Fantastiske forbindelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fantastiske forbindelser"

Transkript

1 Fantastiske forbindelser - relationer i undervisnirg og læringssamvær Redaktør Ren6 Kristensen Dafolo 2006

2 LÆRING OG HJERNEPROCESSER I ET RELATIONETI PERSPEKTTV Af Susan Hart "Læreren eller den støttende (kompetente) jæonaldrende tjener eleaen som en stedfo form for beoidsthed indtil tidspunktet kommer, hoor eleaen er i stønd til at mestre sine egne handlinger, gennem sin egen beaidsthed og kontrol." Jerome BrunerT3 Det er alment kendt, at undervisning og formidling af viden ikke udelukkende handler om underviserens faglige kompetencer, og at der i indlæringsproc er en række mere eller mindre skjulte faktorer, der letter læringen. Eksempe består indlæringsprocessen af pædagogens eller lærerens evne til at gøre sit interessant og vække sine elevers nysgerrighed, så de er i stand til at fastholde opmærksomheden samtidig med, at der skabes en tryg situation, så angsten i vækkes. Det er i den hårfine balance mellem tryghed og udfordring, at følelserne aktiveres på en hensigtsmæssig måde og gør indlæringsprocessen opti Disse forudsætninger er vigtige i alle indlæringssituationer, men jeg vil i den artikel tage udgangspunkt i et konkret eksempel på et relationsforstyrret barn for at tydeliggøre, hvordan følelsesliv og relation har en stor betydning for læringsprocessen. Dernæst vil jeg beskrive de hjerneprocesser, som er foru ningen for at udnytte det potentiale, der ligger i den skjulte indlæringsproces, som det er muligt for læreren eller pædagogen at udnytte. Den interaktive "dans" Igennem millioner af år har vores hjerne udviklet sig nedefra og op, således athøj centre har udviklet sig som overbygninger af lavere og ældre dele. Derfor spiller fø seslivet og sansninger en væsentlig rolle i alle beslutningsprocesser, i al kognition i tankeprocesser. I indlæringssituationer reagerer nervesystemet på det, der foregåq, uanset om det vækker begejstring eller frustration. Nervesystemet reagerer på det, der sker her og nu, på baggrund af tidligere livserfaringer. I det føigende tages der udgangspunkt i Stella, som er et relationsforstyrret barn, med henblik på at tydel re, hvordan hendes relationshistorie og følelsesliv har betydning for den ramme, som underviser må skabe for at give hendes nervesystem ro til opmærksomhedsstyring, nysgerrighed, motivation osv. Stellas historie er selvfølgelig speciel, rnen uan hvor stabilt og fleksibelt nervesystemet et er de rammer, man som underviser ska med til at lette læringen. 73 Bruner, 1985, s. 24 (forfatterens oversaettelse). 124 Læring og hjerneprocesser i et reløtionelt

3 Ientingsker.Lærernebrugermegetltd,ii at berolige.os afstllme sigmed Hul har svaertyed indlære,fordi hun nemt blivårurolig,og r,å, æng1de 1t vækkes,tager det ofte lang tid at få hende i ro. itl,iti;:!j, asymmetriske relations betydning for læring iel Sternhar påpeget,hvordan selvoplevelsen er afhængigaf andresnærværog inger,og at barnet trækkesfremadi sin udvikling af omsorgspersonen, som et samspili nuet med sit fremtidigebarn. (Stern,1997,s.51) For over 60 år siden eredelevvygotsky(1978)de grundlæggendemekanismerfor internaliseringaf re psykologiskefunktioner og beskrev,at den normale psykologiskeudviklings- g oghjerneprocesser i et relationeltperspektia 125

4 procesopstår i interaktionen og først på et seneretidspunkt udvikler sig intrapsykisk. Internaliseringsprocessen finder sted inden for det, han kaldte den proximale udvikiingszone,som han defineredesom de funktioner, der endnu ikke har udviklet sig, men er i udvikling. Hvad barnet kun kan gørenlr med hjælp fra omsorgspersonen,vil det være i stand til at kunne klare på egen hånd i fremtiden. På den måde opstår alle højere funktioner som et resultat af socialinteraktion. Vygotsky foreslog,at børns kommunikationsprocesbestår af tre udviktingszoner (zonesof poximal development).den førstezone beståraf barnetsmestringsområde, næstezone består af barnetsnærmesteudviklingszone,og tredje mestringsområdeer områder udenfor barnets mestringsmulighederog ressourcer.i indlæringssituationer skal barnetsautonomi respekteresindenfor dets mestringsområde, og dets nærmeste udviklingszoneskal givesrum for afprøvning.for børn som Stella,der har et lavt selwærd og et skrøbeligtnervesystem,som hurtigt disintegrerer,er denne præcision overordentligvigtig. Selvtillid udvikles gennem en kombination af oplevelsenaf egen mestring og anerkendelsefra vigtige andre,og Stellasnærmesteudviklingszoneskal støttesved, at underviseren"trækker hende fremad" gennemhans/hendesentusiasme og motivation. De autoritetspersoner, som er omkring Stella har et ansvarfor at beslgztteeller hjælpe hende igennem zonen udenfor hendesmestringsmulighederog forberedebåde sig selv og Stellapå næsteniveau,samtidigmed at hun støttespå sit nuværendeniveau.når nervesystemeter under udvikling, drivesbarnet konstant ind i nye erfaringsområder, og når autoritetspersonerne involverersig i kommunikationenmed barnet,skubbeshun frem ved, at autoritetspersonenplacerersig på en måde,så man er et skridt foran og alligevelikke længerevæk, end det matcherbarnetsnærmesteudviklingszone. Barnet føresi den retning, udviklingen skal gå, såsomf.eks.da Kristine tog sineførste skridt og havdeøjnenerettet mod sin mors øjne også glædesstrålende på hende. Hendesmor delte hendesbegejstring,rostehende og opmuntredehende til at tage et skridt til. Barnet udvikler sig ved, at omsorgspersonenfungerer som et "stillads" for de færdigheder,som det endnu ikke mestrer,men er på vej til at mestre.(bruner,1,985; Øweeide,2002)Barnet indgår tidligt i sit liv i en motiverenderelationsproces,der tilskynderlæring,og det er denneproces,man som lærereller pædagoggørbrug af. Stellahar formodentlig ikke oplevettilstrækkeligmange indlæringsmotiverenderelationelle situationer,og hendesnervesystemvil derfor værestærkt afhængigaf andres motivation og "drivkraft"for at trække hendesnervesystemind i en optimal indlæringsproces.denne sårbarhedmedfører,at hendesnysgerrighed,opmærksomhedsfunktioner og indlæringslystbliver stærkt afhængigaf pædagogenseller lærerensevne til at støtte hendesnærmesteudviklingszoneog nænsomt"skubbe"hendefremad. Vejledningfra et mere udvikiet menneskehar stor betydning for nervesystemets udvikling, og som Daniel Stern har fremhævet,er vi alle er født til at deltagei hinan126 Læringog hjerneprocesser i et reløtioneltperspektio

5 dens nervesystem. For at give en forklaring på forudsætningen for denne proces og på, hvorledes der kan skabes en ramme, som er hensigtsmæssig for læring, vil jeg give en ganske overordnet gennemgang af vores hierarkisk opbyggede hjerne, som bl.a. forklarer Stelias vanskeligheder ud fra hjerneprocesser. Hjernens hierarkisk opbyggede strukturer Fra udviklede Paul Maclean (1990) teorien om den tredelte hjerne, hvor han opdelte hjernestrukturer i tre lag, som han forestillede sig var kvantespring i den menneskelige hjernes evolutionære udvikling. Macleans forståelse af hjernen som et hierarkisk system kan noget fortegnet opdeles, som det ses i nedenstående figur: nta I la psystemet (tæn kende) limbiske system (følende) autonome nervesystem sansende) Hjernens hierarkiske struktur betyder, at højere funktioner kun kan arbejde på basis af lavere funktioner, mens lavere funktioner kan arbejde uafhængigt af højere funktioner. Tidligt modnede strukturer bliver progressivt erstattet af senere udviklede strukturer, og igennem diskrete udviklingsfaser repræsenterer og udvider hvert højerc niveau sig på et mere komplekst organiseringsniveau. De funktioner, som var overordnede på de foregående niveauer, underlægges efterhånden de højere og senere udviklede niveauer og reguleres af dem. (Schore, 2003a og 2003b) For Stellas vedkommende betyder det, at hendes tankeprocesser altid vil være influeret af hendes følelsesmæssige vanskeligheder, og at hun vil have vanskeligt ved at ændre sig på baggrund af tankeprocesser alene. Hun har således behov for støtte på et følelsesmæssigt niveau for at kunne ændre sine tankeprocesser. Maclean delte de tre hjernestrukturer op i forskellige mentaliseringsformer og kaldte det mest primitive lag for protomentalisering, det midterste lag for emotionel mentalisering og det tredje Iag for rationel mentalisering. Hjernestammen og det autonome nervesystem - niveauet for protomentalisering Det lag, protomentaliseringen foregår i, kaldte Maclean for reptilhjernen. Denne hjernedel arbejder instinktivt og består af hjernestammen, bl.a. det autonome nervesystem. Den har indlagt nogle instinktstyrede funktioner og meget primitive emotioner, som f.eks. primitive angstreaktioner, aggressioner og seksualitet. Uden hjernestammen og det autonome nervesystem vil følelser ikke kunne sanses, idet følelser og Læring og hjerneprocesser i et relationelt perspektizt 127

6 vurderinger er forankredei kropsiige sansninger.eksempelvisopfatter Stellafølelser af behag og ubehag gennem sit autonome nervesystem,hvilket skabergrundlaget for oplevelserog vurderinger,der senerekommer til at styre hendestanker og adfærd. Hjernestammenog det autonome nervesystemer det fusiologiskegrundlag for overhovedetat sansenoget som helst og er følelseslivels"rødder". Strukturernei hjernestammener vigtige for Stellasspontaneengagementi verden,og det er heit nede på dette niveau, at hendesbalsalekredsløbfor opmærksomhedsstyringog nærværbefinder sig. (Damasio,2004;Lewis ffi.fl.,2001) Det autonome nervesystembestår af to systemer,det sympatiskeog det parasympatiske nervesystem.området regulerespr. refleks,og det sympatiskeog parasympatiske nervesystemhar modsattefunktioner. Det sympatiskenervesystemaktiverer det motoriskesystemi situationer,der kræversrsiskudfoldelse,f.eks.kamplegeog jagt, samt kamp/flugt-reaktioner,som responspå trusler.det parasympatiske nervesystemer beroligelsessystemet, som normalt iværksætterhvile, fordøjelsesprocesser og organreparationved skader.når nervesystemetregistrererfaresituationer,vil det enten gå ind i en form for kamp/flugt reaktion gennem det sympatiskenervesystem eller responderemed en motorisk blokeringeller "frysning"gennemdet parasympatiske nervesystem. Et eksempelpå, at Stellasnervesystemikke er balanceretsesi stresssituationer,hvor hun enten reagerermed uro og aggressivitet(kamp/flugt system) eller bliver fastlåst,fraværendeog stirrner(frysning).hendes autonome nervesystem reagererpå en sansetfaresituation,uden at hun er i stand til at ændreeller hæmme reaktionernefra høj erefungerendehj erneområder. si s( a1 n d, v( p fc s( al ik s\ kr rn LJ er F( sl. v øl ol Hvis nervesystemet konstantreagerermed farereaktionerpå det autonomenervesystemsniveau, og reaktionen ikke stabiliseresog afsluttes,opstår der en ubalancei retning af overaktiviteteller passmtet, hviiket har stor indflydelse på nervesystemets evne til stresshåndtering.(porges,1,998)et ubalanceretnervesystem,som det f.eks.ses hos Stella,vil enten reageremed hyperaktivitet eller passivitet.overdrevenuro eller overdrevenligegyldighedeller i meget alvorlige tilfælde en kombination af beggedele kan forståsgennemen autonomubalance. Det limbiske system - niveauet for emotionel mentalisering Det næstelag, som står for emotionelmentalisering,kaldte Maclean for den ældre pattedyrhjerneeller det limbiske system,og ligesom det autonome nervesystem mangler det limbiske systemde neurale kredsløb,der gør det muligt at kommunikere verbalt. Udviklingen af den ældre pattedyrhjernetilføjede hukommelsesfunktioner og mere sofistikeredefølelsersom glæde,sorg osv.til de basalekrybdyragtigeemotioner. Det limbiske systemmuliggjorde udviklingen og forfinelsen af socialesamspil og dermed ogsåsocialeemotioner som f.eks.tregelyst,henrykkelseeller tristhed og tilføjede egentligefølelsertil hjernens repertoire.det limbiske systemudvikler sig for menneskersvedkommendei d.ettidlige samspilmellem omsorgspersonog barn, det er derfor ikke så underligt, at det er på dette niveau, at Stellasvanskelighederviser 128 Læringog hjerneprocesser i et reløtioneltperspektio 'dt o{ fo FI hi a PI m -t r- bl

7 tydeligst.det limbiske systemudvikler sig i positive mikrosamspil,gennem følelmæssigafstemningmellem omsorgspersonog barn. Det er gennem dissesamspil, barnetsindlevelsesevneog empatiskeforståelsemodnes,og det er ogsåpå dette au, at motivation og lyst til læring udvikles. Stellasvanskelighederer bl.a. begrunt i hendesutilstrækkeligefærdighedertil at fastholdemotivation og lyst og være holdende.hun har sværtved at fastholdesin opmærksomhedog opgiver hurtigt. t iimbiske systemer et grænseområdemellem de primitive overlevelsesimpulser, som r i den sansendehjerne og de gennemarbejdedeanalyseraf sansefornemmelser, r foregåri den tænkendehjerne.det limbiske systemviderebearbejderog nuancerer kter og forbinder perceptuelleog kognitive processer.(lewism.fl., 2001)Idet Stella i tilstrækkeliggrad har indgåeti positivefølelsesmæssige afstemninger,har hun ved at balancereprimitive overlevelsesimpulser og forbinde sine følelsermed itive processer.hendesnervesystemer sårbartog vil nemt disintegrerepå grund af nde fleksibilitettil at integrerede forskelligeniveauer. biskefølelsesprocesser kan ikke adskillesfra kropsligetilstandeog sansninger,og de vigtige i udforskningenog løsningenaf de flesteproblemstillinger.(damasio,2001) at støtte Stellasindlæringsprocesmå underviserenvære opmærksompå den limbikontakt, der foregårgennemansigtsudtryk,blikkontakt, sprogprosodiog kropsbe. Den følelsesmæssige afstemning,der opstårmellem Stellaog underviseren, hendesnervesystemsfleksibilitetoverforstresshåndtering, evnetil at fastholde ærksomhedog følelsesmæssig regulering,hvilket styrkerindlæringsprocessen. llapperne - niveauet for rationel mentalisering t tredje lag, som står for den rationelle mentalisering,kaldte Maclean for den nye tedyrshjerne.områdetbestårhovedsageiigaf hjernebark,det viderebearbejder itive rationaler og gøros bl.a. i stand til at foretagelangtidsplanlægning. n nye pattedyrshjerne forbindes ofte med den tænkendehierne. Denne hjernedel holder de centre,der sammenholderog skabermening i perceptionerneog giver for et komplekstog nuanceretfølelsesliv.den udvider bl.a.en følelsemed t, der tænkes om den. Frontallapperneforetagerden ultimative affektregulering er central for dannelsenaf objektkonstans,det vil sige ermentil at fastholdeindre illingsbilleder. stabilite! og det er det Ppernespiller en kritisk rolle i at bevarefølelsesmæssig eområde,der tager længsttid om at udvikle sig.området får kontrol over primitiv ærd og basaleemotionerved at hæmmeimpulser og overtagestyringenfra de refleksog instinktive systemer.det er i dette område,at følelsesmæssige og mentale tryk samles,mentalebilied'erfastholdes,manipuleresmed og målrettes,og handlinger. Dette områdegør det muligt at udvælge6n strategifrem for en anden,så det muligt at undertrykke eiler styrefølelse{,eller handle anderledesfor at kunne hånd- og hjerneprocesser i et reløtioneltperspektici 129

8 tere en situation bedre. Det er i dette område, at behovsudsættelse finder sted. Udviklingen af frontallapperne betydea at mennesket kan danne en mentaliserende funktioru det vil sige en erme til at forstå, hvad der følelsesmæssigt sker i sig selv og andre. Det frontale niveau er hjernens mest plastiske område, hvilket f.eks. berydeq, at dette hjerneområde ikke behøver så mange gentagelser i forbindelse med indlæring og reorganisering af viden. Som tidligere nærrnt kan højere funktioner kun arbejde på baggrund af lavere funktioner. Da Stellas vanskeligheder bl.a. er begrundet i ubalancer på det autonome og limbiske niveau, vil de områder i frontallapperne, der er forbundet med de dybereliggende følelsesmæssige område, ikke kunne fungere optimalt. Dette giver hende vanskeligheder med at kunne forstå andres f.øielser, hendes indlevelsesevrrer begrænset, og hun kan kun forholde sig til det konkrete og til her og nu situationer. Hun har svært ved at reflektere og mentalisere følelsesmæssigt og symbolsk. Hun er således ikke i stand til at udvikle sig følelsesmæssigt gennem verbale og kognitive forståelsesprocesser. Indlæringsprocessen Hjernen består af konvergenszoner, som betyder, at al indlæring enten virker gennem såkaldt "bottom-up"-processer, hvor forandringer på dybe niveauer i det autonome og iimbiske system kan skabe forandringer på højere mentale niveauer eller gennem "top-down"-processer, hvor forandringer f.eks. i de frontale områder får indflydelse på de autonome og limbiske niveauer. Aktiveringen af konvergenszonerne befyder, at forskellige indlæringsmetoder kan få indflydelse på hele nervesystemet gennem "bottom-up"og "top-down"processer. Indlæringsprocessen foregår nemmest i de hjerneområder, hvor der i forvejen er vækst. Som eksempel på, hvordan man kan udvikle Stellas kompetencer og integrere neurale kredsløb gennem "bottom-up" og "top-down"processer, kan man inddele muligheder for indiæring på Macleans tre niveauer: Indlæring på øutonomt niaeøu: Stella støttes gennem indlæring, der aktioerer kropsbeoidsthed, kropsansninger og personlig afgrænsning f.eks, gennem sanseintegration. Gennem øget beaidsthed omkring sønsninger aktiaeres og integreres forbindelsen mellem høiere hjernefunktioner og de primitizse sansninger fra det autonome nercesystem. Indlærtng på limbisk niueøu: Stella støttes gennem følelsesmæssig afstemning, næruær og engagement for at udaikle hendes evne til emotionel regulering, motioation og opmærksomhedsstyring, hailket er med til at støtte indlæringsprocessen i den nærmeste udaiklingszone. Indlæring på frontøiløpniaeøu: Stella støttes gennem sprogliggørelse af tanker og forestillinger for at udaikle mere sofistikerede mentale og kognitiae processer. For Stellas aedkommende pil denne udaiklingszone først aære nået, når der er sket en udaikling på de to andre niaeøuer. D sl IT f.e er h Fr N ff IT (lr ti Ir el ir d, v( EI E: lil SI St al R D m st te si ri di di sr Ir o\ re st bi 130 Læring og hjerneprocesser i et relationelt perspektia

9 )- de 3- I rt.at lm l n 3 at ot- e- Det kræver præcision i kontakten mellem lærer og elev at aktivere elevens nervesystem på de tre niveauer, og lærerens personlige forankring har stor befydning for optimal læring. Ieg vil i det følgende beskrive betydningen af lærerens errne til at skabe følelsesmæssig afstemning gennem det, der her betegnes som "limbisk resonans", og evnen til at være personlighedsmæssigt forankret og afgrænset ved at skabe det, der her betegnes som et "frontallapkorset". Følelsesmæssig afstemnin g - "limbisk resonans" Når man indgår i et samspil, bliver man tiltrukket af hinandens emotionelle verdner, man afstemmer sig følelsesmæssigt og får derved indflydelse på hinanden. Følelsesmæssig læring kræver som tidligere nævnt, at nervesystemet forbindes med et andet nervesystem, som det indgår i et resonansfelt med, hvilket er med til at skabe motivation og engagement og her betegnes som limbisk resonans. (Lewis ffi.fl., 2001) Ingen kan forstå den anden uden det bånd, man har imellem sig, som skabes igennem en improvisationsproces. Igennem hensigtsmæssige omsorgsperson-barn/lærer- elev interaktioner stimuleres udløsningen af forskellige beroligende og motivationssøgende neurokemiske stoffer, som skaber positive og belønnende følelser. Selv små nonverbale attituder, f.eks. den måde som læreren kigger på eleven, kan udløse positive erfaringer og Øge udviklingsmulighederne. (Fonagy, 1999) En vellykket limbisk afstemning gør det muligt for nervesystemet at udvikle fleksibilitet, som letter bearbejdningen på alle niveauer i nervesystemet.ved f.eks. at aktivere Stellas limbiske system gennem følelsesmæssig afstemning lettes læringsprocessen. Stellas nervesystem er skrøbeligt, og hun er afhængig af underviserens præcision i afstemningsprocessen. Personlig forankrin g o g afgr ænsnin g - "frontallapkors et" Der er stor forskel på nervesystemets fleksibilitet.vi er født med forskellige temperamenter, og vores reaktion på omgivelsernes udspil vil virke forskelligt ind på nervesystemet. Stella har svært ved følelsesmæssigt at regulere sig og hæmme sin impulsivitet. Hun vil derfor have brug for støtte til at håndtere især udfordrende og stressfiildte situationer. For en elev med et sårbart, sensitivt nervesystem som Stellas kan indlæringssituationen af mange grunde være stress$4dt og være årsag til, at nervesystemet disintegrerer. De autonome funktioner overtager, og frontallapperne mister midlertidigt de hæmmende funktioner. Et skrøbeligt nervesystem har svært ved at udvikle den smidighed, som er nødvendig for stresshåndtering. no "6 r n I undervisningssituationen er det vigtigt at skabe velstrukturerede, klare, entydige, overskuelige og forudsigelige rammer. Et skrøbeligt nervesystem, der nemt disintegrerer, kan udnytte sit potentiale bedst muligt, når underviseren gennem rammesætning, struktur og forudsigelighed skaber en tryg situation, som muliggør plads til at rumme barnets usikkerhed og skabe en atmosfære, hvor der stilles relevante krav. Det er Læring og hjerneprocesser i et relationelt perspektia 131

10 med andre ord nødvendigt at give barnet et "frontallapkorset", hvor det er forberedt ' på, hvad der skal ske, og en ramme, hvor det er i stand til at fastholde sin opmærksomhed. Læreren er ansvarlig for etableringen af "frontallapkorsettet", som består af følgende elementer: Struktur/rammesætning, rytmer, forudsigelighed, forberedelse og følelsesmæssig neutralitet. Stelias nervesystem modnes ved, at hun bliver i stand til at mestre egne handlinger gennem støtte fra underviseren. Det er gennem hendes primære autoriteter, at hun skal lære at strukturere sig, planlægge ogudføre aftalte planer, standse op og kunne overveje en situation, fastholde sig selv, styrke opmærksomhedsfunktionen osv. Især venstre frontallap som for de fleste af os rummer sprogfunktionerne, er med til at hæmme urovækkende følelser igennem sprogliggørelsesprocessen.ved at støtte Stel på et autonomt og limbisk niveau bliver det muligt gradvist at aktivere sprogområderne og integrere sproget med de følelsesmæssige aspekter. Herigennem støttes hun langsomt til bl.a. at forstå og håndtere egne følelser. Om følelsesmæssig neutralitet og personlig forankring Det stiller store fordringer til underviseren at kunne fastholde den følelsesmæssige afstemning og etablere et stabilt "frontallapkorset", især overfor et sårbart barn som Stella. I denne forbindelse er personlig forankring og følelsesmæssig neutralitet helt centrale begreber. Med følelsesmæssig neutralitet menes, at man er i stand til på en omsorgsfuld og kærlig måde at indgå i et samspil på en ikke fordømmende *åd. og uden at lade egne følelser løbe af med sig. Igennem følelsesmæssig neutralitet er det muligt at indgå i en improvisationsproces, der er central for kreativ læring. Neutralitetsbegrebet er væsentligt i alle as;rmmetriske relationer, og indbefatter lærer, evne til både at rumme og fastholde egen emotionalitet og indgå i en affektiv afstemning med sin elev. Et barn som Stella, der nemt desorganiserer og mangler impulskontrol, må hjælpes til at strukturere sig, og hun har brug for en underviser, som er klar, enfydig, ledende og anvisende. Den ophidselse som hun ikke ved, hvor går hen, skal den voksne hjælpe hende med at styre eller hæmme. Når Stella f.eks. i Xfett råber ukvemsord efter læreren, kan det være svært at fastholde sin egen indre ro.vi har alle et limbisk system, der reagerer på følelsesfulde situatione(, og det er vigtigt, at underviseren bevarer sin indre ro og reagerer så tidligt, at egen wede eller frustration ikke overtager' Det kræver god personlig forankring og nærvær i forhold til egne sansninger og følelser at reagere hensigtsmæssigt og på det rigtige tidspunkt i stressffldte situationer' For at berolige Stellas nervesystem er det nødvendigt ikke at blive en del af hendes følelser. Hun har behov for at fornemme, at der er en ydre forankring, og at underviseren ikke bliver en del af hendes følelser ved f.eks. at reagere med wede, når hun bliver wed, eller med overbeskyttelse, når hun bliver trist eller mut. 132 Læring og hjerneprocesser i et relationelt perspektit

11 Afslutning kræver nærvær og en god personlig forankring at etablere en optimal læringspro-. Nervesystemet registrerer små fine signaler, og det er både gennem følelsesmæsig afstemning, accept, spontane opmuntringer og relevant kravsætning, at man kan be motivation til udvikling og læring. Underviserens indre autoritet, motivation, energi og kraft og de signaler, der gives gennem hans/hendes kropssprog og intonafl.on, gør det muligt at fastholde et umodent nervesystem.ydre form og signaler er det e; udstråling, kraft og nærvær det andet. Det er på denne måde, at grundlæggende illid til elevens indre kraft og tro på sig selv opbygges. Litteratur Bruner, I. S. (1985) Vygotsky: A historical and conceptual perspective. j. Wertsch (red.). I: Culture, communication and cognition: Vygotskian perspectiaes, s. 2L-34. Cambridge: Cambridge University Press. Damasio, A. R. (2001) Descartes'fejltagelse, FøIelse, fornuft og den menneskelige hjerne. Københarm: Hans Reitzels Forlag. Damasio, A.R. (2004) Fornemmelsen af det, der sker: Krop og emotion aed dannelsen øf beuidsthed. København. Hans Reitzels Forlag. Fonagy, P. (1999) Memory and therapeutic action. InternationøI lournøl of Psycho-Analysis, 80: Lewis, T., Amini, F., & Lannon, R. (2001) A general theory of loae, NewYork. Vintage Books. Maclean, P.D. (1990) The triune brøin in eaolution: Role in paleocerebral functions, NewYork: Plenum. Porges, S. W. (1,998) Love: An emergent propefty of the mammalian autonomic nervous system. Psychoneuroendocrinology, 23 (8): Schore, A. (2003a) Affect Dysregulation and Disorders of the Sef NewYork & London: W.W. Norton & Company. Schore, A. (2003b) Affect Regulation t the Repøir of the Sef NewYork & London: W.W. Norton & Company, Sroufe, L. A. (1989) Relationships and Relationship Disturbances. L ]. Sameroff og R.N. Emde (red.) Relationship disturbances in eafly childhood: A deaelopmentøl approach, s NewYork: Basic Books Publisher. Sroufe, L. A. & Fleeson,I. (.986) Attachment and the Construction of Relationships. I: W. W. Hartup & Z. Rubin (red.). Relationships ønd Deaelopment, s Hillsdale, New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates, Publishers. Sterry D. N. (1997) Moderskøbskonstellationen. København: Hans Reitzels Forlag. Vygotsky, L. S. (1,978) Mind in society. The deoelopment of higher Psychological Processes. Cambridge: Harvard University Press. Øvreeide,H. (2002) Samtaler med børn. Metodiske samtaler med barn i ztanskelige liassituasj oner. Høyskoleforlaget AS : Norwe gian Academic Pre ss. Læring og hjerneprocesser i et reløtionelt perspektia 133

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale

Læs mere

Psykoterapi og neuroaffektiv udvikling

Psykoterapi og neuroaffektiv udvikling 1 Psykoterapi og neuroaffektiv udvikling Af kropspsykoterapeut Marianne Bentzen og cand. psych. Susan Hart I de sidste tiår er der sket en kolossal udvikling af vores viden omkring neuroaffektive processer,

Læs mere

Emotion. Motorik. Kognition

Emotion. Motorik. Kognition Emotion c Motorik Kognition Teoretisk forståelse c Selvagens Metode/re dskaber Forståelse af hvorfor barnet gør, som det gør c Min indflydelse på at det går, som det går Hvilken vej skal jeg gå, og hvad

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling. Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis. Konference om Den gode anbringelse Servicestyrelsen 10.5.11

Neuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis. Konference om Den gode anbringelse Servicestyrelsen 10.5.11 Neuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis. Konference om Den gode anbringelse Servicestyrelsen 10.5.11 Psykolog, specialist i psykoterapi Skole- og behandlingshjemmet Skovgården gi@skolehjemmet.skovgaarden.dk

Læs mere

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Susan Hart & Rikke Schwartz Fra interaktion til relation Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1 Donald Woods Winnicott Selvets udvikling i en faciliterende

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

FORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE

FORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE UDSATTE BØRN KL's konference om udsatte børn 22. marts 2017 Session 2 FORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE Susan Hart, Cand. Psyk. Aut., specialist i børnepsykologi og psykoterapi Neuro-

Læs mere

Psykolog Knud Hellborn

Psykolog Knud Hellborn Psykolog Knud Hellborn Deltids ansat PPR, Halsnæs Kommune Systemisk Narrativ metode og terapi NAP Theraplay Medeudvikler af Emotional Development Scale NUSSA udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Betydning af berøring

Betydning af berøring Betydning af berøring Program: En øvelse om berøring kan berøring være nøglen? Berøring som redskab til godt samarbejde en skøn case. Nervesystemet hvordan påvirker det os? Berøringshormon - Oxytocin Forskellige

Læs mere

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende

Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende fællesskaber Effekt som nøgleord Effekten af læring koblet til

Læs mere

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene! Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber! Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Læringsmiljø i et neuropædagogisk perspektiv

Læringsmiljø i et neuropædagogisk perspektiv Læringsmiljø i et neuropædagogisk perspektiv - en særlig måde at tilrettelægge og gennemføre undervisning på, der understøtter hjernens lærings- og udviklingsproces Linda Kunz Beier NPK, maj 2013 MANGE

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

Motorisk Imitation Emotioner. Hvis potentialet for indlevelse mangler helt eller er meget svagt fungerende, kan diagnosen autisme kobles på barnet.

Motorisk Imitation Emotioner. Hvis potentialet for indlevelse mangler helt eller er meget svagt fungerende, kan diagnosen autisme kobles på barnet. Medfødt dt potentiale Vi er forskellige Frustation Prader-Willis syndrom adfærdsproblemer Hjernen udvikles hos fosteret på baggrund af genetiske dispositioner, derfor fødes mennesker med forskellige udviklingsmuligheder

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Traumer og mentalisering

Traumer og mentalisering Traumer og mentalisering - Omsorgssvigtede børn Gr. 73 Aleksandra Cihoric og Trine Lykke Andersen Vejleder Marie Luise Ellehøj Dato 16.01.2015 Anslag 91.864 Gr. 73 16.01.2015 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi

Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi Neuropsykologi Af Susan Hart Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi Der sker i disse år væsentlige fremskridt i forskningen vedrørende hjernens anatomi og fysiologi inden for det affektive område. Dette

Læs mere

Musikterapeutisk udredning af følelsesfunktioner

Musikterapeutisk udredning af følelsesfunktioner Musikterapeutisk udredning af følelsesfunktioner Temadag d. 22. april 2015 cand. mag. i musikterapi og psykologi Emotion c Motorik Kognition Susan Hart Selvagens Min indflydelse på at det går, som det

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser.

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Udviklingsforstyrrelser Personen med handicap Personlighed Identitet

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Cutting - Det som ligger bag Handleguide

Cutting - Det som ligger bag Handleguide Cutting - Det som ligger bag Handleguide Teenagehjernen Teenageperioden er den periode, hvor hjernen fortsat vokser stærkt, og hvor de følelsesstyrede hjerneområder har mest at skulle have sagt. Balancen

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

NUSSA. Et udviklingsprojekts rejse mod en implementeringsmodel

NUSSA. Et udviklingsprojekts rejse mod en implementeringsmodel NUSSA Et udviklingsprojekts rejse mod en implementeringsmodel 1 Hvem er vi? Amira Saric, udviklingskonsulent fra Afdeling for Traume- og Torturoverlevere Heidi Jacobi Madsen, tosprogskonsulent, Varde Kommune

Læs mere

Barnet i Centrum Voksen-barn samspil og læring

Barnet i Centrum Voksen-barn samspil og læring Dagplejen kursus 2015 - Bente Bakkedal Barnet i Centrum Voksen-barn samspil og læring Oplæg om hvordan der i praksis kan arbejdes med pædagogisk nærvær og åbenhed for børnenes perspektiver ved, at den

Læs mere

Den naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse.

Den naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse. Den naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse. Ved Nicolaj Suhr Ledelses & Organisationskonsulent UCN act2learn Ledelse og HR LIDT OM HJERNEN Hjernen i fire områder Kortex

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Det præfrontale. kompas. Det limbiske kompas. Det autonome. kompas

Det præfrontale. kompas. Det limbiske kompas. Det autonome. kompas Det præfrontale kompas Det limbiske kompas Det autonome kompas Aktivitet Arousalregulerings-akse Aksen for hedonisk tone Ubehag Behag Passivitet Kompasset for energiforvaltning og kropssansningsfornemmelse

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende

Læs mere

Emotion. Kognition. Motorik. Susan Hart

Emotion. Kognition. Motorik. Susan Hart Emotion c Motorik Kognition Susan Hart Susan Hart Teoretisk forståelse c Selvagens Susan Hart Metode/ redskaber Top-down Bottom-up Susan Hart De 6 principper - For neuroudvikling og neurobiologi 1. Plasticitet.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Teori eller landkort c Forskning Praksis

Teori eller landkort c Forskning Praksis Teori eller landkort c Forskning Praksis Teori / landkort Metode 1 Metode 2 Metode 3 Værktøj/redskaber Værktøj/redskaber Værktøj/redskaber Teoretisk forståelse c Self-agency Metode/red skaber Primære omsorgspersoner

Læs mere

LUF 2012 Rummer skolen sk alle børn?

LUF 2012 Rummer skolen sk alle børn? LUF 2012 Rummer skolen alle børn? Rummer skolen alle børn? Hvilke erfaringer har I med, at et barn flytter til jeres skole, kl ikke på grund af ændret tbolig, men fordi barnet ikke trivedesog hvor barnet

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Anerkendende, understøttende

Anerkendende, understøttende Anerkendende, understøttende kommunikation Temaeftermiddag 26. Oktober 2009 1 Understøttende kommunikation Hvilke barrierer kan der være, for at patienten kan modtage relevant information fra sundhedspersonalet,

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med. Følelser i arbejdet Annette Groot Aut. Psyk. Specialist & supervisor Institut for Relationspsykologi Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Læs mere

Tilknytningens betydning- et indblik i neuroaffektiv udviklingspsykologi

Tilknytningens betydning- et indblik i neuroaffektiv udviklingspsykologi Undervisningsforløb Stress (Sundhed-og arbejdspsykologi) Formålet med dette tema er at give en introduktion til det moderne livs stressende vilkår og betydningen af dette for udvikling af stress. Individuelle

Læs mere

Brugen af praktisk/musiske fag i tværfaglige undervisningsforløb med hjernen som udgangspunkt. Casper Littrup Partner littrup@hbdi.

Brugen af praktisk/musiske fag i tværfaglige undervisningsforløb med hjernen som udgangspunkt. Casper Littrup Partner littrup@hbdi. Brugen af praktisk/musiske fag i tværfaglige undervisningsforløb med hjernen som udgangspunkt Casper Littrup Partner littrup@hbdi.dk +45 2578 8041 Kort om mig... Casper, 41 år Bor i Bagsværd Far til tre

Læs mere

Mentalisering og misbrug hvorfor?

Mentalisering og misbrug hvorfor? STOF nr. 23, 2014 Mentalisering og misbrug hvorfor? - Blandt andet, fordi skrøbelig mentaliseringsevne kan være medvirkende til at udvikle misbrug, og fordi rus og påvirkethed hæmmer mentalisering. AF

Læs mere

Mennesker med svær demens hvad har de brug for?

Mennesker med svær demens hvad har de brug for? Mennesker med svær demens hvad har de brug for? Mette Borresen, konsulent, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Mit rum bliver ikke rigtig stort mere«(jan Lindhart) Der er sådan en forfærdelig tristhed

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Autisme, motivation og skolevegring

Autisme, motivation og skolevegring Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Pædagogik på Skovgården

Pædagogik på Skovgården Pædagogik på Skovgården Værdigrundlag For os udspringer udvikling af energi og livsglæde, nysgerrighed og interesse. Vores værdigrundlag kan udtrykkes således: du har ret til at være dig, ret til at udfolde

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 21. marts 2012 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Der sker forandringer i virksomheder Eksempler: re-organisering fyringer der bliver skrevet

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

Observation. Vejlederkursus 2014 IKV/SDU

Observation. Vejlederkursus 2014 IKV/SDU Observation Vejlederkursus 2014 IKV/SDU Refleksion Metaniveau Handleforslaget Refleksionen Helhed Del Den umiddelbart foreliggende helhed Beskrivelsen Objektniveau Fra vejledningen om observation Om observation

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

VUM & Kognitive vanskeligheder

VUM & Kognitive vanskeligheder Tiden går med.. Præsentation ADHD og kognitive vanskeligheder Kender du nogen, hvor du ikke så det? (gruppedialog) Cases 20 spørgsmål til professoren Barbara Kender du nogen, hvor du virkelig fik fat?

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Hva var det jeg sku?

Hva var det jeg sku? Hva var det jeg sku? Udvikling af arbejdshukommelsen hos børn 3-6 år. Inspiration til pædagogisk personale. 2 Udviklingsopgaver for børn 3-6 år Barnet har derfor brug for mange forskellige oplevelser af

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Smerter hos børn & SE-terapi Maiken Bjerg, Indsigt, mestring, lindring

Smerter hos børn & SE-terapi Maiken Bjerg, Indsigt, mestring, lindring Smerter hos børn & SE-terapi Maiken Bjerg, Indsigt, mestring, lindring SE-terapi Somatic Experience En metode udviklet af Ph. d Peter A. Levine Forløsning af fastfrysning gennem fokus på kropssansning.

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Intensive Interaction

Intensive Interaction MiniGuide til Intensive Interaction Udvikling gennem glæde og nærvær En e-bog til forældre, fagfolk og andre, der gerne vil i gang med Intensive Interaction SAMARBEJDSPARTNER MED INTENSIVE INTERACTION

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

(kun) 2 ting, så er der pause) Hyppige pauser

(kun) 2 ting, så er der pause) Hyppige pauser Opsamling fra sidst Torsdag den 8. november v. Britt Riber Kommunikation med særlige s patienter Interaktion med ængstelige patienter Anerkendende kommunikation Positivt menneskesyn Autentisk Autentisk

Læs mere

DET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen

DET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen DET GODE MØDE 2010 Mike Hohnen Det gode møde 2010 Mike Hohnen Der bruges mange ressourcer på møder 1 i ordets bredeste fortand. Fra daglige driftsmøder til kæmpestore kongresser med op til flere hundrede

Læs mere

- En virkelighed og indsigt, der hele tiden vokser sig større

- En virkelighed og indsigt, der hele tiden vokser sig større Hjerne og udvikling - En virkelighed og indsigt, der hele tiden vokser sig større af Neuropsykolog Susanne Freltofte udgivet i tidsskriftet 0-14 nr. 2 s.12-17 fra 2010 Når sædcellen trænger ind i ægcellen,

Læs mere

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler

Læs mere

Englegårdskolen. Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer.

Englegårdskolen. Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer. Englegårdskolen Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer. Hersnap Bygade 14 5380 Dalby Tlf. 65 34 12 10 E-mail: info@englegaardskolen.dk Hjemmeside: www.englegaardskolen.dk

Læs mere

Coaching og beskrivende kommentarer

Coaching og beskrivende kommentarer Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere