University of Copenhagen. Observation af tidligt samspil Smith-Nielsen, Johanne; Anker Munch, Louise. Published in: Sundhedsplejersken
|
|
- Troels Lorenzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 university of copenhagen University of Copenhagen Observation af tidligt samspil Smith-Nielsen, Johanne; Anker Munch, Louise Published in: Sundhedsplejersken Publication date: 2014 Citation for published version (APA): Smith-Nielsen, J., & Anker Munch, L. (2014). Observation af tidligt samspil: Et vindue til spædbarnets relationelle miljø. Sundhedsplejersken, 36(6), Download date: 20. Mar. 2017
2 Observation af tidligt samspil et vindue til spædbarnets relationelle miljø Kvaliteten af tilknytningsrelationen (tryg eller utryg) er resultatet af alle de konkrete samspilserfaringer barnet får med sine omsorgsgivere helt fra fødslen. Observation af samspil imellem børn og deres omsorgsgivere, er et vigtigt værktøj, når vi vil identificere de børn, hvis sociale og emotionelle udvikling er i fare. JOHANNE SMITH-NIELSEN OG LOUISE ANKER MUNCK (TEKST) LENA RØNSHOLDT (FOTO) Vi har længe vidst, at sund spædbarnsudvikling er afhængig af relationen til de primære omsorgsgivere. Årtiers forskning har igen og igen demonstreret, at den tidlige tilknytningsrelation har stor betydning for, om barnet senere i livet kan etablere sunde relationer til andre, opleve, udtrykke og regulere sine følelser samt udforske og lære. Når barnet er omkring et år, kan man gennem observation få indtryk af kvaliteten af den relation, som er udviklet mellem barn og forælder er den tryg eller utryg? Er den organiseret eller desorganiseret? Det vil sige: Har barnet en grundlæggende tillid til at dets mor eller far er tilgængelige og sensitive, når det har behov for det? Er barnet generelt usikkert på om det kan få hjælp, trøst og omsorg, når der opstår situationer, eller det får følelser, som det ikke kan (eller bør) håndtere alene? Kan barnet trygt lege og udforske, når dets far eller mor er i nærheden, og bliver det støttet i sin leg og i at udvikle selvstændighed? Eller er det konstant opmærksomt på sin mors eller fars sindstilstand eller tilgængelighed (eller måske ligefrem på vagt?), så det ikke har energi til leg og udforskning? Det er sådanne aspekter, som er afgørende for kvaliteten af det, vi kalder tilknytningsrelationen eller barnets tilknytningsmønster. Kvaliteten af tilknytningsrelationen (tryg eller utryg) er resultatet af alle de konkrete samspilserfaringer barnet får med sine omsorgsgivere helt fra fødslen. Ny forskning peger på, at bestemte mønstre i samspillet, som kan observeres allerede omkring firemåneders-alderen, kan indikere om barnet er i risiko for at udvikle et utrygt tilknytningsmønster efter det første leveår. Derfor er opmærksomhed på, hvordan relationen imellem spædbørn og deres omsorgsgivere udvikler sig helt fra de første måneder af allerstørste betydning for og andre professionelle der arbejder i dette felt. Samspil og samspilsmønstre Ethvert samspil er en øjeblik-til-øjebliks interaktiv ikke-sproglig proces, hvor de to parter påvirker hinanden, samtidig med at de påvirker sig selv. Både forælder og barn veksler mellem selvregulering og fælles regulering af samspillet. Denne ikke-sproglige interaktive regulering og selvregulering finder sted i alle typer samspil mellem mennesker som et lag under eller ved siden af den almindelige sproglige kommunikation. I en samtale holder vi typisk øjenkontakt med den, vi taler med, men hvis der ikke er pauser i kigge-perioderne, vil vi ofte føle at kontakten bliver for intens, og vi vil få trang til at kigge væk et øjeblik (selvregulering). Når vi så har vendt blikket væk, vil det i en almindelig samtale føles forkert, hvis vi ikke efter lidt tid ofte blot få sekunder genoptager øjenkontakten (fælles regulering). Tilsvarende regulerer vi samspil med andre mennesker inden for en række andre ikke-sproglige modi, fx ved hjælp af fysisk afstand til den anden, kroppens og hovedets retning i forhold til den anden, samt ved hjælp af stemmeføring og rytme i taleperioder og pauser, hvor man ikke taler, så den anden kan tale. Når det gælder de samspil som helt spæde børn indgår i, så foregår al kommunikationen på dette ikke-sproglige plan. 34 Sundhedsplejersken 06 december 2014 december 2014 Sundhedsplejersken 06 35
3 Louise Anker Munck Et godt eksempel på, hvordan denne interaktive reguleringsproces foregår, er når mor eller far har øjenkontakt med barnet, og snakker med det og måske rører det. Til at begynde med er barnet interesseret og opmærksomt, det fastholder øjenkontakten, det ligger roligt, og det svarer måske med små lyde (fælles udveksling og interaktiv regulering). På et tidspunkt er barnets tærskel for stimulation nået, og det vender hovedet væk (selvregulering). Langt de fleste forældre vil uden at tænke over det nedsætte stimulationen. Måske vil de læne sig lidt tilbage, de vil måske holde en lille pause med at snakke til barnet og i stedet ae det eller holde hænderne roligt på barnets mave. Efter kort tid vil barnet igen være faldet så meget Fakta Barnet fødes med en række kapaciteter for selvregulering. Selvregulering handler om barnets evne til at kunne nedbringe sit indre spændingsniveau. Når barnets spændingsniveau stiger, vil dets puls tilsvarende stige, det kan blive varmere og mere motorisk uroligt og det kan begynde at græde. Allerede fra de første uger er det i stand til at vende blikket bort, når det er ved at blive overstimuleret og har brug for en pause. Det kan også helt tidligt berolige sig selv ved at sutte på sine fingre eller gennem selvberøring. Børn fødes med meget forskellige kapaciteter for selvregulering, ligesom de er meget forskellige i forhold til hvor påvirkelige de er for at blive reguleret af en anden. Derfor har nogle børn let ved at blive overstimulerede, hvorimod andre virker mere robuste, er lettere at berolige og er bedre til at berolige sig selv. Og derfor er nogle spædbørn sværere at være forældre til end andre. til ro, at det er klar til endnu en omgang kontakt, og det vil igen søge øjenkontakt. Men i andre tilfælde er mor eller far ikke i stand til at opfatte barnets behov for ro og forsøger i stedet at fastholde kontakten, fx ved at lede efter barnets blik og øge stimulationen. Dette vil ofte få den modsatte effekt, og barnet vil typisk vende sig endnu mere bort eller måske begynde at græde. Mors eller fars forsøg på at fastholde kontakten med barnet, vil forstyrre barnets forsøg på at regulere sig selv, og barnet vil blive mere og mere utilpas i samspillet. I litteraturen har man kaldt dette mønster for chase-anddodge -mønsteret. Dette samspilsmønster finder jævnligt sted mellem alle forælderbarn par, men hvis det bliver for dominerende, kan det være en risikofaktor for den tilknytningsrelation, der er ved at udvikle sig. Forskning har vist, at børn der var utrygt tilknyttede, da de var et år, indgik dobbelt så meget i dette samspilsmønster i firemåneders-alderen, end børn der var trygt tilknyttede ved et år. Nogle forældre kan blive helt desperate i forsøget på at få barnet til at kigge på sig, og på trods af at barnet vender sig langt væk, bliver de ivrigt ved med at komme tættere på barnet, tale højere og tager fx fat i barnets fødder eller hænder. I visse tilfælde kan spædbarnet gå helt i flitsbue i forsøget på at undgå forælderens kontaktforsøg, og dette kan være begyndelsen på en negativ spiral, hvor forælderen konstant føler sig afvist i samspillet med sit barn, og i forsøget på at opnå kontakt (og således regulere sig selv), opnår endnu mere afvisning fra barnet. Omvendt får barnet mange oplevelser af at kontakt med forælderen indebærer overstimulering og ubehag, og at det ikke får hjælp til at blive beroliget, når det har brug for det. Louise Anker Munck er cand.psych.aut. uddannet fra Købehavns Universitet. Har arbejdet på Center for Spæd- og Småbørnsforskning med undersøgelse og behandling af mødre med efterfødselsreaktioner og deres spædbørn. Er nu ansat i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup. Underviser sundhedsplejerskestuderende på Metropol. Johanne Smith-Nielsen Enheden for spæd- og småbarnsforskning, Institut for psykologi, Københavns Universitet. Autoriseret klinisk psykolog, erfaring indenfor voksen/familie og spæd- og småbarnsområdet og med særlig interesse i betydningen af tidlige samspil og de faktorer, der kan påvirke forældre-barn relationen. Er i skrivende stund ved at færdiggøre en Phd., som handler om efterfødselsdepression og undersøger effekter på barnets udvikling og tilknytning. Til efteråret 2014 skal Johanne i samarbejde med lektor Mette Skovgaard Væver starte et forskningsprojekt, som fokuserer på tidlig opsporing og forebyggende indsatser i forhold til spædbørn (og deres forældre) i risiko for at udvikle utryg tilknytning og socioemotionelle vanskeligheder. I dette forskningsprojekt indgår der et randomiseret kontrolleret forsøg, hvor effekten af interventionsprogrammet Circle of Security-forældre træning (COS-P) skal undersøges. Projektet skal bl.a. udføres i samarbejde med sundhedsplejen i Københavns Kommune. Johanne underviser på sundshedsplejerskeuddannelsen, Metropol, samt på psykologiuddannelsen, Københavns Universitet. Derudover tilbyder hun efteruddannelseskurser for sundhedsplejersker og andre professionelle indenfor det perinatale område. UDVALGTE PUBLIKATIONER Smith-Nielsen, J & Anker Munch, L Den vigtige relationsdannelse J. Rasmussen & V Samberg (red), Sundhedspleje: Et fag i forandring. 1st edition, Munksgaard, København, pp Smith-Nielsen, J., Steele, H., Mehlhase, H., Cordes Katharina, Steele, M., Harder, S. et al. Links among high EPDS-scores, State of mind regarding Attachment, and Symptoms of Personality disorder. Journal of Personality Disorders, (in press). Væver, MS, Krogh, MT, Smith-Nielsen, J, Harder, S & Køppe, S Measuring spatial proximity in motherinfant interaction: A kinematic approach for an examination of the effects of maternal postpartum depression Infant Behavior and Development, vol 36, 3, pp Væver, M. S., Krogh, M. T., Beebe, B., Smith-Nielsen, J., & Tronick, E. Kinematic measurement of infant head orientation during 4-months mother-infant interaction: Gender and postpartum depression effects. (In-Press) 36 Sundhedsplejersken 06 december 2014 december 2014 Sundhedsplejersken 06 37
4 Den 1-årige efteruddannelse til Småbørnskonsulent En vigtig opgave for sundhedsplejersken er således at støtte forældre i at forstå, at når det lille barn fx kigger væk eller sutter meget på fingrene, så er det på tide at holde en pause med stimuleringen og vente til barnet er klar igen. Især forældre, der er sårbare i forhold til at opleve afvisning, kan have stor gavn af lære ikke at se en afvisning, når barnet kigger væk, men i stedet at se et barn som er i gang med at berolige sig selv. Sårbare familier og omsorgssvigt. Dette relationelle perspektiv er selvsagt afgørende at fastholde i arbejdet med sår- bare familier. Vi ved, at omsorgssvigtede børn fortsat bliver overset. Vi er simpelthen ikke gode nok til at identificere disse børn tidligt nok, således at vi rent faktisk kan nå at sætte ind, før det, der først kun var problematiske forælder-barn samspil, har udviklet sig til store problemer for barnet, familien og for samfundet. På dette tidspunkt er problemerne sjældent svære at få øje på, men ofte meget svære at løse. Derfor repræsenterer disse børn en stadig udfordring for os professionelle, som er i kontakt med de nye familier. At vi endnu overser alt for mange børn, som er i risiko, skyldes blandt andet, at risiko-samspil og tidlige tegn på udvikling af utrygge tilknytningsrelationer er meget vanskeligt at undersøge. Hvorfor overser vi fortsat omsorgssvigtede børn? En engelsk undersøgelse peger på de mest almindelige grunde til at de fagpersoner, der har med børn at gøre, overser omsorgssvigt. Ofte er det primært forældrene, der undersøges i familier, hvor der er mistanke om omsorgssvigt. Muligvis ud fra en tanke om at forældrene kan og vil beskrive de vanskeligheder, der er i hjemmet. Dette er dog problematisk, da Nogle forældre kan blive helt desperate i forsøget på at få barnet til at kigge på sig 38 Sundhedsplejersken 06 december 2014 forældre, der udsætter deres børn for omsorgssvigt i form af vanrøgt, ofte ikke har den fornødne viden om børns følelsesmæssige behov og udvikling. Ofte ved forældre ikke, at det miljø, de tilbyder børnene, er skadeligt for barnets udvikling. De er derfor heller ikke i stand til at beskrive dette for andre. At anvende forældres beskrivelse af forholdene i hjemmet bliver dermed i visse tilfælde en mangelfuld kilde til information. De forældre, der er opmærksomme på, at de har vanskeligheder, er heller ikke altid interesserede i at fortælle andre om det. Der kan ofte være stor skam og frygt forbundet med at blive undersøgt for forældreevne, og det kræver stor tillid hos forældrene at give udtryk for de vanskeligheder, de oplever i relation til deres børn. Og netop tillid er sjældent dét, sådanne forældre har mest af. Nogle forældre kan således foregive at samarbejde, eller bevidst at modarbejde samarbejdet med den professionelle. Andre gange bruger den professionelle den relation, de selv får med forældrene som indikator for, hvordan relationen er imellem barn og forældre. Forskning viser dog, at der desværre ikke nødvendigvis er en sammenhæng. Derfor kan en umiddelbart god relation mellem den professionelle og forælderen ind i mellem komme til at forplumre billedet, og vi ser ikke de vanskeligheder, der måske eksisterer i samspillet mellem forælder og barn. Ofte vil børn i sager, hvor der er mistanke om omsorgssvigt, blive inddraget i undersøgelsen. Dette foregår dog primært ved samtaler med barnet alene. Vanskeligheden ved dette består i, at man her forventer, at barnet vil kunne få tillid til den voksne og fortælle om de forhold, der er i familien. Omsorgssvigtede børn er ofte meget garderede i kontakten til andre voksne, og det kræver ofte længere tids kontakt og tillid for dem for at begynde at fortælle. Og måske sker det aldrig. Det er desuden en vanskelig opgave for UBC Korset de voksne, og ikke alle har den fornødne faglige viden til at tale med børn. Når det gælder helt små børn, er børnesamtalen naturligvis ikke en mulighed. Hvis vi som professionelle i vores undersøgelser derimod også vælger at anvende direkte observationer af samspil mellem forældre og børn og vi ved, hvad vi skal se efter vil vi efter vores bedste overbevisning være bedre rustet til at identificere de børn, hvis Handyflex sociale og følelsesmæssige udvikling er i fare. Observationer af forælder-barn samspil er, når de bruges rigtigt, et stærkt og vigtigt værktøj, da de giver os mulighed for at undersøge barnets strategier i forhold til at få trøst, støtte og opmuntring fra sin far eller mor. Samtidig kan vi danne os et indtryk af forælderens Unikt tilbud 1-årigt uddannelsesforløb med Kari Killén som gennem-gående underviser (3x2 dage + 2x1 dag). Margareta Brodén og May Olofsson er gæsteundervisere. Hold 8 med opstart februar/marts Bemærk kun 20 pladser pr. hold. Læs mere på vores hjemmeside. Kontakt: Toftemosegaard Aps CEO aut. psykolog Flemming Christiansen Manderupvej 3, 4050 Skibby Tlf , Mobil Mail: post@toftemosegaard.dk Har dit spædbarn udviklet en asymmetrisk hovedform? STARband Hovedformskorrigerende Ortose Energy AFO Protesekosmetik Asymmetrisk hovedform afhjælpes ofte med øvelser på maven, fysioterapi m.m. I tilfælde hvor en mere harmonisk form ikke opnås inden 4-månedersalderen anbefales STARbandTM Hovedformskorrigerende Ortose. Ortosen benyttes 23 timer i døgnet i en periode, hvor den varsomt og sikkert guider babyens hoved til en mere ensartet form. Støtte korset Behandling med den innovative ortose ordineres enten efter henvisning til en speciallæge, eller ved henvendelse direkte til bandageriets tilknyttede speciallæge Hanne Hove, der er ekspert i kranie- og ansigtsmisdannelser. Bandagist Jan Nielsen En verden fuld af muligheder Kontakt os for information eller se Vi vil så gerne dele vores viden! Sensotex Aktivskinne AFO Bandagist Jan Nielsen A/S klinik@bjn.dk december 2014 Sundhedsplejersken 06 Springer AFO 39
5 kapaciteter for at regulere sine egne og barnets følelser i samspillet samt at støtte barnet i sin leg og udforskning. Sagt på en anden måde, får vi gennem observation det mest valide grundlag for at danne os et indtryk af hvilken tilknytningsrelation, der har udviklet sig mellem forælder og barn. Tegn på desorganiseret tilknytning: En indikator for hvem der har brug for hjælp Samspillet mellem en omsorgsperson og et barn, som bliver udsat for omsorgssvigt, vil ofte bære præg heraf. Omsorgssvigt enten i form af vanrøgt og/eller fysiske/psykiske overgreb vil i mange tilfælde resultere i, at barnet udvikler et såkaldt desorganiseret tilknytningsmønster. Et desorganiseret mønster er det tilknytningsmønster, man i forskningen har fundet, udgør den største risiko for barnets sociale og emotionelle udvikling. I mange undersøgelser er der blevet fundet sammenhæng mellem desorganiseret tilknytning og udviklingen af psykiske lidelser, stofmisbrug og kriminalitet senere i livet. Et desorganiseret mønster udvikles hos barnet, når den medfødte rettethed og søgen efter de primære omsorgspersoner i situationer, hvor barnet er utilpas, træt eller bange (tilknytningsadfærd) kompromitteres, fordi omsorgspersonen samtidig er skræmmende eller fraværende. For det lille barn er det ikke blot skræmmende, når far eller mor er vred eller aggressiv. Det kan fx også være meget skræmmende, når far eller mor er meget følelsesmæssigt ustabil, alkohol eller stof-påvirket, meget ulykkelig, depressiv, manisk eller mentalt fraværende. Dette efterlader barnet uden løsning på, hvordan det skal håndtere Omsorgssvigt vil i mange tilfælde resultere i, at barnet udvikler et såkaldt desorganiseret tilknytningsmønster svære følelser, da disse ofte forårsages af den, som skulle hjælpe barnet med at regulere dem. Derfor ser vi ofte hos omsorgssvigtede børn, at de mangler en sammenhængende strategi i forhold til at søge trøst og hjælp hos deres omsorgsgivere i skræmmende situationer, og når de har været adskilt fra deres mor eller far og efterfølgende genforenes. De kan opføre sig meget forskelligt; være lydige og uden at stille krav og helt underkastende over til at være svært oppositionelle og aggressive eller indtage rollen som den, der skal trøste og berolige eller strukturere situationen (rolleombytning). Det kan også være, at det lille barn viser meget modsætningsfyldt adfærd, hvor det først søger sin mor eller far og rækker op, hvorpå det i næste øjeblik ser bange ud, vender sig væk eller falder sammen / stivner. Endelig kan det være at barnet foretrækker en fremmed, når det skal trøstes frem for sin mor og far. Det er vigtigt at huske, at et barn godt kan have et trygt tilknytningsmønster til den ene forælder og et desorganiseret/utrygt til den anden. Det kræver en særlig opmærksomhed at se de sammenbrud i strategi, der præger desorganiseret tilknyttede børn i utrygge situationer. Det forudsætter et trænet øje samt de ressourcer, der skal til, for at man har tid til at se barnet i samspil med sine forældre. Ikke desto mindre, vil et øget fokus på at observere børns tilknytningsstrategier i samspillet med deres forældre gøre os bedre til at identificere de familier, hvor der er behov for indsats. Sundhedsplejersken er ofte den fagperson, som er tættest på familien, og derfor har mulighed for at iagttage konkrete samspil imellem børn og deres omsorgsgivere. Dermed bliver hun også en afgørende fagperson i arbejdet med at opspore familier og børn med behov for særlig støtte. Men det forudsætter naturligvis, at sundhedsplejersken er opmærksom på samspillet imellem forældre og deres børn og at hun ved, hvad hun skal kigge efter. I hele første halvdel af 2014 har vi haft et samarbejde med Sundhedsplejen i Furesø Kommune, med fokus på iagttagelse og beskrivelse af samspil imellem børn og deres omsorgspersoner ud fra en tilknytningsteoretisk ramme. Her var ønsket en skærpet opmærksomhed på, hvordan vi allerede fra spædbørnsalderen kan identificere, hvem der har brug for hjælp og ekstra støtte. Tilbagemelding fra Sundhedsplejen i Furesø er, at det ydermere har været vigtigt at etablere et fælles udgangspunkt og sprog for samarbejdet imellem alle de fagpersoner, som er omkring de udsatte familier, dvs. socialrådgivere, psykologer, læger, pædagoger osv. Vi har i en gruppe af sundhedsplejersker, socialrådgivere og psykologer arbejdet med at etablere dette fælles sprog at tale om disse familier i. Fokus har i særlig grad været på relationerne i familien og samspil imellem forældre og børn i et tilknytningsteoretisk perspektiv. REFERENCER Artiklen er primært baseret på et kapitel skrevet af forfatterne, Den vigtige relationsdannelse hvor referencer til relevant forskning fremgår. Smith-Nielsen, J. & Munck, L.A. (2012) Den vigtige relationsdannelse. I: Rasmussen, J. & Samberg V. (red.) Sundhedspleje et fag i forandring, Munksgaard, kap. 5, Zeanah, P.D. & Gleason, M.M. (2009). Infant mental health in primary health care. I: Zeanah, P.D. (red.). Handbook of infant mental health. New York: Guildford Press, Holland, S. (2000) The assessment relationship: Interaction between social workers and parents in child protection assessments. British Journal of Social Work 30, VASK PERSONLIG PLEJE ANSIGTSPLEJE BABY BØRN RENGØRING FØLSOM HUD? UDFORSK HELE VORES SORTIMENT af husholdnings- og personlig pleje produkter. Neutral er specielt udviklet til følsom hud med 0% parfume og 0% farve stoffer og hjælper med at beskytte din families og din hud. Find hele Neutral sortimentet i dit lokale supermarked eller på 40 Sundhedsplejersken 06 december 2014 SPECIELT UDVIKLET TIL FØLSOM HUD
Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.
Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette
Læs mereSE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen
SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen
Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereMor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning
3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil
Læs mereTemamøde. Barnets første dage forebyggelse med langtrækkende effekter
Temamøde Barnets første 1.000 dage forebyggelse med langtrækkende effekter Temamøde PROGRAM Tidlig indsats: Hvad, hvorfor og hvordan? v. Mette Skovgaard Væver, Lektor, Center for Tidlig Indsats og Familieforskning
Læs mereObservation af spæd- og småbørn og den tidlige forældre/barn kontakt (2 dg)
Anna Rosenbeck cand.psych.klinisk psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision Gl. Hareskovvej 329,3500 Værløse Tlf. (+45) 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk En tidlig
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereTryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige
Læs mereForebyggende indsats til forældre med psykisk sårbarhed med fokus på faderens rolle
Forebyggende indsats til forældre med psykisk sårbarhed med fokus på faderens rolle -Fra graviditet til 3 år Ambulatorium for spæd- og småbørn Region Hovedstaden Børne og Ungdomspsykiatrisk Center Nordstjernevej
Læs mereTilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.
Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen
Læs mereTilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler.
Tilknytningsforstyrrelser Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler. Hvem er jeg. Jeg kommer fra Odsherred kommune, det er en forholdsvis lille kommune med 32.710 indbyggere. I Odsherred
Læs mereVelkommen. Mødegang 5
Velkommen Timerne lige efter fødslen, og den første amning Det nyfødte barns sanser og signaler. Samspil med barnet og amning den første tid derhjemme Trivsel hos hele familien Tilbud fra regionen og sundhedspleje
Læs mereADBB i sundhedsplejen. Sundhed og Trivsel Børn og Unge
ADBB i sundhedsplejen Sundhed og Trivsel Børn og Unge Investering i tidlig indsats Tidlig i forhold til alder Tidlig i forhold til problem eller udfordring 2 SLI Sundhedsplejen og de faglige strategier
Læs mereInfant Mental Health Project
Copenhagen Infant Mental Health Project Effects of Infant Mental Health Screening and Indicated Prevention Approaches: Evidence from a Randomized Controlled Study Projektperiode 2015-2017 Mette Skovgaard
Læs mereDet handler om kærlighed Guds kærlighed til mennesker Menneskers kærlighed til hinanden. Psykobiologiske betingelser for Kærlighed & Relation
N K 2017 Relation og forkyndelse et tilknytningsteoretisk perspektiv v. Helle Schimmell cand. theol ph.d. mail@helle-schimmell.dk 30132235 Det handler om kærlighed Guds kærlighed til mennesker Menneskers
Læs mereFlygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereVelkommen. Mødegang /GP/DHH
Velkommen Mødegang 3 Dagens program Velkomst og siden sidst Forestillinger om barnet, tilknytning Efterfødselsreaktioner Pause kl. ca. 17.15 17.30 Opsamling på netværksdannelse Amning Tak for i dag Knytte
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereNyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik
Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede
Læs mereBogen om barnets signaler
Bogen om barnets signaler Præsenteret af Landsforeningen Præmatures Vilkår præmatures vilkår...født for tidligt Landsforeningen Præmatures Vilkår er stiftet af forældre og fagpersoner i 2009 med følgende
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt
Læs mereSamlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.
Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs mereSådan afdækker du problemer i en gruppe
Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs mereBØRN OG UNGES SIGNALER
BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.
Læs mereDet adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune
Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder
Læs mereÅRSRAPPORT. Københavns Universitets BabyLab. Januar - december 2012
ÅRSRAPPORT Københavns Universitets BabyLab Januar - december 2012 A) MEDARBEJDERE Styregruppe: Mette Væver, Susanne Harder og Simo Køppe. Advisory Board: Beatrice Beebe, Professor of Clinical Developmental
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs mereDE UTROLIGE ÅR BABY KURSUS FOR FORÆLDRE
Skive det er RENT LIV SKIVEKOMMUNE DE UTROLIGE ÅR BABY KURSUS FOR FORÆLDRE EN METODE TIL AT STYRKE RELATION OG TILKNYTNING MELLEM FORÆLDRE OG BARN Formålet med De Utrolige År Baby: Formålet med De Utrolige
Læs mereALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?
ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom
Læs mereVelkommen til kursusdag 3
Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs mereTidlig opsporing med ADBB-metoden:
Tidlig opsporing med ADBB-metoden: Resultater og erfaringer fra de første tre år i Danmark Johanne Smith-Nielsen Cand. psych.aut. Post doc Johanne.smith@psy.ku.dk Center for Tidlig Indsats og Familieforskning
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereSund psykisk udvikling hos børn. til forældre
Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,
Læs mereHvad er effekten af tidlige universelle og målrettede forældreindsatser hos at risk - forældregrupper og andre forældregrupper?
Hvad er effekten af tidlige universelle og målrettede forældreindsatser hos at risk - forældregrupper og andre forældregrupper? Maiken Pontoppidan, forsker 2 God barndom Venner Rask Uddannelse Job Bolig
Læs mereUdredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn
Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn Dato: Interviewer: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Hvor går du i skole hvilken klasse? Hvad kan du lide at lave, når du ikke er i skole? Aktiviteter,
Læs mereSmå børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.
Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der
Læs mereKilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed
Det er vigtigt at beskytte udsatte børn, der skal flyttes fra én livsverden til en anden. Alt for ofte går det så stærkt, at barnet ikke kan nå at forberede sig. Men midt i krisen skal barnet have en oplevelse
Læs mereLivsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab
Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på
Læs mereRedskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale
Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter).
Læs mereRelationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats
Plan for dagen: 9.30-9.40 Velkommen og præsentation 9.40-10.40 Relationskompetence ved psykolog Audhild Hagen Juul 10.40-10.55 Pause 10.55-11.55 Personlighedsforstyrrelser og håndteringsmuligheder i det
Læs merePolitik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb
Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb I Børnegården ønsker vi at hindre og/eller mindske seksuelle overgreb og vold mod børn, via forebyggelse, synlighed
Læs mereFra delebørn til hele børn
Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn
Læs merePolitik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.
Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes
Læs mereHJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
Læs mereForum for Mænds Sundhed ISBN: Projekt Far for Livet er støttet økonomisk af Nordea-fonden
1 FORÆLDRE SAMMEN En brugsbog til jer, der forbereder jer på at blive fædre og mødre. Den stiller jer nogle af de mange spørgsmål, som det kan være vigtigt at tænke over og snakke om på vej til at få barn
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs merePassion For Unge! Første kapitel!
Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis
Læs mereOmsorgssvigt, vold og underretning (Aarhus)
Omsorgssvigt, vold og underretning (Aarhus) Underviser Omsorgssvigt og vold i hjemmet er hverdagskost for alt for mange danske børn. Læge Vibeke Manniche underviser i, hvordan man bedst forholder sig til
Læs mereBørn tager skade, når forældre skændes
Børn tager skade, når forældre skændes Alvorlige og længerevarende forældrekonflikter kan skade børns trivsel og livchancer. Det er konklusionen på et omfattende britisk litteraturstudie af aktuel forskning
Læs mereBØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN
BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN De fleste børn i tre til seks års alderen synes, at kroppen er spændende især de kropsdele, der normalt er gemt under tøjet. Barnet interesserer sig også
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs mereVedr. Sennels Børnehave
Vedr Sennels Børnehave Plads til forskelle Jeg er mor til to tvillingepiger på 5 år, som går i Sennels børnehave Da jeg i december 2008 gik i fødsel var det ikke en glædelig begivenhed, da det var 13 uger
Læs mereMentalisering og misbrug hvorfor?
STOF nr. 23, 2014 Mentalisering og misbrug hvorfor? - Blandt andet, fordi skrøbelig mentaliseringsevne kan være medvirkende til at udvikle misbrug, og fordi rus og påvirkethed hæmmer mentalisering. AF
Læs mereBørn og unge fra familier med rusmiddelproblemer
Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer - Hvordan hjælper vi som praktiserende læger? Tina Rathje, psykolog Katrine Nordbjærg, enhedsleder Lene Caspersen, klinisk overlæge Center for Rusmiddelbehandling
Læs mereDAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017
DAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017 PROGRAM 1. Baggrund for undersøgelsen 2. Formål med undersøgelsen 3. Undersøgelsesdesign
Læs mereNussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere
Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereForældreinformation. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet
Forældreinformation - om hvad du kan gøre for dit lille barn, når det er født for tidligt. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet Den vigtigste person i dit barns liv er dig
Læs mere1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)...
Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)... 4 3.0 Metodeafsnit (Charlotte L)...
Læs mereDe to har netop udgivet den første danske bog om spædbarnsterapi (3). Bogen er anmeldt andetsteds i Månedsskriftet.
TERAPI MED SPÆDBØRN?! At sætte ord på BARNETS perspektiv er godt for børn. Mange vil nok mene, at man først kan lave terapi med børn, når de er gamle nok til at tale og forstå, hvad der kan være sket,
Læs mereNår tilknytningen svigter! 1
1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer
Læs mereVuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?
Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,
Læs mereDet er min mors skyld OM TILKNYTNING OG DENS BETYDNING
Det er min mors skyld OM TILKNYTNING OG DENS BETYDNING Hvem er jeg? Gammel ATU er fra årgang 09 Psykologistuderende på 6. semester Hvad skal I gå herfra med? Sikker base Tilknytningsmønstre Hvem var Bowlby?
Læs mereBryd tabuet! Livsmod 27. september 2016
Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer
Læs mereTanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand
Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del Bilag 7 Offentligt Porno & Samfund Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed Kvinderådet Ulrik Frost
Læs mereREGEL. REgulering GEnnem Leg. Du kan lære en person bedre at kende ved en times leg end ved et års samtale. Platon.
REGEL REgulering GEnnem Leg Du kan lære en person bedre at kende ved en times leg end ved et års samtale. Platon. Ro i mit nervesystem, skaber mere ro i dit nervesystem og omvendt vi smitter hinanden Du
Læs mereOpdrag med hjertet ikke med hånden
Opdrag med hjertet ikke med hånden I Danmark er det FOrBUdt at SLÅ BØrN Det er strafbart og det er på alle måder skadeligt for børn at blive slået. Alligevel er der stadig mange danske børn, der bliver
Læs mereUdviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen
Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,
Læs mereDAGPLEJEN OMSORGSSVIGT
DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed,
Læs mereResumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk
Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves
Læs mereÅRSRAPPORT. Københavns Universitets BabyLab. Januar - december 2013
ÅRSRAPPORT Københavns Universitets BabyLab Januar - december 2013 A) MEDARBEJDERE Styregruppe: Mette Væver, Susanne Harder og Simo Køppe. Advisory Board: Beatrice Beebe, Professor of Clinical Developmental
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereTraumatisere børn - sårene kan heles
Traumatisere børn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Psykiatridage København, 11. november 2016 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereForældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret
Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret 2016-2017 Anette Johansen 11.01.2018 National Institute of Public Health Introduktion Rapporten handler om forældre-barn samspillets betydning
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereOmsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn
Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereDagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold!
Dagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold! Dagtilbud Vemmelev består af to integrerede dagtilbud, Vejsgården og Nygården. I dagtilbud Vemmelev er vores mål, at alle børn
Læs mereINDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2
INDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Pakke nr. 2 Indsats med fokus på lokale aktiviteter Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af:
Læs mereHvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?
Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Viden om hjernens funktioner Mod og villighed til at se på sig selv som en vigtig aktør i omgivelserne og samspillet med børnene Lyst
Læs mereLæringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder
Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer
Læs merePris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn
Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn af Tove og Steen Kofoed 0203 0405 Velkommen til denne psykiske førstehjælpskasse til børn. Hæftet indeholder syv små øvelser, der kan afhjælpe barnets tilstand,
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereDen historiske udvikling for neonatal sygepleje
Den historiske udvikling for neonatal sygepleje - Er der trends inden for neonatal sygepleje? Temadag om MRSA udbrud på neonatalafdelinger i Danmark 4. juni 2019 Neonatologien for 100 år siden + / - Det
Læs mere