Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Heidi Linnemann Prehn. Sendt pr.

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Heidi Linnemann Prehn Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i internetteknologier og computersystemer Bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 3. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 22. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 17. juli 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 6. juli 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (internetteknologier og computersystemer) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Internet Technologies and Computer Engineering) Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det teknisk-videnskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en teknisk-videnskabelig bacheloruddannelse i bacheloradgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Dansk A, Engelsk B, Matematik A ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Uddannelsesspecifikke adgangskrav: Fysik B, samt enten Kemi C eller Bioteknologi A. Side 2/3 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 7909 AUDD 7909 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for ingeniøruddannelserne, elektro. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen).

3 Akkrediteringen er gældende til og med 31. juli 2018, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Styrelsen skal gøre opmærksom på, at det fremgår af uddannelsesbekendtgørelsens 14, stk. 3, nr. 2, at der skal være valgfag på mindst 10 ECTS-point på en bacheloruddannelse. ACE Denmark har i indstillingsbrevet oplyst, at uddannelsen ikke er i overensstemmelse med dette. Styrelsen skal henstille til, at ovenstående forhold bliver bragt i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelse i uddannelsesbekendtgørelsen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 5 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

4 Bacheloruddannelse i internetteknologier og computersystemer Aalborg Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Juridiske opmærksomhedspunkter... 8 Grundoplysninger... 8 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil... 9 Bacheloruddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 14 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til UI Særlige forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for internetteknologier og computersystemer Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for internetteknologier og computersystemer Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer består af: Kernefaglig ekspert Professor Torbjørn Svendsen er uddannet civilingeniør (1979) og dr.ing. (1985) fra Norges Tekniske Høgskole (NTH). Fra 1989 har han været ansat ved NTH (senere Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet, NTNU) og fra 1995 som professor med fagområde i taleteknologi ved Institutt for Elektronikk og Telekommunikasjon. Han har ledet en række større forskningsprojekter og deltaget i internationale forskningsprojekter inden for fagområdet. Torbjørn Svendsen har desuden været institutleder og prodekan ved NTNU, har virket som pædagogisk koordinator ved fakultetet og er nu medlem i Studiprogramrådet for Kommunikasjonsteknologi. Han har endvidere undervist og været vejleder på kandidat- og doktorgradsnivau ved NTNU. Endelig har Torbjørn Svendsen været styreleder for Norges forskningsråds store IKT-program, VERDIKT, og har været leder og medlem af flere udvalg med opgaver inden for sprogteknologi, signalbehandling og IKT på nationalt og internationalt plan. Aftagerrepræsentant Direktør Lars Riisberg. Uddannet civilingeniør i Systemkonstruktion fra Aalborg Universitet i I perioden 1989 til 2010 har Lars Riisberg været ansat i Logimatic Software. Siden 1996 med ledelsesansvar, fra 2007 som direktør i firmaet. I 2010 blev Lars Riisberg direktør for Avevas danske afdeling, der har 40 ansatte. Lars Riisberg er og har været medlem af en række bestyrelser blandt andet Logimatic Holding A/S og Logimatic Software A/S. Studerende David Kofoed Wind Er studerende i Matematisk Modellering og Computing på DTU, hvor han forventer at afslutte sommeren Inden det læste han BA i Matematik og Teknologi. David Kofoed Wind har siddet i studienævnet for Informatik og Matematik i 3 år, hvor han bl.a. har deltaget i interne evalueringsprocesser på institutterne. Ved siden af studiet arbejder han som softwareudvikler. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 15. december 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 18. januar 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. antallet af dimittender. 30. januar 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. forskningsmiljøernes størrelse. 22. februar 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. dialog med dimittender. 13. marts 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. brugen af uddannelsesevalueringer 5

9 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 8. og 9. februar 2012 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. april 2012 Høringssvar modtaget 30. april 2012 Sagsbehandling afsluttet 25. maj 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. juni

10 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bachelor i internetteknologier og computersystemer på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelserne vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Akkrediteringspanelet vurderer, at Aalborg Universitet har et beskrevet kvalitetssikringssystem, der i nogen grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Akkrediteringspanelet hæfter sig ved, at universitetets systemer til at indsamle, analysere og anvende relevant information ikke giver uddannelsesledelsen et tilstrækkeligt uddannelsesnært informationsgrundlag til at kunne styre uddannelserne for så vidt angår nøgletal om f.eks. frafald og studieprogression. Det konstateres yderligere, at universitetet har en intention om at lægge øget vægt på den decentrale forankring af informationssystemet, men det vurderes, at der aktuelt ikke er klare retningslinjer og procedurer for uddannelsesledelsens anvendelse af de tilgængelige informationer. Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at institutionens politik for kvalitetssikring for så vidt angår indsamling af analyse af tal for frafald og studieprogression ikke i tilstrækkelig grad er udmøntet på uddannelsesniveau, og at uddannelsen således kun i mindre grad anvender disse nøgletal i den løbende monitorering af studieordningerne og identifikation af problemer på uddannelsen. Akkrediteringspanelet lægger imidlertid vægt på, at semester- og uddannelsesevalueringerne udgør et anvendeligt grundlag for den løbende identifikation af problemer på den enkelte kandidatuddannelse, og at universitetet har dokumenteret, at særligt semesterkoordinatorerne og studienævn løbende tager hånd om de problemer, der identificeres. 7

11 Juridiske opmærksomhedspunkter Det bemærkes, at uddannelsen efter ACE Denmarks opfattelse ikke lever op til uddannelsesbekendtgørelsens (Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor - og kandidatuddannelser ved universiteterne) krav om 10 ECTS - valgfrihed. Jf. indstilling til styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Grundoplysninger Udbudssted Aalborg Sprog Dansk Hovedområde Det tekniskvidenskabelige hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

12 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Viden - Har viden om centrale teorier, metoder og praksis inden for fagområdet internetteknologier og computersystemer - Kan forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis inden for fagområdet internetteknologier og computersystemer - Har viden om og indsigt i analog og digital elektronik - Kan redegøre for indlejrede systemers arkitekturer og opbygning - Har viden om kommunikationsnetværk og distribuerede systemer - Har forståelse for og viden om udvikling af software herunder samspil med hardware - Har viden om operativsystemer og multiprogrammering - Har indsigt i fagområdets matematiske grundlag - Har viden om og forståelse for udviklingsmodeller - Har viden om metoder til planlægning og styring af teamorganiseret projektarbejde Derudover gælder for dimittender, der har specialiseret sig i: - Informationsbehandlende systemer: Har viden om og forståelse for teorier og metoder, der indgår i - klassifikationssystemer - Indlejret realtids signalbehandling: Har viden om og forståelse for teorier og metoder, der indgår i indlejrede realtids signalbehandlingssystemer - Kommunikationssystemer: Har viden om og forståelse for teorier og metoder, der indgår i kommunikationssystemer - Reguleringsteknik: Har viden om og forståelse for teorier og metoder, der indgår i reguleringssystemer Færdigheder - Kan anvende tidssvarende metoder og redskaber til at beskrive, analysere, modellere, implementere, teste, verificere og dokumentere internetteknologier og computersystemer - Kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsninger med udgangspunkt i litteraturstudier, modeller, analyser, simuleringer og/eller test - Kan på videnskabeligt grundlag gennemføre forsøg og drage valide konklusioner. - Kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer - Har en systematisk og metodisk arbejdsform - Kan diskutere systembegrebet i forbindelse med internetteknologier og computernetværk - Er i stand til at designe løsninger til ønsket funktionalitet ved beregninger, simulering og implementering - Kan kombinere hardware og software til opfyldelse af specificeret funktionalitet - Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. - Kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang - Kan omsætte akademiske kundskaber og færdigheder til praktisk problemløsning - Kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer Studieordningen s. 4f. 9

13 Bacheloruddannelsens struktur K = kurser P = projekter Studieordningen s. 6 Bacheloruddannelsen udgør i alt 180 ECTS-point bestående af seks semestre af hver 30 ECTS-point. Hvert semester er som udgangspunkt opbygget af et projektmodul på 15 ECTS-point og tre kursusmoduler af hver 5 ECTS-point. Herudover skal studerende på 6. semester vælge mellem 4 mulige specialiseringsretninger. (Dokumentationsrapporten s. 19). 10

14 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Af dokumentationsrapporten (s. 4) fremgår det, at mere end 90 % at dimittenderne fortsætter på en kandidatuddannelse under Studienævn for Elektronik og IT, som er tilknyttet universitetets School of Information and Communication Technology. Langt hovedparten fortsatte på følgende kandidatuddannelser: - kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer, - kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer, - kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer, - kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning eller - kandidatuddannelsen i regulering og kontrol. Til School of Information and Communication Technology er tilknyttet et aftagerpanel med 8 eksterne medlemmer der repræsenterer virksomheder der ifølge universitetet aftager uddannelsernes kandidater. Ud over de eksterne medlemmer deltager også lederen af denne school, formændene for de tre studienævn samt institutledere fra tre af de centrale institutter (Institut for Datalogi, Institut for Elektroniske Systemer og Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi), som skolen rekvirerer undervisning hos og har det primære samarbejde med. De eksterne medlammer af aftagerpanelet anses for relevante for uddannelsen og er: (Bilag 1A- SICT aftagerpanel) Uddannelsen har tidligere haft tilknyttet et aftagerpanel, men med omlægning til Schools er der fra starten af 2011 etableret ovenstående aftagepanel, som har holdt to halvdagsmøder. Første møde i maj 2011, andet og seneste møde i november Referater af disse møder fremgår af bilag til dokumentationsrapporten. Af referaterne fremgår det, at bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer specifikt har været drøftet på mødet i maj. Drøftelserne var relateret til den nye studieordning, hvor aftagerpanelet drøftede uddannelsens faglige vægtning og behovet for en række af studieordningens faglige elementer. Aftagerpanelet drøftede ifølge referatet specifikt i forbindelse med bachelor i internetteknologier og computersystemer markedsføringen af uddannelsen med følgende bemærkning Panelet finder uddannelsen langt mere spændende end de mere emneagtige overskrifter giver indtryk af. (Bilag 1B) 11

15 Ud over aftagerpanelet har studienævnet i forbindelse med revision af studieordningen også holdt møder med andre aftagere: oktober 2010: Møde vedrørende revision af blandt andre bacheloruddannelsen i elektronik og IT med deltagelse af Troels Emil Kolding (TEK), Afdelingschef Nokia Siemens, medlem af e- censorkorpset[censorkorpset for ingeniøruddannelserne, elektro]. (Bilag 1F) april 2011: Dialogmøde vedrørende blandt andet bacheloruddannelsen i elektronik og IT med deltagelse af Niels Ponsaing, Telenor - Per Henrik Michaelsen, Nokia - Finn Hedehus, KMD - Kristian Hennings, Terma - Jan Elming, KMD - Anders Friis, Sky-Watch.(Bilag 1G) De væsentligste konklusioner fra alle møderne i forhold til bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer sammenfatter universitetet på følgende måde (dokumentationsrapporten s. 3): - De studerende får i løbet af uddannelsen et solidt matematisk grundlag. - Det er vigtigt, at de studerende lærer en metodisk og systematisk tilgang til alt arbejde. - Der er behov (specielt i større virksomheder) for kompetencer inden for overordnet systemtænkning, hvor systemer sammensættes af veldefinerede delsystemer. - Panelet efterlyste dimittender der kan styre outsourcing-processer. - Der er et stort og voksende behov for dimittender, der er i stand til at arbejde på tværs af kulturelle skel og har forståelse for kulturelle forskelle. - De studerendes kommunikative kompetencer er yderst vigtige. - Det er væsentligt at fastholde den høje overgang fra bacheloruddannelsen til kandidatuddannelser. Og universitetet beskriver videre Ved den i 2011 gennemførte revision af studieordningen er flere kommentarer fra aftagerne blevet indarbejdet. Blandt andet styrkes de studerendes metodiske og systematiske arbejdsformer gennem et nyt kursus på 2. semester i struktureret systemudvikling. Der er i overensstemmelse med kommentarer fra aftagerpanelet oprettet et kursusmodul i interaktionsdesign, der skærper forståelsen for brugerne. De studerendes internationale kompetencer styrkes, idet der er åbnet op for, at internationale studerende kan optages fra 5. semester. Studieordningen tager også højde for, at de studerendes kommunikative kompetencer er vigtige, idet flere moduler på uddannelsens 1. semester har læringsmål, der specifikt omhandler formidling. Herudover opøves de studerende kommunikative kompetencer gennem hele uddannelsen, eftersom der er krav om, at de på hvert semester skal udarbejde, præsentere og forsvare en projektrapport (typisk i størrelsesordenen sider). (Dokumentationsrapporten s. 3f) Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med aftagerpanelet og aftagere og at dialogen anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Som tidligere nævnt fortsætter bachelorer i internetteknologier og computersystemer typisk på en af de relevante kandidatuddannelser inden for fagområdet. I supplerende dokumentation af 22. januar 2012 redegør universitet for, hvorledes de ansvarlige for uddannelsen har viden om, at bacheloruddannelsen er velfungerende i forhold til det videre studieforløb på hver af de 5 kandidatuddannelser, den giver direkte adgang til. Dels er der et stort overlap mellem tilrettelæggerne af kandidatuddannelserne og de to bacheloruddannelser, og tilrettelæggerne har derfor direkte indsigt i, hvordan de studerende fra de to bacheloruddannelser klarer sig på kandidatuddannelserne (næsten alle studerende på de fem kandidatuddannelser kommer fra BSc i elektronik og it eller i internetteknologier og computersystemer). Dels får tilrettelæggerne information via kvalitetssikringssystemet/-loopet fra semesterkoordinatorerne, semestergruppemøderne, semesterevalueringsrapporterne og studienævnet, herunder om bacheloruddannelserne er velfungerende ift. hver af de fem kandidatuddannelser Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med uddannelsens dimittender anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet 12

16 Beskæftigelse I dokumentationsrapporten redegøres for bachelorernes beskæftigelse med brug af generelle opgørelser for området: Nyuddannede bachelorer i teknisk videnskab på landsplan Beskæftiget mv. 99 % 99 % 99 % 99 % Øvrige 1 % 1 % 1 % 1 % Antal nyuddannede Dokumentationsrapporten s. 6 (Kilde: Nyuddannede bachelorer i teknisk videnskab, civilingeniør på AAU Idet overgangsfrekvensen fra bachelor i internetteknologier og computersystemer til kandidatuddannelserne er meget stor, jf. ovenstående tabel, vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens dimittender videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde på landsplan. Relevant beskæftigelse Som tidligere beskrevet fortsætter næsten alle dimittender på en kandidatuddannelse inden for uddannelsens fagområde. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 2-6 Bilag til dokumentationsrapportens kriterium 1: 1B Referat SICT aftagerpanelmøde F Notat fra arbejdsmøde vedr. EIT-ITC 1G Referat af møde Supplerende dokumentation: 18. januar 2012 supplerende dokumentation ang. antallet af dimittender. 22. februar 2012 supplerende dokumentation ang. dialog med dimittender. 13

17 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer I dokumentationsrapporten redegør universitetet for, at det primært er forskere fra Institut for Elektroniske Systemer, der varetager undervisningen på bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer. I mindre udstrækning deltager forskere fra andre institutter herunder navnlig Institut for Matematiske Fag, Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Institut for Datalogi samt Institut for Planlægning. (Dokumentationsrapport, s. 8). Videre skriver universitetet, at man har valgt at beskrive alle instituttets forskningsmiljøer idet undervisningen i en del af modulerne varetages af varierende VIP er på tværs af instituttets sektioner. (Dokumentationsrapporten s. 8) Institut for Elektroniske Systemer Forskningen på Institut for Elektroniske Systemer dækker bredt inden for elektroniske systemer. Der forskes i teorier, metoder og anvendelser. Medarbejderne er organiseret i en række forskningsgrupper: - Akustik arbejder med lyd og hørelse i bred forstand, f.eks. i forhold til lydoptagelse, gengivelse og processering. Måling og kvantificering af lyden, inkl. hvordan den påvirker os og vore ører på forskellig vis. - Antennas, Propagation and Radio Networking (APNet) beskæftiger sig med antenner, spredning af signaler og netværk inden for nye radiokommunikationssystemer. - Automation and Control beskæftiger sig med matematiske og computerbaserede teknikker inden for modelskabelse, estimering, overvågning, styring og regulering af systemer og processer. - Multimedia Information and Signal Processing (MISP) arbejder med forskning og undervisning inden for multimedier i form af lyd, tale, sprog, video, billeder og de videnskaber, der understøtter dem. Sektionen forsker desuden i design og evaluering af multi modale brugerflader. - Navigation and Communications (NavCom) udfører forskning i algoritmer til radiokommunikationssystemer, satellit- og jordbaseret radiolokalisering, tracking og navigation samt signalbehandling til radarsystemer. - Networking and Security (NetSec) arbejder med trådede og trådløse netværksteknologier, fremtidens Internet, IP-netværk, pålidelig og sikker kommunikation samt netværks-planlægning. - Radio Access Technology (RATE) forsker inden for de nyeste radioteknologier til trådløse netværk, herunder krydslagsoptimering med henblik på højere spektraleffektivitet og den enkelte brugers forbindelseskvalitet. - Technology Platforms (TPS) arbejder med forskning inden for avancerede signal processerings- og beregningsplatforme til håndtering af fysiske signaler, compressive sensing, hardware/software codesign, RF kredsløbs- og systemdesign, designmetodologier til lavt energiforbrug samt scientific computing. Universitetet beskriver desuden enkelte forskningsmiljøer ved Institut for Matematiske Fag, Institut for Arkitektur og Medieteknologi samt Institut for Planlægning, som er relevant for bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer. 14

18 Universitetet har i dokumentationsrapporten (s. 9f) et skema, der viser sammenhængen mellem fagelementerne og tilknyttede forskningsområder for bacheloruddannelsen. Nedenstående er et udsnit af skemaet. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dokumentationsrapportens beskrivelse, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer Forskningens samvirke med praksis Universitetet anfører, at forskningsområderne bag uddannelsen ikke er særligt professions- eller praksisrettede (Dokumentationsrapport, s. 11). Akkrediteringspanelet bemærker dog positivt, at det fremgik af besøget på uddannelsen, at forskningsmiljøerne i høj grad samarbejder med virksomheder. Uddannelsens tilrettelæggere Universitetet oplyser, at den gruppe af centrale VIP ere, der har det formelle og reelle ansvar for tilrettelæggelsen af uddannelsen, omfatter studieleder, formand og øvrige medlemmer af studienævnet samt fagkoordinator og medlemmer af revisionsgruppen ved den seneste gennemgribende revision af studieordningen. Uddannelsens tilrettelæggere er jævnfør dokumentationsrapporten følgende: Lektor, Studieleder, Uffe Kjærulff Lektor, Studienævnsformand, Ove Andersen Lektor, Jan Dimon Bendtsen Lektor, Jan Hvolgaard Mikkelsen Lektor, Thomas B. Moeslund Lektor, Dil Muhammad Akbar Hussain Lektor, Henning Olesen Lektor Ole Kiel Jensen Lektor Kirsten Mølgård Nielsen Lektor Tatiana K. Madsen Lektor Sofus B. Nielsen Professor Søren Holdt Jensen Adjunkt Jesper Abildgaard Larsen Lektor Henrik Schiøler Lektor Jens Myrup Pedersen Lektor Rasmus Løvenstein Olsen 15

19 Universitetet har i dokumentationsrapporten linket til CV er for de fagansvarlige forskere. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at uddannelsernes tilrettelæggere er aktive forskere inden for forskningsområder relevante for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Universitetet skriver i dokumentationsrapporten (s. 12), at der i 2011 ikke er anvendt D-VIP til undervisning på uddannelsen, og at der er anvendt 1,05 VIP-årsværk. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Af dokumentationsrapporten (s. 12) fremgår forholdet mellem studerende og VIP: Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP ere. Forskningsmiljøets kvalitet Af nedenstående skema fremgår forskningsmiljøernes publikationer. Universitetet finder det ikke muligt at levere oplysningerne i henhold til Forsknings- og Innovationsstyrelsens bibliometriske forskningsindikatorer. Af supplerende oplysninger fremsendt 30. januar 2012 fremgår antallet af VIP i de for uddannelsen centrale forskningsmiljøer: - Institut for Elektroniske Systemer= 139 o Acoustics= 14 16

20 o Antennas, Propagation and Radio Networking (APNet)= 21 o Automation and Control= 23 o Multimedia Information and Signal Processing (MISP)= 14 o Navigation and Communications (NavCom)= 19 o Networking and Security (NetSec) = 14 o Radio Access Technology (RATE) = 15 o Technology Platforms Section (TPS) = 19 På baggrund af ovenstående vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Supplerende information af 30. januar 2012 ang. forskningsmiljøets størrelse. 17

21 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Af dokumentationsrapporten (s. 15) fremgår det, at Dimittenderne beskæftiger sig med fagområder og problemstillinger, der relaterer sig til internetteknologier og computersystemer og falder inden for det tekniskvidenskabelige hovedområde, og som følge heraf er kernefagligheden i uddannelsen af tekniskvidenskabelig karakter. Den i studieordningen fastlagte titel Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (internetteknologier og computersystemer) stemmer således overens med og lever op til de relevante bestemmelser. Den engelske titel er Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Internet Technologies and Computer Engineering) Og videre Af uddannelsens studieordning og kompetenceprofil fremgår det, at de studerende på uddannelsen opnår viden, færdigheder og kompetencer inden for bl.a. netværk og programmering, netværksbaseret databehandling, mikroprocessorsystemer, indlejrede realtidssystemer i en distribueret sammenhæng samt komplekse distribuerede systemer samtidig med at de specialiserer sig inden for ét af fire felter: Kommunikationssystemer, signalbehandling, informatik og proceskontrol. (Dokumentationsrapporten s.15) Akkrediteringspanelet bemærker, at uddannelsens titel beskriver et smallere fagligt område end det, som faktisk indgår i uddannelsen, idet der undervises i netteknologi og ikke specifikt i internetteknologi. Når dette er sagt, vurderer akkrediteringspanelet, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil og indhold svarer til uddannelsens titel og navn, idet uddannelsens hovedvægt ligger inden for det i titlen beskrevne område og kompetenceprofilens enkelte elementer understøtter titlen. Niveau Universitetet har i dokumentationsrapporten opstillet sammenhængen mellem niveaukravene i den danske kvalifikationsramme og bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik i et skema. Bachelor Kvalifikationsrammen Kompetenceprofilen Personer, der opnår Dimittenden bachelorgraden Viden Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for et eller flere fagområder Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis Har viden om centrale teorier, metoder og praksis inden for internetteknologier og computersystemer Kan forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis inden for internetteknologier og computersystemer Har viden om og indsigt i analog og digital elektronik Kan redegøre for indlejrede systemers arkitekturer og opbygning Har viden om kommunikationsnetværk og distribuerede systemer Har forståelse for og viden om udvikling af software herunder samspil med hardware Har viden om operativsystemer og multiprogrammering 18

22 Færdigheder Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/-erne Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og anvende relevante analyse og løsningsmodeller Har indsigt i fagområdets matematiske grundlag Har viden om og forståelse for udviklingsmodeller Har viden om metoder til planlægning og styring af teamorganiseret projektarbejde Derudover gælder for dimittender, der har specialiseret sig i: Informationsbehandlende systemer: Har viden om og forståelse af teorier og metoder, der indgår i klassifikationssystemer Indlejret realtids signalbehandling: Har viden om og forståelse af teorier og metoder, der indgår i indlejrede realtids signalbehandlingssystemer Kommunikationssystemer: Har viden om og forståelse af teorier og metoder, der indgår i kommunikationssystemer Reguleringsteknik: Har viden om og forståelse af teorier og metoder, der indgår i reguleringssystemer Kan anvende tidssvarende metoder og redskaber til at beskrive, analysere, modellere, implementere, teste og dokumentere elektroniske systemer på et videnskabeligt grundlag Kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsninger med udgangspunkt i litteraturstudier, modeller, analyser, simuleringer og/eller test Kan på videnskabeligt grundlag gennemføre forsøg og drage valide konklusioner. Kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister Kompetencer Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal kunne identificere egne læringsbehov og Har en systematisk og metodisk arbejdsform Kan diskutere systembegrebet i forbindelse med internetteknologier og computernetværk Er i stand til at designe løsninger til ønsket funktionalitet ved beregninger, simulering og implementering Kan kombinere hardware og software til opfyldelse af specificeret funktionalitet Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. Kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Kan omsætte akademiske kundskaber og færdigheder til praktisk problemløsning Kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen 19

23 strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer Dokumentationsrapporten s. 16f. læring i forskellige læringsmiljøer Akkrediteringspanelet bemærker, at enkelte ord er faldet bort i gengivelsen af den danske kvalifikationsrammes niveaukrav til bacheloruddannelser. Således fremgår det af kvalifikationsrammen under viden, at de studerende Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder og Skal kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis. Ligeledes kræves under færdigheder, at de studerende skal kunne anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber (jf. den danske kvalifikationsramme). Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at videnskabelige metoder og forskningsbaseret viden, ikke fremgår af uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at læringsmålene for de enkelte fagelementer kompenserer for kompetenceprofilens mangler, jf. kriterium 4. Det er på denne baggrund akkrediteringspanelets vurdering, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil og læringsmål og kvalifikationsrammen for bacheloruddannelser. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

24 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Universitetet redegør i dokumentationsrapporten (s.18) for at adgangskravet til uddannelsen er en gymnasial uddannelse (Stx, Htx, HF) med matematik A-niveau, fysik B-niveau, dansk A-niveau og engelsk B-niveau samt enten kemi C eller bioteknologi A. Videre fremgår det, at bacheloruddannelsens faglige niveau er tilpasset således, at undervisningen er en direkte viderebygning på den viden, der opnås på Matematik A-niveau på de gymnasiale uddannelser. For eksempel er kurset Lineær Algebra på første semester en naturlig fortsættelse af den vektorregning, der læres på Matematik A-niveau. Derudover undervises der eksempelvis på 2. semester i kredsløbsteori og på 3. semester i elektromagnetisme, der begge bygger ovenpå fysik på B-niveau. Engelsk på B-niveau er krævet, idet størstedelen af undervisningsmaterialet er på engelsk, og der desuden bliver undervist på engelsk, hvis der er udenlandske studerende, der følger undervisningen. (Dokumentationsrapporten s. 18). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Dokumentationsrapporten side 19. Som vist på figuren, er de første fem semestre fælles for alle studerende og giver et bredt fundament inden for internetteknologier og computersystemer. På semester er vægten lagt på at bibringe de studerende en række grundfagligheder, som der bygges oven på de følgende semestre. Eksempler på dette er kurserne i matematik (Lineær Algebra og Calculus) og imperativ programmering. Dokumentationsrapporten s. 20). Efter gennemførelsen af 3. semester er de studerende klædt fagligt på til at kunne beskæftige sig med 21

25 indlejrede realtidssystemer på 4. semester. I løbet af 4. semester arbejder de studerende med algoritmer, operativsystemer, sprog og compilere i sammenhæng med indlejrede realtidssystemer. På uddannelsens 5. semester har de studerende nået en faglig modenhed, der muliggør at de beskæftiger sig med komplekse distribuerede systemer. De lærer om netværk, databaser, objektorienterede metoder til analyse og design samt realtidsproblematikker. I forhold til uddannelsens forudgående semestre sker der en faglig progression ift. forståelse og færdigheder inden for distribuerede systemer. Uddannelsens afsluttende semester giver de studerende mulighed for at vælge mellem de fire specialiseringsmuligheder: reguleringsteknik, kommunikationssystemer, indlejret realtids signalbehandling eller informationsbehandlende systemer. Med de fire forløb gives der mulighed for fordybelse i en faglighed inden for internetteknologier og computersystemer. (Dokumentationsrapporten s. 21.) På baggrund af ovenstående vurderer Akkrediteringspanelet, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har i bilag 4A udarbejdet en oversigt over modulernes understøttelse af kompetenceprofilen. Af denne oversigt fremgår det for eksempel, at kompetencemålet Kan forstå og reflekterer over teorier, metoder og praksis inden for fagområdet internetteknologi og computersystemer understøttes af 11 forskellige moduler specielt på 4. og 5. semester, for eksempel 5. semesters moduler Indlejrede realtidssystemer og Algoritmer, men også i 3. semesters Mikroprocessor systemer. En færdighed som Kan på videnskabeligt grundlag gennemføre forsøg og drage valide konklusioner understøttes i alle projekterne fra 2. til og med 6. semester. En færdighedskompetence som Kan på videnskabeligt grundlag gennemføre forsøg og drage valide konklusioner understøttes af i alle projekterne fra 2. til og med 6. semester. Af fagbeskrivelsen (s. 74) for 4. semesterprojektet fremgår det, at de studerende i kurset arbejder med: - reflecting about the obtained solutions capabilities and limitations. - using methods for specifying, constructing, testing and documenting an embedded system in a structured way. - using methods for specifying, implementing, testing and documenting software for the system in a structured way. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Af dokumentationsrapporten fremgår det at frafaldet på uddannelsens første år er lavere end på landsplan. Frafald i % Bacheloruddannelser på teknisk 16 % 15 % 15 % /naturvidenskabeligt hovedområde Bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer 0 % 0 % 9,1 % Tabel udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af oplysningerne i dokumentationsrapporten side 21. Videre skriver universitetet I arbejdet med at fastholde et lavt frafald bestræber skole og studienævn sig på at sikre, at information til potentielle og kommende studerende omkring bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer giver så klart et billede af uddannelsen og hvad den indebærer som muligt. Herudover samles der op og tages om nødvendigt hånd om eventuelle problemstillinger med betydning for 22

26 frafald via det løbende arbejde med kvalitetsudviklingen af uddannelsen (jf. akkrediteringsansøgningens afsnit 5.1.2). (Dokumentationsrapporten side 21.) Prøveformer Universitetet beskriver i dokumentationsrapporten, at studieformen på uddannelsen er en kombination af problemorienteret projektarbejde og fagstruktureret kursusundervisning. Projektmoduler evalueres ved, at en projektrapport udarbejdes og afleveres, hvorefter der afholdes en individuel mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i projektrapporten. Dermed testes evnen til at forstå og reflektere samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger inden for projektets område. Kursusmoduler evalueres individuelt gennem en (eller en kombination af flere) af følgende eksamensformer: - Skriftlig prøve med løsning af udleveret opgavesæt - Mundtlig prøve med eller uden forberedelse - Løbende mundtlige prøver, f.eks. fremlæggelse for lærer og de øvrige studerende - Løbende skriftlige prøver, f.eks. aflevering af miniprojekter Prøveformen fastsættes ud fra overvejelser om, hvad der er det mest hensigtsmæssige i forhold til, hvad den studerende bør lære af kursusmodulet. Ved skriftlig evaluering udprøves særligt problembehandlingskompetencen og symbol- og formalismekompetencen. Denne eksamensform tester desuden den studerendes evne til at vurdere matematiske problemstillinger og løse disse. Ved mundtlig evaluering er kompetencen til at ræsonnere og at formidle mundtligt i centrum. Evnen til at forstå og reflektere over viden om matematiske områder er også i spil. Gennem forberedelse til og gennemførelse af disse eksamensformer opøves således en lang række centrale dele af kompetenceprofilerne, ligesom prøveformerne i sig selv udprøver de centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil. Som det fremgår af ovenstående, sikres der også variation i prøveformerne på uddannelsen. (Dokumentationsrapporten s. 21f.) Af studieordningen fremgår det, at der er på 1. semester er både mundtlige og skriftlige eksaminer, samt at et fag på 2. semester har obligatorisk skriftlig eksamen. Med undtagelse af projektkurserne der har mundtlig prøve på baggrund af projektrapporten, er de øvrige kurser beskrevet til at kunne have mundtligt eller skriftlig eksamen efter den aktuelle underviserens valg. Af dialogen med de studerende under besøget fremgik det, at de havde haft mange forskellige typer af eksamensformer, at de oplever stor variation i eksamensformerne, og at eksamensformerne i overvejende grad opleves som relevante i forhold til fagets mål. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen I redegørelsen for den pædagogiske og kvalificerede afvikling af undervisningen, tager universitetet udgangspunkt i den problem- og projektorienterede undervisningsmetode, som udgør det pædagogiske grundlag for alle universitetets uddannelser. For at sikre at alle undervisere er kvalificerede til at gennemføre projekt- og kursusundervisning med dette fælles udgangspunkt, har universitetet indført et obligatorisk pædago- 23

27 gisk forløb for alle nye undervisere, som gennemføres fire gange om året og varer to dage. Dette forløb ligger udover det obligatoriske adjunktpædagogikum og arrangeres af AAU Learning Lab. På mødet med underviserne blev dette pædagogiske forløb fremhævet som velfungerende og centralt i forhold til at sikre et fælles pædagogisk udgangspunkt i undervisningen. Det blev samtidig understreget, at der var tale om et obligatorisk kursus, som løbende blev revideret, således at nye undervisere, der tidligere havde været ansat ved universitetet, og som havde arbejdet med den problem- og projektorienterede undervisningsmetode, også var forpligtet til at følge forløbet. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at AAU Learning Lab netop arbejder med at videreudvikle universitetets problem- og projektorienterede undervisningsmetode bl.a. gennem internationalt samarbejde. I dokumentationsrapporten er det yderlige beskrevet, at AAU Learning Lab tilbyder forskellige former for kompetenceudvikling på det pædagogiske og didaktiske område herunder det obligatoriske adjunktpædagogikum. Herudover servicerer AAU Learning Lab institutter og uddannelser med brugerdefinerede workshops og individuelle vejledningsforløb efter behov. På besøget blev der således også fremhævet en årlig pædagogisk temadag. Den næste temadag foregår til marts og sætter fokus på gruppeeksamen. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at institutionen med disse aktiviteter sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. I forhold til indhentning af de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen, pointerer universitetet i dokumentationsrapporten, at det sker gennem det semesterstyringsforløb, som School of ICT (SICT) har tilrettelagt. Procedurerne for semesterstyringen fremgår af Bilag 5A, hvor det beskrives, at der for hvert semester er en VIP koordinator med ansvar for processen. Semesterkoordinatoren skal afholde et introduktionsmøde med de studerende, hvor den kommende kursus- og projektforløb præsenteres. Sammen med en repræsentant fra hver projektgruppe afholdes der herefter minimum tre møder pr. semester, hvor der følges op på, om semesteret forløber som planlagt: Semestergruppemøderne tjener som et forum, hvor projektvejledere, kursusholdere og studerende kan diskutere og justere i semesterforløbet, herunder diskutere om undervisningens form og indhold samt de studerendes arbejdsindsats er tilfredsstillende. Normalt deltager projektvejledere og kursusholdere kun, når semesterkoordinatoren finder behov herfor. Der tages referat fra møderne, som offentliggøres. Det fremgår samtidig af Bilag 5A, at semesterkoordinatoren er ansvarlig for at gribe ind, hvis der er forhold på semestret, som ikke fungerer tilfredsstillende, fx omkring afvikling af kursusmodulerne. Der lægges vægt på, at semestergruppen søger problemer løst på en hurtig og smidig måde. Studielederen og/eller studienævnets formand kan i særlige tilfælde inddrages i problemer omkring semestret, men kan også selv vælge at gribe ind Det fremgik ydermere af besøget på uddannelsen, at referaterne fra semestergruppemøderne diskuteres i studienævnet, der også kigger på evalueringerne fra de tilsvarende semestre for de foregående år for at følge udviklingen. Institutlederen orienteres, hvis der er behov for kompetenceudvikling blandt underviserne. På besøget bekræftede de studerende den beskrevne procedure, at de deltog aktivt og fandt det værdifuldt som et redskab til at kvalitetssikre uddannelsen. Akkrediteringspanelet noterer, at det fremgår af universitetets kvalitet, at Den enkelte undervisers pædagogiske kompetencer tages desuden op i de årlige medarbejderudviklingssamtaler. Videre tilkendegav dekanen på besøget, at undervisernes pædagogiske kompetencer også er genstand for de årlige lønforhandlinger. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at det ikke er dokumenteret, hvordan universitetet sikrer, at den viden om pædagogiske forhold, der opsamles i forbindelse med semestergruppemøderne og tilgår studienævnet, systematisk tilgår relevante institutleder forud for de årlige medarbejderudviklingssamtaler. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at institutionen indhenter de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen og at der følges op på vurderingerne. 24