NYT OM MILJØ & UDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYT OM MILJØ & UDVIKLING"

Transkript

1 92 GRUPPENS NYHEDSBREV NYT OM MILJØ & UDVIKLING April 2009 Nr gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 21 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppen arbejder for fremme af en bæredygtig udvikling i verden Michel GUNTHER / WWF-Canon Indhold På vej mod København... 2 Nye skurke melder sig på banen i klimaforhandlingerne... 2 Klimatilpasning stadig langt til en aftale 3 Et skridt mod en retfærdig klimaaftale... 4 Skibsfart skal levere CO2-reduktioner og finansiering... 5 G20 hjælper ikke de fattigste... 5 IMF igen igen... 6 Skattely frem i lyset?... 7 Afrika Kommissionen: ny vin på gamle flasker?... 8 Mens vi venter på Grøn Vækst... 8 Nye toner om bæredygtig udvikling fra Undervisningsministeriet... 9 Ny investeringsmulighed i u-lande klima-ngoer til København den maj Arrangementer

2 På vej mod København Af klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) Det netop overståede FN-forhandlingsmøde i Bonn, hvor alle verdens lande var samlet, viser, at vi er på den rigtige vej mod København og en ny klimaaftale, der mindsker udledningen af drivhusgasser. Forhandlingsmødet var første gang, at vi så den nye amerikanske administration i aktion og sikken en lettelse. Udenrigsminister Clinton s særlige klimarådgiver Todd Stern slog ved åbningen af mødet fast, en ny aftale skal give svaret på den klimaudfordring, videnskaben har kortlagt, og USA har et stort ansvar. Endelig gjorde han det klart, at USA ser København som det sted, hvor en aftale skal på plads. Kina spiller konstruktivt med i samspil med amerikanerne. [ ] en ny aftale skal give svaret på den klimaudfordring, videnskaben har kortlagt, og USA har et stort ansvar. Der blev nået egentlige fremskridt på en række forhandlingsområder. Blandt andet blev der givet grønt lys til, at der kan fremlægges en egentlig forhandlingstekst inden næste møde. Desuden så vi for første gang substansdrøftelser om byggestenene i Bali Action Plan. Forhandlingerne om reduktioner for i- og u-lande var ikke længere præget af tidligere tiders skyttegravskrig, og der er dermed lagt en god grund for forhandlingerne, som fortsætter i juni. De seneste fremskrivninger viser, at Danmark på nuværende tidspunkt er godt på vej til at nå vores egne Kyoto-mål. Dermed fejer Danmark for egen dør i forhold til de kommende forhandlinger. Forhandlingsmødet var første gang, at vi så den nye amerikanske administration i aktion og sikken en lettelse. Der er selvfølgelig stadig punkter, hvor landene endnu ikke er nået til enighed. Derfor vil processen i det amerikanske Major Economies Forum (MEF) og i processen i G8 også skulle give en række indspark til FN-processen i forhold til f.eks. finansiering og reduktionsmål. Fra dansk side var det et afgørende resultat af mødet i Bonn, at landene blev enige om at mødes to ekstra gange i 2009 for på den måde at sikre tilstrækkelig tid til, at en aftale kan falde på plads i København. Forhandlingskalendere er således nu endelig aftalt og næste gang parterne mødes i juni er det således med egentlig forhandlingstekst på bordet. Nye skurke melder sig på banen i klimaforhandlingerne Af John Nordbo, leder af klimaprogrammet i WWF Verdensnaturfonden Efter otte års destruktiv amerikansk klimapolitik, føltes det som en befrielse at opleve USA vende stærkt tilbage til forhandlingsbordet på FN s klimaforhandlingsmøde i Bonn lige før påske. Den nye amerikanske regering virker aktivt optaget af at skrue en international klimaaftale sammen, der reelt kommer til at virke. 2

3 USA er altså ved at tage ansvar. Desværre er der andre lande, som forsøger at bruge amerikanernes tilbagevenden til forhandlingerne til at undgå at tage ansvar. Australien, New Zealand og Rusland gjorde sig uheldigt bemærkede på klimamødet i Bonn, men Japan og Canada var i særklasse de værste. USA er altså ved at tage ansvar. Desværre er der andre lande, som forsøger at bruge amerikanernes tilbagevenden til forhandlingerne til at undgå at tage ansvar. Japan og Canada gav udtryk for, at de ikke længere følte sig forpligtede af Kyotoprotokollen. De mente, at tavlen skulle vaskes ren. Eftersom ingen forventede, at USA skulle leve op til det mål om at reducere udledningerne af drivhusgasser, som Clinton-regeringen accepterede i Kyoto, så var der heller ikke grund til at hænge sig i, om andre lande levede op til deres forpligtelser. De to lande forventede derfor, at nye mål for de rige lande skulle tage udgangspunkt i den aktuelle situation. Det vil ikke overraskende give Japan og Canada en stor fordel, idet de har ladet stå til og ikke reelt søgt at leve op til målene fra Kyotoprotokollen, som de i modsætning til USA begge har ratificeret. Japan og Canada påtog sig i Kyoto at reducere deres udledning af drivhusgasser med 6 %, men de har i stedet øget deres udslip med henholdsvis 5 og 25 % ift. basisåret Japan og Canada gav udtryk for, at de ikke længere følte sig forpligtede af Kyoto-protokollen. Herover for stod udviklingslandene og EU fast på, at naturligvis skal de rige landes nye reduktionsmål for tiden efter 2012 bygge videre på de forpligtelser, de havde i Kyotoprotokollens første periode. De nye skurke stod dog fast, så der vil blive forhandlet videre om dette spørgsmål på de kommende møder. Det var lige før, man kunne sige, at EU udviste lederskab i forhandlingerne. Men det er desværre ikke tilfældet. Som vi ofte har peget på i dette nyhedsbrev, er EU s egne forslag til reduktionsmål reelt for lave, hvis verden skal have en god chance for at holde den globale temperaturstigning under den smertegrænse på 2 graders Celcius, som EU selv har fastsat. Klimatilpasning stadig langt til en aftale Af Poul Erik Lauridsen, Climate Change Advocacy Coordinator, CARE International Klimatilpasning skal hjælpe de mest sårbare befolkningsgrupper og lande med at tilpasse sig de klimaændringer, som vi allerede er vidner til, og som forventes kraftigt forværret i fremtiden. Selv med ambitiøse og snarlige reduktioner i udledningen af drivhusgasser er behovet for at investere i klimatilpasning presserende og stigende. For landene i koalitionen af små og lavtliggende øer, AOSIS, er det ramme alvor, fordi de risikerer at forsvinde, hvis vandstanden i havet stiger. Vi forhandler vores overlevelse, som deres talsmand sagde ved åbningen af klimaforhandlingerne i Bonn her i starten af april. Flere og flere af de fattigste udviklingslande støtter nu AOSISlandenes krav om, at en ny klimaaftale skal stile efter at holde den globale temperaturstigning så langt som muligt under 1,5 Celsius. Og derfor, skal de rige lande reducere deres udledning af drivhusgasser med mindst 45 % i Dette krav er væsent- 3

4 ligt højere end de mål, som de rige lande taler om. De rige lande inkl. EU og USA er fortsat nølende, så en ambitiøs aftale på tilpasning er desværre stadig langt væk. Ved klimamødet i Bonn var der fælles fodslag mellem landene i G77, AOSIS og de fattigste udviklingslande. Disse lande er enige om, at det er dem, der betaler prisen for klimaforandringerne, mens de rige lande bærer et historisk ansvar for klimaforandringerne og derfor bør betale regningen. De står stærkt på kravet om, at der skal nye, additionelle og forudsigelige beløb til at finansiere klimatilpasning på globalt plan. For [ ] koalitionen af små og lavtliggende øer, AOSIS, er det ramme alvor: [ ] Vi forhandler vores overlevelse. De rige lande inkl. EU og USA er fortsat nølende, så en ambitiøs aftale på tilpasning er desværre stadig langt væk. Der skal nu kæmpes for større fremskridt på området ved næste klimamøde i Bonn i juni. Et skridt mod en retfærdig klimaaftale Af Mattias Söderberg, leder af økumenisk klimasekretariat, Folkekirkens Nødhjælp Retfærdighed er et vigtigt begreb i klimaforhandlingerne. For EU er det således et af tre principper i forbindelse med en ny finansieringsmekanisme, mens det f.eks. for Mexico betyder, at alle lande skal være med og betale til en fælles fond. På linje med Mexico, og inspireret af de så kaldte Greenhouse Development Rights (GDR), lancerede Sydafrika et nyt koncept på klimamødet i Bonn i starten af april. Byrdefordelingen for landenes nedbringelse af CO2-udslip skal ske efter, hvad Sydafrikanerne kalder Responsability and Capacity Development index (RCD). Ved at regne på et lands historiske udslip og dets nuværende kapacitet giver RCD-indekset landets andel af den globale drivhusgasreduktion. [ ] nedbringelse af CO2-udslip skal ske efter, hvad Sydafrikanerne kalder Responsability and Capacity Development index (RCD) Lige som med GDR trækker man de fattigste mennesker ud af udregningen. De, som lever under et bestemt økonomisk udviklingsniveau, tæller ikke med. Det gør, at mange af de fattigste lande ikke skal være med til at nedsætte deres drivhusgasudslip. De har således ret til udvikling, selv om det medfører et øget drivhusgasudslip i det pågældende land. Med RCD-indekset skal de større og rigere ulande dog være med og betale. Dette er noget nyt, og også kontroversielt. Det er dog sydafrikanernes forslag, at dette først skal ske i en senere aftaleperiode, således at de rige lande, som har det største historiske ansvar for klimaproblemet, først kan vise, at de vil overholde deres forpligtelser. Det er smart af sydafrikanerne at lancere deres koncept lige nu. Diskussionen om byrdefordeling er svær og tolkningen af begrebet retfærdighed endnu sværere. Ved et seminar i Bonn blev den svenske chefforhandler spurgt om betydning af retfærdighed. Det kunne han ikke svare på. Heldigvis kan han nu få et bud fra Sydafrika. 4

5 Skibsfart skal levere CO2- reduktioner og finansiering Af Søren Dyck-Madsen, Energi- og klimapolitisk medarbejder i Det Økologiske Råd Ifølge Kyoto-protokollen er international luft- og skibsfart undtaget fra de rige landes forpligtelser til at reducere drivhusgasudslippet. I stedet opfordres der i Kyotoprotokollen til, at de internationale organisationer for luftfart (ICAO) og skibsfart (IMO) sikrer disse reduktioner. Det er bare ikke sket, og i betragtning af klimatruslen, må det ændres. Danmark har lige sendt et forslag til IMO, den Internationale Maritime Organisation. Forslaget går ud på at etablere en ny konvention under IMO og indebærer, at skibe, som anløber havne i de rige lande, skal betale afgift af brændstoffet. Afgiften skal bruges til forskning i energieffektivisering af nye skibe, til køb af klimakreditter for at kompensere for skibsfartens udledning og til finansiering af tilpasning til klimaforandringerne i de fattigste lande. Men der er også nogle problemer, som skal løses i det danske forslag. Forslaget udnytter f.eks. ikke muligheden for, at det gennem en klimaaftale i København sikres, at IMO faktisk får taget de nødvendige beslutninger. [ ] IMO skal sikre, at der sker reduktioner i skibsfartens udledninger fra 2013 samtidigt med næste periode af Kyoto-protokollen NGO-netværket Climate Action Network har derfor udarbejdet en lang række spørgsmål til det danske forslag og arbejder på en aftaletekst til klimatopmødet i København, der sikrer, at IMO efter så mange år endelig får vedtaget en brugbar aftale. Centrale krav er blandt andet, at IMO skal sikre, at der sker reduktioner i skibsfartens udledninger fra 2013 samtidigt med næste periode af Kyoto-protokollen - og at IMO sikrer, at afgiften er høj nok til at give et tilstrækkeligt stort milliardbeløb til den klimatilpasning i udviklingslandene, som i udstrakt grad mangler finansiering fra de rige lande. G20 hjælper ikke de fattigste Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver, Folkekirkens Nødhjælp Regeringslederne kaldte selv G20 topmødet i London i starten af april for historisk og begyndelsen til en ny verdensorden. Kina, Brasilien og Indiens officielle indlemmelse i verdens rigeste og mest magtfulde klub er bestemt et markant vendepunkt i den globale magtbalance. Men verdens fattigste lande står forsat udenfor indflydelse, og selvom G20- topmødet anerkendte, at verdens fattigste rammes hårdest af den finansielle krise, er det alligevel mindre end fem procent af topmødets finansielle hjælpepakke, som går til de mindst udviklede lande. Samtidig vil en betydelig del af hjælpepakken bestå af lån, som naturligvis skal betales tilbage. De fleste vurderer derfor, at G20-topmødet langtfra har leveret de nødvendige ressourcer for at redde verdens fattigste lande ud af finanskrisen. I en ny analyse om finanskrisens konsekvenser viser Folkekirkens Nødhjælp, at 5

6 konsekvenserne for verdens fattigste er langt mere omfattende og vidtrækkende end først antaget. Finanskrisen må efterhånden sammenlignes med en finansiel tsunami, som raser henover lande og kontinenter [ ] Finanskrisen må efterhånden sammenlignes med en finansiel tsunami, som raser henover lande og kontinenter og fjerner virksomheder, jobs, indtægter og levebrød for millioner af mennesker. Ifølge Verdensbankens seneste analyser betyder finanskrisen i værste fald et tab for verdens fattigste lande på hele 700 milliarder dollars, svarende til omkring seks års international udviklingsbistand fra de rige lande. Konsekvenserne rammer forskelligt på tværs af landegrænser og kontinenter, men det er igen de fattigste og mest sårbare, som rammes hårdest, idet de i forvejen befinder sig under eller i nærheden af fattigdomsgrænsen og derfor er ekstremt udsatte overfor selv de mindste udsving. [ ] mindre end fem procent af topmødets finansielle hjælpepakke [ ] går til de mindst udviklede lande. Nogle lande i Afrika har kun valutareserver svarende til en uges import og er dermed fuldstændig afhængige af hjælp udefra for at kunne importere medicin og andre livsnødvendigheder til deres befolkning. Andre lande er ikke længere i stand til at udbetale lønninger til de offentlige ansatte. Læs hele analysen på IMF igen igen Af Henrik Bang Andersen, Afrika Kontakt Den mest konkrete beslutning fra G20- topmødet i starten af april var at stille $750 milliarder til rådighed under den Internationale Valutafond (IMF). Det var samtidig den dårligste beslutning. IMF-midlerne skal hjælpe de mange lande, hvis økonomier i dag styrtdykker mod afgrunden. Det på trods af, at IMF i årtier har været højborgen for den økonomiske model, som nu er brudt sammen. [ ] IMFs berygtede 'one-size-fits-all' strukturtilpasningsprogrammer har betydet mere fattigdom og ulighed i ulande verden over. Udover at Valutafonden har støttet diktaturer, der var venligsindet overfor vestlige virksomheder, har IMFs berygtede 'onesize-fits-all' strukturtilpasningsprogrammer betydet mere fattigdom og ulighed i ulande verden over. 6 En række asiatiske lande vil formentlig hellere gå bankerot end at søge hjælp hos Valutafonden. Som man vil huske betød IMFs håndtering af Den Asiatiske Krise i , at krisen blev endnu dybere. På nær få undtagelser er der ikke noget, der tyder på, at IMF har ændret praksis. En undersøgelse fra Third World Network (marts 2009) over de seneste ni IMF lån viser, at Valutafonden fortsat stiller skrappe lånebetingelser om udmarvende spareprogrammer, nul finansielt underskud og høje rentesatser hvilket er nøjagtig det modsatte af de genopretningspakker, som G20- landene hver især har lanceret hjemme. På nær få undtagelser er der ikke noget, der tyder på, at IMF har ændret praksis. Senest er Island og en række østeuropæiske lande blevet pålagt IMFs lånebetingelser. De offentlige spareprogrammer rammer først og fremmest lønmodtagere, udgifter til

7 sociale ydelser og overførselsindkomster. Samtidig kvæler de høje rentesatser virksomheder med stor gæld. At G20 stiller så mange midler til rådighed under IMF, uden at gøre radikalt op med valutafondens praksis, er uforståeligt. Skattely frem i lyset? Af Lars Koch, politik- og demokratimedarbejder, IBIS Bankhemmelighedens tid er forbi proklamerer G20-landene i deres kommuniké fra London mødet 2. april. Beslutningerne fra G20-mødet ligner et vigtigt første skridt, men der skal tages yderligere skridt for at bremse skattelyenes rolle som skjul for de milliarder multinationale selskaber unddrager skat for i udviklingslandene. [ ] der skal tages yderligere skridt for at bremse skattelyenes rolle som skjul for de milliarder multinationale selskaber unddrager skat for i udviklingslandene. Diskussionen om skattelys rolle i det internationale finansielle system fyldte meget op mod G20-mødet. Det er i skrivende stund ikke klart, præcis hvordan G20 vil tackle skattelyene. G20-landene har valgt at følge OECD s strategi med at sortliste skattely, der ikke samarbejder. Men hovedfokus er begrænset til at skattelyene kun skal afgive oplysninger om personers og nok også firmaers indestående i banker, hvis et andet land har en begrundet forespørgsel. Det er altså ikke den mere vidtgående automatiske udveksling af oplysninger, som Tax Justice Network og andre NGOer har efterlyst. Og det gør det vanskeligere for udviklingslandene med relativt svage skattemyndigheder at afkræve skattelyene informationer. IMFs kvotasystem betyder desuden, at knap halvdelen af de $250 milliarder, der udstedes i 'Special Drawing Rights' går til de syv rigeste økonomier. G20 forpligtede sig ganske vist til at reformere den udemokratiske stemmefordeling 'en stemme pr. dollar'. Men hvis nogen skal have mere magt, betyder det jo, at andre skal give afkald på magt er EU og USA virkelig villige til det? Flere NGO-netværk udtrykker bekymring for, at de tiltag G20 lægger op til primært vil ramme mindre og svage skattely uden for G20-landenes egen kreds. Der var kun fire lande på den første version af sortlisten fra OECD, nemlig Uruguay, Filippinerne, Malaysia og Costa Rica, mens de mere kendte og vigtigere skattely under europæisk flag som City of London, Schweiz, Holland, Luxemburg og mange flere ikke bliver nævnt. Flere NGO-netværk udtrykker bekymring for, at de tiltag G20 lægger op til primært vil ramme mindre og svage skattely uden for G20-landenes egen kreds. Mest bekymrende er det, at G20 ikke foreslår tiltag rettet mod at stoppe kapitalflugten fra udviklingslandene til skattely. Det ville blandt andet kræve, at de internationale regnskabsregler for multinationale selskaber bliver ændret, så selskaberne skal aflægge regnskab land for land. Dette ville give mulighed for, at se hvor værdierne bliver produceret og beskatte dem i udviklingslandene. Det vil kræve en tæt opfølgning at sikre, at den relativt skarpe retorik fra G20-mødet bliver omsat i praksis, ikke mindst en praksis der også tilgodeser udviklingslandenes interesser. 7

8 Afrika Kommissionen: ny vin på gamle flasker? Af Kirsten Hjørnholm Sørensen, politikmedarbejder i Mellemfolkeligt Samvirke Afrika Kommissionen er nu tæt på at komme med sine endelige konklusioner først i maj. MS og andre organisationer har kigget nærmere på de fem initiativområder foreslået af Kommissionen. De handler om at øge afrikanske virksomheders konkurrenceevne på det globale marked, stille kapital til rådighed for små og mellemstore virksomheder, støtte unge iværksættere, støtte lærlinge- og tekniske uddannelser og forskning i landbrugssektoren samt udvikling af bæredygtig energi. Det fornyede fokus på Afrika hilses velkommen, men MS understreger, at de hidtidige erfaringer fra dansk erhvervs- og privatsektorbistand skal inddrages. MS understreger, at de hidtidige erfaringer fra dansk erhvervs- og privatsektorbistand skal inddrages. Erfaringerne fra de sidste 30 års privat- og erhvervssektorprogrammer er nemlig langt fra positive. Fra evalueringen af Danidas privatsektorprogram i Ghana lød det, at betydningen af programmet for samfundet som helhed var stort set ikke-eksisterende. Fra evalueringen af privatsektorprogrammet i Mozambique lød det, at programmet slet ikke var relevant i en mozambiansk sammenhæng, idet privatsektorens barrierer ikke blev adresseret. Endvidere var det uklart, hvordan programmet skulle kunne reducere fattigdom gennem økonomisk vækst, da dette formål slet ikke var tænkt ind i programmets design og aktiviteter. Med andre ord har dansk privatsektorbistand skabt økonomisk vækst for de direkte involverede virksomheder, men ingen generel samfundsmæssig vækst - og fattigdomsorienteringen har været totalt tilsidesat. Erfaringerne fra de sidste 30 års privatog erhvervssektorprogrammer er nemlig langt fra positive. Anbefalingen fra MS og andre lyder, at der skal fokuseres på at forbedre rammebetingelserne for erhvervslivet frem for direkte støtte til erhvervslivet; at fattigdomsorienteringen skal bibeholdes, og at den skal tænkes specifikt ind i alle initiativområder særligt med fokus på landbrug, kvinder og unge. Desuden må Danmark ikke flytte bistandsressourcer væk fra de sociale sektorer, som er helt nødvendige for at opnå 2015-målene, og Danmarks politik som angår internationale handelsaftaler, landbrugsstøtteordninger og handelshindringer for udviklingslandenes varer bør revurderes. Mens vi venter på Grøn Vækst Af Leif Bach Jørgensen, landbrugsfaglig medarbejder i Det Økologiske Råd Dansk Landbrugs plan Ægte Grøn Vækst går klart i den rigtige retning, men løsningerne er helt utilstrækkelige. Dansk Landbrug erkender i planen, at landbruget har en forpligtigelse til selv at pege på løsninger til at sikre det danske vandmiljø, være med til at løse klimaproblemerne, medvirke til naturgenopretning og udvikle den økologiske produktion. Det er nye toner. 8

9 Det Økologiske Råd hilser landbrugets nye tilgang velkommen og bifalder ikke mindst, at Dansk Landbrug langt hen ad vejen har samme tilgang som Det Økologiske Råds plan Et bæredygtigt landbrug i Dansk Landbrug og Det Økologiske Råd er bl.a. enige om, at en plan på området skal dække målsætninger for både vandmiljø, klima og natur. Synergier herimellem udnyttes f.eks. ved udtagning af jord på miljøfølsomme arealer. Økologisk drift skal fremmes, og den nødvendige pleje af naturområder skal sikres. Dansk Landbrugs virkemidler er alt for svage i omfang. Hos Dansk Landbrug er de enige i, at frivillige aftaler ikke sikrer den nødvendige effekt, men Dansk Landbrugs virkemidler er alt for svage i omfang. Også regeringen har bebudet en sammentænkning af vand-, natur- og klimaplaner i den ventede Grøn Vækst plan. Men spørgsmålet er, om den nye grønne profil er mere end ord, og om regeringen - modsat Dansk Landbrug og modsat regeringens egen indsats i Vandmiljøplan III - erkender omfanget af den nødvendige indsats? Og dernæst om de er parate til at overføre de nødvendige midler fra den direkte landbrugsstøtte til miljøstøtte under landdistriktsmidlerne? Men spørgsmålet er, [ ] om regeringen [ ] erkender omfanget af den nødvendige indsats. Det Økologiske Råd mener, at den europæiske landbrugspolitik skal bevæge sig længere hen imod en landbrugsstøtte, der gives for tilvejebringelse af offentlige goder. I Det Økologiske Råds plan overføres 20 % til miljøstøtte, og der er behov for yderligere godt 700 mio. kr. per år i national medfinansiering. Det er på niveau med Danmarks udgifter på området hidtil og en overkommelig pris for en plan, som vil have en markant effekt på klima, natur og vandmiljø. Se mere på Nye toner om bæredygtig udvikling fra Undervisningsministeriet Af Lars Myrthu-Nielsen, Øko-net Der er nu, noget forsinket, endeligt kommet en dansk strategi for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU). Om end den på mange punkter er uambitiøs - og hverken indeholder en implementerings- eller en finansieringsplan - så er der nu en strategi. Undervisningsministeriet viser større interesse for området end tidligere. Bl.a. ved lanceringen af strategien d. 4. marts, hvor Undervisningsminister Bertel Haarder sammen med Øko-net og kunstneren Jens Galschiøt, rejste en 15 meter høj balanceaktskulptur Grubleren på Christiansborg Slotsplads for at markere strategien og uddannelse for bæredygtig udvikling. Der skal den stå de næste 10 måneder og koble uddannelse for bæredygtig udvikling sammen med klimatopmødet i slutningen af Undervisningsministeren møder dog stadig kritik for sin indsats. Undervisningsministeren møder dog stadig kritik for sin indsats. Ida Auken fra SF anklagede, efter lanceringen af strategien, regeringen for at være bagud og uambitiøs når det drejer sig som om at gennemføre 9

10 uddannelse for bæredygtig uddannelse i det danske uddannelsessystem. Svaret fra Bertel Haarder var: Nej, for vi er ude på præcis det tidspunkt, hvor der er en folkelig forståelse for, at det er nødvendigt. Vi smeder, mens jernet er varmt, og jernet var ikke varmt for tre-fire år siden. Det er det nu. Man må nu håbe, at den danske regering vil [ ] styrke den nationale danske indsats omkring uddannelse for bæredygtig udvikling. Desværre afspejler dette svar ikke det, der er nødvendigt omkring uddannelse for bæredygtig udvikling; nemlig at indsatsen skal ske for at skabe den nødvendige forståelse i befolkningen, og ikke når denne folkelige forståelse allerede er til stede. På UNESCO s World Conference on Education for Sustainable Development i Bonn i Tyskland i starten af april, var Danmark repræsenteret af en departementschef, der til anledningen var udnævnt til viceundervisningsminister. I alt deltog 150 nationer på konferencen, der bl.a. resulterede i Bonn Deklarationen. Man må nu håbe, at den danske regering vil bruge den nationale strategi, de internationale processer og klimatopmødet i København i år til at styrke den nationale danske indsats omkring uddannelse for bæredygtig udvikling. For yderligere information se Ny investeringsmulighed i u-lande Af Henrik Platz, projektleder i Merkur I samarbejde med Industrialiseringsfonden for Udviklingslande (IFU) har andelskassen Merkur etableret Merkur Udviklingslån A/S for at forbedre låneforholdene for små og mellemstore virksomheder i u-lande, der arbejder med bæredygtig produktion. For at komme i gang med udlånet, skal der tegnes aktier af private, organisationer og virksomheder for 7 mio. kr. inden sommerferien. En ny investeringsmulighed i u-lande er på vej [ ] En ny investeringsmulighed i u-lande er på vej for såvel private investorer som for organisationer og erhvervsvirksomheder. Det nystiftede selskab Merkur Udviklingslån A/S udbyder nu for 7 mio. kr. aktier til salg, og kapitalen skal bruges til lån til små og mellemstore virksomheder og kooperativer i u-lande. Udlånsprojekterne skal være certificerede indenfor økologisk og biodynamisk jordbrug, fair trade eller bæredygtig skovbrug for at kunne opnå et lån fra Merkur Udviklingslån. Merkur Udviklingslån A/S er udviklet i et samarbejde mellem andelskassen Merkur og Industrialiseringsfonden for Udviklingslande (IFU). Både Merkur og IFU har mange års erfaring med finansiering af initiativer indenfor bæredygtighed og u- landsfinansiering. IFU tegner 50 % af aktiekapitalen på 15 mio. kr., mens den anden halvdel tegnes af Merkur Andelskasse og private investorer m.fl. Mindste tegningsbeløb er kr., og alle kan deltage. [ ] Merkur Udviklingslån A/S udbyder nu for 7 mio. kr. aktier til salg, og kapitalen skal bruges til lån til [ ] virksomheder og kooperativer i u-lande. For investorerne forventes afkastet at ligge i størrelsesordenen 5 6 % p.a., når låneporteføljen er opbygget. Den typiske lånestørrelse til initiativerne i syd vil ligge på 10

11 kr. Merkur Udviklingslån A/S er dermed det næste vigtige skridt efter mikrolån, som er blevet en udbredt mulighed i syd. Lånefonden understøtter nemlig de mikrolån initiativer, som har vokset sig større og har brug for mere kapital, end mikrofinansinstitutionerne kan yde. Merkur Udviklingslån A/S er startet på opfordring fra en række danske udviklingsorganisationer, der i flere år har efterlyst bedre lånemuligheder for mindre virksomheder i u-lande. For at udnytte den danske u-landsekspertise er der tilknyttet en følgegruppe på 11 udviklingsorganisationer til Merkur Udviklingslån A/S. Læs mere 150 klima-ngoer til København den maj Af Peter With, klimaprojekt koordinator, 92-gruppen 92-gruppen afholder en international NGOkonference den maj i København. På konferencen Civil Society Towards COP15 vil NGOer koordinere og styrke fælles strategier for at nå en ambitiøs klimaaftale til klimatopmødet i december. Uden pres fra civilsamfundet over hele kloden får vi ikke en ambitiøs klimaaftale ved COP15-topmødet i København til december. NGOerne spiller en afgørende rolle for at oplyse og mobilisere befolkningerne og for at lægge pres på politikere og regeringer gennem offentlig debat, oplysning og fortalervirksomhed. Uden pres fra civilsamfundet over hele kloden får vi ikke en ambitiøs klimaaftale ved COP15-topmødet [ ] Når 92-gruppen til maj samler ca. 150 NGOer fra mange forskellige lande, er formålet navnligt at koordinere og styrke NGOernes politiske lobbyarbejde i klimaforhandlingerne og at sende et markant budskab til verdensoffentligheden om, at det er på klimatopmødet i København, der skal handles, hvis vi skal undgå en global klimakatastrofe. Konferencen planlægges af 92-gruppen i samarbejde med det internationale NGOnetværk Climate Action Netværk (CAN). Målgruppen er NGO-eksperter fra nord og syd, der følger de internationale klimaforhandlinger. Der vil blive afholdt workshops om emner som klimatilpasning, teknologi-samarbejde, finansiering og udledningsreduktioner. Strategier og politiske forslag fra de forskellige workshops skal føde ind i de videre klimaforhandlinger frem til Københavntopmødet. På konferencens sidste dag afholdes et offentligt møde med dialog mellem NGOer og regeringsrepræsentanter om klimaudfordringen. Flere oplysninger om Civil Society Towards COP15 findes på hjemmesiden Når program og tilmelding til det offentlige møde den 15. maj er klart, vil det også findes her. 11

12 ARRANGEMENTER Den 21.april Kl Trekanten, Kalvebod Brygge 45 København. Klimakommissionen, energiplaner, grøn teknologi Prof. Kathrine Richardson, Københavns Universitet, formand for Klimakommissionen: Klimatruslen og Klimakommissionens arbejde. Hans Henrik Lindbo, EA-energianalyse: Vi kan opfylde de krævede klimamål alternative danske energiplaner og fremme af grøn teknologi. Arr: Det Økologiske Råd, IDA/SGT. Tilmelding til IDA, tlf eller på arr.nr Gratis adgang. Se Den 29. april 2009 Kl Fælledvej København N. Hvordan rammer finanskrisen u-landene? Kom til debatmøde om hvordan finanskrisen påvirke u-landene og deres situation. Debattører: Knud Vilby, journalist og forfatter, Bjarke Møller, chefredaktør, Mandag Morgen og Kirsten Hjørnholm Sørensen, MS ordstyrer. Debatmødet er åbent for alle interesserede, og tilmelding er ikke nødvendigt. Kontaktperson: Nils Brøgger Jakobsen tlf.: Betaling: Gratis Mere info på Den 3. maj 2009 Kl Fælledvej 12, 2200 København N. Mellemfolkeligt Samvirkes Landsindsamling: Giv jord til mor På Mellemfolkeligt Samvirkes landsindsamling søndag 3. maj har du mulighed for at være med til at sikre fattige kvinder adgang og ret til jord og dermed adgang til mad. Du kan melde dig som indsamlingsleder eller indsamler på Kontaktperson: Hans Jørgen Knudsen og Tanja Blicher tlf.: Den 6. maj 2009 Kl Mellemfolkeligt Samvirke Fælledvej 12, 2200 København N. opgang B, Auditoriet 1. sal. Debatmøde: hvorfor koloniserede Afrika ikke Europa? Hvilke historiske, geografiske og kulturelle faktorer har været afgørende for, hvorfor verden har udviklet sig som den har? Debattører: Peter Bang, lektor i historie, Jan Pedersen, lektor i historie og Nils Brøgger Jakobsen, MS. Debatmødet er åbent for alle interesserede, og tilmelding er ikke nødvendigt. Kontaktperson: Nils Brøgger Jakobsen, tlf.: Betaling: Gratis. Mere info på 12

13 Den 11. maj Kl Trekanten, Kalvebod Brygge 45 København Den 11. maj Kl Mellemfolkeligt Samvirke Fælledvej København N Opgang B, Auditoriet 1. sal. Air pollution, CO 2 and traffic in Denmark and EU Presentations from Bruxelles, Berlin and Denmark See: Trafficking og Korruption Kom til et spændende møde om sammenhængen mellem korruption og menneskehandel fra den 3. Verden. Debattører: Michelle Midwater, Hope Now, Christine Jøker Nielsen, Transparency International, Maria Justiniano, MS ordstyrer, m.fl. Debatmødet er åbent for alle og tilmelding er ikke nødvendig. Kontaktperson: Nils Brøgger Jakobsen, tlf.: Betaling: Gratis. Mere info på Den 28. maj Kl Mellemfolkeligt Samvirke Fælledvej København N Opgang B, Auditoriet 1. sal. Debatmøde om vestredrejningen i Latinamerika I en række latinamerikanske lande er venstreorienterede regeringer kommet til magten ved demokratiske valg. Hvad er baggrunden for denne venstredrejning? Hvad er karakteren af den? Hvilke muligheder rummer den i forhold til udvikling og demokrati? Debattører: Jørgen Laurvig, journalist på DR, Jens Lohmann, freelancejournalist og Frans Mikael Jansen, generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke. Debatmødet er åbent, og tilmelding er ikke nødvendig. Arrangementet er gratis. Kontaktperson: Nils Brøgger Jakobsen tlf.; tirsdag i måneden kl Hvor: En cafe i København (Se: Green Drinks København I over 300 byer verden over mødes folk med interesse for miljø til en månedlig uformel komsammen kaldet Green Drinks. Hensigten er at skabe netværk på tværs af NGO'er, industri, universiteter og andre med interesse for miljø, bæredygtighed og CSR. Mange mennesker har på denne måde udvekslet erfaringer, fundet jobs, skabt netværk, m.v. Pris: Gratis, men tilmelding modtages gerne: Yderligere oplysninger: Kontakt Anders Knudsen: Øko-kalenderen på Øko-info Nyt om grønne og økologiske arrangementer fra hele landet på: Redaktion Dette nummer af nyhedsbrevet er redigeret af Troels Dam Christensen, 92- gruppen, Johanne Floris og Lisbeth Schlottmann Larsen, WWF Verdensnaturfonden Tidligere numre kan ses på Ønsker du at til- eller afmelde nyhedsbrevet, send en mail til: 92-gruppen c/o Care Danmark Nørrebrogade 68 B 2200 København N T E 13

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

NYT OM MILJØ & UDVIKLING

NYT OM MILJØ & UDVIKLING 92 GRUPPENS NYHEDSBREV NYT OM MILJØ & UDVIKLING Juni 2009 Nr. 60 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 21 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppen arbejder for

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Klima Hvad skal der til?

Klima Hvad skal der til? Klima Hvad skal der til? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet på Bali, december 2007 Verden står overfor en global klimakrise. De seneste rapporter fra FN s klimapanel

Læs mere

NYT OM MILJØ & UDVIKLING

NYT OM MILJØ & UDVIKLING 92 GRUPPENS NYHEDSBREV NYT OM MILJØ & UDVIKLING Oktober 2009 Nr. 62 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 21 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppen arbejder for

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Værktøjskasser til film Værktøjskasse film 1 Danidas undervisningssite: http://udviklingstal.um.dk/da/ F.eks. med ordforklaring: http://udviklingstal.um.dk/da/undervisning/ordforklaring/

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige Bliv klar til klima-topmødet 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO WWW.MS.DK 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE Indhold: 1. Danmark skylder verdens

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Borgere ønsker klimaaftale nu

Borgere ønsker klimaaftale nu Nr. 264 oktober 2009 Borgere ønsker klimaaftale nu Borgere fra Danmark og hele verden er enige: Det er vigtigt at få en bindende aftale på COP15 Forpligtende aftale > Moderate danskere > Et redskab for

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

andet bruger jorden til at dyrke deres fødevarer.

andet bruger jorden til at dyrke deres fødevarer. Mad skal mætte maver ikke motorer.... 2 Øget brug af biobrændstoffer bidrager til højere fødevarepriser og sult... 2 En skattepolitik med fokus på de fattigste tak... 3 Tag fra de rige - og husk at give

Læs mere

Verden må ikke gemme sig bag klapsalverne fra Cancun... 2. Klima: Verden må videre uden USA... 3. Kom nu EU grib Kyoto-chancen...

Verden må ikke gemme sig bag klapsalverne fra Cancun... 2. Klima: Verden må videre uden USA... 3. Kom nu EU grib Kyoto-chancen... Verden må ikke gemme sig bag klapsalverne fra Cancun... 2 Klima: Verden må videre uden USA... 3 Kom nu EU grib Kyoto-chancen... 4 Hvor er pengene til klima?... 4 Biobrændstof: Mens vi venter på EU Kommissionen...

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev

92 gruppens nyhedsbrev Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

G20 topmøde i London... 7 Trafikforliget er ikke så grønt... 7 Status på krisen ved World Social Forum i Belem... 8 Arrangementer...

G20 topmøde i London... 7 Trafikforliget er ikke så grønt... 7 Status på krisen ved World Social Forum i Belem... 8 Arrangementer... Hvem skal trække læsset?... 1 For svagt klimaudspil fra EU bringer klimaaftale i fare... 2 Klima: Forureneren skal betale ikke blot give lån... 3 Nøglen til en retfærdig klimaaftale... 4 Grøn skattereform

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre?

Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre? Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre? DEO, 4. september 2013 Lars Koch IBIS 1 Hvad er problemet? EU 7.500 milliard kroner mister EU årligt i tabte skatteindtægter $21-31 trillion gemt i skattely =

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-018-2008-EN Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev

92 gruppens nyhedsbrev Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Investér bæredygtigt i udviklingslande

Investér bæredygtigt i udviklingslande Investér bæredygtigt i udviklingslande Vil du være med til at give mindre virksomheder og kooperativer i udviklingslande adgang til finansiering på fair vilkår? Køb aktier i Merkur Udviklingslån A/S Om

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Biologisk mangfoldighed - opgaver står i kø for den nye regering... 2. MS: Ny regering har historisk mulighed... 3

Biologisk mangfoldighed - opgaver står i kø for den nye regering... 2. MS: Ny regering har historisk mulighed... 3 WWF: Danmark skal gå foran i klimapolitikken... 2 Biologisk mangfoldighed - opgaver står i kø for den nye regering... 2 MS: Ny regering har historisk mulighed... 3 Større krav til virksomhedernes samfundsansvar...

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Betænkning. i udviklingslandene.

Betænkning. i udviklingslandene. Til beslutningsforslag nr. B 75 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 29. april 2010 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en fond til klimainvesteringer

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Huller i Kyotoaftalen

Huller i Kyotoaftalen Nr. 146 november 2000 Huller i Kyotoaftalen Fleksibiliteten i Kyotoaftalen giver store muligheder for at undgå reelle besparelser Industrilande kan slippe uden om deres forpligtelser fra Kyoto-aftalen

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere