DEN TAKTFULDE VEJLEDER

Transkript

1 DEN TAKTFULDE VEJLEDER -UDEN ET EKSISTENTIELT NÆRVÆR BLIVER VEJLEDNING BLOT TIL EN TEKNIK OG ET HÅNDVÆRK Finn Th. Hansen, Ph.d & cand.mag, DPU, Aarhus Univerisitet Årsmøde 2010 for Studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser

2 NYE BEVÆGELSER INDEN FOR PROFESSIONS- OG VEJLEDNINGSFORSKNINGEN Ontologisk evidence (Martinsen & Eriksson, 2009) Professionsforskning på praksisfænomenologisk og hermeneutisk grund + Int. konference for Society For Research into Higher Education, Where is the Wisdom we have lost in knowledge?, December, Wales, 2010) Refleksiv forskning i 1. person, Master og Ph.d-uddannelser i Praktisk Kundskab på Center for Praktisk Kundskab, Bodø Høgskole (snart universitet) Akademisering og akkreditering af de kunstneriske højere uddannelser i Danmark. Et nyt forskningsbegreb søges af Kulturministeriet: Practice-based Research / Research by design Kundskabsværkstedet - et forskningsbaseret udviklingsprojekt på VIA, Designskolen Kolding, 5 hold på master- og kandidatuddannelser på DPU og i Norden/Europa Hansen, F.T. (forthcoming). At tænke fra ordets inderside. Kundskabsværkstedet og de Fire Stemmer i højere uddannelse og professionsudvikling. Hans Reitzel, udkommer medio 2011) Hansen, F.T. (forthcoming). Arkitektur- og designpædagogik - i et fænomenologisk perspektiv (Bogprojekt for Arkitekt- og designskolerne i Danmark - udkommer ultimo 2011).

3 Fagets stemme Det professionsfaglige grundlag Systemets stemme Lærer- og sundhedsvæsenets krav og organisering 1. Den faglige formidler Den intelligente student Læringsmotivation Case Study 3. Vidensfunktionæren/ praktikeren Den pragmatiske student Karrieremotivation Best Practice 2. Den kreative iværksætter Den kreative student Inspiration Wicked problems 4. Tænkeren/ kunstneren Den vise student Kald Mysterium Sagens stemme Sagens kalden /at stå i det åbne Den personlige stemme Professionelles personlige grundlag Copyright: Finn Thorbjørn Hansen, DPU, AU, 2009

4 VIDEN/teori (det epistemologiske) Det hørte Systematisk analyserende attitude Videnskabsfilosofi Forskningsviden Det hørbare Undersøgende nysgerrige og eksperimenterende attitude Kreativitets- og entreprenør filosofi PRAKSIS (det funktionelle) Udviklingsviden PRAXIS (det eksistentielle) Det overhørte Problemløsende attitude Praksisfilosofi Praksisviden Forsknings- og professionspoetik Det uhørte Kontemplative og undrende attitude Professionelles/praksisforskerens poetik VÆREN/Theoria (det ontologiske) Copyright: Finn Thorbjørn. Hansen, DPU, AU, 2009

5 Søgemodel for Theoria-Praxis-relationen i professions- og vejlederforskning Theoria/Praxis Bildung Innovation Kompetence Kvalifikation Teori Kunst Kunsthåndværk Håndværk Teknik Phronesis Kreativ læring Praksislæring Regel-styret læring Praksis (Copyright: Finn Th. Hansen, Filosofisk vejledning og praktisk kundskab i professionsuddannelser (rapport til VIA, 1. juli 2010)

6 I sidste instans må enhver vejleder udvikle hans eller hendes egen stil, og den teoretiske orientering falder da i baggrunden. Hvad som træder frem er en unik personlighed, som kombinerer kunst og færdigheder. I den forstand ligner den gode vejleder meget en billedkunstner, romanforfatter eller komponist. John McLeod, The Counsellor s book (2003, p. 2, min oversættelse)

7 Forsknings- og professionspoetik At forske i/på design/ vejledning At forske for design/ vejledning At forske gennem/med design/vejledning At forske fra design/ vejledning

8 Almen didaktiske spørgsmål a la Uljens (1997) og Jank og Meyer (2006) 1.Hvem skal vejledes? 2.Hvad skal læres? 3.Hvem skal vejlede? 4.Hvornår skal der vejledes? 5.Sammen med hvem bliver man vejledt? 6.Hvor skal der vejledes? 7.Hvordan skal der vejledes? 8.Ved hjælp af hvad, skal der læres? 9.Hvorfor skal der vejledes? Fænomenologiske spørgsmål der overses 10. Hvad sker der i vejledningen? Hvad er på spil? Hvad er du berørt af? Hvad undrer dig? 11. Hvad er det essentielle i vejledningen?hvad er i grunden vejledning for et fænomen? 12. Hvem og hvor er vi i grunden selv, når vi vejleder? På hvilken måde er vi tilstede i vejledningsøjeblikket? Hvad kalder på vores opmærksomhed i situationen, relationen eller i samtalen om den sag, som vejledningen drejer sig om?

9 Forholdet mellem teori og praksis i et fænomenologisk perspektiv I stedet for at lade på forhånd vedtagne teorier bestemme vores erfaringer, drejer det sig om at lade vores erfaringer bestemme vores teorier. Fænomenologen Dan Zahavi, 2005 Hvis man ikke opretholder et sprog med begreber som er forankret inden for virksomheden selv, smuldrer kundskaben bort. Praksisforsker Inger Erstad, 2005 Jeg vil ikke kun referere andre. Jeg vil underviser i det, jeg selv har erfaret - oplevet! Underviser på et pædagogseminarium.

10 Undringens fænomenologi Der er stor forskel på det at være i forundring og undren på den ene side - og så at være: Nysgerrig Interesseret Skeptisk Kritisk reflekterende Analytisk undersøgende Overrasket Forbavset/forbløffet Problemløsningsorienteret Registrerende/ observerende Berettende/rapporterende Selvreflekterende Selviagttagende Definerende/forklarende Anerkendende

11 Tre sandheds- og virkelighedsforståelser Mode-1-forskning Dokumentarisk realisme: Det, vi empirisk kan se og beskrive i rapporter Mode-2-forskning Narrative konstruktivisme: Det, vi gerne ønsker os, og gerne vil fortælle frem og om Mode-3-forskning Lyrisk realisme:det, vi ikke kan se, eller selv ville fortælle frem, men som ligger som livets fortælling i fortællingen.

12 At kalde på ikke kun professionsudøverens/forskerens personlige filosofi (epistemologi) men også professionsudøverens/forskerens poetik (ontologi) Den teoretiske universitets- og fagfilosof (filosofisk teori om/over praksis) Den praktiske fagfilosof/applied Philosophy (filosofisk teori anvendt på praksis) Praktiserende fagfilosof (filosofisk teori-ipraksis) Sokratisk jordemoder/filosofisk vejleder: At hjælpe gæsten til at tænke fra og indenfor gæstens egen levede erfaring, berørthed og undren og dermed udvikle dennes professionspoetik.

13 Den filosofiske vejledningspraksis og undringsfællesskabet Det fænomenologiske: at spørge sig ind i og tænke fra en levet erfaring Det hermeneutiske: at lytte efter det universelle og almenmenneskelige i den personlige og konkrete erfaring. Finn Thorbjørn Hansen At stå i det åbne DA N N E L S E G E N N E M FILOSOFISK UNDREN O G N Æ RV Æ R Det sokratisk-dialektiske: at bringe sig i og på spil i forhold til menneskehedens Store Fortællinger Det eksistentielle: at finde sig selv i det sagte og tænkte Det phronesiske: at holde undringen i live i hverdagen og leve de spørgsmål om visdom, der søger et svar. han s re i tz e l s f or lag

14 Kundskabsværkstedet - i et fænomenologisk og sokratisk perspektiv (Finn Th. Hansen, 2010) Fortælling og genfortælling (fænomenologisk berørthed og lytten) Konkret refleksion (hermenutisk undren og refleksion fra egen erfaring) Sokratisk-dialektik refleksion: hermeneutisk undren via ved kunst, film, filosofi, store fortællinger og kritisk-sokratisk dialektik Fagteoretisk refleksion (undren og erfaring knyttes til fagteori og fagproblematikker) Phronesiske overvejelser (hvorledes kan jeg forblive åben og i undren og nærvær overfor den sag og spørgsmål, der optager mig - 14

15 Tjekpunkter undervejs (1): Valg af det gode eksempel: Er det en åben fortælling? Berører historien dig? Mærker du en kraft/ mulighed i historien? Er fortælleren på tilstrækkelig følelsesmæssig afstand af fortællingen? Undgår I at fortolke, meningstilgengive, forklare, problemløse? Lytter I efter det i fortællingen, som ikke siges direkte men som fortællingen forsøger at sige? Where is the heat of the moment? Hvilket godt filosofisk spørgsmål kunne man stille til fortællingen? Hvilke overordnede og almenmenneskelige og universelle temaer, antagelser, værdier, selvfølgeligheder synes at være på spil i fortællingen? Hvad er det mest interessante spørgsmål? Hvor bliver du nysgerrig? Hvor bringes du ud af dine egne koncepter og greb og på opdagelse? Hovedudsagnet: Hvad er så svaret på dette spørgsmål med udgangspunkt i den konkrete fortælling? Marsmandsblikket og et kort udsagn fra gruppen gives. Det handler ikke om at søge teorier med stor forklaringskraft men om at søge spørgsmål med stor forundringskraft!

16 Tjekpunkter undervejs (2): Sokratisk kritik og legen : Hvad ville være et godt modtræk til hovedudsagnet? Spil gerne ind med en Stor Fortælling. Lad jer inspirere af de store tænkere og poeter/kunstnere som også har fokus på dette spørgsmål/tema men som bringer jeres hovedudsagn på spil og giver det modstand/ modlys. Leg med dialektiske og filosofiske øvelser, provoker, eksperimenter! Autentisk tjek: Og spørg også: HVIS dette hovedudsagn faktisk ER sandheden, hvilke konkrete konsekvenser vil det så få for dit liv og din profession? Eksistentiel refleksion: Har I selv i denne gruppe LEVET dette spørgsmål? Været i dette fænomen? Hvad tænker I %a denne erfaring? Hvilket undringspunkt (dvs. tanke/berørthed du ikke havde før du kom) sidder du nu tilbage med? Phronesis refleksion: På hvilken måde vil du holde denne undren og åbenhed i live i din dagligdag? Det handler ikke om at søge at finde svar hurtigst muligt, men om at leve de spørgsmål man har. Så lever du måske, som Rilke siger, gradvist og umærkeligt, en #ern dag ind i svarene!

17 Erfaringsmæssige udfordringer Den teori- og selvbevidste konsulent/underviser Den teori- og selvbevidste filosof Den procesorienterede deltager Den resultatorienterede deltager Den personorienterede snakker Den sky/skeptiske og stille iagttager Den for hjælpsomme filosofiske vejleder Den undringsivige og særlig undringsfølsomme tænker...

18 7 sokratiske dyder Kærlighed (lidenskab, omsorg, holde af, har kært, elsker...) Stilhed (langsommelighed, lytten, letting-go, letting-come) Ydmyghed (tilbageholdenhed, intellektuel kyskhed ) Humor (det legende muntre fanden-i-voldske, se det store i det Små og små i det Store...) Mod (integritet, at turde taler op og sætte sig på spil...) Selv-disciplin (at lære af traditionen, de store fortællinger og dialektiske kunst - og forsøge i praksis at leve det filosofiske liv) Venskab (mødet, samvær, fællesskab, omsorg, rummelighed, leg...)

19 Kundskabsværkstedet i Århus Udviklingsprojekt og undevisningsforløb på Peter Sabroe pædagoguddannelsen den Finn Thorbjørn Hansen, Lektor, Ph.D, DPU, Aarhus Universitet, Fth@dpu.dk

20 Evaluering (1) Dette er en hel ny tilgang for os. Modsat det andet forløb Videnskabsteori. Vi højner det skriftlige niveau, at sætte ord på praksisfortællinger. Vi er som pædagoger ellers ikke gode til at skrive om vores praksis og knytte fagbegreber på. Processen er i grunden meget personlig. Vi er ikke vant til det. Vi er ikke på uddannelsen vant til at undres på denne måde, og det nærvær og den sparring lærer og studerende imellem. Det fremmer både faglig og personlig modenhed... Studievejledning på uddannelsen er bekymrings- eller løsningsorienteret, ikke Kundskabsværkstedet. Her får vi mulighed for at træde på distance og søge og finde mening. Det gør det nemmere at se tingene fra andres side. Det hjælper fortællingerne mig til. Det er første gang vi på uddannelsen oplever, at der tages udgangspunkt i fortællingerne, og at der så sættes teori på bagefter. Man går sjældent ind i hinandens fortællinger og dermed lærer noget af de andre, men sidder ofte med sit eget dilemma eller problem.

21 Evaluering (3) Jeg har hæftet mig meget ved de studerendes udsagn om den store personlige betydning - at de havde "bakset" ikke bare med at finde en fortællerstemme, men også med at "miste fodfæste for en stund". Det kom ærlig talt bag på mig, at de ikke i højere grad gennem uddannelsen havde haft flere erfaringer med det. Det ville være rigtig at finde en form, hvor det håndteres med omhu - samtidig med at der sørges for, at man hele tiden ser det personlige i lyset af det faglige, dvs. den praktiske viden der ikke bare leves men også får mæle (essayet!)....personligt lærte jeg fra dette Kundskabsværksted i højere grad at få øje på og blive ved sags-dimensionen.vi dvælede mere ved den - det skyldes, tror jeg, din (FTH) insisteren på, at vi skulle forholde os spørgende og undrende. Ikke bare nogle timer eller en enkelt dag, men over flere uger. Det kan være en fordel at få lov til at lade noget ligge åbent over længere tid. I modsætning til os (Pædagogseminariet) hvor vi for hver undervisningsgang laver en afrunding, der snører en ende på forløbet. Forsknings- og udviklingsmedarbejder Jan Jaap Rothuizen,Peter Sabroe Pædagogseminarium, februar-marts 2010)

22 Vil I vide mere? Anskaf grundbogen At stå i det åbne. Se for info, slides og anmeldelser Tjek for kurser i filosofisk vejledning på DPU Se for artikler/bøger om den eksistentielle dimension i undervisning og vejledning Ny bog på vej: At tænke fra ordets inderside. Kundskabsværkstedet og de fire stemmer i højere uddannelse og professionsudvikling (Hans Reitzel, medio 2010). Eller kontakt mig via mail adressen: fth@dpu.dk Rapport om eksistentiel studievejledning, se Hansen, F.T. (2008).Det var som om de havde en slags kærlighed til det de gjorde. FFD, Kbh. Kan downloades på udgivelser