Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Skovsognets Vandværk, Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Skovsognets Vandværk, Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015"

Transkript

1 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Skovsognets Vandværk, Frederikssund Kommune Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

2 Titel: Redaktion: Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Skovsognets Vandværk, Frederikssund Kommune Lennart Straarup, Niels Peter Arildskov, COWI Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø År: 2015 Kort: Copyright Geodatastyrelsen Prototype: 4. udgave, version 2, april 2015 ISBN nr Må citeres med kildeangivelse. 2 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD

3 Indhold 1. Indledning Vandindvindingsstruktur Vandforsyning og kildeplads Andre vandindvindinger Grundvandsressourcen Gennemførte undersøgelser Grundvandsmagasiner og dæklag Geologiske og landskabsmæssige forhold Hydrostratigrafisk model Grundvandsmagasiner Dæklag Hydrologiske forhold Overfladerecipienter Vandbalance og potentialeforhold Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Grundvandskvalitet Grundvandsressourcens nitratsårbarhed Sammenfatning af grundvandsressourcen Arealanvendelse Arealanvendelse og planmæssige forhold Byer og råstofområder Beskyttede naturtyper Skov, skovrejsningsområder og SFL Landbrugsforhold Landbrugsbedrifter Potentiel nitratudvaskning Forureningskilder Kortlagte forureninger Øvrige forureningskilder Områdeafgrænsning Indvindingsoplande Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og områder med drikkevandsinteresser (OD) Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) Indsatsområder (IO) Sammenfatning af grundvandsmæssige problemstillinger Sammenfattende beskrivelse ved Skovsognet Vandværk Grundvandsmæssige problemstillinger ved Skovsognets Vandværk Referencer Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD 3

4 1. Indledning Denne redegørelse er udarbejdet af Naturstyrelsen som led i den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning i kortlægningsprojektet indvindingsoplande uden for OSD, Vestsjælland. Redegørelsen skal danne grundlaget for Frederikssund Kommunes efterfølgende udarbejdelse af indsatsplan til beskyttelse af grundvand til drikkevand. Det overordnede formål med grundvandskortlægningen og indsatsplanlægningen er, at den nuværende og fremtidige drikkevandsressource beskyttes, således at forsyningen med drikkevand fortsat kan baseres på simpel behandling af grundvandet. Indvindingsoplandet blev oprindeligt udpeget af det tidligere Frederiksborg Amt i Regionplan 2001 som ramme for kortlægning af Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. OSD blev udpeget, jf. vejledningen Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser /a/, i hele landet i Regionplan I det tidligere Frederiksborg Amt blev indvindingsoplande udenfor OSD dog fejlagtigt ophøjet/udpeget til OSD i Regionplan Det lille OSD omkring indvindingsoplandet til Skovsognet Vandværk er derfor nu slettet. Indvindingsoplandet som det blev udpeget i Regionplan 2001 er siden revideret i forbindelse med udarbejdelse af en BNBO-redegørelse i 2013 /8/, og det har fået dets endelige udformning i forbindelse med denne redegørelse, hvor der er beregnet et administrativt indvindingsopland. Grundvandskortlægningen og udpegningen af drikkevandsressourcer har lovhjemmel i vandforsyningslovens 11 og 11 a /b/. Grundvandskortlægningen varetages af staten (Naturstyrelsen), mens den efterfølgende indsatsplanlægning er hjemlet i vandforsyningslovens 13 /b/ og varetages af kommunerne. Af vandforsyningslovens 11 a fremgår hvilke områder der skal udpeges: 11 a. Miljøministeren fastsætter regler, hvorved der udpeges 1) områder med drikkevandsinteresser, 2) områder med særlige drikkevandsinteresser, 3) indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for områderne i nr. 2, 4) delområder inden for de områder, der er nævnt i nr. 2 og 3, som er særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening (følsomme indvindingsområder) med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening de anses for følsomme over for, og 5) delområder inden for de følsomme indvindingsområder, jf. nr. 4, på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne (indsatsområder). Der er den 19. september 2014 afholdt et møde med Frederikssund Kommune, Frederikssund Forsyning, Naturstyrelsen og COWI, hvor kortlægningen blev drøftet og kommunen og forsyningen redegjorde for Skovsognet Vandværks fremtid. Det blev på dette møde oplyst, at vandværket lukkes, når forhold omkring forsyningssikkerhed og tilladelser er på plads. Der foreligger ikke en fast tidsplan for nedlæggelse af vandværket. På mødet blev 4 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD

5 det derfor aftalt ikke at gennemføre nye undersøgelser eller beregninger i forbindelse med grundvandskortlægningen. Der er af denne grund ikke udført undersøgelser i oplandet i forbindelse med denne redegørelse, men der er tidligere bl.a. udført en geofysisk kortlægning i oplandet. Redegørelsen sammenfatter resultaterne fra alle tidligere undersøgelser, herunder grundvandsressourcens beliggenhed, kvalitet, naturlige beskyttelse, arealanvendelse og forureningskilder. Endvidere er der i denne redegørelse foretaget en afgrænsning af det administrative indvindingsopland og nitratfølsomme indvindingsområder. Der er som led i kortlægningen foretaget justeringer af OSD s rand. Inden for de nitratfølsomme indvindingsområder er der afgrænset indsatsområder. Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI) afgrænses for sandjorde inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Afgrænsningen af SFI er dog ikke en del af nærværende rapport. Baggrunden for afgrænsningen findes i Naturstyrelsens rapporter fra februar 2015: Sandjordes følsomhed overfor udvaskning af sprøjtemidler og indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder. Rapporterne kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside (fanebladet Vandmiljø > Vand i hverdagen og efterfølgende valg af Drikkevand > Initiativer til rent drikkevand > Bedre beskyttelse af følsomme sandjorde mod sprøjtemidler ). Områdeafgrænsningerne er først formelt gyldige, når de er udpeget i en bekendtgørelse med hjemmel i vandforsyningsloven. Forud for vedtagelsen skal bekendtgørelsen offentliggøres i 8 uger. Redegørelsen bliver ikke opdateret i forhold til eventuelle ændringer som følger af høring af bekendtgørelsen. Efter høringen vedtages bekendtgørelsen med de endelige områdeudpegninger. Umiddelbart efter vedtagelsen vises områdeudpegningerne på Danmarks Miljøportal. Senest et år efter at kortlægningen er afsluttet skal kommunen udarbejde en beskrivelse af udkast til foranstaltninger rettet mod de direkte berørte parter, jf. indsatsplanbekendtgørelsens 4 /c/. Kortlægningen regnes for afsluttet når kommunen har modtaget den færdige redegørelse. Kortlægningsområdet omfatter indvindingsoplandet til Skovsognet Vandværk og det udgør i alt 0,95 km². På Figur 1-1 er vist indvindingsoplandet til vandværket samt vandværksplacering og vandværksboringer. På Figur 1-1 og på de efterfølgende figurer i redegørelsen, vises indvindingsoplandet, som det fremtræder, efter det er tilpasset kortlægningsresultaterne, se også kapitel 3. Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD 5

