Temadag 1: Vær med til at forme regionens nye satsning på bioøkononomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Temadag 1: Vær med til at forme regionens nye satsning på bioøkononomi"

Transkript

1 Temadag 1: Vær med til at forme regionens nye satsning på bioøkononomi Koldkærgaard den 13. november 2014 Referat fra Workshop 1: Udnyttelse af potentialerne i marine/akvatiske ressourcer Facilitator: L. Gilli Trond, Teknologisk Institut, lgit@teknologisk.dk Deltagere Annette Bruhn, AU-Department of Bioscience, anbr@bios.au.dk Bjarne Ottesen, Endelave Seaweed Aps, endelaveseaweed@godmail.dk Dorte Storper, VIFU Videncenter for fødevareudvikling, ds@vifu.net Jens Kjerulf Petersen, Dansk Skaldyrcenter DTU Aqua, jkp@skaldyrcenter.dk Lone Thybo Mouristen, Algecenter Danmark og Havets Hus, lm@havetshus.dk Malene Mølgaard, Hjarnø Havbrug A/S, malene@havbrug.dk Per Dolmer, Orbicon, pdol@orbicon Steen Hjort Andersen, RS CoastCare ApS, rs@rscoastcare.dk Lars Dyrløv Madsen, Region Midtjylland, larsdyrlov.madsen@ru.rm.dk (referent) Session 1 - Vision Lab Gruppen nåede frem til følgende visioner på området (nedenfor gengives nogle af tankerne på vejen frem til disse 3 pinde): Vision: - Halvdelen af Danmarks akvatiske og marine produktion baseres på bioøkonomiske driftsmetoder i Bæredygtig [i brundtlandsk forståelse] produktion og ilandtagning af akvatiske/marine produkter tidobles inden 2020, målt på: Proteiner og andre højværdistoffer N+P Jobs skabt/bibeholdt i vandkantsdanmark Vækst i ansatte Vækst i kr jobs i vandkantsdanmark findes indenfor marin/akvatisk bioøkonomi i Undervejs til formuleringen af visionen og delmålene var gruppen nød til at afgrænse hvilke ressourcer og definitioner, der var tale om: Her gik gruppen ud fra Region Midtjyllands definition af bioøkonomi: Bioøkonomi er et værdisystem, som kan udnytte og omsætte biomasse og biobaserede rest-, affalds- og biprodukter til varer med positiv miljø- velfærds- og økonomisk effekt. Bioøkonomien er udtryk for en helhedstankegang, som sikrer bæredygtig fornyelse af naturressourcer, som udskiller de mest værdifulde produkter fra biomassen først, og som sikrer, at hele biomassen forbruges og genanvendes. 1 af 6

2 Og Region midtjyllands principper og værdier som guider indsatsen: Vi sigter mod: - bæredygtighed (det ligeværdige hensyn til sociale, økonomiske og miljømæssige interesser, positive fodaftryk) - cirkulær økonomi ( mindst muligt eller intet går til spilde, når et produkt er udtjent. Alt går tilbage til producenten, eller tilbage til naturen, uden at den tager skade) - økologisk økonomi (vedligeholdelse og forbedring af de lokale, stedbundne naturressourcer ved (bioøkonomisk) produktion) - kaskadeprincippet (de mest værdifulde substanser af biomassen udskilles først og alt udnyttes) - sunde produkter og processer (i form af både fødevarekvalitet, ernæring, arbejdsmiljø, det omgivende miljø, ) - netværks- og samarbejdsorienteret innovationskultur (virksomheder, vidensinstitutioner og myndigheder er orienteret mod innovative løsninger og mod at innovation ofte pågår når man mødes i ligeværdige samarbejder på tværs af brancher, sektorer, fagområder, niveauer) Det betyder, at gruppen vil se på værdisystemer i relation til: biomasse fra kombi-opdræt (muslinger/tang, uanset om biomassen dannet som kompensation for udledninger til havmiljøet fra fiskeopdræt, landbrug eller kloak). biomasse fra discard-forbud (påbud om fuld ilandbringning af alt opfisket biomasse indføres i EU-fiskeri fra 1. januar 2015 (implementeres gradvist, hver fiskeritype for sig), således at der fremover bliver EU-forbud imod at smide undermålsfisk, ikke-målarter, opgradering og andet overbord). biomasse fra bi- og restprodukter fra forarbejdningsindustrien, der ikke omfatter de konventionelle fiske-, akvakultur- og skaldyrsprodukter, vi i dag anser for hovedformålet med industriens forarbejdning. systemeksport af grej, processer og organisering, samt viden om sammensætning af disse elementer. - Bør prioritere i forhold til at få så mange produkter ud af biomassen, der kommer fra de øverste lag i værditrekanten, dvs. farma og fødevarer før foder, energi og gødning. - Erhvervsbåret, altså fokus på allerede synlige business-cases, som virksomheder kan se potentialer i: Virksomheds- og markedsnært. - Ikke altid nemt at se så langt ud i fremtiden, må være åbent formuleret, så tager højde for nye biomasser/business-cases, som ikke er synlige/relevante i dag. Søstjernefiskeri var ikke muligt at forudse for få år siden. Hvad er der mest volumenmæssigt potentiale i at fokusere på? - Klassisk fiskeri? (fiskeri efter konsumfisk, industrifisk, skaldyr) (afskæret fra målarter og discard-mængder forbundet med dette fiskeri, som nu ilandtages) - Fiskeri efter/ilandtagning af nye arter? (søstjerner, søpunge, strandkrabber, vandmænd etc.) - Opdræt? Ingen kendte de egentlige mængder for status i dag i dansk fiskeri. Værd at få undersøgt. 2 af 6

3 - Man kunne fokusere på de marine proteinkilder, hvor det kræver innovation og forarbejdning at udnytte potentialet (indsatsen er ikke rettet mod primære konsumrettede biomasser). Herunder værdien ved at regenerere næringssaltene. - Fokusere på helhedstankegangen, hvor højværdiprodukterne tages ud først. - Hvordan skal potentialet løftes? - Har driveren for Hjarnø Havbrug-casen ikke været miljøkravene? Enighed herom. Innovationen var sket som følge af offentlig regulering. - Og kvalitetsprodukter, der kan sælges. - Paradigmeskifte, offentlige drivere, har skabt værdi i bredere dele af værdikæden og ikke kun kendte biomasser. Udestår tekniske udfordringer for at udløse det væsentlige potentiale. - Sammensætning af behov, krav og muligheder. - Ændringer i efterspørgslen af produkter og andre markeder kan påvirke. - Må heller ikke glemme behovet og mulighederne for at skabe/bibeholde fornuftige arbejdspladser i udkantsdanmark, i en tid hvor der mangler jobs, og der sker affolkning. - Der er enorme uudnytte muligheder i havet, udvide produktionsområder, muligheder for produktionsudvidelse af proteiner og højværdistoffer, som ikke kan udvides på land. - Det er en udvidelse af produktionsarealet med en faktor 10, hvis de nære havområder udnyttes i sammenligning med landarealerne alene. - Vi må have ressourceudnyttelsen bedst muligt ind i visionen. - Udnyttelse af nye Feed Stocks. - Stimuleres via reguleringen - Supplerende værdistrømme, ikke de konventionelle. - Bæredygtig udnyttelse af de stedbundne muligheder, i tæt samspil med naturen. - Lægge vægt på de tre ben i ordet bæredygtig: social/stedbundne, miljømæssige og økonomiske bæredygtighed. - Recirkulation af næringsstoffer. Stoffer føres tilbage på land. - Klassisk fiskeri er også ilandtagning af næringsstoffer. Skal meget fiskeri til, for at recirkulere 90% næring, især i lukkede områder som Limfjorden med stort vandopland. - Handlen med N+P-kvoter skal være mulig i forvaltningen. - Recirkulation af N+P ind i forvaltningen er vigtige stepping stones. - Huske på langsigtede præmisser, og at producentens vilkår skal være kendte i mange år fremover permanente tilladelser en forudsætning for langsigtede finansieringsmuligheder i grej. Lidt tal om blåmuslinger: Der fiskes årligt tons i konventionelt fiskeri efter muslinger i indre DK farvande tons produceres på liner årligt til human brug. Ukendt antal tons pt til ikke-human brug som følge af kompensationsopdræt. Forventeligt ekstra tons muslinger vil blive produceret årligt i kompensationsopdræt, hvis MIM giver lov til, at de ansøgte 12 ekstra ørred-havbrug i Danmark, der forudses at blive kompensationsopdræt. Session 2 - Roadmap Køreplan for at realisere visionen: Gruppen identificerede følgende væsentlige udviklinger, som skal ske, og de væsentligste barrierer, der skal overvindes, for at vi kan komme frem til visionen i tide: 3 af 6

4 Faktorer Politiske Timing Her og nu 1-5 år 5-10 år Trippel-helix samarbejde for at målrette sig mod udnyttelsen af potentialerne i marine og akvatiske ressourcer. Discard: Incitament for opsamling af diverse mængder Investering i F+U Adgang og facilitering til/af testfaciliteter og vidensformidling, matchmaking, netværk, kapitalformidling: Bassiner, grej, opstillinger, skalering etc. Lovgivning om biproduktforordning vedr. human- og dyrefoder-brug. Laksearter og gødning. Må indføre undtagelser, så visse typer af animalske produkter ikke skal varmebehandles. Ødelægger højværdistofferne. Økonomiske Samfundsmæssige Omsættelige N+P kvoter Offentlig medfinansiering af udvikling af ny forvaltning. Logistik og volumen: -nye ejer- og organiseringsformer -opbevaring af råvarer -Nye end-user produkter end i dag. Kapital/lån til teknologiudvikling Akvakulturklynge, sikrer: -Tests -Videndeling, netværk -Formidling -Uddannelse -Samarbejde Via Inbiom/Biocluster.dk? Innovationsdrivere til ny marin biomasse: -vedholdende offentlig prioritering af en indsats til udvikling. -rammebetingelser som nemt sikrer rentabilitet i processen. Teknologiske Tang: maskiner til vask, høst, såning etc. Muslinger: teknologi til nænsom pille skallen af. Procesudstyr Marin Spatial Planning (MSP): - inddrage alle lokale parter og interesseorganisationer - minimere konflikter - åbenhed, se havbrug etc. - incitamentstruktur - biologisk mangfoldighed Tang tørring Bioteknologisk viden om indholdsstoffer i forhold til processer Viden om spildevand fra processer: Hvad er der i, som vi Målbar vedholdende indsats 4 af 6

5 Miljømæssige Lovgivningsmæssige Discard? Miljømæssige effekter eksternaliteter om uønskede og ønskede virkninger Viden tilgængelig for forvaltning og virksomheder. Udvikle forvaltning af marine ressourcer, der understøtter implementering af bioøkonomi i kan udnytte? Biologiske fakta og skaleringsestimater/muligheder: - Hvor meget er bæredygtigt niveau? - Hvor meget når vi op på? - Hvor henne? - Hvornår? Sæson Samle udøvende forvaltninger vedr. tilladelse til udnyttelse af marine ressourcer ud fra helhedstankegang (Kystdir., Miljøstyr., Naturstyr., Fødevarestyr., NaturErhvervstyrelsen) Dyrkningstilladelsernes varighed skal stå mål med kapitalomkostningerne (længere end i dag, store anlægs etablering minimum år) Harmonisering af tidsgrænser for tilladelser, når de vedrører samme system/anlæg. Session 3 - Stepping Stones To do liste: De væsentligste trædesten/projekter/initiativer, der skal tages i prioriteret rækkefølge og af hvem, fra det ovenstående PESTEL-matrix. Gruppen fandt, at alle af de nedenstående prioriteter bør igangsættes samtidigt og på kort bane, da de er hinandens forudsætninger: Der er tale om en kontinuerlig, uendelig bølge! Hvad? Hvem? Hvornår? Omsættelige N+P kvoter Erhvervet påvirker RM og Staten. RM påvirker MIM og FVM Virkemiddelkatalog i forhold til Vandramme 2,0 vil formentlig indeholde forslag til dette, som knage for fremtidig finansieringsog organiseringsinstrument for kompensationsopdræt. Teknologisk udvikling Parterne og indholdet i 2015 og frem (kontinuerligt) indsatskatalogerne om udvikling af hhv. akvakultur og fiskeri, udarbejdet i regi af Region Nordjylland og Region Midtjylland 2014 med erhvervets parter. Kapital/lån til teknologisk udvikling Vækstfonde, venturefonde, EHFF Nu/snarest (kontinuerligt) Rammebetingelser: Der skal ske en regelsanering og Brancheorganisationer og de danske regioner skal indstille til af 6

6 harmonisering før de erhvervsudviklingsmæssige potentialer ved indsatserne kan udnyttes/høstes, og for at der kan hentes finansiering: -Harmonisere tilladelsernes varighed (finansiering ikke mulig med så forskellige (og korte) varigheder) -Biproduktforordningen (krav om høj varme/lang tid ødelægger højværdistoffer, og disses brug som human og husdyrs føde bør være mulig under specifikke omstændigheder) -Anprisningslovgivningen (indholdsstoffer anvendt i fødevarer bør kunne fremhæves mere, egenskaber og oprindelse, så man kan få værdi for dem i bioøkonomisk sammenhæng) -Fødevaresikkerhedslovgivning (der savnes retningslinjer vedr. tang; sporbarhedsafgrænsninger og opbevaringsproblematikker vedr. discard) Miljømæssige effekter Regeringen og konkret følgende styrelser/direktorater under MIM og FVM: Kystdirektoratet, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen m.fl. Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen Videns-institutioner skal afdække positive og negative eksternaliteter forbundet med udnyttelse af marine og akvatiske ressourcer i bioøkonomisk sammenhæng, herunder komme med viden til brug for Marine Spatial Planning (MSP) Hvilke parter, vil vi gerne inddrage næste gang?: Brancheorganisationer De øvrige danske regioner Miljøministeriet Fødevareministeriet Erhvervsstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Kystdirektoratet Miljøstyrelsen Naturstyrelsen Fødevarestyrelsen Flere vidensinstitutioner indenfor marine ressourcer (DTU-Aqua, AU-Bioscience, m.fl. /Lars Dyrløv Madsen af 6

Resumé. Strategisk workshop om bioøkonomi

Resumé. Strategisk workshop om bioøkonomi Resumé Strategisk workshop om bioøkonomi Torsdag 13. november 2014 1. Introduktion til strategiprocessen Som en del af Vækstforums gældende handlingsplan og den igangværende proces om udvikling af en vækst-

Læs mere

Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon

Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon Blå vækstområder i Guldborgsund Kommune Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon pdol@orbicon.dk 21347781 FN verdensmål 2030 Forbrug i EU Fokusområder Produktion af muslinger og tang Etablering eller

Læs mere

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det

Læs mere

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER Annette Bruhn seniorforsker Aarhus Universitet Institut for Bioscience AGENDA Produktion af tang Globalt Europa Danmark Norden Hvordan - udfordringer Anvendelse

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

2. Tilskudsordninger, der er i gang

2. Tilskudsordninger, der er i gang 2. Tilskudsordninger, der er i gang 10 Fælles indsatser indenfor fiskeriet 11 Fælles indsatser indenfor fiskeriet Formålet med at yde tilskud til projekter indenfor fælles indsatser fiskeri er, at bidrage

Læs mere

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER INTERESSANT KONFERENCE I GRENÅ AGENDA Hvad er tang? Hvad kan vi bruge det til? Hvad er mulighederne omkring Falster? Hvordan dyrker man tang? Hvordan samler man

Læs mere

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND

Læs mere

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Læs mere

FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE

FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE Michael Bo Rasmussen Annette Bruhn Der forekommer ca. 400 forskellige algearter i de danske farvande fordelt på hovedsagligt brun-, rød- og grønalger I en årrække

Læs mere

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.

Læs mere

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur 1 Om medier & miljø & eksperter & lobbyisme FEM er har et lige så hårdt liv som alle andre I bruger de forkerte eksperter: pindsvin i

Læs mere

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler

Læs mere

Disposition. Hvordan har vi arbejdet? Strategisk energiplanlægning 2012 - Bioøkonomi 2014 - Arbejder vi med SMART-specialisation?

Disposition. Hvordan har vi arbejdet? Strategisk energiplanlægning 2012 - Bioøkonomi 2014 - Arbejder vi med SMART-specialisation? Energi og Clean Tech Med bæredygtighed som drivkraft for erhvervsrettet systeminnovation Anne Mette S. Langvad AM.Langvad@ru.rm.dk www.regionmidtjylland.dk Disposition Historien 2007-2012 styrkeposition

Læs mere

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog

Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog Hvilke EU-processer bør danske aktører have særligt fokus på for at fremme udviklingen af bioøkonomien i Danmark Danmarks nationale bioøkonomipanel har på deres

Læs mere

Proteiner for fremtiden. Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet

Proteiner for fremtiden. Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet Proteiner for fremtiden Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet Hvordan bliver Danmark et foregangsland for bioøkonomi? Vision Indenfor 5 år kan alternative danske proteinprodukter med bedre miljøog klimaaftryk

Læs mere

Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse

Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse Karen Hamann (Erik Fog, SEGES) IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 17. September

Læs mere

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter

Læs mere

Status FFI Fødevarerådet Lars Visbech Sørensen, Formand FFI.

Status FFI Fødevarerådet Lars Visbech Sørensen, Formand FFI. Status FFI 6.2.2015 Fødevarerådet Lars Visbech Sørensen, Formand FFI Future Food Innovation Skabe vækst og arbejdspladser i Region Midtjylland udvikle nye fødevarer, emballage eller teknologi i samarbejdsrelationer.

Læs mere

Daka ReFood FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD

Daka ReFood FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD KORT FILM OM DAKAREFOOD Daka ReFood indsamler og genanvender madaffald og brugt fritureolie fra fødevareindustrien, detailhandel, restauranter og storkøkkener. Det

Læs mere

Præsentation af projekt Grøn omstilling i dansk akvakultur ved overgang til recirkulering (i daglig tale: GODAOR) Formål:

Præsentation af projekt Grøn omstilling i dansk akvakultur ved overgang til recirkulering (i daglig tale: GODAOR) Formål: Præsentation af projekt Grøn omstilling i dansk akvakultur ved overgang til recirkulering (i daglig tale: GODAOR) Formål: Projektets overordnede formål er at formidle og sprede videnskabelig viden og praksis

Læs mere

INSEKTER SOM PROTEINKILDE

INSEKTER SOM PROTEINKILDE INSEKTER SOM PROTEINKILDE Lars Lau Heckmann, Teknologisk Institut Plantekongres 17-18. jan. 2017 Potentiale FAO anslår, at fødevareproduktionen skal stige med mindst 70% for at kunne brødføde verden i

Læs mere

Fremtiden for opdræt af skaldyr. Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter

Fremtiden for opdræt af skaldyr. Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter Fremtiden for opdræt af skaldyr Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter Baggrunden for produktion af skaldyr I 2001 vedtog Limfjordssamarbejdet sammen med Fødevareministeriet og Miljøministeriet følgende

Læs mere

Tilskudsordninger under EU s Hav og Fiskerifond (EHFF)

Tilskudsordninger under EU s Hav og Fiskerifond (EHFF) Tilskudsordninger under EU s Hav og Fiskerifond (EHFF) Koordinatortræf 28 november 2018 Poul Tørring. Facilitator EHFF EHFF mål og midler 1. Overordnet mål at fremme vækst i økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt

Læs mere

Mission ENORM s mission er at producere insekter, der kan genanvende reststrømme fra vores fødevareindustri og upcycle disse til værdifulde ingrediens

Mission ENORM s mission er at producere insekter, der kan genanvende reststrømme fra vores fødevareindustri og upcycle disse til værdifulde ingrediens Mission ENORM s mission er at producere insekter, der kan genanvende reststrømme fra vores fødevareindustri og upcycle disse til værdifulde ingredienser som protein, fibre og fedt i fødevarekvalitet. Ingredienserne

Læs mere

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og

Læs mere

Temadag 1: Vær med til at forme regionens nye satsning på bioøkononomi

Temadag 1: Vær med til at forme regionens nye satsning på bioøkononomi Temadag 1: Vær med til at forme regionens nye satsning på bioøkononomi Koldkærgaard den 13. november 2014 Referat fra Workshop 2: Fra grøn biomasse til foderprotein og energi Facilitator: Knud Tybirk,

Læs mere

De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut

De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut Hvorfor bioøkonomi? De globale udfordringer: Voksende verdensbefolkning Forbrug

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Cirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge. Projektchef, Kitt Bell Andersen

Cirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge. Projektchef, Kitt Bell Andersen Cirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge Projektchef, Kitt Bell Andersen Værdikæden i fødevaresektoren Primærsektor Slagtedyr Mælk Planteavl Pels Æg, gartneri & akvakultur osv. Forarbejdning Slagterier

Læs mere

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering Projekt under Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Anne Christine Steenkjær Hastrup Sektionsleder

Læs mere

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Dansk akvakulturs forsknings- Indledning Moderne akvakultur er et videnbaseret erhverv understøttet af udvikling og forskning. Det bidrager til at sikre en bæredygtig vækst, og det styrker fødevarekvaliteten

Læs mere

INFORMATIONSMØDE Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet

INFORMATIONSMØDE Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet PROGRAMMET Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) støtter : bæredygtighed og vækst tæt samarbejde mellem forskning og erhvervslivet.

Læs mere

- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse

- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse Ny GUDP-strategi - Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

MUDP handlingsplan for december 2018

MUDP handlingsplan for december 2018 MUDP handlingsplan for 2019 20.december 2018 Bestyrelsen for det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) udstikker i denne handlingsplan rammerne for indsatsen i 2019. MUDP handlingsplanen

Læs mere

STRATEGI Sektor for Økologi

STRATEGI Sektor for Økologi STRATEGI Sektor for Økologi 2018-2020 Landbrug & Fødevarer Strategi Landbrug & Fødevarer VISION NYE VEJE TIL VÆKST I BALANCE Landbrug & Fødevarer vil styrke fødevareklyngens indtjening og forøge værdien

Læs mere

Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland

Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland 1. Baggrund Vækstforum søger efter en operatør til at udmønte Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2012/2295(INI) 5.3.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om Nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa (2012/2295(INI)) Udvalget

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

A. Navn på partnerskabet (med angivet ansvarlig organisation) TANG (Aarhus Universitet (AU))

A. Navn på partnerskabet (med angivet ansvarlig organisation) TANG (Aarhus Universitet (AU)) A. Navn på partnerskabet (med angivet ansvarlig organisation) TANG (Aarhus Universitet (AU)) B. Projekttitel HAVgrøder nye bæredygtige afgrøder fra havet C. 2 linjers kort beskrivelse af ideen/projektet

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

KORTLÆGNING AF DANSKE STYRKEPOSITIONER: BIOØKONOMI GODT FOR MILJØET OG GODT FOR FORRETNINGEN

KORTLÆGNING AF DANSKE STYRKEPOSITIONER: BIOØKONOMI GODT FOR MILJØET OG GODT FOR FORRETNINGEN KORTLÆGNING AF DANSKE STYRKEPOSITIONER: BIOØKONOMI GODT FOR MILJØET OG GODT FOR FORRETNINGEN Indhold 3 Samarbejde skaber vækst Styrkepositioner skaber vækst Danske virksomheder kan bryste sig af at være

Læs mere

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Det Nationale Bioøkonomipanel Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse fra Det Nationale Bioøkonomipanel September 2014 Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse

Læs mere

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende

Læs mere

Rapport: Strategisk workshop II om bioøkonomi. Onsdag den 11. marts 2015

Rapport: Strategisk workshop II om bioøkonomi. Onsdag den 11. marts 2015 Rapport: Strategisk workshop II om bioøkonomi Onsdag den 11. marts 2015 Indhold 1. Introduktion til strategiprocessen... 3 2. Region Midtjylland: Definition og overordnet vision for bioøkonomien... 3 Region

Læs mere

Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019

Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019 Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019 Nye råvarer: Organisk affald Husholdningsaffald kan det komme på marken Hvordan udvikler markedet sig ved Forenings formand Sune Aagot Sckerl Indhold Kort præsentation

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI

FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI DANSK SKALDYRCENTER UDNYTTER FJORDENS NATURLIGE RESSOURCER I Limfjorden er vækstbetingelserne for skaldyr optimale. I fjorden er der mange næringssalte

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Status på Bioøkonomi forprojekt i Region Midtjylland

Status på Bioøkonomi forprojekt i Region Midtjylland Status på Bioøkonomi forprojekt i Region Midtjylland Igennem de senere år er begreber som det biobaserede samfund og bioøkonomi blevet anvendt mere og mere. Bioøkonomi er baseret på biomasse fra primærproduktionen

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Center for Fiskeri/ ANBO Sagsnr.: 13-7400-000040 Dato: 17. september 2013 Referat af møde i Muslingeudvalget

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF Bekendtgørelsen indeholder 4 tilskudsordninger, der i 2015 var udstedt i 4 separate bekendtgørelser. Den

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe

Læs mere

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle

Læs mere

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE - DEFINITION Biomasse fra det akvatiske miljø Makroalger (tang) dyrket tang høstet tang opskyl N, P industrielle restprodukter (fx hydrocolloid

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Økologiske fisk og muslinger i Foodservice - indlæg af Villy J. Larsen, Chefkonsulent hos Dansk Akvakultur

Økologiske fisk og muslinger i Foodservice - indlæg af Villy J. Larsen, Chefkonsulent hos Dansk Akvakultur Økologiske fisk og muslinger i Foodservice - indlæg af Villy J. Larsen, Chefkonsulent hos Dansk Akvakultur Fisk og Det økologiske spisemærke Øko-opdræt tælles med som økologisk Konventionel opdræt tæller

Læs mere

Løsninger til fremtidens landbrug

Løsninger til fremtidens landbrug STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en

Læs mere

Det Nationale Bioøkonomipanel

Det Nationale Bioøkonomipanel Det Nationale Bioøkonomipanel Lasse Juul-Olsen Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet Temadag om grøn bioraffinering nye muligheder 31. August 2017 Det Nationale Bioøkonomipanel 2013-2016 Se i øvrigt

Læs mere

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af bekendtgørelse om fælles indsatser fiskeri, fælles indsatser akvakultur samt fiskeri, natur og miljø

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af bekendtgørelse om fælles indsatser fiskeri, fælles indsatser akvakultur samt fiskeri, natur og miljø Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af bekendtgørelse om fælles indsatser fiskeri, fælles indsatser akvakultur samt fiskeri, natur og miljø Bekendtgørelsen indeholder tre tilskudsordninger. Den erhvervsøkonomiske

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Handlingsplan Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Handlingsplan Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram Handlingsplan 2012 Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet Indledning Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed

Læs mere

God ledelse og styring i Region Midtjylland

God ledelse og styring i Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

Bioteknologisk Nonfood forskningsstrategi

Bioteknologisk Nonfood forskningsstrategi Bioteknologisk Nonfood forskningsstrategi V/ chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Landbrugsraadet Idéforum for Planteavl 25. maj 2005 Biotek nonfood forskningsstrategi Formål Fremme udforskningen af biologiens

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00221/ dep sagsnr:28109 Den 20. oktober 2014 FVM 329 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Introduktion til medfinansiering fra Regionalfonden. v/ Hans Henrik Nørgaard

Introduktion til medfinansiering fra Regionalfonden. v/ Hans Henrik Nørgaard Introduktion til medfinansiering fra Regionalfonden v/ Hans Henrik Nørgaard Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Knap 1.400 mio. kr. i 2014-2020 Godt 700 mio. kr. tilbage Styrke vækst og udvikling i hele

Læs mere

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015 Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015-7. September 2015 - Mathilde Aagaard Sørensen, Naturstyrelsen Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program (MUDP) Tilskud til fremme

Læs mere

Dansk fødevareforskning - et fundament for fremtidig vækst

Dansk fødevareforskning - et fundament for fremtidig vækst Ole Linnet Juul et fundament for fremtidig Branchedirektør Ole Linnet Juul DI Fødevarer Væksten skal tilbage Udviklingen i BNP Mia. kr., kædede 2005-priser, sæsonkorrigeret Mia kr. 1650 Mia kr. 1650 1600

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Bæredygtighed og vækst baseret på Vugge til Vugge konceptet

Bæredygtighed og vækst baseret på Vugge til Vugge konceptet Jasper Steinhausen Sustainable Business Developer Cradle to Cradle Certified Consultant COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Lyngby Telefon 4597 2211 Direkte 4597 1812 Mobil 2135 1029 E-mail jase@cowi.dk http://www.cowi.dk

Læs mere

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt

Læs mere

Seminar om tilskudsordningerne under Hav- og Fiskerifonden

Seminar om tilskudsordningerne under Hav- og Fiskerifonden Seminar om tilskudsordningerne under Hav- og Fiskerifonden 12. oktober 2017 Dagsorden 1. Hav- og fiskeriudvikling 2014-2020 mål og midler 2. Tilskudsordninger, der er i gang a) Fælles indsatser indenfor

Læs mere

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%

Læs mere

God ledelse og styring i Region Midtjylland

God ledelse og styring i Region Midtjylland God ledelse og styring i God ledelse og styring i Til alle ledere og medarbejdere ligeværdig dialog. Vi er alle forpligtede til at Demokratisk udgangspunkt Vi ønsker en god tone, respekt og ordentlig-

Læs mere

GUDP-KONFERENCE 30.10.2014 SÆRLIGE DANSKE KONKURRENCEPARAMETRE GRITH MORTENSEN OG MORTEN WÜRTZ CHRISTENSEN

GUDP-KONFERENCE 30.10.2014 SÆRLIGE DANSKE KONKURRENCEPARAMETRE GRITH MORTENSEN OG MORTEN WÜRTZ CHRISTENSEN GUDP-KONFERENCE 30.10.2014 SÆRLIGE DANSKE KONKURRENCEPARAMETRE GRITH MORTENSEN OG MORTEN WÜRTZ CHRISTENSEN Hvad? Fremover vil de kvalitative parametre dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, sundhed, arbejdsmiljø

Læs mere

Diskussionsoplæg: Regulering af virksomhedernes

Diskussionsoplæg: Regulering af virksomhedernes Diskussionsoplæg: Regulering af virksomhedernes dataanvendelse Disruptionrådets sekretariat September 2018 Bør det være nemmere for virksomheder at høste og genanvende data til udvikling af nye innovative

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

Hvorfor er verdensmålene relevante for bæredygtig jordhåndtering?

Hvorfor er verdensmålene relevante for bæredygtig jordhåndtering? Hvorfor er verdensmålene relevante for bæredygtig jordhåndtering? Bente Villumsen, enhedsleder Bæredygtig og lovlig jordhåndtering ATV Jord og Grundvand 9. april 2019 Hvorfor giver det mening at sætte

Læs mere

Victor Energy Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept

Victor Energy Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept For virksomheden projects har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business Fokuseret Værdikædesamarbejde været et startskud

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Dagsorden for møde i Danske Havnes Fiskerihavnsudvalg

Dagsorden for møde i Danske Havnes Fiskerihavnsudvalg Dagsorden for møde i Danske Havnes Fiskerihavnsudvalg onsdag den 30. april 2014 kl. 15.00-18.30 i forbindelse med Fiskerihavnsudvalgets studietur til Portugal og Spanien Indholdsfortegnelse Punkt 0 Meddelelser

Læs mere

GUDP I INNOVATIONSLANDSKABET

GUDP I INNOVATIONSLANDSKABET GUDP-KONFERENCE 30.10.2014 GUDP I INNOVATIONSLANDSKABET BIRGITTE BRINCH MADSEN & BENT CLAUDI LASSEN GUDP i innovationslandskabet Tre vigtige emner: 1. Danmarks Innovationsfond og det øvrige nationale forsknings-

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Building Green 2016 Kontorchef Camilla Bjerre Søndergaard Globalt Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur Mål 11: Bæredygtige byer og samfund

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Den 12. juni 2007 J.nr.: Ref.: MKRO

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Den 12. juni 2007 J.nr.: Ref.: MKRO Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 12. juni 2007 J.nr.: 2007-00408 Ref.: MKRO REFERAT Vedr.: Møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 26. februar 2007 Deltagere: Birgit

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere