... En undervisningsavis fra. kulturarv. Om fortidsminder, historie og gamle dage. Opgaver på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "... En undervisningsavis fra. kulturarv. Om fortidsminder, historie og gamle dage. Opgaver på www.undervisningsavisen.dk"

Transkript

1 En undervisningsavis fra og 2005 kulturarv Om fortidsminder, historie og gamle dage Opgaver på

2 2 Hvad er kulturarv? Undervisningsavisen har spurgt en række danskere om, hvad kulturarv er for dem. Svarene præsenteres øverst i avisen gennem de næste 20 sider. Af Martine Lind Pedersen og Pernille Pang K U L T U R A R V Smørrebrød, øl og hygge Søren Poder, studerer til bygningskonstruktør, 24 år Kulturarv? Det siger mig ikke vildt meget. Dansk kultur er vel det, man er opvokset med: smørrebrød, hygge, øl til maden, og så har god vin skrevet sig selv lidt ind, selv om det ikke er dansk. Kulturarven er en vigtig del af samfundet. Det er vigtigt at bevare det, vi har som for eksempel den gammeldags hygge, nu hvor vi går ind i meget mere stressende tider. HØJTBELAGT SMØRREBRØD. Ribbenssteg med agurkesalat og rødkål er kulturarv for Søren Poder. Foto: Jakob Carlsen I N D H O L D 2 Hvad er kulturarv? 4 København: Fortiden er noget gammelt skidt 6 Grauballe: Den døde mand i mosen 8 Jelling: En mand, der hed Harald, satte denne sten 10 Køge: Havets skjulte skatte 12 Marslev: Historie set fra oven 14 København: Strandgade Silkeborg: 27 år i sværindustrien 18 Brug sproget! 19 Sprogets museumsgenstande 20 Århus: Danmarks største diskotek 22 Brede: De passer på Danmarks fortid Kulturarv en undervisningsavis fra og 1. udgave, 1. oplag 2005 I 2005 by Dagbladet Politiken og Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag A.S., Copenhagen. Kopiering fra denne udgivelse må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. ISBN Pris Klassesæt (30 stk.): 450 kr. Pris er uden moms og forsendelse. Tryk Politikens Trykkeri Udgivere Dagbladet Politiken, Rådhuspladsen 37, 1785 København V. Gyldendal, Klareboderne 3, 1001 København K. Hjemmeside med undervisningsmateriale Redaktør Ulrik T. Skafte Layout Per Bülow Tegninger Anders Berthelsen Grafik Jens Herskind Forsidefoto Jesper Stormly Hansen Webredaktør Troels Rydahl I redaktionen Bo Maltesen, Anders Jerichow, Kim Møller Hansen, Marianne Harboe og Troels Rydahl. Ekstern faglig konsulent Hanne Guldberg Mikkelsen Avisen er udgivet i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen Kulturarv er en rejse Kulturarv er alt, hvad der fortæller om menneskenes liv, deres aktivitet og tankevirksomhed. Det er en rejse gennem tiden, fortæller Steen Hvass, direktør for Kulturarvsstyrelsen. Af Helle Hellmann Hvad er kulturarv? Den bedste at spørge om det må være Steen Hvass. Han er arkæolog af uddannelse og er nu direktør for Kulturarvsstyrelsen.»Kulturarv er så at sige alting!«, svarer han.»det er alt, hvad vi producerer i dag, vores liv og tankevirksomhed. Man kan opdele kulturarv i mange ting. Her i Kulturarvsstyrelsen deler vi den op i det, vi kan tage og føle på og sætte på museum, og så det, der står ude i landskabet, som man ikke sådan kan flytte rundt på, f.eks. de historiske bygninger og fortidsminder i Jelling«. Er kulturarv altid noget gammelt?»nej, vi producerer hele tiden kulturarv. Vi producerer hele tiden noget, som vore efterkommere skal tage stilling til en dag. Men ikke alt regnes for at være lige værdigt til at være kulturarv. Vi må sortere lidt i alle de her ting, ligesom man gør i kunst og kultur. Man kan sige, at kulturarv også er fortidsminder. Det er alle slags udtryk, også musik. Kulturarv er det, som man producerer i det landområde, som i dag regnes for Danmark. I sin tid var Skåne jo også med.«hvorfor er kulturarv vigtigt?»fordi den fortæller om, hvor vi hører til, og hvad vores hjemstavn er. Vi lever i en globaliseret verden, og alting vælter ind over os. I den situation oplever vi, at folk bliver mere og mere bevidste om, hvad deres hjemlige kulturarv er, og hvor de stammer fra. Der er tonsvis af lokale bevaringsforeninger rundt omkring, som gør alt muligt for at bevare kulturarven i deres område. Interessen er meget stor«. Giver kulturarv os et billede af vores identitet?»den handler om, dels hvor vi kommer fra, dels hvad vi er for nogle. Det fortæller os om den baggrund, vi har for at møde de udfordringer, vi har i dag«. Baggrunden er vel ikke kun fysisk i form af bygninger og mindesmærker, men også hele samfundets opbygning?»ja, lige præcis. Men man kan også følge et landområdes historie og se udviklingen gennem flere tusind år. Vi kan STEEN HVASS MED KULTURARVSSTYRELSEN I MARKEN. Kontorchef Henrik Jarl Hansen fra Kulturarvsstyrelsen, afdelingschef i Kulturministeriet Steen Kyed, direktør i Kulturarvsstyrelsen Steen Hvass og kulturminister Brian Mikkelsen (K) står på en af de mange gravhøje ved Koldby i Sønderjylland og undersøger et landkort over marsken. Ministeren var i august 2004 draget til Sønderjylland med Kulturarvsstyrelsen på en to dage lang tur for at se på kulturarv i marsklandet. Foto: Uffe Kongsted FEDTEBRØD. Denne fedtemad kan fortælle en historie om danske madskikke og om dansk madhistorie. Derfor er den en del af vores fælles kulturarv. Madpakken er fundet ved tagreparation af huset Voldmestergade 7 i Kartoffelrækkerne i København. Madpakken bestod af et stykke rugbrød i en avis og en klump salt i en anden avispakke. Aviserne var fra Der er formodentlig tale om en fedtemad med salt til. Foto: Københavns Bymuseum jo rejse rundt i Danmark i dag og se efterladenskaber fra folk, der har boet her de sidste år. Jelling er ligesom nationens dåbsattest, fordi man for år siden på runesten skrev, at nu indførte man kristendommen i Danmark. Da man satte de kongelige monumenter i Jelling i vikingetiden, havde landsbyen allerede da stået i år. Det er hele den udvikling, man kan følge mange steder i landet. København er f.eks. en utrolig gammel by, som oven i købet stadig regeres fra det samme sted, hvor Absalon byggede sin borg. Det na-

3 K U L T U R A R V 3 Kronborg og Amalienborg Nis Frederiksen, under uddannelse som togfører, 50 år Kronborg, Amalienborg og den slags bygningsværker er kulturarv for mig. Vores bro er også kulturarv. Og vores madvaner, der snart er ødelagt. Danmark er blevet mere etnisk med tiden, men kulturarven har man jo altid. Kulturarven er vigtig at bevare. Vi skal både vende os ud og se på, hvad de andre har. Men vi skal også være os selv nærmest og bevare vores egen suverænitet. AMALIENBORG SLOT. Rytterstatuen, Amalienborg Slotsplads og Christian VIII s Palæ er vigtig dansk kulturarv. Foto: Michael Mottlau gennem tiden Fakta om Kulturarvsstyrelsen Kulturarvsstyrelsen er en styrelse under Kulturministeriet, der arbejder med kulturarven i Danmark. Styrelsen er myndighedfor landets fortidsminder, der alle er beskyttet mod ødelæggelse gennem lov. En del af dem er varigt fredet, og deres tilstand må ikke ændres. Den resterende del må ikke ødelægges eller fjernes, før de er arkæologisk undersøgt. Styrelsen er myndighed for fredede bygninger og foretager bygningsfredninger for at sikre de bygninger for eftertiden, der har væsentlige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Styrelsen skal også ophæve de fredninger, der ikke længere er relevante. Styrelsen er myndighed for samlingerne på de statsanerkendte museer og skal koordinere og rådgive museerne. Overblikket over kulturarven i Danmark gøres løbende tilgængelig for alle interesserede gennem styrelsens databaser. Sideløbende hermed er det styrelsens opgave at rådgive kulturministeren, Kulturministeriet og andre forvaltninger og institutioner inden for områder, der har med kulturarv at gøre. TANKSTATION VED SKOVSHOVED HAVN. Tankstationen, der blev opført i 1937, er i dag fredet. Den er tegnet af den anerkendte danske arkitekt Arne Jakobsen i hans velkendte funkisstil og er især kendt for sin paddehat, der skærmer bilister mod regn og blæst. Foto: Michael Mottlau tionale symbol ligger den dag i dag lige her på Slotsholmen i form af Christiansborg«. Hvilken kulturarv har man, hvis man for nylig er kommet fra et andet land til Danmark?»Det er vigtigt, at de, der bor i Danmark, definerer den danske kulturarv, uanset hvor man kommer fra. Vi har jo altid i Danmark gennem årtusinder fået påvirkning fra folk, der er flyttet til og flyttet rundt. Det gør de i høj grad også i dag. De folk, som bor her i dag, repræsenterer de påvirkninger, der er kommet. De fysiske ting er kommet gennem tiderne. Kirken repræsenterer en påvirkning, der er kommet udefra, stille og roligt«. Men hvis man nu er kommet for 20 år siden, så kan man vel ikke lære alt om danskhed ved at besøge Jelling?»Ja, sådan foregår det jo ikke. Når vi bosætter os i udlandet, slæber vi jo også vores kultur med os. Nogle danskere bliver jo næsten mere danske i udlandet, og det gælder selvfølgelig også for nogen, der kommer hertil. Man holder fast ved nogle traditioner, fordi en stor del af vor identitet kommer fra vores familie og fra vores land. Så må man sortere lidt i det, ligesom vi sorterer i vores danske kulturarv. Noget har lokal, noget har national, og noget har international betydning. Steder som Jelling, Kronborg og Roskilde Domkirke med kongegrave er på verdenskulturarvslisten, fordi der ikke findes mage til noget andet sted. Kronborg på grund af sin placering og betydning for Danmarks udvikling«. Så det har ikke noget med Hamlet og Shakespeare at gøre?»nej, det har det kun for turismen. Men det er en god historie... der er forskel på en god historie og så kulturarv. Men vi skal fortælle historierne om kulturarvens betydning for at få folk til at se positivt på at bevare«. Skal kulturarv absolut være noget smukt?»nej, fokus har i dag ændret sig. Før var det jo noget med bindingsværk og firlængede gårde på Fyn. Nu har vi sat fokus på industrisamfundet for at vise, hvor hurtigt samfundet kan ændre sig«. Men man kan vel ikke bevare alt? Vi skal vel også selv kunne være her?»nej, man skal ikke lave alt om til museer. Det er vigtigt at udvikle, men samtidig skal man tage hensyn til de kvaliteter, der er. Man skal ikke fjerne bevidstløst, men man kan godt bygge videre og holde på identiteten. Man skal hele tiden udvikle samfundet«. Men skal tingene absolut ligge og fylde op i landskaberne? Kan man ikke bygge dem op i cyberspace, som det jo allerede sker på visse museer, der har programmer, hvor man kan vandre rundt i gamle templer og borge?»vi bliver nødt til at beholde de fysiske ting, så de er tilgængelige for forskerne, for vi får hele tiden ny viden og finder dermed ud af nye ting i forbindelse med fortidsminderne. Fortidsminderne er værdifuldt kildemateriale, så selv om nye interaktive medier giver mange muligheder, bliver vi nødt til at bevare vore fortidsminder i landskaberne«. Internet På Kulturarvsstyrelsens hjemmeside kan du finde mere information om kulturarven og vores fælles historie.

4 4 K U L T U R A R V Opdragelse Lissi Kaspersen, bioanalytiker, 50 år Kulturarv er det, man er opdraget til, og det, man er vant til. Man er vel det, man selv har set sine forældre være. Jeg er opdraget til at tage ansvar og være en god borger for eksempel ved at lade være med at stjæle, begå hærværk, være ond eller gemen. Jeg er også opdraget til at interessere mig for samfundet. Det er vigtigt, at vi bevarer vores kulturarv, fordi det er vores rødder. Alle mine børn har set samtlige slotte og museer i Danmark, så de er ved at brække sig over det. HÆRVÆRK. Kulturarv er opdragelse. Jeg selv er opdraget til ikke at stjæle, begå hærværk, være ond eller gemen, fortæller Lissi Kaspersen. Fortiden er noget gammelt skidt! år gammel afføring og 40 par sko du kan finde det ved at grave i jorden under København. Hovedstaden ligger nemlig på en losseplads. Af Hanne Guldberg Mikkelsen Skidt og affald er det rene guld, hvis vi vil vide noget om fortidens mennesker. Eller nutidens. Det mener arkæologerne Bi Skaarup og Lene Høst-Madsen. De sidder i dag i kontoret på Københavns Bymuseum. På bordet foran Lene ligger en knaldgul hjelm den er til at beskytte hovedet, når hun graver ud på byggepladser. For arkæologer arbejder lige så tit med hårdt gravearbejde som bag skrivebordet. Tilsammen har de to arkæologer været med til at vende og grave en stor del af jorden under København. Fra pestkirkegårde til tunneler ved den nye metro. Og meget tit er det det rene skidt og møg, de må endevende. KANON. Arkæolog Lene Høst-Madsen med en kanonkugle fra 1400-tallet, som hun har fundet på Dokøen i København. - Foto: Jens Dresling Som for eksempel på en udgravning midt i København. Gravearbejdet viste, at her lå engang en vikingegård fra 1000-tallet. Præcis dér, hvor stormagasinet Magasin i dag ligger. København blev først grundlagt omkring år 1100 så denne beboelse var altså fra før byens tid.»ved Kongens Nytorv fandt vi først nogle grøfter omkring gården. De var gravet, fyldt op og så var en ny gravet«, fortæller Bi Skaarup.»Grøfterne var, rent ud sagt, fyldt med affald og lort. Husholdningsaffald og afføring fra mennesker og dyr var gennem flere hundrede år blevet båret herud fra stalde og huse«. Hvordan kan man nu vide, at det er menneskeafføring?»du kan lugte det«, svarer Bi Skaarup kort og kontant.»selv efter år i jorden er der ingen tvivl. Og det er nemt at skelne fra dyregødning. Som vi også fandt en hel del af«. Afføring fra dyr og mennesker kan give os gode oplysninger om fortiden. Arkæologerne sendte derfor affald og afføring til makroskopisk analyse. (Se, hvad det er, i boksen her på siden). Botanikere havde det under lup. Derefter var det muligt at sige en hel del om de mennesker, der boede på gården for cirka år siden: De brugte mos som toiletpapir og de spiste godt. I hvert fald når der var mad nok. Så var der får og lam, ko, svin, høns og gæs på bordet. Knoglerne ligger som rester i affaldet. Og fisk dengang så landskabet helt anderledes ud, og gården ved Magasin lå tæt op til havet. Blade til dyrene I skidtet fra gårdens grøfter var også korn til at lave grød og brød af. Men ikke så meget. For korn nedbrydes nemt i maven, og derfor indeholdt afføringen ikke det store. Grøntsagerne kom mere hele ud. På gården blev der spist julesalat, pastinak, kørvel og dild. Der var også spor af jordbær, hindbær, brombær, blommer, kirsebær, hyld og nødder og meget andet godt. Affald fra humle og pors vi-

5 K U L T U R A R V 5 Tam dansk kulturarv Mattias Peder Tøndevold-Linnet, 3. g-studerende på Herlufsholm, 19 år Hvad er kulturarv? Det er et spændende spørgsmål, for er det vikingerne, kanslerforliget eller politik? Vores nyere kulturarv er eksempelvis korrumperet af den amerikanske kultur, McDonald s osv. Jeg er egentlig ikke særlig stolt af at være dansk. Den danske kulturarv er ikke særlig lokkende. Jeg er mere interesseret i udenlandske kulturer og vil hellere læse om Napoleon. Jeg lytter meget til hiphop, men det er jo igen påvirket af amerikansk musik. Hvem gider lytte til dansk musik? Det er vigtigt at bevare sin kulturarv, så man ikke mister sin identitet. Men man skal vide, hvad det betyder. VIKINGER, KANSLER- GADEFORLIG ELLER POLITIK. Det er svært at sige, hvad der er dansk kulturarv, mener Mattias Peder Tøndevold- Linnet. Foto: Ludovic Maisant Nørreport dukkede op fra dybet Da metroen skulle bygges, var arkæologerne med. Dybt nede fandt maskinerne pillerne til en gigantisk bro. Det var en af indgangene til København Nørreport hed den, og porten lå tæt på, hvor Nørreport Station nu er. Også Nørreport er en slags affald, nemlig af bygninger. Man troede egentlig, at den var blevet fuldstændig revet ned, men så var den bare blevet dækket til med affald. Hvad er makroskopi? Arkæologerne bruger forskellige metoder til at studere deres fund. Sort muld fra et latrin siger ikke i sig selv meget. Men så kan man foretage makroskopi. Det vil sige, at man opslemmer med vand og trækker det organiske materiale det, som har været levende ud. Nu kigger botanikere så på de små plantedele i mikroskop. Og finder måske ud af, at det drejer sig om en bælg fra en ærteplante. Arkæologen ved så, at disse mennesker har dyrket og spist ærter. ser, at gårdens beboere selv har brygget øl til måltiderne. Men det var jo ikke altid, der var overflod. Tværtimod. Tiderne var barske, vejret var råt. Særlig ud mod havet. Man kan se i jorden, at der har været adskillige oversvømmelser af stedet. Og husdyrenes afføring viser, at de måtte have tilskud af blade for at få nok næring. Hovedstad på en losseplads København blev grundlagt af biskop Absalon i 1100-tallet ved et lille fiskerleje. Da hed stedet bare Havn. Hele landskabet var dengang meget anderledes end nu med bugter og våde enge og moser. En stor del af den hovedstad, vi kender i dag, er anlagt på 900 års affald. Affald fra huse, håndværkere, stalde og havne blev gennem tiderne kørt til vandkanten og læsset af. Og ganske langsomt er bække, bugter og havnebassiner blevet fyldt op og har dannet fast grund. Den faste grund er efterhånden blevet inddraget og danner nu fundament under byen. Opfyldningen er sket langt frem i tiden. Sådan har det også været i andre storbyer, for eksempel New York. I 1700-tallet fyldte man endnu op i København. Det fik Lene Høst-Madsen syn for, da hun gravede ud bag Kastellet. Kæmpestort var området, mellem m 3 losseplads. Og tre meter dybt lå affaldet. Arkæologerne nåede kun gennem en tiendedel af det. Men de gjorde mange interessante fund. Først og fremmest af hverdagsting: parykker, lusekamme, sko, tøjdele, skår af fade og tallerkener - nogle endda med kongens monogram. Og igen: lort fra latrinerne. Losseplads-Lene Men hvorfor grave efter ting fra 1700-tallet. Vi har jo både tekster og genstande fra dengang på museer og andre steder?»ja«, nikker Lene Høst-Madsen.»Men det er som regel specielle genstande. Sjældne og dyre ting, som er blevet bevaret. Det, som var noget værd. Almindelige menneskers almindelige tøj og sager har ingen været interesseret i. Så de er blevet smidt ud. Før arkæologerne gik i gang med at udgrave ved Kastellet, havde man for eksempel kun en enkelt sko fra tallet. Under udgravningen fandt man 40 par!«. Lene Høst-Madsen er arkæologen bag mange udgravninger i det indre København. Losseplads-Lene kalder de hende på Bymuseet. For hun er fascineret af affald og alle de mange historier, det fortæller om ganske almindelige menneskers hverdag. Ordet garbage betyder affald. Derfor er der også andre, der kalder hende garbolog, hvilket lyder mere pænt. Lusekam fra 1700-tallet Måske har du set noget lignende før... bare i plastik? I 1700-tallets København boede menneskene tæt, og der var masser af lus og andre kløedyr. Dette er en lusekam fra dengang. Dem er der fundet i hundredvis af... Ind under byen Arkæologerne på arbejde ved grøfterne ved Kongens Nytorv. De arbejder lige i hælene på de folk, der graver ud til el og lyskabler.

6 6 K U L T U R A R V Traditioner og højtider Norma Al-Kerdi, butiksassistent, 31 år Kulturarv er meget forskelligt. Det er teater, musik og museer. Det er traditioner. Jeg tror ikke, at jeg har nogen personlig kulturarv, selv om jeg kommer fra Libanon. Når jeg eksempelvis fejrer højtider sammen med mine forældre, er det for deres skyld, men traditioner betyder ikke så meget for mig. Folk må selv bestemme, om de vil holde fast i deres kulturarv. For eksempel når det er jul herhjemme, og man skal give gaver. Hvis man nu ikke har nogen penge, kan man lige så godt lade være. JUL. Kulturarv er traditioner som eksempelvis højtider, mener Norma Al-Kerdi. Foto: Søren Jensen Den døde mand i mosen Af Ulrik T. Skafte Da tørvearbejder Tage Busk Sørensen en aprildag i 1952 huggede spaden i tørven i en lille mose ved Grauballe, gled den af på en glat, våd og læderagtig flade. Det var ligesom at hugge ned i en læderbold, fortalte Tage senere. Dette ene hug ned i tørven udødeliggjorde for evigt Tages navn. Fra den dag ville han for altid blive forbundet med et af de mest sensationelle jernalderfund i Danmark. Da Tage skubber lidt af tørven væk, dukker et menneskelig op med stort rødblondt hår. Det var en voksen mand, der var nøgen. Han lå på maven med højre ben trukket op og højre arm vredet bagud. Det var ikke den lokale drukkenbolt Røde Kristian, som man først troede. Den tilkaldte lokale læge, der var ivrig amatørarkæolog, kunne straks se, at der var tale om liget af en jernaldermand, der efter år i mosen kom til syne for en undrende verden. Det viste sig, at både hud, hår, læber, ja, selv skægstubbe var meget velbevarede. Et uhyggeligt drab Liget blev fragtet i én tørveblok til museet i Århus, hvor den anerkendte og dygtige professor P.V. Glob var ellevild over det fantastiske fund. Grauballemanden, som han blev kaldt i folkemunde, kunne ikke være kommet i bedre hænder. Professor Glob og hans stab gennemførte en lang række undersøgelser og indledte en grundig konservering, så Grauballemanden kunne blive bevaret for eftertiden. Undersøgelserne gav et En aprildag i 1952 gjorde tørvearbejdere fra Grauballe ved Silkeborg et uhyggeligt fund. De fandt et lig med overskåret hals i den mose, hvor de gravede tørv. Undersøgelser viste senere, at der var tale om et år gammelt moselig. Grauballemanden, som han kaldes, kan i dag ses på Moesgård Museum ved Århus. TØRVEARBEJDERE. Her ses det hold af tørvearbejdere, der fandt Grauballemanden. Manden i midten er Tage Sørensen, der står og taler med den kendte professor og arkæolog P.V. Glob. Foto: Moesgård Museum uhyggeligt svar på årsagen til Grauballemandens død. Han havde ganske enkelt fået skåret halsen over med et dybt snit fra det ene øre til det andet. Røntgenundersøgelser viste, at han havde brud på kraniet og højre ben. I mavesækken fandt man frø fra over 60 forskellige græsser og urter. Forskerne tolkede drabet som rituelt og som et offer til kærlighedens gudinde. På grund af læsionerne i kraniet og benet mente man, at dra- bet var begået med stor brutalitet. Indholdet af de mange forskellige urter og græsser i mavesækken tolkedes også som et rituelt måltid, der var en del af offerceremonien. Moselig i kærlig pleje Selv om der lige efter Anden Verdenskrig blev fundet flere hundrede moselig fra jernalderen i resten af Europa, er det meget få af dem, der blev bevaret. Mange blev smidt i mosen igen eller begravet på en kirkegård. Andre lå og tørrede ud og blev ødelagt i museumsarkiver. Sådan gik det dog ikke Grauballemanden. I 18 måneder blev han omhyggeligt badet i olieudtræk af egebark, nænsomt indsmurt i olier og stoppet ud med kunstharpiks. Herefter besluttede museet, at offentligheden skulle have mulighed for at se og besøge denne dansker fra fortiden. Grauballemanden kom i en glasmontre og blev udstillet for alverden. I de næste 30 år blev han besøgt af millioner af mennesker fra hele kloden. Grauballemand indlagt på hospitalet Som startskuddet til en ny udstilling om Grauballemanden benyttede Moesgård Museum i 2001 lejligheden til at få lavet nogle nye undersøgelser og bevare ham bedre for eftertiden. Grauballemanden blev derfor indlagt i tre dage på Århus Kommunehospital LIGFUND. Her stikker Grauballemandens ansigt op af tørven, der senere blev fragtet i en hel blok til museet i Århus. På museet pillede man manden ud af tørven og fik ham konserveret for eftertiden. Foto: Moesgård Museum og Skejby Sygehus, hvor hospitalets læger og eksperter tog sig kærligt af ham. Dna-undersøgelser, kikkertundersøgelser og såkaldte MR-skanninger blev gennemført med det mest moderne udstyr på hospitalerne og kunne måske give nye svar på, hvad der egentlig skete med manden. Undersøgelserne kunne måske gøre os alle klogere på hans liv og dagligdag for over år siden. Mens undersøgelserne stod

7 K U L T U R A R V 7 Håndværk Kristina Norden, studerende på Designskolen, 31 år Min personlige kulturarv er først og fremmest håndværk. Jeg kan godt lide de traditionsbundne gamle kundskaber, som er ved at blive glemt, fordi nye produktionsmetoder fortrænger dem. Det er absolut vigtigt, at vi bevarer vores kulturarv. Alt det, vi gør nu, bygger på den. Men det er også vigtigt at udvikle sig, så det hele ikke bare står stille. GAMLE HÅNDVÆRK. Smed Poul Jørgensen arbejder i Rådvad Smedje efter gamle håndværkstraditioner. Foto: Morten Langkilde Dødsårsag Grauballemanden er død af det drabelige og gabende halssnit, som han fik. Man kan se, at snittet er lagt præcist og rent med en skarp dolk eller kniv, da sårrandene er meget lige. Der er kun tale om et enkelt kraftigt snit. Snittets retning og dybde tyder på, at Grauballemandens hoved har været bøjet bagover i snitøjeblikket. Snittet er foretaget af en person, der har stået bag ham. For at tvinge manden ned i knæ, har medhjælpere formentlig givet ham et kraftigt slag over skinnebenet. Slaget brækkede skinnebenet og tvang ham i knæ. Grauballemanden er besvimet med det samme. Han er død i løbet af få minutter på grund af forblødning fra de overskårne pulsårer til hovedet. Plaget af tandpine Da Grauballemanden døde, havde han 27 tænder i munden. På grund af den grove mad, der var fyldt med sten og sand, opstod der stor slitage på tænderne. Han har haft tandbylder og må i perioder have haft en frygtelig tandpine. Man kan på en svulst i tænderne se, at han omkring treårs alderen har haft en livstruende krise. Måske har han været underernæret. Omkring femårsalderen har han fået slået en fortand ud. Negle Neglene er velformede og afrundede. Man kan se halvmånen på neglene, men ved dog ikke, om Grauballemanden klippede, skar eller bed sine negle. Et brækket skinneben Da Grauballemanden blev fundet, havde han på venstre skinneben et stort laset hul i huden. Man kunne se skinnebenet stikke frem i hullet. Ved røntgenundersøgelser fandt man ud af, at venstre skinneben var brækket 15 cm neden for knæet. Lægbenet bagved var ikke brækket. Et brud af den slags tyder på, at han har fået et voldsomt slag direkte på benet, kort før han døde. Man har fundet knoglestykker og bensplinter bag benet, hvilket underbygger den påstand. Fine fingeraftryk Grauballemandens fingre er så velbevarede, at man den dag i dag ville kunne lave fingeraftryk af dem. I 1952 troede man, at den fine hud omkring fingrene fortalte, at han kom af fornem slægt. I dag ved man, at den hårde overhud bliver opløst i mosen. Det røde hår er ikke rødt! Hårets kraftige røde farve skyldes opholdet i mosen. Det er en kemisk reaktion, der har garvet og farvet hans hår. Det er den samme kemiske reaktion, som man finder i soja, kaffe og mørkt øl. Hans hår har antageligt været mørkeblondt eller mørkt. Håret har været klippet med en saks lige under ørerne. Hårets ender er næsten lige afskårne. Pandehåret har antageligt været ført tilbage på hovedet og holdt fast af et pandebånd. Grauballemanden genopstår som model I 2001 samarbejdede Dansk Teknologisk Institut og Universitetet i Manchester i England om at genskabe en model, der viser, hvordan Grauballemanden har set ud. Ved hjælp af skanninger fik forskerne ved Teknologisk Institut støbt en model i plastik, der blev sendt til Universitetet i Manchester. Caroline Wilkinson fra universitetet har bl.a. bidraget med at genskabe modeller af ansigter i forbindelse med opklaringsarbejde for det engelske politi. Hun modellerede ud fra de data, som hun kunne få fra tandlæger, skanninger og røntgenbilleder, en model i ler. Modellen af Grauballemanden giver et meget kvalificeret bud på, hvordan han så ud, dengang han levede Knogler og kranium Man kan af såkaldte årringe i knoglerne se, at Grauballemanden har været 34 år, da han døde. Knoglerne var sunde og stærke. Han led heller ikke D-vitamin-mangel og har haft sunde nyrer. Grauballemanden har altså ikke været noget nedslidt menneske. I 1952 fandt man et brud på kraniet. Man mente, at han havde fået et hårdt og brutalt slag, inden han fik skåret halsen over. Af CT-skanningerne i 2001 kan man se, at kraniet snarere er blevet foldet sammen af trykket i mosen. Det er også muligt, at en tørvearbejder er kommet til at træde på hans hoved, da han blev fundet. Kranium og knogler var på dette tidspunkt bløde og bøjelige efter opholdet i mosen. Det sidste måltid Grauballemanden gik ikke sulten i graven. Under obduktionen i 1952 viste det sig, at maven og tarmene var meget velbevarede. Det viste sig, at indholdet var overraskende stort ca. 610 ml og meget velbevaret. I 2002 kom maveindholdet igen under lup. Fra disse undersøgelser kan man sige, at Grauballemanden må være lagt i tørvegraven umiddelbart efter drabet. Indholdet i tarmene går normalt i forrådnelse allerede få timer efter døden. Under mikroskop kan man se, at der i måltidet indgik avner og frøskaller, fem kornsorter samt store mængder ukrudtsfrø fra over 60 forskellige urter og græsser. Der har også været en smule kød i måltidet. Små knoglestykker stammer sikkert fra en gris. Måltidet var ikke rituelt. Med det kendskab man i dag har til jernalderens høstmetoder, kan man sige, at der nok snarere har været tale om fattigmandskost eller nødkost måske de sidste reserver i slutningen af vinteren. Der er ingen spor af friske urter, græsser eller bær, hvilket fortæller, at maden må være spist om vinteren. Netop det forklarer, hvorfor Grauballemanden er så velbevaret. Vandet i mosen har været iskoldt. på, vågede betroede folk fra museet om nætterne ved siden af den år gamle herre. Om dagen arbejdede en gruppe på 30 specialister på at samle al den viden, som moderne undersøgelsesmetoder kunne give. Hvad viste undersøgelserne? Da Grauballemanden efter tre dage med intense undersøgelser kom tilbage til Moesgård Museum, havde forskerne fået en hel del mere informationer og materiale at arbejde med. Man ved nu, at Grauballemanden var 34 år, da han døde. Han døde i år 290 f.kr. Skaden i kraniet kommer ikke fra et brutalt slag, men er resultatet af enten mange års tryk fra tørven i mosen eller også har en besøgende ved mosen simpelthen trådt på kraniet, da han blev fundet. Måltidet var ikke rituelt, men et simpelt måltid, der bestod af grød kogt på rester og avner fra årets høst. Takket være konservatorernes dygtige indsats og forskernes undersøgelser kan vi i dag alle blive klogere på ikke kun Grauballemandens liv, men også på, hvordan vore forfædre levede for år siden. Grauballemanden kan besøges på Moesgård Museum, men man kan også besøge ham i en 3D-version på internettet på denne adresse: Fakta om moseligene Grauballemanden tilhører ligesom Tollundmanden gruppen af såkaldte moselig, hvoraf mange er fundet op gennem 1940 erne og 50 erne i forbindelse med tørvegravning. Moselig kendes fra det nordvestlige Europa. Dette område består af udstrakte moseområder med en kemi, der betyder, at organisk materiale har kunnet bevares. I Danmark har vi kendskab til en halv snes moselig, der alle stammer fra jernalderens tidligste periode: de sidste 500 år før Kristi fødsel. De døde har alle lidt en voldsom død: De bærer spor efter vold og har fået halsen skåret over eller er blevet stranguleret. Ofte er moseligene nøgne og har intet fået med sig i graven. Tolkningen af moseligene spænder vidt: fra almindelig afstraffelse af forbrydere til ophøjet offer tilegnet guder og højere magter. Meningerne er mange, og der er fortsat mange spørgsmål omkring moseligene, som forskerne arbejder med at besvare. I Moesgård Museums udstilling tolkes Grauballemanden som et offer. Kilde: Museumsinspektør Pauline Asingh og

8 8 K U L T U R A R V Kulturarv betyder alt for mig Viggo Synnestvedt, komponist og pianist, 87 år Kulturarv er Thorvaldsen, H.C. Andersen, ja alle de gamle forfattere. Og gamle slotte og herregårde, som jeg ofte besøger, når jeg turnerer. Også gammelt dansk håndværk især møbelhåndværk. Kulturarv betyder alt for mig, Jeg lever af den. Jeg har turneret med Beethoven og Chopin i det meste af Europa. Vi skal absolut bevare vores kulturarv, og jeg betaler gerne højere skat, hvis det skal være en nødvendighed for, at det kan lade sig gøre. Ellers har samfundet ikke noget ben at stå på, og så skal vi begynde helt forfra. MØBELHÅNDVÆRK. Musik og gamle håndværk er en del af den danske kulturarv, mener Viggo Synnestvedt. Foto: Nicolai Perjesi En mand, der hed Harald, satte Hvert år kommer titusinder af turister til Jelling for at se en af Danmarks mest kendte seværdigheder, nemlig de berømte runesten på byens kirkegård. Oldtidsminderne i Jelling er et af de tre steder i Danmark, som er optaget på listen over verdens kulturarv. Af Jens Aage Poulsen Mange bliver lidt skuffede ved synet, når de ankommer til de berømte runesten på byens kirkegård. Gorms sten, den lille Jellingsten, er en forvitret firkantet granitblok på cirka halvanden meter. Denne sten overser de fleste. Den anden sten, Haralds sten, er på grund af sin størrelse imponerende efter danske forhold. Men på en sommerdag med høj sol er det svært at se de indhuggede motiver og runerne. De gør sig bedst, når solen en frostdag er skarp og står lavt i bestemte vinkler. Det er mere end år siden, at runemagere udmejslede tekst, figurer og mønstre. Dengang var de fremhævet med klare farver. Vind og vejr har for længst fjernet ethvert spor af farver, langsomt nedbrudt stenenes overflade og sløret runer og billeder. Ja, hele flager af stenene er brækket af. Alligevel har de to sten stor betydning i danskernes historie og selvforståelse. Så stor, at et motiv fra Haralds sten bruges i vores pas. Og stenene er afbildet og beskrevet i utallige historiebøger. Gorms sten Gormstenens runer er hugget i fire lodrette bånd, hvor der oversat står: GORM KONGE GJORDE KUMBLER (runer) DIS- SE EFTER THYRA SIN KONE DANMARKS BOD (pryd). Gorm den Gamle døde omkring 958. Margrethe II kan føre sin slægt tilbage til ham. Så det danske kongehus er et af de ældste i verden. Det er en væsentlig grund til, at stenen er berømt. Jellingstenene er et af de ældste eksempler på, at navnet på landet nævnes. Tidligere talte man da også om, at Gorms sten var Danmarks dåbsattest. Men Gorms rige var langtfra det nuværende Danmark. Han herskede måske kun over den midterste og sydlige del af Jylland ned til Slesvig. Betegnelsen Danmark blev dengang brugt om landområder øst for Storebælt. Andre midtjyske runesten fortæller om stormanden Tue, der satte runesten efter sin»dronning Thyra«. På en af stenene nævnes også navnene på mænd, der formentlig var Tues og måske Thyras sønner. Da Gorm døde, blev han lagt i et gravkammer i den nordlige af de to Jellinghøje. Senere gav Harald Blåtand faderen en kristen genbegravelse. Liget blev lagt under gulvet i den trækirke, som Harald Blåtand byggede mellem højene omkring 965. Her fandt man i slutningen af 1970 erne Gorms skelet. Men hvor var Thyra? Haralds sten Den store Jellingsten er den mest fornemme og kunstnerisk bedst bearbejdede runesten i Norden. Omkring 965 rejste Harald Blåtand den til minde om sine forældre og for at prise sine egne bedrifter. Hovedparten af den største flade er dækket af runer omgivet af udhuggede mønstre. På de fleste runesten er runerne hugget i lodrette eller slyngede linjer. Jellingstenens runer er indhugget i vandrette linjer og skal læses fra venstre mod højre ligesom en bog. I oversættelse står der: KONG HARALD BØD GØRE DISSE KUMBLER (runer) EFTER GORM SIN FADER OG EFTER THYRA SIN MODER, DEN HARALD SOM VANDT SIG HE- LE DANMARK Nogle mener, at Harald Blåtand fik ordet den i tredje linje og hele den fjerde linje tilføjet senere, da han med magt havde erobret den østlige del af landet. Andre hævder, at det drejer sig om Harald Blåtands tilbageerobring af grænseområder i Slesvig i 980 erne. Under alle omstændigheder var det en urolig tid. For at bevare kontrollen med riget lod Harald Blåtand opføre mindst fire militære ringborge rundt om i landet. På den anden flade af Haralds sten er to fabelvæsener omgivet af slyngede mønstre. Det ene væsen har en løveagtig krop; hvert ben har en fugleklo, og også hovedet er en fugls. Det andet væsen ligner en slange, og den snor sig rundt om løven. Under motivet står der med runer: OG NORGE

9 K U L T U R A R V 9 Demokrati er min kulturarv Laura Drasbæk, skuespiller, 30 år Min kulturarv er en del af mit liv. Den har gennemsyret mig, så jeg ikke ved, hvad der er kulturarv, og hvad der er mig. Det er den måde, som vores verden, som Danmark, Skandinavien eller Europa ser på livet på, hvad angår etik, moral og kunst, så det er vel blevet en del af den opdragelse, jeg har fået. For mig er kulturarv hverken Kronborg eller Kongens fald, selv om det da er godt at være bevidst om at passe på de smukke ting, vi har. Demokrati er min kulturarv. Jeg tror, det betyder alverden for mig at være vokset op i et land, der har lige den kulturarv, vi har. Og ja, vi skal da bevare vores kulturarv. Selvfølgelig. Men kan man andet? Lever den ikke sit eget liv? VALGFRIHED. Demokrati er min kulturarv, siger Laura Drasbæk. Her kigger en lille pige ud af en stemmeboks, mens mor stemmer ved folketingsvalget i Foto: Martin Lehmann denne sten... A HARALDS STEN. På forsiden (A) står der: KONG HARALD BØD GØRE DISSE KUMBLER (runer) EFTER GORM SIN FADER OG EFTER THYRA SIN MODER, DEN HARALD SOM VANDT SIG HELE DANMARK På side 2 (B) OG NORGE På side 3 (C) OG GJORDE DANERNE KRISTNE B C Teksten er en fortsættelse af»vandt sig hele Danmark«. At Harald Blåtand blev konge i Norge er rent pral. De norske tronarvinger havde kæmpet om magten. Harald Blåtand havde støttet Håkon Jarl, der gik af med sejren. I taknemmelighed herover anerkendte Håkon Jarl ham som overherre. Det havde ingen praktiske konsekvenser og var mere et udtryk for personligt venskab. Men forholdet mellem de to blev fjendtligt, da Harald Blåtand forsøgte at erobre magten i Norge. Kristendommen kommer til Danmark Den tredje flade på den store Jellingsten er udsmykket med den korsfæstede Jesus. Et dobbeltbåndet mønster slynger sig omkring ham. Jesus står lyslevende med et udtryk af magt og styrke. Han hænger ikke døende, som på de fleste andre korsfæstelsesmotiver. Nederst står der: OG GJORDE DANERNE KRIST- NE Omkring 965 gik Harald Blåtand over til kristendommen. Det dokumenteres af sølvmønter med korsmotiver, som kongen udstedte. En kendt legende fortæller, at Harald Blåtands skifte af religion skyldtes munken Poppo. Ved at bære glødende jern overbeviste Poppo kongen om, at Jesus og Gud var stærkere end Odin og Tor og de andre hedenske guder. Herefter lod Harald sig døbe. Det er mere sandsynligt, at Harald Blåtand havde politiske grunde til at indføre kristendommen. Den tyske kejser havde nemlig pavens opbakning til at underlægge sig områder i det hedenske Norden og indføre kristendommen der. Nu var Harald Blåtand selv en kristen hersker og dermed havde den tyske kejser ikke længere en anledning til at angribe. Politiske hensyn kristnede danskerne Harald Blåtands dåb og det, at han gjorde kristendommen til en slags statsreligion, fik stor betydning for den kristne kirkes udbredelse i Danmark. Men det var ikke ham, der gjorde danskerne kristne. Man ved med sikkerhed, at der forinden var kristne menigheder i byer som Ribe og Århus. Fund af kristne begravelser i Nordjylland tyder på, at kristendommen havde været udbredt i mere end hundrede år før Harald Blåtand. Nogle historikere mener, at det var irske munke, som bragte kristendommen til den nordlige del af Jylland. Paven ønskede at få kontrol med disse uafhængige menigheder. Dette ønske opfyldte Harald Blåtand. Indskriften på den store Jellingsten markerer derfor ikke et religionsskifte, men indførelse af den katolske kirkes kristne lære. I øvrigt viser spor af kultsteder, at de hedenske guder enkelte steder blev dyrket til omkring Selv om de danske konger fra og med Harald Blåtand støttede den kristne kirke, foregik overgangen til kristendommen altså over flere hundrede år. Vigtigt internationalt monument Påstandene på Haralds sten kan således diskuteres. Men de har i århundreder været brugt til at opbygge en særlig forståelse af Danmark og danskerne; det vil sige opfattelsen af, at Harald Blåtand skabte det danske kongerige og indførte kristendommen. Jellingstenene og højene er derfor et af landets vigtigste nationale monumenter. Det er dog ikke kun derfor, at oldtidsminderne i Jelling som de første i Danmark i 1994 blev optaget på listen over Verdens Kulturarv. Hele anlægget er noget ganske særligt, hvis lige ikke ses andre steder. GIZA. Pyramiderne i Egypten regnes som verdens kulturarv. Det betyder, at det ikke kun er en forpligtelse for Egypten at passe på pyramiderne, men også for resten af verden. Foto: Klavs Bo Christensen Verdens kulturarv Overalt i verden er der skulpturer, monumenter, bygninger og anlæg, som har kulturel betydning for mennesker i hele verden. Derfor er det en opgave for verdenssamfundet og ikke kun det enkelte land at beskytte og bevare dem. Af Jens Aage Poulsen Siden 1950 erne har FN s Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur, Unesco, forsøgt at beskytte verdens kulturarv. I 1972 blev der vedtaget en konvention (en forpligtende FN-beslutning) om, at Unesco skulle tage initiativ til global beskyttelse af natur- og kulturarven, som har særlig værdi for hele menneskeheden. Man vedtog også, at der skulle nedsættes en komite, som skulle opbygge en liste over verdens kulturarv. Det vil sige en fortegnelse over menneskeskabte anlæg, der har værdi for alle mennesker på Jorden, og som det derfor må være et internationalt ansvar at passe på. For at blive optaget på listen skal stedet opfylde mindst en af nedenstående betingelser: være et unikt menneskeskabt mesterværk være arkitektur, teknologi, monumenter, byplanlægning eller udformning af landskab, der er udtryk for udveksling af kultur og menneskelige værdier i en historisk periode være en unik eller i det mindste ganske særlig arv efter en kultur eller civilisation, der stadig eksisterer, eller som er forsvundet være et fremtrædende eksempel på et bygningsmæssigt, arkitektonisk, teknologisk hele, der er udtryk for et væsentligt stadie i menneskehedens historie være et fremtrædende eksempel på en oprindelig kulturs bosættelse eller brug af dens naturgrundlag være direkte eller indirekte forbundet med begivenheder, traditioner, ideer, religion eller kunstnerisk arbejde af universel betydning. I begyndelsen af 2005 var mere end 750 steder optaget på listen over Verdens Kulturarv. Listen kan ses på World Heritages hjemmeside: whc.unesco.org. Først i midten af 1990 erne blev Danmark repræsenteret på listen. Det skete i 1994, da monumenterne i Jelling, det vil sige højene, runestenene og kirken, blev optaget. I 1995 kom Roskilde Domkirke og i 2000 Kronborg på listen.

10 10 K U L T U R A R V Vi skal passe på sproget Christina Søemod, sygeplejerskestuderende, 24 år Jeg har lige fået barn og for os har det været vigtigt at videreføre religion som kulturarv til vores barn. Vi er ikke selv vokset op i kristne hjem, og verden er blevet sådan et frygteligt sted. Derfor vil vi gerne sikre, at hun får de kristne værdier med på vejen. Vi lærer hende om næstekærlighed og om at passe bedre på verden. Det er vigtigt at passe på kulturarven. Godt nok er Danmark multietnisk, men der er ting, vi helst skal bibeholde, hvis vi ikke vil forsvinde helt. Det er især vigtigt at bevare det danske sprog og lære børn og unge at tale rigtigt dansk. Og så er det vigtigt at bevare den danske historie. DET DANSKE SPROG. 8. b på Hammergårdskolen i Herlev undervises i 2001 af Mais Fencker i dansk. Foto: Jens Dresling Havets skjulte skatte Over skibsvrag, stenalderpladser og gamle havne ligger gemt under flere meter sand på havets bund. Fundene fortæller om hverdag, dramatiske slag og forlis, hvor tusindvis af søfolk mistede livet. Det er en spændende historie men mange farer truer med at ødelægge resterne af vores fortid. Af Michael Seidelin Teknikere og arbejdere fik sig en stor overraskelse, da de i sommeren 2001 foretog de første gravearbejder til den nye Opera på Dokøen i Københavns Havn. Frem af jorden dukkede store pælekonstruktioner, der var resterne af et tidligere havneanlæg. Maskinerne blev stoppet, og arkæologerne blev tilkaldt. Under det videre gravearbejde stødte de på resterne af fire skibe, der ifølge de første undersøgelser er bygget omkring år De blev muligvis sænket i 1428 af en flåde fra hansestæderne de store tyske byer langs Østersøen, der havde erobret Københavns Havn. Der kan være tale om en straffeekspedition, fordi Danmark havde planer om at indføre sundtolden, de udenlandske skibes betaling for at sejle gennem Øresund. Denne gang lå de fire middelalderskibe ikke under selve havbunden. De blev fundet i jord på et område, der engang var havn. Anderledes var det, da andre arbejdere sidste år gravede en afløbsrende i forbindelse med etableringen af den nye strandpark på Amager, der åbner i sommeren Også de måtte indstille arbejdet: De fandt både et skib og resterne af en boplads fra stenalderen med madrester, træ, ben og flint.»det var simpelthen det affald, beboerne på pladsen havde smidt direkte ud i vandet«, fortæller konsulent Torben Malm fra Kulturarvsstyrelsen. Skibet var et handelsskib fra 1500-tallet med flere velbevarede dele. Den slags oplevelser er langtfra specielle. Rundt om Danmarks kyster og i de mange havne ligger hundredvis af minder om fortiden. Det kan være meget fjerne fortidsminder som eksempelvis stenalderens bopladser. Vi kan også se vikingernes stolte skibe på Vikingeskibsmuseet i Roskilde, og i Thorsminde ovre på Vestkysten strømmer flere og flere til for at se resterne af det britiske krigsskib St. Georges, der i en brandstorm led skibbrud ud for Thorsminde selveste juleaften Sammen med St. Georges strandede krigsskibet Defence. Ikke færre end søfolk omkom. Strandingsmuseet i Thorsminde er ved at indrette et særligt museum for St. Georges, hvor samlingerne både fortæller den dramatiske historie om det store krigsskibs sidste rejse og samtidig kaster lys over livet om bord på et krigsskib for snart 300 år siden. Det sidste nye fund, museet har fået, er St. Georges s gigantiske ror; ikke mindre end 11,5 meter langt og med en vægt på 8,7 ton. Registrerer fund St. Georges er bare et af de mellem og skibsvrag i danske farvande og omkring andre kulturlevn, der er registreret.»ud over vrag finder vi havneanlæg, søforter, sejlspærringer og broer og her i Kulturarvsstyrelsen registrerer vi alt i vores database siger Torben Malm. Alt det kan ikke bevares. Men arkæologerne forsøger VRAG skibsvrag ligger på havets bund spredt rundt omkring Danmark. Her er et kort, der viser strandinger alene fra 1858 til ANSKUELSESTAVLE FRA 1925 Mange bopladser lå i stenalderen tæt ved havet. Ofte smed man affald fra landsbyen ud i havet, hvor det er blevet dækket til med sand, tagrør, grene, blade og ålegræs og således kapslet godt ind til eftertiden. Her er et gevir fra et rådyr dukket op i sådan et lag i strandkanten. at registrere de nye fund, og det var også tilfældet med resterne af et handelsskib, der ligger på bunden af Øresund lige mellem Helsingør og Helsingborg. Marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet var nede for at se på det i 2001 og 2002, og der var flere teorier om skibets oprindelse. De målte det op, hentede enkelte genstande op til overfladen og fremstillede en række tegninger af skibet, der ifølge eksperterne er et letbevæbnet handelsskib fra slutningen af 1600-tallet eller begyndelsen af 1700-tallet. Og så lod de det ligge. For arbejdet med at konservere vraget uden for vandet er så omfattende og kostbart, at det ikke er realistisk. Og hvor skulle det anbringes? Og hvorfor skulle man netop vælge dette vrag? De samme overvejelser gør sig gældende med resterne fra stenalderbopladsen ved Amager Strandpark, der også er undersøgt og registreret.

11 K U L T U R A R V 11 Traditioner og kristendom Nicky Aagesen, studerende på Niels Brock, 18 år Kulturarv er traditioner. For eksempel jul. Kristendommen er en rimelig stor del. Jeg har ikke nogen personlig kulturarv. Det er vigtigt at bevare kulturarven og beholde de ting, vi har, så vi ikke glemmer dem. Det er ikke godt at miste noget, man godt kan lide. KONFIRMATION. Kulturarv er traditioner, mener Nicky Aagesen. Her skal Sarah konfirmeres, så gælder det om at have frisure og kjole i orden. Foto: Linda Johansen Vraget i Øresund og resterne fra bopladsen har ligget godt i henholdsvis 450 år og år. Sandet har ligget som et beskyttende lag, der har hindret skibets planker i at gå i opløsning eller blive slebet totalt ned af strøm og småsten. Tilsvarende er resterne af bopladsens affaldslag udsmidslagene bevarede, og arkæologerne vælger at bevare fundene på samme måde. På Amager bliver den kommende kunstige ø, hvor badegæsterne vil boltre sig, lagt ovenpå. På den måde bliver fortiden nærmest kapslet til, som da man fandt resterne af bopladserne efter flere tusinde år. Frilægges et skibsvrag eller en stenalderboplads, så sand og strøm kan få lov til at erodere nedbryde og slibe som sandpapir så er det sket. En trægenstand kan tage skade efter nogle få dage og flintredskaber efter nogle få uger«, fortæller Torben Malm, og der er mange årsager til, at det kan gå galt. En af dem er forurening. Ålegræsset på havbunden er med til at opfange og fastholde sand og småsten, der lægger sig som et beskyttende lag oven på et skib eller en boplads. Men ålegræsset dør, hvis forurening fra landbruget får algerne til at gro. Ilten og lyset forsvinder, og ålegræsset dør. Så kan bølger, muslinger, krabber, søstjerner og andre dyr gå i gang, og tingene bliver ødelagt. Røvere og arkæologer Det er Kulturarvsstyrelsens opgave at sikre fundene på havets bund, på samme måde som der skal være styr på gamle kirker, gravhøje, slot- AMAGER STRANDPARK. Et team fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde er i gang med at undersøge fundet af et skibsvrag ved Amager Strandpark. Foto: Kim Nielsen te, vikingeborge og alt det, vi kan se med det blotte øje. Det sker i samarbejde med Nationalmuseet, Vikingeskibsmuseet i Roskilde og de museer, der har såkaldt marinarkæologiske opgaver. Alt over 100 år er beskyttet, og opgaven er meget stor. Men både i og uden for Danmark vokser interessen for at dykke ned til vrag og kulturskatte. Ofte handler det om at få en sølvmønt eller et våben med op. I andre tilfælde er der tale om forretning i milliondollarklassen. Det er tilfældet de steder i Det Caribiske Hav, hvor amerikanske selskaber leder efter de guldskatte, som i og tallet gik ned sammen med de spanske fragt- og krigsskibe galeonerne som bragte guldet fra den nye verden i Sydamerika til Spanien. En international konvention (aftale) fra 2001 beskytter nu vrag, der er over 100 år gamle. Det handler om at beskytte mod både plyndring og ødelæggelse, og i Danmark har man i visse tilfælde udstedt forbud mod at dykke ned til bestemte vrag. Det gælder f.eks. vraget af det danske krigsskib Dannebrog, der i 1710 gik ned med mand og mus i Køge Bugt efter et slag med svenske krigsskibe. Her har Kulturarvsstyrelsen udstedt et forbud mod dykning. Kun dykkere med tilladelse fra styrelsen må dykke på vraget, og betingelsen er klar: nok se, men ikke røre. Kulturarvsstyrelsen og de lokale museer samarbejder med lokale dykkerklubber, og det er Torben Malm taknemmelig for. Det stolte flagskib Dannebroge 4. oktober 1710 genlød Køge Bugt af et enormt brag. Midtietafdemest dramatiske søslag i Danmarks historie sprang krudtkammeret på flagskibet Dannebroge i luften. Skibet gik til bunds med 600 mand og ligger den dag i dag ude i bugten. Af Michael Seidelin En dansk flådeenhed under ledelse af admiral Ulrik Christian Gyldenløve var i juni stået ud af København for at hente russiske soldater, som skulle bistå Danmark i den nye store krig mod Sverige, der senere blev døbt Store Nordiske Krig ( ). Målet var at tilbageerobre Skåne, Halland og Blekinge, men i krigens første måneder gik alt galt. Svenskerne slog en dansk hær ved Helsingborg, og i september ramte en voldsom storm de danske krigsskibe hele 35 linjeskibe, der var datidens største krigsmaskine til søs og 15 fregatter. Hovedparten af flåden søgte ind i Køge Bugt for at udbedre skaderne, men 4. oktober om morgenen fik de danske officerer et chok. 21 svenske linjeskibe tonede frem i horisonten. De havde vinden for agter, mens de danske skibe dårligt kunne manøvrere i Køge Bugt. Gyldenløve gav ordre til at kappe ankertrosserne. Der var ikke tid til at hæve ankrene normalt. Forsyningerne levende grise og andre dyr blev smidt i havet, og de danske skibe dannede en slaglinje med flagskibet Dannebroge kommanderet af nordmanden Ivar Huitfeldt i front. Kæmpede til døden Dannebroge kom derfor først under beskydning. Men Huitfeldt svarede så voldsomt igen, at nogle af hans kanoner satte træværket i Dannebroge i brand. Huitfeldt kunne ikke søge væk. Masterne var skudt af. Af frygt for at det brændende skib skulle drive ind mod de andre danske fartøjer, lagde han Dannebroge for anker og fortsatte kampen, SLAGET I KØGE BUGT Under Store Nordiske Krig ( ) stod et dramatisk søslag i Køge Bugt. Under kampen sprang det danske flagskib Dannebroge i luften med et enormt brag. 600 mand gik i døden, mens kun 9 overlevede. selv om ilden bredte sig. Til sidst nåede den krudtkammeret, og det danske flagskib eksploderede med et brag. 600 mand fulgte Ivar Huitfeldt i døden, mens kun 9 overlevede. Fra et af de andre danske skibe skrev den norske matros Niels Trosner en beretning til sin dagbog. Han tegnede også dramaet i form af en tegneserie, der stadig er bevaret.»omsider af ulykke rakte Dannebroge i brand, og ilden kom først i hans skanse. Og ingen af dem vidste det for røg og damp. Da kom hele overskibet i brand, og hun gav tre salver endda, efter at skibet var i brand. Da brændte først hans mesanmast over bord. Siden faldt hans stormast over bord og så hans fokkemast over bord. Da kunne vi se, at hvor tykt at folkene entrede ud på bovsprydet. Så slog flammerne udefter og brændte gøsen af. Da faldt folkene i vandet. Siden brændte ilden dybere ned og kom så til krudtet. Da sprang hun op i små smuler«. Bjergningsforsøg Beretningen om Ivar Huitfeldts heltegerning er fortalt igen og igen, og et mindesmærke på Langelinie i København vidner om tragedien. Nogle af de bjergede kanoner fra Dannebroge indgår i monumentet, for allerede i 1714 forsøgte man at bjerge de kostbare bronzekanoner fra vraget. I 1739 ville man gentage forsøget, men det var umuligt at finde vraget. Først i 1872 frilagde en stormflod en del af resterne af Dannebroge, og to år efter blev flere kanoner bjerget. Så gik vraget igen i glemmebogen, indtil søværnet og Orlogsmuseet i 1978 blev enige om at hæve de sjældne og kostbare kanoner. Ved hjælp af side scan sonar genfandt man vraget. Ved at sammenligne med beskrivelser af danske orlogsskibe i Rigsarkivet, blev vraget identificeret som Dannebroge. De enkelte vragdele blev tegnet op og registreret, og arkæologerne fandt forskelligt udstyr og mange sølvmønter. Amatørdykkere blev også nysgerrige. Mange forsøgte at komme ind i dele af vraget ved med kojern at fjerne forhindringer, og der skete flere ødelæggelser. Derfor udstedte Miljøministeriet i 1986 en bekendtgørelse om beskyttelse af Dannebroge, som stadig er i kraft. I dag er det muligt at dykke ned til Dannebroge med tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. Reglen bliver respekteret nogenlunde og Dannebroge rummer måske fortsat våben, kanoner og andre genstande, som kan gøre os klogere på 1700-tallets krigshistorie. Internet Flere danske museer som Vikingeskibsmuseet i Roskilde, Orlogsmuseet i København og Strandingsmuseet i Thorsminde har fine samlinger af genstande fra havets bund. Det samme gælder flere lokale museer. Internettet bugner af oplysninger. Opslag på søgemaskinerne med Google i spidsen giver bl.a. oplysninger om kort over vrag. En nyttig adresse er

12 12 K U L T U R A R V MAGTENS MÆND. Kvinder og børn var tilskuere og tilhørere på afstand, når bønderne mødtes på bystævnet og drøftede landsbyens ve og vel. Illustration: Tune Landboskole Magtens centrum i Marslev I gamle dage traf landsbyens største bønder vigtige beslutninger om fællesskabet på et møde i oldermandslavet. Hver mand havde sin plads markeret med en sten, hvori mandens forbogstaver var indhugget. Sådan et bystævne var der også i Marslev. Her tog man for eksempel beslutninger om, hvornår køerne skulle på græs på overdrevet, eller prøvede at mægle, hvis der var uenighed mellem to bønder. I dag ligger bystævnet glemt og klemt mellem flere veje. Vigtige beslutninger tages nu i kommunen mange kilometer fra Marslev. KLEMT OG GLEMT. I dag ligger det gamle bystævne midt i et vejkryds i Marslev. Ingen bruger det mere, men alligevel er det vigtigt, at det bliver bevaret, da det fortæller os en historie om, at der var andre tider med andre skikke. Foto: Lars Skaaning Historie set fra oven Historien har sat sine spor i landsbyen Marslev på Fyn. Faktisk kan sporene føres helt tilbage til jernalderen, hvor bønderne begyndte at dyrke jorden i området. En landsby Af Erland Porsmose, Kertemindeegnens Museer I hele vor historie har danskerne jaget, dyrket jorden eller fisket i det landskab, som vi bor i nu. Landbruget har længe været af stor betydning for danskerne, og derfor har netop agerdyrkningen sat sig spor i de fleste landskaber. Hver generation overtog fra den forrige, hvad der var af bygninger, veje og marker. Man tilføjede sine egne lag i den lange ubrudte historiske fortælling, som kan læses overalt i landskabet, når først synet er indstillet på det. Hver egn og hver landsby har sin lange historie. Tag blot landsbyen Marslev, der ligger ved den gamle hovedlandevej mellem Odense og Nyborg. Placeringen ved landevejen gjorde, at byens stakkels borgere oplevede tropperne drage hærgende forbi under svenskekrigene i Ti år efter berettede landsbyens præst sørgmodigt om 6 af byens 15 gårde, der stadig lå»afbrændte ved præstegården, som dagligen på landevejen imellem Nyborg og Odense er at se for øjne«. En enlig døgnkiosk Nu er hovedlandevejen for længst rettet ud og ligger en kilometer syd for landsbyen. Herfra ser man den stadig på dens lille flade bakketop med det hvide kirketårn smukt lysende ved siden af en moderne og stor blå kornsilo. Som så mange steder kæmper man også i Marslev for at bevare landsbyen, hvilket kræver tilflyttere og dermed et stort nyt parcelhuskvarter, der strækker sig mellem landsbyen og den nuværende hovedlandevej, men der er nu noget underligt ved formen! Bymarken omkring Marslev Man får et bedre overblik fra luften, og herfra ser man tydeligt, at det nye parcelhuskvarter udgør en stor trekant, hvis spids rækker op til den gamle landsby, lige hvor skolen er placeret, men man ser også, at hegnsskellene hele vejen Marslev rundt om landsbyen har denne form. Marslev ligger som et nav i et cykelhjul med eger strålende ud. Den gamle bymark, der var fælles for hele landsbyen, er for 200 år siden blevet skåret ud som en stor lagkage omkring landsbykernen. Udskiftningen kalder man denne reform, hvor hver gård fik sin andel af hele bymarken samlet i et enkelt stykke. Mange steder valgte man en stjerneudskiftning som i Marslev så kunne hver gård faktisk blive liggende i landsbyen, uden at man skulle tænke på at bygge nye huse og nye veje til hver udflyttet gård. Når hegnene og markerne omkring Marslev ser sådan ud, skyldes det, at godsejerne til byens fæstegårde i 1796 valgte en stjerneudskiftning. De beslutninger, som datidens mennesker tog, er altså grunden til, at parcelhuskvarteret ligger i en underlig trekant. Vikingerne plantede byen på kortet Stjerneudskiftningen bød sig især til, hvor landsbyen ikke var alt for stor og lå nogenlunde midt i bymarken, der så helst måtte være af lige god frugtbarhed hele vejen rundt. Marslev opfyldte til fulde disse krav så stjerneudskiftningen gav næsten sig selv, når landsbyens størrelse og placering blev taget i betragtning. Men hvem havde i sin tid egentlig bestemt byens placering. Det overraskende svar er: vikingetidens bønder! Udgravninger i Marslev viser, at landsbyen blev anlagt her omkring år 1000 altså sidst i vikingetiden og samtidig med at man byggede den første kirke. Men allerede da havde bymarken og dens afgrænsning ligget klar i århundreder. Igennem hele området løber en række åer, der hver for sig er blevet brugt som bymarksgrænser. Bredden på stykket mellem to åer kom så til at bestemme, hvor store marker og enge og dermed hvor mange gårde der kunne blive i hver landsby. Da kristendommen kom til byen En jernalderlandsby lå allerede på stedet i år 0. Dengang lå landsbyen ikke noget fast sted. Man flyttede landsbyen nogle få hundrede meter ad gangen for hver år, men stadig inden for bymarkens grænser, hvor også flere gravpladser findes. Derfor kalder man også jernaldertidens landsbyer for vandrebyer. Omkring år 1000 kom kristendommen til landet. Der blev bygget masser af solide kirker, og kirker flytter man ikke rundt på. Boplads og gravplads smeltede sammen til kirkelandsbyen, som vikingerne i Marslev altså valgte at placere i midten af den bymark, som de har dyrket og passet gennem år. Til enhver tid havde området været kaldt for Marslev eller hvorledes det nu har lydt i 300-tallet; derfor tog landsbyen naturligt nok dette navn. Arven fra fortiden Når de nye parcelhusbeboere tager på den kilometerlange vandring gennem det trekantformede kvarter, kan de altså sende en venlig tanke til jernalderbønderne. Fra dem har man i Marslev arvet afgrænsningen af bymarken og landsbyens størrelse. De kan også sende en tanke til de vikingetidsbønder, der besluttede, at landsbyen skulle ligge midt på bymarken. De kan sende en tanke til de mennesker, der vedtog stjerneudskiftningen af landsbyen i 1796, eller til den bonde, der i 1980 erne solgte sin jord. Og vi andre kan bare nikke til landskabets rigdom på kulturarv, når vi kører forbi.

13 K U L T U R A R V 13 STAVKIRKE. Den første kirke i Marslev var bygget af træ og kunne have set sådan her ud, da vikingerne byggede den år I landsbyens hjerte Kirkegården har i år været de dødes landsby, den hellige indviede jord, der kunne skærme sjælene til genopstandelsens dag. Grænsen for denne særlige jord markeredes først med en grøft, og siden kom ofte et stendige til som det solide skel mellem de dødes og de levendes samfund. Diget kunne også holde dyr væk fra kirkegården. Kirken lå som centrum på kirkegården, først en uanselig træbygning, men i tallet erstattedes de vejrudsatte træbygninger alle vegne i landet af solide murede bygninger, der oftest opførtes som en udvidet skal om den gamle, så det hellige, oprindeligt indviede altersted kunne bevares. MARSLEV KIRKE. Kirken ligger i dag, hvor de gamle vikinger placerede den for år siden. Foto: Lars Skaaning gennem tiderne Tegningerne viser, hvordan landsbyen Marslev på Fyn så ud omkring år 100, år 1000 og i På luftfotoet ses landsbyen, som den ser ud i dag. ÅR 100. Omkring år 100 har der ligget en jernalderlandsby ved Marslev. Byen bestod af nogle få langhuse beskyttet bag et pæleværk. Man flyttede landsbyen nogle få hundrede meter ad gangen for hver år; derfor kalder man også jernaldertidens landsbyer for vandrebyer. ÅR Omkring år 1000 kommer kristendommen til Danmark. De kristnede vikinger beslutter, at der skal bygges en kirke. Kirken er en lille beskeden træbygning med et hegn omkring. Den ligger midt i tegningen.med kristendommen og kirkerne var det også slut med vandrebyerne. Kirken blev centrum i byen. Kirken og byen fik en plads i den bymark, som havde hørt til Marslev i år. Til enhver tid havde området været kaldt for Marslev; derfor tog landsbyen naturligt nok dette navn. ÅR Den gamle bymark, der var fælles for hele landsbyen, blev ved de store landboreformer for 200 år siden skåret ud som en stor lagkage omkring landsbyen. Man kalder denne reform for udskiftningen, hvor hver gård fik sin andel af hele bymarken samlet i et enkelt stykke. Mange steder valgte man en stjerneudskiftning som i Marslev så kunne hver gård faktisk blive liggende i landsbyen, uden at man skulle tænke på nybyggeri og på at anlægge nye veje til hver udflyttet gård. DET GAMLE MARSLEV. I dette udsnit ses den ældste del af Marslev med kirken i centrum. I gennem år har kirken været placeret på den lille bakketop, hvor de fynske vikinger valgte at bygge den første kirke. - Foto: Hans Nørremose, fotoflyveren.dk ÅR På dette luftfoto kan man stadig se de gamle skel fra udskiftningen mellem hvert enkelt landbrugsområde ved Marslev. Skellene er mere end 200 år gamle. Det nye parcelhusområde er bygget på en grund, der er solgt af en af landsbyens landmænd. Grunden holder samme form som for 200 år siden; derfor har det nye parcelhusområde ved Marslev en underlig slipseform. Kirken, dammen og det gamle bystævne ses stadig midt i byen. De fleste sten- eller jorddiger, der blev bygget i vores markskel, er beskyttede. Du kan læse mere på under kulturarven/fortidsminder. - Foto: Hans Nørremose, fotoflyveren.dk

14 14 K U L T U R A R V Kulturarv er selvindsigt Jacob Tingleff, stand-up-komiker og manuskriptforfatter, 32 år Kulturarv er for mig produktet af alle kreative tanker, der har gjort en forskel stor som lille fra tidernes morgen og op til i dag. Kulturarven er i evig udvikling. Morgendagens kulturarv er brygget af gårsdagens og filtreret gennem os. Min egen kulturarv er dels opstået i mødet med Halfdans ABC, Kaj og Andrea, tv-serien Matador, TV-2 (bandet) osv. Dertil skal lægges en god portion bibelkundskab, for jeg er opvokset i en kristen familie. Som teenager begyndte jeg at sætte spørgsmålstegn ved den kristne pakkeløsning og kastede mig over bl.a. Koranen, Nietzsche, Leonard Cohen osv. Alt, som kunne udfordre den arv, som mine forældre havde bibragt mig. Ikke så meget i protest, mere af nysgerrighed. Det er vigtigt, at vi gemmer vores kulturarv, fordi den er en slags bibliotek, hvor man kan søge selvindsigt, og dermed danner den fundamentet for vores videre udvikling. BØRNEPROGRAM. Kaj og Andrea holdt 30-års fødselsdagsfest i 2001 og må således være gamle nok til at være en del af den danske kulturarv. Foto: Søren Osgood Strandgade 26 I Strandgade i København ligger et gammelt hus. Huset har en enestående historie og er i dag fredet. Læs her om huset og dets historie. Af Kenneth Bo Jørgensen Foto Klaus Holsting TRAPPEOPGANG. En fornem baroktrappe forbinder etagerne i Berhagens gamle palæ, der i dag er lavet om til lejligheder. Oppe i husets tag lige i midten er der en udsmykning. Et stort våbenskjold med et elegant B mejslet i stenen, og omkring det gror der sukkerrør. Og så lige midt i København! Vi står på Christianshavn med nakken tilbage foran Strandgade 26. En af de mange fredede bygninger i Danmark, som kan fortælle en historie, hvis bare man har øje for det. Man kan som en detektiv gå på opdagelse i huset og få store lunser af historien gjort levende. Og med et ekstra dyk i arkiverne bliver alle husets beboere vakt til live, selv om de længe har været døde. Så bliver Strandgade 26 pludselig ikke længere bare et hus med et B og nogle sukkerrør; det bliver danmarkshistorie. B et bliver til Behagen, for vi opdager, at han boede i huset i 1700-tallet, og at han hed Gysbert til fornavn. Sukkerrørene har han sat om sit navn, for det var dem, der gjorde ham så rig, at han kunne bygge palæet. Han købte sukkerrør i Dansk Vestindien, hvor sorte fra Afrika gjorde alt arbejdet. Sukkerrør blev knust til råsukker, og folk som Behagen fik det sejlet til Danmark, og især på Christianshavn blev det så raffineret til sukker. Et af disse raffinaderier var Behagens. Slaverne og sukkeret gjorde ham så rig, at han med sin familie havde råd til at bo i bygningen helt alene omgivet, naturligvis, af en hær af tjenestefolk. Et godt kik på bygningen viser, at der må have været nogen før Behagen. For over vinduerne i stueetagen, inde bag kalken, aner man buer, der står som kurvehanke. Huset må derfor være meget ældre, for den slags buer var moderne i en helt anden tid. (Man kunne selvfølgelig også bare have kikket på stenen i baggården, der siger 1626, men så let skal det jo heller ikke være). Så oprindelig må huset være fra renæssancen og dermed et af de få huse, der kan føre deres historie tilbage, til før der var noget, der hed Christianshavn. Indlagt vand i 1700-tallet Da kong Christian IV blev konge, var der kun udsigt til vand og sump, når han kikkede ud fra Københavns Slot mod Amager. Det gjorde kongen nervøs, da byen var alt for sårbar over for angribere. Han ville derfor bygge en by og en fæstning ude i sumpen. Allerede i 1617 blev de første planer lagt. Den nye by skulle være et rigtigt rigmandskvarter med store købmandsgårde, befalede han. Men selv en konge får ikke altid sin vilje. Det kom til at knibe med de store huse. Det ved vi, for hvor nr. 26 står i dag, blev der i 1626 i stedet opført to mindre huse med renæssancegavle, den overdådige stil med udsmykninger i sandsten, som vi kender fra Børsen og Rosenborg i København. Selv om husene var små, viser en bygningsbeskrivelse fra år 1727, at de måske var moderne, for mens københavnerne normalt måtte gå til brønden efter vand dengang, så skulle der her være»nogle muurede gevelfte render, som skulde bringe vandet ind i bemeldte gevelfter under Kiøckenet«. Noget tyder altså på, at man havde indlagt vand i Nabokrig Livet i huset kender vi lidt til. Og vi ved, at nabokrige også var moderne dengang. Især da madame Hegelund boede i det ene og viceborgmesteren i Århus, hr. Holmsted i det andet. Han var ikke sød ved hende. Hun klagede til byrådet, derfor ved vi, at hun på den anden side af gaden har haft en plads ud til vandet, en strand. For den blokerer hr. Holmsted. Madame Hegelund er helt ulykkelig over det, men ikke nok med det. Holmsted har også sat et Locum Privatum op på sit fortov og så ladet tis og

15 K U L T U R A R V 15 Man er nødt til at kigge bagud Rune T. Kidde, illustrator og forfatter Kulturarven er afsindig vigtig for mig. Den er den røde tråd, der binder os til vores kultur og historie. Man mister fodfæstet, hvis man ikke husker den. Især i dag, hvor vi er så vanvittig splittede. Der er 98 forskellige retninger, man kan gå, og man er nødt til at kigge sig bagud for at finde ud af, hvem man er, og hvor man står. For mig er kulturarven den nordiske mytologi, Saxos Danmarkskrønike og de klassiske danske forfattere. Jeg er nærmest opdraget med den kulturarv, fordi min far var illustrator og illustrerede heltesagn. I mine historier forsøger jeg at lave et nyt bud på gamle historier. For det er også vigtigt, at man fornyer sig og ikke kører fast i det samme gamle banelegeme. Derfor er mine historier både en protest mod kulturarven og en opfordring til folk om at læse de gamle historier. DANMARKSKRØNIKEN. Saxos Danmarkskrønike er skrevet af historikeren Saxo, der levede fra cirka 1150 til Her ses et eksemplar af krøniken, der har tilhørt videnskabsmanden og astronomen Tycho Brahe. Foto: Jens Dresling HUSHISTORIE. Pragtpalæet i Strandgade var oprindeligt to mindre huse, der i stil har mindet en del om nabohuset med det stejle tag. Huse skal leve - også de fredede Huset i Strandgade 26 er fredet. Det betyder, at ejeren kun må ændre bygningen, hvis han får lov af staten. Det sikrer, at danskere i mange år frem kan nyde huset og høre dets fortælling. Den er blevet en del af vores kulturarv. Men huset er ikke et museum. Folk bor derinde, og derfor sker der noget med huset hele tiden.»en fredning stopper ikke udviklingen. En fredning styrer udviklingen, så det bliver til gavn for huset«, siger Bendt Friis fra Kulturarvsstyrelsen. Kulturarvsstyrelsen er den myndighed, der freder og giver tilladelser til ændringer af bygninger, så de kan leve op til nutidens krav om indretning, samtidig med at de er i overensstemmelse med deres arkitektoniske og historiske værdier. Derfor giver man ejeren tilskud, så vi alle sammen er med til at holde bygningen ved lige. For få år siden var Strandgade 26 meget nedslidt. Kulturarvsstyrelsen har siden givet ejeren tilskud, så han kunne få nyt tag, som ligner det oprindelige. Frontispicen med sukkerrørene er blevet fornyet, og facaden er sat i stand og kalket. Og når der bliver råd til det, skal andre detaljer bringes tilbage til husets oprindelige udseende. I alt giver staten 30 millioner kroner årlig i tilskud til restaureringer af fredede bygninger. Derfor bevarer vi bygninger Riv dog det gamle lort ned! Sådan hører man tit folk tale om gamle bygninger. Men der er mange grunde til at bevare bygninger fra forskellige tider. Først og fremmest fordi de fortæller om vores historie og byggetraditioner. De fredede bygninger repræsenterer et bredt udsnit af tidligere tiders bedste arkitektur og bygningskunst, samtidig med at de danner rammen om vore ældste bykerner. Vi bevarer også vore slotte, så dronningen kan bo pænt rundt om i landet. Ville det være det samme, hvis hun boede i en smart moderne lejlighed? Og er det ligegyldigt, om Folketinget holder møde på Christiansborg eller i en sportshal i Ballerup? Men vore gamle bygninger har også en funktion i forhold til de nye bygninger:»vores arkitekter i dag bruger de gamle bygninger, når de skal bygge nyt. De bruger dem som inspiration. Ligesom med tøjmoden, der skifter. Nutidens mode kan sagtens være inspireret og er det ofte af din mormors tøj, det er bare en ny version«, siger Bendt Friis fra Kulturarvsstyrelsen. Og så gør de i øvrigt også ofte vore byer meget smukkere. RESTAURERING. Malerier fylder væggene i salonerne. De er nu blevet restaureret, så de ser ud, næsten som da de blev sat op. VÅBENSKJOLD. Normalt er det våben, der stritter ud på et våbenskjold. Men i Strandgade er det sukkerrør. lort flyde ind til madame Hegelund med en forfærdelig stank til følge. Byens embedsmænd giver hende ret. Hr. Holmsted må gå på lokum et andet sted, og så skal han betale fruen 80 daler i erstatning, fordi han har spærret for hendes strandadgang. Al strid mellem de to huse stoppede, da Gysbert Behagen købte dem begge og lagde dem sammen til ét hus. Han blæste på renæssancen og byggede i barok og rokoko, for nu var det moderne. Under husets tagudsmykning med det store B, også kaldet en frontispice, står årstallet Men han købte det allerede i Han var altså mindst ti år om at bygge det om. Og til noget af et pragtpalæ. I stuerne fik han malet store vægmalerier, og over dørene mindre malerier. De er der endnu. I hele husets højde satte han en stor baroktrappe ind, og opgangen blev pyntet med stuk og statuer af græske guder. Behagen boede her indtil sin død i 1783, men hans efterladte fortsatte med både hus og raffinaderi. Huset stod næsten uændret indtil 1874, men da flyttede ejeren porten, kan man se, for den har fået facetslebne fyldninger i portlågerne, og det hører den tid til. Palæet blev igen til lejligheder, og et væld af grosserere og andre bedsteborgere er flyttet ind og ud. I dag ejes huset af en advokat, som lejer ud, men også bor der selv. Han passer på det og værner om det, fordi han gerne vil have, at fremtidens generationer også får glæde af huset, og så fordi han er klar over, at han bor midt i en rigtig god historie. Internet Godt bygninger i Danmark er fredet. Du kender flere af dem: Amalienborg, Børsen og Rundetårn. En fortegnelse over alle fredede bygninger kan du se på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside

16 16 K U L T U R A R V Fra H.C. Andersen til Østkyst Hustlers Natasja Crone, journalist Kulturarv er for mig en stor sammenblanding af mange ting lige fra H.C. Andersen til Halfdan Rasmussen og Østkyst Hustlers. Det er ting eller fænomener eller værker, der har været med til at præge mig og mine værdier og min måde at se verden på. Kulturarv behøver ikke at være fin, intellektuel eller sværttilgængelig. Den kan lige så godt være lettilgængelig. Jeg synes, det er vigtigt, at de mennesker, der formidler vores kulturarv, er engagerede og opmærksomme, for der er så mange andre ting, der virker mere interessante end gamle ting på et museum. Men det er vigtigt, at vi bliver ved med at lade os overraske over de ting, der kan have betydning for os. På den måde kan man blive ved med at udvide sin horisont. DANSK HIPHOP. Østkyst Hustlers var som nogle af de første med til at slå tonen an på den danske rapscene. Netop derfor er de måske også kulturarv for Natasja Crone. Foto: Ole Buntzen 27 år i sværindustrien Bent Schmidt Nielsen den tidligere leder af vandmærkeafdelingen på Silkeborg Papirfabrik, fortæller om de sidste 27 år af papirfabrikkens 156-årige historie i Midtjylland. Fabrikken, der i dag er indrettet med museum og cafe, er et stykke moderne industrihistorie. Af Anne Bech-Danielsen PAPIR I LANGE BANER. Papirfabrikken i Silkeborg var en sværvægter i papirindustrien og producerede papir i ruller, der vejede flere ton. Foto: Silkeborg Papirmuseum digt medlem af sjakket. Et par år efter var han oplært som maskinfører. Selv om arbejdet på papirfabrikken var hårdere, end han tror, nutidens unge kommer til at opleve, så var stemningen i top. Og drillerierne:»vi vidste jo, nøjagtig hvad hinanden lavede, så sommetider kunne man lige smøre sort kamfedt på bagsiden af præcis den krog, sidemanden skulle til at tage ved«, siger Bent Schmidt Nielsen med et svedent smil. Til gengæld dækkede man soli- Hans studentereksamen var ikke mere end et par år gammel, da Bent Schmidt Nielsen bad en kammerat om at skaffe et job på Silkeborg Papirfabrik. Han ville bare blive hængende, til han havde tjent penge nok til den næste motorcykeltur til Nordafrika. Men 27 år senere stod han stadig og lavede vandmærker i pengesedler og brevpapir. Bent Schmidt Nielsen blev simpelthen på papirfabrikken ved Gudenåen lige til den dag i foråret 2000, da fabrikken lukkede.»jeg havde aldrig forestillet mig et liv i sværindustrien«, som den nu 52-årige mand siger.»men jeg har haft det mest udfordrende arbejde, man kan tænke sig«. I dag er Bent Schmidt Nielsen daglig leder af Silkeborgs Papirmuseum. Det er i respekt for industriens storhedstid blevet indrettet i Bøtten den del af papirfabrikken, hvor mænd ved store vandfyldte kar eller bøtter øsede papirmasse op og fremstillede håndlavet papir med vandmærker til blandt andet pengesedler. I dag står den tidligere papirmager og hjælper turister og skolebørn, der selv vil prøve at lave papir med vandmærker. Og den der med trendy håndlavet papir i en rigtig grov kvalitet det er ikke den garvede håndværkers opfindelse:»vi, der for alvor har lavet håndlavet papir, ønsker os den fineste kvalitet«, siger han og fortæller begejstret om klangen af et stykke papir. Det vil sige, hvor blødt eller knitrende det lyder. Griffet fortæller, hvordan papiret er at mærke på, og så er der papirets gennemsigt, når man holder det op mod lyset. Dagligdagen på fabrikken Alt det kunne Bent Schmidt Nielsen ikke vide, da han i 1974 som den yngste af 450 ansatte blev sendt på oplæring i et sjak ved den 170 meter lange PM3, eller papirmaskine 3, hvor der i dag er biograf og smarte caféer. Dengang blev der maskinfremstillet papir i rulle- og metervis. Bent kom i lære hos smøremanden, pressemanden og forskæreren, inden han selv havde lært at arbejde hurtigt nok til at kunne følge med og blive fuldgyldarisk ind for hinanden.»er alle kommet«, lød det fra lederen, når Bents skiftehold mødte, og svaret fra værkføreren var»ja ja«, også når der lige var en enkelt, der havde sovet over sig. Smøretjansen Da Bent fik familie, fik han lov at komme fra skifte- til dagholdet som smøremand den, der hver morgen skulle smøre og tilse hvert et leje:»så kravlede man rundt i snævre katakomber og gange nede under maskinerne og oplevede papirfabrikken nedefra«, som Bent udtrykker det, og han mindes næsten kærligt, hvordan»pm1, den gamle tante, skulle klappes lidt de rigtige steder...«. De tunge maskiner og det høje arbejdstempo kostede arbejdsulykker indimellem. Bent har selv fået begge arme forbrændt, da han kom for tæt på tørremaskinen.»bent røg sgu i maskinen«, som en kollega skånsomt sagde til hans kæreste. De fjorten dages sygemelding var Bents eneste fravær gennem alle årene med Fessor og Svenskeren og Villy Colombus og æ å, og hvad folk ellers blev kaldt. Pengesedler og vandmærker Trofastheden blev ikke belønnet med personlige lønforhøjelser, men hvert år kunne man gå op til London Herremagasin og købe en kedeldragt på virksomhedens regning. Bent vekslede og købte to par cowboybukser i stedet. Til gengæld fik arbejdet stadig mere indhold, efterhånden som han blev mere og mere involveret i papirfabrikkens produktion af pengesedler til Den Danske National-

17 K U L T U R A R V 17 Hitlister er ikke kanon Clement Kjersgaard, studievært på DR 2 s program Tal med Gud og chefredaktør for Nyhedsmagasinet Ræson»Historien er ikke bare en lang linje, hvor tingene følger hinanden på rad og række. Museer er så værdifulde, fordi de lader os fornemme de forandringer, der er foregået, og hvor mangfoldig og varieret historien er. De fungerer som arkiver over tankerne fra fortiden og den kulturarv, de indeholder, er ikke entydig, men sammensat og modsætningsfyldt. Jeg definerer kun nødigt mig selv som dansker. Og jeg tror ikke på nytten af hitlister som for eksempel en kulturkanon. Det kan dårlig blive andet end en øvelse i messende selvbekræftelse. Det interessante er da heller aldrig de værker, alle kan blive enige om at sætte på listen men tværtimod hvad der udelades! H.C. ANDERSEN.»Det er lidt bizart at se H.C. Andersen som udtryk for noget typisk dansk, når logikken jo netop er, at enerne per definition skiller sig ud fra deres samtid. De huskes, præcis fordi de ikke var typisk og gennemsnitligt danske, men fordi de havde fat i noget andet, noget universelt«, mener Clement Kjersgaard. Lær at elske skorstene PAPIR PÅ JOBBET. Bent Schmidt Nielsen har arbejdet det meste af sit voksne liv på Silkeborg Papirfabrik, hvor han begyndte som yngste mand i I dag er han daglig leder af Silkeborgs Papirmuseum. Foto: Rasmus Baaner bank. Siden 1909 havde Silkeborg Papirfabrik haft ret til at producere pengesedler, først på håndlavet papir, siden på maskinfremstillet. Den lukkede afdeling, som Bent Schmidt Nielsen siger om den del af virksomheden, hvor den hver dag stod på sikkerhed, låste døre og nøje regnskab med, at der ikke forsvandt så meget som en enkelt pengeseddel. Fabrikken begyndte også at fremstille vandmærket papir til pas, værdipapirer, spiritusbanderoler og fint brevpapir, og før han fyldte 30 år, blev Bent, der er god til at tegne, anbefalet til det ene af de betroede job i den lukkede. Og bortset fra den ene gang, hvor han kom til at spejlvende et vandmærke til det norske Glasmagasinet, så de måtte prente fra bagsiden, har han lært sig finessen og opelsket en faglig stolthed.»vi var lidt mere papirmagere end fabrik«, som han stolt siger om sin gamle arbejdsplads. Bent har blandt andet været med til at tegne vandmærkerne i de sidste to danske pas: Holger Danske og Jellingstenen. Tegningerne udføres i kobbertråd på en slags forme, der trykkes hen over det våde papir. Dermed bliver papiret tyndere, netop hvor kobbertrådene presser, så tegningen i papiret kan ses, når man holder det op mod lyset. Det er meget vanskeligt at efterligne en pengeseddel med vandmærke. De nye hologrammer opfatter Bent som rent»spøg og skæmt«, men et vandmærke det vil man altid kunne se, hvor er lavet, mener han. Og noget tyder på, at politiets falskmøntnereksperter er enige: Mere end én gang, for eksempel i en sag om falske penge hos Bundesbank i Tyskland, har politiet hasteindkaldt silkeborgenseren, for at han kunne give sin vurdering af et vandmærkes ægthed. I foråret 2000 var det slut. De ti i Bents vandmærkeafdeling har alle fundet nyt arbejde i dag, men fabrikken er lukket. Tilbage er museet ved den vandmølle, der satte hele arbejdet med at lave papir i gang i Kulturmyndighederne vil slå et slag for Danmarks gamle industrianlæg. River vi alle de gamle lagerhaller og samlebånd ned, risikerer vi at glemme den periode, hvor masseproduktion og industri kom til landet og ændrede levevilkårene for alle. Af Anne Bech-Danielsen Fine skæve bindingsværkshuse, gamle møller og flotte slotte dem står vi på hovedet for at bevare. Vi er på en eller anden måde blevet enige om at holde af dem. Men nu vil myndighederne have os til at elske og skåne de sodede skorstensrør, de forfaldne fabrikshaller og de rustne stempler, maskinanlæg og transportbånd også. I de næste fire år vil Kulturarvsstyrelsen under Kulturministeriet sætte fuld fokus på industriens historie og sikre, at vi bevarer nogle af de bygninger fra dengang, da der var store produktionsanlæg til. Men hvorfor skal vi overhovedet bevare alt det gamle jern? Det vil kunsthistoriker og historiker Caspar Jørgensen fra Kulturarvsstyrelsen gerne svare på. Han er ekspert i den periode i historien, hvor de første industrier begyndte at skyde op, og arbejderklassen blev dannet. Og han mener, at hvor uskønt røg, støj og dårligt arbejdsmiljø end kan være, så er det vigtigt at huske på, hvordan det var:»de gamle fabriksanlæg fortæller jo om en side af samfundslivet, som fyldte rigtig meget i det 19. og 20. århundrede. Store dele af befolkningen arbejdede i industrien, landet tjente penge, og alle fik nye levevilkår. Og så er mange af anlæggene altså flotte«, siger han og minder om, at de modernistiske arkitekter fra 1900-tallet tydeligt lod sig inspirere af fabriksbygninger og industri. Det er også en grund til at bevare nogle af dem eller i det mindste da at fotografere og optegne dem, inden man river ned. Af hensyn til eftertiden, understreger Caspar Jørgensen. Fra bindingsværk til it-netværk Fremtidige historikere kan med en museumsmands ord få det indtryk, at Danmarks befolkning er gået direkte fra bindingsværksgården og ind bag computerskærmen. Flådeanlæg Holmen i København er et eksempel på et bygningsanlæg, der fortæller om livet i et industrisamfund. Holmen er bygget og udvidet fra 1700-tallet frem til 1950 erne, og for eksempel viser mastekranen fra 1750 og de store højbanekraner fra omkring 1930, hvordan man byggede kraner på to forskellige tidspunkter af historien. Var de revet ned uden videre, ville fremtidens historikere måske stå lige så undrende over for, hvordan vi byggede skibe, som vi undres over, hvordan egypterne kunne bygge pyramider. I Silkeborg er det papirfabrikken, der er bevaret, i Helsingør det gamle skibsværft, og i København på Islands Brygge har man bevaret dele af den gamle sojakagefabrik og det har trukket folk til, bemærker Caspar Jørgensen.»Folk synes, at det er sjovere at være et sted, hvor der er en forbindelse til, hvad der har været før«, mener han. Han medgiver, at fabriksanlæg er knapt så idylliske som et stråtag ved et gadekær. Men da den første danske lov om bygningsfredning kom i 1918, var der heller ingen, der syntes, at Nyhavn med sin slum af bordeller og værtshuse var værd at bevare.»i dag er Nyhavn på forsiden af Wonderful Copenhagen! Hvis vi bliver bevidste om det, kan vi lære at se nye sider af vores omgivelser«, mener Caspar Jørgensen. Den industrielle kulturarv Kulturarvsstyrelsen har besluttet sig for at åbne danskernes øjne for den periode af historien, hvor industrierne voksede op: industrialiseringen fra omkring midten af tallet til op mod 1970 erne. I de næste fire år vil de derfor sikre nogle SILKEBORG PAPIRFABRIK. Fabrikken fotograferet omkring år 1950, da den stadig fyldte rigtig godt i byen. Foto: Silkeborg Papirmuseum af den tids fabrikker og anlæg. Baggrunden er, at vi er bevidste om at beskytte den kulturarv, der ligger tidligere, mens vi er ved at nedrive alle spor af industritiden. Risikoen er, at en hel epoke kan blive glemt.

18 18 K U L T U R A R V Kulturarv skal gives videre Anne Brolev, økonomistuderende, 24 år Kulturarv er måden, vi er opdraget på, og det er påvirkningen fra vores samfund. At være dansk betyder for mig at være åben, men samtidig forudindtaget. Det er vigtigt at bevare vores historie, kunst, litteratur og samfund og også de generelle værdier. Vi skal også huske at videregive kulturarven. Hvis vi ikke gør det, ryger de oprindelige værdier, som har været vigtige for vores samfund. NEXØ. Den danske forfatter Martin Andersen Nexø kunne være kulturarv. Her ses statue af ham foran hans fredede barndomshjem i Nexø på Bornholm. Foto: Michael Mottlau Brug sproget! Muskler, der ikke bliver brugt, forsvinder. Sådan er det også med sprog. SPROGMAND. Jørn Lund er professor og direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Foto: Morten Langkilde Af Lotte Thorsen Sproget er en del af den danske kulturarv, som vi ikke kan opbevare i klimakasser på landets museer og tage frem ved særlige lejligheder. Den eneste måde, man kan bevare sproget på, er ved at bruge det. Ellers dør det. Men vi kan ikke forhindre sproget i at forandre sig. For i takt med at verden udvikler sig, får vi også brug for nye ord til at beskrive den med. Hvis man satte personer fra hver generation helt tilbage til 1500-tallet ved siden af hinanden, ville den første og den sidste have store problemer med at forstå hinanden. Men alle ville kunne forstå deres sidemænd. Og derfor ville man faktisk kunne bringe et relativt enkelt budskab hele vejen fra Christian IV s tid og op til nutiden. Hvis alle generationerne ellers var i live endnu.»hvis jeg kom i audiens hos Christian IV hvad jeg ikke regner med så ville jeg tro, jeg kunne forstå ham. Men han ville have problemer med at forstå mig, for jeg ville bruge en masse ord, han ikke kendte«, siger Jørn Lund, der er direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og medlem af Dansk Sprognævn. Sproget holder sammen på og er udtryk for en given kultur. Og det er ikke det samme, vi har brug for at tale om og kunne sætte ord på rundt om i verden.»i andre lande i andre dele af verden har man andre dyr, frugter, planter, religioner og traditioner end os. Og derfor har man en række ord, vi slet ikke kender. I Danmark har vi gennem de seneste år forsynet sproget med de BRUG SPROGET, MEN MED OMTANKE. Filip, Sulle, Edward, Candy, Anja og Kia fra 9. b er begyndt at tale pænere til hinanden, efter at deres skole forbød groft sprog. Foto: Andreas Szlavik ord, vi har haft brug for, i takt med at vi har lært noget, forstået noget eller fået nye teknikker, maskiner og systemer«, siger Jørn Lund. Låneord Dansk er et sprog, der altid har lånt ord i andre lande. Da kristendommen kom til Norden, fik vi brug for nye ord som præst, kirke og dåb. Og dem hentede vi i de lande, der blev kristne før os. Sygeplejen har vi lært af franskmændene, og derfor taler vi om ambulancer, kanyler og tamponer alt sammen ord, vi har lånt i Frankrig og gjort til vores egne. Mens ord som saldo og konto er hentet i Italien, hvor det moderne bankvæsen stammer fra. Nyere ord som computer og er hentet fra engelsk.»dansk er sådan et herligt sprog. For når vi får brug for noget, så tager vi bare ordene i de andre lande. Eller også laver vi nogle selv«, siger Jørn Lund. Sproget udvikler sig hele tiden i pagt med samfundsudviklingen. Og derfor bærer sproget både den moderne verden og kulturtraditionen i sig. Der er en lang række ord, som vi har haft med os hele vejen gennem sproghistorien. Blandt de ord, som ikke er blevet udskiftet, men som kan følges gennem hele sproghistorien, er gloser, der har med det elementære liv at gøre. Nemlig ord som far, mor, sove, elske, drømme, æde, drikke, hav, himmel og skov. Døde sprog Et sprog, der ikke bliver talt og skrevet og dermed forandrer sig, dør. For alle levende sprog forandrer sig hele tiden. Et sprog, der ikke bliver brugt, stivner og har ikke de ord, man skal bruge for at kunne færdes i nutiden. Latin forandrer sig eksempelvis ikke. Og det er, fordi det ikke har nogen levende talere. Der er nogen, der lærer latin, men der er ikke nogen, der fødes med latin som modersmål. Men det kan faktisk lade sig gøre at vække døde sprog til live igen. Det gjorde man eksempelvis med hebraisk, da jøder fra hele verden bosatte sig i Israel efter Anden Verdenskrig.»Der kom folk fra hele verden, som kun havde det tilfælles, at de var jøder. Ellers havde de vidt forskellig orientering og sprog. Og så fik man banket det gamle sprog op til at kunne klare de moderne behov«, siger Jørn Lund. Man forsøger lidt at gøre det samme i Irland, hvor der fandtes et gammelt, uddøende sprog, der hedder gælisk, som nu er blevet et af irernes nationalsprog.»irerne ville have deres eget sprog, som ikke bare var britisk. De vil have noget, der er deres eget, og som rummer deres historie. Og derfor har de sat alle skolebørn til at slide med at lære gælisk 5-6 timer om ugen, selv om det er hundesvært for dem. Børnehavepædagogerne synger også gæliske sange for børnene. Så man skal ikke lade, som om sprog bare er tilfældige tegnsystemer, som kan bruges til overførsel af kommunikation. Sproget er bærer af en kultur, som de, der taler det, opfatter som noget meget dyrebart«, siger Jørn Lund. Den engelske invasion Sprogfolk har siden Anden Verdenskrig fulgt invasionen af engelsk i det danske sprog. En ny nordisk undersøgelse af de skandinaviske aviser viser dog, at kun 1,2 procent af ordene i norske, danske og svenske aviser er engelske lån. Til sammenligning er omkring 10 procent af ordene i aviserne lånt fra plattysk, der er det sprog, der historisk har lånt flest ord ud til dansk. Plattysk kom til Danmark sammen med folk fra Hansestæderne i middelalderen. De medbragte en meget eftertragtet eksportartikel salt som man brugte til at opbevare kød med.»de lagde deres boder i hele området omkring Baltikum, så alle de større byer i middelalderens nordiske samfund blev præget af hanseater. Og de tog deres ord med sig. Deres sprog var plattysk, og det blev vi andre så nødt til at lære os, hvis vi ville handle med dem«, siger Jørn Lund. Dansk kan som selvstændigt sprog dateres til tallet. Siden da er dansk som sagt blevet påvirket af nedertysk og efter reformationen af højtysk. I og tallet var dansk under stor indflydelse af fransk, og siden Anden verdenskrig har påvirkningen hovedsagelig været engelsk. Der er områder i sproget i dag, som er mere udsatte for den engelske påvirkning end andre. Det gælder it-verdenen, naturfagene og erhvervslivet. Der er eksempelvis på de danske universiteter visse af de naturvidenskabelige fag, der er overgået til at forske og undervise på engelsk.»der er nogen, der anser dansk for næsten at være en klods om benet i en tid med globalisering. Men for de fleste danskere er det en del af deres identitet, at de taler dansk og læser dansk. At dansk er deres sprog. De ønsker, at dansk også i fremtiden skal være et totalt funktionelt sprog, som man også

19 K U L T U R A R V 19 Fortabte uden museer Tina Petersen, tandplejestuderende, 30 år Kulturarv er vel de omgivelser, man er opvokset i. Det er at bo i Danmark. Det er museer, udstillinger og så videre alt det, der er i Danmark. Jeg tror ikke, jeg har nogen personlig kulturarv, ikke noget specifikt. Vi skal bevare vores kulturarv. Uden den ville vi ikke være dem, vi er. Hvis man lukkede alle museer i Danmark, ville det pludselig ikke være det samme. Vi ville ikke kunne se, hvor vi kommer fra. LÆSØ SALTSYDERI. Hvis man lukker museerne, ville vi ikke kunne se, hvor vi kommer fra, mener Tina Petersen. Foto: Tine Harden kan benytte i krævende og forpligtende sammenhænge«, siger formanden for Dansk Sprognævn, Niels Davidsen-Nielsen. I Danmark har politikerne besluttet, at det danske sprog også i fremtiden skal kunne bruges til at sætte ord på hele vores verden. Og derfor har de vedtaget en sprogpolitik, der blandt andet skal sikre, at dansk ikke forsvinder helt ud af de naturvidenskabelige fag. Sprogpolitikken siger eksempelvis, at der som minimum skal findes et resumé af en videnskabelig afhandling på dansk, selv om den bliver skrevet på engelsk. Sproget forandrer sig Sproget forandrer sig hele tiden. Og en radioudsendelse behøver ikke at være mere end ti år gammel, før man kan høre, at der er sket noget. Både med ordene og også og især med udtalen. Det er de yngre generationer, der skaber forandringerne i udtalen. Så meget, at det ifølge Jørn Lund er blevet sværere for de unge at stave, fordi deres udtale ligger så langt fra skriftsproget.»det er jo ikke til at høre, at frem staves med e, når man udtaler det fram. Ligesom græsk udtales grask og dræbt udtales drabt. Og hvis man siger prast i stedet for præst, er det ikke let at vide, at de ord ikke staves med a «, siger Jørn Lund. I sit arkiv har han den ældste optagelse af en person, der findes i Danmark. Hun er født i 1805 eller samme år som H.C. Andersen. Optagelsen er fra 1903, hvor damen havde rundet de 98 år.»optagelsen er foretaget af den gamle sprogprofessor Otto Jespersen, der var meget optaget af ny teknik og havde taget en fonograf med hjem i julen. Og så fik han altså en gammel kvindelig slægtning hen til mikrofonen. Der er også bevaret optagelser med den store skuespillerinde Louise Phister, der er født i Og så har vi masser af optagelser med folk, der er født i 1820 erne og frem. Vi har et herligt lager af materiale i Rigsarkivet, og DR har også et flot lydarkiv«, siger Jørn Lund. Sprogets museumsgenstande De danske dialekter er ved at forsvinde. Og det går hurtigt. Af Lotte Thorsen De danske dialekter forsvinder med stor hast ud af sproget. I dag er det kun, når man taler med gamle mennesker, at man kan høre, de kommer fra det sydøstlige hjørne af Fyn. Når man taler med folk fra de yngre generationer, kan man højst høre, at de kommer fra Fyn. Dialekterne er blevet sprogets museumsgenstande, som man må klikke sig ind på nettet for at høre, fordi de ikke længere findes i virkeligheden. Tidligere var der i Danmark et hav af dialekter knyttet til hver sit lille lokale samfund. Nu har vi kun, hvad sprogforskerne kalder et dansk standardsprog med regionale variationer. Det vil sige, at man stadig kan høre, om folk kommer fra Jylland, Sjælland eller Fyn. Men man kan ikke høre, hvilken by eller egn de kommer fra.»dialekterne er ved at forsvinde i hele Europa. Det specielle er, at det er gået hurtigere i Danmark end andre steder. Og vi ved faktisk ikke rigtig hvorfor«, siger lektor på Institut for Dialektforskning på Københavns Universitet Inge Lise Pedersen. Bønder og dialekter Dialekterne fik modstand allerede i 1788, da stavnsbåndet blev ophævet. Stavnsbåndet havde indtil da givet dialekterne ideelle livsbetingelser, fordi man på landet ikke måtte flytte fra det gods, hvor man var født, før man blev voksen.»og når man først havde nået den alder, blev mange boende, fordi de var blevet gift og havde etableret sig. Det betød, at der var en mindre geografisk mobilitet, end vi har i dag«, siger Inge Lise Pedersen. En anden grund til dialekternes hurtige afgang fra det danske sprog kan ifølge dialektforskeren være, at der allerede i 1814 blev indført undervisningspligt i Danmark.»Det er tidligt i europæisk sammenhæng. Og der var en meget negativ holdning til dialekterne hos mange af de danske lærere, fordi de mente, det var sværere at lære at stave, hvis man talte dialekt, fordi udtalen ligger så langt fra skriftsproget. Så der har været en massiv bekæmpelse af dialekterne fra skolens side«, siger Inge Lise Pedersen. Som i andre lande var bønderne de oprindelige bærere af dialekterne i Danmark. Men modsat i de fleste andre lande blev den danske bondestand hurtigt og effektivt moderniseret i anden halvdel af 1800-tallet. De danske bønder stiftede eksempelvis andelsbevægelser og tog på højskole. Og landbefolkningens ophold på højskolerne betød, at man mødte og talte med folk fra andre dele af landet og ofte giftede sig med nogle af dem. Små dialekter dør først Det er de dialekter, der bruges i et meget lille område, som forsvinder først. De træk i sproget, der holder sig bedst, er dem, der bruges i et større område.»dem kan man bruge ubesværet i kommunikationen med mange mennesker. Mens et sært træk, der kun bruges i et meget lille område, får folk til at studse, så snart man bruger det uden for det område. Og hvis man flytter, vænner man sig derfor hurtigt af med at bruge det«, siger Inge Lise Pedersen. Når man før industrialiseringen mødte et fremmed menneske, var det første spørgsmål altid: Hvor kommer du fra? Da industrialiseringen holdt sit indtog i Danmark, skiftede danskerne deres åbningsspørgsmål ud og indledte i stedet samtalen med et: Hvad laver du?»med industrialiseringen kom der også en anden klassedeling i Danmark. Det betød eksempelvis, at sproget i København blev spaltet op, så man fik et middelklassekøbenhavnsk og et arbejderkøbenhavnsk. Så hvor det før var geografien, der afgjorde dialekten, var det nu det sociale«, fortæller Inge Lise Pedersen. Standarddansk Frem til midten af 1900-tallet blev de danske dialekter gradvis udtyndet. Og omkring 1960 holdt mange forældre op med at levere dialekten videre til deres børn.»selv om forældrene måske talte dialekt med hinanden, så opdragede de børnene med en lokal udgave af rigsdansk. Eller det, vi sprogfolk kalder en regional standard. For en københavner kan den regionale standard i Jylland stadig godt lyde vældig jysk, fordi tonefaldet er jysk. Men piller man sproget fra hinanden og ser på enkelthederne i det, er det næsten kun tonefaldet og nogle enkelte træk, der er jyske. Resten er standarddansk«, siger Inge Lise Pedersen. I og med at flere og flere holdt op med at tale traditionel dialekt til deres børn, var der selvsagt også flere og flere, der voksede op uden at have lært dialekten.»man kan spørge sig selv, hvornår den sidste traditionelle dialekt dør. Jeg er født i 1939, og det bliver næppe i min tid. Men nok i næste generation. Det betyder ikke, at alle taler ens, for man har de der regionale udgaver af rigsdansk«, siger Inge Lise Pedersen. Nydanskere og gammeldanskere Mens gammeldanskerne aflægger sig dialekterne, er Curlingforældre og flashmob Klik ind på Dansk Sprognævns hjemmeside på og se en liste over 135 nye ord, der er kommet ind i sproget siden Det gælder blandt andet ord som betweenager (førteenager), blog (personlig side på internettet), curlingforældre (forældre, der overbeskytter og overforkæler deres børn), flashmob (forsamling af (unge) mennesker, der udfører meningsløse handlinger, som de på forhånd har aftalt via mobiltelefon eller ), netdating, perkerdansk (variant af dansk, der tales af unge indvandrere), powershopping, samtalekøkken og selvfedhed. der ved at opstå nye dialekter blandt nydanskerne, oplyser Inge Lise Pedersen.»Det sker blandt unge indvandrere, der er født og opvokset her i landet og behersker dansk, men færdes i grupper med mange tosprogede med forskelligt modersmål. Det vil sige, at deres fælles sprog er dansk, men der er træk i deres sprog, hvor de adskiller sig fra gammeldanskerne. De siger måske en blad i stedet for et blad, selv om de udmærket godt ved, at det hedder et blad. De fleste af dem taler udmærket dansk, men som gruppesprog eller ungdomssprog bruger de altså det her«, slutter Inge Lise Pedersen. Internet Hør dialekter på og på På kan du læse om ord fra jyske dialekter. Læs også mere om dialekter på På Dansk Folkemindesamlings hjemmeside kan du få mere at vide om, hvordan man gemmer eventyr, folkefortællinger, sagn og sange fra tidligere tider.

20 20 K U L T U R A R V Natur bedre end kultur Gert Molbech, operatør og kedelpasser, 40 år Nu er jeg jo jyde, så jeg har ikke rigtig nogen kultur. Jeg er et jagt- og naturmenneske, der lever bedre i naturen. Så for mig er kultur noget, der hører mennesket til. Kultur er ikke lige så vigtigt som naturen. Så jeg synes hellere, man skulle gøre mere for at bevare naturen end kulturarven. NATUR FREM FOR KULTUR. Man skal gøre mere for at bevare naturen end kulturen, mener jægeren Gert Molbech. Foto: Kurt Johansen Danmarks største diskotek I kælderen under Statsbiblioteket i Århus findes alle de musikindspilninger, der nogensinde er lavet i Danmark. Det startede med skrøbelige fonografvalser og store tunge grammofonplader. Men i dag er musikken godt på vej til at blive usynlig. Af Martine Lind Pedersen Med et tryk på en lille sort knap glider en af de tungt belæssede reoler i Statsbibliotekets Kælder 3 til side med en mekanisk lyd. En smal passage åbner sig mellem to lange hvide reoler.»nu skal du se. Det her er noget af det ældste, vi har«, siger Ole Bisbjerg og tager en lille papæske ned fra en hylde. På æsken er der et billede af den amerikanske opfinder Thomas A. Edison. Ole Bisbjerg er leder af Statsbibliotekets musikafdeling, hvor de danske musikudgivelser opbevares i det, der hedder Nationaldiskoteket. Det er svært at tro, at det, han finder frem, virkelig indeholder musik. Det er en rulle fremstillet i noget plastiklignende materiale. Uden på den er en masse ridser, nøjagtig som man kender det fra en grammofonplade.»det er en fonografvalse«, forklarer Ole Bisbjerg. Den valse, han holder i hånden, rummer en tre minutter lang indspilning af en arie fra operaen Tannhäuser af den tyske komponist Wagner.»De er ikke supersjældne, de her. Men det er jo ikke ligefrem noget, du kan finde på hylderne i Fona«, smiler Ole Bisbjerg. Med fonografen fik man den allerførste måde at indspille lyd på. Thomas Edison udviklede den i 1877 og lagde hermed kimen til pladebranchen. Men det var først ti år senere, at den første flade grammofonplade så dagens lys. I USA udviklede den tyske immigrant Emil Berliner grammofonpladen i Og han havde større held end Edison med en kommerciel produktion.»grammofonpladerne viste sig at være mere holdbare, og nemmere og billigere at masseproducere«, forklarer Ole Bisbjerg, som i mellemtiden har trykket på endnu en knap og fået de tunge reoler til at flytte sig, så vi nu kan se nogle af de ældste grammofonplader.»materialet, som fonografvalserne er lavet af, og den måde, de er spændt op på, gør dem mere skrøbelige. Vi kan risikere at åbne sådan en æske og så bare finde en bunke støv«, siger Ole Bisbjerg. Han vejer en af grammofonpladerne i hånden. De er utrolig tunge. Slet ikke som de lette lp er eller cd er, som man kan købe i pladebutikkerne i dag. Henning Trap, som også arbejder i Stats- LP ER. I 1950 erne kom nye og smidige grammofonplader af vinyl, og så kom der ellers gang i pladeproduktionen og i rock n roll Foto: Morten Langkilde bibliote- kets musikafdeling, forklarer senere, at pladerne er lavet af skifermel findelt lerskifersten blandet med shellak for at binde det sammen. Derfor kaldes grammofonpladerne også for lakplader. De hedder også 78 ere efter den hastighed, som de afspilles med nemlig 78 omdrejninger i minuttet. Man skal dog ikke tabe en af de gamle grammofonplader på gulvet. Så går den nemlig i stykker. Den er ikke bøjelig, sådan som lp erne, der kom til senere. Men det gør også, at folk har passet utrolig godt på deres 78 ere. Det varede mange år, før musikindspilninger blev hvermands eje. De første grammofonplader kostede mellem 4 og 6 kroner, hvilket var en fuldstændig uhyrlig sum. Det svarer til 75 og 112 kroner i nutidens priser for tre minutters musik. En hel cd ville altså have kostet mellem og kroner. Derfor var det kun de rigeste familier, der havde råd til at købe musik for slet ikke at tale om de endnu mere bekostelige grammofonafspillere. Musikerne stod heller ikke ligefrem i kø for at få pladekontrakter, sådan som de gør i dag. Mange var skeptiske, så der skulle gode overtalelsesevner til fra pladeselskaberne. For eksempel nægtede den danske komponist Carl Nielsen at lade sin musik indspille, fordi han mente, at den mekaniske musik krænkede musikkens sjæl. På en 78 er kan der normalt være tre minutters musik på hver side. Og det satte faktisk standarden for musiknumrenes længde.»komponisterne blev simpelt hen nødt til at skrive deres musik, så den kunne være på en grammofonplade ellers var NOKAFDIG.Den danske rockmusiker Peter Belli er musikhistorie. Han var en af dem, der for alvor slog igennem med pigtrådsmusikken i 1960 erne. I 2004 fik Peter Belli Payload Prisen for det mest downloadede danske musikstykke i Stykket hed Nok af dig. Fotos: Polfoto det også svært at blive spillet i radioen«, forklarer Ole Bisbjerg. Mikrofoner og plastik Endnu en reol på Statsbiblioteket glider til side, og en epokegørende opfindelse for musikindspilning åbenbarer sig: den elektriske indspilning. Før 1920 erne havde alle indspilninger været akustiske. Sangeren sang ned i en tragt, der var forbundet direkte med et skærehoved, der ridsede lydsvingningerne direkte ned i en voksbelægning på en zinkplade. Resultatet var ofte så skrattende og støjende, at musikken kunne være svær at høre. Med opfindelsen af elektriske optagelser kunne man nu optage med en mikrofon og forstærker, hvilket gjorde lyden af optagelserne meget bedre. Da Ole Bisbjerg trykker på knappen til den næste reol, kan man faktisk høre, at den glider lettere. Og det er der ikke noget at sige til. Med 1950 erne begyndte en helt ny fremtid for pladeindustrien. Farvel til gamle tunge grammofonplader.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen.

Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3 Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tusind tak for, at jeg må få lov til at sige et par ord ved denne festlige begivenhed,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Historisk Bibliotek. Vikingerne. Jens Pietras

Historisk Bibliotek. Vikingerne. Jens Pietras Historisk Bibliotek Vikingerne Jens Pietras Danmarks Tropekolonier Forlaget Meloni 2011 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jens Pietras Redaktør: Sara Louise Harbo & Malene Mygind Serieredaktører: Henning

Læs mere

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 (Evangelietekst Johannesevangeliet kapitel 15, 1-12) (Det sande vintræ v1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 10. april 2016 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 331:

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper

Læs mere

I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum

I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum Målgruppe: 3.-4. klasse I slægt med Odin handler om jernaldermenneskets liv og død. Hvordan boede de i jernalderen her på egnen? Hvad levede de af? Og

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

N RDLYS 1 SKINDÆDEREN

N RDLYS 1 SKINDÆDEREN Bjarke Schjødt Larsen N RDLYS 1 SKINDÆDEREN Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Det hele startede, da mine forældre arbejdede som forskere i en nedlagt mine tæt ved byen Qullissat på Grønland. Jeg ved

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen.

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Indholdsfortegnelse Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Side 3 indeholder Husene, Stolpehullerne og Borgens forsvar.

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Kristian Eskild Jensen

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Kristian Eskild Jensen Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Kristian Eskild Jensen TUE er flygtet fra sin landsby. Han har en livlig fantasi. TROFAST følger børnene i tykt og tyndt. OTTAR er stukket af fra en bondegård.

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født?

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? MENNESKESØNNEN Kapitel 1 Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? Hvad viste sig på himlen, da Jesus blev født? Hvem kom for at fejre hans fødsel? Hvordan

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Ansvar og forandring. At være et menneske Ansvar og forandring. Oplæg til fordybelse. 1 Hvad betyder ordet ansvar?

Ansvar og forandring. At være et menneske Ansvar og forandring. Oplæg til fordybelse. 1 Hvad betyder ordet ansvar? Ansvar og forandring Oplæg til fordybelse 1 Hvad betyder ordet ansvar? Ordet ansvar ligner det engelske ord answer (at svare). Ansvar vil således sige, at man skal svare og forklare sig om det, der er

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Kom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9.FEBRUAR 2014 SIDSTE SØNDAG EFTER HELLIG TRE KONGER VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.2,2-5; Kol.1,24d-28; Joh.12,23-33 Salmer: 402,601,580,476,59 Kom, sandheds Ånd,

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang

Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang 1 Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang 717 I går var hveden moden - på den svenske folkemelodi 59 - Jesus os til trøst og gavn 108 Lovet være du Jesus Krist 712 - Vær velkommen, Herrens år Jeg

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

PORTRÆT AF EN KONGE. Fordi Christian 4. har betydet så meget for Koldinghus, kan du finde mange kongeportrætter af ham inde på slottet.

PORTRÆT AF EN KONGE. Fordi Christian 4. har betydet så meget for Koldinghus, kan du finde mange kongeportrætter af ham inde på slottet. CHRISTIAN DEN 4. PÅ KOLDINGHUS Når du kommer ind på det gamle kongeslot Koldinghus, vil du opdage, at der på slottets vægge hænger masser af malerier. Mange af dem er portrætter. Men hvad er portrætter

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Kapitel 5. 5.december 965

Kapitel 5. 5.december 965 Kapitel 5 5.december 965 Lyden af en lille ynkelig gråd trængte gennem Fruens bevidsthed, en bevidsthed der var usammenhængende og tåget. Det var et spædbarns ynkelige råb på sin mor, på nærhed, tryghed

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Folkeskolen, 3.-6. klasse Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion Historieundervisningen i folkeskolen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 --- Godmorgen I

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 --- Godmorgen I Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 Godmorgen I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, og vi sidder

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere