9.2 Områdebeskrivelser

Transkript

1 trykgradient under de nuværende indvindingsforhold. Lille nitratsårbarhed er betegnelsen for de områder, hvor der ikke vurderes at være nogen større risiko for nitrat i de vandførende lag, f.eks. på grund af en kombination af følgende forhold: stor lerlagstykkelse, fravær af magasin, opadrettet trykgradient, tørv og gytje i de allerøverste jordlag. Områder med lille nitratsårbarhed er ikke markeret specielt på kortet, idet det drejer sig om alle områder, der ikke falder ind under betegnelsen stor sårbarhed eller nogen sårbarhed. Anden sårbarhed er endelig betegnelsen for områder, hvor der ikke vurderes at være nogen større risiko for nitrat i de vandførende lag, f.eks. fordi der er tørv og gytje i de allerøverste lag, men hvor der er indikationer på, at anden forurening forekommer eller, at der er forhold, som peger på, at der er alvorlig risiko herfor. I afsnit 9.2 følger en beskrivelse af hvert af de udpegede, sårbare områder inden for kortlægningsområde Århus Nord. For hvert område vises dels et oversigtskort over områdets beliggenhed og dels en principskitse, der har til formål at illustrere nogle overordnede Signaturforklaring Primære grundvandsspejl Iltet lag Reduceret lag Bund af grundvandsmagasin Beliggenhed af nitratfront usikker Geologisk vindue: Iltet vand er trængt ned under reducerede lag Geologisk vindue: Iltet vand er trængt ned under reducerede lag Reduceret lag i iltet zone: Skyldes lerlag med sekundært vandspejl Stor lokal variation i nitratfrontens beliggenhed på grund af meget heterogen geologi forhold i området, bl.a. omkring nitratfrontens og grundvandsstandens beliggenhed. Områderne er tildelt bogstavsbetegnelser fra A til Z, hvor betegnelserne O og Q dog dækker områder, som ikke er fundet sårbare og derfor ikke omtales her. Sidst i dette kapitel findes en oversigtstabel, som samler de vigtigste oplysninger for alle de sårbare områder. Område A stor nitratsårbarhed. Sidedal til Frijsenborg - Foldby - dalen A Område A principskitse.? 9.2 Områdebeskrivelser Område A er beliggende længst mod vest i Ristrup-indsatsområdet. Landbrug og skovbrug er de dominerende arealanvendelser her. Sønderskov og Gl. Dyrehave ligger delvist i området. Område A fortsætter ud af indsatsområdet mod vest og nord. Der er tale om et relativt højtliggende morænelandskab, hvor terrænhøjden overvejende ligger omkring kote 80, men stiger mod nordvest til omkring kote 95. Mod sydvest findes der lidt lavereliggende arealer med små vandhuller (dødislandskab). Den vestligste del af område A ligger over dele af en nord-syd-gående, begravet dal, hvori der sandsynligvis findes betydelige grundvandsmagasiner. Den samlede lerlagstykkelse er overvejende på under 15 meters tykkelse inden for de øverste 30 meter under terræn. Lerlagstykkelserne er her primært baseret på resultater fra slæbegeoelektriske målinger, idet der kun findes enkelte boringer. Det er sparsomt med data inden for området vedrørende nitratkoncentrationer og nitratfrontens beliggenhed. en ligger ca m under terræn. Der er ingen målinger af nitratindholdet i grundvandet. I en undersøgelsesboring er der målt et relativt højt indhold af arsen i sedimentet på 45 mg/kg i kvartært morænesand, som ligger få meter fra bunden af magasinet, der udgøres af fedt, tertiært ler. Målinger af nitratreduktionskapaciteten i vandførende sandlag i en undersøgelsesboring, viser en relativ høj reduktionskapacitet, som skyldes indlejret pyrit og organisk stof. Udpegning og afgrænsning af området er foretaget primært på grundlag af en ringe»geofysisk lertykkelse«. Området vurderes at have en stor sårbarhed over for nitrat. 5

2 Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området Område B er beliggende længst mod vest i Ristrup-indsatsområdet. Landbrug og skovbrug er de dominerende areal anvendelser her. Dele af Fajstrup Krat ligger i området. Der er tale om et relativt højtliggende moræneplateau, hvor terrænhøjden overvejende ligger mellem kote 80 og 100. Der forventes kun at være mindre udbredte grundvandsmagasiner i dette område, men indvinding af vand fra grundvandsmagasiner i de begravede dale vest for og nord for området vil kunne medføre, at området får betydning som grundvandsdannende opland for disse magasiner. Den samlede lerlagstykkelse er overvejende under 15 meter inden for de øverste 30 meter under terræn. Lerlagstykkelserne er her primært baseret på resultater fra slæbegeoelektriske målinger, idet der kun findes enkelte boringer. Eftersom der kun findes meget få og ikke særligt dybe boringer inden for område B, er der kun begrænsede oplysninger om nitratfrontens beliggenhed eller nitratkoncentrationer i grundvandet. Udpegning og afgrænsning af området er foretaget primært på grundlag af en ringe»geofysisk lertykkelse«. Området vurderes at have en stor sårbarhed over for nitrat. Område C er beliggende mellem Sønderskov (vest for Solkjær) og Foldby mod øst. Området grænser op til andre nitratsårbare områder både mod vest og mod øst. Landbrug er den dominerende arealanvendelse her. Der er tale om et relativt højtliggende morænelandskab, hvor terrænhøjden overvejende ligger omkring kote 80. Område C ligger over en markant østvestgående, begravet dal (Frijsenborg- Foldby-dalen), hvori der findes betydelige grundvandsmagasiner. Disse er dokumenteret såvel af TEM-målinger som af 2 dybe boringer, der har afsløret op til 80 meter tykke vandførende sand/gruslag i den begravede dalstruktur. Den samlede lerlagstykkelse er svingende, nogle steder under 15 agg-co 2 Område B stor nitratsårbarhed.?? C Område C principskitse. Frijsenborg - Foldby - dalen B Område B principskitse. Område C nogen nitratsårbarhed. 6

3 meters tykkelse, andre steder over 15 meters tykkelse inden for de øverste 30 meter under terræn. Lerlagstykkelserne er her baseret på resultater fra slæbegeoelektriske målinger, såvel som fra boringer. Selvom der i en ellogboring er konstateret en god grundvandskvalitet ned gennem magasinet, har to boringer i området dog vist, at der øverst i grundvandet findes nitrat på trods af, at der en del steder er over 15 meter lerdæklag. Da der er tale om et område, som er beliggende umiddelbart oven på meget væsentlige grundvandsressourcer, vil der her på grund af»geologiske vinduer«(områder med et tyndt eller manglende lerdække) være en potentiel, generel sårbarhed, også til en vis grad i forhold til nitrat. Der er konstateret oxidationsdybder på ca m under terræn i boringer visse steder i området. På nuværende tidspunkt indvinder Foldby Vandværk i den østlige del af område C. Område D er beliggende omkring Norringuhre vest for Hinnerup på vestsiden af Lilleådalen. Landbrug er den dominerende arealanvendelse i den sydlige del af området, mens den nordlige del er skov. Der er tale om et relativt højtliggende morænelandskab. D Område D ligger oven på den østlige flanke af et tertiært lerplateau, som grænser op til en begravet dal med betydelige grundvandsmagasiner. Der er umiddelbart vest for området foretaget en snegleboring (OSD10-28) for at undersøge reduktionskapaciteten i de øverste dæklag oven på de tertiære lag. Området strækker sig endvidere ud over en begravet dal vest for Hinnerup by og vest for den nuværende Lilleådal. Den begravede dal følger således ikke det synlige dalmønster i det nuværende landskab. Den begravede dal tilhører gruppen af lidt bredere og knap så dybe, begravede dale. Der er enkelte boringer i området, og i nogle af disse er der dokumenteret oxidationsdybder i intervallet omkring m under terræn. Der er målt nitratkoncentrationer omkring mg/l i iltet grundvand under skovområdet i den nordlige del af området. Uden for skovområdet må nitratindholdet forventes at ligge væsentligt højere svarende til udvaskningen fra landbrug. Området er således vurderet til at have en stor nitratsårbarhed. Området er primært udpeget på grund af en potentiel betydelig vandindvinding i den ovenfor omtalte, dybe dal i undergrunden. En indvinding i dalen vil radikalt ændre det naturlige strømningsmønster, hvorved vand fra såvel dalens overside som dalens flanker med tiden vil blive trukket dybere ned i magasinerne. Område D stor nitratsårbarhed. Området er vurderet til at have nogen sårbarhed over for nitrat. D Område D principskitse. 7

4 Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området Område E er et større sammenhængende, sårbart område, som i syd strækker sig fra området omkring Lilleåen vest for Sabro, videre over Ristrup med Århus Kommunale Værkers nye kildeplads liggende centralt i området, nordpå mellem Lilleåen og Randers-Stilling-vejen, hvorefter området drejer mod vest ved Norring og ender syd for Foldby. Landbrug og gartneri er de dominerende arealanvendelser her. Nørreris Skov er det eneste større sammenhængende skovareal i området. Området omfatter både moræneplateauer, som er gennemsat af en markant dalstruktur, og en ådal, hvori Lilleåen løber. I dalen findes stedvis tørvedannelser. Område E stor nitratsårbarhed.? agg-co 2 E Fund af BAM Arsen >grænseværdi Området dækker mod syd den meget markante, begravede dal Ristrup- Grundfør-Ødum-dalen, og det er da også fra de store grundvandsmagasiner i denne dalstruktur, at den nye kildeplads ved Ristrup kommer til at hente drikkevandet i de kommende år. Sabro Vandværk indvinder fra de samme magasiner. Område E især den sydlige del er således grundvandsdannende opland til disse magasiner. Samtidig ser der ud til at være en muligvis svag forbindelse mellem magasinerne ved Ristrup og grundvandsmagasinerne ved Kasted via en smal struktur syd om Søften. Mellem Randers-Stilling-vejen og Lilleåen ligger der under området muligvis også vandførende sandlag, idet den prækvartære leroverflade ligger lidt dybere her. Endelig dækker området den østlige ende af den begravede dal, Frijsenborg-Foldby-dalen, hvorfra Foldby Vandværk indvinder sit drikkevand. I stort set hele området er der et lerdæklag på under 15 meters tykkelse over grundvandsmagasinerne. Sårbarheden af disse magasiner dokumenteres endvidere af observationer af temmelig store oxidationsdybder i boringer i området. I omkring 60 meters dybde er der konstateret oxiderede jordlag. Der er også konstateret et nitratindhold i iltet grundvand på op til 90 mg/l. Der er i en enkelt boring målt et arsenindhold over 5 mg/l, som er grænseværdien for arsen i drikkevand. To isolerede, smalle strøg i området ser ud til at have lerdæklag på over 15 meters tykkelse. Det gælder et øst-vestgående bælte ca. 1 km syd for Foldby, og det gælder et andet mindre område knap 1 km nord for Sabro. Område F er et lille område, som er beliggende ca. 1,5 km vest for Sabro i et område, som kaldes»sabro- Bjørnkær«. Området er præget af beliggenheden på en nordvendt skråning, som længst mod syd har en kote på ca. 90 m og mod nord og nordøst ca. 60 m. Nord for område F ligger Lilleå-dalen i kote ca. 50 m. Området er beliggende ca. 3 km vest for Den Østjydske Israndslinje. Den vestlige del af området er geologisk set kendetegnet ved tilstedeværelsen af miocæne aflejringer i form af glimmer- og kvartssand med indlejrede lag af glimmerler i kote m. De overlejrende, kvartære jordlag kan enten bestå af ler eller sand. En del steder ser der ud til at være m ler over magasinerne. I den østlige del af om- F Område F stor nitratsårbarhed. Frijsenborg - Foldby - dalen Ristrup - Grundfør - Ødum - dalen Område E principskitse. E Området er et af de allervigtigste magasinområder og er det mest sårbare inden for Ristrup-indsatsområdet, hvilket er veldokumenteret. Området er vurderet til at have en stor sårbarhed over for nitrat. Flanke af Ristrup - Grundfør - Ødum - dalen F Område F principskitse. F 8

5 rådet er geologien kun dårligt belyst ud fra boreoplysninger. Til gengæld antyder geofysiske undersøgelser, at lerdæklaget her tynder meget ud, og at den dybe Ristrup-Grundfør-Ødumdal har et fortsat forløb i sydvestlig retning i forhold til Sabro. Området liggere på sydsiden af Lilleådalen for den vestlige dels vedkommende, og er iøvrigt beliggende oven på den dybe, begravede, prækvartære dal, der passerer lige vest om Sabro. Fra område F er der grundvandstilstrømning til ovennævnte områder. Der er i området konstateret oxidationsdybder på typisk 7-15 m, men der findes også et eksempel på en oxidationsdybde på op til 50 m under terræn. Derfor må det formodes, at en stor del af grundvandet inden for området befinder sig under redoxfronten. Den dybe redoxfront kan også være forårsaget af tilstrømmende, iltet grundvand fra områder syd, vest og nordvest for område F, hvor den naturgivne beskyttelse er dårligere. Området minder sårbarhedsmæssigt meget om område E og må vurderes at have en stor sårbarhed over for nitrat. Område G er beliggende umiddelbart syd for Mundelstrup i Kasted-indsatsområdet. Område G ligger endvidere meget nær Den Østjyske Israndslinje med den nordlige del nord for linjen med et roligt relief, og den sydlige del syd for linjen med et mere uroligt relief, som er forårsaget af isens påvirkning. Arealanvendelsen er primært landbrug samt en mindre del med skov og industri. G Område G stor nitratsårbarhed. Området ligger på det højtliggende moræneplateau i ca. kote m og med tertiæroverfla den typisk i kote 0-20 m, højest i den nordlige del. De relativt få boringer, som findes syd for Mundelstrup, har boredybder på m. Der findes således kun ret overfladenære grund vandsmagasiner i området. Områdets geologiske opbygning synes kompliceret, idet der både findes områder med lerdæklag på op mod 20 m, mens der også er områder, hvor lerdæklaget er mindre end 5 m i de øverste 30 m. Dette resulterer i en stor risiko for nedsivning af forurenende stoffer til de magasiner, som formodes at være i hydraulisk forbindelse med dybereliggende grundvand i et begravet dalsystem udenfor Århus Nord-området et dalstrøg, som har sammenhæng med det magasin, hvorfra ÅKV s anlæg ved Lyngby indvinder (Lyngbyværket). Område G formodes således at udgøre en del af det grundvandsdannende opland til Lyngby værket snarere end at være en del af oplandet til Kastedværket, hvortil der synes at være en tærskel, som forhindrer dette. Det bemærkes, at området ikke er med i det grundvandsdan nende opland, som er beregnet ud fra grundvandsmodellen. De få boringer inden for område G betyder, at der kun er få oplysninger om nitratfrontens beliggenhed. Der er observeret en oxidationsdybde på 24 m under terræn. Området er udpeget, da Langelinje Vandværk uden for Århus Nord-området, men kun få hundrede meter syd for område G har ca. 20 mg/l nitrat i vandet og BAM over grænseværdien for drikke vand, hvilket tyder på en betydelig nitrat- og pesticidsårbarhed i område G. Der vurderes at være stor sårbarhed over for nitrat. Område G principskitse. G 9

6 Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området Område H ligger mellem Mundelstrup St.by/Tilst og True i den sydlige spids af Århus Nord-området. Landbrug og byvækst (industri) i den nordøstlige del er de dominerende arealanvendelser her. Hovedparten af det nuværende landbrugsareal er udlagt som fremtidigt skovrejsningsområde, undtagen en kile mellem motorvejen og True by. Området er ret højtliggende op mod 80 m med et uroligt relief, svarende til, at det ligger tæt på Den Østjyske Israndslinje længere mod nordvest. Terrænet falder mod nordvest, ned mod Yderup Mose. H Tertiæroverfladen ligger i den vestlige del i ca. kote 0-10 m, mens den er jævnt stigende mod øst, hvor overfladen ender i ca. kote m. Område H er således beliggende på det højtliggende, tertiære lerplateau, som ligger i en bue fra syd for Tilst til syd for Kasteddalen. Overfladen af det fede, tertiære ler ligger i ca. kote m, men prækvartæroverfladen ligger højere, idet der øverst ligger lag i form af glimmersand op til kote ca. 60 m. De øverste jordlag består af skiftende sand og lerlag, men generelt er der 5-20 m ler i de øverste 30 m indeholdt i de kvartære aflejringer. Flere steder findes der ingen kvartære sandlag. Der er konstateret oxidationsdybder til omkring 15 m s dybde under terræn, hvilket tyder på, at grundvandet i området mange steder befinder sig under redoxfronten. Der er fundet et nitratindhold på 8 mg/l i anoxisk, nitratreducerende grundvand. Området er udpeget, da grundvandet fra området bl.a. strømmer mod nordvest, i retning af en lavning i tertiæroverfladen, som formodes at stå i hydraulisk forbindelse med den dybe dalstruktur, hvorfra Lyngbyværket indvinder. Der vurderes at være stor sårbarhed over for nitrat. Område I er et langstrakt område (N-S), som ligger nord for Mundelstrup og op til Kvottrup langs Den Østjyske Israndslinje, hvilket også giver sig udslag i det kuperede terræn i området med mange små fordybninger (dødishuller). Landbrug er den dominerende arealanvendelse her. Desuden findes der i området mange gartnerier. Laveste områder findes ved Kysmose og Brændemose Grøft (ca. kote 45 m), mens terrænet er noget højere ved Fårup med ca. kote 60 m. Motorvejen går gennem den sydlige del af området. Området ligger på det højtliggende, tertiære lerplateau mellem 2 dalsystemer, Ristrup-Grundfør-Ødum-dalen og Kasted-Lisbjerg-Lystrup-dalen, men tilsyneladende i en nord/syd gående I Område H stor nitratsårbarhed. Område I stor nitratsårbarhed. Ingen nitrat Fund af BAM Opland til Lyngbyværket Område H principskitse. H Område I principskitse. I 10

7 lavning i leroverfladen (ca. kote 0-10 m), hvor tertiæret på begge sider ligger på ca. kote m. Denne lavning er opfyldt af kvartære sedimenter, hvor der typisk ligger et morænelersdække over smeltevandssandsforekomster. Tykkelsen af dette moræneler veksler fra få meter til m i de øverste 30 m. Enkelte steder er leret helt fraværende (øst for Fårup), mens leret andre steder generelt er noget tykkere, især i områdets sydlige del. De skiftende lertykkelser er et udtryk for, at området indeholder en del geologiske vinduer, hvorved forekomster af øvre sandlag bevirker, at der kan strømme ungt, forurenet vand ind under nitratreducerede lag. Herved gøres det ekstra svært at definere det grundvandsdannende opland i områder med geologiske vinduer. Store dele af området forventes at indgå som en del af det grundvandsdannende opland til Kastedværket. Oxidationsdybderne i området ligger typisk i intervallet fra 7-30 m under terræn. Område J ligger i området omkring Geding mellem motorvej E45 og jernbanen. Terrænet stiger generelt i nordvestlig retning med Tovshøj i nord i kote 72 m, som det højeste punkt. Umiddelbart øst for og parallelt med område J ligger et lavtliggende strøg fra Geding Sø til Geding Mose og Kasted Mose, hvor koten er ca. 30 m. Der er tale om et udpræget landbrugsområde. Område J ligger på den vestlige flanke af den vestligste del af Kasted-Lisbjerg- Lystrup-dalen (koten til det tertiære ler ligger i ca. kote -80 m, hvor dalen er dybest under Geding Mose), hvori der forventes at være betydelige grundvandsforekomster. J I de 2 tidligere vandværksboringer, tilhørende det nu nedlagte Geding Vandværk (dybder 75 og 62 m) er jordlagene helt domineret af sandede aflejringer. De geofysiske data understøtter dette, at stort set hele område J har en dårlig beskyttelse med kun op til 5 m tykke lerdæklag eller i hvert fald lerlag med kun en begrænset udbredelse. I dette område foregår der en stor grundvandsdannelse. Oxidationsdybden er typisk på m. Det forventes, at område J ligger indenfor det grundvandsdannende opland til Kastedværket selv om der tilsyneladende er en tærskel (ca. kote m) mellem den vestligste, dybe del af Kasted-Lisbjerg-Lystrup-dalen og den del af dalsystemet, hvorfra Kastedværket indvinder. Området vurderes at have en stor sårbarhed over for nitrat. Område I er også delopland til Kvottrup Vandværk. Ved Kvottrup Vandværk er der fundet såvel BAM som Bentazon i vandet under grænseværdi en i drikkevand, hvilket kunne tyde på en sårbarhed for nedsivning af pesticider i området. Ved vandværket er der ikke fundet nitrat. Området vurderes at have stor nitratsårbarhed. Område J stor nitratsårbarhed. Flanke af Kasted - Lisbjerg - Lystrup - dalen Område J principskitse. J 11

8 Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området Område K ligger umiddelbart øst for område J og er et langstrakt område (V-Ø), som forløber fra Geding Mose til øst for Kasted by, nogenlunde sammenfaldende med Egådalen undtagen i den østlige del. Området er generelt lavtliggende med koter i moseområdet på ca. 25 m og højere øst for Kasted, hvor området går syd om den smalle Egådal (op til kote 54 m,»stenhøj«). Store dele af området er mose især i den vestlige del, mens den dominerende arealanvendelse i den øvrige del er landbrug. Det højereliggende landskab omkring Egådalen har karakter af et storbakket morænelandskab med en stærk påvirkning af det isfremstød, som har dannet Den Østjyske Israndslinje. K Område K anden sårbarhed. Ingen nitrat Arsen > grænseværdien Fund af BAM Område K indbefatter alle Kastedværkets indvindingsboringer. Geologien ved Kastedværket er meget kompliceret opbygget med overfladenære magasiner kombineret med dybereliggende magasiner. Der er generelt kun tynde lerdæklag i toppen og udbredte lerlag, men samtidigt også afbrudte lag i forskellige niveauer i dybden. Hele systemet med magasiner i forskellige niveauer antages at være i hydraulisk forbindelse med hinanden. De tynde lerlag i toppen er i moseområdet overlejret af relativt tynde lag af ferskvandstørv eller gytje. Det er vanskeligt at tolke tørvedannelser på baggrund af geofysiske målinger. Desuden har det ved moserne været vanskeligt at udføre de geofysiske målinger tæt nok, hvilket kan forårsage problemer med den geofysiske og geologiske tolkning for området både i forhold til grundvandsbeskyttelsen såvel som i forhold til den fede, tertiære lers overflade variationer. Den intensive indvinding igennem mange år har påvirket ressourcen markant, hvilket fremgår af de udtagne vandanalyser og viser dermed magasinernes sårbarhed i området. Der er stort set tale om nitratfrit vand med et meget højt, varierende indhold af sulfat, hovedsagelig forårsaget af store afsænkninger af grundvandsspejlet og nitratreduktion. Oxidationsfronten når ned til ca. 40 meters dybde i den østlige del af området, hvor terrænet stiger. Der er konstateret BAM og 3 andre pesticider i flere af indvindingsboringerne. Der er i flere boringer konstateret et arsenindhold over grænseværdien for arsen i drikkevand. forbundet med den konstaterede, betydelige oxidationsdybde i boringer på op til ca. 40 m under terræn. Her vil der naturligvis være en nitratsårbarhed, selvom denne endnu ikke er påvist ved nitratanalyser. Området vurderes at have en»anden sårbarhed«, idet der er lille sårbarhed over nitrat, mens der er stor sårbarhed over for andre forureningskilder. Det er dog vurderet, at der er nogen sårbarhed over for nitrat i områdets østlige del. Område K principskitse. Kasted - Lisbjerg - Lystrup - dalen K Den del af område K, som ligger under Kasted-kildepladserne er ikke nitratsårbart og må især betegnes som sårbart over for pesticider. I den østligste del af området er der dog sandede lag, hvor der er en vis risiko for nitratpåvirkning 12

9 Område L er et V-Ø orienteret område, som ligger umiddelbart nord for Tilst i et morænelandskab (maksimal højde på ca. 80 m). I den vestlige del af området skråner landskabet ned mod nordvest, i retning af Geding Sødalen (ca. kote 33 m), mens terrænet har en nordrettet og et mere uregelmæssigt fald i den østlige del i retning af Kasted Mose. Det noget urolige relief (f.eks. dødishuller) skyldes antagelig, at området kun ligger godt 1 km øst for Den Østjydske Israndslinje. Der findes kun boreoplysninger nær den ydre rand af område L. Syd for området, svarende til under Tilst by, synes geologien at være meget kompliceret. Her findes skiftende lag af sand og ler, men der er ingen tydelig udstrækning af de enkelte jordlag. Område L stor nitratsårbarhed. et ligger m under terræn (ca. kote 50 m). Nord og vest for området ser der ud til at være mest ler op til ca. 50 m moræneler over et eventuelt grundvandsmagasin. Nogle steder findes der tertiært glimmerler direkte under leret. Der er dog foretaget geofysiske målinger inden for området. Disse målinger antyder, at området kan opdeles i 2 dele, som hydraulisk er adskilt af et strøg gående fra Stengård i nord til den centrale del af Tilst i syd. I dette smalle strøg, som højst har en bredde på ca m findes der m ler i de øverste 30 m jordlag, mens områder på begge sider kun indeholder 0-10 m ler (ringe beskyttelse). Den primære grundvandsdannelse i området foregår i disse 2 delområder og leverer uden tvivl vand til de dybe magasiner i nordlig retning, hvor Kastedværket har sin indvinding. Da der ikke er foretaget boringer i området, findes der ingen konkret viden om vandkvaliten og oxidationsdybden i området. Område L kan i høj grad have indflydelse på vandkvaliteten og udvikling heri for Kastedvær kets vedkommende. Område M ligger syd for Søften og er et lille område placeret for enden af en lavning i terrænet. Da Den østjyske Israndslinje ligger umiddelbart vest for området, kan det meget vel tænkes, at der er tale om en inderlavning. Altså et område, hvor en gletschertunge har bevæget sig frem mod isranden. I forhold til området omkring Lavritsdal stiger terrænet mod nordvest, sydvest og nordøst. Grundvandsmagasinet i området er dækket af maksimalt 15 m moræneler. Geofysiske undersøgelser fortæller om et lerdække på typisk 0-10 m ler. Leret er i vid udstrækning splittet op i flere sekvenser, adskilt af sandlag, som sandsynligvis er sammenhængende. På grund af områdets komplicerede, geologiske opbygning formodes der at M Område M nogen nitratsårbarhed. Den komplicerede geologiske opbygning og arealanvendelsen i området og syd herfor bevirker, at det vurderes, at der er stor nitratsårbarhed. Ingen nitrat Fund af BAM Fund af arsen? Område L principskitse. L Område M principskitse. M 13

10 Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området være fuld eller delvis vandudveksling mellem øvre og dybereliggende sandlag. Da der overvejende er opadrettet grundvandsstrømning, sker der kun i mindre grad nedsivning inden for området. I stedet sker der en væsentlig grundvandstilstrømning fra de højere, omkringliggende områder. Grundvandsstrømningen væk fra området foregår mod sydøst, i retning af Geding og Kasted Mose (område K). Område M udgør en lille delmængde af grundvandsovervågningsområdet ved Kasted. (GRUMO 70.02) Oxidationsdybden er relativ lille i området, i intervallet 1-3 meters dybde. Vandanalyser fra GRUMO-programmet viser, at der er fundet nitrat i en boring lidt nord for område M (DGU nr ) med nitratværdier op til ca. 30 mg/l i anoxisk vand tæt ved terræn. Inden for området har Søften Vandværk sin indvinding fra boringer beliggende ved»lavrits dal«. Vandkvaliteten herfra fortæller om nitratfrit men samtidigt BAM-forurenet vand. Det vurderes, at område M har nogen sårbarhed over for nitrat. Område N er et meget lille område, som ligger ca. 1 km syd for Ølsted. Området ligger højt i kote m. Området er beliggende på nordfl anken af den prækvartær dal, hvorfra Kastedværket har sin indvinding. Kastedværkets boringer ligger ca. 1 km sydvest for området. Boreoplysninger fra området antyder, at de øverste ca. 20 m er domineret af ler, hvilket understøttes af de geofysiske data, som fortæller om typisk m ler inden for de øverste 30 m. Det virker dog sandsynligt, at der i leret findes tynde sandlag, som sammen med sprækker i leret kan bidrage med adgangsveje for nedsivende vand. Egentlige geologiske vinduer forventes ikke. Område N nogen nitratsårbarhed. N Grundvandsniveauet ligger omkring kote 45 m svarende til ca m under terræn. Grundvandsstrømningen er først og fremmest rettet mod syd/sydvest, ned mod Kastedværkets boringer. For den nordlige dels vedkommende kan der være strømning mod nordøst. Der er ingen oplysninger om nitratfrontens beliggenhed så vel som nitratkoncentrationer i grundvandet. Der forventes dog ikke at foregå nogen væsentlig nedsivning af nitratholdigt vand fra området. Derimod vil der være muligheder for, at visse pesticider kan sive ned til grundvandet. Det vurderes, at området har nogen sårbarhed over for nitrat.? Flanke af Kasted - Lisbjerg - Lystrup - dalen Område N principskitse. N 14

11 Område P er underopdelt i 4 delområder, P-Vest, P-Nord, P-Øst og P-Syd. Denne opdeling skyldes, at der er tale om et meget stort, sårbart område, centralt inden for Århus Nord-området. Området kan sårbarhedsmæssigt opfattes som sammenhængende på baggrund af geofysiske målinger og boreoplysninger. Det vil være for kompliceret at beskrive området under ét, idet landskabstyper ne, grundvandsmagasinernes beliggenhed i de dybe dalsystemer og de strømningsmæssige forhold især i relation til de store vandværker i området varierer meget. P-Vest P-Nord P-Syd P-Øst Område P stor nitratsårbarhed. Område P-Vest ligger i området mellem Hinnerup og Søften samt syd for Rønbæk og nord for Trigevej. Området er et jævnt bølgende morænelandskab. Under den vestlige del af området løber den dybe, begravede Ristrup-Grundfør-Ødum-dalstruktur, mens den østlige del ligger over en noget højereliggende lokal fordybning i det tertiære lerplateau. Denne rende udgør muligvis en forbindelse mellem Ristrup-Grundfør-Ødum-dalen og Truelsbjergtruget. Der er overvejende en ringe tykkelse af lerlag inden for de øverste 30 m under terræn. Dette forhold afspejler sig også i, at den observerede oxidationsdybde i mange af områdets boringer ligger i intervallet mellem 7 og 30 m. Enkelte boringer viser, at der kan findes grundvandsmagasiner ned til stor dybde i området. Én af disse undersøgelsesboringer, som er udført i forbindelse med den her beskrevne kortlægning af grundvandsressourcerne, er DGU nr ( OSD10-B17), som er placeret lige nord for Søften, over den begravede dalstruktur. Boringen, som er nærmere beskrevet i kap. 5, viser, at omkring 100 m af de gennemborede ca. 130 m består af sandede og grusede, kvartære smeltevandsmaterialer. I denne dalstruktur, på dette sted, kan der således forekomme grundvandsmagasiner med en mægtighed på op mod 100 m og en nedre afgrænsning ca. 70 m under havniveau. P-Vest Område P-Vest stor nitratsårbarhed. Haar - Trige - Elsted - dalen P-Vest Område P-Vest principskitse. I de dele af området, hvor den tertiære leroverflade ligger højt, er der ingen eller kun en ringe mulighed for at finde grundvandsmagasiner. Selv tynde sandlag oven på disse højtliggende, tertiære lerplateauer kan dog have betydning, idet de kan være vandførende og dermed udgøre en del af oplandet til grundvandsmagasinerne i de begravede dale, især hvis der foretages en mere omfattende vandindvinding fra magasinerne i de begravede dale. I områdets centrale og østlige dele ligger det pejlede grundvandsspejl i boringerne omkring kote 50 m, hvilket svarer til en gennemsnitlig dybde under terræn på omkring 10 m. Grundvandets overordnede strømningsretning er mod vest og syd. Vandanalyser viser, at der i de øvre dele af grundvandsmagasinerne er fundet et nitratindhold på op til 50 mg/l i iltet grundvand. Det vurderes, at området har en stor nitratsårbarhed. 15

12 Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området Område P-Nord omfatter området øst for Hinnerup med Grundfør som centrum og helt over til nord for Trige. Beliggenheden er nordvest for, men nær Den Østjyske Israndslinje, altså umiddelbart uden for isens udbredelsesområde. Området er randmorænepræget, hvilket bl.a. fremgår af konstaterede, stejltstillede lag ved Grundfør. I forhold til undergrunden dækker området hele det dybe dalkompleks de markante dalstrukturer Haar-Trige- Elsted-dalen og Ristrup-Grundfør- Ødum-dalen som krydser hinanden under Grundfør samt de tilhørende flanker ind mod de tilstødende tertiære lerplateauer. Nord for Grundfør er der et sammenhængende areal med lertykkelser på betydeligt over 15 m. Derfor er dette område blevet holdt helt uden for P- nord-området, selv om det næsten er omsluttet. I selve P-Nord-området er den samlede lertykkelse inden for de øverste 30 m under terræn gennemgående under 15 m. I områdets vestlige del finder vi Hinnerup Vandværks kildeplads, som er placeret på en slags tertiær hylde (ca. kote m), der ligger ud mod den betydeligt dybere, begravede dalstruktur midt under området (ca. kote m). I dette område er der overvejende en meget ringe lerdæklagstykkelse. Andre steder i området kan lokalt træffes betydelige lerlag, men ud fra boringer at dømme kan udstrækningen være relativt beskeden, og giver derfor ikke nogen garanti for en lille sårbarhed. Områdets grundvandsmagasiner har de største mægtigheder i de begravede dalstrukturer ca. midt i området, hvor lagtykkelser på op til 80 m er observeret i boringer. De geofysiske målinger (TEM) viser, at der sandsynligvis findes endnu større magasintykkelser, idet de begravede dalstrukturer kan være op til 150 m dybe. et i boringerne træffes i den østlige del ret tæt på terræn, dvs. omkring kote 60 m, og herfra falder det relativt jævnt mod vest over mod Hinnerup og Lilleåen. I den vestlige del af området kan der således være op til 30 m umættet zone. I området er der foruden de geofysiske målinger en del boringsoplysninger til rådighed. Ud fra disse ses, at oxidationsdybden generelt er relativt stor med dybder på op til omkring 60 m under terræn. Område P-Nord er delopland til Hinnerup Vandværk, Grundfør Vandværk og Truelsbjerg Vandværk. Område P-Nord stor nitratsårbarhed. As>grænseværdien Haar - Trige - Elsted - dalen P-Nord Område P-Nord principskitse. Vandanalyser fra boringer i området bekræfter, at der findes nitrat i mange af de analyserede boringer, og at der mange steder er over 50 mg/l. Stedvis findes der høje nitratværdier i en relativ stor dybde. Muligheden for den store nedtrængningsdybde skyldes en særdeles heterogen geologi, hvorved oxideret vand har mulighed for at trænge ned under reducerede lerlag. Den nordlige del af området ligger i indsatsområde Selling. I iltet grundvand er der målt op til ca. 300 mg/l nitrat, mens der i anoxisk, reducerende grundvand er målt et nitratindhold på ca. 150 mg/l ved de seneste analyser. I området er der observeret overskridelser af grænseværdien for arsen i grundvandet. Det vurderes, at området har en stor nitratsårbarhed. 16

13 Område P-Øst er et meget kuperet morænelandskab, som ligger umiddelbart øst for og langs med Den Østjyske Israndslinje. Området ligger mellem Trige og Ølsted samt øst for motorvejen og dækker den vestlige del af Truelsbjergværket samt den nordvestlige flanke af truget, syd for Trige. Den fjerneste del af flanken ligger i ca. kote m. Herfra skråner den tertiære overflade relativt jævnt ned mod truget, som har en maksimal dybde, der går ned til omkring kote -80 m (under Lisbjerg Skov, øst for område Pøst). Undergrunden under området synes at have relativ enkel opbygning, hvilket er mere end, hvad man kan sige om»indholdet«. P-Øst Område P-øst stor nitratsårbarhed. Principskitsen indikerer, at der på grund af tynde lerdæklag syd for Trige foregår en stor grundvandsdannelse i dette område, som derved i stor grad bliver leverandør af grundvand til de dybe vandførende lag i Truelsbjergtruget. På grund af den tertiære leroverflades hældning i sydlig og østlig retning og Truelsbjergværkets intensive indvinding vil dette nedsivende, unge og landbrugspåvirkede vand strømme i retning af indvindingsboringerne, hvis fi ltre ellers på selve kildepladsen er godt beskyttede af meget tykke lerforekomster. Der er i området fundet oxidationsdybder på op til ca. 90 m under terræn, hvilket er dokumenteret bl.a. af en tidligere udført undersøgelsesboring mellem Trige og Ølsted (DGU nr ). I området findes der ingen vandanalyser fra vandforsyningsboringer. Sulfatindholdet ved Truelsbjergværkets indvindingsboringer er stigende jf. kap. 3, hvilket er et tydeligt tegn på, at der trækkes ungt vand ned i magasinet og videre hen til boringernes filtre. En nordlig spids af området ligger i indsatsområde Elsted og en sydlig spids i Kasted indsatsområdet. Område P-Syd er et kuperet morænelandskab (randmoræne) med mange bakker og små aflukkede lavninger (dødishuller), som er udtryk for, at Den Østjydske Israndslinje går gennem området. Det er samtidig en indikation på en kompliceret geologi i området. Området er beliggende mellem Søften og Ølsted og har sin østlige afgrænsningen ved Den Jyske Motorvej. Længst mod øst løber der under området en relativt smal, begravet dal, som har tilknytning til Truelsbjergtruget. Hertil knytter sig en sidedal, som har retning mod nordvest. Såvel i den begravede dal som på det højereliggende, tertiære lerplateau findes der vandførende sandlag af kvartær P-Syd Område P-Syd stor nitratsårbarhed. Stigende sulfat As > grænseværdien Oxidationsdybden i bl.a. en undersøgelsesboring i den østlige del af området sammenholdt med lerlagstykkelser, bestemt ved hjælp af geofysiske målinger medfører, at området under ét må vurderes som et område med stor nitratsårbarhed. Fund af BAM Fund af As Truelsbjergtruget P-Øst Område P-Øst principskitse. P-Syd Område P-Syd principskitse. 17

14 Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området oprindelse. De fleste boringer i området viser en samlet tykkelse af lerlag på i størrelsesordenen 5 m inden for de øverste ca. 30 m under terræn, hvilket indikerer, at grundvandet i området er meget sårbart. I enkelte boringer er der observeret lerlag af beskeden mægtighed længere nede i lagserien, men bedømt ud fra boringernes indbyrdes forskellighed må disse lidt dybereliggende lerlag forventes at være usammenhængende og dermed ikke i stand til at beskytte grundvandet i området. Oxidationsdybder på op til omkring 40 m peger ligeledes i retning af en betydelig sårbarhed. Magasinmægtigheder på op til 50 m er observeret i boringer i området. Et enkelt sted er der konstateret en tilstedeværelse af vandførende, tertiært glimmersand i en boring i området. Grundvandets trykniveau ligger omkring kote m, og grundvandets strømningsretning vil overvejende være østlig og sydlig. Israndslinjen ser ud til at have en stor indflydelse på grundvandsskellets beliggenhed. Område P-Syd er delopland til Truelsbjergværket og Kastedværket. Ikke mindst som følge af den ringe tykkelse af lerdæklagene i området med tilhørende betydelige oxidationsdybder, som er observeret i områdets boringer, er der konstateret nitrat med op til 90 mg/l i grundvandet i en række af områdets boringer. Der er desuden nitrat i alle vandanalyser fra boringerne i området. Der er fundet BAM over grænseværdien i området. Den sydlige del af området strækker sig ind i Kasted-indsatsområdet. Området vurderes at have en stor sårbarhed over for nitrat. Område R er et langstrakt, VØ-orienteret område, som dækker noget af den vestlige del af Haar-Trige-Elsted-dalen med et NV-SØ forløb midt mellem Haldum og Sandby. Det ser ligeledes ud til, at den dybe dal har en sidedal, som øst for Haldum strækker sig ned vest om Hinnerup. Endvidere ser det ud til, at der i den østlige del af området ved Haar findes en tærskel i den dybe dal, hvilket er påvist ved hjælp af OSD Endvidere dækker området dele af forskellige flanker af de tilstødende tertiære lerplateauer, som leverer vand til dalenes grundvandsmagasiner. Boreoplysninger inden for området er noget sparsomme. Den prækvartære undergrund i den vestlige del ved Haldum udgøres af miocæne aflejringer i form af skiftende lag af glimmerler, Område R stor nitratsårbarhed. agg-co 2 Fund af arsen R Område R principskitse. -sand og kvartssand. Overfladen findes i kote ca. 50 m, og udbredelsen af de miocæne aflejringer begrænser sig til vestsiden af Haar-Trige-Elsted-dalen og må være en erosionsrest i forbindelse med dalens dannelse. Haldum Vandværk indvinder fra de miocæne sandlag. Den sydøstlige del af Haldum grusgravsområde ligger i den vestlige del af området, mellem Haldum/Haldum Mark, Haar og Hinnerup, som derfor er fase 2-kortlagt. Inden for dette område findes der fra nogle få meter ler op til m ler. I samme område er det konstateret, at tykkelsen på den umættede zone veksler fra ca. 5 meter til ca. 10 m. Det vurderes, at der generelt kun findes op til 15 m ler over grundvandsmagasinerne bortset fra i dalene, hvor der findes lerlag i større dybder. Lerlag, som kan adskille dybtliggende magasiner i forhold til hinanden. Indtrængningsdybden for nitrat er observeret ned til omkring 20 m s dybde. En sårbarhed i dette område vil især komme til udtryk, hvis en indvinding etableres. Her vil der være risiko for en forceret nedsivning af muligt, nitratforurenet vand til større dybde. Det vurderes, at område R og S på mange måder ligner hinanden, således at sårbarheden umiddelbart ligger på samme niveau. Området vurderes at have en stor sårbarhed over for nitrat. 18

15 Område S har sin udbredelse i Haldum Mark området mellem Vitten og Sandby i nord og har en sydlig»spids«vest om Haldum i retning af Tinning og en tilsvarende østlig udløber i retning af Sandby. Området ligger i et højtliggende morænelandskab, som fremstår noget kuperet på grund af mange nedskårne erosionsrender og det ligger uden for det østjyske isfremstøds udbredelsesområde. Den største del af området er placeret hen over et højtliggende tertiært lerplateau. Områdets nordligste del indeholder både overgangen fra det højtliggende tertiære ler til en mindre del af Haar-Trige-Elsted-dalen. Spidsen mod sydvest afspejler tilstedeværelsen af en smal og meget langstrakt rende i Område S stor nitratsårbarhed. Fund af arsen BAM>grænseværdi Bentazon>grænseværdi S Område S principskitse. lerplateauet, som først udmunder helt nede i Frijsenborg-Foldby-dalen. I hele området såvel hvor der findes højtliggende tertiært ler som hvor der er dybe, begravede dale er der generelt kun et mindre lerdække, som i det store og hele kun findes nær terræn. Disse morænelerslag har maksimalt en tykkelse på ca. 10 m. Det vil sige, at der i områder med højtliggende tertiær findes magasiner med tykkelser helt op til m. Sandmægtighederne stiger ind mod selve den dybe dal, hvor der jf. boring OSD10-19 (lige øst for område S) findes mindst 80 m sand. Det vurderes, at hele»sand-systemet«er sammenhængende, hvorved der er fuld hydraulisk kontakt hele vejen fra de højtliggende plateauer til dalsystemets dybtliggende magasiner. Haldum grusgravsområdet ligger i den østlige og centrale del af området, hvor der således også er gennemført en såkaldt fase 2-råstofkortlægning. Inden for dette område findes fra få meter ler og op til m ler mest mod øst. Inden for det meste af området er det konstateret, at tykkelsen på den umættede zone overvejende er på m. Det er kun i områdets østligste del, vest for Sandby, at der generelt findes ler, som lokalt kan give nogen beskyttelse af grundvandet. Dette ler er ikke sammenhængende omend det også findes i dybere niveauer. Grundvandets generelle strømningsvej er fra sydvest mod nordøst og øst. Dette betyder også, at det magasin, som findes under den tidligere omtalte, sydlige spids, hvor boring OSD10-31 er etableret, har strømning mod nordøst væk fra Frijsenborg-Foldbydalen. Her må det dog pointeres, at det virker sandsynligt, at denne strømning vil vende, hvis der på et tidspunkt iværksættes en større indvinding fra denne dal. Boreoplysninger inden for området viser, at området er sårbar. Nedtrængningsdybden for redoxfronten over den centrale del af lerplateauet er flere steder op til 30 m, hvilket viser, at der mange steder kun findes reduceret vand i begrænset omfang. Der er målt op til omkring 100 mg/l nitrat i iltet, øvre grundvand. Store dele af området er således nitratsårbart. Vandprøver fra boring OSD10-19 viser, at vandet i de dybe magasiner er nitratfrit, stærkt reduceret vand. En eventuel sårbarhed i forhold til en fremtidig, uheldig vandkvalitet i de dybe magasiner kan først verificeres ved en eventuel indvinding herfra. Med andre ord vides det ikke, i hvor høj grad overfladepåvirket vand vil være i stand til at trænge dybere ned, hvis en større indvinding sættes i værk fra magasinet. I undersøgelsesboringen, OSD10-31 viser sedimentanalyser, at de øvre vandførende lag stort set ingen nitratreduktionskapacitet har, mens de nedre reducerede vandførende lag har en begrænset nitratreduktionskapacitet i forhold til de øvrige undersøgelsesboringer i Århus Nord. Der er i boringen fundet koncentrationer over grænseværdien af BAM og bentazon. Området vurderes at have en stor sårbarhed over for nitrat. 19

16 Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området Område T er et lille område, som ligger umiddelbart syd for Tåstrup, ca. 2,5 km vest for Spørring. Den vestlige afgrænsning af området udgøres af den markante skrænt ned mod Hadsten Lilleå.(kote m). Bortset fra skrænten er terrænet jævnt, kote m, og regnes for et jævnt og højtliggende morænelandskab, som ligger 4-5 km nord for og dermed foran Den Østjydske Israndslinje. Der er tale om et udpræget landbrugsområde. Område T ligger oven på en begravet dal. De kvartære jordlag kan således have tykkelser på mere end 100 m. Der findes ingen jordlagsoplysninger inden for området. De geofysiske målinger viser imidlertid, at området er præget af forholdsvis tynde lerlag inden for de øverste 30 m. I den vestligste del samt den østlige del af området findes der 0-10 m ler. I resten af området findes der m ler. Da der er tale om et landbrugsområde er der stor sandsynlighed for, at overfladenært, nitratholdigt vand kan strømme ned i den underliggende Ristrup-Grundfør-Ødum dal, bl.a. verificeret ved OSD 10-B21. Da der ikke findes boreoplysninger fra området er der ikke nogen konkret viden om nitratindholdet i de kvartære jordlag, ej heller nogen viden om nitratfrontens beliggenhed. Ud fra de geofysiske oplysninger må det dog antages, at området har en stor sårbarhed over for nitrat. Område U er et langt, NS-orienteret område fra Spørring i nord til nordvest for Thomasminde i syd. Der er tale om et storbakket, højtliggende morænelandskab (kote m), som på grund af erosionsskår ned mod Spørring Å i den nordlige del af området får et meget kuperet udseende. Området anvendes i udpræget grad til landbrug. Område U dækker en lavning i den prækvartære leroverflade. Lavningen har sit forløb fra mellem Grundfør og Trige til Spørring og er dermed en mulig forbindelse melelem Haar-Trige-Elsted-dalen og Spørring-Todbjerg-dalen. Lavningen er dybest i den nordlige del af området og har sit dybeste niveau ved Spørring Mark (ca. kote -30 m). T U Område T stor nitratsårbarhed. Område U stor nitratsårbarhed.?? Område T principskitse. T U Område U principskitse. 20

17 I den sydlige del hæver den tertiære bund sig til kote ca. -10 m. Geofysiske målinger viser, at den nordlige del af området nord for Spørring Mark kun indeholder 0-10 m ler inden for de øverste 30 m, mens den sydlige del generelt indeholder lidt mere ler, m. Dette understøttes af boreoplysninger fra området, som generelt viser et øvre lerlag på ca. 5 m. Herunder findes et udbredt magasin til kote m svarende til en tykkelse på m. Der findes ikke dybere boringer, som kunne fortælle om jordlagenes sammensætning i den dybeste del af lavningen. Grundvandet inden for området strømmer mod nordøst/nord, i retning af Spørring Kær/Spørring Å. en er ud fra boreoplysninger vurderet til at ligge i op til 25 m s dybde. koncentrationer i det iltede grundvand kan være helt op til 130 mg/l. Desuden antages der at være reducerede jordlag over iltede lag, hvilket indikerer til tider komplicerede strømningsmønstre i området. Spørring Vandværk, som ligger nedstrøms område U, blev lukket i 1997 på grund af BAM. Området vurderes til at have stor sårbarhed over for nitrat. Område V ligger umiddelbart øst for Spørring og dækker desuden en del af Spørring Kær og den nærmeste del af oplandet til kæret. Landskabet er lettere kuperet (kote m mod vest) og skråner generelt ned mod Spørring Å (kote m). Området anvendes primært til landbrug. De geofysiske målinger viser, at område V dækker skrænten ned mod og en del af den dybe Spørring-Todbjerg-dal. Bunden af dalen er svær at bestemme ud fra geofysiske målinger alene, da bunden udgøres af kalk, men én af de etablerede undersøgelsesboringer (OSD10-B27) viser, at bunden findes i kote -63 m svarende til ca. 108 m s dybde. Over kalken ligger et ca. 100 m tykt grundvandsmagasin. Dette sandmagasin er dækket af ca. Område V stor nitratsårbarhed. Spørring - Todbjerg - dalen Område V principskitse.?? V 7 m moræneler. Dette understøttes af de geofysiske målinger, som i den sydligste del af området fortæller om 0-10 m ler. Ellers veksler tykkelserne af lerdæklaget meget. Der findes andre delområder, hvor der er henholdsvis10-15 og m ler. Det har vist sig, at dalen tilsyneladende har været præget af et meget kompliceret opfyldningsmønster. Århus Kommunale Værker har fornylig etableret en undersøgelsesboring ca. 400 m NØ for OSD10-B27 med henblik på indvinding fra dalstrukturen. Denne boring viste stort set ingen sandlag. Boreoplysninger viser, at der i området findes nitratfront på ned til 12 m under terræn. Dette må være en konsekvens af dalens komplicerede opbygning og tilstedeværelsen af mange geologiske vinduer. Der findes ingen konkrete analyser vedrørende nitratkoncentrationer eller pesticider. Århus Kommunale Værker har indledt undersøgelser i Spørring Kær-området med henblik på en mulig etablering af en ny kildeplads. Det må formodes, at en eventuel større indvinding fra dalens grundvandsmagasiner vil ændre strømningsmønstret betragteligt, hvorved vandkvaliteten vil ændres. På nuværende tidspunkt findes der reduceret vand også i det øverste fi lter i OSD10-B27. Allerede konstaterede oxidationsdybder i dalen viser, at området må betragtes som ringe beskyttet med hensyn til nitrat. I dele af området vil der dog være nogen beskyttelse. En stor indvinding fra området vil sandsynligvis ændre dette billede. Området antages at have en stor sårbarhed over for nitrat. 21

18 Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området Område X er et langstrakt, N-S orienteret område sydvest for Todbjerg. Området er meget kuperet og ligger umiddelbart op til og bag Den Østjyske Israndslinje. Terrænmæssigt fremtræder området som et typisk randmorænelandskab. Centralt i området ligger Pannerup Mose og Todbjerg Mose, som adskiller 2 højtliggende områder, som fra hver sin side skråner ned mod moseområdet. Moserne ligger i kote m, mens de højtliggende områder når op til kote 75 m. De højtliggende områder uden for moserne anvendes primært til landbrugsformål. Område X er i hovedsagen beliggende oven over det højtliggende, tertiære lerplateau (op til kote ca. 50 m), som X Område X nogen sårbarhed. ligger mellem Spørring-Todbjerg-dalen og Truelsbjergtruget. Moseområdet ligger på skråningen ned mod Truelsbjergtruget, og den sydlige del ligger således over den nordlige og ikke så dybe del af Truelsbjergtruget (ca. kote -30 m). Inden for området er der således en forskel på i alt ca. 80 m på tertiæroverfladen. Der findes kun jordlagsoplysninger fra en enkelt boring inden for området (DGU nr ), men geofysiske undersøgelser indikerer, at der i langt hovedparten af området findes mindre end 15 m ler inden for de øverste 30 m. Ovennævnte boring giver ikke noget fingerpeg om dybden af nitratfronten, da den ligger umiddelbart nord for moserne og indeholder øverst ca. 1,5 m postglacialt gytje. Desuden står grundvandet her under et vist tryk, hvorfor der ikke foregår nedsivning. Der mangler således boredata til verificering af nitratfrontens forløb. Det er således kun ud fra en geofysisk viden om manglende eller tynde lerdæklag, at der formodes at forekomme nitratnedsivning i området. En stor del af området formodes at ligge inden for det grundvandsdannende opland til Truelsbjergværket. Område Y ligger syd for et område som kaldes Lille Todbjerg og nord for Lystrup. Området har et meget uroligt relief, som klart afspejler, at området ligger nær Den Østjyske Israndslinje. Mange afsnørede højdekurver peger i retning af et dødislandskab, som er typisk for landskaber nær en israndslinje. Terrænkoterne ligger generelt mellem 65 og 75 m højest mod nord. Området er udelukkende anvendt til landbrugsformål. I følge geofysiske data ligger området på tværs af og i den østlige del af Truelsbjergtruget, øst for en tærskel i strukturen og på et sted, hvor dalen er smal og ikke så dyb (kote m). Den sydlige del af området ligger på Y Område Y nogen sårbarhed.? Todbjerg Vandværk, umiddelbart nordøst for området, har i den ene boring konstateret et stigende sulfatindhold sammen med et BAM-indhold under grænseværdien. Det må således formodes, at stadigt yngre vand trækkes til denne boring.? I området er der nogen sårbarhed over for nitrat. X Område X principskitse. Truelsbjergtruget Truelsbjergtruget Område Y principskitse. Y 22

19 den sydlige flanke af dalen med koter op til ca. 30 m. Tykkelsen af de kvartære jordlag over dalbunden i Truelsbjergtruget er på ca. 100 m. Da der ikke findes boringer i området vides der ikke noget konkret omkring jordlagenes sammensætning. De geofysiske målinger giver dog en indikation på, at hele området indeholder mindre end 15 m ler inden for de øverste 30 m. I forhold til områdets sydlige del ligger Århus Kommunale Værkers anlæg ved Elsted kun ca. 1 km længere mod sydvest. Det antages, at område Y udgør en del af det grundvandsdannende opland til Elstedværket. Da der ikke eksisterer boreoplysninger fra området, findes der ikke nogen oplysninger om nitratfrontens beliggenhed. Området vurderes at have nogen sårbarhed over for nitrat Område Z er beliggende nordøst for Trige i et typisk randmorænelandskab, idet området går lige gennem Den Østjyske Israndslinje. Umiddelbart nord for området skifter landskabet karakter og bliver næsten helt fladt, hvilket svarer til hedesletten foran isranden. Landbrug er den dominerende arealanvendelse her. Den nordlige del af området ligger på det højtliggende tertiære plateau, som har sin højde over havniveau i området mellem»thomasminde«og Thomasminde Mark (ca. kote 70 m). Af de 11 m, som findes over tertiæroverfladen her, består de øverste ca. 6 m af sand, hvori der strømmer overfladenært grundvand. Dette strømmer dog mod nord, da der ca. midt gennem (V-Ø) formodes at gå et grundvandsskel. Den sydlige del af område Z ligger på flanken af det højtliggende tertiære plateau og den umiddelbart syd for liggende Haar-Trige-Elsted-dal, som udmunder i Truelsbjergtruget, hvor der findes meget tykke, sammenhængende sandlag. Der findes kun få boringer i den sydlige del, men geofysiske målinger viser, at området hovedsagelig er præget af et lerdække på under 15 m inden for de øverste 30 m. Kun i områdets sydvestlige del findes der spredte områder med en større lertykkelse nær terræn. Sandlag i den sydlige del af område Z står i hydraulisk forbindelse med de dybtliggende grundvandsmagasiner i de dybe, prækvartære dale og dermed udgør den nordlige del af indvindingsoplandet til Truelsbjergværket. I området er der ud fra boreoplysninger fundet oxidationsdybder ned til ca. 30 m under terræn. Der er flere depotundersøgelser i området, hvor der i boringer er fundet et nitratindhold på op til omkring 55 mg/l. Området er vurderet til at have en stor sårbarhed over for nitrat. Område Z stor nitratsårbarhed. Ingen nitrat Haar - Trige - Elsted - dalen Z Område Z principskitse. 23