6 Figur 1-1 Indvindingsopland for Skovsognets vandværk. På kortet er vandværket og vandværksboringernes placering endvidere vist. Redegørelsen er opbygget således, at kapitel 2 beskriver vandindvindingsstrukturen i oplandet, mens kapitel 3 er et grundlæggende kapitel, som giver et regionalt overblik over områdets geologi og grundvandsforhold i bred forstand. Kapitel 4 redegør for arealanvendelsen og forureningskilderne, mens kapitel 5 omhandler de grundlæggende forudsætninger for de forskellige områdeafgrænsninger og -justeringer. Endelig er der i kapitel 6 givet en sammenfatning af grundvandsmæssige problemstillinger i indvindingsoplandet. Referencer til baggrundsmaterialet, lovgivningen og de respektive vejledninger følger efter kapitel 6. Referencerne for baggrundsmaterialet i form af de forskellige kortlægninger og undersøgelser er nummeret fortløbende med tal, mens referencerne for lovgivning og vejledninger er angivet med et bogstav. 6 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD

7 2. Vandindvindingsstruktur I dette kapitel beskrives den nuværende vandindvinding indenfor indvindingsoplandet. Indvindingsstrukturen har betydning for, hvordan grundvandsressourcen belastes. 2.1 Vandforsyning og kildeplads Redegørelsen omfatter alene Skovsognets Vandværk. Den tilladte indvindingsmængde og den aktuelle indvinding i 2014 fremgår af Figur 2-1. Vandforsyning/kildeplads Aktive boringer Tilladt indvinding (m³) Indvinding i 2014 (m³) Skovsognets Vandværk Figur 2-1 Vandværkets tilladte og aktuelle indvinding i Udviklingen i indvindingen i de sidste 20 år er vist på Figur 2-2. Der observeres et generelt fald i indvindingen gennem de sidste 20 år. Figur 2-2 Årlig indvindingsmængde for vandværket. 2.2 Andre vandindvindinger Inden for oplandet findes ikke øvrig indvinding af vand. Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD 7

8 3. Grundvandsressourcen Kapitel 3 er en gennemgang og sammenstilling af de eksisterende kortlægningsresultater. Der tages udgangspunkt i følgende emner: Grundvandsmagasiner og dæklag Hydrologiske forhold Grundvandskvalitet Dataene sammenstilles til en samlet vurdering af ressourcen, herunder sårbarheden af denne. Indledningsvis gennemgås kortlægningsgrundlaget, som består af kortlægningsresultaterne fra de forskellige kortlægninger og modeller, der er udført og opstillet i oplandet. 3.1 Gennemførte undersøgelser Denne redegørelse bygger på en lang række nye og tidligere data og undersøgelser. Her er kort beskrevet de undersøgelser, der er udført i oplandet i anden forbindelse end statens afgiftsfinansierede grundvandskortlægning, da statens grundvandskortlægning i oplandet alene omfatter udarbejdelse af en trin 1 rapport /9/ og denne redegørelse. Der kan læses mere om metoder, data og resultater i de rapporter, der nævnes i referencelisten. Rapporterne kan findes i GEUS rapportdatabase: (fanebladet Data og kort og efterfølgende valg af Database med grundvandsrapporter ). De geofysiske data, boringsoplysninger og vandkemi kan ligeledes findes på GEUS s hjemmeside: (fanebladet Data og kort og efterfølgende valg af National geofysisk database (GERDA) eller valg af National boringsdatabase (Jupiter) ). Endelig kan de hydrostratigrafiske og hydrologiske modeller findes på GEUS s hjemmeside: (fanebladet Data og kort og efterfølgende valg af Model-databasen ). Den geografiske udbredelse af de gennemførte undersøgelser, som er refereret i det følgende, fremgår af Figur 3-1. Geofysiske kortlægninger Der er udført en geofysisk kortlægning i form af MEP målinger inden for oplandet. MEP er blevet målt på 6 strækninger med en samlet distance på 2,4 km /10/. MEP-undersøgelsen er ikke anvendt i forbindelse med kortlægningen af dæklag, magasiner og magasinbund, da data ikke er indberettet til den nationale geofysiske database (GERDA). MEP er en fladedækkende kortlægningsmetode, der er nøjagtig i forhold til de overfladenære lag. Metoden viser fordeling af ler og sand under jordoverfladen. 8 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD

9 Geologisk og hydrostratigrafisk model Alle digitale data er sammenstillet i et Geoscene 3D projekt omkring Skovsognet Vandværk og anvendt til opstilling af den konceptuelle geologiske forståelse for det nordlige Hornsherred. Lag fra den hydrostratigrafiske model for Sjælland (sjnova) er importeret og danner grundlag for den geologiske og hydrostratigrafisk tolkning i oplandet til vandværket. Novanamodellen er opdateret 27. feb (GEUS) og er derved nyeste udgave. Alle eksisterende og færdigudarbejdede geologiske modeller er derved indarbejdet heri. Med den hydrostratigrafiske model har det bl.a. været muligt at afgrænse grundvandsmagasiner og vurdere dæklagene (lertykkelseskort). Hydrologisk strømningsmodel På baggrund af den hydrostratigrafiske model er der opstillet en grundvandsmodel /7/, der senere er opdateret i 2013 /8/ i værktøjet Visual MODFLOW classic Modellen er bl.a. anvendt til at bestemme indvindingsoplandet. Figur 3-1 Kort over de geofysiske undersøgelser, der er udført i oplandet. Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD 9

10 3.2 Grundvandsmagasiner og dæklag Et af de væsentligste resultater fra den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning er afgrænsningen af grundvandsmagasinerne og deres dæklag. Vurderingerne bygger i høj grad på den hydrostratigrafiske model og grundvandsmodellen, der er opstillet for Frederikssund Kommune. Geologiske og landskabsmæssige forhold De geologiske aflejringer af sand og ler udgør oplandets grundvandsmagasiner og beskyttende dæklag. Derfor er kendskab til aflejringernes fordeling vigtig for de hydrologiske strømningsmønstre, den konkrete mulighed for vandindvinding og for bestemmelse af grundvandets sårbarhed. Desuden er sedimenternes fysiske og mineralogiske forhold vigtige for grundvandsstrømningen og vandkemien. Ud over den nuværende opbygning er det vigtigt at kende lagenes dannelseshistorie, da det kan forklare hydrologiske og vandkemiske problemstillinger. Landskabet og de terrænnære jordlag På Figur 3-2 er topografien omkring oplandet vist. Det ses, at terrænet ligger mellem kote +5 og +20. Figur 3-2 Højderelief omkring oplandet til Skovsognets Vandværk. Fra Danmarks Digitale Højdemodel /1/. 10 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD

11 Nedenfor vises de terrænnære jordlag, som de er tolket af GEUS, /2/, se Figur 3-3. Jorden er domineret af moræneler, smeltevandssand og ferskvandssand. Figur 3-3 Jordartskortet 1: for Skovsognets Vandværk /2/. Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD 11

12 Et oversigtkort for den geomorfologiske tolkning ses på Figur 3-4. Som følge af den glaciale udvikling domineres den geomorfologiske opbygning af Hornsherred af randbakker, der markerer udbredelsen af flere isfremstød under sidste fase af Weichsel istiden. Landskabet er dannet i istiden, Weichsel, hvor Bælthavsisstrømmen har overskredet det Ungbaltiske Fremstøds bakkede terræn og dannet markante israndslinjer i den østlige del af Hornsherred. Inden for oplandsgrænsen findes morænelandskab med et højdedrag i den sydvestlige del. Figur 3-4 Uddrag af Per Smeds landskabskort over Danmark, /3/ 12 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD

13 Prækvartæret De prækvartære aflejringer omkring oplandet til Skovsognets Vandværk stammer fra Danienperioden og udgøres af Bryozokalk. Overfladen på de prækvartære aflejringer kan findes i Figur 3-5. Det ses, at overfladen ligger mellem kote -30 og -20. Figur 3-5 Prækvartæroverfladen fra grundvandsmodellen i og omkring indvindingsoplandet til Skovsognets Vandværk /7/. Kvartæret I løbet af den sidste istid dækkede Bælthavsisstrømmen hele oplandet og det er denne isstrøm, der har dannet det nuværende landskab. Mægtigheden af de kvartære lag i oplandet er ca. 40 m og heraf udgør lerlagene mellem 5 og 20 m. Hydrostratigrafisk model Der er anvendt de hydrostratigrafiske fra Sjællandsmodellen (NOVANA) til beskrivelse af de geologiske forhold ved Skovsognet Vandværk. Den hydrostratigrafiske model består af otte lag. Øverst findes på skift fire lerlag (KL1-KL4) og tre sandlag (KS1-KS3), hvorefter der under det nederste lerlag ligger et kalklag. Grundvandsmodellen, der er baseret på den hydrostratigrafiske model, er opsat af Niras A/S i 2012 og indeholder samme lag som den hydrostratigrafiske model. Grundvandsmagasiner Skovsognet Vandværk indvinder vand fra 2 boringer, DGU nr og Boring er filtersat i kalken, mens DGU nr er filtersat i det mellemste sandlag, KS2. Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD 13

14 Med udgangspunkt i lagene fra den hydrostratigrafiske model er udbredelsen af det øverste primære grundvandsmagasin gennemgået nedenfor. Udbredelsen af KS2 er vist på Figur 3-6. Det ses, at laget generelt er 3-20 m tykt indenfor oplandsgrænsen tykkest i den nordlige del. Figur 3-6 Udbredelse og tykkelse af KS2 i og omkring indvindingsoplandet til Skovsognets Vandværk. På kortet er endvidere vist vandværksboringen i KS2. 14 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD

15 Dæklag Med udgangspunkt i modellagene fra den hydrostratigrafiske model er udbredelsen og tykkelsen af dæklagene over KS2 beskrevet og præsenteret. Vandværket indvinder også fra kalken, men da sårbarhedsvurderingen kun foretages for KS2, beskrives kun dæklag over dette magasin. KS2 dækkes af lerlagene KL1 og KL2 og den samlede tykkelse af disse fremgår af Figur 3-7. Som det fremgår af figuren, er den akkumulerede lertykkelse mellem 5 og 30 m indenfor oplandsgrænsen. De tyndeste lerlag findes i den nordøstlige del af oplandet, mens der omkring boringen i KS2 er m ler. Figur 3-7 Akkumuleret lertykkelse over KS2 i og omkring indvindingsoplandet til Skovsognets Vandværk. Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD 15

16 3.3 Hydrologiske forhold Beskrivelsen af de hydrologiske forhold i området omfatter en beskrivelse af overfladerecipienterne, herunder navnlig vandløbene, samt en beskrivelse de potentiale- og strømningsmæssige forhold i grundvandsmagasinerne. Beskrivelsen bygger på Jupiter data, Naturstyrelsens temakort med bl.a. vandløb og ikke mindst på den grundvandsmodel, der er opstillet for området. Overfladerecipienter Grundvandsudstrømning til vandløb og søer har sammen med de topografiske forhold betydning for trykniveauet i grundvandet og dermed strømningsretningen af grundvandet. Vandløbenes beliggenhed fremgår af Figur 3-8. Det ses, at der ikke findes hverken vandløb eller målestationer indenfor oplandet, så mængden af data er begrænset for området. I det omfang der findes data, er vandløb og søer medtaget i simuleringerne i grundvandsmodellen. Dvs. der tages hensyn til udvekslingen af vand mellem grundvandssystemet og overfladevandssystemet, og eventuelle afstrømningsmålinger har indgået direkte i kalibreringen af modellen. Figur 3-8 Vandløb og søer i og omkring indvindingsoplandet til Skovsognets Vandværk. Vandløb og vandløbsdata fra Orbicon, mens temaet med søer er hentet fra Miljøportalen. 16 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD

17 Vandbalance og potentialeforhold Der er i 2012 opstillet en grundvandsmodel for Frederikssund Kommune /7/, hvor der er opstillet en vandbalance for en indvindingsmængde, der svarer til den tilladte indvinding. Figur 3-9 viser grundvandsdannelsen til KS2 i og omkring indvindingsoplandet til Skovsognet Vandværk i det tilfælde, hvor indvindingen svarer til den tilladte indvinding. Grundvandsdannelsen til magasinet er ret høj, generelt rangerende fra 100 til 300 mm/år over det meste af oplandet. Der er ikke negativ grundvandsdannelse, svarende til opadrettet gradient, indenfor oplandsgrænsen. Grundvandsdannelsen er udtrukket af grundvandsmodellen. Figur 3-9 Grundvandsdannelse til KS2 i og omkring indvindingsoplandet til Skovsognets Vandværk. Positive værdier angiver grundvandsdannelsen i mm/år. Negative værdier viser opadrettet grundvandsstrømning. Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD 17

18 Grundvandpotentialet (trykniveau) for KS2 er ligeledes beregnet med grundvandsmodellen og fremgår af Figur Figur 3-10 viser en grundvandsstrømning fra et potentialetoppunkt i Fællesskov ud mod Isefjord i sydvestlig retning. Potentialet i den nordlige del af oplandet ligger omkring kote +7, mens det i den sydvestlige del ligger omkring kote +3. Ud mod kysten ligger grundvandspotentialet i 0, da det påvirkes af havniveauet. Figur 3-10 Simuleret grundvandspotentiale (kote) i KS2 i og omkring indvindingsoplandet til Skovsognets Vand værk. Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande 18 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD

19 Med udgangspunkt i opdateringen af den opstillede grundvandsmodel /8/ er der beregnet et indvindingsopland for vandværket. Indvindingsoplandet omfatter de arealer, hvor modellen viser, at der strømmer grundvand til vandværkets indvindingsboringer. Størrelsen af indvindingsoplandet er afhængig af indvindingsmængdens størrelse. Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde. I redegørelsens figurer er vist det administrative indvindingsopland. Det administrative indvindingsopland er en afgrænsning af det fuldt udviklede indvindingsopland ved max. 200 års transporttid for de vandpartikler, der strømmer i de vandmættede jordlag hen mod boringerne tillagt en bufferzone på 300 m omkring indvindingsboringerne og én cellebredde i grundvandsmodellen i de øvrige dele af oplandene jf. GeoVejledning nr. 2 /g/ og præcisering af denne, /i/. Det svarer til en buffer på 100 m. Begrebet administrative oplande er indført for at sikre en robust udpegning af indvindingsoplande, der med relativt stor sikkerhed dækker over de virkelige oplande. Indvindingsoplandet er beregnet ved backward tracking af partikler fra indvindingsboringerne. Der er placeret et antal partikler pr. celle i alle beregningslag. Partiklerne repræsenterer vandpartikler i undergrunden og modelsimuleringen følger deres vej baglæns gennem grundvandsmagasinerne. Modellen er som nævnt kørt i 200 år for de administrative oplande. Indvindingsoplandet er afgrænset af det areal, som yderkanten af partikelbanerne beskriver mellem indvindingsboringerne og grundvandsspejlet. Udpegning af de områder, hvor grundvandet er mere end 200 år om at strømme hen til indvindingsboringerne, er ikke omfattet af nærværende redegørelse. 3.4 Grundvandskvalitet Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af alle de påvirkninger, vandet har været udsat for på vejen fra terrænoverfladen til boringens filter. Den kemiske sammensætning af en vandprøve afspejler derved indirekte vandets alder, dæklagenes beskaffenhed og det geokemiske miljø generelt. I kapitel 6 er der givet en overordnet beskrivelse af væsentligste hovedstoffer, herunder de hovedstoffer og miljøfremmede stoffer, der kræver opmærksomhed i forhold til grundvandskvaliteten inden for oplandet. Kapitlet indeholder ligeledes en beskrivelse af de grundvandskvalitetsmæssige problemstillinger i indvindingsoplandet. Beskrivelsen bygger på tolkninger af data udtrukket af Jupiter analysedata i juni Grundvandsressourcens nitratsårbarhed Grundvandsmagasinernes sårbarhed vurderes i forhold til nitrat. Der tages udgangspunkt i det øverste primære grundvandsmagasin, hvorfra hovedparten af drikkevandet indvindes, dvs. KS2 i oplandet til Skovsognets Vandværk. Det primære magasin er defineret som det magasin, hvor fremtidens drikkevandsressource findes. Flere steder fungerer dette magasin også som nuværende drikkevandsressource. Vurderingen af det primære magasins sårbarhed bygger på zoneringsvejledningens principper for fastlæggelse af nitratsårbarhed, der bl.a. bygger på dæklagsegenskaberne (lertykkelser) og vandkvaliteten /d/ og Naturstyrelsens notat om sårbarhedsvurdering og afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder /e/, se Figur Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD 19

20 Nitratsårbarhed Lille Nogen Egenskaber for dæklag og grundvandsmagasin Dæklag af fed grå ler eller glimmerler eller Dæklag med højt organisk indhold, evt. brunkul eller Tykkelse af reducerede (grå)sammenhængende lerdæklag > 15 m eller Reduceret magasinbjergart med indhold af organisk materiale, pyrit og evt. brunkul. Dæklag af oxideret sand med slirer af silt og ler eller Dæklag af reduceret, gråt sand eller gråt/gråsort sand med lignit eller pyrit eller Tykkelse af reducerede (grå), sammenhængende lerdæklag er 5 til 15 m eller Reduceret magasinbjergart. Grundvandskvalitet Grundvand fra methanzonen og fra jern- og sulfatzonen. Vandtype C og D Grundvand fra jernog sulfatzonen. Vandtype C Stor Kun dæklag af oxideret, gulligt-gulbrunt sand og/eller ler eller Tykkelse af reducerede, sammenhængende lerdæklag < 5 m og Magasinbjergart uden større nitratreduktionspotentiale. Grundvand fra ilt- og nitratzonerne. Vandtype A og B Figur 3-11 Kriterier for nitratsårbarhedszoneringen. Opstillet ud fra Zoneringsvejledningen /d/. I det følgende redegøres for nitratsårbarhedsvurderingen af KS2 ud fra kriterierne i figur Der er foretaget en vurdering af dybden til redoxgrænsen, som adskiller de jordlag, der har opbrugt evnen til at nedbryde nitrat, fra de jordlag, som stadig har naturlige egenskaber, der kan nedbryde den nitrat, som siver ned fra overfladen. Dybden til denne grænse øges, i takt med at nitratreduktionskapaciteten i jorden opbruges. Dybden til redoxgrænsen er bestemt som den øverste dybde, hvor der sker et farveskift i jordlagene fra gullige, røde og brune farvenuancer til grålige, sorte, grønlige og grå farvenuancer. Fastlæggelsen af farveskiftet er foretaget ved en manuel gennemgang af alle borejournaler. De boringer, hvor farveskiftet ikke sikkert kan identificeres, fordi farvebeskrivelserne er mangelfulde eller tvetydige, er ikke medtaget. Baseret på farveskift i 5 boringer inden for indvindingsoplandet er den gennemsnitlige dybde til redoxgrænsen beregnet til 8,2 m. Denne værdi er anvendt ved bestemmelse af den reducerede lertykkelse. Den gennemsnitlige dybde er anvendt på grund af en beskeden spredning på værdierne (min. 5,0 m, max. 11,4 m). På figur 3-12 ses det akkumulerede, reducerede lerdæklag over KS2 ved Skovsognets Vandværk. Af figuren fremgår også redoxvandtyperne i magasinet. Grundvandet i indvindingsboringen DGU nr er klassificeret som redoxvandtype C1, men med forhøjet sulfatindhold og på grænsen til type C2. Den anden nu sløjfede - boring med indtag i det kvartære sandmagasin ( ) indeholdt ligeledes redoxvandtype C1, men ikke med forhøjet sulfat. Grundvandet er dermed reduceret, men med forhøjet sulfatindhold (68 mg/l) i indvindingsboringen. Den tidslige udvikling af grundvandets sulfatindhold er stabil, men det har tidligere ofte ligget over 70 mg/l, som er grænsen for redoxvandtype C2. Magasinet er beskyttet af 0-10 m reduceret ler i størstedelen af oplandet, og der er god overensstemmelse mellem vandtype og reduceret lerlag i oplandet. 20 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD

21 Figur 3-12 Tykkelse af reduceret ler over KS2 i indvindingsoplandet til Skovsognets Vandværk. Vandtyper i boringerne filtersat i KS2 er endvidere vist. Som det fremgår af ovenstående beskrivelse er der ikke uoverensstemmelser imellem den reducerede lertykkelse og de vandkemiske forhold. Det betyder, at den reducerede lertykkelse kan overføres direkte til nitratsårbarhed i oplandet jf. Figur Dvs. hvor den reducerede lertykkelse er mellem 0 og 5 m vurderes der at være stor nitratsårbarhed, 5 og 15 m ler giver nogen nitratsårbarhed, mens nitratsårbarheden vurderes at være lille i områder med mere end 15 m reduceret ler. Nitratsårbarheden er vist på Figur Der er generelt nogen eller stor nitratsårbarhed i hele oplandet, dog findes to små områder med lille nitratsårbarhed i den sydvestlige del. Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD 21

22 Figur 3-13 Sårbarhedsvurdering i forhold til nitrat i indvindingsoplandet til Skovsognets Vandværk. 3.6 Sammenfatning af grundvandsressourcen Landskabet er dannet i Weichsel istiden, Weichsel, og det består overvejende af sandaflejringer og randmorænelandskab. Vandværket indvinder vand fra 2 primære magasiner nemlig KS2 og Danienkalk. Der er generelt relativt tynde lerlag over det øverste primære magasin indenfor indvindingsoplandet. Grundvandet inden for indvindingsoplandet er generelt reduceret, og der er ikke fundet nitrat i boringer inden for oplandet. Et geologisk betinget højt indhold af NVOC kan udgøre et kvalitetsproblem, ikke mindst i kalkmagasinet, hvor alle analyser viser overskridelse af drikkevandskravet. Et ligeledes geologisk betinget let forhøjet fosforindhold i grundvandet er derimod uproblematisk for vandværket. Der foreligger ingen fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter i hverken indvindingsboringer eller afgangsvand. Det generelle tynde lerdæklag over det øverste primære magasin betyder, at der generelt er nogen eller stor nitratsårbarhed indenfor oplandet. 22 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD

23 4. Arealanvendelse I dette kapitel redegøres der for arealanvendelsen i indvindingsoplandet. Redegørelsen indgår sammen med resultaterne fra den øvrige kortlægning i en sammenfatning af problemstillinger i forhold til at beskytte grundvandet i området. 4.1 Arealanvendelse og planmæssige forhold Arealanvendelsen på landbrugsarealer og i byområder kan udgøre en forureningstrussel i forhold til grundvandet, mens skov- og naturarealer oftest vil medføre en god beskyttelse af grundvandet. I Indvindingsoplandet anvendes arealerne som vist på Figur 4-1. Anvendelsen består hovedsageligt af bebyggelse, skov og naturarealer. Figur 4-1 Arealanvendelsen i og omkring indvindingsoplandet til Skovsognets Vandværk. Kort10-data fra Geodatastyrelsen. Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD 23

24 Byer og råstofområder Byområder kan udgøre en potentiel forureningstrussel i forhold til grundvandet. Anvendelsen, opbevaringen og håndteringen af sprøjtemidler, olie og kemikalier samt eventuel udsivning fra kloaker udgør de største trusler over for grundvandet. På Figur 4-2 er vist de nuværende kommuneplanområder i og omkring oplandet. Det bebyggede areal er udlagt som sommerhusområde. Dog er der også landzone/opdyrket areal og rekreative områder indenfor indvindingsoplandets grænser. Der findes ingen områder med råstofinteresser inden for oplandet. Figur 4-2 Byområder i og omkring indvindingsoplandet til Skovsognets Vandværk. Data fra Plansystem.dk og Miljøportalen. 24 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD

25 Beskyttede naturtyper Beskyttede naturtyper er områder, som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Områderne omfatter heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og overdrev. Områderne yder som udgangspunkt en god beskyttelse af grundvandet, da de enten henligger som natur eller drives ekstensivt uden eller kun med begrænset brug af kvælstof og sprøjtemidler. Figur 4-3 viser, hvor der findes beskyttede naturtyper inden for oplandet. De beskyttede områder inkluderer overdrevsarealer i den sydlige del af oplandet og spredte søer i den centrale del af oplandet. Figur 4-3 Beskyttede naturtyper i og omkring indvindingsoplandet til Skovsognets Vandværk. Data fra Miljøportalen. Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD 25

26 Skov, skovrejsningsområder og SFL Skovarealer, bortset fra juletræskulturer, giver som udgangspunkt en god og langsigtet beskyttelse af grundvandet. Skovrejsningsområderne er derfor vigtige i forhold til indsatsplanlægningen. Naturstyrelsen administrer tilskudsordninger til skovrejsning. For yderligere oplysninger henvises til Naturstyrelsens hjemmeside På Figur 4-4 ses eksisterende skov og skovrejsningsområder i og omkring indvindingsoplandet. Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på baggrund af eksempelvis naturmæssige, kulturhistoriske, geologiske og landskabelige interesser, råstof-, vindmølle- og byudviklingsområder samt vejtekniske anlæg, der ikke er forenelige med skovrejsning. Skovrejsning i disse områder er derfor ikke tilladt. Ud over de skovområder, der allerede eksisterer i oplandet er skovrejsning uønsket overalt i oplandet. Figur 4-4 Eksisterende skov, skovrejsningsområder og områder hvor skov er uønsket i og omkring indvindingsoplandet til Skovsog nets Vandværk. Kort10-data fra Geodatastyrelsen (eksisterende skov) og Plansystem.dk (skovrejsning). 26 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD

27 De Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL) er udpeget af de tidligere amter, hvor ekstensiv og miljøvenlig landbrugsdrift i særlig grad vil være til gavn for miljøet og naturen. Inden for disse områder var det til og med 2006 muligt at få tilskud til en række miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). De sidste tilsagn til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger udløber i Inden for de Særligt Følsomme Landbrugsområder er MVJ ordningen erstattet af en række andre muligheder for at opnå støtte til en række miljøvenlige dyrkningsmuligheder. For oplysning om støttemulighederne indenfor SFL, og i øvrigt også indenfor Natura 2000 og de 3 beskyttede naturtyper, henvises til FødevareErhvervstyrelsens hjemmeside På Figur 4-5 ses de Særligt Følsomme Landbrugsområder. Dataene er hentet fra I oplandet findes kun SFL i forhold til naturområder. Disse områder er koncentreret i den sydlige del af oplandet og udgør næsten halvdelen af oplandsarealet. Figur 4-5 Særligt følsomme landbrugsområder (SFL) i og omkring indvindingsoplandet til Skovsognets Vandværk. Data fra Miljø portalen. Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD 27

28 4.2 Landbrugsforhold Dette afsnit indeholder en overordnet beskrivelse af landbrugsforholdene i oplandet. Beskrivelsen skal altså forstås som en screening af den potentielle belastning i området og ikke som grundlag for konkrete tiltag i mindre områder. Beskrivelsen bygger på landbrugsdata fra det generelle landbrugsregister (GLR) og Register for Gødningsregnskab. Placeringen af de enkelte bedrifter (punktdata) stammer fra de adresser som den enkelte bedrift har meldt ind i enten det centrale husdyrregister (CHR), Register for Gødningsregnskab eller Enkeltbetalingsordningen. Landbrugsdataene er som udgangspunkt registerdata fra år For beregningen af den potentielle nitratudvaskning er der dog tale registerdata for perioden De benyttede landbrugsdata er leveret til Naturstyrelsen af Conterra /5/. Ved punkttemaet er det væsentligt at være opmærksom på at hele bedriftens areal og dyrehold bliver gentaget på alle steder, hvor bedriften har aktiviteter (adresser). Landbrugsdata er dels koblet til en bedrift, det vil sige en punktplacering, dels til markblokke. Markblokke er en opdeling af landbrugsarealer i blokke, bestående af en eller flere marker. Grænserne følger typisk faste grænser i landskabet, som f.eks. hegn og vandløb. Bemærk dog at det kan variere fra år til år, hvilke marker, der indgår i en markblok samt at der i en markblok kan være marker tilhørende forskellige bedrifter. Landbrugsbedrifter Landbrugsbedrifter kan være potentielle forureningskilder både i forhold til fladekilder og til punktkilder. Fladekilder kan være udbringning af kvælstof, sprøjtemidler og andre miljøfremmede stoffer på marken. Punktkilder kan være opbevaringsfaciliteter til husdyrgødning (gyllebeholdere, møddingspladser, ajlebeholdere og markstakke), vaske-/fyldpladser for marksprøjter, olie- og drivmiddeltanke, værkstedsaktiviteter og spildevandsanlæg. På Figur 4-6 er vist fordelingen af landbrugsbedrifter i oplandet. Antallet af dyreenheder er beregnet ud fra gødningsregnskaberne. Bedrifter med ingen dyreenheder (DE) vil være planteavlsbrug eller små, ekstensive landbrugsbedrifter. Anvendelsen af sprøjtemidler vil som udgangspunkt være uafhængig af bedriftstype. For hver landbrugsbedrift foreligger der oplysninger om bl.a. dyreenhed og dyrket areal. En del af dyrkningsarealet kan ligge uden for et delområde eller et opland. Ligeledes kan bedrifter, der ligger uden for et delområde eller et opland, have dyrkningsarealer inden for områderne. Inden for oplandet findes ikke bedrifter med dyreenheder. 28 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD

29 Figur 4-6 Placeringen af landbrugsbedrifterne samt antal dyreenheder (DE) ved hver bedrift i og omkring indvindingsoplandet til Skovsognets Vandværk. Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD 29

30 Potentiel nitratudvaskning Den potentielle nitratudvaskning er den mængde nitrat, der med udgangspunkt i kvælstofoverskuddet og nettonedbøren principielt kan sive fra rodzonen ned mod grundvandet. Kvælstofoverskuddet beregnes ud fra gødningsregnskaberne, som er indberettet på bedriftsniveau. Det betyder, at opgørelserne, som er vist på markblokniveau, udgør det gennemsnitlige kvælstofoverskud for hele bedriften. Den potentielle nitratudvaskning fra rodzonen inden for de enkelte markblokke er beregnet som et gennemsnit for perioden Resultatet for oplandet til Skovsognet Vandværk fremgår af Figur 4-7. Det er i data fra Conterra /5/ angivet en gennemsnitlig potentiel nitratudvaskning på 0 mg/l for alle markblokkene i oplandet. Det er formentlig en fejl, og det skal der tages forbehold for. I forhold til denne redegørelsesrapport og det efterfølgende indsatsplanarbejde skal kortet udelukkende anvendes som en screening, der indikerer, hvor der kan være en potentiel risiko for stor nitratudvaskning, men på baggrund af den angivne gennemsnitlige potentielle udvaskning på 0 mg/l er kortets anvendelse begrænset. Figur 4-7 Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning opgjort på markblokniveau for perioden i og omkring indvin dingsoplandet til Skovsognets Vandværk. Data fra Conterra. 30 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD

31 4.3 Forureningskilder Forureningskilder omfattende V1- og V2-kortlagte arealer inden for indvindingsoplandet er bekrevet i kapitel 6. En række øvrige mulige forureningskilder er berørt i dette afsnit. Kortlagte forureninger Tidligere tiders brug af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier, håndtering af affald mv. betyder, at der på en række lokaliteter er forurenede grunde, hvorfra der sker eller kan ske udvaskning af forurenende stoffer til grundvandet. Det er Region Hovedstaden, der ifølge jordforureningsloven prioriterer kortlægning, undersøgelse og oprensning af punktkilder. Undersøgelserne og afværgeindsatserne i forhold til grundvand vil blive prioriteret af Regionen i forhold til den vurderede forureningsrisiko. Fremdriften i grundvandskortlægningen og kommunernes indsatsplaner for grundvand vil også være af væsentlig betydning for Regionens prioritering af indsatsen til sikring af grundvandsressourcen. Regionen kan også inddrage anden potentiel forureningspåvirkning samt udnyttelsesgraden og kvaliteten af grundvandsressourcen i sin prioritering. Jordforureningskortlægningen foregår på to niveauer. Vidensniveau 1 (V1) betyder, at der har været aktiviteter, som kan have medført forurening. Vidensniveau 2 (V2) betyder, at der er konstateret forurening, som kan udgøre en miljø- og sundhedsmæssig risiko. Region Hovedstaden har på nuværende tidspunkt ikke afsluttet kortlægningen af alle lokaliteter i kommunen, men inden for indvindingsoplandet til Skovsognets Vandværkfindes formentlig ikke flere forurenede grunde. Regionens kortlægning efter jordforureningsloven er dog en fortløbende proces. Ny viden kan derfor medføre, at der kommer lokaliteter til, som ikke tidligere har været omfattet af jordforureningslovens kortlægninger eller den offentlige indsats. Med udgangspunkt i data hentet på Miljøportalen i juni 2015, er placeringen af den ene forurenede lokalitetet i oplandet angivet på Figur 4-8. Kortlægningen er sket på baggrund af fund af tungmetaller. Det skal bemærkes, at den prioritering, der er angivet i yderste højre kolonne i tabellen i vandværksbeskrivelsen, gælder i forhold til det hidtidige indvindingsopland og altså ikke i forhold til det nye opland beregnet i forbindelse med denne kortlægning. Prioriteringen for lokaliteten kan derfor blive ændret. Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD 31

32 Figur 4-8 Kortlagte forureningslokaliteter. Data fra Region Hovedstaden. Øvrige forureningskilder Ud over den kortlagte jordforurening er der en række øvrige potentielle kilder til grundvandsforurening. Spildevandsanlæg Spildevandsanlæg, spildevandstanke og spildevandsledninger kan udgøre en forureningsrisiko for grundvandet. Spildevandet fra de kloakerede dele af indvindingsoplandene ledes til de kommunale renseanlæg. Spildevandsledninger fra huse til renseanlæg kan give forurening med miljøfremmede stoffer og bakterier, hvis ledningerne er gamle og utætte. I det åbne land har flere ejendomme nedsivningsanlæg. Der er risiko for, at miljøfremmede stoffer og bakterier herfra ender i grundvandet. Især hvor der er flere nedsivningsanlæg i et område, kan der være risiko for grundvandsforurening. Sprøjtemidler I landzonen kan der være risiko for udvaskning af sprøjtemidler og nedbrydningsprodukter heraf fra fladekilder og især punktkilder i form af fylde- og vaskepladser. Uhensigtsmæssig indretning af fylde- og vaskepladser kan resultere i spild af sprøjtemidler. Herudover har gartnerier, frugtplantager og planteskoler ofte et stort forbrug af sprøjtemidler. Gårdspladser kan udgøre en mulig forureningsrisiko, da der ofte har været anvendt ukrudtsmidler, ligesom det flere steder har været almindeligt at anvende gårdspladserne som fylde- og vaskeplads. Der kan der være risiko for påvirkning fra sprøjtemidler fra anvendelse i parcelhushaver, på sportspladser, kirkegårde og golfbaner samt langs jernbaner, stier, veje og andre befæstede arealer. 32 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD

33 Vejsalt Vejsaltning kan påvirke kloridindholdet i grundvandet. I GEUS rapport fra 2009 /6/ anføres, at vejsaltning sandsynligvis påvirker grundvandets kvalitet i boringer omkring byer og langs trafikintensive veje, men at der ud fra det eksisterende datamateriale i Jupiter, kun er et meget begrænset antal boringer, hvor vejsalt har medført en kloridkoncentration i grundvandet over drikkevandskriteriet. Vejsalt kan udgøre en lokal problemstilling i større byer og langs trafikintensive veje, der saltets intensivt. Ubenyttede boringer og brønde Brønde og boringer, som ikke er i brug, kan udgøre en forureningsrisiko, da de kan transportere forurening fra jordens overflade ned til grundvandsmagasinet. På den måde kan miljøfremmede stoffer ledes direkte ned i grundvandet. Brønde kan desuden være anvendt til bortskaffelse af affald. De kan derfor udgøre en særlig risiko. Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD 33

34 5. Områdeafgrænsning Den oprindelige udpegning af OSD/OD og NFI er foretaget af Frederiksborg Amt i regionplanen ud fra daværende eksisterende data. Den nu udførte kortlægning har tilvejebragt ny viden i forhold til de oprindelige udpegninger. I dette kapitel redegøres for ændringen/justeringen af Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), Områder med Drikkevandsinteresser (OD), og afgrænsningen af indvindingsoplande til almene vandværker, nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder (IO). De nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) er afgrænset på baggrund af vurderingen af grundvandsmagasinets nitratsårbarhed i indvindingsoplandet. Indenfor NFI er afgrænset indsatsområder (IO), hvor der er behov for en særlig indsats i forhold til at beskytte grundvandet i forhold til nitrat. Ved præsentationen af OSD/OD og NFI er der angivet en afgrænsningspolygon, som angiver det område, inden for hvilket OSD, udpeget i forbindelse med regionplan 2005, udgår, se Figur 5-1. Alle de nævnte områder bortset fra indvindingsoplande til almene vandværker inden for OSD udpeges formelt i en bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer med hjemmel i vandforsyningsloven. Områdeafgrænsningerne vil herefter kunne findes på Danmarks Miljøportal. 5.1 Indvindingsoplande Med udgangspunkt i opdateringen af den opstillede grundvandsmodel /8/ er der beregnet et indvindingsopland for vandværket. Indvindingsoplandet omfatter de arealer, hvor modellen viser, at der strømmer grundvand til vandværkets indvindingsboringer. Størrelsen af indvindingsoplandet er afhængig af indvindingsmængdens størrelse. Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde. I redegørelsens figurer er vist det administrative indvindingsopland. Det administrative indvindingsopland er en afgrænsning af det fuldt udviklede indvindingsopland ved max. 200 års transporttid for de vandpartikler, der strømmer i de vandmættede jordlag hen mod boringerne tillagt en bufferzone på 300 m omkring indvindingsboringerne og én cellebredde i grundvandsmodellen i de øvrige dele af oplandene jf. GeoVejledning nr. 2 /g/ og præcisering af denne, /i/. Det svarer til en buffer på 100 m. Begrebet administrative oplande er indført for at sikre en robust udpegning af indvindingsoplande, der med relativt stor sikkerhed dækker over de virkelige oplande. Indvindingsoplandet er beregnet ved backward tracking af partikler fra indvindingsboringerne. Der er placeret et antal partikler pr. celle i alle beregningslag. Partiklerne repræsenterer vandpartikler i undergrunden og modelsimuleringen følger deres vej baglæns gennem grundvandsmagasinerne. Modellen er som nævnt kørt i 200 år for de administrative oplande. Indvindingsoplandet er afgrænset af det areal, som yderkanten af partikelbanerne beskriver mellem indvindingsboringerne og grundvandsspejlet. Udpegning af de områder, hvor grundvandet er mere end 200 år om at strømme hen til indvindingsboringerne, er ikke omfattet af nærværende redegørelse. Indvindingsoplandet fremgår af de fleste af redegørelsens figurer. 34 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD

35 5.2 Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og områder med drikkevandsinteresser (OD) I forbindelse med kortlægningen i oplandet til Skovsognets Vandværk er det besluttet at fjerne det eksisterende OSD, der omfatter en stor del af oplandet. Det betyder, at eksisterende OSD overgår til at være OD (områder med drikkevandsinteresser). Årsagen, til at OSD bliver slettet, er, at det tidligere Frederiksborg Amt i Regionplan 2005 udpegede indvindingsoplande som OSD. Denne udpegning fulgte ikke Miljøstyrelsens Vejledning /a/, hvorfor indvindingsoplandet nu ikke ligger i OSD. Tidligere OSD og OD fremgår af Figur 5-1. Figur 5-1 Justering af OSD og OD i og omkring indvindingsoplandet til Skovsognets Vandværk. 5.3 Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) Med udgangspunkt i kortlægningen afgrænses nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), hvor det øverste primære grundvandsmagasin er sårbart over for nitrat indenfor indvindingsoplandet. Afgrænsningen af nitratfølsomme indvindingsområder tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens zoneringsvejledning, /d/, og Naturstyrelsens notat om sårbarhedsvurdering og udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder/e/. Nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses, hvor grundvandmagasinet har stor nitratsårbarhed, og hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet. Hvor grund- Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD 35

36 vandsmagasinet har nogen nitratsårbarhed, og der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet afgrænses som udgangspunkt nitratfølsomme indvindingsområder, men der foretages dog en konkret vurdering af behovet for afgrænsning baseret på de vandkemiske forhold. Der afgrænses ikke nitratfølsomme indvindingsområder, hvor grundvandsmagasinet har lille nitratsårbarhed, uanset størrelsen af grundvandsdannelsen. Områder med grundvandsdannelse er vurderet og præsenteret i kapitel 3, afsnit 3.3 (Hydrologiske forhold), mens de grundvandskemiske forhold, herunder nitratindhold er tolket og præsenteret i kapitel 6. Endelig er der i kapitel 3, afsnit 3.5 foretaget en sårbarhedszonering af det øverste primære magasin jf. /d/. Grænsen mellem ingen/ringe grundvandsdannelse og nogen/stor grundvandsdannelse er vurderet at ligge ved 0 mm/år for alle magasiner. Dvs. områder, som ifølge grundvandsmodellen har mindre grundvandsdannelse end 0 mm/år, vil ikke blive udpeget som nitratfølsomme. Da der overalt i oplandet sker grundvandsdannelse, er det alene nitratsårbarheden der er vist på Figur 5-2. Det ses af figuren, at der næsten overalt i oplandet er nogen eller stor nitratsårbarhed. Figur 5-2 Nitratsårbarhed i indvindingsoplandet. I områder med nogen nitratsårbarhed er der foretaget en konkret vurdering af de vandkemiske forhold efter retningslinjerne i /e/. Hvis grundvandet er reduceret (vandtype C og D) med lavt og stabilt sulfatindhold afgrænses 36 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD

37 ikke NFI. Hvis der derimod er observeret et stigende eller forhøjet sulfatindhold som følge af pyritoxidation med nitrat som oxidationsmiddel, skal der ifølge vejledningen afgrænses NFI. Grundvandet i indvindingsboringen DGU nr , der er filtersat i KS2, er klassificeret som redoxvandtype C1, men med forhøjet sulfatindhold og på grænsen til type C2. Grundvandet er dermed reduceret, men med forhøjet sulfatindhold (68 mg/l). Den tidslige udvikling af grundvandets sulfatindhold er stabil, men det har tidligere ofte ligger over 70 mg/l, som er grænsen for redoxvandtype C2. På baggrund af det forhøjede sulfatindhold afgrænses derfor NFI i områderne med nogen nitratsårbarhed. Områder med stor nitratsårbarhed afgrænses alle som NFI. De to områder med lille nitratsårbarhed afgrænses som NFI, idet de arealmæssigt er ganske små, og fordi de, for det ene områdes vedkommende helt er omgivet af NFI og for det andet områdes vedkommende, næsten er omgivet af NFI. Det vil lette kommunens arbejde i forhold til at administrere på de øvrige NFI, hvis disse to områder inddrages og afgrænses som NFI. Det betyder at hele oplandet afgrænses som NFI, se Figur 5-3. Der er ikke tidligere afgrænset NFI i OSDområdet eller i indvindingsoplandet. Figur 5-3 Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) i indvindingsoplandet til Skovsognets Vandværk. Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD 37

38 5.4 Indsatsområder (IO) Inden for de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses indsatsområder (IO), hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet i forhold til nitrat. Afgrænsningen sker på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne. Større sammenhængende områder med skov, mose, fredning og vådområde, hvorfra der som udgangspunkt kun sker en begrænset nitratudvaskning, afgrænses ikke som indsatsområder. Samtidigt afgrænses der heller ikke IO, hvor blot en lille del af ovennævnte områder strækker sig ind i NFI, såfremt denne lille del ligger i kanten af NFI eller har en beliggenhed, der gør, at den manglende afgrænsning ikke vil forstyrre kommunens muligheder for at administrere i den øvrige del af NFI. Hvis arealanvendelsen eller forureningstruslen på ikke afgrænsede arealer i NFI senere ændres, kan der blive behov for at justere udpegningen. Dele af arealanvendelsen i de nitratfølsomme indvindingsområder udgøres af landbrugsarealer, hvorfra der potentielt kan være en relativ høj nitratudvaskning. Disse arealer afgrænses som indsatsområder, da det vurderes, at der er behov for en særlig beskyttelse med hensyn til nitrat. Store dele af oplandet består af enten fredskov eller af beskyttet natur, og i de tilfælde de udgør større sammenhængende arealer, er de udtaget af NFI-afgrænsningen. Vurderet ud fra sårbarheden og arealanvendelsen i oplandet udgør indsatsområderne de arealer, som er vist på Figur Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD

39 Figur 5-4 Indsatsområder (IO) i indvindingsoplandet til Skovsognets Vandværk. Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD 39

40 6. Sammenfatning af grundvandsmæssige problemstillinger I dette kapitel sammenfattes problemstillinger, som grundvandskortlægningen har belyst i indvindingsoplandet. Til det videre brug af kortlægningens resultater i forbindelse med indsatsplanlægning henvises til Vejledning om indsatsplaner /h/. I vejledningens afsnit om foranstaltninger og retningslinjer findes inspiration til valg af indsatser. 40 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD

41 6.1 Sammenfattende beskrivelse ved Skovsognet Vandværk Skovsognets Vandværk indvinder fra 2 boringer med DGU nr og Boringerne er ifølge borejournalerne filtersat henholdsvis 37,5-68 m u.t. i kalk og m u.t. i kvartært sand (S2). Kalkmagasinet er overlejret af m ler, mens S2 generelt er overlejret af 5-20 m ler. Redoxgrænsen ligger som gennemsnit 8,2 m u.t. og grundvandet er reduceret. Der er på Figur 6-1 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Skovsognets Vandværk. Figur 6-1 Forståelsesmodel for Skovsognets Vandværk Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD 41

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Redegørelse for Hindsholm Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Hindsholm Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2014 Kort: Copyright Geodatastyrelsen

Læs mere

RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN

RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN Til Kommunerne i Herlev-Glostrup kortlægningsområde Dokumenttype Rapport Dato December 2015 RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN RESUMÉ AF GRUNDVANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP

Læs mere

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde

Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

Redegørelse for Sjørup-Vridsted

Redegørelse for Sjørup-Vridsted Redegørelse for Sjørup-Vridsted Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 Titel: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning - Redegørelse for Sjørup-Vridsted området 2011 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret

Læs mere

Redegørelse for Helnæs. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Helnæs. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Helnæs Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Helnæs Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Kort: Copyright Geodatastyrelsen

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Indsatsområder sagen kort

Indsatsområder sagen kort Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde

Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38 Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 2 1 / 38 Planens indhold Find dit vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Orø Det overordnede formål med grundvandskortlægningen

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune December 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...4 1.1. Lovgrundlag...4 1.2 Indholdsmæssige krav...5 1.3. Opbygning...5

Læs mere

Redegørelse for GKO Hillerød. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Hillerød. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Hillerød Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for GKO Hillerød Redaktion: Naturstyrelsen og NIRAS A/S Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Udkast til Indsatsplan Hundslund,

Udkast til Indsatsplan Hundslund, Indsatsplan Hundslund Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan Indsatser ved vandværkerne Alrø Vandværk Hadrup Vandværk Hundslund

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND

FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND APRIL 2016 Revision 2 Dato April 2015 Udarbejdet af Lolland Kommune Politisk behandling: Udkast til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Redegørelse for Christiansfeld

Redegørelse for Christiansfeld Redegørelse for Christiansfeld Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Titel: Redegørelse for Christiansfeld - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning,

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger - Find materialet Søren Bagger 19. maj 2011 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By.

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. NOTAT Sagsnr.: 15-12874 Dokumentnr.: 94238/15 Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. Lynggård Biogasanlæg har

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde Redaktion: Sebastian Ravn, Lisbeth Hoberg

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde

Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for Opstartsmøde Indsatsplanlægning for Drikkevandsbeskyttelse i Silkeborg Syd Resume af Grundvandskortlægningen for Silkeborg Syd Disposition Oversigtslig gennemgang af statens grundvandskortlægning http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-ihverdagen/grundvand/grundvandskortlaegning/kortlaegningsomraader/

Læs mere

Delindsatsplan. Havndal Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Havndal Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Havndal Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Redegørelse for Ørum Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013

Redegørelse for Ørum Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Redegørelse for Ørum Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Titel: Redegørelse for Ørum - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning, geologisk

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

Thue Weel Jensen. Introduktion

Thue Weel Jensen. Introduktion Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Notat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring

Notat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring Notat Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring

Læs mere

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat

Læs mere

KATRINEDAL VAND- VÆRK

KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling

Læs mere

Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i Boulstrup Vest Kortlægningsområde

Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i Boulstrup Vest Kortlægningsområde Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i Boulstrup Vest Kortlægningsområde Udgiver: Miljøministeriet NST Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Faglig rapport Titel: Kortlægning af arealanvendelse

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1429 Nibe Søren Bagger Koordinator, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Disposition 1) Baggrund Naturstyrelsens grundvandskortlægning 2) Eksempler på anvendelse

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 20. september 2016 Udarbejdet af: Strategiteamet Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Indledning

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Grundvandet på Orø en sårbar ressource

Grundvandet på Orø en sårbar ressource Grundvandet på Orø en sårbar ressource Derfor skal vi beskytte grundvandet Grundvandet på Orø er en værdifuld drikkevandsressource. Men den er sårbar over for forurening. Drikkevandsforsyningen skal bygge

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 2a Detailkortlægning i området øst for Ringsted by. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Byudvikling i OSD det muliges kunst

Byudvikling i OSD det muliges kunst Dansk Vand Konference 2016 Byudvikling i OSD det muliges kunst Gunnar Larsen, geolog 01/11/2016 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Ny bekendtgørelse Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev Indsatsplan VIBORG AMT Miljø & Teknik for at sikre drikkevandet ved Sejerslev J. nr. 8-52-2-773-1-03 Indsatsplanen der skal sikre forsyningen af drikkevand ved Sejerslev er udarbejdet af: Viborg Amt i

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og

Læs mere

Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde

Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Vejrum-Struer Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning

Læs mere

Status for udpegning af nitratfølsomme. og indsatsområder mht. nitrat. Amternes arbejde

Status for udpegning af nitratfølsomme. og indsatsområder mht. nitrat. Amternes arbejde Status for udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. nitrat Amternes arbejde Birgitte Hansen, Claus Holst Iversen, Anne Mette Nielsen og Verner Søndergaard DE NATIONALE GEOLOGISKE

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender

Læs mere

Redegørelse for Nordfyn Assens Kommune. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014

Redegørelse for Nordfyn Assens Kommune. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Redegørelse for Nordfyn Assens Kommune Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Nordfyn Assens Kommune Redaktion: Orbicon A/S og Naturstyrelsen Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade

Læs mere