26 Nummer 14 september Hvad er det, der bliver tilbage efter
|
|
- Gunnar Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Om læseoplevelsen. Et indblik i læseoplevelsens egenskaber og betydning Gitte Balling, ph.d., adjunkt, Det Informationsvidenskabelige Akademi, Københavns Universitet. Læselyst og læseoplevelser hænger tæt sammen. At blive underholdt og nyde en god historie er væsentlige kvaliteter ved læsningen og centralt for at blive og forblive en læser. I denne artikel vil læseoplevelsen blive undersøgt ud fra et receptionsteoretisk perspektiv, hvor det er mødet mellem tekst og læser, der er i fokus. Receptionsteorien giver os mulighed for at kigge ind i hovedet på læseren og se, hvad der egentlig sker, når vi læser. Hvad er det for en meningsdannelsesproces, der foregår i forbindelse med læseaktiviteten? For at få en gedigen forståelse af læseoplevelsen er det imidlertid også frugtbart at inddrage erfaringer og beskrivelser fra læserne selv. Hvad siger læserne om læseoplevelsen? Hvad er det, der bliver tilbage efter endt læsning, og hvad er det, der gør, at vi igen og igen investerer tid og kræfter i at læse? Det vil denne artikel sætte fokus på 1. Læsning og meningsdannelse I den receptionsteoretiske forståelse af læseoplevelsen spiller læseren en væsentlig rolle, hvilket skyldes en generel forståelse af tekster som noget flertydigt. Man taler om tomme pladser i teksten (Iser, 1978) eller åbne og lukkede tekster (Eco, 1981) eller om intentionalitet og ikke-intentionalitet (Mukařovský, 1977). Alle betegnelser peger på, at teksters flertydighed giver mulighed for, ja sågar kræver, at læseren er aktiv gennem at udfylde hullerne og stykke tekstens dele sammen til en helhed. Hvad er det, der bliver tilbage efter endt læsning, og hvad er det, der gør, at vi igen og igen investerer tid og kræfter i at læse? Det vil denne artikel sætte fokus på I denne artikel vil jeg inddrage den tjekkiske teoretiker Jan Mukařovskýs begrebspar, intentionalitet og ikkeintentionalitet, til at klargøre den meningsdannelse, som finder sted i læsningen. Mukařovskýs teori bygger på den antagelse, at alle menneskeskabte fænomener er skabt ud fra en intention, hvilket vi må forholde os til i vores perception af dem. Det gælder eksempelvis redskaber, som vi må forholde os til i forhold til deres praktiske brugsintention, men det gælder også kunstværker, herunder litterære værker. Al kunst er ifølge Mukařovský skabt med en intention, men i al kunst er der også elementer, som udfordrer intentionaliteten, og som overskrider den givne intention. Yderligere er et kunstværk ikke en ting, men skal forstås som et autonomt tegn uden relation til virkeligheden, uden referent. Det betyder ikke, at værket kun refererer til sig selv, men at alle værkets referencer i sig selv kun er potentielle. For at blive realiserede skal de passere igennem modtageren og brydes gennem de mange facetter, som findes i modtagerens bevidsthed. 26 Nummer 14 september 2013
2 Læsningen forløber således som en interaktion mellem værk og læser, hvor værkets potentielle referencer aktiveres afhængigt af modtageren, mens modtagerens virkelighed også påvirkes i mødet med værket. Intentionalitet og ikke-intentionalitet Intentionaliteten i et værk er den kraft, der søger at binde værkets semantiske dele og komponenter sammen til en enhed, som giver mening. I forhold til intentionaliteten er kunstneren sekundær, det er modtageren, der skaber sammenhæng. Modtageren har derfor stor frihed i meningsdannelsen, men intentionalitetens binding til værkets komponenter betyder samtidig, at ikke alle tolkninger er mulige, idet værkets indre organisering er med til at styre den meningsdannende proces. Alt i værket, som gør modstand i denne proces, dvs. det, der stritter i forhold til at skabe semantisk enhed, opleves af modtageren som ikke-intentionalitet. Hvis en læser fx møder ord eller temaer, som vedkommende ikke forstår eller direkte reagerer imod, vil det føles som et brud. Ikke-intentionaliteten er derfor det, der tirrer modtageren ved at modarbejde bestræbelsen på at skabe mening, og som samtidig kræver, at modtageren trækker på egne oplevelser, erfaringer og følelser: Only unintentionality is capable of making the work as mysterious for the perceiver as is a mysterious object, the purpose of which we do not know; only unintentionality is able to exasperate the perceiver s activity by its resistance to semantic unification; only unintentionality, which paves the way to the most varied associations in its unregulated nature, can set into motion the perceiver s entire existential experience, all the conscious and subconscious tendencies of his personality, upon his contact with the work (Mukařovský, 1977, p. 121f.). amtidig pointerer Mukařovský, at det, som gør varigt indtryk på modtageren, netop er de ikke-intenderede elementer, fordi ikke-intentionaliteten kræver, at læseren trækker på sine egne erfaringer, forståelser og følelser Receptionsprocessen er ifølge Mukařovský en evig bevægelse mellem disse to poler, da intentionaliteten og ikke-intentionaliteten begge er uomgængelige elementer i modtagelsen af et værk. Den ikkeintenderede del af receptionsprocessen beskrives hos Mukařovský med ord som mishag (displeasure), modstand (resistance) og sågar krænkelse (violation). Man kan derfor få indtryk af, at receptionsprocessen er en kamp, der udkæmpes kontinuerligt under læsningen. Men samtidig pointerer Mukařovský, at det, som gør varigt indtryk på modtageren, netop er de ikke-intenderede elementer, fordi ikke-intentionaliteten kræver, at læseren trækker på sine egne erfaringer, forståelser og følelser. Oplevelsesbegrebet I en diskussion af læseoplevelsen er det imidlertid relevant at kigge nærmere på selve oplevelsesbegrebet. Hvad mener vi, når vi siger, at vi har en oplevelse? Begrebet Erlebnis (oplevelse) var et nøglebegreb i den tyske romantik og blev anvendt og dyrket som modreaktion på oplysningstidens fornuftsdyrkelse (tigel, 2007; Jantzen, 2007). I modsætning til oplysningsidealets rationalistiske og analytiske tilgang til verden knyttede oplevelsen an til et mere helhedsorienteret syn på verden, der var forbundet med en subjektiv selverkendelse. Begrebet Erlebnis dialektiske modstykke er Erfahrung (erfaring). Mens begrebet oplevelse på engelsk og fransk (Experience) både rummer betydningen: 1) en hændelse, som knyttes til hændelsesøjeblikket (oplevelse) og 2) en ophobning af viden og kompetencer som en konsekvens af deltagelse i hændelser (erfaring) (Jantzen, 2007), så rummer det danske og tyske begreb ikke denne dobbelthed. I og med begrebet oplevelse i den tyske og danske tradition udvikles som et modstykke til oplysningstidens rationalismetanke, adskilles følelser og fornuft i et begrebspar frem for at forenes i ét begreb, som tilfældet er på engelsk og fransk. Det oplevelsesbegreb, som udgik fra romantikken, adskilte således følelse og fornuft, oplevelse og erfaring. Konsekvensen af denne dualisme blev, at oplevelsen blev tildelt rollen som en rent umiddelbar sanseoplevelse, bundet til det oplevende øjeblik. Flere retninger inden for den moderne filosofi, herunder hermeneutikken, fænomenologien og dekonstruktionen, har dog udfordret denne skarpe dualisme (Tomlin, 2008), hvilket har sat sig afgørende spor i den moderne forståelse af oplevelsesbegrebet. åledes fremhæver den tyske filosof Hans-Georg Gadamer i sit hovedværk andhed og metode om oplevelsen: Noget bliver en oplevelse, såfremt det ikke blot opleves, men i kraft af at være oplevet får et særligt eftertryk, der giver det Nummer 14 september Nummer
3 varig betydning. (Gadamer, 2004, p. 63). Gadamer peger her på, at begrebet oplevelse indeholder såvel oplevelsen som dens resultat. Oplevelser er således ikke blot knyttet til det flygtige og det umiddelbare, men rummer parallelt det eftertryk, som danner blivende betydning i erindringen. Når vi taler om en læseoplevelse, forstår vi den som en helhed bestående af både det oplevede øjeblik og de følelser og stemninger, som læsningen vækker i os, og den erfaring eller den erkendelse, som læsningen sætter i gang hos læseren. Læserne og den gode læseoplevelse Den teoretiske forståelse af læseoplevelser vil i det følgende blive suppleret af en empirisk forståelse baseret på en interviewundersøgelse foretaget i 2008 blandt voksne læsere 2. Den empiriske undersøgelse kredser om to hovedspørgsmål: hvad kendetegner læseoplevelsen ifølge informanterne, og hvordan italesættes læseoplevelsen? Dette menes både i betydningen: hvad siger de? og også i betydningen: hvordan siger de det? Undersøgelsens fokus på italesættelse havde betydning for valg af informanter. Læsning er en individuel beskæftigelse, både qua at man læser indenad, men også derved, at den meningsdannelse, som pågår undervejs i læsningen, som nævnt er præget af den individuelle læser og dennes baggrund, erfaring, stemning etc.. Mange læseoplevelser bliver sjældent italesat og videreformidlet til andre, men lejrer sig i læseren som en tavs subjektiv erfaring. At iværksætte en interviewsituation, hvor italesættelsen er i centrum, kan derfor fremstå som en både ny og muligvis uvant situation for læseren. Informanterne i den følgende undersøgelse blev derfor fundet blandt læsere, som kunne formodes at have en vis evne til og erfaring med at reflektere over og kommunikere om egen læsning. Informanterne bestod af to grupper, hhv. medlemmer af en læsekreds på Frederiksberg og en gruppe studerende fra Danmarks Biblioteksskole (nu Det Informationsvidenskabelige Akademi). Mens læsekredsmedlemmer er vant til at italesætte deres læseoplevelser, må studerende formodes at være trænet i refleksion og verbalisering af refleksioner og meningsprocesser. Der blev både foretaget gruppeinterviews og enkeltinterviews med de to grupper. Læsekredsen bestod af otte kvinder mellem 59 og 68 år. Kvinderne var alle bosiddende på Frederiksberg og havde alle forladt arbejdsmarkedet. Til gruppeinterviewet var syv af de otte medlemmer tilstede. Ud af de syv kvinder indvilligede tre i at stille op til individuelle interviews. De studerende fra IVA/Danmarks Biblioteksskole bestod af fire kvinder og fire mænd mellem 27 og 44 år. Ud af de ti personer, som meldte sig, mødte otte op til gruppeinterviewet. Ud af de otte fremmødte blev tre mandlige informanter valgt ud til enkeltinterviews. Det overordnede resultat af undersøgelsen viser, at læsning og læseoplevelser italesættes i mange forskellige retninger og på forskellige måder. Ikke desto mindre er der nogle overordnede tendenser, som i 28 Nummer 14 september 2013
4 større eller mindre grad går igen hos informanterne. Den gode læseoplevelse handler om: At få viden om verden og sig selv At opleve genkendelse og identifikation At blive følelsesmæssigt involveret At glemme tid og sted At bogen er godt skrevet At læsningen er billeddannende (Balling, 2009) Dette undersøgelsesresultat er ikke i sig selv overraskende, men bekræfter hvad andre undersøgelser tidligere har vist (fx Hansson, 1989; Toyne & Usherwood, 2001, Ross et al., 2006). Det interessante er snarere at dykke ned i, hvordan informanterne taler om deres læseoplevelser. Altså, jeg vil sige, at det er afslapning, på en eller anden måde. Flugt vil jeg ikke sige det er, måske hellere en rejse, altså en virkelighedsrejse, en rejse ind i en anden virkelighed. Og igennem den her rejse kan man måske få indsigt i noget eller i sig selv, se noget genkendeligt, så man bedre kan bearbejde det (M, 34, E) 3. Citatet peger på læsningens dobbeltrolle som noget, der på den ene side er afslappende og underholdende, og på den anden side er videns- og erfaringsskabende. Denne læsningens dobbeltrolle kan genfindes i andre ytringer: Det er ro og harmoni og en oplevelse af, at man kan lære noget og måske kan opleve, at nåååh tænker de også sådan? Det er en god læseoplevelse (K, 66, E). Læseoplevelsen er således både karakteriseret ved den stemning og de følelser, som læsningen fremkalder i læseren under læsningen og den viden eller indsigt om menneskelige relationer eller andre epoker og kulturer, som bliver hos læseren efter endt læsning. ammenholdt med den teoretiske forståelse kan man sige, at læseoplevelsen i informanternes ytringer både rummer Erlebnis og Erfahrung. Men den gode læseoplevelse handler ikke alene om, hvad der sker i læseren, men også om læserens oplevelse af bogen som æstetisk og litterært objekt: Jeg tror nok, at den vigtigste ting for mig er, at det sprogligt er godt. Og jeg tror, det er derfor, jeg mener, at der faktuelt er gode og dårlige forfattere, at der simpelthen er nogle forfattere, der kan stave ordentligt, bruge en syntaks, bruge en metafor. Men det skal ikke kun være håndværk, det skal også gå ud over håndværket, så bliver det en god forfatter (M, 42, G). At bogen er godt skrevet har betydning for læseoplevelsen og for læserens indlevelse i historien: Det er et tegn på, at det er godt skrevet, hvis man kan leve sig så meget ind i personerne, at man kan føle, hvad de føler, at man kan gøre det til sine egne følelser. Det er igen det med identifikation, ikke? (M, 34, E). Undersøgelsesresultaterne viste, at informanternes ytringer kan sammenfattes omkring to overordnede egenskaber ved den gode læseoplevelse, nemlig den Nummer 14 september Nummer
5 gode historie som er godt skrevet. Nedenfor er disse egenskaber præsenteret hver for sig, men er i læsernes ytringer uløseligt forbundet. Figurerne skal derfor alene opfattes som en måde at samordne de forskellige ytringer, der er fremkommet i interviewsituationen: De fleste informanter finder den gode læseoplevelse i foreningen af erkendelse og genkendelse Underholder Underholder Får én til at glemme tid og sted Får én til at glemme tid og sted Er afslapning ender én på en rejse Den gode historie Godt skrevet Gør én følelsesmæssigt berørt kaber genkendelse og identifikation kaber genkendelse og identifikation Lærer én noget Gør én Figur 1. Egenskaber Er ved læseoplevelsen følelses-mæssigt Den gode afslapning historie (Balling, 2009, p. 133) berørt Gode beskrivelser Troværdige karakterer Troværdige Varieret karakterer sprog Varieret sprog Genrebeherskelse Genrebeherskelse ender én på en rejse Den gode historie Gode beskrivelser Godt skrevet kaber en overbevisende stemning kaber en overbevisende stemning Flydende sprog Lærer én noget Flydende sprog kaber association kaber kaber association billeder kaber billeder Figur 2. Egenskaber ved læseoplevelsen At det er godt skrevet (Balling, 2009, p. 134) Udover læseoplevelsens under og efter er der et tredje tidsligt aspekt ved læseoplevelsen, som man kan kalde læseoplevelsens før, og som handler om læserens forventninger til læsningen. Forventninger og motivation er et væsentlig aspekt ved læsningen, som kan have betydning for modtagelsen og dermed oplevelsen. Adspurgt om, hvilke forventninger informanterne har til en god bog, svarer de: Der skal ske noget, og det skal skrives i et sprog, jeg kan li at læse. ( ) Hvis det er alt for stærk socialrealisme, og de også bruger det værste sprog, så gider jeg ikke. Der er ikke noget at hente. Jeg skal helst have noget at leve videre på (K, 68, E). Det er vel der, hvor man bliver udfordret selv, på et eller andet plan. For hvis man ikke bliver det, får man ikke læst bogen. å går man i stå, eller synes det er dårligt skrevet. Det skal ramme noget i en selv, det skal ramme noget personligt. Og det skal også ramme ens følelsesregister i en bred grad, vel?(k, 40, G) De fleste informanter finder den gode læseoplevelse i foreningen af erkendelse og genkendelse (Kristensen, 1970); hvor teksten giver indblik i alternative virkelighedsopfattelser og livsvilkår, men også kan virke bekræftende ved at reflektere læserens egen livserfaringer og -situation: Ja, det var en usædvanlig historie, men fortalt med stor kærlighed, synes jeg. Og.ja, det skæve i den, som jeg godt kan lide, fordi sådan har mit eget liv også været (K, 68, E) Den udfordrende læseoplevelse Ovenstående citater peger dels på, hvilke forventninger læseren kan have til en læseoplevelse, dels peger de på elementer, som kan forhindre eller hæmme den gode læseoplevelse. I mange tilfælde vil læseoplevelsen blive hæmmet af de samme to overordnede egenskaber, som er fremhævet i ovenstående figurer: sproget og historien. Generelt kan man sige, at den gode læseoplevelse handler om, at læseren er i stand til at trænge ind i historien, er i stand til at opbygge og opretholde det fiktive rum, som fortællingen udgør, og er i stand til at indleve sig i historien i en grad og på et niveau, som passer læseren og læsesituationen. Jeg tror, det er noget med, at der er en eller anden ro i det, og det er en eller anden måde at.gi sig hen på. Det er sgu så roligt at læse en bog. (M, 27, E) 30 Nummer 14 september 2013
6 Nummer 14 september Nummer
7 Det er den her bløde svævende fornemmelse af at være i en god historie, noget man kan forestille sig rumligt. Det sætter fantasien i gang, ikke? Det sætter min billedskabende evne i gang. (M, 42, E) Informanterne beskriver her den nydelse, der er forbundet med at skabe mening og sammenhæng i historien. Med Mukařovskýs begreb er der her tale om intentionalitet. Ikke-intentionaliteten viser sig, når noget stritter og bryder roen, eksempelvis i mødet med sproget eller i tematikken: Hvorfor i alverden blev han ved med at være så negativ, og hvorfor i alverden blev hun ved med at være så stejl? Hvorfor havde hun det så skidt? Og hvorfor kunne de ikke mødes? Den var for negativ for mig på en eller anden måde. (K, 66, E) Det var den ene metafor bygget oven på den næste metafor bygget oven på den næste metafor. Og i reel tid gik han måske gennem en have og det fylder 8-10 sider. Og jeg synes ikke, jeg bare er en, der skal have handling, men det blev altså for meget (M, 27, E9). Undersøgelsen af læseoplevelsen bekræfter os i store træk i, hvad vi allerede ved; at vi læser for at blive underholdt og for at fordybe os i spændende historier og karakterer. Men samtidig viser den, at vi i høj grad trækker på egne erfaringer og personlige referencer, når vi læser Oplevelsen af manglende sammenhæng eller af elementer, som læseren ikke kan forlig sig med, kan ende med, at læseren lægger bogen fra sig. Men ikkeintentionaliteten kan også være en udfordring, som overvindes sådan, som Mukařovský beskriver det: Det samme, da jeg startede på Harry Potter. Jeg måtte starte på den tre gange, for jeg syntes simpelthen, det var så åndssvagt. Med muggler og underlige ugler. Jeg tænkte, det kan simpelthen ikke passe, det her. å havde jeg to kollegaer, som sagde: Nu læser du den bog! Og jeg tror, der gik et halvt år, før jeg kom i gang med den, fordi der var de typer, og fordi det var noget vrøvl, det der stod inde i min hjerne. Og så virker det bare ikke, jo. Men så knækkede det jo alligevel på et tidspunkt, og det kan jeg så ikke helt forstå, men det er jo det, der er det interessante ved, at man fortsætter med at læse de der bøger, hvor man tænker: hvad fanden er det her for noget, ikke? (K, 40, G) Læsningens potentiale Analysen af det empiriske materiale bekræfter i store træk den teoretiske forståelse af læseoplevelsen. Læseoplevelsen rummer både Erlebnis og Erfahrung, ligesom både nydelsen ved intentionalitet og modstanden og udbyttet ved ikke-intentionalitet kan erfares i informanternes ytringer. Den empiriske undersøgelse viser yderligere, at læseoplevelsen kan forstås som et tidsligt fænomen, der både rummer et før (forventninger), et nu ( oplevelsen : de følelser, tanker og stemninger, der opstår under læsningen) samt et efter (det spor eller erfaring, som læsningen efterlader hos læseren). En væsentlig pointe er, at læserne ikke beskriver oplevelsen og erfaringen som adskilte fænomener, men som to sider af samme mønt. Læseoplevelsen handler ikke alene om det læsende øjeblik, men om hele den kultur og den mentale proces, som tilsammen udgør læseoplevelsen. Undersøgelsen af læseoplevelsen bekræfter os i store træk i, hvad vi allerede ved; at vi læser for at blive underholdt og for at fordybe os i spændende historier og karakterer. Men samtidig viser den, at vi i høj grad trækker på egne erfaringer og personlige referencer, når vi læser. Yderligere rummer læsningen muligheden for, at vi dels kan finde bekræftelse i vores eget liv og de valg, vi har foretaget, dels at vi kan få indblik i alternative livsvalg, som kan lære os noget om livet og os selv. Læsningens potentiale som erkendelsesrum er derfor stort og en god forklaring på, hvorfor vi igen og igen griber en bog. Gitte Balling er oplægsholder på Nationalt Videncenter for Læsnings konference tatus for Læsning Litteratur Balling, Gitte (2009). Litterær æstetisk oplevelse. Læsning, læseoplevelser og læseundersøgelser: en diskussion af teoretiske og metodiske tilgange. (Ph.d. afhandling) København: Danmarks Biblioteksskole. Balling & Grøn (2012). Formidling af læseoplevelser? En undersøgelse af læseoplevelsens karakter og mulige formidlingspotentiale. I: Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling, nr 3, 1. Årgang Nummer 14 september 2013
8 Eco, Umberto (1981). Læserens rolle. I: Olsen & Kelstrup (red.), Værk og læser. En antologi om receptionsforskning. København: Borgen. Gadamer, Hans-Georg (2004, org. 1960). andhed og metode. Århus: ystime Academic. Hansson, Gunnar (1989). Inte en dag utan en bok. Om läsning av populärfiktion, Tema Kommunikation. Lindköbing, E: Universitetet i Linköping. Iser, Wolfgang (1978). The Act of reading. Baltimore: The John Hopkins University Press. Jantzen, Christian (2007). Mellem nydelse og skuffelse. Et neurofysiologisk perspektiv på oplevelser. I: Jantzen & Rasmussen (red.), Oplevelsesøkonomi. Vinkler på forbrug. Aalborg: Aalborg universitetsforlag. Kristensen, vend Møller (1970). Litteratursociologiske essays. København: Munksgaard. Mukařovský, Jan (1977). tructure, ign, and Function. elected essays by Jan Mukařovský. Translated and edited by John Burbank & Peter teiner, New Haven and London: Yale University Press. Ross, Cathrine heldrick, McKenchnie, Lynne & Rothbauer Poulette M. (2006). Reading Matters. What the Research Reveals about Reading, Libraries, and Community. Westport, Connecticut: Libraries Unlimited. tigel, Jørgen (2007). Oplevelse og æstetik. I: Jantzen & Rasmussen (eds.). Oplevelsesøkonomi. Vinkler på forbrug. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag Toyne, Jackie & Usherwood, Bob (2001). Checking the books. The Value and Impact of Public Library Book Reading. Report of reasearch founded by the Arts and Humanities Research Board. heffield: Centre for the Public Library and Information in ociety. Department of Information tudies, The University of heffield. 1 Dele af denne artikel har tidligere være publicereret (Balling & Grøn, 2012). 2 Undersøgelsen er foretaget i forbindelse med Ballings ph.d. afhandling (Balling, 2009). 3 Køn, alder, enkelt/gruppeinterview Nummer 14 september Nummer
Formidling af læseoplevelser?
Formidling af læseoplevelser? En undersøgelse af læseoplevelsens karakter og mulige formidlingspotentiale Af Gitte Balling og Rasmus Grøn Abstract I artikel undersøges hvad der definerer en læseoplevelse
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs meredagens fokus & formål gør det vigtigste
Daisy Løvendahl Personlig rådgiver dagens fokus & formål gør det vigtigste www.daisylovendahl.dk #1. Vær til stede i hver dag Om dagens fokus og formål Hver morgen begynder en ny dag, som er din til at
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereAt slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning
At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning Jens Christensen (5,2 ns) En litterær selfie 5 Sofia Rasmussens essay, At slå op med en 7-årig, har et meget personligt udgangspunkt. Rasmussen fortæller
Læs mereSå spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen
Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser
Læs mereKevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet
Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet 1 Danmark har et drengeproblem! Projekt DRIBLE: Drenges udfordringer i ungdomsuddannelserne. Projekt
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereKompetenceudvikling i mødet med det fiktive. Rasmus Fink Lorentzen lektor, ph.d.-stip.
Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive Rasmus Fink Lorentzen lektor, ph.d.-stip. ralo@via.dk Program Teori Baggrund for kompetencetilgangen De seks kompetencer Synet på litteratur Didaktik Eksempler
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereDOZZO DOZZI 1:1 én til én
DOZZO DOZZI 1:1 én til én Romanen findes i tre versioner: DEN KORTE DEN LANGE DEN DYDIGE Nedenfor kan du finde information om følgende: Hvorfor læse DEN KORTE? Hvorfor læse DEN LANGE? Hvorfor læse DEN
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mereIndhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12
Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mere1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes
1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereAuto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1
Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv
Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene
Læs mereLille John. En måned med Johannesevangeliet
Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn
Læs mereBLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE
5.12.2013 BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE TALENTUDVIKLING SOSU - LUU KONFERENCE HVAD VIL I GIVE DE UNGE MED? INDTRYK FRA SKILLS 2013 Det rykkede! Engagement Søgende Åbenhed Mod Reflekterede Personlig udvikling
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mereDen skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching
Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereRune Elgaard Mortensen
«Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mere#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.
VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?
Læs mereMin Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk
Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereDet er vigtigt at være en god formidler og taler
Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereSpørgsmål til refleksion kapitel 1
Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du
Læs mereFølg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!
Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!
Læs mereGymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,
Læs mereNarrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark
Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark `Problemer har der været nok af i mit liv, men de fleste af dem blev ikke til noget`. Mark Twain Livshistorie kan skabe forståelse
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereDen terapeutiske relation
STOF nr. 13, 2009 Den terapeutiske relation - samarbejdet mellem patient og behandler om forandring Hvordan oplever patienter og behandlere deres indbyrdes roller, og hvordan indvirker denne opfattelse
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs merePå egne veje og vegne
På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereKommentar til Anne-Marie
Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at
Læs mereOplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?
Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition
Læs mereRapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012
Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse
Læs meresom genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN
som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse
Læs mereMITrack Dokumentation og transfer af den unges læring
MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes
Læs mereBachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440
Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning
Læs mereHUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.
UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Ungdomsromanen Hul i hovedet handler om, hvordan det er at være ung og ramt af afasi, som betyder, at man
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereSvar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41
Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen
Læs mereLæs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.
I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen
Læs mereModul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools
PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European
Læs mereAlle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.
Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereWorkshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.
Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereBoligkvalitet. - når huset har sjæl. Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut
Boligkvalitet - når huset har sjæl Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut Fire kvarterer i Århus Risskov Skåde Kongsvangen Tilst Enfamiliehuse - ældre og nyere Ældre villaer 70 er parcelhuse
Læs mereLitterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereHvad er faglitteratur for børn? Anmeldelse af Joe Sutcliff Sanders: A Literature of Questions. Nonfiction for the Critical Child
Anna Karlskov Skyggebjerg Hvad er faglitteratur for børn? Anmeldelse af Joe Sutcliff Sanders: A Literature of Questions. Nonfiction for the Critical Child What Is Children s Nonfiction? Review of Joe Sutcliff
Læs mereFra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk
Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse
Læs mereLedelsesfagligt Grundforløb, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereProblemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.
1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.
Læs mereSeks vandringer i fiktionens skov
Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the
Læs mereMENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER
1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR
Læs merePå jagt efter motivationen
På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og
Læs mereNyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014
Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014 EM i Herning MIT 2013 Baltimore Jeg sidder på min seng her i Baltimore en solrig søndag formiddag, Det er min første rigtige fridag i 2014, ingen træning, ingen
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs mere19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE
120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at
Læs mereLyd, litteratur og musik
Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Gestus i kunstoplevelsen Birgitte Stougaard pedersen Aarhus Universitetsforlag a Lyd, litteratur og musik Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2008
Læs mereFLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet
FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs merePRIORITERINGS SPILLET
PRIORITERINGS SPILLET Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte gang i diskussionerne om, hvad der betyder noget for jer som par og forældre. Formålet er, at I finder ud af, hvad
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereDel 2 Bevidstheden om valget!
Reservatet ledelse og erkendelse side 1 Del 2 Bevidstheden om valget! Vi har gennem Del 1 fokuseret på det erkendelsesteoretiske og på de overvejelser af mere akademisk karakter, du som leder kan lægge
Læs mereUdforskning af ledelsesrummet
Ledelsesrum Form eller Fantasi Mette Yde Adjunkt i Ledelse, UCC MBA, MindAction.. Optaget af ledelsespraksis og læring Institut for Ledelse & Innovation - IFLI Udforskning af ledelsesrummet Vi udforsker
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereDu bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES
Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet
Læs mereNej sagde Kaj. Forløb
Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs merePersonlige utopier. Af Annemarie Telling
Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse
Læs mere