt med UU, unge i beskæftigelse over r 18 timer om ugen ler, handicappede fritaget for uddannelsespligten, unge rejst til udlandet, unge i aktiviteter mv.). Kun ca. 1% (svarende til 26 personer) er ikke i gang med hverken uddannelse eller beskæf- tigelse i december FIGUR 10. FORDELINGEN AF ÅRIGE, HVORR IKAST-BRANDE KOMMUNE HARR VEJLEDNINGSFORPLIG- TELSEN FORDELT PÅ IGANGVÆRENDE AKTIVITETER I DECEMBER 2012 Kilde: Egne beregninger pba. Ungedatabasen i Undervisningsministeriet Gennemførelse på ungdomsuddannelserne Andelen af elever, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, er væsentligt høje- re for de gymnasiale uddannelser end dee erhvervsfaglige. 4 4 Kilden til dette afsnit er Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland. Forventet gennemførelse på de enkelte ungdomsuddannelser er beregnet af Undervisningsministeriet. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

20 Samlet set forventes 88% af de elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse i Midtjylland, at gennemføre uddannelsen. For de erhvervsfaglige uddannelser opdeles gennemførelsesprocenten på h.h.v. grundforløbet og hovedforløbet: På grundforløbet forventes 75% af de elever, der påbegynder et grundforløb på en erhvervsuddannelse i Midtjylland, at gennemføre grundforløbet. På hovedforløbet er den tilsvarende gennemførelsesfrekvens på 80% blandt de elever, der påbegynder et hovedforløb. Den samlede gennemførelsesfrekvens for alle erhvervsuddannelsesinstitutioner i Midtjylland er på 55% i Ud over frafaldet på selve uddannelsen er der en udfordring i f.h.t. praktikpladser på mange erhvervsuddannelser. Tallene for hele regionen viser, at 51% af eleverne i Midtjylland i 2011 har en ordinær praktikaftale 10 måneder efter, de har afsluttet deres grundforløb. Derudover er der 7% i skolepraktik og 8%, der har mistet en praktikplads. Det betyder, at kun 66% af de elever, der har gennemført grundforløbet ved en erhvervsuddannelse i Midtjylland, har eller har haft mulighed for at gennemføre hovedforløbet. Det er ikke muligt at belyse gennemførelsesfrekvensen for unge i deres bopælskommune. Dog er det muligt at give en indikator på de lokale forhold ved at se på gennemførelsesfrekvensen på de uddannelsesinstitutioner, der er lokaliseret i kommunen. I Ikast-Brande er gennemførelsesfrekvensen på de enkelte uddannelsesinstitutioner følgende: Ikast-Brande Gymnasium 90% Øvrige skoler i nærheden dog uden for kommunen: o Handelsskolen Silkeborg 38% o Social- og sundhedsskolen i Silkeborg 67% o Teknisk Skole i Silkeborg 43% o Silkeborg Gymnasium 95% o Agroskolen Hammerum 66% o Herningsholm Erhvervsskole 55% o Social- og sundhedsskolen, Herning 67% o Herning Gymnasium 95% o Herning HF og VUC 91% Andel der forventes at få en ungdomsuddannelse Den nationale målsætning er, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, 60% skal have en videregående uddannelse og 25% en lang videregående uddannelse i Målsætningen måles via den såkaldte Profilmodel ved Undervisningsministeriet, som er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, under forudsætning af at de aktuelle uddannelsesmønstre ikke ændres. De seneste kommunale tal er fra BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

21 FIGUR 11. PROFILMODEL FOR HVORDAN EN 9. KLASSE ÅRGANGG 2011 FRA IKAST-BRANDE OG REGIONEN SOM HELHED FORVENTES AT UDDANNEDE SIG I LØBET AF DE KOMMENDE 25 ÅR Å Kilde: Egne beregninger pba. profilmodellen fra Undervisningsministeriet Indsatsen for de unge i jobcenteret I Ikast-Brande aktiveres de unge på offentlig forsørgelse 31% af tiden. Aktiveringsgraden er lidt lavere end gennemsnittet for regionen. Aktiveringsgraden er for alle a ydelsesgrupper. Tallene for Ikast-Brande viser, at ud af enn 9. klasse årgang fra 2011 forventes 93% % at få mindst en ungdomsuddannelse, 57% en videregåendee uddannelse og o 22% en lang videre- gående uddannelse. Tallene viser, at Ikast-Brande er tæt på at opfylde den nationale mål- sætning for 2015 med de nuværende uddannelsesmønstre. Aktiveringsgraden i Ikast-Brande er sammensat af, at de unge er i uddannelse/opkvali- ficering 21% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 11% af tiden. FIGUR 12. AKTIVERINGSGRAD FOR H.H.V. UDDANNELSE/OPKVALFICERING OG VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS FORDELT PÅ JOBCENTRE I MIDTJYLLAND. Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Aktiveringsgraden beregnes ud u fra varigheden på offentlig forsørgelse. Varigheden beregnes som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudtt har modtaget offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob).. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

22 Fra 2012 til 2013 er aktiveringsgraden forr de unge i Ikast-Brande faldet med 1,4% %-point, fordelt på en nedgang på 1,,1%-point i virksomhedsrettet aktivering og o en nedgangg på 0,3%- point i uddannelse/opkvalificering. FIGUR 13. AKTIVERINGSGRAD FOR H.H.V. UDDANNELSE/OPKVALFICERING OG VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS I IKAST-BRANDE I OG 2013 Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Aktiveringsgraden beregnes ud u fra varigheden på offentlig forsørgelse. Varigheden beregnes som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudtt har modtaget offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob).. Fokusområder Der er fortsat alt for mange unge på offentlig forsørgelse i Midtjyllandd og alt for mange unge gennemfører ikke en erhvervskomp petencegivende uddannelse. Det er derfor afgøren- de at have fokus på: En forebyggende indsats for de årige, så de helt unge påbegynder en uddannelse i stedet for at søge uddannelseshjælp, når de fylder 18 år. Et styrket samarbejde mellem jobcentret, Ungdommens Uddannelsesvejledning, andre kommunale forvaltninger og uddannelsesinstitutionerne om en tværgående ogg helheds- fra of- orienteret indsats for den enkelte unge. En tidlig, aktiv indsats for unge uden uddannelse, så de hurtigst muligt kommer fentlig forsørgelse og i uddannelse. Herunder er det vigtigt at vejlede de unge til at se al- uddannelser. En motiverende indsats i forhold til dee årige, så også denne gruppe kommer i le muligheder for uddannelse inden for både det faglærte område og de videregående uddannelse. Forebyggee frafald fra uddannelserne. En tidlig, aktiv indsats for de unge, der har gennemført en uddannelse med fokus på job og faglig og geografisk mobilitet. Et styrket samarbejde med virksomhederne om praktikforløb for ikke-uddannelsesparate unge, lærepladser til unge, som er i gang med en erhvervsuddan nnelse, virksomheds- praktik, jobrotation og ikke mindst ordinære job til de unge. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

23 MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE EN TVÆRFAGLIG IND- SATS Ministerens 2. mål er, at jobcentrene skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats i f.h.t. personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. Den hidtidige indsats om at nedbringe tilgangen til førtidspension udbredes, så indsatsen rettes mod alle med risiko for at blive, eller som allerede er langtidsforsørgede. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Målet skal understøtte implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger bliver hjulpet med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil gavne integrationen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Færre offentligt forsørgede i Ikast-Brande Ved udgangen af 2013 er der i alt fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Ikast- Brande. Det svarer til 19,7% af befolkningen i aldersgruppen år. Niveauet for offentligt forsørgede i Ikast-Brande er lidt over gennemsnittet for regionen. I det seneste år er antallet af offentlig forsørgede steget 1,2% i Ikast-Brande mod et fald på 2,7% i regionen som helhed. TABEL 6. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I IKAST-BRANDE OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 OG UDVIKLINGEN SENESTE ÅR Antal personer Ikast-Brande Andel år Udvikling seneste år Andel år M idtjylland Udvikling seneste år Dagpengemodtagere 798 3,2% -10,4% 2,6% -22,9% Særlig uddannelsesydelse (nov.) 92 0,4% - 0,3% - Kontanthjælpsmodtagere 829 3,3% 9,1% 3,5% 5,9% KTH - M atch ,2% 19,6% 0,8% 11,2% KTH - M atch ,6% 1,6% 2,1% 9,9% KTH - M atch ,6% 10,8% 0,6% -9,5% Øvrige KTH. - 0,0% - 0,0% -19,1% Revalidering 111 0,4% -14,6% 0,3% -8,5% Forrevalidering 21 0,1% 90,9% 0,1% -4,0% Sygedagpenge 692 2,8% 5,6% 2,3% -7,5% Ledighedsydelse 107 0,4% -3,6% 0,6% -4,8% Ressourceforløb 9 0,0% - 0,0% - Fleksjob 485 1,9% 6,1% 2,1% 7,3% Førtidspension ,1% -3,9% 6,9% -2,4% Forsørgede i alt ,7% 1,2% 18,8% -2,7% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Særlig uddannelsesydelse er for november Særlig uddannelsesydelse og Ressourceforløb er indført i 2013, hvilket medfører, at der ikke kan beregnes en udvikling i f.h.t Andel årige er andel af befolkningen i aldersgruppen år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

24 De største grupper af offentligt forsørgede i Ikast-Brande er førtidspensionister (1.768). Herefter kommer kontanthjælp (829), dagpenge (798) og sygedagpenge (692). I det seneste år er antallet af modtagere af dagpenge, revalidering, ledighedsydelse og førtidspensionn faldet, mens der har værett en stigning i antallet af modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge samt personer i fleksjob. Nye visitationskategorier for kontanthjælpsmodtagere Kontanthjælpsreformen medfører, at det tidligere matchsystem for kontanthjælpsmodtagere erstattes af et nyt visitationssystem, hvor der bliver skelnet mellem jobparate og aktivitets- parate og at unge under 30 år uden uddannelse, skal visiteres til uddannelseshju jælp i stedet for kontanthjælp. I Ikast-Brande er 82% af de unge (257 fuldtidspersoner) visiteret til uddannelseshju jælp i februar Det medførerr isoleret set, at antallet af kontanthjælpsmodtagere falder, da en del af de unge ikke længeree modtager kontanthjælp, men uddannelseshjælp. Samlet set er antallet af kontanthjælpsmodtagere i Ikast-Brande derfor faldet fra 829 i de- cember 2013 til 586 i februar Nedenståendee figur viser kontanthjælpsmodtagernes fordeling på visitationskategorier i Ikast-Brande og Midtjylland i februar I Ikast-Brande er 34% (201 fuldtidspersoner) af kontanthjælpsmodtagerne vurderet som jobparate, dvs. at de kan komme i arbejde inden for en kortere periode. 63% af kontanthjælpsmodtagerne, svarende til 372 fuldtidspersoner, vurderes somm aktivi- tetsparate. Dvs. det vurderes, at de ikke kan komme i arbejde indenn for en korterere periode pga. faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. FORDELING PÅ VISITATIONSKATEGORIER FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I IKAST-BRANDEE OG MIDTJYLLAND I FEBRUAR 2014 Kilde: Jobindsats. dk BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

25 Varighed for offentligt forsørgede 47% af de offentligt forsørgede i december 2013 har modtaget offentlige ydelser i mere end 3 år, og hovedparten af dem var førtidspensionister (1.572 personer) eller kontanthjælps- modtagere (347 personer). I forhold til året før er antallet af langtidsforsørgede i Ikast- Brande stegett 0,8%. FIGUR 14. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I IKAST-BRANDE OPDELTT PÅ VARIGHED OG FOR- SØRGELSE I DECEMBER 2013 Kilde: DREAM og egne beregninger Note: Varighed på offentlig forsørgelse er beregnet som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudt har modta- get offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob). De langtidsforsørgede i Ikast-Brande er karakteriseret ved at: Kvinder udgør 58% af de langtidsforsørgede (56% i regionen) 16% er af ikke dansk oprindelse (18%% i regionen) 19% er over 60 år (19% i regionen) 7% er under 30 år (8% i regionen) Risikogruppen for at blive langtidsforsørget 306 personer i Ikast-Brande har i december 2013 modtaget offentlige ydelser i mellem 2 og 3 år og er dermed i risiko for at blive langvarig offentligt forsørgede. Risikogruppenn består af relativt mange kontanthjælpsmodtagere (40%) og sygedagpengemodtagere (12%). I risiko- gruppen er der også flere kvinder (54%) end mænd og relativt mange over 60 år (24%) og under 30 år (22%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

26 FIGUR 15. ANTAL FORSØRGEDEE I IKAST-BRANDE MED 2 TIL 3 ÅRS SAMMENHÆNGENDE FORSØRGELSE (RISIKOGRUPPEN) OPDELT PÅ ETNICITET, E KØN OG ALDER Kilde: DREAM og egne beregninger Figur 16 viser, at risikogruppen i Ikast-Brande har været aktiveret i 29% 2 af den tid, hvor de har modtaget offentlige ydelser, hvilket err under gennemsnittet for regionen (33%). FIGUR 16. DEN GENNEMSNITLIGE AKTIVERINGSGRAD AF RISIKOGRUPPEN OPDELT PÅ KOMMUNER I MIDTJYLLAND Kilde: DREAM og egne beregninger Aktiveringsindsatsen for offentligt forsørgede Den samlede aktiveringsindsats (vejledning, uddannelse og den virksomhedsrettede ind- sats) for offentlig forsørgedee i december 2013 er vist i figur 17 opdelt på forsørgelse og varighed på offentlige ydelser for personer, der er på dagpenge, kontanthjælp, sygedagpen- ge eller ledighedsydelse i december I Ikast-Brande ses, at aktiveringsgraden for de fire ydelsesgrupper er på niveau med gen- nemsnittet for regionen dog ikke for kontanthjælpsmodtagere, somm generelt har en lidt lavere aktiveringsgrad i Ikast-Brande. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

27 FIGUR 17. AKTIVERINGSGRADENN OPDELT PÅ FORSØRGELSE I DECEMBER OG VARIGHED PÅ OFFENT- LIG FORSØRGELSE I IKAST-BRANDE OG MIDTJYLLAND Ikast-Brandee Midtjylland Kilde: DREAM og egne beregninger Den virksomhedsrettede indsats udgør enn krumtap i beskæftigelsesindsatsen. Figur 18 viser, at andelen af aktiveringen, som er virksomhedsrettet i Ikast-Brande, ligger over ni- veauet for regionen som helhed for modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge ogg ledig- hedsydelse, men lidt lavere for dagpengemodtagere. Ikast-Brandee Midtjylland Kilde: DREAM og egne beregninger FIGUR 18. ANDELEN AF AKTIVERINGEN SOM ERR VIRKSOMHEDSRETTET OPDELTT PÅ FORSØRGELSE I DE- CEMBER 2013 OG VARIGHED PÅÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE I IKAST-BRANDE OG O MIDTJYLLANDD Ressourceforløb og tilgangen til førtidspension Ressourceforløb er et centralt element i den reform af førtidspensionn og fleksjob, der trådte i kraft 1. januar I et ressourceforløb arbejdes der målrettet med at udvikle arbejdsevnen for mennesker med komplekse problemer. Det sker gennem en kombination af beskæftigel- sesrettede, sociale og sundhedsrettede tilbud. Der er i ressourceforløbet en tæt opfølgning på borgeren og fokus på, att de igangsattee indsatser løbende justeres og koordineres. Figur 19 viser, at antallet af personer i ressourceforløb i Ikast-Brandee er steget til 22 perso- ner i marts BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

28 FIGUR 19. ANTAL PERSONER I RESSOURCEFOR RLØB I IKAST-BRANDE KOMMUNE JANUAR 2013 TIL MARTS 2014 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Tabel 7 viser, at der igennem 2013 har været en tilgang til førtidspension på 50 personer i Ikast-Brande. Tilgangen er faldet f markant i f.h.t for de fleste grupper, undtaget for den lille gruppe med personer under 20 år. TABEL 7. TILGANG TIL FØRTIDSPENSION JANUAR 2013 DECEMBER 2013 I IKAST-BRANDE december 2013 Antal Udv. År Udv. 3 mdr. Samlet tilgang 50-68,8% -50,5% - Under 20 år 6 50,0% -14,3% år ,0% -100,0% år 6-76,9% -57,1% - Over 40 år 36-69,0% -50,7% - Kvinder 23-72,6% -60,3% - M ænd 27-64,5% -37,2% - Dansk 35-71,8% -55,7% - Vestlig Ikke-vestlig 13-62,9% -35,0% Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

29 Fokusområder Reformen af førtidspensions- og fleksjobområdet betyder, at de mest udsatte skal have en helt ny indsats og hjælp til at komme videre i livet med det formål, at flest muligt får en plads på arbejdsmarkedet og bliver i stand til at forsørge sig selv. Jobcentrene i Midtjylland har implementeret reformen i løbet af 2013, men det er afgørende, at der fortsat er fokus på: Et styrket samarbejde mellem jobcentret, andre kommunale forvaltninger, de praktiserende læger, det psykiatriske og det somatiske system om en tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats for den enkelte. Brugen af ressourceforløb herunder målet for ressourceforløbet og aktiviteterne i forløbet. En særlig indsats for unge på kanten af arbejdsmarkedet. En særlig indsats for personer, der har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid eller er i risikogruppen for at blive langvarigt offentligt forsørget. Et styrket samarbejde med virksomhederne om indsatsen for sygemeldte medarbejdere, personer med mulighed for at arbejde i fleksjob og praktikforløb for udsatte personer. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

30 MÅL 3: LANGTIDSLEDIGHEDEN Ministerens 3. mål er, at jobcentrene skall bekæmpe langtidsledigheden. 5 Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal have fokus på bekæmpelsen af langtidsledigheden ikkee mindst set i lyset aff den 2-årige dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcen- trene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsatss over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Udviklingen i langtidsledigheden I december 2013 var der 261 langtidsledige i Ikast-Brande, hvilket err 11,2% færre e end for et år siden. Faldet i langtidsledigheden i Ikast-Brande er mindre end i regionen som helhed. Siden udgangen af 2010 har langtidsledigheden i Ikast-Brande vist en e nedadgående trend, og er faldet fra omkring 5000 langtidsledige i januar 2011 til omkring 2602 langtidsledige ved udgangen af Udv Udv. seneste årr og andel langtidsledige Kilde: Jobindsats. dk. Ledigheds- og jobindikatorer. Antal langtidsledige personer Note til højre figur: Samsø har haft en stigning i antall langtidsledige på 28,6% i det seneste år og de langtidsledige udgør 13,6% af de ledighedsberørtee FIGUR 20. VENSTRE FIGUR: UDVIKLINGEN I ANTAL LANGTIDSLEDIGE DAGPENGEMODTAGERE OG JOBKLA- RE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I IKAST-BRANDE FRA JANUAR 2007 TIL DECEMBER HØJRE FIGUR: UDVIKLINGEN I ANTAL LANGTIDSLEDIGE FRA DECEMBER 2012 TIL DECEMBER (VANDRET AKSE) OG DE LANGTIDSLEDIGES ANDEL AF A LEDIGHEDSBERØRTE I DECEMBER 2013 (LODRET AKSE) De langtidslediges andel af de ledighedsberørte i Ikast-Brande er under regionsgennemsnit- tet med en andel på 21,9% i Ikast-Brandee mod 25,8% i regionen somm helhed. 5 Langtidsledige er afgrænset til bruttoledige personer (dvs. både ledige og aktiverede dagpengemodtaged ere og jobklare kontanthjælpsmodtagere), der har været v ledige eller i aktive tilbud i minimum 80% af tiden inden for det seneste år. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

31 Det seneste års udvikling i langtidsledigheden i Ikast-Brande kendetegnes ved et stort fald i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere på 45,8% %, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere næsten er tredoblet med et stigning på 190,7%. Den samme ud- viklingstendens ses i regionen som helhed, hvor antallet af langtidsledige er faldett 46,4% for dagpengemodtagere og steget 165,0% for jobklare kontanthjælpsmodtagere. Kilde: Jobindsats. dk. Ledigheds- og jobindikatorer. Antal langtidsledige personer Fordelt på alder og køn kendetegnes de langtidsledigee i Ikast-Brande ved at: Risikoen for langtidsledighed er lavest for mænd under 30 år. Risikoen for langtidsledighed er højest for mænd i aldersgruppen n år. I det seneste år er langtidsledighedenn faldet for de fleste grupper, undtaget mænd i aldersgruppen år og år. Mænd under 30 år har haft det største fald.. FIGUR 21. UDVIKLINGEN I ANTALL LANGTIDSLEDIGE I IKAST-BRANDE FORDELT PÅ P KØN OG ALDER FRA DECEMBER TIL DECEMBER 2013 (VANDRETT AKSE) OG DE LANGTIDSLEDIGES ANDEL AF LEDIGHEDS- BERØRTE I DECEMBER 2013 (LODRET AKSE) Fordelt på a-kasser og for kontanthjælpsmk modtagere kendetegnes dee langtidsledigee i Ikast- Brande ved at: Kontanthjælpsmodtagere udgør en stor og stigendee andel af de langtidsledige. I decem- Der er mange a-kasser med få eller ingen langtidsledige. Antallet af langtidsledigee i Ikast-Brande er højest blandt kontanthjælpsmodtagere (125 ber 2013 udgør kontanthjælpsmodtagere 48% af alle langtidsledige i Ikast-Brande. personer), og i KRIFA (36), 3F (19) ogg HK (16). Blandt disse grupper er risikoen for lang- er tidsledighed højest blandt kontanthjælpsmodtagere, hvor 39% aff de ledighedsberørte langtidsledige. Andelen er på mellem 10% og 17% i 3F, HK og KRIFA. K Antallet af langtidsledigee er uændret eller faldet inden for alle a-kasser i det seneste år - undtaget hos Lederne og BUPL-A, hvor der har været en mindree antalsmæssigg stigning. Antallet af langtidsledigee kontanthjælpsmodtagere er næsten tredoblet med enn stigning på 82 langtidsledige i det seneste år (+191%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

32 FIGUR 22. ANTAL LANGTIDSLEDIGE I IKAST-BRANDE FORDELT PÅ A-KASSER OGG FOR KONTANTHJÆLPS- MODTAGERE I DECEMBER 2012 OG DECEMBER R 2013, SAMT ANDEL LANGTIDSLEDIGE BLANDT DE LEDIG- HEDSBERØRTE I DECEMBER 2013 (TAL OVER SØJLEN) Kilde: Jobindsats. dk. Ledigheds- og jobindikatorer. Antal langtidsledige personer Målgruppen for Akutpakken og de fremtidigt udfaldstruede Med genopretningspakken i 2010 blev dagpengeperioden reduceret til 2 år. Der blev i den forbindelse etableret et beredskab akutpakken i a-kasser og jobcentre for de personer, som var i risiko for at opbruge deres dagpengeret frem mod sommeren A-kasserne udsendte brevee til alle ledige i risikogruppen. I Ikast-Brande modtog 419 dag- pengemodtagere et akutbrev. I Ikast-Brande bestod gruppen af udfaldstruede i forbindelse med Akutpakken af: 153 over 50 år svarendee til 36,5% af gruppen (regionen 37,2%) 234 kvinder 55,8% (regionen 49,1% %) 146 fra 3F 34,8% (regionen 30,7%) 119 fra KRIFA 28,4% (regionen 13, 1%) 38 fra HK 9,1% (regionen 10,6%) De fremtidigtt udfaldstruede (med overr 1 års ledighedsanciennitet) Ved udgangenn af 2013 var der i alt personer, som modtog dagpenge i Ikast-Brande. Heraf har 26,9%, svarende til 270 personer, en ledighedslængde på over 1 år. Dvs. at ca. 1 ud af 4 dagpengemodtageree i Ikast-Brande er udfaldstruet, hvis det ikke lykkes dem at komme i beskæftigelse eller uddannelse, inden dagpengeperioden ophører. o Andelen med udfaldstruedee med over 1 års ledighedslængde er næsten på niveauu med regionen som helhed (27,8%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

33 Kilde: DREAM og egne beregninger Note: Ledighedslængden er målt fraa den første dag i dagpengeperioden FIGUR 23. OVERLEVELSESKURVE FOR LEDIGEE DAGPENGEMODTAGERE I IKAST-BRANDE OG MIDTJYL- LAND Figur 24 viser, at de udfaldstruedes alderssammensætning i Ikast-Brande er lidt forskellig fra den regionale fordeling. I Ikast-Brande err der relativt flere i aldersgrupperne mellem 40 og 59 år og færre under 40 år end i regionenn som helhed. Kilde: DREAM og egne beregninger FIGUR 24. UDFALDSTRUEDE DAGPENGEMODTAGERE OPDELT PÅ ALDER I IKAST-BRANDE OG MIDTJYL- LAND I DECEMBER 2013 Fordelingen af de udfaldstruede på a-kasser i Ikast-Brande er lidt forskellig fra denn regionale fordeling. I Ikast-Brande er der relativt flere udfaldstruede, som er medlemmer af KRIFA, FOA og de selvstændige, mens der er færre inden for bl.a. 3F, Akademikere, Magistre, Civiløkonomer og Teknikernes a-kasse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

34 FIGUR 25. UDFALDSTRUEDE DAGPENGEMODTAGERE I IKAST-BRANDE OG MIDTJYLLAND OPDELT PÅ DE STØRSTE A-KASSER I DECEMBER 2013 Kilde: DREAM og egne beregninger Indsatsen for de langtidsledige Indsatsen for de langtidsledige er belyst ved at se på aktiveringsgrad den og antallet af samta- 12 ler for ledige dagpengemodtagere i december 2013, som har gået ledige i mere end måneder. Ikast-Brandee JC erne i Midtjylland FIGUR 26. VENSTRE FIGUR: GNS. AKTIVERINGSGRAD OG GNS. ANTAL SAMTALER FOR DAGPENGEMODTA- GERE FORDELT PÅ ALDER OG KØN K I IKAST-BRANDE. HØJRE FIGUR: GNS. AKTIVERINGSGRAD OG GNS. ANTAL SAMTALER FOR DE ENKELTE JOBCENTRE I MIDTJYLLAND. Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: De langtidsledige i figuren er afgrænset til ledige dagpengemodtagere med over 121 måneders ledighedsancien- nitet. Figur 26 viser, at: Den gennemsnitlige aktiveringsgrad for de længerevarende ledige dagpengemodtagere i Ikast-Brande er 24,0% og i gennemsnit har målgruppen haft 6,6 samtaler i jobcenteret. Sammenlignet med gennemsnittet forr regionen har Ikast-Brande lidt lavere aktiverings- Kvinder og mænd underr 30 år har denn højeste aktiveringsgrad på over 40%, mens grad og samtaleniveau. Den gennemsnitlige aktiveringsgrad i Ikast-Brande varierer for dee forskellige grupper. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

35 mænd i aldersgruppen over 60 år og år, samt kvinder i aldersgruppen år, har den laveste på ca. 16%. Det gennemsnitlige antal samtaler varierer lidt mindre for de fleste grupper. Mænd over 60 år får i gennemsnit flest samtaler (8,2), mens kvinder over 60 år får færrest samtaler (5,4). Fokusområder Selv om langtidsledigheden er faldet støt, er det fortsat centralt at have fokus på: Screening af ledige, så jobcentrene tidligt kan spotte de ledige, der har behov for en særlig indsats for ikke at blive langtidsledige. Dialog med ledige baseret på blandt andet: o Personlig og engageret kontakt. o Hjælp til selvhjælp. o Hjælp til at netværke. En tidlig og aktiv indsats. De gode erfaringer fra akut-perioden med en personlig jobformidler og en håndholdt indsats. En særlig indsats for de unge, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Et godt samarbejde med virksomhederne, så jobcentrene kender virksomhedernes arbejdskraft- og kompetencebehov og kan vejlede de ledige mod disse områder. Et synligt jobmarked, hvor jobåbningerne er synlige for alle. Faglig og geografisk mobilitet blandt de ledige. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

36 MÅL 4: VIRKSOMHEDSKONTAKTEN Ministerens 4. mål er, at jobcentrene skal styrke virksomhedskontakten: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne og levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere. Virksomhedskontakten er et centralt element i indsatsen i jobcentrene. Dels skal jobcentrene gennem deres serviceberedskab samarbejde med virksomhederne om rekruttering af arbejdskraft, opkvalificering af ledige og medarbejdere og fastholdelse af medarbejdere. Og dels er den virksomhedsrettede indsats og samarbejdet med de lokale virksomheder en central del af reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob samt sygedagpenge. Samarbejdet med virksomhederne opgøres som en samarbejdsgrad, der viser hvor stor en andel af virksomhederne i en kommune, der samarbejder med beskæftigelsessystemet 6. 4 ud af 10 virksomheder i Ikast-Brande samarbejder med jobcentrene I 2013 havde 40,3% af virksomhederne i Ikast-Brande et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 31,8% af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Ikast-Brande, og 20,7% af virksomhederne havde et samarbejde med andre jobcentre. Det betyder, at Jobcenter Ikast-Brande selv varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. Udviklingen fra 2012 til 2013 viser, at samarbejdsgraden i Ikast-Brande er faldet 0,5%-point. Andelen af virksomheder, der samarbejder med det lokale jobcenter, er dog steget 0,6%- point, mens andelen, der samarbejder med andre, er faldet 0,5%-point. Samarbejdsgraden i Ikast-Brande er på niveau med regionen som helhed, hvor 41,5% af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i Udviklingen fra 2012 til 2013 er lidt mere negativ i Ikast-Brande end i regionen, hvor samarbejdsgraden i 2013 var på niveau med Sammenlignet med de øvrige jobcentre i Midtjylland er samarbejdsgraden i Ikast-Brande lavere end gennemsnittet i f.h.t. virksomhedernes samarbejde med det lokale jobcenter, men højere i f.h.t. andre jobcentre. 6 Alle typer af samarbejde i form af løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlingeforløb, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, opkvalificeringsjob, mentor og personlig assistance indgår i målingen. Den service, som ydes i forbindelse med eksempelvis rekruttering, indgår ikke i målingen. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

37 FIGUR 27. SAMARBEJDSGRADEN I KOMMUNERNE I MIDTJYLLAND I 2013 Kilde: Jobindsats. dk Ministerens mål Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder FIGUR 28. SAMARBEJDSGRADEN FORDELT PÅ VIRKSOMHEDSSTØRRELSE OG BRANCHE Mest samarbejde med store og offentlige virksomheder Samarbejdet med virksomhederne i Ikast-Brande varierer markant i forhold til virksomhe- dernes størrelser og brancher 7. Kilde: Jobindsats. dk Note: Figuren viser andelen af arbejdssteder med løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser i perioden fra 4. kvartal 2012 til 3. kvartal Andelen af virksomheder, der har oprette løntilskuds- I perioden fra 4. kvartal 2012 til 3. kvartal 2013 varierede andelen fra 16% af virksomhederne med 2 til 9 ansatte til 71% af virksom- hederne med ansatte. I gennemsnit havde 27% af arbejdsstederne i Ikast-Brande oprettet løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser. eller virksomhedspraktikpladser, stiger generelt med virksomhedernes størrelse. 7 Tallene for samarbejdsgraden kann endnu ikke fordeles på virksomhedernes størrelser og brancher. Derfor beskrives samarbejdet her ud fra andelen af arbejdssteder a i Ikast-Brande, der har løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE