BIRMINGHAM - INSPIRATIONSTUR FOR BOLIGSAMARBEJDET ODENSE

Transkript

1 BIRMINGHAM - INSPIRATIONSTUR FOR BOLIGSAMARBEJDET ODENSE 1

2 INDHOLD Program Side 4 Kort om Birmingham Side 5 Kort om boligpolitik i England Side 6 Birmingham Byråd ved Lisa Trickett, Labour Side 8 Midland Heart Side 10 Opsamling - Dag 1 Side 12 Området Castle Vale og Castle Vale Community Housing Association Side 14 Området Perry Common og Witton Lodge Community Association Side 16 Opsamling - Dag 2 Side 18 Evaluering Side 19 Deltagerliste Side 20 ENGBERG ANALYSE Lars Engberg er seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, København-afdelingen. I de sidste 10 år har han af og til arrangeret studieture, og givet strategisk rådgivning til kommuner og almene boligselskaber. I 2009 var Lars i Utrecht med en Odense-gruppe fra boligsiden og Odense kommune, og i 2012 arrangerede han en tur til Amsterdam og Rotterdam for Tryg By-udvalget i Odense. Lars har med interesse fulgt samarbejdsprocessen i Odense, og vi takker Lars for det gode samarbejde både her og på turen til Birmingham. 2

3 KÆRE ALLE Hermed en opsamling på vores tur til Birmingham. Formålet med turen var at lære noget om de engelske lejeres roller og muligheder i byomdannelse og byudvikling i Birmingham. Vi fokuserede specielt på koblingen mellem det boligsociale område (beskrives tit som empowerment i en engelsk sammenhæng) og det fysiske område, det vil sige renovering og omdannelse. Nogle af de spørgsmål, vi diskuterede med vores engelske kolleger, var: Hvordan uddannes beboere til også at være beslutningstagere, og hvilken rolle kan de med fordel spille? Hvordan skaber det boligsociale arbejdsfelt værdi i forhold til udvikling af bæredygtige boligområder og bydele? Hvordan kobler man i England i praksis det sociale og det fysiske i byggesager og renoveringer? Hvordan samarbejder de engelske boligorganisationer med kommunen, og kan de noget, som vi ikke kan i den danske model? Vi besøgte 3 forskellige boligselskaber, og mødtes med en Labour politiker fra Birmingham byråd. På turen havde vi følgeskab af Natasha Williams som er PhD-studerende, og David Mullins, der er professor i boligpolitik. Til at supplere denne opsamling, har Lars skrevet en lidt længere tekst om boligpolitikkens historik i England, om Birmingham Kommune og om de tre boligselskaber, som baggrundsinformation. God læselyst 3

4 PROGRAM 4

5 KORT OM BIRMINGHAM Birmingham er en by i England med ca indbyggere. Birmingham ligger i West Midlands og har været knudepunkt for kanaltrafikken i England. Birmingham er efter London den mest befolkningsrige by i Storbrittanien. I 0 erne flyttede der hver måned 1000 nye indbyggere til byen. Der bor 3,88 millioner mennesker i Birmingham-regionen, der er Englands næststørste økonomi. Den økonomiske krise, som ramte os alle i 2008, har ramt West Midlands og Birmingham forholdsmæssigt hårdt. For at spare er det offentlige derfor i gang med at reformere under overskriften Mere for mindre. Dette betyder, at færre ansættes i det offentlige, og flere afskediges. Antallet af hjemløse i West Midlands samt efterspørgslen efter sociale lejeboliger stiger, når færre har råd til private leje- og ejerboliger. Det er vanskeligere, at (gen)belåne ejendomme, og der er en stigning i asocial adfærd i Birmingham. Specielt unge mennesker er hårdt ramt, de har rigtig svært ved at få adgang til bolig- og arbejdsmarked. FAKTA FRA WIKIPEDIA Folk fra Birmingham kaldes Brummies, efter byens kælenavn Brum. Kælenavnet har sin oprindelse i byens navn som det udtales på den lokale dialekt - Brummagem, som formodentlig kommer fra byens ældre navn Bromwicham. I Birmingham taler man med en meget udpræget Brummie accent og dialekt 5

6 KORT OM BOLIGPOLITIK I ENGLAND EFTERKRIGSTIDEN OP TIL 1972 Efter 2. verdenskrig lagde kommunerne (City Councils) en stor indsats i at opføre kommunale lejeboliger for at genopbygge England og dække det voksende boligbehov. Den socialdemokratiske politiker Aneurin Bevans boligpolitiske vision, som inspirerede udviklingen, byggede på to mål: billige lejeboliger og mixed communities. Modellen var, at kommunerne optog lån og foretog engangsinvesteringer i boliger, som over tid blev betalt ud, og værditilvæksten/friværdien blev geninvesteret i flere billige boliger. Bevans vision blev i 70ernes England afløst af de konservatives vision om et ejendomsbesiddende demokrati ERNE Indtil 1972 udlejede kommunerne boliger baseret på balance-leje princippet (cost-balanced rents), men denne ordning blev ophævet af Heath (konservativ), som fordoblede lejen for kommunale boliger (council housing) og indførte boligstøtte. Skiftende konservative regeringer har siden ført en privatiseringspolitik med henblik på at få flest mulig ejere, og de indførte et system baseret på private rented consumer service (PRCS), hvor folk, der ikke havde råd til at optage lån for at købe bolig, fik adgang til lejeboliger plus boligstøtte. PRCS udhulede den kommunale udlejemodel, hvor investeringer plus friværdi fastholdt lave huslejer, friværdierne blev omsat, huslejerne blev sat op og pristalsreguleret, og samtidig fik folk (kraftigt voksende) boligstøtte, som skabte en fattigdomsfælde ERNE I 1980 var der kun 9 % private lejeboliger, og Thatcher indførte ordningen right to buy, der gav lejerne i de kommunale lejeboliger ret til at købe disse til meget fordelagtige priser. 10 år senere var 2 millioner kommunale lejeboliger overgået til privateje. Denne privatisering skubbede yderligere til PRCS-mekanismen, hvor de opsparede værdier blev omsat på markedet, og de gennemsnitlige boligudgifter voksede. Hvis en lejer stiger i indtægt, trækkes stigningen fra boligstøtten - en fattigdomsfælde som mange fortsat bokser med. 6

7 DE ENGELSKE BOLIGORGANISATIONER OG BOLIGMARKEDET De engelske boligorganisationer er private almennyttige organisationer, der tilbyder sociale boliger til mennesker med behov for et hjem, og som ikke har råd til at købe en bolig direkte. Boligorganisationernes overskud bruges til at vedligeholde eksisterende boliger og til at bygge nye. Selv om boligorganisationerne er uafhængige, er de reguleret af staten, og de modtager offentlig støtte. Thatchers reformer betød, at kommunerne ikke længere måtte subsidiere deres lejeboliger med lokale skatter. På grund af right to buy-ordningen, store besparelser på de kommunale budgetter samt det forhold, at boligstøtten var mere generøs, hvis man boede i en boligforening, valgte mange kommuner at overføre deres boliger til boligforeninger, som blev omtalt som large-scale voluntary transfer organizations. De vigtigste boligformer er ejerboliger, kommunale lejeboliger, sociale boligorganisationer (Registered Social Landlords) og private lejeboliger. Registered Social Landlords (herefter RSL) har en bestyrelse, som er frivillig, med repræsentation fra lejere, kommune, civil samfund, andre. I 2006 havde boligorganisationerne lån for 30 mia. 7

8 BIRMINGHAM BYRÅD VED LISA TRICKETT, LABOUR Birmingham Kommune har et City Housing Partnership (CHP) (Boligpartnerskab) med de sociale boligorganisationer, og andre der sætter en fælles dagsorden for at skabe bedre resultater for beboere i Birmingham. Et centralt element i dette partnerskab er The Housing Plan (Boligstrategi), som revideres årligt i en fælles styregruppe. INTRODUKTION TIL BEGREBER OG FORKORTELSER - BAGGRUNDSVIDEN TIL FORSTÅELSE AF LISAS INDLÆG På grund af fald i markedet på grund af finanskrisen, er der en opbremsning i nybyggeriet, og når der bygges færre boliger, indgås der færre 106-aftaler, som betyder, at der bygges færre billige boliger. 106 i Town and Country Planning Act 1990 betyder, at når private får en gevinst som følge af værdistigninger på jord som følge af byggetilladelser beskattes en del af disse gevinster, f.eks. i form af tilskud til billige boliger. Birmingham Municipal Housing Trust ( BMHT ) bygger billige boliger, med fokus på kombinationen af billige boliger, beskæftigelse og uddannelse. Byrådet har genforhandlet sine målsætninger for billige boliger i Local Area Agreement (LAA ), og der er forslag om at fastfryse RSL-huslejerne! The Tenant Services Authority (TSA) er den myndighed, som regulerer billige boliger. TSAs mål er at øge niveauet for de ydelser lejerne modtager i den sociale lejeboligsektor. De sociale landlords skal nu rette ind efter en ny lovgivningsmæssig ramme, som trådte i kraft april Kernen er seks nye standarder og specifikke forventninger, som udlejere bør opfylde. Der er vægt på lejernes rolle som kunder, og på deres inddragelse i levering af velfærdsydelser. Siden 2009 er alle engelske kommuner forpligtede til at informere, konsultere og inddrage borgere i velfærdsydelser. Den politiske målsætning er at skabe en aktiv deltagelseskultur, og styrke borgernes empowerment (at styrke dem som enkeltpersoner og som grupper), så de får størst mulig indflydelse på udviklingen af deres lokalsamfund og på deres egen fremtid. Total place- budgettering er et interessant element i denne bestræbelse. Med udgangspunkt i et geografisk område kortlægges de samlede offentlige udgifter, med henblik det formål at finde besparelser og effektivitetsgevinster, og besvare spørgsmålet kan vi gøre det bedre for mindre? Tre målsætninger er centrale for kommunen: 1: at udvikle service og velfærd så lokale beboere oplever forbedringer. 2: at udvikle mere effektive ydelser. 3: at udvikle viden om hvordan den tværsektorielle koordinering styrkes. Birmingham City Council har lavet sin første Comprehensive Area Assessment (CAA) og er blevet præmieret for at gøre dette rigtig godt. 8

9 VÆSENTLIGE POINTER FRA LISAS OPLÆG Ny virkelighed - ny velfærd er Odense kommunes strategiske sigte. I Birmingham er dette fokus en realitet. Man har derfor været tvunget ud i nye måder at sætte samfundsressourcer, virksomheder og borgere i centrum som ansvarstagende i forhold til udvikling af lokalområder og mennesker. Fokus i Birmingham ligger på strategisk byudvikling med et langsigtet perspektiv. Man arbejder med total place strategier, nemmest oversat til kvarterløftsplaner, organiseret ud fra managementprincippet. Kommunen ansatte forsøgsvis managere i en række områder. Managerne fungerede som facilitator, der forsøger at sætte områdets ressourcer i spil og skabe samarbejder til højnelse af områdets sociale sammenhængskraft og udvikling af lokalområdet. Idag arbejder man med kvarterløft mere ud fra devisen om, at det er boligorganisationer, politi og andre samfundsinstitutioner, der skal påtage sig rollen som managere i kvarterløftsplaner. Besøget hos Lisa understreger nødvendigheden af, at det er vigtigt at agere proaktivt som boligorganisation, for at kunne være med til at præge den politiske dagsorden i en retning, der er gunstig for os, samt for at kunne prioritere opgaver som vi ønsker at påtage os. 9

10 MIDLAND HEART Midland Heart er en af de ti største sociale boligorganisationer i Storbritannien, som ejer og administrerer mere end boliger på tværs af 54 kommuner. Midland Hearts har en gennemgående social profil. Ud over at stille boliger til rådighed for dem der har brug for det, er en del af Midland Hearts portefølje også at støtte dem, der har brug for hjælp til at tage ansvar for eget liv, at understøtte udviklingen af bæredygtige lokalsamfund samt at hjælpe lejerne med at opdage og udnytte egne kompetencer. Midland Hearts virke baserer sig i meget høj grad på brugerinddragelse. Midland Heart arbejder ud fra fem indbyrdes forbundne værdier: 1) kunden først 2) ambition 3) fantasi 4) empowerment 5) Inklusion Midland Heart sætter sine kunder i fokus og involverer så mange som muligt i gennemgang, udvikling og løbende forbedring af organisationens tjenester og ydelser. Organisationen arbejder med lokale kontrolprogrammer og paneler, hvor de professionelle arbejder med serviceforbedringer i dialog med kunderne på de af organisationens områder, som direkte påvirker kunderne. Kunderne deltager også i beslutninger omkring indkøb og drift. Målet er, at lejerne som kunder engageres og bidrager til den effektive styring af Midland Heart. Der er udviklet et uddannelsesprogram og kurser, som får meget positiv respons. Nogle nøgletal for Midland Heart CO2 regnskab for Midland Heart 10

11 VÆSENTLIGE POINTER FRA MIDLAND HEART Et af Midland Hearts formulerede mål er: Vi vil ikke bare tilbyde en bolig - vi vil tilbyde et hjem. Det er et meget tydeligt signal om det ansvar og den forptigelse som boligorganisationen påtager sig. Med fokus på sociale, kulturelle og tekniske forhold. I Midland Heart er ansat en lang række regeneration project officers. De arbejder som brobyggere med fokus på at få stakeholders (aktører) i de forskellige lokalområder til at arbejde sammen. Tilgangen minder meget om Birmingham Kommunes kvarterløftsplanstrategier. Midland Hearts arbejder med partnerskabsstrategier for at forpligtige aktører i Birmingham til at være aktive medspillere på lokalområdeudviklingsbanene. Eksempel: Birchfield Big Local. Her arbejder man med områdeudvikling ud fra en ressourcebaseret tilgang med rod i en langsigtet strategi. Et eksempel på en ubrugt ressource som åbnes op gennem projeket er den lokale folkeskole, hvor der nu er åbent for brug af lokaler til aktiviteter for alle - også uden for normale åbningstider. I Midland Hearts har man fokus på den generelle lejersituation, og man ser sig selv som værende advokat på vegne af lejerne. I Midland Heart har man 5 forskellige scrutiny fora. Scrutiny betyder, at man kritisk forholder sig til egen praksis og service. Beboerne opfordres til at melde sig til disse fora og bliver opkvalificeret til at være kritiske men vidende forbrugere eksempelvis gennem Midland Hearts Customer Academy. De går for eksempel på mystery shopping i organisationen og tester services. I Midland Heart tilstræber man, at 10% af arbejdsstyrken rekrutteres fra beboergruppen. 11

12 OPSAMLING DAG 1 HVAD TOG VI MED OS FRA DAG 1? TEMAER SAMT CITATER FRA OPSAMLINGEN Temaer Frivillighedsstrategi Kvarterløft Samarbejdsstrategi Hvordan får vi kommunen på banen i forhold til at skabe bedre rammebetingelser for vores arbejde. Hvis vi vil have kommunen på banen, så skal vi selv være proaktive - nogle der kan tænke de tanker skal ansættes. Fordi vi i forvejen er super til drift. Hvilke opgaver er det egentlig vores medarbejdere løser? De skal opkvalificeres til at løse sociale opgaver og skabe samarbejder. Vi skal tage vores sociale ansvar alvorligt. Vi skal være bedre til at udfordre kommunen på opgavefordelingen. Det er jo ikke raketvidenskab. Hvad er vi gode til, og hvad er vi ikke gode til? Tør vi tage diskussionerne. Vi er verdensmester i at drifte men vi skal redefinere os selv. Vi skal lære at forstå, at vi er og kan meget mere end ren drift! 12

13 På besøg hos Witton Lodge Community Association. Linda Hines viser rundt i Perry Common området. 13

14 OMRÅDET CASTLE VALE OG CASTLE VALE COMMUNITY HOUSING ASSOCIATION Castle Vale Community Housing Association (CVCHA) i Castle Vale i Birmingham forvalter boliger, og er en af de få beboerstyrede boligforeninger i England. Der er beboerflertal i bestyrelsen, formanden er beboervalgt, og mange af beboerne arbejder for boligorganisationen. Boligforeningen arbejder med en bred vifte af aktiviteter: - Forskellige ydelser til boligejere i Castle Vale og andre dele af Birmingham - En bred vifte af tiltag til fremme af lokalsamfundsudvikling og fremtidssikring af boligerne - Ungdomsaktiviteter, herunder et ungdomsråd - Tryghed og kriminalpræventive indsatser - Initiativer der modvirker økonomisk udstødelse Boligorganisationen ansætter Guide Neighbourhood Consultants, dvs. konsulenter, der fungerer som boligkvarterguides i Castle Vale, og som sælger ydelser til andre dele af Birmingham. Boligorganisationen arbejder målrettet for at sætte en strategisk dagsorden med rod i et stærkt partnerskab i Castle Vale. Organisationen er beboerstyret, og beboerne er dygtige ledere, der målrettet arbejder for, at Castle Vale skal blive et succesfuldt kvarter i samarbejde med lokale parter. CASTLE VALE OMRÅDET Castle Vale bebyggelserne er bygget i 60erne som et af efterkrigstidens største boligkomplekser i Midlands. Det åbne, flade område på kanten af Birmingham var engang Castle Bromwich Airfield, hjemstedet for Spitfire. Bebyggelsen blev hjemsted for familier fra nedslidte områder i indre by i Birmingham, hvis hjem blev erklæret uegnet til beboelse i 60erne.Oprindeligt bestod Castle Vale af huse, tæt lav samt 34 højhuse. Ca. en tredjedel af bebyggelsen blev bygget med henblik på salg. Det sociale miljø og levevilkårene gik ned ad bakke i løbet af 1970 erne og 1980 erne, og i Birmingham blev navnet Castle Vale forbundet med social udstødelse, arbejdsløshed og kriminalitet. I 1993 blev en Housing Action Trust (HAT) etableret for Castle Vale, der støttede en gruppe stærke og engagerede lejere og beboere. Lejeboligerne blev løftet ud af kommunal kontrol, og et meget omfattende regenereringsprogram blev indledt. I løbet af de følgende 12 år blev 2200 huse blev revet ned og yderligere 1333 er forbedret nye boliger er bygget sammen med et indkøbscenter, fællesfaciliteter og et sundhedscenter. Det fysiske miljø er forbedret, og der er anlagt en ny park, hvor der tidligere lå boligblokke. Den økonomiske genopretning omfattede oprettelse af nye arbejdspladser, og både sundhedstilstanden og levetiden er blevet forbedret. I 2005 blev HAT en opløst, og 98 % af beboerne stemte ja til at overføre lejeboligerne til Castle Vale Community Housing Association (CVCHA). Der er lavet en bestyrelse med lejere og lokale interessenter, der arbejder på områdets udvikling og vedligeholdelse. 14

15 VÆSENTLIGE POINTER FRA CASTLE VALE I Castle Vale måler de på en lang række nøgletal relateret til organisationens mål, som er : - Gode hjem og boligområder. - En stærk, effektiv og produktiv organisation. - Mennesker lever succesfulde liv. - Vi vil skabe nye muligheder. Beboerne er aktive på mange måder og i mange fora eksempelvis organisationsbestyrelser, ungeråd, scrutiny paneler, beboergrupper, partenerskabsbestyrelser, sundhedsfora, fritidsfond osv. Fælles fokus i Castle Vale er beboernes ret til at bestemme selv og tage ansvar i eget liv og boligområde. Grundlaget for beboerinvolveringen er møder, fokusgrupper, spørgeskemaer. Gennem beboermobilisering er der skabt en kultur for involvering, som er ekstremt deltagerorienteret. Samtidig giver man i Castle Vale beboerne ansvar, og opkvalificerer dem til at tage det ansvar. I Castle Vale arbejder man aktivt for at skabe nye partnerskaber med offentlige, private virksomheder samt frivillige organisationer og institutioner i området. 15

16 OMRÅDET PERRY COMMON OG WITTON LODGE COMMUNITY ASSOCIATION WLCA er stiftet for at Perry Common ligger i det Nordlige Birmingham. I starten af 90er blev ca sociale lejeboliger erklæret for usunde og sat til nedrivning. Beboerne, hvoraf mange havde boet i området hele deres liv, ønskede ikke at flytte til andre dele af Birmingham, og de etablerede en boligorganisation for at kæmpe deres sag og påvirke udviklingen. 4 beboerforeninger blev etableret og i 1994 blev de lagt sammen til Witton Lodge Community Association. 1) bevare fællesskabet i Perry Common 2) skabe et bæredygtigt lokalsamfund 3) forbedre det lokale miljø 4) bygge sociale lejeboliger for personer med behov 5) og styrke de lokale beboere og give dem indflydelse på processen. Der blev lavet en økonomisk aftale med Birmingham Byråd, der finansierede en 30-års plan. Planens elementer var bl.a., at penge fra salg af jord til ejerboliger i området blev brugt til at bygge sociale lejeboliger. Witton Lodge Community Association fik støtte i form af driftsmidler, og der blev lavet en juridisk model, hvor jord blev givet til foreningen til eje, og værdien af denne jord blev herefter belånt for at finansiere nybyggerier. Yderligere indtægter er husleje, andre tilskud og jordrenter fra solgte ejendomme solgt. 30-års planen betyder, at der genereres nok midler til vedligeholdelse over tid. Huse til nedrivning i Perry Common området. I dag er området omdannet med fine resultater. Beboerne har været en drivende kraft bag udviklingen, og der er etableret et lokalt partnerskab med blandt andre Birmingham Kommune. Da WLCA blev etableret, udpegede man 8 aktive beboere som beboerdirektører, der sidder i bestyrelsen for WCLA og repræsenterer lokalsamfundet. Der er i dag 8 beboerdirektører og 4 organisationsdirektører, alle er på valg, og alle arbejder ulønnet. 16

17 VÆSENTLIGE POINTER FRA WITTON LODGE Witton Lodge Community Association er en privat boligorganisation med en beboerstyret direktion samt bestyrelse på 12 medlemmer, hvoraf de 8 medlemmer skal bo i området. Selv om WLCA er en privat organisation, som ikke er underlagt de stramme reguleringer som den almene sektor i England (og Danmark), vælger de alligevel at tage socialt ansvar og arbejde med en høj grad af beboerinvolvering. Beboerne har taget initiativet til udvikling af lokalområdet og tager selv ansvar for områdets udfordringer. I Perry Common skete udviklingen på baggrund af en krise (husene skulle rives ned). Linda Hines understreger dog at beboerengagement og ansvar ikke behøver at udspringe af en krise. Det kan ligesåvel udspringe af et ønske om at være driver i udviklingen af sit lokalsamfund. Kernen i WLCAs arbejde er, at de gerne vil tage socialt lederskab i området. WLCA tilbyder derfor services, blandt andet sundhedsprogrammer, til egne ejere men også til andre i området. De udvider deres portefølje,og ser det som en naturlig udvikling, at de stiller services i området til rådighed for andre. WLCA arbejder med fysisk og socialt forandring i kvarteret og med en kombination af bolig og velfærdsopgaver. På den måde er WLCA med til at skabe en ramme for folks egen overlevelse og udvikling. Der er stor magt i at være frivillig og ulønnet. Også I Witton Lodge Community Association arbejder man med kompetenceudvikling og empowerment af beboerne. Eksempelvis er læringskurven hos direktørerne i den beboerstyrede direktion ekstremt stejl, i det de skal de have indgående kendskab til økonomi, jura, entreprenørskab osv., hvilket ikke nødvendigvis er noget, de ved en masse om i forvejen. 17

18 OPSAMLING DAG 2 Opsamlingsrunden på dag to blev brugt til at diskuterer og konkretisere forslag til fremtidige arbejdsfelter for Boligsamarbejdet. Arbejdet foregik i 3 grupper og opgaven lød: Giv et konkret forslag til, en vigtig arbejdsopgave som vi i Boligsamarbejdet kan arbejde med at realisere i praksis De tre forslag kan sammenfattes under følgende overskrifter: Frivillighedsregnskab Partenerskabsstrategier Forventningsafstemning og fælles anslag ved styringsdialog 18

19 EVALUERING Deltagerne på studieturen har efterfølgende udfyldt evalueringsskemaer. I evalueringen blev der spurgt til det faglige udbytte af de enkelte besøg, samt i hvor høj grad besøgene gav inspration i forhold til eget arbejde. Herudover blev der er spørgeskemaet spurgt til, hvordan studieturen som helhed blev opfattet. I forhold til såvel fagligt udbytte og inspiration til eget arbejde vurderes besøgene hos Midland Heart og Castle Vale (71%) at have givet det største udbytte. Henholdsvis 76% og 71% af deltagerne har svaret at besøgene i nogen grad gav et stort fagligt udbytte, medens henholdsvis 19% og 29% har svaret at besøgene i høj grad gav et stort fagligt udbytte. I relation til besøgene hos såvel Lisa Tricket som hos Witton Lodge Community Association har 62% svaret at besøgene i nogen grad gav et stort fagligt udbytte, medens 29% og 10 % har svaret, at besøgene i høj grad gav et stort fagligt udbytte. Svarfordelingen på spørgsmålene om inspiration til eget arbejde fordeler sig efter næsten samme kurve som den, der er beskrevet for det faglige udbytte af turen. Sidst men ikke mindst viser nedenstående diagram, at deltagerne har fået et godt fagligt udbytte ud af studieturen som helhed. 19

20 20