MALENE LANDGREEN ARTISTIC REALITY FARVERNES VÆSEN UNDERVISNINGSMATERIALE. Grundskolens udskoling og ungdomsuddannelser

Transkript

1 MALENE LANDGREEN ARTISTIC REALITY FARVERNES VÆSEN UNDERVISNINGSMATERIALE Grundskolens udskoling og ungdomsuddannelser

2 MALENE LANDGREEN BIOGRAFI Malene Landgreen er født i København i Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København samt Academy of Fine Arts i Budapest. I dag bor og arbejder Landgreen i Berlin og København. Malene Landgreen arbejder med maleri i flere forskellige medier. Hun maler traditionelle malerier, hvor hun arbejder med akrylmaling på lærred, men hun bevæger sig også langt ud over maleriets faste ramme. Det gør hun blandt andet, når hun arbejder med andre materialer og skifter maling og lærred ud med tekstiler eller spejle. I sine tekstilværker indfarver Landgreen selv stoffet, så det får præcis den farve, hun vil have, ligesom når man blander farverne på en palet, inden man maler. Bagefter arbejder hun videre med stoffet ved at klippe det op, lave nye kombinationer og til sidst sy det sammen igen. Resultatet er en stor tekstilcollage. På nogle af tekstilværkerne har hun også malet med pensel og maling. I værkerne med spejle, laver hun en anden type collage af spejlene, ved at sætte stykker af spejlet op på væggen i mønstre eller collager. Landgreen bruger spejlene til at skabe en ny effekt ud fra malerierne. Maleriernes spejlbillede i spejlværket ser helt anderledes ud end det maleri, der hænger på væggen. På den måde giver spejlværket en ny oplevelse eller et nyt blik på maleriet. Landgreen bevæger sig også helt væk fra det traditionelle maleri, når hun iscenesætter et helt rum med farver og former. Her bruger hun alle rummets flader fra gulv til loft og skaber et kunstværk, man kan gå ind i og bevæge sig rundt i. Denne type kunstværker kaldes for installationskunst. INSTALLATIONSKUNST Installationskunst er en kunstgenre eller værktype der opstår i 1960erne. Installationskunsten arbejder direkte med det rum, værket er placeret i. Kunstnerne begynder at arbejde med installationskunst, fordi de vil bryde med det traditionelle kunstværk. De opfattede det traditionelle kunstværk som et maleri eller en skulptur, som beskueren betragter. Kunstnerne ville gerne prøve at forandre kunsten, så beskueren oplever værket med hele kroppen og ikke kun bruger øjnene og synssansen. Ideen er, at beskueren skal være aktiv, deltage i værket eller blive en del af værket og bruge hele kroppen som sanseapparat. Derfor arbejder installationskunst med rummet og vores kropslige sanselige oplevelse af rummet. Det er den idé om kroppen og rummets indflydelse på beskuerens oplevelse, som Malene Landgreen arbejder videre med i sine installationer. SIDE 2

3 OPGAVE: ANALYSE AF CITAT Malene Landgreen har udtalt følgende om sin kunst: Jeg kan godt lide ideen om, at værket potentielt intensiveres og færdiggøres, når beskueren træder ind med sin krop og bevæger sig rundt i rummet. Hvad mener Malene Landgreen med citatet? Prøv med egne ord at forklare hendes intention. Hvad sker der når I går rundt i udstillingen? Er I med til at færdiggøre kunstværket? Hvordan? Begrund jeres svar. Hvad er beskuerens rolle i Malene Landgreens udstilling? Malene Landgreen, One for all and all for one (A simple idea becomes a lot), installationsbillede Collage af indfarvet gaze, SIDE 3

4 UDSMYKNINGER OG IN SITU PROJEKTER Malene Landgreen har udført 35 udsmykninger og bruger betegnelsen in situ projekter om sine udsmykninger. In situ er latinsk og betyder på stedet. In situ projekterne er altså store udsmykninger, der er udarbejdet til et bestemt sted. Den kunstneriske udsmykning har karakter af en indgriben. Den kan finde sted i forskelligt omfang. Kunstneren arbejder til tider direkte sammen med arkitekten. Andre gange tilføjes udsmykningen senere. Den kunstneriske udsmykning skal forholde sig til omgivelserne og arkitekturen. Det betyder at kunstneren skal tage bygningen, rummene eller facaden med i sine overvejelser og tilpasse sin ide efter dem. En udsmykning kan være et vægmaleri indeni eller udenpå en bygning, men det kan også være en farvesætning af en hel bygning. Ved en farvesætning vil kunstneren udvælge hvilke farver der skal bruges til alt fra gardiner og gulve til lamper og arbejdsstøj på en fabrik. færge eller en fabrik. I forbindelse med en udsmykning bliver kunstneren enten inviteret til at skabe en udsmykning eller vinder en konkurrence. Det betyder at en udsmykning er en bunden opgave til et bestemt rum, hvor der ikke plejer at være kunst. Mens en installation er et kunstværk, hvor kunstneren selv vælger rummet, og det typisk er et rum, som bliver brugt til kunstudstillinger. Med udsmykningerne, eller in situ projekterne, kommer kunsten ud i vores hverdag og virkelighed. På den måde kan kunstnere sætte deres kunstneriske fingeraftryk på vores hverdag. Malene Landgreen er en af de kunstnere, der skaber kunst udenfor museer eller udstillingssteder, og hun er derfor med til at bringe kunsten ind i vores hverdag. Nu er der to begreber i spil: En installation er et kunstværk, hvor kunstneren arbejder med hele rummet, typisk på et kunstmuseum, galleri eller et udstillingssted. En udsmykning er en kunstnerisk bearbejdelse af et bestemt rum, hvor der normalt ikke er eller bliver udstillet kunst fx på en SIDE 4

5 NOVO NORDISK, HILLERØD, 2002 En af Malene Landgreens store in situ projekter er farvesætningen af Novo Nordisks fabrik i Hillerød. Fabrikken er kvadratmeter stor, og Landgreen udvalgte farver til vægge, gulve, køkkener og skabe. Faktisk valgte Landgreen også farven på kitlerne, som de ansatte har på, når de er på arbejde. Det største rum på fabrikken er den store produktionshal på 4000 kvadratmeter. Her valgte Landgreen at arbejde med de lydisolerende elementer, som også kaldes for lydabsorbenter og er en lydisolerende beklædning, som sættes op på rummets vægge. Lydisoleringen er allerede en del af bygningen og ved at farvesætte dem, i stedet for at hænge et stort maleri op, arbejder Malene Landgreen på stedet og med stedet. Landgreens kunstneriske greb på Novo Nordisk er at sammensætte en farvepalet og derefter udvælge hvilke elementer, fx vægge eller kitler, der skal have en bestemt farve fra farvepaletten. Hun maler ikke på væggene med en pensel, som når hun arbejder med et maleri. Hendes kunstneriske arbejde er i stedet at udtænke en slags farvestrategi eller farveplan for hele fabrikken. På den måde kommer kunsten med ind i selve fabrikshallen, den er ikke adskilt fra bygningen, og den skal ikke hænges op på væggen. I stedet er den på væggen, på gulvet, på skabene i omklædningsrummet og alle mulige andre steder. Alle ansatte vil således se og bevæge sig rundt i rum, der er farvelagt af Landgreen. Farverne og udsmykningen bliver på denne måde en del af de ansattes hverdag og kommer til at danne baggrund for deres arbejde på fabrikken. Novo Nordisk, 2002 SIDE 5

6 NYT PSYKIATRISK HOSPITAL, SLAGELSE, 2015 Et andet af Malene Landgreens in situ projekter er hendes udsmykning af Nyt Psykiatrisk Hospital i Slagelse. Her vælger hun at lave en farvesætning med fokus på væggene, hvor hun både arbejder med de almindelige vægge, døre og vægge af glas. Effekten er at glasvægge, vægge og døre udgør felter i forskellige størrelser og varierende farver. Da man kan se igennem glasvæggene, ser farverne anderledes ud end på en almindelig væg, fordi lyset strømmer igennem. Når man står lige foran den enkelte væg, vil man se farverne tæt på og måske lægge mærke til, hvordan to eller tre farver ser ud sammen. Fra lang afstand vil man i stedet have et større overblik og kan se, hvordan farverne sammen danner en overordnet farvecollage. Dertil har Landgreen arbejdet med glasmaleri og skabt en collage af firkanter med påmalede spiraler og penselstrøg. Glasmaleriet ligner hendes tekstilværker her i udstillingen, selvom de er forskellige i farver og materialer. Både ansatte og patienter har deres daglige gang på Psykiatrisk Hospital i Slagelse. Så det er både de mennesker, der arbejder på hospitalet, og de mennesker, som er indlagt på hospitalet, der kommer til at se og gå rundt i Landgreens udsmykning. For nogle vil farvelægningen danne baggrund for deres arbejdsliv, mens det for andre vil danne baggrund for deres indlæggelse og behandlingsforløb. Nyt psykiatrisk hospital, Slagelse, 2015 SIDE 6

7 OPGAVE: DISKUTER I GRUPPER Har I lagt mærke til en udsmykning eller in situ projekt i jeres hverdag? Fx på jeres skole, biblioteket eller en husgavl. JA; Hvor og hvordan lagde I mærke til udsmykningen eller in situ projektet? NEJ; Hvorfor tror du, at du ikke har lagt mærke til eller set en udsmykning/in situ projekt? Beskriv Malene Landgreens farvevalg til Novo Nordisk? Og hvordan tror I, det påvirker de ansatte, som arbejder der? Hvad synes I om Malene Landgreens udsmykning af Psykiatrisk Hospital i Slagelse? Hvordan tror I at hendes valg af farver påvirker patienter og ansatte? Vil udsmykningerne påvirke de to grupper forskelligt? Hvilke overvejelser gør man sig, når man skaber en farvesætning? Synes I, at kunsten skal være en del af hverdagen? Begrund jeres svar: hvorfor/hvorfor ikke? Der er mange eksempler på udsmykninger i offentlige bygninger. Hvad oplever I kan være ideen med at skabe disse udsmykninger? Gør de en forskel for jer? Nyt psykiatrisk hospital, Slagelse, 2015 SIDE 7

8 KONKRETISME Malene Landgreens kunst ligger i forlængelse af en tradition indenfor kunsten, som hedder konkretisme, som opstår i begyndelsen af det 20. århundrede. I slutningen af 1800-tallet begynder kunstnere at eksperimentere med nye tilgange til kunsten og forskellige grupper arbejdede i mange forskellige retninger på samme tid. I kølvandet på alle disse kunstneriske eksperimenter opstår en række forskellige kunstnergrupper og kunstretninger, hvoraf flere får deres egen isme, som fx impressionisme eller ekspressionisme. Konkretismen er en retning indenfor den nonfigurative kunst. Nonfigurativ kunst er kunstværker, der ikke gengiver figurer, personer eller genstande. Det er altså kunst, der ikke forestiller noget. I stedet er der fokus på farver, former og linjers virkning. Nonfigurativ kunst er en bred betegnelse, som også dækker over andre kunstretninger end konkretismen, som fx abstrakt ekspressionisme, hvor Mark Rothko og Jackson Pollock er nogle af de mest fremtrædende kunstnere. Konkretismen kaldes også for konkret kunst. Konkretismen opstår i 1930erne og er knyttet til den internationale kunstnergruppe Art Concret, som bliver dannet i 1929 i Paris. Malene Landgreen er en af de kunstnere, der arbejder indenfor konkretismen i dag. Andre danske kunstnere, som har arbejdet med konkretisme, er blandt andet Franciska Clausen, Richard Mortensen og Ib Geertsen. I den konkrete kunst er værkerne komponeret med farve, form og linje. Det betyder, at kunstnerne arbejder med farve, form og linjer som virkemidler, som skaber en stemning, en rytme eller en slags mønster. En stemning kan tage udgangspunkt i farverne der er stor forskel på, om de er lyse eller mørke, klare eller afdæmpede. En rytme kan handle om, hvordan linjerne er tegnet op i forhold til hinanden, om de snor sig eller fører vores blik rundt i billedet på en bestemt måde. Nogle gange bliver formerne i den konkrete kunst gentaget, så de danner en slags mønster, andre gange er det sammensætningen af mange forskellige former, som giver et indtryk af at danne et mønster eller en ny form. Malene Landgreen tager udgangspunkt i de samme kunstneriske principper som den konkrete kunst, men hun eksperimenterer også med andre abstrakte udtryk. Det betyder at nogle af hendes værker er meget konkrete, mens hun i andre værker arbejder mere abstrakt og udforsker nye udtryk med penselstrøg og leger med visuelle forskydninger og øjenbedrag med store fotostater og spejle. Franciska Clausen, Penture Murale, Aros Aarhus Kunstmuseum SIDE 8

9 OPGAVE: BILLEDANALYSE Opgaven skal udføres på 1. sal i udstillingen. Kig rundt i rummene på 1. sal og vælg et værk. Et af værkerne er en installation, hvor rummet er farvesat, hvis I vælger det værk skal I arbejde med hele installationen. Hjælp hinanden med at beskrive værket ved at sætte ord på hvad I ser. Brug spørgsmålene til at komme i gang: Hvilke former og farver ser I i værket? Er der linjer i værket og hvordan opfører de sig? Kan I se et mønster, en rytme, eller en geometrisk figur, som gentages i værket? Hvilke virkemidler fra den konkrete kunst bruger Malene Landgreen i værket? Hvilke materialer bruger Malene Landgreen i værket? Hvordan påvirker materialevalget værkets udtryk? Synes I værket udtrykker en stemning? Påvirker stemningen jer? Hvordan? Får værket jer til at tænke på noget bestemt? Malene Landgreen, Gauze Sun (Gaza), Maleri på lærred og applikeret gaze, SIDE 9

10 GOETHES FARVELÆRE I det følgende skal I arbejde med nogle af de grundlæggende forhold ved farver. Farvelære er et tværfagligt felt, der omfatter både æstetiske og naturvidenskabelige overvejelser. Vi skal se nærmere på de dele af farvelæren, som har stor betydning for billedkunstneres arbejde med farver. I dag anvendes princippet fra Newtons farvecirkel stadig. Der er dog tilføjet flere farvenuancer, ligesom komplementærfarver kan aflæses ud fra cirklen i dag. JOHAN WOLFGANG VON GOETHE Johan Wolfgang von Goethe er en tysk forfatter, filosof og videnskabsmand, der levede fra I Weimar, Goethes hjemby, er hans hus i dag omdannet til museum. I huset kan man stadig se, hvordan Goethe boede. Det er interessant, fordi han ombyggede og indrettede huset efter sine egne æstetiske idealer og udvalgte farverne ud fra den farvelære, han selv udviklede. ISAAC NEWTON OG GOETHE Den første, der udfører et videnskabeligt arbejde med farver, er den engelske videnskabsmand Isaac Newton. Newton levede fra og er både en videnskabelig pioner og Goethes forgænger indenfor farvelæren. I 1704 udgav Newton sin teori om farver under titlen Optics. Newton foretager forsøg, hvor han lader en stribe sollys passere gennem et prisme og observerer, hvordan lyset bliver brudt op i rene farver. Farverne strækker sig fra rød til orange, gul, grøn og fra blå til violet. Newton omdanner sine observationer af farverspekteret til et visuelt redskab og skaber den første farvecirkel. For at skabe farvecirklen forbinder Newton de to yderfarver i farvespekteret rød og violet og bøjer det sammen til en cirkel. Goethes farvecirkel SIDE 10

11 Goethe bliver interesseret i farver, bl.a. fordi han læser Newtons afhandling Optics, og han begynder sin udforskning af farverne med at afprøve Newtons teori. Han gentager Newtons forsøg med prismet, hvor det er placeret i et hvidt rum og en lysstråle udløser farvespekteret. Goethe opdager dog, at han ikke kan se farver eller farvespektret i det hvide rum, ligesom Newton kunne. I stedet ser han først farver, da han ved en tilfældighed holder prismet ud for rummets vindue. Her er prismet både påvirket af lys og mørke. Goethe konkluderer derfor, at farver kun kan opstå på grænsen mellem lys og mørke. Eksperimentet gør Goethe nysgerrig, han udfordrer Newtons teori og fortsætter med at undersøge farvernes væsen for at finde nye resultater. FARVERNE Goethes egne observationer og forsøg er sammenfattet i en farvecirkel og en farveteori. Goethes farvecirkel indeholder 6 rene farver: gul, gulrød (orange), purpur, violet, blå og grøn. De er placeret sådan, at deres modsætning eller det vi kalder komplementærfarve står modsat i cirklen. Goethes farvelære er i dag et grundlæggende værktøj indenfor billedanalyse. Viden om farve er især vigtig i analysen af den abstrakte kunst, fordi farven her overtager figuren og det traditionelle motivs rolle. Ud fra sine eksperimenter definerer Goethe tre typer farver, som han beskriver i sin farvelære. Fysiologiske, fysiske og kemiske farver. De tre typer farver kan du læse om bagerst i undervisningsmaterialet, hvor du også finder en farvecirkel. FARVERNES INDBYRDES FORHOLD En del af Goethes farvelære handler om farveglæde, som han beskriver således: I almindelighed føler mennesker stor glæde ved farven. Øjet har behov for den, som det har behov for lyset. Man behøver bare at tænke på den glade stemning, man kommer i, når solen på en mørk dag skinner ned på en enkelt del af egnen og gør dennes farver synlige. At man tilskrev de farvede ædelstene helbredende kræfter kan skyldes denne dybe fornemmelse af dette uudsigelige behag. Citatet er fra en del af farvelæren, som har overskriften Farvernes sanselig-moralske virkning. Det sanselige moralske er farvernes psykologiske effekt, som opstår efter en sanseoplevelse af farven. Goethe mener, at farver er lige så vigtige for mennesker som lys og at farver udløser den samme glæde som solskin kan. Goethe beskriver, hvordan en farve kræver sin modsætning og udtænker et system ud fra farvecirklen til at danne disse harmoniske modsætninger. De 6 farver i farvecirklen danner således 3 par af komplementærfarver eller harmoniske modsætninger: gul/blårød, blå/gulrød og purpur/grøn. Goethe påpeger at disse harmoniske modsætninger kan dannes i en uendelighed ved at udbygge farvecirklen eller lave nuancer af farverne. Den eneste præmis er, at man forestiller sig en pil i midten af farvecirklen, som hele tiden peger i begge retninger og angiver de harmoniske modsætninger eller komplementærfarver. En anden type farvesammensætninger, som Goethe fremhæver er de karakteristiske sammenstillinger. Disse farvesammensætninger er en SIDE 11

12 glæde for øjet, men skaber ikke samme harmoni som sammensætninger af komplementærfarver. De karakteristiske farvesammensætninger findes ved at springe en mellemfarve over i farvecirklen. Herved dannes følgende karakteristiske farvesammensætninger: gul/blå, gul/purpur, blå/purpur og gulrød/blårød. OPGAVE: FARVEANALYSE Kig rundt i udstillingen og vælg flere værker eller installationer. Undersøg og analyser Malene Landgreens brug af farver ud fra Goethes principper. Brug farvecirklen på bagerste side som hjælpemiddel. Bruger Malene Landgreen harmoniske modsætninger eller komplementærfarver i sine værker? Hvilke komplementærfarver/harmoniske modsætninger kan du se? Anvender Landgreen karakteristiske farvesammensætninger i sine værker? Hvilke karakteristiske farvesammensætninger lægger du mærke til? Hvilke typer farver benytter Malene Landgreen i sine værker? Er det rene farver? Eller er det tonede eller nuancerede farver? Er farverne mørke eller lyse? Er farverne kolde eller varme? Er der et mønster eller et system i den måde, Malene Landgreen sammensætter farver på? Hvis du kan se et mønster, så beskriv det. FARVERNES VIRKNING Goethe går modsat Newton også ind i en undersøgelse af farvernes påvirkning på beskueren. Han er interesseret i farvernes egenskaber og deres væsen. Herved forlader Goethe det vi i dag opfatter som det naturvidenskabelige og bevæger sig ind i et humanistisk psykologisk felt. Goethe mener at alle farver vil have en indvirkning på dem der ser farven. Goethe kalder det for en sanselig moralsk virkning, men i dag taler vi om hvilken stemning farven fremkalder. Gul er den farve, der er nærmest lyset og den giver et varmt og behageligt indtryk. Goethe beskriver desuden den gule farve som glad, munter og tiltrækkende. Gul kan dog give den helt modsatte effekt, hvis den bliver mørkere eller grumset. Hvis den gule farve er uklar eller tonet i en mørk nuance har den ifølge Goethe en ubehagelig effekt på humøret. Orange eller rødgul, som Goethe kalder den, giver mere energi end gul. Den orange farve har ifølge Goethe solnedgangens milde glans og udstråler varme og glæde. Blå er dog helt anderledes, den fører altid noget mørke med sig og henviser til kulde og skygge. Ifølge Goethe er den blå farve også modsigende, fordi den både kan pirre øjet og skabe ro. Ifølge Goethe er rød eller purpur den flotteste og mest prægtige af farverne. Purpur er en farve der på farvecirklen ligger lige mellem rød, pink og lilla. Den kan som alle farver tones, så den enten bliver mere lilla eller mere rødlig. Goethe mener, at purpur signalerer alvor, værdighed og ynde. Grøn er den farve der opstår når man blander grundfarverne gul og blå. Goethe mener at den grønne farve giver ro og tilfredsstiller øjet. Han mener desuden at grøn pga. sine egenskaber er en meget velegnet farve til væggene i et rum man opholder sig i fx en stue. Goethes egen dagligstue var grøn, mens SIDE 12

13 hans fine stue til besøg og gæster var blå med et mønstret panel nederst og møbler i lyst gyldent træ. Han forsøgte selv at indrette sig sådan at hvert rum havde sin egen stemning og farvesætning. Hvad er din yndlingsfarve? Tænk over hvorfor du faldt for den farve? Har den en symbolsk betydning eller vækker den en bestemt stemning? Har udstillingen været anderledes at gå rundt i end andre rum og udstillinger? Begrund dit svar. OPGAVE: FARVEANALYSE Vælg et af Malene Landgreens værker eller en installation. Brug 2 minutter på at sidde og kigge på værket eller installationen. Hvad er den første farve du lægger mærke til? Begrund dit svar. Hvad får farverne i værket dig til at tænke på? Kig både på de enkelte farver i værket/installationen (hvis der er mange, så vælg 3 farver ud) og det samlede udtryk af alle farverne. Prøv at sætte ord på, hvilke følelser værket vækker hos dig? Bliver du afslappet, forvirret eller glad? Er din følelse eller oplevelse af værket knyttet til en bestemt farve eller en kombination af farver? Skaber farverne en stemning i værket og rummet? Er der bestemte farver du knytter til følelser eller stemninger ligesom Goethe mener at orange udstråler varme og glæde? Malene Landgreen, One for all and all for one (A simple idea becomes a lot), collage af indfarvet gaze, SIDE 13

14 OM TITLER I moderne kunst og samtidskunst, altså kunst fra begyndelsen af det 20. årh. og frem til i dag, kan titlerne på værkerne have betydning for vores opfattelse af værket. Mange af Malene Landgreens malerier og værker er uden titel. Det kan betyde, at hun ikke vil give en uddybende kommentar til værket. I stedet vil hun have os til at se på værket og kun fokusere på det. Ofte har konkret kunst titler, der fortæller præcis, hvad der er i værket og ellers er de uden titel. Franciska Clausen har fx givet et maleri med cirkler og aflange vertikale former fra 1930 titlen Cirkler og vertikaler. Når værkerne har en titel, er den en del af hele værket, ligesom det at det er uden titel også har stor betydning. Ofte er titlen kunstnerens kommentar til det færdige kunstværk. Det kan være kunstneren vil prøve at få os til at tænke på noget bestemt, når vi ser på værket. Måske fremhæver titlen en detalje eller forklarer, hvor og hvornår værket er blevet til. Andre gange er titlen mere filosofisk, politisk eller måske ligefrem provokerende. Nogle titler påvirker derfor vores opfattelse af værket mere end andre, man kan sige at titlen kan tilføje værket en ny dimension eller betydning. Udstillinger har også titler ligesom de enkelte kunstværker. Det er enten kunstneren eller kuratoren, som har givet udstillingen en titel. En kurator er den person, der har arrangeret udstillingen, inviteret kunstneren og har været med til at vælge værkerne og skrevet teksterne til udstillingen. Så enten er udstillingens titel en kommentar eller overskrift fra kuratoren eller kunstneren. I denne udstilling er det Malene Landgreen, der har valgt titlen, og udstillingen hedder Artistic Reality. Franciska Clausen, Cirkler og vertikaler, Kunstmuseet Brundlund Slot SIDE 14

15 OPGAVE: ANALYSER UDSTILLINGENS TITEL Hvad betyder Artistic Reality? Kender I nogle udtryk eller begreber, der minder om titlen? Hvad tror I Malene Landgreen mener med Artistic Reality? Hvad betyder en titel? I må gerne diskutere andre genrer f.eks. bøger, musik eller film. Er der forskel på en filmtitel og en udstillingstitel? Og hvis der er forskel, hvad er forskellen så? Sammenhold titlen Artistic Reality med det værk eller den installation I analyserede tidligere. Forandrer udstillingens titel noget ved jeres billedanalyse? Tilføjer udstillingens titel noget til det enkelte værk eller installation? Prøv at beskrive hele udstillingen: Er der en rød tråd, noget som går igen hele vejen igennem udstillingen? Har udstillingen en samlet overordnet stemning? Er der et bestemt tema i udstillingen? Får udstillingen jer til at tænke på noget bestemt? Hvordan hænger udstillingen og udstillingens titel sammen? Hvad betyder det at Malene Landgreen selv har valgt udstillingens titel? Find på jeres egen titel til udstillingen, der beskriver jeres oplevelse i dag. Malene Landgreen, Beyond Reason, maleri på lærred og applikeret gaze, 2016 SIDE 15

16 GOETHES TRE FARVETYPER FYSIOLOGISKE FAVER De fysiologiske farver er de mest flygtige af farverne. Det er de farvevirkninger, som opstår spontant i øjet og efterlader et indtryk på nethinden, som en reaktion på det man har set. Goethe kalder disse farver for et efterbillede, fordi de efterlader et indtryk på nethinden. Goethe beskriver i farvelæren, hvordan efterbilledet danner sig på nethinden ved, at man enten kigger væk fra det man har set på eller lukker øjnene lige efter man har set det. Observationer og forsøg med efterbilleder får Goethe til at konkludere, at øjet er et skabende organ, eftersom det selv producerer lys og farver. Det er fordi øjet selv kan skabe farven, at vi kan se verden i farver. Lys som forandres af mørke giver varme farver. Mørke som forandres af lys giver kolde farver. KEMISKE FARVER De kemiske farver er de mest varige af farverne, modsat de flygtige fysiologiske og fysiske farver. De findes i dyre, plante- og mineralriget og er bundet til selve stoffet. De kemiske farver er ikke afhængige af andre forhold end lysets tilstedeværelse og materialets kemiske sammensætning. Alle farver som knytter sig til en genstands stoflighed og kan iagttages under mikroskop som synligt farvepigment er kemiske farver. Et eksempel på en kemisk farve, der er bundet til en specifik genstand er den gule farve i mælkebøttens blomster. FYSISKE FAVER De fysiske farver er lysfarver, som opstår, når lyset møder en farveløs genstand som f.eks. et prisme eller vejrlig som dis, tåge og regn. De fysiske farver er uhåndgribelige ligesom farverne i en regnbue eller i prismet. For at den fysiske farve kan opstå, skal der være både lys, mørke og et medium, som forbinder dem. Goethe brugte selv et prisme som medium, og det er de fysiske farver, han observerede, da han afprøvede Newtons forsøg. Goethes mange forsøg med prismer, farvede glasplader og mere uklare eller uigennemsigtige glasplader udmunder i følgende læresætninger om de fysiske farver: En lys baggrund set gennem et uklart medium bliver gul med tendens mod gulrødt. En mørk baggrund, set gennem et oplyst, uklart medium, bliver blå med tendens mod violet. SIDE 16

17 FARVECIRKEL SIDE 17