Rapport. Halharmonisering i Favrskov Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport. Halharmonisering i Favrskov Kommune"

Transkript

1 Rapport Halharmonisering i Favrskov Kommune Marts

2 1. INDLEDNING OPSAMLING PÅ HØRINGSSVAR OG ANBEFALINGER TIL NY MODEL... 4 Høringssvar opbakning til Favrskovmodellen... 4 Høringssvar vedr. ejerformer i Favrskovmodellen... 5 Høringssvar vedr. Favrskovmodellens tilskudsparametre... 6 Tilskud til låneydelser...6 Haltilskud...7 Skoletilskud...8 Arealtilskud...9 Timetilskud...10 Høringssvar vedrørende indførelse af gebyrordning Høringssvar vedrørende skolebenyttelse Favrskovmodellen 2012 tilrettet i forlængelse af høringssvar ØKONOMISKE ASPEKTER VED INDFØRELSE AF FAVRSKOVMODEL Den økonomiske ramme til halområdet Lukning af Voldum Skole...14 Eventuel etablering af én samlet ejendomsenhed i Favrskov Kommune...15 Vedligeholdelsesplaner for de kommunale haller...15 Forbrugsudgifter til de kommunale haller...15 De kommunale hallers decentraliseringsaftale...16 Beregning af den samlede økonomiske ramme til Favrskovmodellen...16 De selvejende hallers låneforhold Favrskovmodellen - tilskud til låneydelser...18 Ændrede lånevilkår og ejendomshandler, hvor Byrådet skal træffe beslutning Hammel Idrætscenters køb af Thorsvej Tungelund Aktivitetscenter omlægning af lån...20 Lån til Hammel Svømmehal...20 Voldum Hallens forhøjelse af lån...21 Vurdering af hallernes lån muligheder for låneoptimering Kommunen konverterer lånene til et kommunalt lån Kommunen giver tilskud til hallerne til indfrielse af lånene finansieret af kassebeholdningen Kommunen garanterer de enkelte lån, så de selvejende haller har mulighed for at optage lån i Kommunekredit Kommunen yder hallerne et lån til indfrielse af de nuværende lån finansieret af kassebeholdningen...24 Forslag til håndtering af de selvejende hallers lån i Favrskovmodellen...25 De selvejende hallers robusthed DEN VIDERE PROCES BILAG: Favrskovmodellen 2012 forslag til ny model Beregning: Favrskovmodellen 2012 ændringer på baggrund af høringssvar

3 1. Indledning Siden kommunesammenlægningen er der fra flere sider udtrykt ønske om mere ens tilskudsvilkår for hallerne og foreningernes brug af hallerne. En pressemeddelelse fra Favrskov Idrætssamvirke var startskuddet til en debat om foreningernes muligheder for at udvikle og skabe flere aktiviteter i hallerne. Byrådet igangsatte derfor i mødet 25. maj 2010 et harmoniseringsprojekt af tilskuds, drifts- og ejerformerne af idrætshallerne i Favrskov Kommune. De overordnede mål med harmoniseringen har været: at skabe mere ens vilkår og muligheder for hallerne og de foreninger, der benytter hallerne at øge den samlede udnyttelse af halkapaciteten at skabe incitamenter til at udvikle og få flere aktiviteter i hallerne Som grundlag for det videre arbejde blev der 23. august 2010 afholdt et seminar for foreninger, haller, Folkeoplysningsudvalg mv. På seminaret blev der præsenteret 4 forskellige skitsemodeller til den fremtidige Favrskovmodel. Seminardrøftelserne af modellerne dannede grundlag for den Favrskovmodel, som Byrådet 23. november 2010 vedtog som skitsemodel, som udgangspunkt for det videre arbejde med harmonisering af halområdet i Favrskov Kommune. Favrskovmodellen har fungeret som ramme for Teknik og Kulturs arbejde med harmoniseringen og været udgangspunkt for beregningerne af hallernes tilskud. Teknik og Kultur skulle som en del af harmoniseringsprojektet beskrive den valgte skitsemodels økonomiske konsekvenser herunder omfordeling af ressourcer mellem hallerne samt eventuelle afledte anlægsprojekter. Harmoniseringsprojektet er dog endnu ikke så fremskredent, at Teknik og Kultur kan forelægge de afledte anlægsprojekter. Afklaring heraf er en del af den fremadrettede proces. Denne rapport indeholder Teknik og Kulturs anbefalinger i forhold til harmoniseringen og til den tilskudsmodel, som hallerne fremover skal modtage tilskud efter. Den fremtidige Favrskovmodel kaldes for overskuelighedens skyld Favrskovmodellen Præsentation og beregningerne af Favskovmodellen 2012 fremgår i rapportens bilagsdel. I rapportens afsnit 2 Opsamling på høringssvar og anbefalinger til ny model findes en opsamling på de indkomne høringssvar til det udsendte høringsmateriale. Høringssvarene til Favrskovmodellens enkelte elementer fx ejerform, tilskudsparametre og gebyrordning er sammenfattet i tabeller. Under hvert enkelt element af Favrskovmodellen fremgår Teknik og Kulturs anbefalinger til justeringer og forbedringer af Favrskovmodellen på baggrund af de indkomne høringssvar. I rapportens afsnit 3 Økonomiske aspekter ved indførelse af Favrskovmodellen 2012 findes en beskrivelse af den samlede økonomiske tilskudsramme, betydningen af lukningen af Voldum Skole, evt. etablering af et ejendomscenter og andre forhold, som har betydning for de kommunale haller. Afsnittet indeholder desuden en beskrivelse af de selvejende hallers låneforhold. Hallernes lån udgør et væsentligt usikkerhedselement i Favrskovmodellen, og derfor er mulighederne for låneoptimering vurderet. Tungelund Aktivitetscenter og Voldum Hallen har siden harmoniseringsprojektets start foretaget optagelse af nye lån og låneændringer, og Byrådet skal derfor tage stilling til, i hvilket omfang lånene skal indgå i den fremtidige Favrskovmodel. Derudover skal Byrådet tage stilling til Hammel Idrætscenters lån til etablering af svømmehallen jf. beslutning i forbindelse med igangsættelse af halharmoniseringsprojektet. Afsnittet indeholder desuden en beskrivelse af forskellige muligheder for håndtering af de selvejende hallers lån, bl.a. 3

4 præsenteres en løsning, hvor de selvejende haller helt eller delvist ydes kommunale lån i stedet for at bevare de eksisterende lån i banker mv. Teknik og Kultur har anmodet Kommunernes revision om en vurdering af de selvejende hallers økonomiske robusthed over for ændringer i tilskudsgrundlaget. Rapporten er vedlagt som bilag. Afsnittet indeholder en vurdering af hallernes økonomiske robusthed i lyset af rapportens konklusioner. I afsnit 4 beskrives de opgaver, som indgår i den videre harmoniseringsproces efter godkendelse af den endelige Favrskovmodel. I afsnittet forslås det, at Byrådet tilkendegiver, at Teknik og Kultur skal arbejde for at de kommunale haller på sigt ændres til selvejende institutioner. 2. Opsamling på høringssvar og anbefalinger til ny model Dette afsnit indeholder en opsamling på de indkomne høringssvar til Favrskovmodellen og harmoniseringen af halområdet. Afsnittet indeholder desuden Teknik og Kulturs bemærkninger og anbefalinger til den fremtidige Favrskovmodel på baggrund af høringssvarene samt beregninger og konsekvenser af modellen. Bemærkninger og anbefalinger er fremhævet med kursiv. Afsnittet er opbygget således, at hvert emne af Favrskovmodellen kort beskrives, og høringssvarene hertil præsenteres sammen med høringssvarenes forslag til forbedringer og justeringer af modellen. Under hvert emne fremgår Teknik og Kulturs bemærkninger og anbefalinger afslutningsvist. Teknik og Kultur har anmodet om høringssvar til følgende: 1. Der ønskes høringssvar i forhold til, om der fortsat er opbakning til Favrskovmodellen som grundlag for harmonisering af halområdet. 2. Der ønskes tilbagemelding på, om der er forslag til forbedring og justeringer af modellen og modellens tilskudsparametre herunder den alternative tilskudsmodel (bilag 2) med et skoletilskud beregnet i forhold til antal elever i stedet for et fast tilskud. Teknik og Kultur har modtaget i alt 33 høringssvar til Favrskovmodellen og harmoniseringen af halområdet. Favrskov Idrætssamvirke giver i sit høringssvar udtryk for, at høringsperioden ikke har været tilstrækkelig lang til, at foreningerne har kunnet nå at sætte sig ordentligt ind i materialet. Høringssvar opbakning til Favrskovmodellen Teknik og Kultur har anmodet om høringssvar i forhold til, om der fortsat er opbakning til Favrskovmodellen som grundlag for harmoniseringen af halområdet. Høringssvarene er ikke entydige i svaret på, hvorvidt der er opbakning til Favrskovmodellen. Modellen vurderes at være et fornuftigt udgangspunkt at arbejde videre på, men generelt peger høringssvarene på, at modellen skal ændres på nogle punkter. Særligt de selvejende haller peger på, at den alternative tilskudsmodel præsenteret i bilag 2 ikke vil være retvisende i forhold til de faste udgifter til el, vand, og varme, som vil være ens uanset antallet af elever på halgulvet. 4

5 Flere høringssvar har positive tilkendegivelser i forhold til, at modellen og modellens principper er enkle og gennemskuelige. Generelt udtrykker høringssvarene tilfredshed med, at der nu tages fat på harmoniseringen. Harmoniseringen forventes at give mere ens vilkår og muligheder for foreninger og haller. Hinnerupforeningerne mener, at forslaget ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet, og at modellen ikke tager fat på en egentlig harmonisering, hvor foreningerne får samme muligheder og rammer for udvikling af idrætten. Idrætssamvirket peger i sit høringssvar på, at harmoniseringen bør handle om at skabe ens vilkår, fælles rammer og ens muligheder for aktiviteter i de forskellige haller. Idrætssamvirket nævner desuden muligheden for overgangsordninger, således at de kommunale haller og foreninger kan få styr på det hele. Høringssvar vedr. ejerformer i Favrskovmodellen Favrskovmodellen rummer mulighed for både skolehaller, kommunale haller og selvejende haller. Hvis der er interesse for det, kan de kommunale haller overgå til selveje drift eller bortforpagtes til almennyttige forenin ger. Derudover kan de kommunale haller ændres til skolehaller. Der nedsættes som udgangspunkt bestyrelser i de kommunale haller. Høringssvar - ejerform Skolehallerne Høringssvaret fra Hammel Idrætscenter, Hammel Tennisklub og Søndervangskolen foreslår, at der etableres driftsfællesskab mellem Hammel Idrætscenter og Søndervangskolen for foreningernes brug af skolehallen. Gebyrindtægten fra skolehallen forslås anvendt hertil. Høst IF, som benytter Høsthallen, vurderer derimod, at det vil være et økonomisk og administrativt tilbageskridt, hvis der skal etableres driftsfællesskaber. Præstemarkskolen har forbehold for en eventuel ændring af Præstemarkhallen til skolehal, men indgår gerne i evt. dialog herom. Østervangskolen er interesseret i, at Østervangshallen ændres til skolehal. Kommunale haller drives af selvejende institutioner Lyngå-Lerbjerg IF giver i sit høringssvar udtryk for at være interesserede i at overtage driften af Østervangshallen og er på nuværende tidspunkt i dialog med andre foreningerne om at gøre Østervangshallen til en selvejende hal. Hinnerup-foreningerne mener ikke, at Favskovmodellen giver rammerne for en ny bestyrelse, og den mangler beskrivelse af en række kompetencer og opgaver. Det vurderes, at materialet mangler en undersøgelse af hallernes udgifter. Det er ikke undersøgt, om de kommunale haller kan drives fornuftigt med de afsatte midler, og konsekvenserne for de kommunale haller er usikre. I harmoniseringsprocessen har idrætslivet givet udtryk for, at en måde at give foreninger og haller ens vilkår og muligheder er ved at ændre de kommunale haller til selvejende institutioner. En selvejende institution forudsættes at give øget selvbestemmelse, inddragelse, engagement, mere aktivitet, bedre udnyttelse, en større fleksibilitet og bedre muligheder for udvikling. De konkrete kompetencer, rammer og opgaver for overtagelse af de kommunale haller kan først fastlægges og konkretiseres, når Teknik og Kultur indleder dialog med eventuelle interesserede parter. Med udgangspunkt i de interesseredes ønsker, visioner og vilkår for overtagelse af driften kan Teknik og Kultur afklare de 5

6 praktiske, økonomiske og juridiske aspekter af en eventuel overtagelse af driften enten i form af forpagtninger eller ren selveje drift. På baggrund af høringssvarene vurderer Teknik og Kultur, at Præstemarkhallen ikke på nuværende tidspunkt bør ændres til skolehal. Østervangshallen forslås ændret til skolehal, såfremt Lyngå-Lerbjerg IF og de øvrige foreninger ikke vil overtage driften af hallen. Teknik og Kultur foreslår, at der afsættes kr. til økonomisk kompensation til haller, der interesseret i at indgå en eventuel aftale om driftsfællesskab for fritidsbrugernes brug af skolehaller. Beløbet skal finansieres inden for halområdet. Høringssvarende foreslår, at gebyrindtægter fra skolehallerne anvendes hertil, men dette er ikke muligt jf. Folkeoplysningsloven. Et driftsfællesskab vil betyde, at foreningerne oplever en serviceudvidelse i forhold til de nuværende vilkår for foreningernes brug af skolehallerne. Høringssvar vedr. Favrskovmodellens tilskudsparametre Høringssvarene viser, at både foreninger og haller generelt mener, at en harmonisering er med til at skabe mere ens vilkår for haller og foreninger. Hallerne vil med harmoniseringen få tilskud efter de samme parametre. Tilskud til låneydelser Favrskovmodellen giver hallerne fuld refusion til hallernes renter og afdrag til faste langfristede lån godkendt af Favrskov Kommune. I det udsendte høringsmateriale foreslår Teknik og Kultur, at ikke alle lån skal indgå i Favrskovmodellen som tilskudsberettigede lån. Lån, der vedrører caféområder, motionscentre og tilsvarende kommercielle lokaler indgår således ikke. Høringssvar tilskud til låneydelser De selvejende hallers høringssvar tager afstand fra forslaget om at differentiere lånetilskuddet. De selvejende haller mener ikke, at tilskud til låneydelser favoriserer de selvejende hallers økonomi. De kommunale haller skal således ikke selv finansiere større anlægsprojekter, mens de selvejende haller skal låne til udvidelser. De selvejende hallers høringssvar anfægter, at motionscenteraktiviteterne kategoriseres som værende kommercielle. De gør opmærksom på, at motionscenteraktiviteterne er etableret i foreningsregi, og derfor ikke er kommercielle. DGI henleder i sit høringssvar opmærksomheden på foreningsbegrebet, at alle foreningsaktiviteter skal stilles lige i modellen, og foreningsaktiviteter ikke kan sidestilles med kommercielle tiltag. Høringssvarenes forslag til forbedringer og justeringer af modellens tilskud til låneydelser Hammel Idrætscenter foreslår, at det bliver muligt for hallerne at optage lån til anlæg af haller, men at lånene først indgår i tilskudsmodellen, når andre lån falder bort. Der er motionscenteraktiviteter i Voldum-Hallen, Tungelund Aktivitetscenter og Ulstruphallerne, som alle er foreningsbaserede aktiviteter og dermed ikke kommercielle. Motionscenteraktiviteterne i Hammel Idrætscenter er derimod baseret på kommercielle vilkår, idet det er idrætscenteret, der driver motionscenteret og har indtjening på aktiviteterne. 6

7 Haller med foreningsbaserede motionscenteraktiviteter har således ikke direkte indtægter ved motionscenteraktiviteterne, men har indtægter i form af lejeindtægt fra foreningen. Motionscenteraktiviteterne er godkendte folkeoplysende aktiviteter og dermed tilskudsberettigede efter Folkeoplysningsloven. I dag modtager Hadsten Motionsforening og Form og Fitness i Ulstrup lokaletilskud efter Folkeoplysningsloven. Disse tilskud blev givet før kommunesammenlægningen. I Favrskov Kommunes tid er lokaletilskudsansøgninger til fitnessaktiviteter fra Nielstrup-Voldum Idrætsforening og Thorsø-Tungelund Idrætsforening ikke blevet imødekommet med henvisning til kommunens budget. Foreninger med motionscenteraktiviteter har således ikke ens vilkår i Favrskov Kommune idet nogle foreninger får lokaletilskud mens andre ikke gør. Der er ikke noget lovkrav om, at foreningerne skal have ens vilkår. Favrskov Kommune er ikke forpligtet til at give alle foreninger lokaletilskud til motionscenteraktiviteter, men kan vælge at bevilge tilskuddet, såfremt budgettet til lokaletilskud ønskes udvidet. Der henvises i øvrigt til afsnittet om de selvejende hallers låneydelser og de konkrete bemærkninger og anbefalinger i den forbindelse. Haltilskud Ifølge Favrskovmodellen vil hallerne få kr. i tilskud til en hal (800 m2). I de tilfælde der er flere haller, vil hallerne modtage ½ tilskud. Til halve haller (400 m2) vil hallerne ligeledes få ½ tilskud. Høringssvar - haltilskud Høringssvarene forholder sig ikke specifikt til haltilskuddet, men hallerne stiller en række ændringsforslag til tilskudsparametrene i forhold til fodboldomklædning og ekstra lokaler, som anvendes til idrætsaktiviteter, som forventes omfattet af Favrskovmodellens haltilskud. Favrskovmodellen tager ikke i sin oprindelige form højde for dette. Høringssvarenes forslag til forbedringer og justeringer af modellens haltilskud Voldum Hallen stiller forslag om, at de ekstra lokaler udløser 1/3 haltilskud, og at foreningernes brug udløser et tilskud på 85 kr. pr. time, og foreningen betaler et gebyr på 25 kr. Hammel Idrætscenter stiller forslag om, at tilskuddet til hal 2 og 3 skal være 60 % i stedet for 50 %. Hammel Idrætscenter rejser spørgsmålet om, hvorvidt det er den geografiske lokation eller driftsfællsesskabet, der afgør tildelingen af haltilskud i fx tilfælde af Four Stars haller i Hinnerup. Laurbjerghallen foreslår, at hallens ekstra rum indgår i modellen. De kommunale haller foreslår, at hallerne kompenseres økonomisk for brugen af gymnastiksalene. De kommunale haller, Ulstruphallerne og Tungelund Aktivitetscenter stiller forslag om, at de kompenseres for fodboldforeningernes brug af omklædningsrum. De selvejende haller; Tungelund Aktivitetscenter, Laurbjerghallen og Ulstruphallerne samt den kommunale hal Haldum-Hinneruphallen stiller omklædningsfaciliteter til rådighed for fodboldforeninger. De selvejende haller modtager i dag et tilskud for at stille faciliteterne til rådighed. Dette tilskud bortfalder med Favrskovmodellen, og faciliteterne skal stilles til rådighed inden for det faste tilskud. Flere haller har i dag lokaler, som anvendes til de folkeoplysende foreningers træningsaktiviteter, f.eks. Voldum-Hallens multirum, Laurbjerghallens rum 1 og gule rum, og Haldum-Hinneruphallens og Præstemarkhallens gymnastiksale. 7

8 Teknik og Kultur foreslår, at arealtilskuddet udgår af Favrskovmodellen og i stedet erstattes af tilskud til hallernes større ekstra rum/lokaler, som anvendes til foreningernes folkeoplysende aktiviteter. Baggrunden for arealtilskuddet var, at hallernes også skulle kompenseres for udgifter til bl.a. disse ekstra lokaler. Hallerne forslås udbetalt et timetilskud som betaling for foreningernes brug af lokalerne. Teknik og Kultur har i forbindelse med harmoniseringen besøgt hallerne for bl.a. at drøfte de ekstra lokaler med hallerne og vurdere, hvilke lokaler, der skal indgå i modellen. Det foreslås, at de haller, der stiller omklædningsfaciliteter til rådighed for fodboldforeningerne kompenseres herfor med kr. årligt omtrent svarende til det beløb, de selvejende haller Tungelund Aktivitetscenter og Ulstruphallerne modtager i dag. Det foreslås dog, at Laurbjerghallen kompenseres med kr. som i dag, da brugen er meget begrænset. Der er tale om en mindre brugsbane, og fodboldaktiviteterne foregår primært i Houlbjerg. De øvrige haller har ikke samme problemstilling, fordi der er klubhuse, som fodboldforeningerne anvender til omklædning. I forhold til Hammel Idrætscenters spørgsmål om, hvorvidt det er den geografiske lokation eller driftsfællesskab, der afgør tildelingen af haltilskuddet, oplyses det, at det er den geografiske lokation, der afgør tildelingen af haltilskuddet, idet det primært er i forhold til den geografiske nærhed og fællesskab, at der vurderes at være driftsbesparelser. Skoletilskud Ifølge Favrskovmodellen får hallerne et tilskud på kr. for at stå til rådighed i tidsrummet kl for skolernes idrætsundervisning herunder også SFO, dagsinstitutioner og dagpleje. I de tilfælde, der er flere haller, vil hallerne modtage ½ tilskud. Der gives ikke tilskud til ½ haller, selvom skolerne benytter den halve hal. I det udsendte materiale forslås en alternativ tilskudsmodel præsenteret på bilag 2, hvor skoletilskuddet er baseret på antal skoleelever, der benytter den pågældende hal. Teknik og Kultur har anmodet om høringssvar til den alternative tilskudsmodel. Høringssvar - skoletilskud Tungelund Aktivitetscenter gør i sit høringssvar opmærksom på, at hallen ikke vil få tilskud for skolens brug af multisalen og stiller spørgsmålstegn ved, om det betyder, at skolen ikke kan benytte salen. Høringssvar vedrørende alternativ model skoletilskud beregnet ud fra elever. Blandt de selvejende haller er der ikke opbakning til den alternative tilskudsmodel, som vurderes at være urimelig, fordi hallerne har en række basisomkostninger til el, vand og varme, uanset hvor mange elever, der benytter hallen. Både Ulstruphallerne og Laurbjerghallen påpeger i deres høringssvar, at hallerne anvendes som skolernes gymnastiksal, og at de derfor har større belastning, da hallerne bruges væsentlig mere til mange af skolernes aktiviteter. Laurbjerghallen vurderer, at et elevbaseret skoletilskud vil undergrave hallens økonomi. Tre skoler har indsendt høringssvar til modellens skoletilskud, som alle peger på Favrskovmodellens faste tilskud frem for den alternative tilskudsmodel. Lilleåskolen skriver i sit høringssvar, at hallerne ikke har indflydelse på skolestrukturen og elevtallet, og Ulstrup Skole skriver, at skolen ikke råder over idrætsfaciliteter, og det bør indregnes i den alternative tilskudsmodel, så skolen kan disponere over 2 haller. 8

9 Hadsten Sportsklub peger på den alternative tilskudsmodel, da den vurderes at harmonere bedst med principperne i Favrskovmodellen om størst mulig udnyttelse af hallerne. Høringssvarenes forslag til forbedringer og justeringer af modellens skoletilskud Hammel Idrætscenter foreslår, at skoletilskuddet ændres til at være baseret på både et basis-tilskud og et elevafhængigt tilskud. På baggrund af høringssvarene og Hammel Idrætscenters forslag samt Teknik og Kulturs ønske om, at skoletilskuddet i højere grad afspejler brugen af hallen, forslås Favrskovmodellens skoletilskud justeret således, at 50 % af skoletilskuddet udgøres af et fast tilskud og 50 % udgøres af et elevbaseret tilskud. Teknik og Kultur foreslår, at det faste tilskud er ens uanset antal haller, da det ikke er antallet af haller, der er bestemmende for skolens behov for at benytte hallerne, men i højere grad antallet af elever, der er bestemmende for skolernes behov. Tilskuddet dækker desuden skolernes brug af multisale, halve haller, gymnastiksale mv. Teknik og Kultur foreslår, at det elevbaserede skoletilskud låses fast på nuværende elevniveau. Tilskuddet genberegnes hvert 4. år og ændres derudover kun ved større strukturændringer på skoleområdet. Det samlede skoletilskudsbudget fastsættes til at udgøre ¼ af den samlede økonomiske ramme til halområdet. Skoletilskuddet er beregnet uden eleverne på de skoler, som enten ikke benytter haller eller i stedet benytter skolehaller: Hadbjerg Skole 374 elever, Vellev Skole 98 elever, Søndervangskolen 731 elever og Korsholm Skole 143 elever. Desuden gør Teknik og Kultur opmærksom på, at Favrskov Kommunes betaling for skolernes benyttelse af de selvejende haller (skoletilskuddet) svarer til, at Favrskov Kommune lejer sig ind i lokaler, hvor kommunen ellers måtte forvente en anlægsudgift. Når dette er tilfældet, træder reglerne om deponering i kraft. I forhold til de nuværende haller skal der dog ikke ske deponering, da der er tale om fortsættelse af tidligere (gamle) lejeaftaler, men hvis der anlægges en ny selvejende hal, skal Favrskov Kommune deponere beløb for skolernes eventuelle benyttelse. Arealtilskud Favrskovmodellen indeholder et arealtilskud på 25 kr. pr. kvadratmeter, som et generelt tilskud til hallernes drift. Arealtilskuddet skal dække hallernes øvrige arealer som gange, omklædning mv. samt hallernes øvrige træningslokaler. Høringssvar - arealtilskud Der er ikke specifikt modtaget høringssvar til Favrskovmodellens arealtilskud. Voldum Hallen støtter tilskuddet, og Hammel Idrætscenter støtter de grundlæggende principper i modellen. Hallerne har ingen forslag til forbedringer og justeringer i forhold til modellens arealtilskud. Arealtilskuddet, baseret på hallernes størrelse, indgår i Favrskovmodellen med henblik på at kompensere hallerne for de arealer, som ikke er selve hallen/hallerne som fx cafeområder, gange, omklædningsrum, mødelokaler mv., fordi hallerne også har løbende driftsudgifter hertil. 9

10 Som nævnt under høringssvarene vedr. haltilskuddet foreslår Teknik og Kultur, at arealtilskuddet erstattes af et timetilskud til de ekstra lokaler, som anvendes til foreningernes folkeoplysende aktiviteter. Det vurderes at give den bedst mulige udnyttelse af kapaciteten at give tilskud til foreningernes aktiviteter frem for et fast arealtilskud i forhold til, at hallerne samtidig skal have en fleksibel udnyttelse af lokalerne, når lokalerne ikke benyttes af foreningerne. Det anbefales, at lokalerne bliver omfattet af gebyrordningen. Generelt vurderes det, at tilskud baseret på aktiviteter bedst understøtter Favrskovmodellens principper om tilskud til foreningsaktiviteter i stedet for at understøtte arealer uden foreningsaktivitet. Hallerne kompenseres i øvrigt gennem det faste haltilskud, som udgør et generelt tilskud til hallens drift. Timetilskud Favrskovmodellen indeholder et timetilskud for foreningernes benyttelse af hallerne. I de selvejende haller svarer timetilskuddet til foreningernes lokaletilskud. Tilskuddet udbetales direkte til hallerne. Tilskuddet til hallerne er således aktivitetsbestemt og udbetales kun til hallerne for de timer, som foreningerne benytter hallerne. Ifølge modellen skal et eventuelt merforbrug til timetilskuddet reguleres i hallernes faste haltilskud det efterfølgende år. Dvs., såfremt en hal udvider aktiviteterne, og der samlet set sker en overskridelse af rammen til timetilskud, vil alle haller blive reduceret i det faste haltilskud det efterfølgende år. Høringssvar - timetilskud Voldum-Hallen og Tungelund Aktivitetscenter har afgivet høringssvar i forhold timetilskuddet. Voldum- Hallen giver udtryk for, at timetilskuddet kan give incitament til at skabe aktivitet. Tungelund Aktivitetscenter skriver i sit høringssvar, at udnyttelsesgraden er steget i hallen, og aktivitetsniveauet forsøges udvidet, men at hallen er begrænset af sit opland. Lilleåskolen giver udtryk for, at der mangler stillingtagen til, at haller i yderkantsområder har begrænset mulighed for aktivitetsudvidelse i forhold til den kollektive reduktion af de faste tilskud. Enkelte foreninger har afgivet høringssvar i forhold til timetilskuddet. Houlbjerg Laurbjerg IF vurderer, at ansvaret for Laurbjerghallens økonomiske eksistens lægges over på foreningen, og at dette er urimeligt i et mindre lokalsamfund. Hinnerupforeningerne angiver i deres høringssvar, at det er et forkert princip at øget aktivitetsniveau ud over rammen skal fordeles kollektivt over alle haller. En hals økonomiske ramme kan påvirkes negativt pga. andre hallers dispositioner. Foreningerne vurderer desuden, at modellen vil forfordele de selvejende haller, som allerede er økonomisk stærke og har gang i andre indtægtsgivende sideaktiviteter. Høringssvarenes forslag til forbedring og justeringer af timetilskuddet: Hammel Idrætscenter foreslår, at timetilskuddet følger med timerne til en ny hal/nybyggeri. Timetilskuddet skal følge idrætten, så foreningerne kan have timer i en ny hal. Lilleåskolen foreslår, at merforbrug reduceres på de haller, der har udvidet aktivitetsniveauet enten på det faste tilskud eller timetilskuddet. Den kollektive reduktion, som høringssvarene påpeger som problematisk, gør Teknik og Kultur opmærksom på i høringsmaterialet. Den kollektive reduktion i hallernes faste tilskud ved aktivitetsudvidelser kan være 10

11 med til at underminere nogle hallers eksistensgrundlag, fordi ikke alle haller og foreninger har samme muligheder for at udvide aktivitetsniveauet bl.a. pga. geografisk beliggenhed. Teknik og Kultur foreslår, at Favrskovmodellen justeres således, at merforbrug af timetilskudsbudgettet ikke reguleres i hallernes faste haltilskud, men at merforbrug i stedet reducerer timetilskudsprisen det efterfølgende år. Der indføres samtidig en minimumsgrænse på 1400 timer pr. hal, som er sikret Favrskovmodellens fastsatte timepris. Dette kan medvirke til, at de haller og foreninger med store muligheder for at udvide aktivitetsniveauet ikke udvider så meget, at haller med begrænsede muligheder for aktivitetsudvidelse risikerer at miste sit eksistensgrundlag. Baggrunden for, at Favrskovmodellen indeholder en reduktion i hallernes tilskud ved en udvidelse af aktivitetsniveauet er, at det skal sikres, at en aktivitetsudvidelse ikke medfører budgetoverskridelse for Favrskov Kommune. Teknik og Kultur ønsker, at hallerne udnyttes mest muligt, og der skabes mulighed for udvikling i hallerne. Det er således et dilemma, at Teknik og Kultur med Favrskovmodellens incitamenter tilskynder til udvidelse af aktiviteterne, samtidig med at den økonomiske ramme til halområdet skal overholdes, hvilket samtidig begrænser mulighederne for at udvide aktiviteterne. Høringssvar vedrørende indførelse af gebyrordning Favrskovmodellen indeholder indførelse af en gebyrordning for foreningernes benyttelse af hallerne, uanset om den enkelte forening benytter skolehaller, kommunale haller eller selvejende haller. I Favrskovmodellen er gebyret fastsat til 50 kr. pr. time. I praksis opkræves der gebyr på de kommunale haller og skolehaller, og foreningerne skal betale en egenbetaling i de selvejende haller svarende til gebyret i de kommunale haller. Hallerne skal som udgangspunkt selv opkræve gebyret hos foreningerne. Høringssvar - gebyrordning Både foreninger og haller har indsendt høringssvar i forhold til indførelse af en gebyrordning på 50 kr. pr. time. Hammel Idrætscenter og Voldum Hallen støtter indførelsen af gebyrordning, mens Ulstruphallerne er betænkelige ved det beløb, foreningen skal betale i gebyr, men har principielt forståelse for argumenterne for indførelse af gebyrordningen. Hallen foreslår derfor alternativt 25 kr. pr. time. Næsten alle foreningernes høringssvar udtrykker enten modstand mod en gebyrordning, bekymring for konsekvenserne af gebyrordningen, eller peger på at gebyret er for højt. Kun Hammel Idrætsforening og Nielstrup-Voldum IF tilslutter sig en gebyrordning. Begge nævner, at gebyret i Syddjurs er 60 kr. og 80 kr. i Randers. I høringssvarene gives der udtryk for, at en gebyrordning vil være for stor en økonomisk byrde og vil medføre kontingentstigninger. Foreningerne vil i stedet skulle bruge ressourcer på at skaffe penge frem for at udvikle aktiviteterne. Enkelte foreninger gør opmærksom på, at det kan blive for dyrt for nogle familier, hvis kontingenterne må sættes op. Hammel Tennisklub og Høst IF, som i dag anvender skolehaller, gør i deres høringssvar opmærksom på, at de kommer til at betale gebyr i haller, hvor de ikke modtager samme service som i andre haller, og at midlerne fra gebyrordningen ikke tilbageføres til hallen. Favrskov Idrætsamvirke gør opmærksom på samme problemstilling i sit høringssvar. 11

12 Hinnerupforeningerne mener ikke, at Favrskovmodellen viser, hvilke fordele foreningerne får, ved at der indføres en gebyrordning samtidig med, at det ikke er beskrevet, hvordan gebyrordningen skal udfoldes. Gebyrordningen kan blive en administrativ belastning for både haller og foreninger. Hinnnerupforeninger og Hadsten Sportsklub nævner i deres høringssvar, at gebyrordningen skal ses i relation til, at der samtidig sker budgetreduktioner på halområdet, og at modellen efterlader indtryk af, at foreningerne skal finansiere det økonomiske efterslæb på området. Høringssvarenes forslag til justering og ændringer af modellens gebyrordning Gebyret ændres til 25 kr. pr. time Et differentieret gebyr, fordi ikke alle timer i hallerne er lige eftertragtede Gebyret nedsættes i ydertimerne Mindre gebyr i weekender ved stævner Evt. en overgangsordning Formålet med, at Favrskovmodellen indeholder en gebyrordning er, at gebyret kan være med til at sikre den bedst mulige udnyttelse af halkapaciteten og sikre, at flest muligt benytter hallerne. Et gebyr er med til at skabe incitamenter og vil være adfærdsregulerende for foreningerne i forhold til at sikre den bedste udnyttelse af hallerne og undgå overbooking. Det er desuden en sidegevinst ved indførelsen af gebyrordningen, at den økonomiske ramme, som tilgår til hallerne udvides. Udvidelsen forventes udmøntet i bedre service for foreningerne og bedre muligheder for hallerne til at udvikle og forbedre hallerne og hallernes faciliteter til glæde for brugerne. Høringssvarene viser, at der blandt foreningerne er begrænset opbakning til at indføre en gebyrordning, som Favrskovmodellen lægger op til. Det vurderes, at gebyrets størrelse er passende i forhold til nabokommunernes gebyr og det medlemstilskud, Favrskov udbetaler til foreningerne sammenholdt med generelt lave kontingentsatser i nogle af foreningerne. Favrskovmodellen og modellens tilskudsparametre er i høj grad baseret på, at der indføres en gebyrordning. Teknik og Kultur foreslår, at gebyrordningen fastholdes for at sikre den nødvendige incitamentsstruktur til bedst mulig udnyttelse af faciliteterne, men på baggrund af høringsforslagene foreslår Teknik og Kultur, at gebyrordningen justeres. Følgende foreslås til en fremtidig gebyrordning: Gebyret i haller fastsættes til 50 kr. Gebyr for ydertimerne fastsættes til 25 kr. (ydertimer defineres som timerne kl og kl , svarende til at ca. 1/3 af timerne er ydertimer) Gebyret i skolehaller fastsættes til 25 kr., da servicen i skolehallerne er mindre. Der er ikke ydertimer i skolehaller, men alle timer fastsættes til 25 kr. Gebyret i halve haller fastsættes til 25 kr. Der er ikke ydertimer i halve haller Der indføres gebyr for foreningernes brug af hallernes ekstra lokaler. Gebyret fastsættes til 25 kr. Der er ikke ydertimer i ekstra lokaler. Gebyret foreslås fremskrevet første gang 1. januar 2014 på baggrund af KL s pris- og lønfremskrivningsprocenter. 12

13 Høringssvar vedrørende skolebenyttelse Ifølge Favrskovmodellen råder skolerne som udgangspunkt over hallerne i tidsrummet 8-15 af hensyn til skolernes fleksibilitet i forbindelse med skemalægningen. Inden for dette tidsrum og også indeholdt i skoletilskuddet, skal der være plads til SFO, daginstitutioner og dagpleje. Den øvrige tid frigives til hallernes disposition eller til foreningernes aktiviteter. Høringssvar Skolernes høringssvar udtrykker tilfredshed over, at skolerne fortsat kan råde over hallerne i tidsrummet Mange skoler gør opmærksom på, at de fortsat har brug for at kunne benytte hallerne til skolearrangementer, som ligger udover tidsrummet 8-15 til fx skolefester, afvikling af termins- og afgangsprøver mv. Skolerne støtter Favrskovmodellens intention om at udnytte hallerne bedst muligt, men nogle skoler gør opmærksom på, at de har brug for fleksibilitet i brugen af hallerne. Høringssvar vedrørende lukning af Voldum Skole Voldum Hallen, Voldum Skole, Nielstrup-Voldum IF og Voldumegnens Friskole har indsendt høringssvar i forhold til skolebenyttelse i Voldum Hallen i lyset af lukningen af Voldum Skole. Høringssvarene giver udtryk for, at man ønsker en afklaring af skoletilskuddet til Voldum Hallen, når Voldum Skole ændres til en friskole. Samtidig håber man, at der politisk vil være velvilje til at give et økonomisk fundament for friskolens brug af hallen og at bevare et godt idrætstilbud for skolen. Teknik og Kultur foreslår på baggrund af høringssvarene, at Favrskovmodellen præciseres således, at skolerne som i dag fortsat kan benytte hallerne til skolearrangementer, der ligger uden for tidsrummet kl efter nærmere aftale med hallerne. Lukning af Voldum Skole forventes at betyde, at Voldum Hallen mister skoletilskuddet, fordi Favrskov Kommune ikke længere benytter Voldum Hallen til skoleidræt. Det vil være op til en eventuel Friskole at indgå aftale med Voldum Hallen om brugen af hallen til skolens idrætsundervisning. Favrskov Kommune betaler ikke særskilt for friskolernes idrætsundervisning. Favrskovmodellen 2012 tilrettet i forlængelse af høringssvar Teknik og Kulturs anbefalinger på baggrund af høringssvarene er udmøntet i Favrskovmodellen Favrskovmodellen 2012 findes i rapportens bilagsdel sammen med beregninger af modellen. Favrskovmodellen 2012 forsøger at imødekomme en række af ønskerne fra haller og foreninger udtrykt i høringssvarene samt forsøger at indgå en række kompromisser og tilpasninger, der samlet set vurderes at udgøre det bedst mulige resultat for både haller og foreninger. Den endelige Favrskovmodel skal således udgøre den model, som eventuelle nye haller vil skulle modtage tilskud på baggrund af. Tilskudsmodellen er således med til at definere det driftsbudget, som Byrådet vil skulle afsætte til eventuelle nye haller, forudsat at halbyggeriet udgør en traditionel hal, som de øvrige haller i Favrskov Kommune. Teknik og Kultur foreslår, at Byrådet principielt tilkendegiver, at Teknik og Kultur skal arbejde hen mod, at driften af de kommunale haller på sigt omdannes til selvejende institutioner eller bortforpagtes. Teknik og Kultur skal således arbejde hen mod at forberede de kommunale haller til, at en selvejende institution kan 13

14 varetage driften. Denne principbeslutning har betydning for de afledte anlægsprojekter, som kan medvirke til, at en selvejende institution sikres et fornuftigt forretningsmæssigt grundlag for drift af hallen/hallerne. 3. Økonomiske aspekter ved indførelse af Favrskovmodel 2012 Dette afsnit beskriver den økonomiske ramme, betydningen af lukningen af Voldum Skole, eventuel etablering af et ejendomscenter og øvrige forhold, som har betydning for de kommunale haller, som blandt andet vedligeholdelsesplaner og opsætning af bi-målere til aflæsning af hallernes el, vand og varme. Afsnittet indeholder desuden en beskrivelse af de selvejende hallers låneforhold. Hallernes lån udgør et væsentligt usikkerhedselement i Favrskovmodellen, og mulighederne for at låneoptimere og konsekvenserne heraf er derfor vurderet. Desuden præsenteres 2 muligheder for håndtering af de selvejende hallers lån inden for rammerne af Favrskovmodellen. Den økonomiske ramme til halområdet Dette afsnit indeholder en beskrivelse af elementer, som har direkte eller indirekte relation til harmoniseringen herunder nedlæggelsen af Voldum Skole, eventuel etablering af fælles ejendomscenter og andre forhold vedrørende de kommunale haller, som har relation til harmoniseringen. Afsnittet beskriver desuden i korte træk, hvordan den økonomiske ramme til halområdet er fastsat og de forudsætninger og afgrænsninger, der er foretaget i den forbindelse. Indførelse af Favrskovmodel 2012 forudsætter, at der er overførselsadgang mellem budgetårene. Favrskovmodel 2012 bygger på, at et merforbrug et år skal finansieres af den økonomiske ramme det efterfølgende år. På samme måde skal et mindre forbrug overføres til det efterfølgende budgetår. Lukning af Voldum Skole Lukning af Voldum Skole har betydning for harmoniseringsprojektet, da Voldum Hallen i dag kompenseres for skolens brug af hallen gennem Favrskov Kommunes driftsaftale med hallen. I beregningerne af Favrskovmodellens skoletilskud er Voldum Hallen indgået på lige fod med de øvrige haller. Hallen vil dog ikke længere modtage skoletilskud fra Favrskov Kommune fra 2013, og i Favrskovmodellen 2012 er Voldum Hallen derfor ikke tildelt et skoletilskud. Lukningen af Vellev Skole har ingen indflydelse på harmoniseringen af halområdet, da skolen benytter egen gymnastiksal i stedet for haller. Som følge af skolelukningen er driftsaftalen opsagt pr. 1. januar 2013, og hallen vil derfor modtage det fulde tilskud i 2012, selvom Favrskov Kommune ikke benytter hallen til skolebrug fra skolestart i august Det vil være op til Voldumegnens Friskole at indgå aftale med Voldum Hallen om skolens brug af hallen. De økonomiske konsekvenser for Voldum Hallen pga. skolens ændrede status kendes ikke på nuværende tidspunkt. I dag er størrelsen af betalingen for skolens benyttelse af hallen ikke defineret i driftsaftalen, men driftsaftalen dækker både skolen og foreningernes brug af hallen. Provenuet fra skolelukningen anslås at udgøre kr. som betaling for skolens benyttelse af hallen. Provenuet beholdes på halområdet, således at den samlede ramme til halområdet bevares på samme niveau, selvom om Voldum Skole lukkes. Provenuet er estimeret ud fra, at skoletilskuddet udgør ¼ af hallens tilskud svarende til den beregning, som det samlede skoletilskud udgør af den samlede ramme til halområdet. 14

15 Eventuel etablering af én samlet ejendomsenhed i Favrskov Kommune Teknik og Kultur har på baggrund af Byrådsbeslutning 22. november 2011 påbegyndt en analyse af den samlede ejendomsadministration i Favrskov Kommune. Ejendomsadministrationen, herunder budgetansvaret, er i dag forvaltningsopdelt og decentralt styret med undtagelse af den udvendige vedligeholdelsesopgave. Analysen skal munde ud i et forslag til omlægning af den samlede ejendomsadministration, der skal sikre en central styring og decentral og ubureaukratisk udførelse af ejendomsdriften. Samtidig skal omlægningen sigte på bedre muligheder for at prioritere på tværs af hele ejendomsområdet ved gennemsigtighed omkring driftsudgifter, m 2 -forbrug og vedligeholdelsesniveau på de enkelte bygninger. Analysen og forslagene til en model for den fremtidige ejendomsadministration forventes politisk behandlet i Byrådet medio I det omfang ændringen medfører, at budgetstyring og ansvar samles ét sted, vil ændringen få betydning for de kommunale hallers økonomiske ramme, idet alle driftsrelaterede forhold (indvendig og udvendig vedligehold) forventes varetaget centralt. Såfremt ejendomscenteret etableres, skal der ske justeringer af budgettet til de kommunale haller, som afspejler den ændrede økonomiske forudsætning. Såfremt de kommunale haller ændres til selvejende institutioner eller bortforpagtes, vil der desuden skulle tages højde for etableringen af ejendomscenteret. Det skal afklares, hvordan beløb til afsat klimaskærm (udvendig vedligehold) skal håndteres. Vedligeholdelsesplaner for de kommunale haller Teknik og Kultur har påbegyndt arbejdet med at udarbejde vedligeholdelsesplaner for både den indvendige og udvendige vedligeholdelse af de kommunale haller. For hver enkelt hal udarbejdes der en plan for de kommende års vedligeholdelsesopgaver med prisoverslag for opgaverne. Vedligeholdelsesplanerne kan fungere som redskab til styring af vedligeholdelsen både for de kommunale haller og en evt. selvejende institution. En selvejende institution vil kunne få overblik over, hvilke forpligtigelser den vil påtage sig fremover. Forbrugsudgifter til de kommunale haller I dag er udgifterne til el, vand og varme i de kommunale haller i flere tilfælde placeret på skolerne. Udgifterne er placeret som angivet i tabellen. El Vand Varme Hadstenhallen Kultur & Fritid Kultur & Fritid Kultur & Fritid Østervangshallen Kultur & Fritid Børn og Skole Børn og Skole Præstemarkhallen Børn og Skole Børn og Skole Børn og Skole Rønbæk Idrætscenter Kultur & Fritid Kultur & Fritid Kultur & Fritid Haldum-Hinneruphallen Børn og Skole Børn og Skole Børn og Skole I den oprindelige Favrskovmodel er der ikke taget højde for, at hallerne har forskelligt udgiftsniveau, fordi skolerne også dækker udgifter, der vedrører halområdet. Nogle af de kommunale haller ville således have haft en fordel i forhold til de selvejende haller, som selv skal finansiere alle udgifter til el, vand og varme. Teknik og Kultur tager hurtigst muligt initiativ til, at der opsættes bi-målere, således hallernes forbrug kan aflæses, og der derved kan omplaceres budget mellem skoleområdet og hallerne svarende til det faktiske udgiftsniveau. Opsætning af bi-målere foreslås finansieret af anlægsbeløb afsat til forbedring og udvikling af haller. 15

16 For at tage højde for denne ændring i beregningerne af Favrskovmodellen 2012 er budgettet til de kommunale haller teknisk forhøjet med kr. Dette beløb udgør den anslåede værdi af udgifterne til el, vand og varme. Den samlede økonomiske ramme er i beregningerne således forhøjet med kr. Østervangshallens, Præstemarkhallens og Haldum-Hinneruphallens budget ved uændret tilskudsmodel er derfor forhøjet med henholdsvis kr., kr. og kr. i forhold til det budget, der er angivet i den oprindelige Favrskovmodel. Beløbet til Østervangshallen er kun forhøjet med kr., da el-udgifter i forvejen indgår i rammen. De kommunale hallers decentraliseringsaftale De kommunale haller er omfattet af én decentraliseringsaftale og har derfor et samlet budget til rådighed, som den ledende halinspektør kan disponere mellem hallerne. I præsentationerne af hallernes tilskud på baggrund af Favrskovmodellen indgår de enkelte kommunale hallers nuværende budgetter som en skønsmæssig vurdering på baggrund af regnskab Der er derfor ikke sikkerhed for fuldstændig korrekt fordeling mellem de kommunale hallers budget indbyrdes, ligesom der kan forekomme variation over årene. Kun den samlede ramme er helt fastsat. Fremover vil de kommunale haller fortsat være omfattet af én decentraliseringsaftale, og dermed vil beløbene, som fremgår af de præsenterede modeller, fortsat kunne disponeres anderledes på tværs af hallerne. Der gøres desuden opmærksom på, at beløb afsat til Rønbæk Idrætscenter, kan henføres til beløbet afsat i budgettet, og ikke afspejler det faktiske eller forventede forbrug. Det skønnes, at budgetbeløbet er for højt i forhold til det forventede udgiftsniveau på baggrund af den forventede synergieffekt ved samdrift med den eksisterende hal og de energioptimeringer, der er gennemført i begge haller i forbindelse med byggeri af hal nr. 2. Beregning af den samlede økonomiske ramme til Favrskovmodellen I beregningerne af den oprindelige Favrskovmodel er den samlede økonomiske ramme til harmonisering af halområdet opgjort til ca. 12,4 mio. kr. netto. Det bemærkes, at den samlede økonomiske ramme i dag udgør ca. 12,3 mio. kr. netto på grund af budgetreduktioner som følge af indkøbsbesparelser og energiforbedringstiltag i de kommunale haller, som reducerer den samlede økonomiske ramme til halområdet. Dette er der taget højde for i beregningerne af Favrskovmodellen Der skal lægges den tekniske forhøjelse på kr. til el, vand og varme jf. ovenstående. Den samlede ramme til halområdet udgør herefter ca. 12,8 mio. kr. Budgetrammen afspejler det udgiftsniveau, Favrskov Kommune havde i 2010 til de kommunale og selvejende haller dog i 2012 prisniveau. Svømmehaller indgår ikke i Favrskovmodellen, men harmoniseres særskilt. Udgifterne til svømmehaller er derfor trukket ud af beregningsgrundlaget for den samlede økonomiske ramme. Budgetrammen fremkommer som udgangspunkt på baggrund af budgettal for 2012, men i de tilfælde, hvor det har været nødvendigt at beregne en fordeling af budgettet, er regnskabstal fra 2010 anvendt som fordelingsnøgle. I den økonomiske ramme er indregnet udmøntning af de tidligere besluttede budgetreduktioner: kr. (Budget ) til lokaletilskud og rammereduktion på idrætsområdet på kr. (Budget ) 16

17 I budgetrammen på ca.12,4 mio. kr. indgår desuden beløb fra henholdsvis politikområderne 601 (Fritidsfaciliteter), 602 (Folkeoplysning) og 301 (Folkeskoler og fritidstilbud). Nedenstående tabeller viser de beløb, der indgår i budgetrammen opdelt i politikområder. Politikområdet 601 Fritidsfaciliteter Budget 2012 Kommunale Haller (inkl. ny Rønbækhal) kr. Ulstrup Hallen, drifts- og skolebenyttelsestilskud kr. Tungelund Aktivitetscenter, drifts- og skolebenyttelsestilskud kr. Laurbjerg Hallen, driftstilskud kr. - reduktion i ramme til drift af idræts- og svømmehaller kr. I alt kr. Af rammereduktionen på idrætsområdet er tørhallernes andel beregnet til kr. på baggrund af udgiftsniveauet mellem tørhaller og svømmehaller. Det resterende beløb skal derfor udmøntes på svømmehallerne. Politikområde 602 Folkeoplysning Lokaletilskud timekøb i selvejende haller Lokaletilskud til foreningers timekøb i selvejende haller Lokaletilskud iht. aftaler omklædningsrum Lokaletilskud iht. Aftaler driftsaftale Voldum Hallen Reduktion lokaletilskud selvejende haller I alt Budget kr kr kr kr kr kr. Af lokaletilskudsreduktionen er de selvejende hallers andel beregnet til kr. på baggrund af udgiftsniveauet mellem de selvejende haller og svømmehallerne. Det resterende beløb skal derfor udmøntes på svømmehallerne. Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud Skoleområdets leje i tørhaller Laurbjerghallen skolebenyttelse I alt Budget kr kr kr. Skoleområdet har anvendt kr. til skolernes idrætsundervisning i hallerne fremskrevet til 2012 niveau. Derudover er der særskilt under politikområde 301 øremærket et beløb til benyttelse af Laurbjerghallen. Beløbet er i budget 2012 på kr. Dette beløb indgår ligeledes i budgetrammen. De selvejende hallers låneforhold Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de selvejende hallers låneforhold. Flere elementer fremgår desuden af notat: Harmonisering af halområdet i Favrskov Kommune, som indgik i det tidligere udsendte høringsmateriale. Hallernes lån udgør et væsentligt usikkerhedselement i Favrskovmodellen og derfor er hallernes låneforhold pr vurderet af Job og Økonomi. Afsnittet indeholder Job og Økonomis vurderinger af mulighederne for låneoptimering og konsekvenserne heraf. 17

18 Tungelund Aktivitetscenter og Voldum Hallen har siden harmoniseringsprojektets start foretaget låneændringer, og Byrådet skal tage stilling til, i hvilket omfang lånene skal indgå i den fremtidige Favrskovmodel. Derudover skal Byrådet tage stilling til Hammel Idrætscenters lån til etablering af svømmehallen, som besluttet i forbindelse med igangsættelse af halharmoniseringsprojektet. Teknik og Kulturs anbefalinger i forhold til hallernes låneforhold fremgår af afsnittet. Desuden skal Byrådet tage stilling til hvorvidt Hammel Idrætscenters aktiviteter i Thorsvej 2 skal indgå i Favrskovmodellen. Favrskovmodellen - tilskud til låneydelser Favrskovmodellen angiver, at de selvejende haller får fuld refusion til de renter og afdrag til faste langfristede lån, der er godkendt af Favrskov Kommune pr. 31. december Der ydes tilskud til renter, bidrag og afdrag, men ikke til morarenter og andre omkostninger ved for sen betaling. Nye lån / låneomlægninger er ikke automatisk omfattet af Favrskovmodellen, men Byrådet skal i hvert enkelt tilfælde, aktivt tage beslutning om, hvorvidt lån skal indgå i Favrskovmodellen. Baggrunden for dette er at nye lån vil kunne udhule de øvrige hallers tilskud. Herudover skal Favrskov Kommune i henhold til lånebekendtgørelsens bestemmelser vurdere, hvorvidt de enkelte selvejende hallers lånoptagelse kan henføres til kommunens økonomi. Kan de selvejende hallers lånoptagelse henføres til kommunens økonomi medfører det, at lånoptagelsen skal indeholdes i kommunens låneramme. Kommunernes lånemuligheder er af nationaløkonomiske hensyn begrænsede og i forhold til hallernes område har kommunerne kun låneadgang til energibesparende investeringer. Optages der lån til et formål som kommunen ikke har automatisk låneadgang til, medfører det, at kommunen skal deponere et beløb, der svarer til låneoptagelsen. Denne bestemmelse i lånebekendtgørelsen, som er et led i begrænsningen af den kommunale låntagning, er begrundet i, at kommunerne ikke skal kunne omgå lånereglerne ved aftale med selvejende institutioner og lignende om, at disse i et økonomisk samarbejde med kommunen lånefinansierer anlægsudgifter, som kommunen ellers må antages, at ville have afholdt. Hvorvidt hallernes lånoptagelse skal henregnes til kommunernes låntagning beror på en samlet vurdering af kommunens tilskud, økonomiske forpligtelser og hallernes økonomiske afhængighed. Dette foreslås håndteret ved, at de selvejende haller indsender forslag til udvidelser og øvrige anlægsprojekter én gang årligt i forbindelse med budgettet. Forslagene indgår på den måde på lige fod i budgetprocessen og kan indgå i Byrådets samlede prioritering. Det bliver således Byrådet, der tager beslutning om, hvorvidt der skal ske budgetudvidelser til nybyggerier og nye lån i både de kommunale og selvejende haller. 18

19 Nedenstående tabel viser hallernes restgæld pr Selvejende hal Kreditor Restgæld pr Hammel Idrætscenter* Nykredit (hal B) Favrskov Kommune (hal C) Sparekassen Østjylland (hal C) Hammel Idrætscenter i alt Tungelund Aktivitetscenter Banklån Laurbjerghallen Langå Bank Voldum Hallen LR Realkredit F LR Realkredit F DGI Sparekassen Kronjylland Voldum Hallen i alt Ulstruphallerne Kommunekredit I alt *Eksklusiv lån i Hammel svømmehal Hallerne har valgt forskellige låneløsninger, idet der er tale om både banklån, realkreditlån og kommunale lån, og udgifterne til låneydelser varierer fra år til år, da renterne og afdrag ikke er faste. Samtidig er der ligeledes stor variation i lånenes løbetid. Hammel Idrætscenters lån til hal C i Sparekassen er optaget som en kassekredit, der i praksis fungerer som afdragsordning svarende til et langfristet lån. Kassekreditten indgår derfor i beregningerne, selvom kassekreditter som udgangspunkt ikke indgår som tilskudsberettigede ydelser i Favrskovmodellen. Kassekreditter, som kan henføres til driften, indgår ikke modellen. Kassekreditten er i de første beregninger af Favrskovmodellen indgået med renteudgifterne, men i beregningerne af Favrskovmodellen 2012 indgår kassekreditten også med de reelle afdrag, hvilket medfører, at udgifterne til låneydelser stiger i forhold til de første beregninger af Favrskovmodellen. De årlige udgifter til hallernes låneydelser skal tages forlods af den økonomiske ramme på 12,3 mio. kr. afsat til halområdet. Dvs. udgifterne til låneydelser kan udgøre både en større og mindre del af den samlede økonomiske ramme. Ændringer i en hals låneydelser får dermed betydning for de øvrige hallers tilskud. Hallernes lån udgør altså et væsentligt usikkerhedselement i Favrskovmodellen. Teknik og Kultur har undersøgt, til hvilke formål hallerne har optaget lånene med henblik på at vurdere, om alle lån indgået før bør indgå i tilskudsmodellen. Det har vist sig, at de fleste lån er optaget i forbindelse med anlæg, udvidelser og forbedringer af hallerne, men enkelte lån er optaget for at dække et underskud og dermed sikre den fortsatte drift af hallen. Teknik og Kultur vurderer, at alle hallernes lån, indgået før , skal indgå i tilskudsmodellen uanset til hvilket formål, hallerne har optaget lånene. Det vurderes ud fra en helhedsbetragtning og i harmoniseringsøjemed, at der nu med overgangen til Favrskovmodellen er mulighed for trække en streg i sandet og sikre hallerne ens tilskudsvilkår fremadrettet. 19

20 Ændrede lånevilkår og ejendomshandler, hvor Byrådet skal træffe beslutning Siden Byrådet godkendte Favrskovmodellen som udgangspunkt for det videre arbejde med harmonisering af halområdet, er der gennemført nye ejendomshandler og lån, som udfordrer Favrskovmodellen i forhold til den usikkerhed for hallernes økonomi, som udgifterne til låneydelser udgør. Byrådet skal således træffe beslutning om de ændrede forhold. Hammel Idrætscenters køb af Thorsvej 2 Hammel Idrætscenter har erhvervet ejendommen Thorsvej 2 fra Favrskov Kommune. Ejendommen er sammenbygget med Hammel Idrætscenter, Thorsvej 4-6. I forbindelse med salget er der indgået aftale om, at muligheden for tilskud til aktiviteter i ejendommen først afklares i forbindelse med halharmoniseringen, og at ejendommen Thorsvej 2 ikke er omfattet af de nuværende regler for tilskud til selvejende haller og kun bliver omfattet som følge af en eksplicit beslutning herom i Byrådet. Teknik og Kultur anbefaler, at Thorsvej 2 fortsat ikke skal være omfattet af Favrskov Kommunes tilskud til selvejende haller. Hammel Idrætscenter har erhvervet ejendommen med henblik på at drive motionscenter på kommercielle vilkår. Aktiviteterne i lokalerne vil derfor ikke være omfattet de regler, hvorefter Favrskov Kommune yder tilskud til idrætsaktiviteter. Den tilrettede Favrskovmodel i forlængelse af høringssvarene indeholder ikke tilskud til arealer, og dermed falder lokalerne på Thorsvej 2 uden for Favrskovmodellens tilskudsparametre. Tungelund Aktivitetscenter omlægning af lån Tungelund Aktivitetscenter har gennemført en ombygning af centeret med etablering af et motionsrum. Motionsrummet udlejes til Thorsø Tungelund Idrætsforening, som anvender rummet til motionscenteraktiviteter. Tungelund Aktivitetscenter har i forbindelse med finansiering af ombygningen omlagt eksisterende lån og optaget banklån. Det nye samlede lån er på 2 mio. kr. Tungelund Aktivitetscenters oprindelige lån indgår som udgangspunkt i Favrskovmodellens beregninger med låneydelserne baseret på restgælden pr , dvs. før omlægningen. Byrådet skal tage stilling til, om det nye banklån skal indgå i Favrskovmodellen som tilskudsberettiget lån. Teknik og Kultur peger på følgende muligheder for Tungelund Aktivitetscenters låneforhold: 1. Det gamle lån pr indgår i tilskudsmodellen med et fast beløb i det gamle låns løbetid. Det betyder, at hallen ikke får dækket alle udgifter til deres låneydelser 2. Hele det nye lån indgår i tilskudsmodellen. Dette medfører, at de årlige udgifter til lån vil stige, og dermed reduceres tilskuddene for de øvrige haller 3. Hverken det nye eller det gamle lån indgår i tilskudsmodellen, da det gamle lån ikke eksisterer længere. Teknik og Kultur anbefaler mulighed 1. Det betyder, at Tungelund Aktivitetscenter vil få dækket dele af deres låneydelser, og dermed ikke kompenseres for låneomlægningen. Det vil således påhvile Tungelund Aktivitetscenter selv at sikre driften af hallen med de højere låneudgifter. Lån til Hammel Svømmehal Hammel Idrætscenter har i forbindelse med opførelsen af svømmehallen lånt 6 mio. kr. rente- og afdragsfrit i 20 år af Favrskov Kommune - en aftale indgået i den tidligere Hammel Kommune og oprindeligt tænkt som et tilskud til opførelsen af svømmehallen. Svømmehallen er ikke omfattet af den i gangværende harmoniseringsproces, men Byrådet besluttede 25. maj 2010 at forlænge den eksisterende låneaftale med Hammel 20

Notat. Inden for modellen kan følgende ændringer overvejes:

Notat. Inden for modellen kan følgende ændringer overvejes: Notat 1. Opsamling: Forslag til ændringer i haltilskudsmodellen Notatet har gennemgået en række emner, der knytter an til haltilskudsmodellens udformning og hvordan den har virket i perioden fra 2010 til

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Fritids- og Kulturudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. maj 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 15:00-18:10 Eskild Andersen, Formand (A) Gitte Krogh (V) Runa Christensen (V) Marianne Jensen

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Vedr. sag nr. 155 på Kommunalbestyrelsens møde d. 11. august 2015. Notat til Kommunalbestyrelsen vedr. justeringer af haltilskudsmodel i forbindelse

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne Pkt. Gældende aftale: Forslag fra ny aftale: Bemærkninger til forslagene: Tekst med sort: Bemærkninger til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 3.

Læs mere

Driftsaftale mellem den selvejende institution xxx og Frederikshavn Kommune

Driftsaftale mellem den selvejende institution xxx og Frederikshavn Kommune Driftsaftale mellem den selvejende institution xxx og Frederikshavn Kommune Gældende fra Indhold 1. Formål 2. Generelle bestemmelser 3. Drift og vedligehold 4. Adgang til idrætsfaciliteterne 5. Budget

Læs mere

Driftstilskud til lokaler

Driftstilskud til lokaler Driftstilskud til lokaler Retningslinjer for driftstilskud til lokaler til folkeoplysende aktiviteter for børn og unge under 25 år Godkendt af Folkeoplysningsudvalget i Hillerød den 12. januar 2012 og

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Fritids- og Kulturudvalget Beslutningsprotokol Dato: 18. december 2008 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 15:00-18:15 Eskild Andersen, Formand (A) Gitte Krogh (V) Runa Christensen (V) Marianne

Læs mere

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 Bilag 2:Likviditetsopretning udvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 1. Ingen arrangementer på Fredtoften i 2015 Der er i budget 2015 afsat 0,3 mio. kr. til arrangementer på Fredtoften.

Læs mere

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Faxe Hallerne

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Faxe Hallerne Driftsaftale mellem Faxe Kommune og den selvejende institution Faxe Hallerne FH juli 2013 Side 1 af 7 Aftalens indhold 1 Parterne 2 Aftalen og bilag 3 Formål 4 Bygninger/lokaler mv. 5 Tildeling og fordeling

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

BILAG 1. Forskellige scenarier for ejerforhold af skolens bygninger.

BILAG 1. Forskellige scenarier for ejerforhold af skolens bygninger. BILAG 1. Forskellige scenarier for ejerforhold af skolens bygninger. INDLEDNING Dette dokument beskriver mulige scenarier for ejerforhold for skolebygningerne i Skibbild-Nøvling. Scenarierne skal ses i

Læs mere

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Administrative fællesskaber lokalt Der foretages en budgetreduktion på 4,8 mio. kr. årligt. Administrative fællesskaber

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Haslev-Hallerne

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Haslev-Hallerne Driftsaftale mellem Faxe Kommune og den selvejende institution Haslev-Hallerne HH juli 2013 Side 1 af 7 Aftalens indhold 1 Parterne 2 Aftalen og bilag 3 Formål 4 Bygninger/lokaler mv. 5 Tildeling og fordeling

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Danmarks Idræts-Forbund gør det nemmere for dig Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet denne vejledning for at gøre det nemmere for de lokale idrætsforeninger at

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Skive-ordningen respekterer foreningernes forankring i de lokale miljøer, med respekt for foreningernes forskelligheder.

Skive-ordningen respekterer foreningernes forankring i de lokale miljøer, med respekt for foreningernes forskelligheder. Skiveordningen 2007 Formål 1. Skive-ordningens formål er i henhold til Lov om støtte til folkeoplysning at yde tilskud til foreninger, herunder idrætsforeninger, børne- og ungdomsorganisationer og andre,

Læs mere

Referat fra mødet i Folkeoplysningsrådet. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Folkeoplysningsrådet. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Folkeoplysningsrådet (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 4. marts 2015 Mødested: Mødelokale 620 Gothersgade 20, 7000 Fredericia Mødetidspunkt: Kl. 17:00-19:00 Medlemmer:

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune Initialer: bhh Sag: 306-2012-16511 Dok.: 306-2012-286990 Oprettet: 28. november 2012 Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Baggrund Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN GENTOFTE KOMMUNE Børn, Unge og Fritid Fritid RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN Vedtaget i Underudvalget vedr. Aktiviteter

Læs mere

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED KULTUR OG FRITID RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED GODKENDT I BYRÅDET DEN 27. NOVEMBER 2012 1 BAGGRUND Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens 6 en årlig beløbsramme

Læs mere

Kommunegaranti til Vejlby Risskov Hallerne

Kommunegaranti til Vejlby Risskov Hallerne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Kultur og Borgerservice Dato 12. august 2015 Kommunegaranti til Vejlby Risskov Hallerne Vejlby Risskov Hallerne ønsker at omlægge lån for at finansiere

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Økonomioversigt Ændringer i forhold til BF 2015-18 Mio. kr. BF 15 BF0 16 BF0 17 BF0 18

Økonomioversigt Ændringer i forhold til BF 2015-18 Mio. kr. BF 15 BF0 16 BF0 17 BF0 18 Notat Tekniske ændringer til budgetforslag 2015-18 Indledning Dette notat beskriver en række tekniske ændringer i forhold til det budgetforslag, som blev sendt i høring 3. september 2014. Nedenstående

Læs mere

Handlingsplan for Ryslinge Hallerne

Handlingsplan for Ryslinge Hallerne Handlingsplan for Ryslinge Hallerne Indledning Den selvejende institution Ryslinge Hallerne består af tre haller i Kværndrup, Ryslinge og Gislev. Institutionens højeste myndighed er generalforsamlingen,

Læs mere

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019 Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3 Helsingør Tlf. 49282927 Mob. 25312927 pwb11@helsingor.dk Dato 14.8.215 Sagsbeh. pwb11 for lån, renter og balanceforskydninger

Læs mere

Frivilligt Folkeoplysende Foreningsarbejde

Frivilligt Folkeoplysende Foreningsarbejde Regler for tilskud til Frivilligt Folkeoplysende Foreningsarbejde i Nordfyns Kommune INDHOLD: Hvem kan få tilskud... 3 Kursustilskud... 4 Medlemstilskud... 7 Fifty-Fifty-puljen... 9 Tilskud til lokaler

Læs mere

Favrskov Kommune 23. september 2014. Aftale om budget 2015-18

Favrskov Kommune 23. september 2014. Aftale om budget 2015-18 Favrskov Kommune 23. september 2014 Aftale om budget 2015-18 1 1. Indledning Der er 23. september 2014 indgået aftale om Favrskov Kommunes budget for 2015-18. Aftalen er indgået af et enigt Byråd - Socialdemokraterne,

Læs mere

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 2 2 PULJER... 2 3 NY SÆRLIG GRUNDTILDELING TIL KOMMUNALE UDENOMSAREALER... 3 4 NY PULJE TIL BASISLEDERUDDANNELSE FOR NYE

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 13 TIRSDAG DEN 7. OKTOBER 2008, KL. 17.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Folkeoplysningsudvalget 7. oktober 2008 Side: 2 Fraværende: Kurt

Læs mere

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse REGNSKAB 2008 Bevillingsområde 80.84. Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Resultater Årets samlede resultat

Læs mere

Økonomiudvalget Budgetbemærkninger til budget 2014-2017

Økonomiudvalget Budgetbemærkninger til budget 2014-2017 Budgetbemærkninger til budget 2014-2017 # "!" #!!"#!!#!"! " #"! " Renter -20.572 0-20.572-20.127 0-20.127-19.664 0-19.664-19.184 0-19.184 07224 22 Renter af likvide aktiver -8.600 0-8.600-8.600 0-8.600-8.600

Læs mere

3. RAPPORTENS PRÆMISSER... 4 5. BORGERINDDRAGELSE... 13 ANLÆGS- OG DRIFTSFORMER VED BYGGERI AF IDRÆTSHAL... 15

3. RAPPORTENS PRÆMISSER... 4 5. BORGERINDDRAGELSE... 13 ANLÆGS- OG DRIFTSFORMER VED BYGGERI AF IDRÆTSHAL... 15 Undersøgelse af halkapaciteten i Hadsten og Hinnerup Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. RESUMÉ... 3 3. RAPPORTENS PRÆMISSER... 4 ARBEJDSPROCES... 4 SAMARBEJDSPARTNERE... 4 DEFINITIONER... 4 VALG

Læs mere

Vejledning for revisor

Vejledning for revisor Århus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice Vestergade 55, 2. Postboks 619, 8100 Århus C Tel 8940 4857 og 8940 4867 epost sport-fritid@aarhus.dk www.aarhuskommune.dk 02 / 2009 Vejledning for revisor

Læs mere

Forud for borgmesterens deltagelse i mødet bedes medlemmerne overveje følgende spørgsmål:

Forud for borgmesterens deltagelse i mødet bedes medlemmerne overveje følgende spørgsmål: Referat af mødet i Udvalget for Kultur og Fritid den 3. januar 2012 kl. 15:00 i Mariager Rådhus, Fjordgade 5, Mariager - Mødelokale 4 Jens Riise Dalgaard deltog fra kl. 15.40 og pkt. 2. Mødet sluttede

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Notat. Kunstgræsbanen i Glamsbjerg

Notat. Kunstgræsbanen i Glamsbjerg Notat Til: KFU Kopi til: Fra: Peter Nielsen Kunstgræsbanen i Glamsbjerg 1. Indledning Drøftelsen af pkt. 562 og 563 på Kultur- og Fritidsudvalgets møde d. 4. marts 2013, gav anledning til en række spørgsmål.

Læs mere

Økonomiudvalget REFERAT

Økonomiudvalget REFERAT REFERAT Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 14-02-2007 Mødested: 101 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Afbud: Fraværende: Gunnar Nielsen ankom kl. 16.06 efter behandlingen af pkt. 26

Læs mere

DEN SELVEJENDE INSTITUTION EBELTOFT ÆLDREBOLIGER. 2 Lovliggørelse af institutionens formelle retsgrundlag

DEN SELVEJENDE INSTITUTION EBELTOFT ÆLDREBOLIGER. 2 Lovliggørelse af institutionens formelle retsgrundlag 1 Indledning DEN SELVEJENDE INSTITUTION EBELTOFT ÆLDREBOLIGER Dette notat er udarbejdet til brug for bestyrelsens behandling af institutionens lovgivningsmæssige grundlag samt genopretning af økonomien

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2008 HVT 08 Byrdefordeling vedrørende renter og afdrag på HUR-lånet Indstilling: Direktionen indstiller, at Renteudgifter på HUR-lånet finansieres

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Omstilling og effektivisering

Omstilling og effektivisering Nr. 8 Omstilling og effektivisering Område: Indsatsområde: Plan og kultur Strukturtilpasning Emne: Besparelse på halmodellens puljemidler/rådighedsbeløb kun i 2014 Aftaleholder: Christian Tønnesen Fagudvalg:

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Page 1 of 10 Referat Børne- og Kulturudvalget Ordinært møde Dato Tid Sted NB. 23. juni 2004 16:00 mødelokale 2 Fraværende Til stede Indholdsfortegnelse 1. Opgørelse dagplejen Åben sag 2. Dagplejehus i

Læs mere

Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget

Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget Nr. Kultur, fritids- og landdistriktsudvalget 2015 2016-> (1.000 kr.) Politikområde 4: Kultur-, fritid- og landdistrikter 4.1 Reduktion af lokaletilskud 1.000

Læs mere

Nyt skoleudbygningsprogram

Nyt skoleudbygningsprogram Til Byrådet Fra MBU Dato 14. august 2015 Nyt skoleudbygningsprogram Notatet omhandler Børn og Unges forslag til nyt Skoleudbygningsprogram til erstatning af det tidligere Lokaleprogram. 1. Resume Det nuværende

Læs mere

Brønderslev Ordningen Idrætssamvirket

Brønderslev Ordningen Idrætssamvirket Brønderslev Ordningen Idrætssamvirket 1 Formål: Brønderslev Ordningens formål er at yde hjælp til selvhjælp for de i kommunen hjemmehørende og i samvirket optagne foreninger, der ud fra sine aktiviteter

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget REFERAT Folkeoplysningsudvalget Mødedato: Tirsdag den 23-09-2008 Mødested: Haderslev Idrætscenter, Stadionvej 5, 6100 Haderslev Starttidspunkt: Kl. 19:00 Sluttidspunkt: Kl. 20:30 Afbud: Bent Steenberg

Læs mere

Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms.

Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms. Forudsætninger til foreløbigt langtidsbudget januar 2015 Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms.

Læs mere

Retningslinjer for anvisning af kommunale lokaler

Retningslinjer for anvisning af kommunale lokaler Retningslinjer for anvisning af kommunale lokaler 1. Hvem kan låne kommunens lokaler? Foreninger i Sønderborg Kommune samt enhver af kommunens borgere, der ønsker at tage initiativ til et arrangement med

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Velkommen som forening i Gentofte Kommune

Velkommen som forening i Gentofte Kommune Velkommen som forening i Gentofte Kommune Hermed en vejledning af at starte en forening i Gentofte Kommune Start af forening For at kunne få tilskud til sine foreningsaktiviteter eller få stillet kommunale

Læs mere

Låneomlægning for Vejlby Risskov Hallerne

Låneomlægning for Vejlby Risskov Hallerne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Kultur og Borgerservice Dato 2. september 2014 Låneomlægning for Vejlby Risskov Hallerne Vejlby Risskov Hallerne ønsker at omlægge lån for at lave fire

Læs mere

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs

Læs mere

Workshop - Hvordan klarer vi de kommunale ansøgninger om tilskud og lokaler?

Workshop - Hvordan klarer vi de kommunale ansøgninger om tilskud og lokaler? Workshop - Hvordan klarer vi de kommunale ansøgninger om tilskud og lokaler? Program 1. Præsentationsrunde og forventninger til workshoppen 2. Ansøgning om Aktivitetstimetilskud 3. Ansøgning om Lokaletilskud

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. R-101 Effektivisering på alle fagområder Politikområde Tværgående I forbindelse med Byrådets vedtagelse af budgetprocessen foreslog administrationen, at der som noget nyt udarbejdes et forslag om en

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 23 TORSDAG DEN 18. SEPTEMBER 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 18. september 2008 Side:

Læs mere

Budgetudvikling, tildeling og økonomistyring Politikområde 5 - Dagtilbud og læring

Budgetudvikling, tildeling og økonomistyring Politikområde 5 - Dagtilbud og læring Budgetudvikling, tildeling og økonomistyring Politikområde 5 - Dagtilbud og læring Indledning Overskriften Politikområde 5 er Holbæk Kommunes betegnelse for den del af den kommunale virksomhed, som omfatter

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

Driftbudget for Landsbyhuset i Gyrstinge 2011

Driftbudget for Landsbyhuset i Gyrstinge 2011 Driftbudget for Landsbyhuset i Gyrstinge 2011 Indhold Side 1 Forside Side 2 Prisliste Side 3 Indledning, budget grundlag Side 4 Driftbudget Side 5 Hal leje Side 6 Halfordeling 1. & 2. kvartal Side 7 Halfordeling

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget Referat Folkeoplysningsudvalget kl. 17:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune Folkeoplysningsudvalget Punkter på åbent møde: 37. Bemærkninger til referat fra sidste møde...1 38. Nyt fra formanden...2 39. Nyt

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C.

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. Ansøger (forening/navn) Ubberud Hallen i samarbejde med Ubberud Idrætsforening Cvr. nr. 26157705

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Indstilling. Jydsk Væddeløbsbane kommunegaranti i forbindelse med lån til genopbygningsudgifter. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Jydsk Væddeløbsbane kommunegaranti i forbindelse med lån til genopbygningsudgifter. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 24. marts 2010n Jydsk Væddeløbsbane kommunegaranti i forbindelse med lån til genopbygningsudgifter 1. Resume Århus Kommune har siden

Læs mere

Sammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet.

Sammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet. 8.maj 2007. Sammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet. Dagpasningsgruppen har på sit møde den 9.maj sammenfattet høringssvarene. Der er indkommet høringssvar fra 25

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget Referat Folkeoplysningsudvalget Folkeoplysningsudvalget Dato 27. januar 2015 Tid 15:00 Sted ML 0.28 NB. Fraværende Børge Jensen Stedfortræder Medlemmer Steen Jensen (Frederikshavn Ungdoms Fællesråd) -

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 18:45 REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2012-2015 - opfølgning på budgetseminar, udmelding af rammer m.v. 533 Underskriftsside

Læs mere

Aftale om Budget 2015

Aftale om Budget 2015 Aftale om Budget 2015 Indgået den 30. september 2014 mellem følgende partier i Vejen Byråd: Venstre, Danmarks Liberale Parti Socialdemokratiet Det Konservative Folkeparti Dansk Folkeparti SF Socialistisk

Læs mere

BUDGET 2012 TILLÆG TIL BUDGETKATALOG

BUDGET 2012 TILLÆG TIL BUDGETKATALOG BUDGET 2012 TILLÆG TIL BUDGETKATALOG Den 5. september 2011 Syddjurs Kommune Oversigt over budgetkatalog 2012 - tillæg 5. september 2011 Udvalg Forslag Tekst Type 2012 2013 2014 Tekniske korrektioner I

Læs mere

Bilag 7 Teknisk gennemgang af ny model for tildeling af bevilling på rengøring og det tekniske område på skoler og bydækkende enheder

Bilag 7 Teknisk gennemgang af ny model for tildeling af bevilling på rengøring og det tekniske område på skoler og bydækkende enheder KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Budget og regnskab Bilag 7 Teknisk gennemgang af ny model for tildeling af bevilling på rengøring og det tekniske område på skoler og bydækkende enheder

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 15 TORSDAG DEN 24. JANUAR 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 24. januar 2008 Side: 2 Fraværende:

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Page 1 of 11 Referat Børne- og Kulturudvalget Ordinært møde Dato Tid Sted 10. marts 2004 16:00 mødelokale 2 NB. Fraværende Til stede Flemming Sten Indholdsfortegnelse 1. Overførsler fra år 2003 til 2004-budgettet

Læs mere

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018 Notat Haderslev Kommune Økonomi og Udbud Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13. maj 2014 Sagsident: 14/14080 Lb.nr. 97953 Sagsbehandler: Jytte

Læs mere

UDKAST Fjordcentret. Drifts- og samarbejdsaftale

UDKAST Fjordcentret. Drifts- og samarbejdsaftale UDKAST Fjordcentret Kultur- og udviklingsafdelingen Journalnr.:08-24633 Drifts- og samarbejdsaftale 1. Samarbejdets parter. Som led i samarbejdet mellem: Foreningen Naturcenter Randers Fjord (i det følgende

Læs mere

DGI s forslag til organisering af haller i Stevns Kommune.

DGI s forslag til organisering af haller i Stevns Kommune. DGI s forslag til organisering af haller i Stevns Kommune. BAGGRUND På dialogmødet den 12. marts 2012 omkring den fremtidige organisering af sportshaller i Stevns Kommune fremlagde Per Nedergaard fra DGI

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Informationsmøde for foreningsledere. 5. februar 2014

Bornholms Regionskommune. Informationsmøde for foreningsledere. 5. februar 2014 Bornholms Regionskommune Informationsmøde for foreningsledere 5. februar 2014 (Husk revisorerne i 2014) Foreningsåret 1. april Ansøgning medlemstilskud 2014 1. april Regnskab lokaletilskud 2013 1. april

Læs mere

Referater: Tilskud og økonomi. for dialogmødet om Idrætsstrategi, 2. februar 2015. Behold nuværende tilskudsmodel.

Referater: Tilskud og økonomi. for dialogmødet om Idrætsstrategi, 2. februar 2015. Behold nuværende tilskudsmodel. Referater: Tilskud og økonomi for dialogmødet om Idrætsstrategi, 2. februar 2015 Ordstyrer Johannes Nilsson Referent: Vivian Højegaard, Forslag/ide/input fremført af Jørgen Christoffersen, Svaneke Stikord/beskrivelse:

Læs mere

Skolen i Ryparken er en specialskole med tilhørende special-kkfo målrettet elever med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse.

Skolen i Ryparken er en specialskole med tilhørende special-kkfo målrettet elever med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT BUDGET 2015 Skolen i Ryparken Baggrund Skolen i Ryparken anbefales flyttet til Frederiksgård Skole. Indhold Det fremgår af overførelsessagen

Læs mere

Aftale mellem. DGI ##### og DDS ##### om fusion

Aftale mellem. DGI ##### og DDS ##### om fusion Aftale mellem DGI ##### og DDS ##### om fusion Bestyrelserne i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger ##### og DDS ##### er enige om at fusionere de to landsdelsforeninger med virkning fra den 1. januar

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Brønderslev Kommune. Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Fritids- og Kulturudvalget Beslutningsprotokol Dato: 20. december 2007 Lokale: Hjallerup Idrætscenter Tidspunkt: kl. 15.00 - kl. 17.30 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/97

Læs mere

Udkast til. Drifts- og samarbejdsaftale

Udkast til. Drifts- og samarbejdsaftale Djursland for fuld Damp Udkast til Drifts- og samarbejdsaftale Kulturafdelingen Journalnr.:08-24631 1. Samarbejdets parter. Som led i samarbejdet mellem: Foreningen Djursland for fuld Damp, Allingåbro

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET PRINCIPPER FOR TILSKUD TIL FRIVILLIGE FORENINGER

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET PRINCIPPER FOR TILSKUD TIL FRIVILLIGE FORENINGER FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET PRINCIPPER FOR TILSKUD TIL FRIVILLIGE FORENINGER Medlemstilskud Der afsættes hvert år en pulje til medlemstilskud til børn og unge 0-24 år. Folkeoplysningsudvalget fastsætter hvert

Læs mere

Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015

Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015 Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015 1. Folkeoplysningsloven. Disse regler fastsættes efter lov om Folkeoplysning. 2. Undervisningens formål. Formålet

Læs mere

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 6. oktober 2014. Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 6. oktober 2014. Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00 Referat Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00 Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale 4 Deltagere:, Hans Vacker, Allan Petersen, Torsten Sonne Petersen, Hans Henrik Rolskov Fraværende: Bemærkninger: Program Kl.

Læs mere

Budgetønsker på baggrund af Folkeoplysningsudvalget seminar maj 2011

Budgetønsker på baggrund af Folkeoplysningsudvalget seminar maj 2011 Budgetønsker på baggrund af Folkeoplysningsudvalget seminar maj 2011 Følgende budgetønsker sendes videre til KFU: 1. Weekendåbent på flere skoler... 2 2. Elektronisk adgangskontrol på skoler mv... 3 Indførelse

Læs mere

Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3

Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3 Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3 Deltagere: Lise-Lotte Tilsted, Finn Olsen, Svend Rosager, Jeppe Ottosen, Masoum Moradi, Curt Sørensen,

Læs mere

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15 22-06-2015 Indtastningsdato 09-04-2015 Korrektionsnr 6 Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15. Reduceret med 2.500.000 kr. i 2015 2018.

Læs mere

Assens Kommune gælden og dens betydning

Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune Økonomi Juli 2013 1 Indledning Denne rapport omhandler Assens Kommunes gæld fra kommunesammenlægningen til i dag. Herudover indgår den nuværende afviklingsprofil

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Reviderede. retningslinier for. tilskud til foreninger. i henhold til. Folkeoplysningsloven

Reviderede. retningslinier for. tilskud til foreninger. i henhold til. Folkeoplysningsloven Reviderede retningslinier for tilskud til foreninger i henhold til Folkeoplysningsloven 2008 1 Godkendelse af folkeoplysende foreninger...3 1.1 Der ydes tilskud til...3 1.2 Der ydes ikke tilskud til...3

Læs mere