Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse"

Transkript

1 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2016

2 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2016 Lærke Boye Astrup Karl Pedersen Ljudmila Trojanova Jytte Butters Heidi K. Dahl Larsen FEBRUAR 2017

3 RINGTEST FOR IDENTIFIKATION OG RESISTENSBESTEMMELSE AF MASTITISPATOGENER 2016 AF Dyrlæge Lærke Boye Astrup 1, Professor Karl Pedersen 1, Laborant Ljudmila Trojanova 1, Databaseansvarlig Jytte Butters 2 og Marketingchef Heidi K. Dahl Larsen 3, 1 DTU Veterinærinstituttet, 2 DTU Fødevareinstituttet, 3 Dianova A/S COPYRIGHT: UDGIVET AF: REKVIRERES: Hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med kildeangivelse Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Bülowsvej 27, 1890 Frederiksberg C Tlf Rapporten findes i elektronisk form på

4 INDLEDNING Formålet med mastitis ringtesten er at give dyrlæger, veterinærsygeplejersker og laboranter, der beskæftiger sig med mikrobiologisk laboratoriearbejde i veterinær klinisk praksis mulighed for at kvalitetssikre og teste pålideligheden af den diagnostik af mælkeprøver, der udføres i praksislaboratoriet. Mastitis ringtesten omfatter normalt forekommende mastitispatogener og bakterier, der kan give anledning til differentialdiagnostiske problemer. Ringtesten er målrettet kvægpraksis og laboratorier, der arbejder med mastitisdiagnostik. Mastitis ringtesten er blevet afholdt siden 2005, hvor den blev igangsat af DTU Fødevareinstituttet i et samarbejde med Den Danske Dyrlægeforening og Videncenter for Landbrug, Kvæg. Dianova udbyder ringtesten i samarbejde med DTU Veterinærinstituttet og har haft hjælp til overdragelse fra Lina Cavaco fra DTU Fødevareinstituttet. I mastitis ringtesten 2016 har der været fokus på at inkludere vigtige og almindeligt forekommende mastitispatogener, som personale i kvægpraksis bør kunne skelne fra hinanden. Der er ved ringtesten næsten udelukkende anvendt kliniske isolater, som er indsendt til DTU Veterinærinstituttet i 2015 og 2016 fra danske kvægpraksis til identifikation og/eller resistensbestemmelse. Anvendelsen af sådanne isolater sikrer, at ringtesten baseres på relevante mastitispatogener, og at isolaterne er friske. I det følgende bringes et sammendrag af resultaterne fra mastitis ringtesten UNDERSØGELSEN DELTAGERE Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener blev annonceret på medlemsmøde for Sektion vedrørende Kvæg i august I oktober bragte Dansk Veterinærtidsskrift en artikel om ringtesten, og Dianova sendte information direkte til tidligere deltagere på og annoncerede ringtesten via nyhedsbrev, LinkedIn og dianova.dk. I alt tilmeldte 41 personer sig til mastitis ringtesten. Af disse havde 30 deltagere været med i ringtesten tidligere, og dermed deltog 11 personer i ringtesten for første gang. I de seneste ringtests var deltagerantallet væsentligt højere med 59 personer i 2014 og 61 personer i Tidligere har det været muligt at deltage som praksis og bestille ekstra log-ins til de enkelte medarbejdere. I 2016 skulle alle deltagere tilmeldes individuelt, og mange klinikker valgte kun at deltage med en enkelt deltager pr. virksomhed. Deltagerne var primært tilknyttet kvægpraksis, men et enkelt laboratorium og en virksomhed, der udvikler diagnostiske kits, har også deltaget. Antallet af deltagende virksomheder er faldet fra 41 i 2014 til 37 i Det kan konkluderes, at beslutningen om at ændre ringtestens frekvens til hvert andet år for at få flere til at være med, ikke har haft den ønskede effekt. Mandag den 7. november 2016 blev alle tilmeldte adviseret på om, hvornår de ville modtage prøvematerialet. Yderligere modtog de procedureforslag til at opnå det bedst mulige resultat og liste over relevant materiale og udstyr i laboratoriet. Mandag den 14. november 2016 blev mælkeprøverne afsendt fra DTU Veterinærinstituttet. Pakken var vedlagt et brev til hver enkelt deltager indeholdende login og password til indtastning af resultater, identifikationsnøgler, samt procedureforslag til opnåelse af det bedst mulige resultat, samt en liste over relevant materiale og udstyr til laboratoriet. Dagen efter blev der blev sendt en til den enkelte med login og password samt link til RINGTEST FOR IDENTIFIKATION OG RESISTENSBESTEMMELSE AF MASTITISPATOGENER

5 indtastning af resultater. Deltagere, som har været med i en eller flere af de foregående års ringtests, blev tildelt det samme log-in som tidligere og kunne dermed sammenligne resultaterne med sin egen præstation i tidligere år. To dage før sidste frist for indtastning af resultater, blev der sendt en reminder på mail til de deltagere, der endnu ikke havde afsluttet indtastning af besvarelse. En fejl i databasen, hvor svarene indrapporteres af deltagerne medførte, at muligheden for indtastning af svar lukkede ned før tid. Databasen blev genåbnet og holdt længere åbent end planlagt, så alle kunne nå at indrapportere. Dette medførte at tidspunktet for, hvornår de personlige resultater kunne tilgås, blev skubbet fra tirsdag den 29. november til torsdag den 1. december. Af de 41 deltagere var der to, der ikke havde indtastet resultatet ved ringtestens afslutning. Denne rapport er således baseret på i alt 39 besvarelser. PROCEDURE Ringtesten bestod af 15 mælkeprøver som hver var podet med renkulturer af et mastitispatogen. Disse blev testet på sædvanlig vis i praksis ved anvendelse af de normale rutiner, og resultaterne blev indrapporteret via internettet på portalen Ved indtastning af resultater i portalen var der tre alternative svarmuligheder frem for en patogenidentifikation: Blankt felt, Steril og Indsendes til referencelaboratorium. De tre svarmuligheder tolkes i resultaterne som hhv.: Blankt felt = prøven er ikke identificeret. Steril = prøven var steril ved dyrkning på agar i mindst 48 timer. Indsendes til referencelaboratorium = prøven kunne ikke identificeres efter mindst 48 timers dyrkning på blodagar og ville være sendt til bestemmelse på et referencelaboratorium, hvis prøven havde været en almindelig mælkeprøve udtaget af klinikken til diagnostisk formål. Det skal her understreges, at det er vigtigt at pladerne aflæses både ved 24 og 48 timer, da nogle mastitispatogener vokser langsomt frem. Dette fremgår også tydeligt af den fremsendte Procedure for mastitis ringtest 2016 Sådan får du bedst mulige resultater. RESULTATER Resultaterne er opgjort i to underafsnit: Først et identifikationsafsnit, som omhandler de korrekte identifikationer af prøverne i årets ringtest. De korrekte identifikationer anvendes til at vurdere ringtestdeltagernes præstationer både samlet set og individuelt. Dernæst følger et fejlkildeafsnit, som omhandler mulige forklaringer på, hvorfor nogle prøver har forårsaget generelle problemer for deltagerne. Fejlkildeafsnittet anvendes til at vurdere hvilke patogener, som er forbundet med et generelt mangelfuldt diagnostisk niveau blandt deltagerne og til at identificere mulige forklaringer på, hvorfor diagnostikken er utilstrækkelig for disse patogener. Samlet kan man derfor anvende de to resultatafsnit til at vurdere henholdsvis, hvordan det diagnostiske niveau er blandt deltagerne, og hvilke patogener der er årsag til de mest udbredte diagnostiske problemer. IDENTIFIKATION I mastitis ringtesten 2016 var der en del nomenklaturproblemer. Problemerne skyldtes, at generelle bakterienavne som fx CNS samt forældede bakterienavne som fx Corynebacterium pyogenes (nu Trueperella pyogenes) alle blev kategoriseret som forkerte i databasen. Dette problem er korrigeret i rapporten som angivet i Tabel 1. Resultaterne som er anført i denne rapport, er derfor baseret på de korrekte mikrobiologiske svar idet RINGTEST FOR IDENTIFIKATION OG RESISTENSBESTEMMELSE AF MASTITISPATOGENER

6 fejl relateret til nomenklaturproblemer blev korrigerede før der blev lavet statistik. Databasen til mastitis ringtest vil blive ændret, så dette problem ikke optræder i kommende ringtest. TABEL 1. KORREKTE PRØVEIDENTIFIKATIONSSVAR FORVENTET SVAR KOMMENTAR 1 Staphylococcus aureus Kun Staph. aureus anses for korrekt svar 2 Staphylococcus aureus Kun Staph. aureus anses for korrekt svar 3 Staphylococcus haemolyticus Da Staph. haemolyticus er en CNS, er CNS også bedømt som korrekt svar. Da denne bakterie er hæmolytisk, er den en vigtig differentialdiagnose til Staph. aureus. Staph. aureus er således bedømt som forkert svar. 4 Staphylococcus epidermidis Da Staph. epidermidis er en CNS, er CNS også bedømt som korrekt svar 5 Streptococcus agalactiae Strep. agalactiae eller Grp. B strep. er begge korrekte svar 6 Streptococcus agalactiae Strep. agalactiae eller Grp. B strep. er begge korrekte svar 7 Streptococcus uberis Strep. uberis er korrekt svar 8 Streptococcus dysgalactiae Strep. dysgalactiae er korrekt svar 9 Enterococcus faecalis Fækale streptokokker er også godkendt som korrekt svar 10 Corynebacterium bovis Corynebacterium er vanskelig at artsbestemme, så derfor er både Corynebacterium bovis og Corynebacterium spp. bedømt som korrekte svar 11 Arcanobacterium pyogenes Denne bakterie har skiftet navn flere gange, fra Corynebacterium pyogenes over Actinomyces pyogenes og Arcanobacterium pyogenes til nu Trueperella pyogenes. Alle disse navne er bedømt som korrekte svar. 12 Escherichia coli E. coli er korrekt svar 13 Klebsiella pneumoniae Klebsiella spp. er korrekt svar 14 Pseudomonas spp. Pseudomonas spp. er korrekt svar 15 Gærsvamp Prøven indeholdt Candida cruzei. Gærsvamp er det korrekte svar Fordelingen af de korrekte identifikationer anvendes primært til at vurdere det diagnostiske niveau hos den enkelte testdeltager og generelt for årets ringtest. Fordelingen af korrekte identifikationer defineres som vist i Tabel 2. TABEL 2. DEFINITIONER FOR INDDELING AF KORREKTE IDENTIFIKATIONER IDENTIFIKATIONSKODE Alle korrekte Mange korrekte Hovedsageligt korrekte Hovedsageligt ukorrekte DEFINITION 15/15 prøver korrekt identificeret prøver korrekt identificeret 8 11 prøver korrekt identificeret 0 7 prøver korrekt identificeret I ringtest 2016 havde 4 deltagere alle 15 identifikationer korrekte (svarende til 27 % af prøvedeltagerne). Dette er en moderat stigning i forhold til 2014, hvor der tilsvarende var 4 deltagere med alle korrekte, men ud af et højere RINGTEST FOR IDENTIFIKATION OG RESISTENSBESTEMMELSE AF MASTITISPATOGENER

7 samlet deltagerantal (54 deltagere i 2014 mod 41 i 2016). I 2016 havde 25 af deltagerne (64 %) mange korrekte identifikationer hvilket er væsentligt højere end de 23 deltagere (42,6 %), som havde mange korrekte i Herudover havde 9 ud af de 39 deltagere (22 %) hovedsageligt korrekte identifikationer. Dette er en tilbagegang i forhold til 2014 hvor 20 (37 %) af deltagerne havde hovedsageligt korrekte identifikationer. I 2016 var der tre deltagere (7,3 %), som havde hovedsageligt ukorrekte svar, hvilket er lavere end de 8 deltagere i 2014 (14,8 %). Samlet er det generelle diagnostiske niveau derfor højt i ringtest 2016 sammenlignet med ringtest 2014, som det er vist i figur 1. FIGUR 1. FORHOLDET IMELLEM ANTAL DELTAGERE OG ANTAL KORREKTE IDENTIFIKATIONER I RINGTEST 2014 OG ,0% ANTAL DELTAGERE i % 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% ,0% Alle korrekte Mange korrekte Hovedsageligt korrekte ANTAL KORREKTE IDENTIFIKATIONER Hovedsageligt ukorrekte IDENTIFIKATION AF FEJLKILDER Identifikationen af fejlkilder anvendes primært til at udpege hvilke patogener, som forårsager flest diagnostiske problemer og til at udpege mulige forklaringer på, hvorfor disse patogener hyppigt bliver fejlidentificerede. Afsnittet omhandler derfor ikke de patogener, som kun blev sporadisk fejlidentificeret. Fejlidentifikationerne opgøres procentvist og defineres som vist i Tabel 3. TABEL 3. FEJLIDENTIFIKATIONS-PROCENTEN OPGJORT PR. RINGTESTPRØVE FEJLKODE DEFINITION Ingen fejl Den samlede fejlprocent er nul Få fejl Den samlede fejlprocent er under 15 Moderat antal fejl Den samlede fejlprocent er mellem Mange fejl Den samlede fejlprocent er over 50 Der var kun 3 prøver, som ingen fejl udløste: #7 Strep. uberis, #8 Strep. dysgalactiae og #12 E. coli. Desuden udløste prøve #13 som indeholdt Klebsiella spp., præcist 15 % fejl. Dette er en forringelse i forhold til 2014 hvor 6 prøver blev besvaret med under 15 % fejl. Dog indeholdt prøverne #8, #12 og #13 samme agens som forårsagede under 15 % fejl i Der er derfor tilsyneladende konsistent højt kvalitetsniveau i diagnostikken af disse tre agens. I 2016 tegnede 2 af prøverne sig for mange fejl dvs. over 50 % fejlidentifikationer for hver prøve. Det drejer sig om prøverne #3 Staph. haemolyticus og #14 Pseudomonas spp. hhv. I det følgende gives uddybende kommentarer til de prøver, som udløste systematiske diagnostiske problemer. Prøve #1 indeholdt Staph. aureus. Identifikationsprocenten var høj for denne prøve (kun 6 fejlidentifikationer i RINGTEST FOR IDENTIFIKATION OG RESISTENSBESTEMMELSE AF MASTITISPATOGENER

8 alt). Men 4 af fejlidentifikationernen skyldtes, at Staph. aureus blev forvekslet med Staph. pseudintermedius. Forklaringen på denne fejlidentifikation kan være, at det kan være vanskeligt at skelne Staph. aureus fra andre koagulase-positive staphylokokker. Dog kan Staph. aureus og Staph. pseudintermedius skelnes på mannitolsaltagar, idet Staph. aureus fermenterer mannitol og dermed ændrer agarens farve til gul hvorimod Staph. pseudintermedius godt kan vokse på mannitolsaltagar, men ikke ændrer farven af dette. Selvom fejlprocenten er lav for denne prøve, vurderes det relevant at knytte en generel kommentar til forvekslingen af Staph. aureus med Staph. pseudintermedius. Denne vurdering skyldes, at der i de seneste år har været international opmærksomhed på, at forekomsten af Staph. pseudintermedius sandsynligvis er underestimeret netop fordi Staph. pseudintermedius fejlkategoriseres som Staph. aureus. Der er således fra det Europæiske Medicinagentur allerede i 2010 opfordret til øget opmærksomhed blandt praktiserende dyrlæger og forskere på at undgå denne forveksling. Årsagen til, at denne forveksling bør undgås, er, at fejlidentifikationerne kan føre til mangelfuld eller ukorrekt behandling/afkolonisering af bl.a. Methicillin Resistente Staphylococcus aureus (MRSA). Prøverne #3 (Staph. haemolyticus) og #4 (Staph. epidermidis) indeholdt en CNS og resulterede i henholdsvis 64 % og 18 % fejl. Herunder var Staph. haemolyticus en af de bakterier, som udløste absolut flest fejlidentifikationer. Størstedelen af fejlidentifikationerne af Staph. haemolyticus kunne tilskrives forveksling med enten Staph. aureus eller Micrococcus. Staph. haemolyticus kan let forveksles med Staph. aureus, hvis ikke der udføres en koagulasetest (Staph. haemolyticus er koagulase-negativ, mens de fleste Staph. aureus er koagulase-positive). Tilsvarende kan forvekslingen mellem Staph. haemolyticus og Micrococcus spp. undgås ved at undersøge for hæmolyse på agarpladen, da Staph. haemolyticus er hæmolytisk, mens Micrococcus spp. ikke er. Dog kan det hertil nævnes, at Micrococcus behandles på samme måde som CNS, og at denne fejlidentifikation derfor ikke er graverende. Ud over de to nævnte hyppige fejltyper blev Staph. haemolyticus også rapporteret som diverse andre bakterier. Disse fejl kunne også alle være undgået ved at udføre basale standard identifikationstest som angivet i ID-nøglen. Som eksempler er Staph. haemolyticus en kok og gram-positiv, men blev fejlidentificeret som både Listeria monocytogenes, der er stavformet, og som Klebsiella spp., der er både stavformet og gram-negativ. Disse typer fejlidentifikation kunne dermed være undgået ved fx nigrosinfarvning og/eller gram-farvning. Samlet peger de mange fejlidentifikationer af CNS især af Staph. haemolyticus derfor på, at der ikke er blevet foretaget de nødvendige rutineundersøgelser (koagulase-test, katalase-test, nigrosinfarvning og gram-farvning) til at supplere den morfologiske identifikation på agarpladerne. Til testresultaterne for prøve #4 (Staph. epidermidis) skal det i øvrigt bemærkes, at der var tre testdeltagere, som besvarede denne prøve som Steril. På baggrund af disse tre svar blev samtlige overskydende ringtest-prøver #4 opvækket og dyrket som ekstra kontrol på DTU Veterinærinstituttet. Der blev ingen sterile prøver fundet ved denne kontroldyrkning. De fejlfri kontroldyrkninger både før og efter udsendelsen af ringtestmaterialet peger derfor på, at de tre prøver, som er fundet sterile, ikke har været udsået/håndteret korrekt af ringtestdeltageren. Prøve #5 og #6 indeholdt Strep. agalactiae. I ringtesten 2014 var der meget stor forskel på antallet af fejl rapporteret for de to daværende Strep. agalactiae-prøver med henholdsvis 8 % og 40 %. Den store forskel blev antaget at skyldes forskelligt niveau af udskilt beta-hæmolyse, idet graden af hæmolyse kan variere mellem forskellige isolater af Strep. agalactiae. I ringtesten 2016 blev begge Strep. agalactiae-prøver korrekt identificeret af de fleste testdeltagere idet fejlprocenten var 18 % og 13 % hhv. Dette samstemmer med, at de to Strep. agalactiae-prøver i 2016 havde nogenlunde ens hæmolyse, og at en variation i graden af hæmolyse derfor ikke har udløst fejlidentifikationer i år. Prøve #10 indeholdt Corynebacterium spp. Denne bakterie blev inkluderet i panelet, da Corynebacterium spp. ofte forveksles med CNS baseret på morfologien. I ringtesten 2014 var fejlprocenten 53 %, hvorimod fejlprocenten RINGTEST FOR IDENTIFIKATION OG RESISTENSBESTEMMELSE AF MASTITISPATOGENER

9 i 2016 var faldet til 15 %. I 2016 var der ingen deltagere, som havde forvekslet Corynebacterium spp. med CNS. Denne store forbedring af identifikationen af Corynebacterium spp. kan skyldes, at testdeltagerne har fulgt de anbefalinger, som blev givet i ringtestrapporten 2014, om at udføre nigrosinfarvning for at skelne mellem Corynebacterium spp. og CNS (Corynebacterium spp. er let genkendelige i et mikroskopipræparat, hvor stavene er lejret vinklet i kølleform). Prøve #11 indeholdt Trueperella pyogenes (tidligere Arcanobacterium pyogenes/corynebacterium pyogenes/streptomyces pyogenes). Fejlprocenten i 2016 var 21 %, hvilket er betragteligt mindre end i ringtesten 2014, hvor Trueperella resulterede i 31 % fejlidentifikationer. Arcanobacterium (Trueperella) pyogenes er et betahæmolyserende agens, hvilket antages at være årsagen til, at Trueperella primært blev fejlidentificeret som Strep. pyogenes (5 ud af 8 fejlidentifikationer). Denne fejlidentifikation kunne dog let være undgået ved at udføre nigrosinfarvning idet Trueperella er stavformet, hvorimod Strep. pyogenes er en kok. Omvendt kan der have været testdeltagere, som netop har gennemført mikroskopiering af prøve #11, men har fortolket udseendet af Trueperella som Corynebacterium spp., idet begge bakterier er coryneforme. Det er selvfølgelig beklageligt, hvis dette er tilfældet, idet man netop har ulejliget sig med at udføre mikroskopi. Fejlen kunne dog have været undgået ved at supplere mikroskopieringen med en katalase-test, idet Trueperella pyogenes er katalase-negativ, mens Corynebacterium spp. er katalase-positiv. Desuden bør man på blodagaren forud for mikroskopieringen bemærke, at Trueperella pyogenes er beta-hæmolytisk, mens Corynebacterium spp. generelt ikke er. Mikroskopering bør derfor ikke stå alene som beslutningsgrundlag for differentiering mellem de to patogener. Det skal dog i den forbindelse nævnes, at forvekslingen mellem Trueperella og Corynebacterium spp. ikke anses som en stor fejl, idet begge bakterier er sensitive for penicillin. Prøve #14 indeholdt Pseudomonas spp. og var en af de prøver, som udløst absolut flest fejlidentifikationer (kun 10 deltagere havde identificeret prøve #14 korrekt). Årsagen til de mange fejlidentifikationer antages at være, at der ikke bliver foretaget de nødvendige rutinetests til at supplere dyrkningen på selektive agar-plader. Således er Pseudomonas spp. oxidase-positiv, men blev af 14 deltagere fejlidentificeret som Proteus spp., som er oxidasenegativ. Tilsvarende er Pseudomonas spp. gram-negativ, men blev af 10 deltagere fejlidentificeret som Bacillus spp., som er gram-positiv. Forvekslingen af gram-status er alvorlig, da det kan medføre forkert valg af antibiose. For de øvrige prøver er niveauet af fejlidentifikationer så lavt, at der ikke vil blive givet nogen samlet vurdering af årsagen til disse fejl. Dog gælder det for de prøver, som kun blev sporadisk fejlidentificeret, at fejlidentifikationerne generelt afspejler manglende udførelse af helt basale rutinetests til at supplere dyrkningen på selektive medier så som fx oxidase-test, katalase-test eller gram-farvning. I Tabel 4 angives de samlede fejlidentifikationer i ringtest I tidligere år har fejlprocenterne været opgjort på baggrund af det samlede antal identifikationer for den pågældende prøve, hvor prøvesvarene Ikke besvaret, Steril og Indsendes til referencelaboratorium ikke talte med. Fra og med i år er det besluttet, at prøver besvaret med Ikke besvaret tæller som fejl i ringtesten. Årsagen er, at dyrlægepraksis altid bør indsende bakterieisolater til referencelaboratorium, hvis de ikke selv med sikkerhed kan identificere agens. Derfor vil det korrekte svar for en prøve, som ikke kan identificeres indenfor rammerne af en given klinik, være Indsendes til referencelaboratorium. I årets ringtestrapport er fejlprocenterne derfor opgjort dobbelt: både som beregnet med og uden Ikke besvaret -resultater. Denne dobbelte opgørelse vil kun forekomme i ringtest 2016 og gives som en service af to grunde: 1) For at kunne give den enkelte deltager mulighed for at vurdere sine resultater efter de tidligere retningslinjer. 2) For at kunne sammenligne resultaterne fra foregående ringtest med dem fra 2016 og fremtidige ringtest. Ringtestrapport 2016 udgør dermed en overgangsrapport, hvor udregningsproceduren for RINGTEST FOR IDENTIFIKATION OG RESISTENSBESTEMMELSE AF MASTITISPATOGENER

10 fejlprocenten ændres. TABEL 4. FEJLIDENTIFIKATIONER PRØVE FORVENTET FUND FORKERTE UDEN IKKE BESVAREDE n, (%) FORKERTE MED IKKE BESVAREDE n, % FORKERT IDENTIFIKATION 1 Staph. aureus 6, (15 %) 6, (15 %) Staph. pseudintermedius n = 4, Staph CNS n = 1, Micrococcus spp. n = 1 2 Staph. aureus 4, (10 %) 4, (10 %) Staph. pseudintermedius n = 2, Staph. CNS n = 1, Lactococcus spp. n = 1 3 Staph. haemolyticus 23, (59 %) 25, (64 %) Staph. aureus n = 8, Micrococcus spp. n = 5, Strep. agalactiae n = 3, Staph. pseudintermedius n = 2, Klebsiella spp. n = 2, intet svar n = 2, Strep. canis n = 1, Listeria monocytogenes n =1, Ent. faecalis n = 1 4 Staph. epidermidis 4, (10 %) 7, (18 %) Micrococcus spp. n = 4, steril n = 3 5 Strep. agalactiae 7, (18 %) 7, (18 %) Strep. pyogenes n = 2, Strep. canis n = 2, Staph. CNS n = 1, Strep. dysgalactiae n = 1, Staph. haemolyticus n = 1 6 Strep. agalactiae 5, (13 %) 5, (13 %) Grp. B. strep. n = 2, Sterp. canis n = 2, Strep. dysgalactiae n = 1 7 Strep. uberis 0, (0 %) 0, (0 %) 8 Strep. dysgalactiae 0, (0 %) 0, (0 %) 9 Ent. faecalis 5, (13 %) 5, (13 %) Ent. faecium n = 3, Micrococcus spp. n = 1, Klebsiella spp. n = 1 10 Corynebacterium bovis 6, (15 %) 6, (15 %) Arcanobacterium (Trueperella) n = 2, Bacillus spp. n = 1, Micrococcus spp. n = 1, Actinomyces pyogenes n = 1, alge n = 1 11 Arcanobacterium (Trueperella) pyogenes 12 Escherichia coli 0, (0 %) 0, (0 %) 8, (21 %) 8, (21 %) Strep. pyogenes n = 5, Corynebacterium spp. n = 2, Staph. haemolyticus n = 1 13 Klebsiella spp. 2, (5 %) 3, (8 %) Ent. faecalis n = 1, Strep. uberis n = 1, intet svar n = 1 14 Pseudomonas spp. 28, (72 %) 29, (74 %) Proteus spp. n = 14, Bacillus spp. n = 10, E. coli n = 2, Staph. aureus n = 1, Gærsvamp n = 1, intet svar n = 1 15 Gærsvamp 5, (13 %) 5, (13 %) Staph. CNS n = 3, Strep. uberis n = 1, steril n = 1 RINGTEST FOR IDENTIFIKATION OG RESISTENSBESTEMMELSE AF MASTITISPATOGENER

11 RESISTENSBESTEMMELSE Foruden identifikationen af patogener inkluderede mastitisringtesten resistensbestemmelse overfor penicillin, makrolid-gruppen, og tetracyklin. Samtlige 15 prøver var således markeret på besvarelsessiden, så der kunne indtastes resistensbestemmelse. Prøve #10 indeholdt Corynebacterium bovis. Der findes ikke internationalt fastsatte break-points til resistensbestemmelse for denne bakterie. Derfor kan man ikke fortolke MIC- værdien for Corynebacterium bovis (MIC = minimum inhibitory concentration hvilket angiver den laveste koncentration, der kræves af et givet antibiotikum, for at forhindre vækst af bakterien. Det vil sige, at der ikke kan fastsættes endelige grænser for, hvor meget antibiotikum Corynebacterium bovis skal kunne tåle, for at man kategoriserer den som resistent). Ydermere indeholdt prøve #15 en gærsvamp og skal derfor ikke behandles med antibiotika. Derfor er resistensbestemmelser for prøve #10 og #15 ikke talt med i beregningerne af antal af fejl i resistensbestemmelserne. Der var enkelte deltagere, som havde identificeret prøve #15 korrekt men alligevel udført resistensbestemmelse. Det skal i denne sammenhæng understreges, at man ikke skal foretage resistensbestemmelse på gærsvampe. At det var gjort muligt at indtaste resistensbestemmelse for prøve #10 og #15 skyldes derfor, at det ville afsløre prøvernes patogener, hvis de som de eneste ikke var åbne for resistensbestemmelse. Opgørelsen over resistensbestemmelsesfejl er kategoriseret efter de definitioner, der er anvist i Tabel 5. TABEL 5. DEFINITIONER FOR RESISTENSBESTEMMELSELSFEJL FEJLKODE Små fejl Stor fejl Meget stor fejl FEJLTYPE Følsom men testet intermediær og omvendt. Resistent men testet intermediær og omvendt. Følsom men testet resistent Resistent men testet følsom I tabel 6 er angivet de korrekte resistensbestemmelser for de 14 prøver som indeholdt bakterier i årets ringtest. TABEL 6. RESULTATERNE FOR RESISTENSBESTEMMELSERNE (S = SENSITIV, R = RESISTENT, - = IKKE TESTET PRØVE NR PENICILLIN ERYTHROMYCIN TETRACYKLIN 1 S S S 2 S S S 3 R S S 4 S S S 5 S S S 6 S S S 7 S S S 8 S S S 9 S R R S S S 12 R R S 13 R R S 14 R R S RINGTEST FOR IDENTIFIKATION OG RESISTENSBESTEMMELSE AF MASTITISPATOGENER

12 PENICILLIN I ringtest 2016 havde 32 deltagere udført bestemmelse af penicillinresistens. De 32 deltagere havde udført resistensbestemmelse for penicillin på mellem 3 og 15 prøver. De 32 deltagere havde i alt lavet 3 små fejl, 24 store fejl og 10 meget store fejl. De små fejl var fordelt således: Staph. haemolyticus 3. De store fejl var fordelt således: Ent. faecalis 24. De meget store fejl var fordelt således: Staph. haemolyticus 6, Ent. faecalis 1, E. coli 1, Klebsiella spp. 1, Pseudomonas spp. 1. Det var således 5 prøver, som udløste alle fejlene hvoraf Staph. haemolyticus og Ent. faecalis var de eneste, som var fejlbedømt af mere end én deltager. Ud af de 32 deltagere, som havde udført resistensbestemmelser for penicillin, var der kun 5, som ingen fejl havde lavet (svarende til 16 %). Dette er en væsentlig nedgang i forhold til ringtest 2014, hvor 45 % af de deltagere, som udførte bestemmelse for penicillinresistens, havde alle bestemmelser korrekt. Ud af de 5 deltagere i 2016, som havde alle deres bestemmelser for penicillinresistens korrekt, var der kun én, som havde foretaget bestemmelse af penicillinresistens hos Ent. faecalis. For at undgå fejl i bestemmelsen af penicillinresistens er det vigtigt at følge de anvisninger til metodik og fortolkninger af resistenszonerne, som producenterne af diskene/tabletterne angiver. Herunder er det vigtigt, at man benytter Mueller-Hinton II agar som grundsubstrat med en dybde på netop 4 mm, samt ikke benytter flere end fem disks/tabs på plader med en diameter på 9 cm. Herudover skal organismen, man tester, være en renkultur, samt udsås ifølge Kirby-Bauer dvs. tæppeudsæd. Fortolkningerne af diverse zoner skal modsvare både organismen man tester samt koncentrationen af det pågældende antibiotikum. Disse anbefalinger er generelle og gælder også for makrolider og tetracyklin. Resultaterne for bestemmelserne for penicillinresistens er vist på Figur 2. FIGUR 2. PENICILLINRESISTENS 9 8 ANTAL PRØVER TESTET Meget store fejl Store fejl Små fejl DELTAGERNUMMER, I ALT 29 DELTAGERE MAKROLID I alt havde 10 deltagere testet prøver for makrolidresistens. De ti deltagere havde testet mellem 4 til 15 af prøverne for makrolidresistens. De ti deltagere havde i alt lavet 8 små fejl og 4 meget store fejl. De små fejl var fordelt således: Pseudomonas spp. 4, E. coli 1, Ent. faecalis 1 og Klebsiella spp. 1. De meget store fejl var fordelt således: Klebsiella spp. 2, E. coli 1 og Pseudomonas spp. 1. Det var således fire prøver, som udløste alle fejlene i bestemmelserne af makrolid-resistens. Resultaterne for bestemmelserne af makrolidresistens er vist i Figur 3. RINGTEST FOR IDENTIFIKATION OG RESISTENSBESTEMMELSE AF MASTITISPATOGENER

13 FIGUR 3. ERYTHROMYCINRESISTENS ANTAL PRØVER TESTET Meget store fejl Store fejl Små fejl DELTAGERNUMMER, I ALT 10 DELTAGERE TETRACYKLIN Der var i deltagere, som havde udført resistensbestemmelse for tetracyklin. De 14 deltagere havde udført resistensbestemmelse for tetracyklin på mellem 4 til 15 prøver. De 14 deltagere havde i alt lavet 7 små fejl og 5 store fejl. De små fejl var fordelt således: Pseudomonas spp. 3, E. coli 2, Ent. faecalis 1 og Klebsiella spp. 1. De store fejl var fordelt således: Pseudomonas spp. 3, E. coli 1 og Klebsiella spp. 1. Det var således 4 prøver, som udløste alle fejlene i bestemmelsen af tetracyklinresistens. Resultaterne for bestemmelserne for tetracyklinresistens er vist på Figur 4. FIGUR 4 TETRACYCLINRESISTENS ANTAL PRØVER TESTET Meget store fejl Store fejl Små fejl DELTAGERNUMMER, I ALT 13 DELTAGERE Samlet peger resistensbestemmelserne på, at det i særdeleshed er patogenerne Pseudomonas spp. og Ent. faecalis som udløser fejl. RINGTEST FOR IDENTIFIKATION OG RESISTENSBESTEMMELSE AF MASTITISPATOGENER

14 KONKLUSION Dette års ringtest er primært sammensat af patogener, som er blevet indsendt til DTU Veterinærinstituttet i forbindelse med mastitisdiagnostik indenfor de seneste 2 år. Derfor afspejler ringtesten 2016 en almindelig og forventelig sammensætning af mastitispatogener. Overordnet viser resultatet af ringtest 2016 at: 1) Deltagerantallet i ringtest 2016 var lavere end i både 2014 og 2012, hvilket nedsætter den repræsentative værdi af test-resultaterne. Jo højere deltagerantallet er, jo bedre overblik giver ringtestrapporten over den samlede danske dyrlægestands kompetencer indenfor mastitisdiagnostik. Ringtesten udgør det eneste fælles hjælpemiddel for alle praktiserende kvægdyrlæger til at få kalibreret deres diagnostiske kompetencer, få identificeret specifikke diagnostiske problemer i den enkelte klinik, og at få et overblik over det landsdækkende diagnostiske niveau indenfor aktuelle mastitispatogener. Ringtesten er derfor et unikt redskab for kvægdyrlæger til at forbedre deres niveau indenfor mastitisdiagnostik. Der skal derfor lyde en stor opfordring til at flere tilmelder sig ringtesten herunder anbefales det, at flere dyrlæger pr. klinik tilmelder sig, da det vil give et mere nuanceret resultat for den enkelte klinik at arbejde videre med. 2) Deltagernes diagnostiske niveau er forbedret i forhold til ringtest 2014, idet den generelle og omfattende identifikationsprocent ligger højere end i Det vil med andre ord sige, at der er mange deltagere som identificerer en stor del af prøverne korrekt. 3) Antallet af prøver, som udløste mange fejl, er nogenlunde svarende til antallet i 2014 (2 prøver i 2016 og 3 prøver i 2014). Det vil med andre ord sige, at der er enkelte patogener, som der er generelle diagnostiske problemer forbundet med. 4) Det samlede resultat af ringtest 2016 er ikke så godt som i 2012, idet der gennemsnitsligt er væsentligt flere fejl pr deltager. I ringtesten 2012 blev materialet til mikrobiologiske undersøgelser sendt med ud sammen med ringtesten. Da ringtesten skal afspejle klinikkens eget diagnostiske niveau, henstilles der i de øvrige ringtest inklusiv 2016 til, at deltagerne selv står for indkøbene til sådanne mikrobiologiske tests. De supplerende mikrobiologiske tests (fx katalase-test og gram-farvning) er uundværlige for korrekt mikrobiologisk diagnostik, og disse tests forventes derfor at indgå som en del af den daglige rutinediagnostik på alle klinikker. Fejlkilderne i årets ringtest peger dog med al tydelighed på, at sådanne rutinetests kun udføres i nogle klinikker. Det anbefales, at man altid anvender agarplader til at identificere, hvilke mulige agens der er tale om, og så vha. ID-nøglen og andet kildemateriale foretager den/de yderligere tests, som er nødvendige for den endelige diagnose. Der er altså ikke tale om, at man altid skal udføre en hel række tests af alle bakterieprøver! I stedet er der udelukkende tale om en to-trins procedure hvor man først bruger agarpladerne til at identificere en eller flere mulige diagnoser og så vha. IDnøglen finder den/de test som kan udelukke alle de relevante muligheder på nær ét patogen. Altså skal ID-nøglen anvendes til simpel udelukkelsesmetode. Den nødvendige arbejdsbyrde forbundet med korrekt diagnostik er derfor begrænset. Faktisk kunne næsten samtlige forkerte svar i årets ringtest have været ændret til korrekte svar via én supplerende mikrobiologisk test! 5) Antallet af deltagere, som udfører resistensbestemmelser, er overraskende lavt. Der er øget forekomst af resistente bakterier i danske staldmiljøer og derfor også øget behov for opmærksomhed på dette blandt de danske dyrlæger. Derfor er der i ringtest 2016 inkluderet resistensbestemmelser på samtlige prøver for at henlede opmærksomheden på, at resistensforekomst altid bør være med i overvejelserne, når man diagnosticerer og behandler mastitis. RINGTEST FOR IDENTIFIKATION OG RESISTENSBESTEMMELSE AF MASTITISPATOGENER

15 KOMMENDE RINGTEST Ved kommende ringtest vil der ligeledes blive tale om 15 kulturer til dyrkning og identifikation. Nogle arter, såsom Streptococcus agalactiae og Staphylococcus aureus vil nok gå igen, men det vil tilstræbes, at der hver gang vil blive sendt nogle forskellige arter ud. Nogle af de arter, som var med i 2016 men ikke i den foregående (2014) ringtest var bl.a. Pseudomonas aeruginosa og Staphylococcus haemolyticus, som begge voldte mange problemer. Der har ved denne ringtest været nogle databasemæssige problemer ved indtastning af resultater og nomenklaturen af bakterier. De vil blive rettet til næste gang det må ikke være sådanne problemer, der skal komme i vejen. Det er også et spørgsmål, hvorvidt der skal ændres på resistensbestemmelserne. For eksempel kunne der sammen med de 15 mælkeprøver til dyrkning udsendes 5 renkulturer af navngivne bakterier, som deltagerne skulle foretage resistensbestemmelse på. Dette vil kunne fjerne nogle af problemerne med, om man har den rigtige diagnose, og derfor tolker resistensresultatet korrekt i forhold til bakteriearten. Det er derfor vigtigt, at deltagerne giver konstruktive feed-back, således at testen kan blive bedre for hver gang. RINGTEST FOR IDENTIFIKATION OG RESISTENSBESTEMMELSE AF MASTITISPATOGENER

16 VETERINÆRINSTITUTTET Danmarks Tekniske Universitet Bülowsvej Frederiksberg C Tlf

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Lina Cavaco Bjørn Lorenzen Jacob Dyring Jensen

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 1 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 Laboratoriefuldmægtig Rene S. Hendriksen 1, Forskningsprofessor, dyrlæge Frank M. Aarestrup 1, Dyrlæge Kaspar Krogh 2.

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008 Rene S. Hendriksen Frank M. Aarestrup Kaspar

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Rene S. Hendriksen Lars Kunstmann Jacob Dyring

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009 Rene S. Hendriksen Susanne Karlsmose Frank

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2010

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2010 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2010 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2010 Rene S. Hendriksen Susanne Karlsmose Jacob

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener - Uddrag af Mastitisringtest rapporten 21*) Forsker Rene S. Hendriksen 1 Levnedsmiddelingeniør Susanne Karlsmose 1 Laborant Jacob

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2012

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2012 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2012 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2012 Rene S. Hendriksen Lars Kunstmann Jacob Dyring

Læs mere

Sammendrag af resultaterne af årets ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener

Sammendrag af resultaterne af årets ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener kvæg Fra gram positive til negative og Sammendrag af resultaterne af årets ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener [ Rene S. Hendriksen 1, Susanne Karlsmose, Frank M. Aarestrup

Læs mere

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener. Evalueringsrapport den første ringtest.

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener. Evalueringsrapport den første ringtest. Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener. Evalueringsrapport den første ringtest. Danmarks Fødevareforskning (DFVF) har i samarbejde med DDD sektion for kvæg udbudt en ringtest

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP).

Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP). Forår 2012 Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP). I alt er 61 lægepraksis med tilknytning Sydvestjysk Sygehus tilmeldt

Læs mere

FLEXICULT VET URINTEST. SSI Diagnostica

FLEXICULT VET URINTEST. SSI Diagnostica FLEXICULT VET URINTEST SSI Diagnostica Udarbejdet af Tanja Rasmussen, Dyrlæge Mette Kerrn, Cand.Pharm., PhD Aase Meyer, produktspecialist Layout Anja Bjarnum/Kristian Teilmann Frederiksen 2 Flexicult Vet

Læs mere

Bedre yversundhed med PCR

Bedre yversundhed med PCR Bedre yversundhed med PCR Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg, og Torben Bennedsgaard, Aarhus Universitet Konklusion Bedre yversundhed med PCR PCR-mastitistesten er meget bedre til at finde

Læs mere

MIKAP Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen Praksis

MIKAP Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen Praksis Forår 2014 Hermed de samlede er for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med (MIKAP) den 6. maj 2014. Kvalitetskrav Kvalitetskravene for MIKAP er beskrevet i Kvalitetssikring og kvalitetskrav til

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT

FLEXICULT SSI-URINKIT FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner

Læs mere

Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer

Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer Disse retningslinjer er udarbejdet i et samarbejde mellem: SEGES Kvæg Århus Universitet KU-SUND Den Danske Dyrlægeforening November 2015

Læs mere

ON-FARM DYRKNING MANUAL

ON-FARM DYRKNING MANUAL ON-FARM DYRKNING MANUAL Version 1.0 INTRODUKTION On-Farm Dyrkning er et beslutningsstøtteværktøj, der, sammen med information i DMS Dyreregistrering, CMT-test og vejledning fra besætningsdyrlægen samt

Læs mere

Bedre yversundhed med PCR

Bedre yversundhed med PCR Bedre yversundhed med PCR Hvordan benyttes PCR mastitis undersøgelse på tankmælk og enkeltkøer Specialkonsulent Jørgen Katholm Tankcelletal geometrisk 1987 2011 Hver uge Mastitis behandlinger 2000-2011

Læs mere

Yversundhed - målret din indsats med PCR

Yversundhed - målret din indsats med PCR Yversundhed - målret din indsats med PCR Dansk Kvæg Kongres 2. marts 2010 Kvægfagdyrlæge Jørgen Katholm Dansk Kvæg PCR Polymerase Chain Reaction Opkoncentration af DNA i prøven Kræver ikke levende bakterie

Læs mere

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE NOTAT NR. 1417 Undersøgelser af sæd fra ornestationer i Danmark har vist, at der er antibiotikaresistente bakterier, bl.a. Proteus og Chlamydier, til stede i en

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT. SSI Diagnostica

FLEXICULT SSI-URINKIT. SSI Diagnostica FLEXICULT SSI-URINKIT SSI Diagnostica Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Professor, overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Kristian Teilmann Frederiksen 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit

Læs mere

Lely Caring. - fokus på pattespray. innovators in agriculture. www.lely.com

Lely Caring. - fokus på pattespray. innovators in agriculture. www.lely.com Lely Caring - fokus på pattespray www.lely.com innovators in agriculture LELY CARING INTRO TIL YVERPLEJE Det er vigtigt med sunde yvere som basis for en optimal mælkeproduktion. I gennemsnit lider én ud

Læs mere

Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker. Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai

Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker. Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai Bakgrunn Methicillin/oxacillin resistente stafylokokker, både Staphylococcus aureus (MRSA) og koagulase

Læs mere

Slutrapport for kampagnen

Slutrapport for kampagnen J. nr.: 2016-15-60-00155 01/09/2017 Slutrapport for kampagnen Antibiotikabehandling af yverbetændelse og bakteriologisk undersøgelse i forbindelse med behandlingerne INDLEDNING Siden 2010 har der i Danmark

Læs mere

MIKAP REGION NORDJYLLAND

MIKAP REGION NORDJYLLAND MIKAP REGION NORDJYLLAND KURSUS KATALOG EFTERÅR 2011 KURSUS A: MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Målgruppe: Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret i praksis.

Læs mere

Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS

Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS 1 Makroskopisk og mikroskopisk undersøgelse af bakterier Formål: At udføre makroskopiske og mikroskopiske bakterieundersøgelser.

Læs mere

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier

Læs mere

Rosco Diagnostica. Brugsvejledning NEO-SENSITABS. NEO-SENSITABS Resistensbestemmelse. Revision DBV0004F Dato 12.04.2013 Sprog Dansk/Svenska

Rosco Diagnostica. Brugsvejledning NEO-SENSITABS. NEO-SENSITABS Resistensbestemmelse. Revision DBV0004F Dato 12.04.2013 Sprog Dansk/Svenska Brugsvejledning NEO-SENSITABS Revision DBV0004F Dato 12.04.2013 Sprog Dansk/Svenska NEO-SENSITABS Resistensbestemmelse Producent Rosco Diagnostica A/S, Taastrupgaardsvej 30, DK-2630 Taastrup, Danmark,

Læs mere

VIGTIG INFO OM PRODUKT KORREKTION FCSA 2752 API ZYM B x2 (Ref )

VIGTIG INFO OM PRODUKT KORREKTION FCSA 2752 API ZYM B x2 (Ref ) biomérieux NORDICS Customer Service Department Direct no.: +46 31 68 58 58 Fax no.: +46 31 68 48 68 e-mail: customersupport.nordic@biomerieux.com Our Ref.: FSCA 2752 IMPORTANT: URGENT FIELD SAFETY NOTICE

Læs mere

Diagnostik af urinvejsinfektioner

Diagnostik af urinvejsinfektioner Diagnostik af urinvejsinfektioner Kirsten Paulsen Afsnitsledende bioanalytiker og laboratoriefaglig konsulent Klinisk Mikrobiologi Aalborg Universitetshospital Kirsten Paulsen, november 2015 Facts om UVI

Læs mere

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT Årsrapport: MRSA i Danmark 2012 Indledning Denne rapport beskriver kliniske og mikrobiologiske data samt epidemiologiske oplysninger for danske førstegangstilfælde med MRSA diagnosticeret i 2012. Et førstegangstilfælde

Læs mere

BD Columbia CNA Agar with 5% Sheep Blood, Improved II

BD Columbia CNA Agar with 5% Sheep Blood, Improved II PA-257303.04 Side 1 af 5 BRUGSANVISNING KLAR TIL BRUG PLADEMEDIER PA-257303.04 Rev.: Sep 2011 TILSIGTET BRUG (BD Columbia CNA agar med 5% fåreblod, forbedret) er et selektivt medium, som anvendes til isolering

Læs mere

Opformeringsmedie til identifikation af MRSA

Opformeringsmedie til identifikation af MRSA Opformeringsmedie til identifikation af MRSA Contrast MRSA broth fra Oxoid versus ChromID MRSA fra Biomerieux Forfatter: Sofie Skov Frost (60080212) Fødselsdato: 24/7 1988 Periode for bachelorprojekt:

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA

DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA Herning februar 2017 Michael Farre, SEGES Dyrlæge DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA DAGENS PROGRAM Baggrund Forebyggelse Hvilke køer skal behandles? Effekt af behandlinger Behandling efter label

Læs mere

MIKAP REGION NORDJYLLAND

MIKAP REGION NORDJYLLAND MIKAP REGION NORDJYLLAND KURSUS KATALOG EFTERÅR 2012 KURSUS A: MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Målgruppe: Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret i praksis.

Læs mere

Antibakterielle kontakter. - modvirker spredning af bakterier og sygdomme

Antibakterielle kontakter. - modvirker spredning af bakterier og sygdomme Antibakterielle kontakter - modvirker spredning af bakterier og sygdomme Begræns bakteriespredningen Infektionssygdomme koster milliarder af kroner om året. Både i form af udgifter til hospitalsindlæggelser

Læs mere

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24 februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1

Læs mere

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? John Elmerdahl Olsen Institut for veterinær sygdomsbiologi Københavns Universitet (Landbohøjskolen) DSF: Minimizing antibiotic resistance development

Læs mere

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24. februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1

Læs mere

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Årsrapport 203 vedrørende laboratorie af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Juni 204 Indhold. Indledning... 3 2. Data og materiale... 3 3. Undersøgelser

Læs mere

MIKAP REGION NORDJYLLAND

MIKAP REGION NORDJYLLAND MIKAP REGION NORDJYLLAND KURSUS KATALOG FORÅR 2012 KURSUS A: MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Målgruppe: Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret i praksis. Kurset

Læs mere

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation at opdatere deltagernes viden om diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis med fokus på praksispersonalets rolle: Kathrine Bagger, yngre læge Lars Bjerrum, professor, praktiserende

Læs mere

Resistensbestemmelse af Aerococcus arter

Resistensbestemmelse af Aerococcus arter Resistensbestemmelse af Aerococcus arter PhD-studerende, Cand. Scient. Slagelse Sygehus, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Statens Serum Institut Roskilde Universitet DANMARK Genus Aerococcus 8 arter Aerococcus

Læs mere

National sprogscreening af EUD-elever. skolens egne logins

National sprogscreening af EUD-elever. skolens egne logins Kompetencecenter for e-læring Det Nationale Videncenter for e-læring Vejledning til National sprogscreening af EUD-elever ved anvendelse af skolens egne logins Sprogscreeningen tilgås via et link Indhold

Læs mere

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Team Kødproduktion, Sundhed og Råvarekvalitet, Kvæg Videncentret for Landbrug SAMMENDRAG Mejeribranchen har efter branchens retningslinier gennemført rutinemæssige

Læs mere

Vejledning til Næringsbasens prøvesystem for prøvesteder

Vejledning til Næringsbasens prøvesystem for prøvesteder Vejledning til Næringsbasens prøvesystem for prøvesteder Indhold Vejledningen indeholder: Hvor finder du prøvesystemet? Login og andre funktioner for prøvestedet i prøvesystemet Gennemgang af prøveforløb

Læs mere

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter

Læs mere

Urinundersøgelser i almen praksis

Urinundersøgelser i almen praksis Mikrobiologi i LKO Urinundersøgelser i almen praksis Sanne Kjær Hansen og Pia Steinicke Gurli 44 år Gurli fik for 10 dage siden en 3 dages kur med sulfametizol mod blærebetændelse Hun ringer til konsultationen,

Læs mere

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Introduktion Baggrund og formål med indlæg VSP-rapport 42 med samlede

Læs mere

Validering af gramfarvning af bakterier

Validering af gramfarvning af bakterier Valideringsrapport Gramfarvning af bakterier Formålet med valideringen At dokumentere at KMA, OUHs kan anvende gramfarvning til at identificere grampositive og negative bakterier, samt karakterisere morfologi/lejring.

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013

Læs mere

Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens

Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens Mikrobiologi i LKO Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens Bente Gahrn-Hansen og Pia Steinicke Urinvejsinfektioner Urinrørsirritation (urethritis) Akut blærebetændelse (cystitis)

Læs mere

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner Survival Funktion Survival Funktion 15-02-2012 Opportunistiske infektioner (Wikipedia) Niels Nørskov-Lauritsen Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby nielnoer@rm.dk

Læs mere

Anvendelses teknisk datablad

Anvendelses teknisk datablad Anvendelses teknisk datablad 1. BioWash Rengøring og sanering mod skimmel og bakterier med langtidsvirkning BioRid systemet 2. BioRid Mikroporøst fugttransporterende og isolerende dæklag BioWash blandes

Læs mere

Opfølgende Kvalitetssikringsrapport. - Oplysninger om plads, ansatte og takster

Opfølgende Kvalitetssikringsrapport. - Oplysninger om plads, ansatte og takster Opfølgende Kvalitetssikringsrapport - Oplysninger om plads, ansatte og takster på stofmisbrugsområdet, december 2011 Indhold 1. Intro...3 2. Tilbud relateret til stofmisbrugsbehandling...4 2.1. Udvælgelse

Læs mere

Susanne Mansdal Teamleder Mikrobiologisk laboratorium

Susanne Mansdal Teamleder Mikrobiologisk laboratorium Årsrapport 2012 31. marts 2013 Proj.nr. 2000207 SUM/JUSS Mikrobiologisk beredskab Sammendrag I projektet Mikrobiologisk beredskab sikres opdateret viden om mikrobiologiske analysemetoder. Virksomhederne

Læs mere

18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural

18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ for Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 g suspension indeholder: Aktive stoffer:

Læs mere

Den gode mikrobiologiske rekvirering

Den gode mikrobiologiske rekvirering Fællesmøde Praktiserende læger 24. november 2015 Efter mødet suppleret med uddrag af Brugerhåndbogen for KMA om selvtagne vaginalpodninger til undersøgelse for Chlamydia trachomatis og gonokokker (på side

Læs mere

VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015

VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015 VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015 Klamydia Nielsen, 7 år Klamydia 7 år Feber, mavesmerter og smerter ved vandladning Dårlig trivsel Urinvejsinfektion - definition: Den nuværende

Læs mere

IMMUVIEW S. PNEUMONIAE AND L. PNEUMOPHILA URINARY ANTIGEN TEST DANSK. SSI Diagnostica

IMMUVIEW S. PNEUMONIAE AND L. PNEUMOPHILA URINARY ANTIGEN TEST DANSK. SSI Diagnostica IMMUVIEW S. PNEUMONIAE AND L. PNEUMOPHILA URINARY ANTIGEN TEST DANSK SSI Diagnostica Para otras lenguas Para outros lenguas Für andere Sprachen Pour d autres Per le altre lingue For andre språk Для других

Læs mere

mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater

mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater Forstå svaret på dine M A J 2 0 1 3 mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater Det er en stor hjælp at kende fjenden. http://labtestsonline.org/lab/photo/throat1/start/3 Mælkeprøver

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Statistikudtræk: Afgrænsningsparametre

Statistikudtræk: Afgrænsningsparametre MADS ONLINE MANUAL: RAPPORT -> STATISTIK -> STATISTIKUDTRÆK: AFGRÆNSNINGSPARAMETRE (D.4.1.) - Revideret 26-03-08 - SIDE 1 Statistikudtræk: Afgrænsningsparametre *-mark: Bruges til at markere, at der alene

Læs mere

KMA - I Luftvejs-infektioner, diagnostik i almen praksis, ver. 1

KMA - I Luftvejs-infektioner, diagnostik i almen praksis, ver. 1 Side 1 af 5 Sygehus Lillebælt - Kl. Mikrobiologi, VS - 10 Registreringer og arkivering - 10. 1 Laboratorieinformationssystem Dokumentbrugere: SLB/Mikrobiolo Læseadgang: Alle Kl. Mikrobiologi, VS Udskrevet

Læs mere

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise med real-time PCR og ELISA DVHS 3. maj 2013 Speciale af cand.med.vet. Camilla Bjørn Olesen 1 De næste 25 min Baggrund Formål

Læs mere

Resistente bakterier

Resistente bakterier Resistente bakterier Udgør fødevarer en væsentlig risiko? Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut BAGGRUND OM MIG SELV Læge, speciallæge i klinisk mikrobiologi Områdechef for bakteriologisk overvågning

Læs mere

Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens

Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens Seniorforsker Yvonne Agersø Hvad er

Læs mere

Urinvejsinfektioner i almen praksis

Urinvejsinfektioner i almen praksis Undersøgelser for urinvejslidelser ligger oftest hos praksispersonalet. Af en eller anden grund har det i mange praksis været rutine, at patienterne ved symptomer bare kan komme og aflevere en urinprøve

Læs mere

KEFA produktpræsentation 2014

KEFA produktpræsentation 2014 KEFA produktpræsentation 2014 Når bygherre og KEFA parallelt med naturen skaber værdi Når kunde og leverandør sammen skaber værdi H Helt enkelt genialt! Naturproduktet ekspanderet vulkansten årsagen til

Læs mere

DANRES: DSKM-resistensovervågningsmøde, KMA, Amtsygehuset i Herlev,

DANRES: DSKM-resistensovervågningsmøde, KMA, Amtsygehuset i Herlev, DANRES: DSKM-resistensovervågningsmøde, KMA, Amtsygehuset i Herlev, 3.10.2006 Til stede: Jens Otto Jarløv, Magnus Arpi, Hanne Wiese Hallberg (Herlev), Ole Heltberg (Næstved), Hanne Holt (Odense), Alice

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

Diarré hos klimagrise og slagtesvin

Diarré hos klimagrise og slagtesvin Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut

Læs mere

Dyrkning og Resistens

Dyrkning og Resistens Mikrobiologi i LKO Dyrkning og Resistens Per Søgaard og Pia Steinicke LeoPharma Dennis Nielsen tlf 40562569, lægemiddelkonsulent i Region Syddanmark. http://www.mikapnord.dk/vejled ninger/mikrobiologiskdiagnostik-i-almen-praksis-enpraktisk-vejledning.aspx

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

antibiotikaforbruget

antibiotikaforbruget Seneste udvikling i antibiotikaforbruget til dyr i Danmark Det samlede veterinære antibiotikaforbrug steg 1,2 % fra 114,1 tons i 25 til 116,2 tons i 26 som følge af et øget forbrug især i akvakultur, men

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin

Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin J. nr.: 2014-13-60-00059 21. marts 2016 Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin INDLEDNING Antibiotikaforbruget i de danske svinebesætninger skal holdes på et lavt og ansvarligt niveau, fordi

Læs mere

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder 16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder Marianne Voldstedlund Lisbeth Nørum Pedersen og Kurt Fuursted KMA, Skejby Sygehus Oversigt Indledning 16S PCR til klinisk brug. Generelle betragtninger.

Læs mere

Sikrede er en betegnelse for en borger, der er tilmeldt en praktiserende læge.

Sikrede er en betegnelse for en borger, der er tilmeldt en praktiserende læge. Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Årlig lægedækningshøring 2016 Der skal ifølge overenskomsten om almen praksis foretages

Læs mere

Vejledning til. Svejsevisitering. Oprettelse af kursister i testsystemet... 2. Opret Booking... 5. Kursisten tager test... 10

Vejledning til. Svejsevisitering. Oprettelse af kursister i testsystemet... 2. Opret Booking... 5. Kursisten tager test... 10 Kompetencecenter for e-læring Det Nationale Videncenter for e-læring Vejledning til Svejsevisitering Indhold Oprettelse af kursister i testsystemet... 2 Opret Booking... 5 Kursisten tager test... 10 Læreren

Læs mere

Vurderingsprincipper i DDKM af 2014 for almen praksis

Vurderingsprincipper i DDKM af 2014 for almen praksis Vurderingsprincipper i DDKM af 2014 for almen praksis Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1. Indledning... 3 1.1 Målet med vurderingen...

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 NYT OM MRSA Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKARESISTENS MRSA driver processen 2.. MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (husdyrtypen = 398)

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

Årsrapport 2014. vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra kvæg på DTU Veterinærinstituttet

Årsrapport 2014. vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra kvæg på DTU Veterinærinstituttet Årsrapport 2014 vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra kvæg på DTU Veterinærinstituttet Juli 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Data... 1 2.1 Materialer... 1 2.2 Geografisk fordeling

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Svarrapport 79 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Sjælland 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 79 praktiserende

Læs mere

Overvågning af hospitalserhvervede infektioner i Region Hovedstaden

Overvågning af hospitalserhvervede infektioner i Region Hovedstaden Overvågning af hospitalserhvervede infektioner i Region Hovedstaden Indikatorer og begreber Task Force Forebyggelse af Hospitalsinfektioner februar 2016 Revisionshistorik Dato Ændringer Forfatter 2014-06-13

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

MENINGITIS SYMPOSIUM. Per Höllsberg Mogens Kilian. Institut for Biomedicin

MENINGITIS SYMPOSIUM. Per Höllsberg Mogens Kilian. Institut for Biomedicin MENINGITIS SYMPOSIUM Per Höllsberg Mogens Kilian Institut for Biomedicin Purulent meningitis Nakke-rygstivhed Hovedpine Påvirket bevidsthed Meningitis kliniske symptomer Fokale neurologiske udfald (manglende

Læs mere

Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY

Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Proj.200302 Version 1 AGLK/JUSS Udvikling af hazards på forskellige båndtyper af plast med varierende kødbelægninger og miljøforhold (temperatur, luftfugtighed (deliverable

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT Årsrapport: MRSA i Danmark 2011 Indledning Denne rapport beskriver kliniske og mikrobiologiske data samt epidemiologiske oplysninger for danske førstegangstilfælde med MRSA diagnosticeret i 2011. Et førstegangstilfælde

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 627 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 627 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 627 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMPBR Sags nr.: 1405230 Dok. Nr.:

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings overvejelser, når landbruget sætter en kampagne i gang

Den Danske Dyrlægeforenings overvejelser, når landbruget sætter en kampagne i gang Den Danske Dyrlægeforenings overvejelser, når landbruget sætter en kampagne i gang Knud Herby Nielsen Kvægfagdyrlæge Skovsgård Fjerritslev Dyrlægerne Skovsgård, 9460 Brovst CV: 1979 dimitteret som dyrlæge

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere