Kviksølv og helbred. En registerundersøgelse blandt klinikassistenter og tandlæger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kviksølv og helbred. En registerundersøgelse blandt klinikassistenter og tandlæger"

Transkript

1 Kviksølv og helbred En registerundersøgelse blandt klinikassistenter og tandlæger Knud Juel Esben Meulengracht Flachs Kirsten Hanehøj Lau Caspar Thygesen Mia Sadowa Frederiksen Mette Kjøller

2 KVIKSØLV OG HELBRED En registerundersøgelse blandt klinikassistenter og tandlæger Knud Juel Esben Meulengracht Flachs Kirsten Hanehøj Lau Caspar Thygesen Mia Sadowa Frederiksen Mette Kjøller

3 Kolofon Kviksølv og helbred - en registerundersøgelse blandt klinikassistenter og tandlæger Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet Forfattere Knud Juel Esben Meulengracht Flachs Kirsten Hanehøj Lau Caspar Thygesen Mia Sadowa Frederiksen Mette Kjøller Copyright Statens Institut for Folkesundhed, april 2009 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt. Tryk: Kailow Graphic A/S Produceret under ISO Miljø- og OHSAS arbejdsmiljø certificeret forhold Oplag: 500 stk. Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til: Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet Øster Farimagsgade 5A, København K Telefon Telefax ISBN: Elektronisk ISBN:

4 Forord Den foreliggende rapport er det tredje element i Beskæftigelsesministerens 5-punkts plan, som skal sikre en videnskabelig undersøgelse af, hvad det har betydet for klinikassistenter og tandlæger at arbejde med kviksølv. Beskæftigelsesministerens 5-punkts plan blev lanceret i februar 2006, efter en tv-udsendelse om kviksølvrelaterede skader blandt klinikassistenter. I rapporten afrapporteres resultaterne af en epidemiologisk registerundersøgelse, hvor klinikassistenter og tandlæger sammenlignes med udvalgte kontrolgrupper for en lang række sygdomme og fødselsrelaterede udfald. Undersøgelsen er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden og udført i perioden januar 2007 til december Undersøgelsen er gennemført af seniorforsker Knud Juel, forskningsassistent Esben Meulengracht Flachs, videnskabelig assistent Kirsten Hanehøj, adjunkt Lau Caspar Thygesen, videnskabelig assistent Mia Sadowa Frederiksen og seniorforsker Mette Kjøller. Programsekretær Kirsten Zachariassen har stået for layout og opsætning. Programleder Johnni Hansen Kræftens Bekæmpelse har leveret data fra ATP og takkes for bistand gennem hele forløbet. Gennem forløbet er projektet blevet fulgt af en følgegruppe, som har afholdt tre møder. Gruppen takkes for særdeles konstruktive bidrag til rapporten. Rapporten er reviewet af professor emeritus, overlæge, dr. med. Staffan Skerfving, Arbejds- og miljømedicin, Universitetssygehuset, Lund og forskningschef, overlæge, dr. med. Helge Kjuus, Afdeling for arbejdsmedicin og epidemiologi, Statens arbejdsmiljøinstitut, Oslo. Reviewerne takkes for et meget grundigt og konstruktivt arbejde, som har været til stor inspiration i den efterfølgende udbygning af rapportens diskussion. København, april 2009 Finn Kamper-Jørgensen Direktør Henrik Brønnum-Hansen Forskningsleder

5 Følgegruppe Jesper Bælum Overlæge, Arbejds- og Miljømedicinsk klinik, Odense Universitetshospital Harald Hannerz Seniorforsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Johnni Hansen Programleder, Kræftens Bekæmpelse Svend-Erik Hermansen Faglig miljøsekretær, HK/Privat Mogens Kappel Tandlæge, Tandlægernes Nye Landsforening Adi Løie-Andersen Tandlæge, Tandlægeforeningen Sigurd Mikkelsen Overlæge, Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital Valdemar Sporring Cand. scient., Arbejdstilsynet

6 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 9 Kapitel 1 Baggrund og formål Fokus på klinikassistenter i pressen Beskæftigelsesministerens 5-punkts plan Opfølgning af 5-punkts planen og andre initiativer Nordisk ekspertmøde Litteraturgennemgang Undersøgelser på arbejdsmedicinske klinikker HK s rapport 1.4 Registerundersøgelsens formål Undersøgelsen af drengebørns intelligens kan ikke gennemføres 1.5 Læsevejledning Referencer Kapitel 2 Kviksølv Amalgam Indtagelse, distribution og udskillelse af metallisk kviksølv Halveringstid og grænseværdier Kviksølveksponering blandt klinikassistenter og tandlæger Faktorer, der påvirker eksponeringen for kviksølv Helbredsskadende effekter Effekter af lang tids eksponering ved lavere doser kviksølv Effekter på reproduktionsevnen 2.7 Referencer Kapitel 3 Materiale og metode Undersøgelsens design Etablering af undersøgelsens kohorter ATP-kohorten Kvindekohorten Børnekohorten Anvendte registre til konstruktion af kohorterne 3.3 Beskrivelse af undersøgelsens kohorter ATP-kohorten Børnekohorten

7 INDHOLDSFORTEGNELSE 3.4 Registre anvendt i analyserne Dødsårsagsregisteret Landspatientregisteret Det Danske Scleroseregister Abortregisteret Det Medicinske Fødselsregister Misdannelsesregisteret Cerebral Parese Registeret 3.5 Indikatorer på helbredstilstanden Dødsfald og dødsårsager Indlæggelser og multipel sclerose Fertilitet og aborter Fødselsudfald 3.6 Indikatorer for eksponering Første ansættelsesdato og ophørsdato Beregning af eksponeringsvægte Beregning af eksponering ved fødselsudfald 3.7 Confoundere Confoundere i analyser af indlæggelser Confoundere i analyser af fødselsudfald 3.8 Analyseplan Eksterne/interne analyser Statistiske modeller Cox regressions model (analyse af tid til hændelse) Lineær regression Logistisk regression 3.9 Referencer Kapitel 4 Indikatorer på helbredstilstanden i kohorterne og i Danmark Indledning Dødsfald og dødsårsager Indlæggelser Fertilitet og aborter Fødselsudfald Kapitel 5 Resultater: Dødsfald og dødsårsager Indledning Læsevejledning 5.2 Dødsfald og dødsårsager Alle dødsfald Lungekræft Iskæmisk hjertesygdom Skrumpelever Ulykker og forgiftninger 5.3 Sammenfatning Andre resultater

8 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 6 Resultater: Indlæggelser og multipel sclerose Indledning Infektionssygdomme Kræft Lungekræft Brystkræft 6.4 Godartede og uspecifikke svulster Sygdomme i blod og bloddannende organer Stofskiftesygdomme Diabetes 6.7 Psykiske lidelser Alkoholisme 6.8 Sygdomme i nervesystemet Multipel sclerose Parkinsons sygdom Alzheimers sygdom Migræne Epilepsi Sygdomme i øjne og ører 6.9 Kredsløbssygdomme Iskæmisk hjertesygdom Blodprop i hjertet Karsygdomme i hjernen 6.10 Sygdomme i åndedrætsorganer Kronisk obstruktiv lungesygdom 6.11 Sygdomme i fordøjelsesorganer Skrumpelever 6.12 Hudsygdomme Muskel- og skeletsygdomme Sygdomme i urin- og kønsorganer Nyresygdomme 6.15 Ulykker og forgiftninger Sammenfatning Andre resultater Kapitel 7 Resultater: Fertilitet og aborter Indledning Fertilitet (ventetid til første barn) Aborter Spontane aborter Provokerede aborter på indikation: misdannelse af fosteret 7.4 Sammenfatning Kapitel 8 Resultater: Fødselsudfald Indledning

9 INDHOLDSFORTEGNELSE 8.2 Børnedødsfald Dødfødsler Perinatale dødsfald Spædbarnsdødsfald 8.3 Misdannelser og cerebral parese Misdannelser (MFR) Misdannelser (LPR) Alvorlige misdannelser (LPR) Misdannelser (MDR) Cerebral parese 8.4 Fødselskarakteristika Kønsratio Gestationsalder Fødselsvægt Small for Gestational Age Flerfoldsfødsler 8.5 Sammenfatning Andre resultater Kapitel 9 Diskussion Kapitel 10 Konklusion 0g perspektivering Bilag A. Sessionsdata til belysning af intelligens blandt drengebørn i kohorten B. Bilagstabeller og figurer til kapitel

10 SAMMENFATNING Sammenfatning Registerundersøgelsen Kviksølv og helbred er det tredje element i Beskæftigelsesministerens 5-punkts plan, som skal sikre en videnskabelig undersøgelse af, hvad det har betydet for klinikassistenter og tandlæger at arbejde med kviksølv. Tidligere er der afholdt et nordisk ekspertmøde om kviksølv og dets skadevirkninger (punkt 1 i 5-punkts planen), og der er gennemført en uvildig gennemgang af litteraturen på området (punkt 2 i 5-punktsplanen). Beskæftigelsesministerens 5-punkts plan blev lanceret i februar 2006, efter en tvudsendelse om kviksølvrelaterede skader blandt klinikassistenter. I forbindelse med den efterfølgende debat om kviksølvs skadevirkninger, har HK i alt registreret henvendelser fra klinikassistenter med symptomer og sygdomme, hvor der kan være mistanke om, at årsagen kan skyldes eksponering af metallisk kviksølv og dets forbindelser. I alt 985 sager er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Amalgam, der er betegnelsen for den metallegering, der anvendes til fyldninger i tænder, består af bl.a. kviksølv, sølv, kobber og zink. Kravene til håndteringen af kviksølv, herunder amalgam, er blevet væsentligt skærpet. Tidligere foregik forarbejdningen af amalgam ved at blande de forskellige metaller i en morter. Amalgamet blev holdt blødt ved at varme det i håndfladerne, indtil det skulle bruges. arbejdsmiljøet, hvor arbejdsprocesserne blev indkapslede, der blev etableret bedre udsugningsforhold, og der skete også en generel forbedring af hygiejnen. Brugen af amalgam i tandklinikker er faldet markant siden 1970 erne. Faldet skyldes dels den generelle forbedring af befolkningens tandstatus, dels indførelsen af alternative materialer til tandfyldninger. Hvad siger litteraturen? Kviksølv har i en række undersøgelser været under mistanke for at give en eller flere af følgende sygdomme og symptomer: Neurologiske symptomer, psykiske symptomer, brystkræft, nervesygdomme, Parkinsons sygdom, Alzheimers sygdom, migræne, multipel sclerose, hjerte-kar-sygdomme, sygdomme i åndedrætsorganer og muskel- og skelet sygdomme. Kviksølv er endvidere under mistanke for at være associeret med reproduktionsskader i form af infertilitet, spontane aborter, dødfødsler, perinatal død, medfødte misdannelser, for tidlig fødsel, lav fødselsvægt samt for at være af betydning for antallet af børn og for forholdet mellem pige- og drengefødsler. Kviksølv har en biologisk halveringstid på ca. to måneder, svarende til en daglig udskillelse af ca. 1 % af det samlede kviksølvindhold. Kviksølv i blodet har en væsentlig kortere halveringstid (omkring fem dage). I løbet af 1960 erne og 1970 erne blev kravene til håndteringen af kviksølv skærpet væsentligt, bl.a. i forbindelse med forbedringer i 9

11 SAMMENFATNING Undersøgelsens design Undersøgelsen er en epidemiologisk registerundersøgelse, hvor undersøgelsesgruppen består af ansatte i tandlægepraksis (klinikassistenter og tandlæger) og to kontrolgrupper (ansatte i lægepraksis og advokatpraksis). Tilsammen betegnes disse grupper ATP-kohorten, fordi oplysningerne stammer fra ATP-registeret. Ud fra ATP-kohorten etableres en Kvindekohorte (kvindelige ansatte i tandlægepraksis, lægepraksis og advokatpraksis) og en Børnekohorte (de kvindelige ansattes børn). Tre kriterier til påvisning af sammenhæng Der er på forhånd opstillet tre kriterier, der ideelt set alle skal være opfyldt for, at det kan konkluderes, at der er sammenhæng mellem en given helbredsindikator og udsættelse for kviksølv. For det første skal forskellen i forekomsten mellem ansatte i tandlægepraksis og kontrolgrupperne være størst i starten af undersøgelsesperioden, hvor udsættelsen for kviksølv har været størst, og aftage hen mod slutningen af undersøgelsesperioden (periodeeffekt). For det andet skal forekomsten være højere blandt klinikassistenter og tandlæger med høj eksponering end blandt klinikassistenter og tandlæger med lav eller ingen eksponering. Der skal altså være tale om en dosisrespons sammenhæng. For det tredje skal resultaterne for klinikassistenter og tandlæger være konsistente. Analyseplan Der indgår to typer af analyser i undersøgelsen. For det første en ekstern analyse, hvor forekomsten af en given helbredsindikator blandt klinikassistenter og tandlæger sammenlignes med forekomsten i relevante kontrolgrupper (lægesekretærer, sygeplejersker og advokatsekretærer samt praktiserende læger og advokater). Forskellen mellem undersøgelsesgruppen og kontrolgrupperne skal være størst i starten af undersøgelsesperioden, for at eventuelle helbredseffekter kan tilskrives kviksølveksponering (periodeeffekt). For det andet en intern analyse, hvor forekomsten af en given helbredsindikator blandt klinikassistenter og tandlæger med høj eksponering sammenlignes med forekomsten blandt klinikassistenter og tandlæger med lav eller ingen eksponering. Denne analyse kan bruges til at vurdere en eventuel dosisrespons sammenhæng. ATP-kohorten ATP-registeret har oplysninger om alle personer med dansk personnummer, der har fået indbetalt ATP-bidrag enten via en privat tandlægepraksis, en almen lægepraksis eller en advokatpraksis mellem og ATP-registerets styrke er, at det har historiske oplysninger om alle, der har fået indbetalt ATP. Den kvartalsvise indbetaling fra arbejdsgiveren giver endvidere gode muligheder for at følge den enkeltes samlede ansættelsesforløb, dvs. at der for den enkelte lønmodtager både foreligger oplysninger om ansættelse i et givet år og om varigheden af ansættelsen i den pågældende branche i et givet år. Idet det antages, at alle ansatte i tandlægepraksis, har været udsat for kviksølv, giver disse to oplysninger tilsammen mulighed for at fastlægge den enkelte lønmodtagers eksponeringsniveau for kviksølv. Den væsentligste ulempe ved brug af ATPregisteret er, at det kun omfatter oplysninger om ansatte og ikke om selvstændige eller medhjælpende ægtefæller. Det betyder, at indeværende undersøgelsen alene omfatter lønmodtagere i de tre brancher. En anden ulempe ved ATP-registeret er, at det ikke rummer oplysninger om en lønmodtagers arbejdsfunktion. Det betyder eksempelvis, at personer ansat i tandlægepraksis ikke 10

12 SAMMENFATNING umiddelbart kan opdeles i klinikassistenter og tandlæger. En tredje ulempe er, at alle kommunalt ansatte har samme branchekode, uanset erhverv og arbejdsfunktion. Det betyder, at det ikke er muligt at identificere kommunalt ansatte klinikassistenter og tandlæger, som følgelig heller ikke kan inddrages i undersøgelsen. Følgende registre er anvendt til konstruktion af ATP-kohorten: ATP-registeret CPR Autorisationsregisteret Det Medicinske Fødselsregister Registre fra Danmarks Statistik (Folke- og boligtællingen 9. november 1970, Arbejdsklassifikationsmodulet ). Opdeling i stillingsgrupper Opdelingen af de tre branchegrupper (tandlægepraksis, lægepraksis og advokatpraksis) i stillingskategorier er sket ved samkøring af ATP-data med CPR, med Autorisationsregisteret, med registre fra Danmarks Statistik og med Det Medicinske Fødselsregister. For tandlægebranchen bliver det hermed muligt at sondre mellem klinikassistenter og tandlæger, for lægebranchen kan der sondres mellem lægesekretærer, sygeplejersker og praktiserende læger og for advokatbranchens vedkommende mellem advokatsekretærer og advokater. Alt i alt omfatter ATP-kohorten personer, fordelt på tre brancher og syv stillingskategorier. Kontrolgrupper Det har været vigtigt at finde så gode kontrolgrupper til klinikassistenter og tandlæger som muligt. For klinikassistenter blev det som nævnt lægesekretærer og sygeplejersker fra lægepraksis og advokatsekretærer fra advokatpraksis. For tandlæger blev det praktiserende læger og advokater. Også bankbranchen blev forsøgt inddraget som kontrolgruppe men af flere årsager måtte det opgives. Sammenligning af klinikassistenter med henholdsvis lægesekretærer, sygeplejersker og advokatsekretærer viser, at i alle grupper stiger antallet af ansatte i undersøgelsesperioden ( ). Sammenligningen viser endvidere, at klinikassistenterne generelt er yngre ved ansættelsen end kontrolgrupperne, og at især sygeplejersker er ældre ved ansættelsen. Endelig viser sammenligningen, at antallet af nyansatte klinikassistenter, lægesekretærer, sygeplejersker og advokatsekretærer ligger ret konstant gennem hele undersøgelsesperioden. I ingen af grupperne er der tilstrækkeligt med mandlige medarbejdere, som derfor udelukkes af analyserne. Sammenligning af tandlæger med praktiserende læger og advokater viser tilsvarende, at antallet af ansatte i alle tre kategorier stiger i løbet af undersøgelsesperioden dog aftager antallet af ansatte advokater svagt fra 1990 og fremefter. Der er en betydelig vækst i antallet af nyansatte kvinder blandt tandlæger og praktiserende læger, og en tilsvarende, om end mindre, nedgang i antallet af mænd. Som det var tilfældet med klinikassistenterne og deres kontrolgrupper, er tandlæger generelt yngre ved første ansættelse. Sammenfattende vurderes det, at køns- og alderssammensætningen i undersøgelsesgrupperne og kontrolgrupperne ikke giver anledning til skævvridning af undersøgelsens resultater. Kvindekohorten Kvindekohorten dannes på baggrund af ATPkohorten og omfatter alle inkluderede kvinder. Kohorten anvendes kun til få analyser vedr. fertilitet og abort. Kvindekohorten består af kvinder. 11

13 SAMMENFATNING Børnekohorten Børnekohorten består af de kvindelige ansattes børn. Adopterede børn er så vidt muligt ekskluderet af undersøgelsen, mens bortadopterede børn i videst muligt omfang er inkluderet. Oplysninger om fødsler er hentet fra CPR og Det Medicinske Fødselsregister. For perioden er der endvidere fremskaffet fødselsoplysninger via mikrofilmede fødselsanmeldelser fra Landsarkivet i Viborg. Børnekohorten består af i alt børn, der enten er født af en kvinde ansat i tandlægepraksis i perioden til eller er født efter kvindens første ansættelse i almen lægepraksis eller advokatpraksis, ligeledes i perioden til For kvinder i alle grupper er der tendens til stigende alder ved fødsel, svarende til den generelle udvikling i den danske befolkning. Som nævnt tidligere er klinikassistenterne generelt yngre end deres kontrolgrupper ved ansættelsen et forhold, der også afspejles i, at klinikassistenterne gennemgående er yngre end kontrolgrupperne, når de får deres børn. Mål for eksponering Som mål for klinikassistenters og tandlægers kumulerede eksponering for metallisk kviksølv i et givet år er der beregnet vægte. Vægtene kombinerer længden af ansættelsesperioden med de koncentrationer, der blev målt på det norske tandklinikpersonale i samme periode. Der er anvendt norske data, da der ikke foreligger danske målinger. Vægtningen er baseret på urinprøver fra norsk tandklinikpersonale, indsamlet af det norske Statens Arbejdsmiljøinstitut siden slutningen af 1950 erne og frem til antages, at eventuelle skader sker i det første trimester, at eksponeringen er ligefrem proportional med ansættelsesandelen, og at kviksølvs halveringstid i organismen er ca. to måneder. Indikatorer på helbredstilstanden Der er anvendt fire sæt af indikatorer for helbredstilstanden: Dødsfald og dødsårsager Indlæggelser og multipel sclerose Fertilitet og aborter Fødselsudfald. Følgende registre er anvendt i analyserne: Dødsårsagsregisteret Landspatientregisteret Det Danske Scleroseregister Abortregisteret Det Medicinske Fødselsregister Misdannelsesregisteret Cerebral Parese Registeret. Statistiske modeller Der er anvendt tre forskellige statistiske modeller. I analyser af dødsfald, indlæggelser og multipel sclerose analyseres tid til indlæggelse ved brug af Cox regressionsmodel. Hypotesen er, at kort tid til indlæggelse henholdsvis død er relateret til udsættelse for kviksølv. Ved analyser af fertilitet og aborter anvendes ligeledes Cox regressionsmodel, men hypotesen er modsat, idet lang ventetid antages at være relateret til udsættelse for kviksølv. Ved analyser af fødselsudfald anvendes lineær regression (kontinuerte udfald) og logistisk regression (binære udfald). Som mål for eksponeringen i forbindelse med graviditet og fødsel beregnes en kviksølveksponering for hvert fødselsudfald, idet det 12

14 SAMMENFATNING Analyser af dødsfald og dødsårsager Den indledende beskrivelse af forekomsten af dødsfald generelt og i udvalgte dødsårsagsgrupper i ATP-kohorten og i hele befolkningen viser gennemgående meget stor overensstemmelse. Når det gælder dødsfald af alle årsager ses dog lidt højere dødelighed i hele befolkningen end i ATP-kohorten. Det kan tilskrives healthy worker effekten, fordi ATP-kohorten i starten af perioden udelukkende består af personer i arbejde, dvs. raske personer (afsnit 4.2). Med henblik på vurderingen af sammenhængen mellem udsættelse for kviksølv og dødelighed er der gennemført to forskellige analyser. En ekstern analyse, hvor dødeligheden blandt klinikassistenter sammenlignes med dødeligheden i kontrolgrupperne (lægesekretærer, sygeplejersker og advokatsekretærer). En evt. sammenhæng mellem dødelighed og udsættelse for kviksølv, skal vise størst forskelle mellem dødeligheden blandt klinikassistenter og kontrolgrupperne i starten af undersøgelsesperioden. Den anden analyse er en intern analyse, hvor dødeligheden blandt klinikassistenter med høj eksponering for kviksølv sammenlignes med dødeligheden blandt klinikassistenter med lav eksponering. I ingen af analyserne er der fundet sammenhænge, der kunne tyde på, at udsættelse for kviksølv skulle medføre øget dødelighed hverken generelt eller for udvalgte dødsårsager (kapitel 5). Der er fundet enkelte mere generelle forskelle mellem undersøgelsesgruppen og kontrolgrupperne. Klinikassistenter har således en højere dødelighed af lungekræft end lægesekretærer, sygeplejersker og advokatsekretærer, mens tandlæger har en lavere dødelighed af ulykker og forgiftninger. Analyser af indlæggelser og multipel sclerose Der er gennemført analyser af indlæggelseshyppigheden, målt på 29 forskellige sygdomme eller diagnosegrupper samt af forekomsten af multipel sclerose. Med enkelte undtagelser viser sammenligning af indlæggelsesraterne i ATP-kohorten og i hele befolkningen samme forløb (afsnit 4.3). Sammenligningen bidrager til at bekræfte, at undersøgelsesgrupperne og kontrolgrupperne ikke adskiller sig væsentligt fra den generelle befolkning. De gennemførte eksterne og interne analyser viser, at der ikke er holdepunkter for, at udsættelse for kviksølv øger risikoen for indlæggelser (kapitel 6). Indlæggelser med godartede og usikre svulster viser dog en periodeeffekt for klinikassistenternes vedkommende og en dosisresponssammenhæng for tandlægernes vedkommende. Diagnosegruppen er imidlertid i sig selv en meget usikker diagnosegruppe, og som angivet er der ikke konsistens i resultaterne for klinikassistenter og tandlæger. Der er fundet enkelte mere generelle forskelle mellem klinikassistenter henholdsvis tandlæger og deres kontrolgrupper. For klinikassistenter drejer det sig om en lidt højere risiko for indlæggelse af en række sygdomme, så som infektionssygdomme, lungekræft, sygdomme i blod og bloddannende organer, stofskiftesygdomme samt iskæmisk hjertesygdom. Dog har klinikassistenter lidt lavere risiko for indlæggelse af brystkræft end kontrolgrupperne. Sygeplejerskerne er generelt den kontrolgruppe, der adskiller sig mest fra klinikassistenterne. Det ses f.eks. i relation til en række livsstilsrelaterede sygdomme (hjerte-karsygdomme, skrumpelever, stofskiftesygdomme og diabetes) og kunne således tyde på, at sygeplejersker generelt har en sundere livsstil end de tre andre grupper. 13

15 SAMMENFATNING For tandlæger drejer det sig om en lidt lavere risiko for indlæggelse af iskæmisk hjertesygdom og blodprop i hjertet end kontrolgrupperne. Analyser af fertilitet og aborter De gennemførte analyser vedrører de reproduktive forhold, inden barnet er født, og er alene baseret på Kvindekohorten. Som mål for fertilitet er anvendt tid til første fødsel (ventetid). Er ventetiden lang for en gruppe kvinder, eller forbliver kvinderne barnløse, tages det som udtryk på nedsat fertilitet. Der indgår dels analyser vedr. indlæggelse pga. spontan abort, dels analyser af hyppigheden af provokerede aborter pga. mistanke om misdannelse. Udviklingen i abortkvotienten (spontane og provokerede aborter) i Kvindekohorten og i hele befolkningen er identisk. Hverken de gennemførte eksterne eller interne analyser viser sammenhænge, der kunne tyde på, at udsættelse for kviksølv har medført nedsat fertilitet eller øget forekomst af spontane eller provokerede aborter (kapitel 7). Analyser af fødselsudfald Fødselsudfaldene omfatter dødsfald, misdannelser og cerebral parese samt fødselsindikatorer (forholdet mellem pige- og drengefødsler, vægt, gestationsalder, flerfoldsfødsler m.fl.). Udviklingen i dødsfald, spædbørnsdødsfald og perinatale dødsfald er den samme i hele befolkningen og i Børnekohorten (afsnit 4.5). For de øvrige indikatorers vedkommende er det vanskeligt at foretage sammenligninger pga. forskelle i anvendte definitioner og afgrænsninger. Til vurdering af sammenhængen mellem udsættelse for kviksølv og fødselsudfald er der ligeledes anvendt både eksterne og interne analyser. I de eksterne analyser sammenlignes klinikassistenter med henholdsvis lægesekretærer, sygeplejersker og advokatsekretærer og tandlæger sammenlignes med læger og advokater. I de interne analyser sammenlignes klinikassistenter med høj eksponering med klinikassistenter med lav eksponering. Det samme gælder tandlæger. I de interne analyser af fødselsudfald anvendes der to forskellige modeller. Formålet er at søge at adskille en eventuel effekt af udsættelse for kviksølv fra effekten af at være på arbejdsmarkedet. I den ene model vurderes, om udsættelse for kviksølv i første trimester eller i perioden umiddelbart før graviditeten har betydning for fødselsudfaldet (kviksølveffekten). I den anden model vurderes om ansættelse i første trimester af graviditeten har betydning for fødselsudfaldet (arbejdsmarkedseffekten). Der er ikke fundet sammenhænge, der kunne tyde på, at udsættelsen for kviksølv har resulteret i øget forekomst af negative fødselsudfald (kapitel 8). Med få undtagelser viser analyserne, hvor det forsøges at adskille kviksølveffekten fra en ren arbejdsmarkedseffekt, samme resultater, hvilket yderligere underbygger konklusionen om, at der ikke er sammenhæng mellem udsættelsen for kviksølv og fødselsudfald. Generelt viser analyserne, at klinikassistenters børn har lavere fødselsvægt end lægesekretærers, sygeplejerskers og advokatsekretærers og at klinikassistenter hyppigere føder børn med en fødselsvægt, der er lav i forhold til fødselstidspunktet (Small for Gestational Age). Konklusion Registerundersøgelsen er tredje punkt i Beskæftigelsesministerens 5-punkts plan, som 14

16 SAMMENFATNING skal sikre en videnskabelig undersøgelse af, hvad det har betydet for klinikassistenter at arbejde med kviksølv. Resultatet er ganske entydigt, når der anvendes registerbaserede analyser: Der er ikke fundet holdepunkter for, at udsættelse for kviksølv øger risikoen for dårligt helbred hverken når der måles på dødelighed, indlæggelser og multipel sclerose, fertilitet og aborter eller på fødselsudfald. Derimod kan registerundersøgelsen ikke afvise, at forekomsten af en række gener og symptomer, som ikke opfanges i de anvendte registre, kan være højere blandt klinikassistenter og tandlæger end blandt de kontrolgrupper, der sammenlignes med. 15

17 16 SAMMENFATNING

18 1 BAGGRUND OG FORMÅL 1 Baggrund og formål Tandplejen i Danmark har gennem mange år arbejdet med amalgam til tandfyldninger. Amalgam er en blanding af bl.a. kviksølv, sølv, kobber og zink. Tandlæger og personale på tandklinikker har derfor været og kan stadig være udsat for kviksølv i forbindelse med arbejdet med at lave og fjerne amalgamtandfyldninger. Eksponeringen for kviksølv var relativ stor op til 1960 erne. Eksponeringen skete ikke blot i forbindelse med selve forarbejdningen og anvendelsen af kviksølvet, men også i forbindelse med spild på borde og gulve, fordampning og evt. optagelse gennem huden. Det har længe været kendt, at omgangen med kviksølv kan udgøre en helbredsrisiko. En lærebog for klinikassistenter fra 1946 beskriver således, hvordan kviksølvdampe kan føre til forgiftninger, hvis de indåndes. Bogen giver følgende anbefaling: Man bør gøre alt, hvad der kan gøres, for at forhindre selv smaa mængder kviksølv i at fordampe. (1). Håndteringen af kviksølv har siden 1963 været reguleret af Arbejdstilsynet, og i årenes løb er kravene til håndteringen blevet væsentligt skærpet (2). I løbet af 1960 erne og 1970 erne blev håndteringen af kviksølv mere sikker end før, bl.a. i forbindelse med forbedringer i arbejdsmiljøet, hvor arbejdsprocesserne blev mere indkapslede, der blev etableret bedre udsugningsforhold og generel bedre hygiejne. Den væsentligste forklaring på den ændrede eksponering i tandlægeklinikkerne er dog det faldende forbrug af kviksølv. Faldet skyldes dels den generelle forbedring af befolkningens tandstatus, dels indførelsen af alternative materialer til tandfyldninger. I Danmark faldt forbruget af kviksølv fra 3,1 tons i 1982 til 1,2 tons i 2001 (3). Udviklingen i anvendelsen af tandfyldninger fremgår af figur 1.1. Figuren viser dels faldet i brugen af fyldninger generelt, hvilket skal ses i sammenhæng med den faldende caries forekomst, dels det faldende brug af amalgamfyldninger og det stigende brug af andre materialer end amalgam. I 2006 anbefalede Sundhedsstyrelsen en udfasning af amalgam som fyldningsmateriale (4), og fra blev Sygesikringens tilskud til amalgamfyldninger erstattet af et tilsvarende tilskud til plastfyldninger, bortset fra i særlige tilfælde, hvor amalgam stadig er det bedste valg (5). Figur 1.1 Udviklingen i brugen af tandfyldninger Millioner Fyldninger i alt Amalgam P last med tilskud Kilde: Tandlægeforeningen P last uden tilskud 17

19 1.1 FOKUS PÅ KLINIKASSISTENTER I PRESSEN Kapitel 2 indeholder mere detaljeret information om kviksølv og dets eventuelle skadevirkninger. 1.1 Fokus på klinikassistenter i pressen Søndag den 4. december 2005 bragte DR1 i programmet Magasinet Søndag et indslag om kviksølvrelaterede skader blandt klinikassistenter. I forbindelse med den deraf følgende debat omkring kviksølvs skadevirkninger har HK i alt registreret henvendelser fra klinikassistenter med symptomer og sygdomme, hvor der kan være mistanke om, at årsagen kan skyldes kviksølv og dets forbindelser. I alt 985 sager er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen (2). 1.2 Beskæftigelsesministerens 5-punkts plan I februar 2006 fremsatte beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen en 5-punktsplan, som skulle sikre en videnskabelig undersøgelse af, hvad det har betydet for klinikassistenterne at arbejde med kviksølv (6). Både HK og Tandlægeforeningen bakkede op om planen: 1. Et fælles nordisk ekspertmøde. Målet var at opnå en videnskabelig status på situationen omkring kviksølv og dets skadevirkninger samt undersøge muligheder for et fælles-nordisk samarbejde om de videre undersøgelser og forskning. 2. En uvildig gennemgang af litteraturen på området, hvor det var formålet at skabe et samlet overblik over den eksisterende viden på området både nationalt og internationalt. 3. En epidemiologisk undersøgelse, der ved brug af relevante registre undersøger sygdomsforekomsten blandt klinikassistenter, tandlæger og andre grupper, der via deres arbejde er eller har været udsat for metallisk kviksølv. 4. En klinisk kontrolleret undersøgelse om forekomst af visse symptomer og sygdomme hos en statistisk set tilfældigt udvalgt gruppe af klinikassistenter, som var erhvervsaktive før Gruppen sammenlignes med en relevant matchende kontrolgruppe. 5. Et målrettet undersøgelsesprogram. Udvikling af et standardiseret undersøgelsesprogram for klinikassistenter og tandlæger, som henvender sig med symptomer og sygdomme, som kan være knyttet til udsættelse for kviksølv, eller som der er fundet en overhyppighed af via den epidemiologiske undersøgelse. 1.3 Opfølgning af 5-punkts planen og andre initiativer Nordisk ekspertmøde Det fælles nordiske ekspertmøde blev afholdt i maj 2006, og der er efterfølgende udsendt referat af mødet (7). På mødet blev de væsentligste nordiske forskningsresultater præsenteret, og i diskussionen blev der fokuseret på at belyse følgende fem problemstillinger: Hvordan skal eksponeringen i en dansk, registerbaseret undersøgelse af klinikassistenter fastlægges? Kan dermal (hud) eksponering for metallisk kviksølv føre til en betydende kviksølvbelastning ved arbejde på tandklinikker? Hvilke diagnoser kan/bør a priori antages at være væsentlige i et registerbaseret studie? Findes der cases, rapporter eller studier, der viser Delayed neurotoxic effects efter eksponering for metallisk kviksølv? Findes der cases, rapporter eller studier, der viser effekter på human reproduktion efter eksponering for metallisk kviksølv? 18

20 1.3 OPFØLGNING AF 5-PUNKTSPLANEN OG ANDRE INITIATIVER Litteraturgennemgang Litteraturen er gennemgået af Jesper Bælum og Heidi Pöckel fra Odense Universitetshospital og i november 2007 afrapporteret som et referencedokument (8). Det konkluderes, at: Der er stærk evidens for, at eksponeringen for metallisk kviksølv i tandplejen frem til 1970 har svaret til en biologisk dosis på gennemsnitlig nmol/l urin med individuelle målinger op til 500 nmol/l. Herefter er urinværdierne gradvist faldet til omkring 25 nmol/l med individuelle variationer, som sjældent overstiger 100 nmol/l. Der er stærk evidens for, at specifikke procedurer har givet anledning til høje koncentrationer af kviksølvdampe i luften, mens urinudskillelse af kviksølv kun har været relateret til antallet af udførte fyldninger og enkelte forhold vedrørende klinikkernes indretning. Der er ikke evidens for forskelle i urinkviksølv for tandlæger og klinikassistenter. Der er stærk evidens for, at eksponering for metallisk kviksølv med urinkviksølv på 600 nmol/l i gruppeundersøgelser giver forringelse af præstationer i neuropsykologiske test. Der er moderat evidens for, at den neuropsykologiske virkning af eksponering for metallisk kviksølv enten svinder eller er uændret efter ophør af udsættelsen. Der er begrænset evidens for, at eksponering for metallisk kviksølv i tandplejen, svarende til urinkviksølv på 150 nmol/l i gruppeundersøgelser, betyder let forringelse af præstationen i neuropsykologiske test. Der er utilstrækkelig evidens for fremkomst af specifikke neurologiske eller neuropsykologiske sygdomme eller symptomer flere år efter ophør af eksponering for kviksølv. Der er utilstrækkelig evidens for, at der kan afgrænses grupper med forøget risiko for påvirkning af metallisk kviksølv på basis af køn eller genetisk disposition. Der er utilstrækkelig evidens for negativ påvirkning af forplantningsevnen hos ansatte i tandplejen, målt ved fertilitet, ufrivillige aborter, nedsat fødselsvægt, dødfødsler eller medfødte misdannelser hos børnene Undersøgelser på arbejdsmedicinske klinikker På baggrund af TV-udsendelsen (december 2005) fik de arbejdsmedicinske klinikker en række henvisninger fra praktiserende læger med henblik på at få undersøgt eventuelle helbredsskader, forårsaget af arbejdet med amalgam i tandklinikkerne. I alt gennemgik 729 klinikassistenter, to tandlæger og to laboranter en normal arbejdsmedicinsk undersøgelse i perioden januar 2006 til medio september Gennemsnitsalderen var 53 år, og den gennemsnitlige ansættelsestid på tandlægeklinikker var 20 år (9;10). Der blev ikke fundet tilfælde af sikker eller sandsynlig kviksølvforgiftning. Blandt de undersøgte havde 11 fin rysten og/eller lette koordinationsproblemer af hænderne, hvilket kan være en følge af kviksølvforgiftning, men disse symptomer forekommer også blandt personer uden udsættelse for kviksølv. De øvrige undersøgte fordelte sig i tre grupper. Den største gruppe havde kroniske sygdomme uden kendt relation til kviksølv, men sygdommene gav god forklaring på klagerne. Den næststørste gruppe havde almindeligt forekommende symptomer som hovedpine, træthed, søvnbesvær og muskelsmerter. Det er symptomer, som forekommer almindeligt i befolkningen, og hvor der ikke er mistanke om en fælles årsag. Den sidste gruppe havde symptomer, der først var debuteret efter arbejdsophør (9;10) HK s rapport I november 2007 udsendte HK rapporten En fortælling, manges fortællinger - mens vi venter på svar, der med udgangspunkt i HK s arbejde beskriver kviksølvsagen siden starten i december 2005 (11). 19

Kviksølv og helbred. En registerundersøgelse blandt klinikassistenter og tandlæger

Kviksølv og helbred. En registerundersøgelse blandt klinikassistenter og tandlæger Kviksølv og helbred En registerundersøgelse blandt klinikassistenter og tandlæger Knud Juel Esben Meulengracht Flachs Kirsten Hanehøj Lau Caspar Thygesen Mia Sadowa Frederiksen Mette Kjøller KVIKSØLV OG

Læs mere

Redegørelse om kviksølvudsættelse af beskæftigede på tandlægeklinikker

Redegørelse om kviksølvudsættelse af beskæftigede på tandlægeklinikker Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 112 Offentligt Redegørelse om kviksølvudsættelse af beskæftigede på tandlægeklinikker Indholdsfortegnelse Indledning Reaktioner på tv-udsendelse den 4. december

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Jordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord.

Jordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord. Arsen Arsen er et metallignende grundstof, som i små mængder findes naturligt i jorden. Jordforurening med arsen kan bl.a. skyldes træimprægnering, glasforarbejdning og medicinproduktion. Uorganisk arsen

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup.

Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup. Populærvidenskabelig artikel, projekt nr. 22-2011-09 Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup. Charlotte Brauer 1, Karina Lauenborg Møller 2, Lau Caspar Thygesen 2, Sigurd Mikkelsen

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Bliver

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

MISDANNELSESREGISTERET *

MISDANNELSESREGISTERET * MISDANNELSESREGISTERET 1994-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Samrådsspørgsmål Ø vedr. helbredsundersøgelse om vindmøllestøj

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Samrådsspørgsmål Ø vedr. helbredsundersøgelse om vindmøllestøj Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 911 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: DEPSHM Sags nr.: 1400908 Dok. Nr.:

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid til sygehusbehandling 2009-2014 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse. Specifikt aktivitet på

Læs mere

Bilag til årsredegørelse om erhvervssygdomsområdet 2007

Bilag til årsredegørelse om erhvervssygdomsområdet 2007 Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 45 Offentligt Bilag til årsredegørelse om erhvervssygdomsområdet 2007 Kroniske nakke-skuldersmerter dansk resume af udredning Bilag 1 Chronic pain

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Plastrekonstruktion. 3. dag Plastopbygning 6-6 Gennemgang af spørgsm. rgsmål 4. semester. Flemming Kemner Afd. for Tandsygdomslære Tandlægeskolen

Plastrekonstruktion. 3. dag Plastopbygning 6-6 Gennemgang af spørgsm. rgsmål 4. semester. Flemming Kemner Afd. for Tandsygdomslære Tandlægeskolen Plastrekonstruktion 3. dag Plastopbygning 6-6 Gennemgang af spørgsm rgsmål 4. semester Flemming Kemner Afd. for Tandsygdomslære Tandlægeskolen Forbehandling af tanden Forbehandling

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 20. december 2007 J.nr. 1.2001.46 Arbejdsnotat Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 Udarbejdet af Michael Davidsen, Knud Juel og Mette Kjøller Der er foretaget en køns- og aldersspecifik lineær

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

RODOS Registre Om Drikkevand og Sundhed

RODOS Registre Om Drikkevand og Sundhed En registerundersøgelse af den danske befolkning Hyppigheden af medfødte misdannelser i mandlige kønsorganer og forekomst af bryst-, blærehalskirtel og æggestokkræft blandt befolkningen med enkeltvandsforsyning

Læs mere

Markedssituationen i nedrivningsbranchen

Markedssituationen i nedrivningsbranchen Netværksdag om selektiv nedrivning onsdag den 3. april 2013 Markedssituationen i nedrivningsbranchen Rigtig mange offentlige myndigheder og bygherre, samt private aktører, herunder bygherrer, entreprenører

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

PenSam's førtidspensioner

PenSam's førtidspensioner 2012 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

De Midaldrende Danske Tvillinger

De Midaldrende Danske Tvillinger Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet

Læs mere

Hvor mange gravide ryger?

Hvor mange gravide ryger? Hvor mange gravide ryger? Gravides rygemønstre 1997-2005, Gravides rygemønstre 1997-2005, Data fra Medicinsk Fødselsregister ----o---- Kirsten Egebjerg Jensen Afdeling for Virus, Hormoner og Kræft, Institut

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem

Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi 16-01-2017

Læs mere

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget Notat Til: Vedrørende: Sundhedsudvalget Stigning af udgifterne til medfinansiering Dette notat analyserer udviklingen i udgifterne til medfinansiering over de sidste 5 år til og med første halvår 21 1.

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg N r. 1 4 Tandfyldninger og -indlæg Tandfyldninger og -indlæg Mange har prøvet at have et hul i en tand (caries) og få det behandlet med en fyldning. Men der findes forskellige materialer og metoder, og

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark

Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark 1999-2011 Michael Davidsen Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Udarbejdet for Ankestyrelsen August

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER ARBEJDSMILJØINDIKATORER HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstituttet NR. HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER Tekst: HARALD HANNERZ FINN

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

ASUSI-projektet - et projekt om Arbejdsmiljø, Sygefravær, Udstødning, Social Arv og Intervention Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen

ASUSI-projektet - et projekt om Arbejdsmiljø, Sygefravær, Udstødning, Social Arv og Intervention Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen ASUSI-projektet - et projekt om Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen Delprojekt: Sygefravær og sygedagpenge i Danmark gennem de sidste år v/ Kristina Johansen - Elsebeth Lynge September 8 Center for Forskning

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Fødselsregisteret :23

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Fødselsregisteret :23 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 1973-2003 2004:23 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere