NYT OM MILJØ & UDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYT OM MILJØ & UDVIKLING"

Transkript

1 92 GRUPPENS NYHEDSBREV NYT OM MILJØ & UDVIKLING April 2009 Nr gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 21 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppen arbejder for fremme af en bæredygtig udvikling i verden Michel GUNTHER / WWF-Canon Indhold På vej mod København... 2 Nye skurke melder sig på banen i klimaforhandlingerne... 2 Klimatilpasning stadig langt til en aftale 3 Et skridt mod en retfærdig klimaaftale... 4 Skibsfart skal levere CO2-reduktioner og finansiering... 5 G20 hjælper ikke de fattigste... 5 IMF igen igen... 6 Skattely frem i lyset?... 7 Afrika Kommissionen: ny vin på gamle flasker?... 8 Mens vi venter på Grøn Vækst... 8 Nye toner om bæredygtig udvikling fra Undervisningsministeriet... 9 Ny investeringsmulighed i u-lande klima-ngoer til København den maj Arrangementer

2 På vej mod København Af klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) Det netop overståede FN-forhandlingsmøde i Bonn, hvor alle verdens lande var samlet, viser, at vi er på den rigtige vej mod København og en ny klimaaftale, der mindsker udledningen af drivhusgasser. Forhandlingsmødet var første gang, at vi så den nye amerikanske administration i aktion og sikken en lettelse. Udenrigsminister Clinton s særlige klimarådgiver Todd Stern slog ved åbningen af mødet fast, en ny aftale skal give svaret på den klimaudfordring, videnskaben har kortlagt, og USA har et stort ansvar. Endelig gjorde han det klart, at USA ser København som det sted, hvor en aftale skal på plads. Kina spiller konstruktivt med i samspil med amerikanerne. [ ] en ny aftale skal give svaret på den klimaudfordring, videnskaben har kortlagt, og USA har et stort ansvar. Der blev nået egentlige fremskridt på en række forhandlingsområder. Blandt andet blev der givet grønt lys til, at der kan fremlægges en egentlig forhandlingstekst inden næste møde. Desuden så vi for første gang substansdrøftelser om byggestenene i Bali Action Plan. Forhandlingerne om reduktioner for i- og u-lande var ikke længere præget af tidligere tiders skyttegravskrig, og der er dermed lagt en god grund for forhandlingerne, som fortsætter i juni. De seneste fremskrivninger viser, at Danmark på nuværende tidspunkt er godt på vej til at nå vores egne Kyoto-mål. Dermed fejer Danmark for egen dør i forhold til de kommende forhandlinger. Forhandlingsmødet var første gang, at vi så den nye amerikanske administration i aktion og sikken en lettelse. Der er selvfølgelig stadig punkter, hvor landene endnu ikke er nået til enighed. Derfor vil processen i det amerikanske Major Economies Forum (MEF) og i processen i G8 også skulle give en række indspark til FN-processen i forhold til f.eks. finansiering og reduktionsmål. Fra dansk side var det et afgørende resultat af mødet i Bonn, at landene blev enige om at mødes to ekstra gange i 2009 for på den måde at sikre tilstrækkelig tid til, at en aftale kan falde på plads i København. Forhandlingskalendere er således nu endelig aftalt og næste gang parterne mødes i juni er det således med egentlig forhandlingstekst på bordet. Nye skurke melder sig på banen i klimaforhandlingerne Af John Nordbo, leder af klimaprogrammet i WWF Verdensnaturfonden Efter otte års destruktiv amerikansk klimapolitik, føltes det som en befrielse at opleve USA vende stærkt tilbage til forhandlingsbordet på FN s klimaforhandlingsmøde i Bonn lige før påske. Den nye amerikanske regering virker aktivt optaget af at skrue en international klimaaftale sammen, der reelt kommer til at virke. 2

3 USA er altså ved at tage ansvar. Desværre er der andre lande, som forsøger at bruge amerikanernes tilbagevenden til forhandlingerne til at undgå at tage ansvar. Australien, New Zealand og Rusland gjorde sig uheldigt bemærkede på klimamødet i Bonn, men Japan og Canada var i særklasse de værste. USA er altså ved at tage ansvar. Desværre er der andre lande, som forsøger at bruge amerikanernes tilbagevenden til forhandlingerne til at undgå at tage ansvar. Japan og Canada gav udtryk for, at de ikke længere følte sig forpligtede af Kyotoprotokollen. De mente, at tavlen skulle vaskes ren. Eftersom ingen forventede, at USA skulle leve op til det mål om at reducere udledningerne af drivhusgasser, som Clinton-regeringen accepterede i Kyoto, så var der heller ikke grund til at hænge sig i, om andre lande levede op til deres forpligtelser. De to lande forventede derfor, at nye mål for de rige lande skulle tage udgangspunkt i den aktuelle situation. Det vil ikke overraskende give Japan og Canada en stor fordel, idet de har ladet stå til og ikke reelt søgt at leve op til målene fra Kyotoprotokollen, som de i modsætning til USA begge har ratificeret. Japan og Canada påtog sig i Kyoto at reducere deres udledning af drivhusgasser med 6 %, men de har i stedet øget deres udslip med henholdsvis 5 og 25 % ift. basisåret Japan og Canada gav udtryk for, at de ikke længere følte sig forpligtede af Kyoto-protokollen. Herover for stod udviklingslandene og EU fast på, at naturligvis skal de rige landes nye reduktionsmål for tiden efter 2012 bygge videre på de forpligtelser, de havde i Kyotoprotokollens første periode. De nye skurke stod dog fast, så der vil blive forhandlet videre om dette spørgsmål på de kommende møder. Det var lige før, man kunne sige, at EU udviste lederskab i forhandlingerne. Men det er desværre ikke tilfældet. Som vi ofte har peget på i dette nyhedsbrev, er EU s egne forslag til reduktionsmål reelt for lave, hvis verden skal have en god chance for at holde den globale temperaturstigning under den smertegrænse på 2 graders Celcius, som EU selv har fastsat. Klimatilpasning stadig langt til en aftale Af Poul Erik Lauridsen, Climate Change Advocacy Coordinator, CARE International Klimatilpasning skal hjælpe de mest sårbare befolkningsgrupper og lande med at tilpasse sig de klimaændringer, som vi allerede er vidner til, og som forventes kraftigt forværret i fremtiden. Selv med ambitiøse og snarlige reduktioner i udledningen af drivhusgasser er behovet for at investere i klimatilpasning presserende og stigende. For landene i koalitionen af små og lavtliggende øer, AOSIS, er det ramme alvor, fordi de risikerer at forsvinde, hvis vandstanden i havet stiger. Vi forhandler vores overlevelse, som deres talsmand sagde ved åbningen af klimaforhandlingerne i Bonn her i starten af april. Flere og flere af de fattigste udviklingslande støtter nu AOSISlandenes krav om, at en ny klimaaftale skal stile efter at holde den globale temperaturstigning så langt som muligt under 1,5 Celsius. Og derfor, skal de rige lande reducere deres udledning af drivhusgasser med mindst 45 % i Dette krav er væsent- 3

4 ligt højere end de mål, som de rige lande taler om. De rige lande inkl. EU og USA er fortsat nølende, så en ambitiøs aftale på tilpasning er desværre stadig langt væk. Ved klimamødet i Bonn var der fælles fodslag mellem landene i G77, AOSIS og de fattigste udviklingslande. Disse lande er enige om, at det er dem, der betaler prisen for klimaforandringerne, mens de rige lande bærer et historisk ansvar for klimaforandringerne og derfor bør betale regningen. De står stærkt på kravet om, at der skal nye, additionelle og forudsigelige beløb til at finansiere klimatilpasning på globalt plan. For [ ] koalitionen af små og lavtliggende øer, AOSIS, er det ramme alvor: [ ] Vi forhandler vores overlevelse. De rige lande inkl. EU og USA er fortsat nølende, så en ambitiøs aftale på tilpasning er desværre stadig langt væk. Der skal nu kæmpes for større fremskridt på området ved næste klimamøde i Bonn i juni. Et skridt mod en retfærdig klimaaftale Af Mattias Söderberg, leder af økumenisk klimasekretariat, Folkekirkens Nødhjælp Retfærdighed er et vigtigt begreb i klimaforhandlingerne. For EU er det således et af tre principper i forbindelse med en ny finansieringsmekanisme, mens det f.eks. for Mexico betyder, at alle lande skal være med og betale til en fælles fond. På linje med Mexico, og inspireret af de så kaldte Greenhouse Development Rights (GDR), lancerede Sydafrika et nyt koncept på klimamødet i Bonn i starten af april. Byrdefordelingen for landenes nedbringelse af CO2-udslip skal ske efter, hvad Sydafrikanerne kalder Responsability and Capacity Development index (RCD). Ved at regne på et lands historiske udslip og dets nuværende kapacitet giver RCD-indekset landets andel af den globale drivhusgasreduktion. [ ] nedbringelse af CO2-udslip skal ske efter, hvad Sydafrikanerne kalder Responsability and Capacity Development index (RCD) Lige som med GDR trækker man de fattigste mennesker ud af udregningen. De, som lever under et bestemt økonomisk udviklingsniveau, tæller ikke med. Det gør, at mange af de fattigste lande ikke skal være med til at nedsætte deres drivhusgasudslip. De har således ret til udvikling, selv om det medfører et øget drivhusgasudslip i det pågældende land. Med RCD-indekset skal de større og rigere ulande dog være med og betale. Dette er noget nyt, og også kontroversielt. Det er dog sydafrikanernes forslag, at dette først skal ske i en senere aftaleperiode, således at de rige lande, som har det største historiske ansvar for klimaproblemet, først kan vise, at de vil overholde deres forpligtelser. Det er smart af sydafrikanerne at lancere deres koncept lige nu. Diskussionen om byrdefordeling er svær og tolkningen af begrebet retfærdighed endnu sværere. Ved et seminar i Bonn blev den svenske chefforhandler spurgt om betydning af retfærdighed. Det kunne han ikke svare på. Heldigvis kan han nu få et bud fra Sydafrika. 4

5 Skibsfart skal levere CO2- reduktioner og finansiering Af Søren Dyck-Madsen, Energi- og klimapolitisk medarbejder i Det Økologiske Råd Ifølge Kyoto-protokollen er international luft- og skibsfart undtaget fra de rige landes forpligtelser til at reducere drivhusgasudslippet. I stedet opfordres der i Kyotoprotokollen til, at de internationale organisationer for luftfart (ICAO) og skibsfart (IMO) sikrer disse reduktioner. Det er bare ikke sket, og i betragtning af klimatruslen, må det ændres. Danmark har lige sendt et forslag til IMO, den Internationale Maritime Organisation. Forslaget går ud på at etablere en ny konvention under IMO og indebærer, at skibe, som anløber havne i de rige lande, skal betale afgift af brændstoffet. Afgiften skal bruges til forskning i energieffektivisering af nye skibe, til køb af klimakreditter for at kompensere for skibsfartens udledning og til finansiering af tilpasning til klimaforandringerne i de fattigste lande. Men der er også nogle problemer, som skal løses i det danske forslag. Forslaget udnytter f.eks. ikke muligheden for, at det gennem en klimaaftale i København sikres, at IMO faktisk får taget de nødvendige beslutninger. [ ] IMO skal sikre, at der sker reduktioner i skibsfartens udledninger fra 2013 samtidigt med næste periode af Kyoto-protokollen NGO-netværket Climate Action Network har derfor udarbejdet en lang række spørgsmål til det danske forslag og arbejder på en aftaletekst til klimatopmødet i København, der sikrer, at IMO efter så mange år endelig får vedtaget en brugbar aftale. Centrale krav er blandt andet, at IMO skal sikre, at der sker reduktioner i skibsfartens udledninger fra 2013 samtidigt med næste periode af Kyoto-protokollen - og at IMO sikrer, at afgiften er høj nok til at give et tilstrækkeligt stort milliardbeløb til den klimatilpasning i udviklingslandene, som i udstrakt grad mangler finansiering fra de rige lande. G20 hjælper ikke de fattigste Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver, Folkekirkens Nødhjælp Regeringslederne kaldte selv G20 topmødet i London i starten af april for historisk og begyndelsen til en ny verdensorden. Kina, Brasilien og Indiens officielle indlemmelse i verdens rigeste og mest magtfulde klub er bestemt et markant vendepunkt i den globale magtbalance. Men verdens fattigste lande står forsat udenfor indflydelse, og selvom G20- topmødet anerkendte, at verdens fattigste rammes hårdest af den finansielle krise, er det alligevel mindre end fem procent af topmødets finansielle hjælpepakke, som går til de mindst udviklede lande. Samtidig vil en betydelig del af hjælpepakken bestå af lån, som naturligvis skal betales tilbage. De fleste vurderer derfor, at G20-topmødet langtfra har leveret de nødvendige ressourcer for at redde verdens fattigste lande ud af finanskrisen. I en ny analyse om finanskrisens konsekvenser viser Folkekirkens Nødhjælp, at 5

6 konsekvenserne for verdens fattigste er langt mere omfattende og vidtrækkende end først antaget. Finanskrisen må efterhånden sammenlignes med en finansiel tsunami, som raser henover lande og kontinenter [ ] Finanskrisen må efterhånden sammenlignes med en finansiel tsunami, som raser henover lande og kontinenter og fjerner virksomheder, jobs, indtægter og levebrød for millioner af mennesker. Ifølge Verdensbankens seneste analyser betyder finanskrisen i værste fald et tab for verdens fattigste lande på hele 700 milliarder dollars, svarende til omkring seks års international udviklingsbistand fra de rige lande. Konsekvenserne rammer forskelligt på tværs af landegrænser og kontinenter, men det er igen de fattigste og mest sårbare, som rammes hårdest, idet de i forvejen befinder sig under eller i nærheden af fattigdomsgrænsen og derfor er ekstremt udsatte overfor selv de mindste udsving. [ ] mindre end fem procent af topmødets finansielle hjælpepakke [ ] går til de mindst udviklede lande. Nogle lande i Afrika har kun valutareserver svarende til en uges import og er dermed fuldstændig afhængige af hjælp udefra for at kunne importere medicin og andre livsnødvendigheder til deres befolkning. Andre lande er ikke længere i stand til at udbetale lønninger til de offentlige ansatte. Læs hele analysen på IMF igen igen Af Henrik Bang Andersen, Afrika Kontakt Den mest konkrete beslutning fra G20- topmødet i starten af april var at stille $750 milliarder til rådighed under den Internationale Valutafond (IMF). Det var samtidig den dårligste beslutning. IMF-midlerne skal hjælpe de mange lande, hvis økonomier i dag styrtdykker mod afgrunden. Det på trods af, at IMF i årtier har været højborgen for den økonomiske model, som nu er brudt sammen. [ ] IMFs berygtede 'one-size-fits-all' strukturtilpasningsprogrammer har betydet mere fattigdom og ulighed i ulande verden over. Udover at Valutafonden har støttet diktaturer, der var venligsindet overfor vestlige virksomheder, har IMFs berygtede 'onesize-fits-all' strukturtilpasningsprogrammer betydet mere fattigdom og ulighed i ulande verden over. 6 En række asiatiske lande vil formentlig hellere gå bankerot end at søge hjælp hos Valutafonden. Som man vil huske betød IMFs håndtering af Den Asiatiske Krise i , at krisen blev endnu dybere. På nær få undtagelser er der ikke noget, der tyder på, at IMF har ændret praksis. En undersøgelse fra Third World Network (marts 2009) over de seneste ni IMF lån viser, at Valutafonden fortsat stiller skrappe lånebetingelser om udmarvende spareprogrammer, nul finansielt underskud og høje rentesatser hvilket er nøjagtig det modsatte af de genopretningspakker, som G20- landene hver især har lanceret hjemme. På nær få undtagelser er der ikke noget, der tyder på, at IMF har ændret praksis. Senest er Island og en række østeuropæiske lande blevet pålagt IMFs lånebetingelser. De offentlige spareprogrammer rammer først og fremmest lønmodtagere, udgifter til

7 sociale ydelser og overførselsindkomster. Samtidig kvæler de høje rentesatser virksomheder med stor gæld. At G20 stiller så mange midler til rådighed under IMF, uden at gøre radikalt op med valutafondens praksis, er uforståeligt. Skattely frem i lyset? Af Lars Koch, politik- og demokratimedarbejder, IBIS Bankhemmelighedens tid er forbi proklamerer G20-landene i deres kommuniké fra London mødet 2. april. Beslutningerne fra G20-mødet ligner et vigtigt første skridt, men der skal tages yderligere skridt for at bremse skattelyenes rolle som skjul for de milliarder multinationale selskaber unddrager skat for i udviklingslandene. [ ] der skal tages yderligere skridt for at bremse skattelyenes rolle som skjul for de milliarder multinationale selskaber unddrager skat for i udviklingslandene. Diskussionen om skattelys rolle i det internationale finansielle system fyldte meget op mod G20-mødet. Det er i skrivende stund ikke klart, præcis hvordan G20 vil tackle skattelyene. G20-landene har valgt at følge OECD s strategi med at sortliste skattely, der ikke samarbejder. Men hovedfokus er begrænset til at skattelyene kun skal afgive oplysninger om personers og nok også firmaers indestående i banker, hvis et andet land har en begrundet forespørgsel. Det er altså ikke den mere vidtgående automatiske udveksling af oplysninger, som Tax Justice Network og andre NGOer har efterlyst. Og det gør det vanskeligere for udviklingslandene med relativt svage skattemyndigheder at afkræve skattelyene informationer. IMFs kvotasystem betyder desuden, at knap halvdelen af de $250 milliarder, der udstedes i 'Special Drawing Rights' går til de syv rigeste økonomier. G20 forpligtede sig ganske vist til at reformere den udemokratiske stemmefordeling 'en stemme pr. dollar'. Men hvis nogen skal have mere magt, betyder det jo, at andre skal give afkald på magt er EU og USA virkelig villige til det? Flere NGO-netværk udtrykker bekymring for, at de tiltag G20 lægger op til primært vil ramme mindre og svage skattely uden for G20-landenes egen kreds. Der var kun fire lande på den første version af sortlisten fra OECD, nemlig Uruguay, Filippinerne, Malaysia og Costa Rica, mens de mere kendte og vigtigere skattely under europæisk flag som City of London, Schweiz, Holland, Luxemburg og mange flere ikke bliver nævnt. Flere NGO-netværk udtrykker bekymring for, at de tiltag G20 lægger op til primært vil ramme mindre og svage skattely uden for G20-landenes egen kreds. Mest bekymrende er det, at G20 ikke foreslår tiltag rettet mod at stoppe kapitalflugten fra udviklingslandene til skattely. Det ville blandt andet kræve, at de internationale regnskabsregler for multinationale selskaber bliver ændret, så selskaberne skal aflægge regnskab land for land. Dette ville give mulighed for, at se hvor værdierne bliver produceret og beskatte dem i udviklingslandene. Det vil kræve en tæt opfølgning at sikre, at den relativt skarpe retorik fra G20-mødet bliver omsat i praksis, ikke mindst en praksis der også tilgodeser udviklingslandenes interesser. 7

8 Afrika Kommissionen: ny vin på gamle flasker? Af Kirsten Hjørnholm Sørensen, politikmedarbejder i Mellemfolkeligt Samvirke Afrika Kommissionen er nu tæt på at komme med sine endelige konklusioner først i maj. MS og andre organisationer har kigget nærmere på de fem initiativområder foreslået af Kommissionen. De handler om at øge afrikanske virksomheders konkurrenceevne på det globale marked, stille kapital til rådighed for små og mellemstore virksomheder, støtte unge iværksættere, støtte lærlinge- og tekniske uddannelser og forskning i landbrugssektoren samt udvikling af bæredygtig energi. Det fornyede fokus på Afrika hilses velkommen, men MS understreger, at de hidtidige erfaringer fra dansk erhvervs- og privatsektorbistand skal inddrages. MS understreger, at de hidtidige erfaringer fra dansk erhvervs- og privatsektorbistand skal inddrages. Erfaringerne fra de sidste 30 års privat- og erhvervssektorprogrammer er nemlig langt fra positive. Fra evalueringen af Danidas privatsektorprogram i Ghana lød det, at betydningen af programmet for samfundet som helhed var stort set ikke-eksisterende. Fra evalueringen af privatsektorprogrammet i Mozambique lød det, at programmet slet ikke var relevant i en mozambiansk sammenhæng, idet privatsektorens barrierer ikke blev adresseret. Endvidere var det uklart, hvordan programmet skulle kunne reducere fattigdom gennem økonomisk vækst, da dette formål slet ikke var tænkt ind i programmets design og aktiviteter. Med andre ord har dansk privatsektorbistand skabt økonomisk vækst for de direkte involverede virksomheder, men ingen generel samfundsmæssig vækst - og fattigdomsorienteringen har været totalt tilsidesat. Erfaringerne fra de sidste 30 års privatog erhvervssektorprogrammer er nemlig langt fra positive. Anbefalingen fra MS og andre lyder, at der skal fokuseres på at forbedre rammebetingelserne for erhvervslivet frem for direkte støtte til erhvervslivet; at fattigdomsorienteringen skal bibeholdes, og at den skal tænkes specifikt ind i alle initiativområder særligt med fokus på landbrug, kvinder og unge. Desuden må Danmark ikke flytte bistandsressourcer væk fra de sociale sektorer, som er helt nødvendige for at opnå 2015-målene, og Danmarks politik som angår internationale handelsaftaler, landbrugsstøtteordninger og handelshindringer for udviklingslandenes varer bør revurderes. Mens vi venter på Grøn Vækst Af Leif Bach Jørgensen, landbrugsfaglig medarbejder i Det Økologiske Råd Dansk Landbrugs plan Ægte Grøn Vækst går klart i den rigtige retning, men løsningerne er helt utilstrækkelige. Dansk Landbrug erkender i planen, at landbruget har en forpligtigelse til selv at pege på løsninger til at sikre det danske vandmiljø, være med til at løse klimaproblemerne, medvirke til naturgenopretning og udvikle den økologiske produktion. Det er nye toner. 8

9 Det Økologiske Råd hilser landbrugets nye tilgang velkommen og bifalder ikke mindst, at Dansk Landbrug langt hen ad vejen har samme tilgang som Det Økologiske Råds plan Et bæredygtigt landbrug i Dansk Landbrug og Det Økologiske Råd er bl.a. enige om, at en plan på området skal dække målsætninger for både vandmiljø, klima og natur. Synergier herimellem udnyttes f.eks. ved udtagning af jord på miljøfølsomme arealer. Økologisk drift skal fremmes, og den nødvendige pleje af naturområder skal sikres. Dansk Landbrugs virkemidler er alt for svage i omfang. Hos Dansk Landbrug er de enige i, at frivillige aftaler ikke sikrer den nødvendige effekt, men Dansk Landbrugs virkemidler er alt for svage i omfang. Også regeringen har bebudet en sammentænkning af vand-, natur- og klimaplaner i den ventede Grøn Vækst plan. Men spørgsmålet er, om den nye grønne profil er mere end ord, og om regeringen - modsat Dansk Landbrug og modsat regeringens egen indsats i Vandmiljøplan III - erkender omfanget af den nødvendige indsats? Og dernæst om de er parate til at overføre de nødvendige midler fra den direkte landbrugsstøtte til miljøstøtte under landdistriktsmidlerne? Men spørgsmålet er, [ ] om regeringen [ ] erkender omfanget af den nødvendige indsats. Det Økologiske Råd mener, at den europæiske landbrugspolitik skal bevæge sig længere hen imod en landbrugsstøtte, der gives for tilvejebringelse af offentlige goder. I Det Økologiske Råds plan overføres 20 % til miljøstøtte, og der er behov for yderligere godt 700 mio. kr. per år i national medfinansiering. Det er på niveau med Danmarks udgifter på området hidtil og en overkommelig pris for en plan, som vil have en markant effekt på klima, natur og vandmiljø. Se mere på Nye toner om bæredygtig udvikling fra Undervisningsministeriet Af Lars Myrthu-Nielsen, Øko-net Der er nu, noget forsinket, endeligt kommet en dansk strategi for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU). Om end den på mange punkter er uambitiøs - og hverken indeholder en implementerings- eller en finansieringsplan - så er der nu en strategi. Undervisningsministeriet viser større interesse for området end tidligere. Bl.a. ved lanceringen af strategien d. 4. marts, hvor Undervisningsminister Bertel Haarder sammen med Øko-net og kunstneren Jens Galschiøt, rejste en 15 meter høj balanceaktskulptur Grubleren på Christiansborg Slotsplads for at markere strategien og uddannelse for bæredygtig udvikling. Der skal den stå de næste 10 måneder og koble uddannelse for bæredygtig udvikling sammen med klimatopmødet i slutningen af Undervisningsministeren møder dog stadig kritik for sin indsats. Undervisningsministeren møder dog stadig kritik for sin indsats. Ida Auken fra SF anklagede, efter lanceringen af strategien, regeringen for at være bagud og uambitiøs når det drejer sig som om at gennemføre 9

10 uddannelse for bæredygtig uddannelse i det danske uddannelsessystem. Svaret fra Bertel Haarder var: Nej, for vi er ude på præcis det tidspunkt, hvor der er en folkelig forståelse for, at det er nødvendigt. Vi smeder, mens jernet er varmt, og jernet var ikke varmt for tre-fire år siden. Det er det nu. Man må nu håbe, at den danske regering vil [ ] styrke den nationale danske indsats omkring uddannelse for bæredygtig udvikling. Desværre afspejler dette svar ikke det, der er nødvendigt omkring uddannelse for bæredygtig udvikling; nemlig at indsatsen skal ske for at skabe den nødvendige forståelse i befolkningen, og ikke når denne folkelige forståelse allerede er til stede. På UNESCO s World Conference on Education for Sustainable Development i Bonn i Tyskland i starten af april, var Danmark repræsenteret af en departementschef, der til anledningen var udnævnt til viceundervisningsminister. I alt deltog 150 nationer på konferencen, der bl.a. resulterede i Bonn Deklarationen. Man må nu håbe, at den danske regering vil bruge den nationale strategi, de internationale processer og klimatopmødet i København i år til at styrke den nationale danske indsats omkring uddannelse for bæredygtig udvikling. For yderligere information se Ny investeringsmulighed i u-lande Af Henrik Platz, projektleder i Merkur I samarbejde med Industrialiseringsfonden for Udviklingslande (IFU) har andelskassen Merkur etableret Merkur Udviklingslån A/S for at forbedre låneforholdene for små og mellemstore virksomheder i u-lande, der arbejder med bæredygtig produktion. For at komme i gang med udlånet, skal der tegnes aktier af private, organisationer og virksomheder for 7 mio. kr. inden sommerferien. En ny investeringsmulighed i u-lande er på vej [ ] En ny investeringsmulighed i u-lande er på vej for såvel private investorer som for organisationer og erhvervsvirksomheder. Det nystiftede selskab Merkur Udviklingslån A/S udbyder nu for 7 mio. kr. aktier til salg, og kapitalen skal bruges til lån til små og mellemstore virksomheder og kooperativer i u-lande. Udlånsprojekterne skal være certificerede indenfor økologisk og biodynamisk jordbrug, fair trade eller bæredygtig skovbrug for at kunne opnå et lån fra Merkur Udviklingslån. Merkur Udviklingslån A/S er udviklet i et samarbejde mellem andelskassen Merkur og Industrialiseringsfonden for Udviklingslande (IFU). Både Merkur og IFU har mange års erfaring med finansiering af initiativer indenfor bæredygtighed og u- landsfinansiering. IFU tegner 50 % af aktiekapitalen på 15 mio. kr., mens den anden halvdel tegnes af Merkur Andelskasse og private investorer m.fl. Mindste tegningsbeløb er kr., og alle kan deltage. [ ] Merkur Udviklingslån A/S udbyder nu for 7 mio. kr. aktier til salg, og kapitalen skal bruges til lån til [ ] virksomheder og kooperativer i u-lande. For investorerne forventes afkastet at ligge i størrelsesordenen 5 6 % p.a., når låneporteføljen er opbygget. Den typiske lånestørrelse til initiativerne i syd vil ligge på 10

11 kr. Merkur Udviklingslån A/S er dermed det næste vigtige skridt efter mikrolån, som er blevet en udbredt mulighed i syd. Lånefonden understøtter nemlig de mikrolån initiativer, som har vokset sig større og har brug for mere kapital, end mikrofinansinstitutionerne kan yde. Merkur Udviklingslån A/S er startet på opfordring fra en række danske udviklingsorganisationer, der i flere år har efterlyst bedre lånemuligheder for mindre virksomheder i u-lande. For at udnytte den danske u-landsekspertise er der tilknyttet en følgegruppe på 11 udviklingsorganisationer til Merkur Udviklingslån A/S. Læs mere 150 klima-ngoer til København den maj Af Peter With, klimaprojekt koordinator, 92-gruppen 92-gruppen afholder en international NGOkonference den maj i København. På konferencen Civil Society Towards COP15 vil NGOer koordinere og styrke fælles strategier for at nå en ambitiøs klimaaftale til klimatopmødet i december. Uden pres fra civilsamfundet over hele kloden får vi ikke en ambitiøs klimaaftale ved COP15-topmødet i København til december. NGOerne spiller en afgørende rolle for at oplyse og mobilisere befolkningerne og for at lægge pres på politikere og regeringer gennem offentlig debat, oplysning og fortalervirksomhed. Uden pres fra civilsamfundet over hele kloden får vi ikke en ambitiøs klimaaftale ved COP15-topmødet [ ] Når 92-gruppen til maj samler ca. 150 NGOer fra mange forskellige lande, er formålet navnligt at koordinere og styrke NGOernes politiske lobbyarbejde i klimaforhandlingerne og at sende et markant budskab til verdensoffentligheden om, at det er på klimatopmødet i København, der skal handles, hvis vi skal undgå en global klimakatastrofe. Konferencen planlægges af 92-gruppen i samarbejde med det internationale NGOnetværk Climate Action Netværk (CAN). Målgruppen er NGO-eksperter fra nord og syd, der følger de internationale klimaforhandlinger. Der vil blive afholdt workshops om emner som klimatilpasning, teknologi-samarbejde, finansiering og udledningsreduktioner. Strategier og politiske forslag fra de forskellige workshops skal føde ind i de videre klimaforhandlinger frem til Københavntopmødet. På konferencens sidste dag afholdes et offentligt møde med dialog mellem NGOer og regeringsrepræsentanter om klimaudfordringen. Flere oplysninger om Civil Society Towards COP15 findes på hjemmesiden Når program og tilmelding til det offentlige møde den 15. maj er klart, vil det også findes her. 11

12 ARRANGEMENTER Den 21.april Kl Trekanten, Kalvebod Brygge 45 København. Klimakommissionen, energiplaner, grøn teknologi Prof. Kathrine Richardson, Københavns Universitet, formand for Klimakommissionen: Klimatruslen og Klimakommissionens arbejde. Hans Henrik Lindbo, EA-energianalyse: Vi kan opfylde de krævede klimamål alternative danske energiplaner og fremme af grøn teknologi. Arr: Det Økologiske Råd, IDA/SGT. Tilmelding til IDA, tlf eller på arr.nr Gratis adgang. Se Den 29. april 2009 Kl Fælledvej København N. Hvordan rammer finanskrisen u-landene? Kom til debatmøde om hvordan finanskrisen påvirke u-landene og deres situation. Debattører: Knud Vilby, journalist og forfatter, Bjarke Møller, chefredaktør, Mandag Morgen og Kirsten Hjørnholm Sørensen, MS ordstyrer. Debatmødet er åbent for alle interesserede, og tilmelding er ikke nødvendigt. Kontaktperson: Nils Brøgger Jakobsen tlf.: Betaling: Gratis Mere info på Den 3. maj 2009 Kl Fælledvej 12, 2200 København N. Mellemfolkeligt Samvirkes Landsindsamling: Giv jord til mor På Mellemfolkeligt Samvirkes landsindsamling søndag 3. maj har du mulighed for at være med til at sikre fattige kvinder adgang og ret til jord og dermed adgang til mad. Du kan melde dig som indsamlingsleder eller indsamler på Kontaktperson: Hans Jørgen Knudsen og Tanja Blicher tlf.: Den 6. maj 2009 Kl Mellemfolkeligt Samvirke Fælledvej 12, 2200 København N. opgang B, Auditoriet 1. sal. Debatmøde: hvorfor koloniserede Afrika ikke Europa? Hvilke historiske, geografiske og kulturelle faktorer har været afgørende for, hvorfor verden har udviklet sig som den har? Debattører: Peter Bang, lektor i historie, Jan Pedersen, lektor i historie og Nils Brøgger Jakobsen, MS. Debatmødet er åbent for alle interesserede, og tilmelding er ikke nødvendigt. Kontaktperson: Nils Brøgger Jakobsen, tlf.: Betaling: Gratis. Mere info på 12

13 Den 11. maj Kl Trekanten, Kalvebod Brygge 45 København Den 11. maj Kl Mellemfolkeligt Samvirke Fælledvej København N Opgang B, Auditoriet 1. sal. Air pollution, CO 2 and traffic in Denmark and EU Presentations from Bruxelles, Berlin and Denmark See: Trafficking og Korruption Kom til et spændende møde om sammenhængen mellem korruption og menneskehandel fra den 3. Verden. Debattører: Michelle Midwater, Hope Now, Christine Jøker Nielsen, Transparency International, Maria Justiniano, MS ordstyrer, m.fl. Debatmødet er åbent for alle og tilmelding er ikke nødvendig. Kontaktperson: Nils Brøgger Jakobsen, tlf.: Betaling: Gratis. Mere info på Den 28. maj Kl Mellemfolkeligt Samvirke Fælledvej København N Opgang B, Auditoriet 1. sal. Debatmøde om vestredrejningen i Latinamerika I en række latinamerikanske lande er venstreorienterede regeringer kommet til magten ved demokratiske valg. Hvad er baggrunden for denne venstredrejning? Hvad er karakteren af den? Hvilke muligheder rummer den i forhold til udvikling og demokrati? Debattører: Jørgen Laurvig, journalist på DR, Jens Lohmann, freelancejournalist og Frans Mikael Jansen, generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke. Debatmødet er åbent, og tilmelding er ikke nødvendig. Arrangementet er gratis. Kontaktperson: Nils Brøgger Jakobsen tlf.; tirsdag i måneden kl Hvor: En cafe i København (Se: Green Drinks København I over 300 byer verden over mødes folk med interesse for miljø til en månedlig uformel komsammen kaldet Green Drinks. Hensigten er at skabe netværk på tværs af NGO'er, industri, universiteter og andre med interesse for miljø, bæredygtighed og CSR. Mange mennesker har på denne måde udvekslet erfaringer, fundet jobs, skabt netværk, m.v. Pris: Gratis, men tilmelding modtages gerne: Yderligere oplysninger: Kontakt Anders Knudsen: Øko-kalenderen på Øko-info Nyt om grønne og økologiske arrangementer fra hele landet på: Redaktion Dette nummer af nyhedsbrevet er redigeret af Troels Dam Christensen, 92- gruppen, Johanne Floris og Lisbeth Schlottmann Larsen, WWF Verdensnaturfonden Tidligere numre kan ses på Ønsker du at til- eller afmelde nyhedsbrevet, send en mail til: 92-gruppen c/o Care Danmark Nørrebrogade 68 B 2200 København N T E 13

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

92-gruppen. Den 29. maj 2009

92-gruppen. Den 29. maj 2009 Til Finansminister Claus Hjort Frederiksen Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail:

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard, Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset

Læs mere

92-gruppen. Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. Den 31. august 2015

92-gruppen. Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. Den 31. august 2015 Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K 92-gruppen Svanevej 12, 4. sal, 2400 KBH NV Tlf: 21 72 79 57 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk Koordinator: Troels Dam

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

NYT OM MILJØ & UDVIKLING

NYT OM MILJØ & UDVIKLING 92 GRUPPENS NYHEDSBREV NYT OM MILJØ & UDVIKLING Juni 2009 Nr. 60 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 21 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppen arbejder for

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

COP18: Endnu et klimatopmøde uden den nødvendige politiske handling... 2. De mest sårbare lande tabte ved COP18... 2

COP18: Endnu et klimatopmøde uden den nødvendige politiske handling... 2. De mest sårbare lande tabte ved COP18... 2 COP18: Endnu et klimatopmøde uden den nødvendige politiske handling... 2 De mest sårbare lande tabte ved COP18... 2 FN klimaforhandlingerne kan ikke stå alene... 3 Kyoto-protokollen har mistet sin betydning...

Læs mere

Caspar Olausson, klimachefforhandler

Caspar Olausson, klimachefforhandler Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"

Vedr. udkast til Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006 DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 125 Offentlig DEPARTEMENTET Den 1. december 2004 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt S AM L E N OT AT Klima- Energi- og Bygningsministeriet Rådsmøde (miljø) den 19. december 2011 8. Klimaforandringer: Afrapportering fra COP17

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Tema 2 Miljø COP15 1

Tema 2 Miljø COP15 1 Tema 2 Miljø COP15 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt

Læs mere

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner

Læs mere

Klima Hvad skal der til?

Klima Hvad skal der til? Klima Hvad skal der til? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet på Bali, december 2007 Verden står overfor en global klimakrise. De seneste rapporter fra FN s klimapanel

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om

Læs mere

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Rapport September 2016

Rapport September 2016 Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten

Læs mere

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 2948 - Økofin Bilag 2 Offentligt 26. maj 2009 Supplement til samlenotat vedr. ECOFIN den 9. juni 2009 Dagsordenspunkt1b: Internationale regnskabsstandarder Resumé På ECOFIN den 9. juni

Læs mere

Strategi for CONCITO 2012-2015

Strategi for CONCITO 2012-2015 Strategi for CONCITO 2012-2015 Formål og mål Af vedtægterne fremgår det: Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

foto: Ane Gerken DANMARK : KLIMADUKSEN LØBER FRA REGNINGEN FOR A FAIR CLIMATE DEAL

foto: Ane Gerken DANMARK : KLIMADUKSEN LØBER FRA REGNINGEN FOR A FAIR CLIMATE DEAL foto: Ane Gerken DANMARK : KLIMADUKSEN LØBER FRA REGNINGEN FOR A FAIR CLIMATE DEAL 1 Danmark: Klimaduksen løber fra regningen Folkekirkens Nødhjælp og Roskilde Festival 2009 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Mellemøsten og klimaforandringerne

Mellemøsten og klimaforandringerne dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

NYT OM MILJØ & UDVIKLING

NYT OM MILJØ & UDVIKLING 92 GRUPPENS NYHEDSBREV NYT OM MILJØ & UDVIKLING Oktober 2009 Nr. 62 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 21 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppen arbejder for

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

Sæt en stopper for skattely: Hvad kan Danmark og EU gøre? Høring om skattely, Folketinget 13. april 2016 Lars Koch, International Chef Oxfam IBIS

Sæt en stopper for skattely: Hvad kan Danmark og EU gøre? Høring om skattely, Folketinget 13. april 2016 Lars Koch, International Chef Oxfam IBIS Sæt en stopper for skattely: Hvad kan Danmark og EU gøre? Høring om skattely, Folketinget 13. april 2016 Lars Koch, International Chef Oxfam IBIS Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 170 Offentligt

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Klimaaftale og u-lande

Klimaaftale og u-lande Nr. 256 december 2008 Klimaaftale og u-lande U-landene bliver ramt hårdest af klimaforandringer og det må klimatopmødet i København tage alvorligt Fattige landes behov > Syd-Nord mistillid > Indfødte folks

Læs mere

Klima Hvad skal der ske?

Klima Hvad skal der ske? Klima Hvad skal der ske? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet i Polen, december 2008 Verden står overfor en global klimakrise - Videnskaben, med FN s klimapanel

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand

Læs mere

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige Bliv klar til klima-topmødet 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO WWW.MS.DK 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE Indhold: 1. Danmark skylder verdens

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

Borgere ønsker klimaaftale nu

Borgere ønsker klimaaftale nu Nr. 264 oktober 2009 Borgere ønsker klimaaftale nu Borgere fra Danmark og hele verden er enige: Det er vigtigt at få en bindende aftale på COP15 Forpligtende aftale > Moderate danskere > Et redskab for

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Værktøjskasser til film Værktøjskasse film 1 Danidas undervisningssite: http://udviklingstal.um.dk/da/ F.eks. med ordforklaring: http://udviklingstal.um.dk/da/undervisning/ordforklaring/

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere