Skole som i gamle dage

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skole som i gamle dage"

Transkript

1 Skole som i gamle dage 1 Sydvestsjællands Museum klasse

2 ˆ Östen stiger so en oπ Den spr der guld pä sky Gär ov r bºer o båkketoπ gär ov r land o bω INDHOLD Skole som i gamle dage s. 1 Børneliv for 100 år siden s. 2 Skolens lange historie kort fortalt s. 4 Skolen på landet s. 6 Skolen i byen s. 8 Anskuelsestavler s. 10 Flakkebjerg Forskole en skole på landet s Sydvestsjællands Museum 2009 Tekst: Karina Bruun Houg & Nikolaj Lindegaard Helms Redaktion: Karina Bruun Houg, Nikolaj Lindegaard Helms & Rune Lundberg Layout: Marianne Bisballe Tryk: PE offset ISBN: Illustrationer: Sydvestsjællands Museum: Side: 5 øverst og midt, 7 øverst, 9 øverst, 12, 12, 14, 15, 16, 17, 19 nederst, 20, 21 øverst og nederst, 22 nederst, 24 højre nederst og venstre nederst, bagside. Dansk Skolemuseum: Side: 1, 2, 3, 4, 5 øverst, 6, 7 nederst, 8, 9 midt og nederst, 10, 11, 19 øverst og midt, 21 midt, 22 øverst, 23, inderside af bagside. Forside: Øverst: 1. Skolestue i slutningen af 1800-tallet. Nederst fra venstre: 1. Time i husgerning Tavle og griffel. 3. Buddrenge cykler rundt i byen. 4. Piger på besøg i Flakkebjerg Forskole Skolehistorier fra Per og Agnes s. 14 Forskolelærerinden fru Nielsen s. 16 Fagene i Flakkebjerg Forskole s. 18 Leg og glæde s. 20 Straf og disciplin s. 22 Tidstavle s. 24

3 En skoleklasse i begyndelsen af 1900-tallet. Skole som i gamle dage Prøv at forestille dig, at du gik i skole for 100 år siden! Det kan være svært. For skolen for 100 år siden var nemlig meget anderledes end den skole, som du kender i dag. I gamle dage skulle eleverne lære lektien udenad. Læreren overhørte eleverne én efter én. Det var vigtigt, at man kunne sidde stille og høre efter. Det var også vigtigt at lære om kristendommen. I dag er det vigtigt at kunne arbejde sammen med sine klassekammerater, og vide hvordan man bruger en computer. Hvad tror I bliver vigtigt at lære i skolen i fremtiden? Hvornår er gamle dage? I dette hæfte er de gamle dage den første del af 1900-tallet. Det var dengang, jeres olde- og bedsteforældre gik i skole. I dette hæfte kan I læse om, hvordan det var at gå i skole for 100 år siden. Hvad blev der undervist i? Hvordan lærte eleverne at læse, skrive og regne? Hvordan var skolen på landet? Og i byen? Hvilke regler fulgte eleverne i timerne, og hvad foregik der i frikvartererne? I kan også læse om landsbyskolen Flakkebjerg Forskole, der ligger syd for Slagelse. Skolen er i dag et skolemuseum, som I kan besøge. I hæftet kan I møde Per og Agnes, der har været elever på Flakkebjerg Forskole. De vil fortælle jer om, hvordan det var at gå i skole i gamle dage. Vi glæder os til at se jer som elever på Flakkebjerg Forskole! 3

4 Børneliv for 100 år siden Når du står op om morgen, tager du tøj på, spiser morgenmad og ser gerne lidt tegnefilm, inden du skal i skole. Efter skole skal du i SFO, hvor du kan lege med dine kammerater. Når du kommer hjem, leger du med dit legetøj på dit eget værelse, eller måske skal du til gymnastik eller fodbold. Sådan var livet ikke for børn for 100 år siden. De fleste børn stod meget tidligt op for at hjælpe til, inden de skulle i skole. Børnene på landet skulle for eksempel sørge for, at køerne blev malket, eller at der blev hentet brænde til komfuret. Drengene i byerne bragte tit mælk ud for at tjene penge til familien. Pigerne hjalp til med madlavningen og passede deres små søskende. Det var nu ikke fordi, forældrene var onde dengang. Børnearbejde var helt normalt og nødvendigt for, at familien kunne overleve. Det betød også, at børnene lærte forældrenes arbejde at kende. Det var almindeligt, at børnene senere overtog forældrenes arbejde. En søn af en skrædder blev tit selv skrædder. En søn af en smed blev tit selv smed. Vidste du? På landet blev børn fra 6 år sendt ud til større gårde for at arbejde som karle eller tjenestepiger. I byerne arbejdede børn på fabrik eller som bybude. Smedens sønner på arbejde. 4

5 Pige hjælper med at malke. Buddrenge cykler rundt i byen. Snak om Hvilke job kan I forstille jer, at børnene har haft for 100 år siden? I byen? På landet? I dag må børn ikke arbejde ligesom voksne. Hvorfor tror I, at det er blevet forbudt? 5

6 Skolens lange historie kort fortalt For næsten 1000 år siden blev de første skoler bygget i Danmark. Det var dog kun meget få børn, der kom i skole. Dengang var de fleste mennesker nemlig bønder. De kunne sagtens høste, lave mad og malke uden at skulle læse, skrive og regne. Nogle børn kom dog i skole. Det var kongen og adelens børn. Skolen lå dengang sammen med et kloster eller en kirke, så børnene lærte mest om kristendommen. Men de lærte også at læse og skrive. Sådan blev det faktisk ved med at være de næste mange hundrede år. Det var stadigvæk kun få børn, der kom i skole. Men så skete der noget. For 200 år siden fik bønderne lov til at eje deres egen jord. Når bonden købte jord, skulle han skrive under på et papir. På papiret stod der, hvor meget jord bonden ejede, og hvor mange penge han havde betalt. Derfor var det meget vigtigt for bonden, at han kunne skrive og læse. I 1814 vedtog kongen en ny skolelov. Den betød, at alle børn i Danmark nu skulle gå i skole. Loven sagde, at skolerne skulle være delt i to klasser. En klasse for de 6 til 10-årige og en klasse for de 11 til 14-årige. Der var tit over 50 elever i hver klasse. I loven stod der, at børnene skulle undervises i kristendom, regning, læsning og skrivning. Kristendom var et meget vigtigt fag i skolen. Her bliver Jesus døbt af Johannes Døberen. 6 Vidste du? De første skoler blev bygget på den tid, som vi kalder middelalderen. Dengang var der cirka 40 skoler i Danmark. I dag er der 1600 skoler. Luthers lille katekismus er den mest brugte skolebog. Den blev brugt i mere end 300 år! Luthers katekismus handler om De ti bud, Trosbekendelsen, Fadervor, Dåben og Nadveren.

7 Et klasselokale år Et klasselokale år Et klasselokale år Snak om Kig på billederne af klasselokalerne fra forskellige tider i historien. Hvilke ligheder og forskelle kan I se? I dag har vi en folkeskolelov. Hvad tror I, at der står i den? I kan spørge jeres lærer. 7

8 Skolen på landet For 100 år siden var skolegangen meget forskellig for børn i byen og børn på landet. Børnene på landet gik kun 3 timer i skole hver anden dag. Resten af tiden var der brug for dem til arbejdet på gården. Landsbyskolerne var som regel meget små. I skolebygningen var der skolestue i den ene ende og lærerbolig i den anden ende. Skolestuen var lille, og med kun én kakkelovn til at varme op var der mørkt og koldt om vinteren. Der blev kun undervist i de fag, som kunne foregå i skolestuen. Det var kristendom, dansk, skrivning og regning. Sommetider også lidt historie og geografi. Fordi landsbyskolerne var små, var der mange steder alt for mange børn i klasserne. Omkring år 1900 blev der derfor mange steder bygget forskoler. En forskole er næsten det samme, som det I kender som indskolingen. Her gik de yngste skolebørn. Efter 3 år i forskolen skulle børnene bestå en prøve for at komme videre over i hovedskolen. Vidste du? Efterårsferien hed i gamle dage kartoffelferien. Børnene skulle nemlig hjælpe deres forældre med at grave kartofler op af jorden. Børnene havde anskuelsesundervisning. Anskue betyder at kigge på. Børnene lærte om ting og steder ved at kigge på store farverige billedtavler, der hang i skole stuen. Tavlerne hedder anskuelsestavler. 8 At få høsten i hus var en stor opgave. Alle måtte hjælpe til også børnene.

9 Elever på Flakkebjerg Forskole i Børn og lærere foran en landsbyskole i Børn i marken. Snak om Hvordan var det at være barn på landet i gamle dage? Tegn, skriv eller genfortæl for hinanden. Kig på anskuelsestavlen på side 6. Hvad ser I? Er der ting, I kender? Er der ting, der er meget anderledes end i dag? Snak også om anskuelsestavlen side 11. 9

10 Skolen i byen Skolerne i byen var nye og flotte med mange klasseværelser. Der var mange vinduer, så der var lyst og mulighed for frisk luft. Den gamle kakkelovn var skiftet ud med radiatorer, og der var ofte fine toiletter. Her gik bybørnene i skole 6 dage om ugen 4 timer hver dag fra klokken 8 til 12. I byskolerne var eleverne delt, så drenge gik i drengeklasser og pigerne i pigeklasser. I byskolerne havde man også mulighed for at have mange flere praktiske fag som sløjd, håndarbejde, fysik, sprog og husgerning. Der var særlige lokaler på skolen til disse fag. Kun pigerne havde husgerning og håndarbejde. Sløjd var kun for drenge. Vidste du? I klasseværelset var der spyttebakker, så eleverne ikke skulle spytte på gulvet. Lærerne gik rundt mellem eleverne, mens de sad og skrev, for at lede efter lus i håret på dem. I byerne var der også en mellemskole, der gav børnene mulighed for at gå 9 år i skole. I byen kunne man tage en afgangseksamen. Det kunne man ikke på landet. Hvor mange år skal I gå i skole i dag? 10 Anskuelsestavle med livet i en købstad fra omkring år 1900.

11 Vestre Skole i Slagelse. Skolen er næsten 100 år gammel. Læg mærke til de mange vinduer. I dag er skolen musikskole. Husgerning ca I dag kalder vi husgerning for hjemkundskab. Sløjdtime ca Snak om Hvordan har det mon været at gå i en pigeklasse? Og i en drengeklasse? Kunne I forestille jer det i dag? Hvad ville være godt ved det? Hvad ville ikke være så godt? Kig på anskuelsestavlen på side 8. Hvad ser I? Er der ting I kender? Er der ting, der er meget anderledes end i dag? Se også anskuelsestavlen side

12 12 Anskuelsestavle med Gammeltorv i København for 100 år siden.

13 Anskuelsestavle med livet på landet for 100 år siden. 13

14 Flakkebjerg Forskole en skole på landet Nu skal vi besøge en skole, som ligger i landsbyen Flakkebjerg. Skolen er mere end 100 år gammel og er i dag et museum. Flakkebjerg Forskole har ét klasselokale, kaldet skolestuen. Skolen var også lærerindens hjem. Hun havde to små stuer, et køkken, et spisekammer og et lille kælderrum. På første sal havde hun et soveværelse. Lokummerne og vaskehuset var i en bygning ved siden af skolen. Pladsen foran skolen var børnenes legeplads. Ofte legede lærerinden med de mindste børn. Vidste du? Flakkebjerg Forskole var skole fra 1904 og indtil Forskolen blev til skolemuseum i På Flakkebjerg Forskole har der boet i alt 5 lærerinder. De første 4 var kun på forskolen i nogle få år. Den sidste var der i 50 år! Børnene i Flakkebjerg Forskole blev kun undervist af den lærerinde, som boede i huset. Forskolelærerinderne var særligt uddannet til at undervise de mindste børn. På forskolen blev der ikke undervist efter et skema med faste ringetider, som I kender det i dag. Det var lærerinden, der bestemte dagens gang. På forskolen var der to klasser. I den yngste klasse gik de 6 til 8-årige, og i den ældste klasse gik de 9 til 10-årige. Der var stor forskel på, hvor mange børn der var i hver klasse. Nogle år var der kun 10 børn, og andre år kunne der være 30 børn. 14 Klassebillede fra 1915, Flakkebjerg Forskole.

15 Flakkebjerg Forskole i dag. Lokummerne på Flakkebjerg Forskole. Eleverne skulle tørre sig med avispapir! Grundplan over Flakkebjerg Forskole. Snak om Hvordan kan I se, at huset på billedet er en skole? Hvordan ser en skole ud i dag? På billedet kan I se en grundplan for Flakkebjerg Forskole. Hvilke rum findes der på skolen? Hvad har de forskellige rum været brugt til? 15

16 Skolehistorier fra Per og Agnes Nu skal I møde to børn, som har gået på Flakkebjerg Forskole. De hedder Per og Agnes. Per var gårdmandssøn fra en gård lidt uden for Flakkebjerg. Han begyndte på Flakkebjerg Forskole i Det vil sige, at han gik i skole på samme tid som jeres bedsteforældre. Pers storebror gik også på Flakkebjerg Forskole. Agnes var datter af snedkermester Godtfred Hansen på Flakkebjerg Ungdomshjem. Hun begyndte på Flakkebjerg Forskole i Hun var den yngste af en søskendeflok på 4 børn. Nogle af jer har måske oldeforældre, der også gik i skole på samme tid som Agnes. Agnes gik i skole næsten tyve år før Per. De blev begge undervist af den samme lærerinde, Fru Nielsen. De historier, som Agnes fortæller om sin skolegang på Flakkebjerg Forskole, er næsten de samme som Pers historier. Der er nogle historier, som de hver især husker særligt godt. I kan måske huske jeres første skoledag eller en skoleudflugt? Per i skoleuniform på første skoledag. 16 Agnes med sin kat.

17 Per fortæller om første skoledag: At skulle begynde i skole var for mange forbundet med frygt, da stort set ingen gik i børnehave for ikke at tale om børnehaveklasse. Jeg kendte skolen fra min bror, så der var ingen frygt, men kun forventning. Min mor havde syet et fint sæt skoletøj, og jeg husker tydeligt den første skoledag. De fleste havde medbragt deres mødre, hvilket jeg havde frabedt mig. Jeg husker en dreng, der senere blev kendt som en af skolens barske typer, græde fortvivlet og hjerteskærende, da hans mor forlod klassen, og vi blev efterladt alene tilbage med Fru Nielsen, som fra nu af skulle tage sig af vores undervisning. Agnes fortæller om den årlige skoleudflugt: En gang hver sommer havde vi den store skoleudflugt, og den gik altid til Skælskør Lystskov. Det var vores forældre, der kørte os. Bilen blev fyldt med børn. I skoven legede vi et par timer. Der var gynger, vipper og en sandkasse. Man kunne købe is og slik. De voksne hyggede sig og nød en kop kaffe eller en øl. Vi sang og viftede med flag, når vi kørte ud og hjem. Det var en festdag, som vi glædede os til hvert år. Snak om Forestil jer, at I er blevet voksne. I er selv blevet bedstemor eller bedstefar. I skal fortælle om jeres første skoledag. Hvad vil I særligt huske? Tegn, skriv eller genfortæl for hinanden. Prøv at gøre det samme om frikvartererne, timerne, en udflugt eller måske jeres lærer. 17

18 Forskolelærerinden fru Nielsen Ingeborg Nielsen var lærerinde på Flakkebjerg Forskole i næsten 50 år. Hvis I besøger Flakkebjerg Skolemuseum, så ser skolen ud, som da fru Nielsen boede dér. Faktisk føles det som om, hun kun lige er gået en tur til købmanden. Fru Nielsen var en meget bestemt, men også omsorgsfuld lærerinde. Hun tog sig af børnene, hvis de kom våde og kolde i skole. Hun bød dem gerne på varm kakao. Når børnenes tøj blev tørret ved kakkelovnen, lånte de fru Nielsens tøj. Forestil jer, at I skulle have jeres lærers tøj på. Mange af børnene syntes, at det var ret pinligt at låne fru Nielsens tøj. Fru Nielsen var meget kristen og begyndte altid dagen med morgensang og bøn. Fru Nielsen kunne godt lide at fortælle historier fra Bibelen, og eleverne elskede at høre hende fortælle. Per og Agnes husker begge, hvordan hun fortalte, så alt stod lyslevende. Fru Nielsen ved katederet i skolestuen. Vidste du? Fru Ingeborg Nielsen boede på Flakkebjerg Forskolen fra 1915 indtil Hun underviste på skolen, indtil den lukkede i Fru Nielsen var meget sparsommelig. Hun brugte de samme skolebøger i mange år, også selvom de var slidte og havde mistet farven. 18 Fru Nielsen i sit køkken.

19 Fru Nielsens køkken på Flakkebjerg Forskole. Fru Nielsens dagligstue. 19 Snak om Prøv at regne ud, hvor mange år der er gået, siden fru Nielsen begyndte som lærer? Prøv også at regne ud, om det kunne være dine forældre eller bedsteforældre, Fru Nielsen underviste. Beskriv Fru Nielsens hjem. Hvordan er det forskelligt i forhold til jeres hjem?

20 Fagene i Flakkebjerg Forskole På Flakkebjerg Forskole blev eleverne undervist i fagene kristendom, dansk, regning, geografi og historie. Fag I kender fra jeres eget skoleskema. I dansk havde eleverne en rød læsebog, der hed Ole Bole. De ældste elever læste højt, mens de yngste skrev af efter læsebogen. I skrivning lærte eleverne at skrive skråskrift. De skrev med griffel på en lille tavle, som de havde med hjemmefra. Når tavlen var fuld, hviskede pigerne gerne ud med en lille våd klud. Drengene brugte spyt og skjorteærmet! Pen og blæk var kun for de ældste børn på forskolen. Vidste du? Fru Nielsen bad Fadervor hver dag. Fadervor er en af de mest kendte bønner i verden. Bønnen er en lovprisning af Gud som skaber. På forskolen var der ingen elektrisk klokke. Fru Nielsen klappede i hænderne og råbe: Så skal I ind, børn. Nogle gange ringede hun også med en kobjælde. 20 I regning øvede Fru Nielsen gangetabeller mundtligt med eleverne. Agnes husker, at de skulle kunne tabellerne så godt, at de kunne dem i søvne. Regnestykkerne blev skrevet på den store tavle. Eleverne skrev dem ned og regnede på deres egen tavle. I geografi, historie og naturhistorie havde børnene ikke nogen bøger. Fru Nielsen fortalte ud fra anskuelsestavler og landkort, som hang på væggen i skolestuen. Fadevor: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

21 Skoletavle med griffel. Blækhus med pen. Piger læser og skriver. Snak om På billederne kan I se de vigtige redskaber, som blev brugt i skolen i gamle dage. Hvilke redskaber er vigtige i dag? Kender I Fadervor? Læs og snak om, hvad ordene i bønnen betyder. 21

22 Leg og glæde For 100 år siden fik mange skoler i byerne gymnastiksale, og skolerne på landet fik idrætspladser. Timerne i gymnastik var et dejligt fristed langt, fra læse-, skriveog regneøvelser. Børn har altid leget, og det gjorde børnene også dengang. Legetøj havde børnene dog sjældent råd til. De måtte bruge deres fantasi. En dåse kunne bruges til dåseskjul. Nogle små sten kunne bruges til at skyde til måls med. Fangelege var noget, som alle børn kendte til. Drengene legede med kugler. I skolen elskede børnene at lege i frikvartererne. Drengene kunne lege gimle eller klinke med små lerkugler. Pigerne elskede at sjippe og hinke. Pigerne og drengene legede også sammen. De legede for eksempel Bankekød, Male peber eller Regimentsfanger. Agnes husker, at de på Flakkebjerg Forskole legede Tornerose, Bjørnen sover og Bro bro brille. Per husker, at drengene legede røvere og soldater, mens pigerne legede sanglege. Pigerne legede med hinkesten. Per husker særligt legen Åh Lise, vil du ride. Legen gik ud på at sætte en pige i midten af en rundkreds, mens de andre børn dansede rundt om hende og sang: 22 Åh Lise, vil du ride på livets brede landevej med Hans ved din side, svar ja eller nej. Lise vil så svare: Nej, jeg vil ikke ride på livets brede landevej osv. Men det hændte også, at en pige turde svare: Ja, jeg vil gerne ride på livets brede landevej med Hans ved min side, for ham elsker jeg. En sådan kærlighedserklæring var meget vovet fra pigernes side, og pinlig for den dreng der blev afsløret som kæreste til pigen.

23 Sneboldkamp i skolegården ved Flakkebjerg Forskole. Anskuelsestavle med forskellige lege. Sangleg foran Flakkebjerg Forskole. Snak om Kan I genkende Pers historie fra frikvarteret? Hvordan foregår jeres frikvarter? Hvad leger pigerne? Og hvad med drengene? Kender du de lege, som er nævnt på side 20? Spørg din farfar eller din oldemor, om de kan huske nogle af legene. Eller måske din lærer? Gå i skolegården og prøv nogle af legene. 23

24 Straf og disciplin Må din lærer slå dig? Det måtte læreren godt for 100 år siden. Dengang blev eleverne slået, hvis de ikke opførte sig ordentligt, sov i timerne eller ikke havde lavet deres lektier. Lussinger, spanskrør eller ferle var nogle af de strafferedskaber, som lærerne brugte. Derfor var det ikke så underligt, at mange børn var bange for at gå i skole. Heldigvis er det i dag forbudt at slå børn. Nu er det helt almindeligt, at eleverne er med til at bestemme de regler, der skal gælde i deres klasse eller på skolen. I gamle dage spurgte man aldrig børnene. De skulle følge de regler, som de voksne havde besluttet. Det blev forbudt at slå elever i Måske er dine bedsteforældre eller forældre blevet slået i skolen? Et spanskrør og to ferler. Rebet kaldes en tamp. Agnes husker særligt en dag, da Fru Nielsen blev vred: Ingeborg Nielsen var til de fleste tider flink og forstående, men en enkelt gang blev hun meget vred. Agnes husker engang, hvor hun tog spanskrøret frem, og en dreng, en gårdmandssøn, fik nogle rap bagi. Bagefter omfavnede de hinandens arme. Det gjorde et stort indtryk på os alle. Næste dag kom drengen med en pakke og venlig hilsen fra hans mor og far. Det var en stor hanekylling, som blev pakket ud i alles åsyn. 24 Agnes huskede ikke, hvorfor Fru Nielsen slog drengen. Hvad tror I, at han kunne have gjort?

25 Klasselokale i slutningen 1800-tallet. Læg mærke til læreren, der truer med en ferle. Den uartige elev straffes. Lærer med ris. 25 Snak om Hvilke strafferedskaber kan I finde på billederne? Hvordan har man brugt de forskellige redskaber? Tegn, skriv eller fortæl for hinanden. Hvilke regler har I på jeres skole? Og hvad sker der, hvis I ikke følger dem?

26 Tidstavle o 26 År 2123: Lærerne er erstattet af robotter? År 2009: Alle børn skal nu gå 10 år i skole. Ferlen blev brugt til at straffe eleverne med i 1800-tallet. År 1739: Danmarks anden skolelov vedtages. År 1721: Frederik d. 4. bygger 240 nye skoler i Danmark. År 1814: Danmarks tredje skolelov vedtages. År 1080: De første klosterskoler bygges i Danmark. År 1539: Danmarks første skolelov vedtages. År 1634: Danmarks første ABC udkommer. År 1967: Det bliver forbudt at slå eleverne. År 1903: Anskuelsesundervisning bliver et fag i skolen. År 1958: En ny skolelov bestemmer, at alle børn skal gå 9 år i skole. År 1903: Flakkebjerg Forskole bygges. År 1915: Fru Nielsen bliver lærerinde ved Flakkebjerg Forskole.

27 Anskuelsestavlerne fortalte også om eventyr. Kender I eventyret? Prøv at fortælle ud fra billedet. 27

28 Dette hæfte fungerer som et supplement til et besøg på Flakkebjerg Forskole. Hæftet kan også anvendes særskilt som en introduktion til skoleliv og børneliv for 100 år siden. Der tages udgangspunkt i Flakkebjerg Forskole og gives eksempler på datidens undervisning, skoleliv og børns levevilkår i gamle dage. Skole som i gamle dage er et undervisningstilbud, der indgår som et forløb i Sydvestsjællands Museums undervisningskoncept Kulturkørekort historie til alle tider. Til hæftet er der udarbejdet en lærervejledning og en række supplerende opgaver. Kontakt Yderligere oplysninger om kulturkørekort, undervisningsmateriale, lærervejledning og opgaver fås ved henvendelse til: 28 Kulturkørekort Skoletjenesten Sydvestsjællands Museum Dr. Kaarsbergsvej 5, 2. sal 4180 Sorø Tlf klasse

Skole som i gamle dage

Skole som i gamle dage Skole som i gamle dage ˆ Östen stiger so en oπ Den spr der guld pä sky Gär ov r bºer o båkketoπ gär ov r land o bω INDHOLD Skole som i gamle dage s. 3 Børneliv for 100 år siden s. 4 Skolens lange historie

Læs mere

Familiens liv og hverdag år 1900

Familiens liv og hverdag år 1900 Familiens liv og hverdag år 1900 Århundredeskiftet Børneliv Mad og Køkken Ægteskab Bolig Arbejde Introduktion Hvorfor ser Danmark ud, som det gør i dag? Historien kan hjælpe os med at få svar på det spørgsmål.

Læs mere

Skole og institutioner

Skole og institutioner Skole og institutioner 1539 De første latinskoler oprettes i de større byer. Skolerne var kun for drenge, og de fik mest teologisk undervisning 1814 7 års undervisningspligt for alle børn 1899 Ny skolelov,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

MIT BARN hvor er du? Første bog i Danmark om adoption fortalt af den biologiske mor. Aniella Bonnichsen

MIT BARN hvor er du? Første bog i Danmark om adoption fortalt af den biologiske mor. Aniella Bonnichsen MIT BARN hvor er du? Første bog i Danmark om adoption fortalt af den biologiske mor. Aniella Bonnichsen MIT BARN HVOR ER DU? BAGSIDETEKST Adoption bringer mange tanker og følelser i spil. I bøger, aviser,

Læs mere

Hvad skal vi med skolen? -om samfund og skole før,nu og i fremtiden

Hvad skal vi med skolen? -om samfund og skole før,nu og i fremtiden Lærervejledning Hvad skal vi med skolen? -om samfund og skole før,nu og i fremtiden Denne lærervejledning skal være en hjælp for læreren til at bruge hæfterne om skolehistorie: Hvad skal vi med skolen?

Læs mere

Du skal adlyde din mor

Du skal adlyde din mor Du skal adlyde din mor af Sørine Steenholdt fra novellesamlingen: Ung i Grønland, ung i Verden Oversat til dansk af Aminnguaq Dahl Petrussen Kommentarer af psykolog Jonna Ketwa Novelle 2 En ung kvinde

Læs mere

De er døde, begge to

De er døde, begge to De er døde, begge to De er døde, begge to. 2012 Ved Vivi Petersen. Alle rettigheder forbeholdes. Tryk: Eurographic, Denmark Design af omslag: Frede Uhrskov Forlagsredaktør: Vibeke Uhrskov Larsen Forsidefoto:

Læs mere

Når man bor i en anden familie

Når man bor i en anden familie Når man bor i en anden familie Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje Center for Familiepleje Udgivet med støtte fra Denne bog er udarbejdet af en gruppe unge, som er eller har været i

Læs mere

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk ung 1 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Fortællinger om familiekonflikter fra unge med minoritetsbaggrund 2 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk Ung Etnisk Ung

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

Klimaet har ændret sig gennem flere tusinde år. Fra istid til tempereret klima med stor betydning for mennesker, dyr og planters betingelser.

Klimaet har ændret sig gennem flere tusinde år. Fra istid til tempereret klima med stor betydning for mennesker, dyr og planters betingelser. Klimaet har ændret sig gennem flere tusinde år. Fra istid til tempereret klima med stor betydning for mennesker, dyr og planters betingelser. Undervisningshæftet Klima og historie giver et indblik i seks

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD

NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD INDHOLD INDHOLD Indledning s. 03 Et barn er aldrig for lille til at savne og sørge s. 04 Konkrete råd i forbindelse med dødsfald s. 07 Fra død til begravelse

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

Hvad er det, du siger -4

Hvad er det, du siger -4 Hvad er det, du siger -4 Dine ord skaber Mål: Børn indser, at det, vi siger, gør noget i os selv, andre og den verden, vi lever i. Ord bliver ofte til handling. At sige gode og positive ord skaber noget

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE

AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE INDHOLD AT VÆRE SIG SELV. TEMAMATERIALE TIL 6.-7. KLASSE................................. 3 1. HVEM ER VI? ICEBREAKER.................................................

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

L RERVEJLEDNING & UNDERVISNINGS- FORSLAG

L RERVEJLEDNING & UNDERVISNINGS- FORSLAG L RERVEJLEDNING & UNDERVISNINGS- FORSLAG MOVEATHON børn hjælper børn MOVEATHON UNICEF/NYHQ04-0604/Pirozzi UNICEF/Klaus Nedergaard UNICEF/MLIA2010-00655/Asselin UNICEF/Klaus Nedergaard børn hjælper børn

Læs mere

Fleksibel barselsorlov. Til forældre

Fleksibel barselsorlov. Til forældre Fleksibel barselsorlov Til forældre ministrenes forord 3 Kære forældre Når et barn kommer til verden, er det på alle måder vigtigt, at barnet får en god start på livet. Og ligeså vigtigt er det, at I

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

DE FRAFALDNE. 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser UNGDOMSBUREAUET

DE FRAFALDNE. 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser UNGDOMSBUREAUET DE FRAFALDNE 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser UNGDOMSBUREAUET DE FRAFALDNE 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser De Frafaldne En samling af fortællinger om

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN BØRNS EGEN STEMME hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN Børns egen stemme hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit Center for familieudvikling

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg

Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg Indledning Hvert menneske har en historie, der er værd at høre. Dette undervisningsmateriale Brug

Læs mere

og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE

og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE D E M E N S og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende Kallerupvej Odense Forord I 2002 etablerede Alzheimerforeningen

Læs mere