Indsats i olielandsbyer - Projekt i Roskilde Kommune

Transkript

1 Indsats i olielandsbyer - Projekt i Roskilde Kommune Januar 2017

2 Baggrund I foråret 2014 blev der under et møde i Region Sjælland om strategisk energiplanlægning, udpeget en indsats overfor de mange landsbyer, der primært blev opvarmet af oliefyr. Der var mellem kommunerne enighed om, at fælles varme til olielandsbyer kunne være et af de første konkrete projekter i strategisk energiplanlægning. En indsats der kunne løftes af kommunerne uden de store strategiske overvejelser. Samtidig var man bekendt med realiserede fælles varme projekter i et par landsbyer, hvor der var stor tilslutning og tilfredshed. Projektet omkring Olielandsbyer blev derefter en vigtig del af det tværkommunale partnerskabsprojekt Strategisk Tværkommunal Energiplanlægning Sjælland, støttet af Region Sjælland, med Energiklyngecenter Sjælland som projektleder og Roskilde Universitetscenter (RUC) som faglige konsulenter. I den forbindelse leverede RUC status for varmeforsyningen gennem BBR oplysninger samt startberegninger for etablering af fælles varme i 118 landsbyer på Sjælland, heraf otte i Roskilde Kommune. Projektstart Roskilde Kommune besluttede med budgetvedtagelsen i oktober 2014, at afsætte kr. i 2015 til at igangsætte analyse af, hvordan landsbyer, der i dag får varme via fossile brændstofkilder (olielandsbyer), bedst kan overgå til mere bæredygtige varmeformer, herunder fyring med halm. I efteråret 2014 bestilte kommunen Rambøll til specifikke beregninger for kommunens otte udpegede landsbyer, nu kvalificeret med indberettet energiforbrug og erfaringsdata. Denne analyse fik indsnævret antallet af landsbyer fra 8 til 5 med et varmegrundlag, der gjorde etablering af fælles varme teknisk muligt og økonomisk rentabelt. Sideløbende med analysen startede kommunen et samarbejde med Teknologisk Instituts energiantropologer om kommunens tilgang til landsbyerne. Kommunen blev i samarbejdet klogere på hvilke mekanismer, der er i spil i små bysamfund. Teknologisk Institut bidrog yderligere med en analyse, der viste det socialkulturelle billede af byerne og gav forslag til, hvordan dialogen med landsbyerne kunne igangsættes. Med disse materialer og viden var tiden kommet til at kontakte landsbyerne. Projektet igangsættes I foråret 2015 kontaktede kommunen de 5 byer: Ramsømagle, Ørsted, Hastrup, Darup og Herringløse. Der blev startet et samarbejde med 3 af byerne; Ramsømagle, Ørsted og Hastrup. Darup og Herringløse blev sat på stand by. Darup havde problemer vandforsyningen og sammen med en repræsentant for byen blev det vurderet, at dette skulle løses, inden byen kunne arbejde med et projekt om fælles varme. Herringløse havde som en del af et tidligere Energilandsbyprojekt, fået udskiftet en del oliefyr til individuelle løsninger og havde tidligere haft dialogen om fælles varme uden den store opbakning.

3 Opsummering af projektaktiviteter I de tre byer, som projektet har fokuseret på; Ørsted, Ramsømagle og Hastrup har der gennemgående været den samme proces, dog med tidsmæssig forskydning. Der er i alle tre byer holdt borgermøde med information om ideen til fælles varme og et tilmeldingsarrangement. I gennemsnit har der deltaget borgerne til disse møder. Varmeforsyning er kommet i fokus i byerne og interessen for at forny sin varmekilde er til stede, trods den lave oliepris. Der har over projektperioden , været dialog om både fælles varme og individuelle løsninger. Derudover har borgerne delt deres erfaringer og overvejelser om forskellige varmekilder. Igennem projektet er der etableret et godt samarbejde mellem kommunen og varmegrupperne i landsbyerne. I de tre byer er der i alt holdt ca. 20 møder med varmegrupperne, ofte med deltagelse fra forsyningsselskabet Fors og konsulentvirksomheden Rambøll. Kommunen har gennem projektperioden oprettet et digitalt indberetningssystem, så borgerne via kommunens hjemmeside kunne indberette opvarmningskilder, deres forbrug og melde deres interesse. Der er etableret et godt samarbejde med kommunens forsyningsselskab Fors, hvor der igennem en række workshops med konsulenter er blevet analyseret på selskabsmodeller ved etablering af et lokalt a.m.b.a. og set på finansiering og budgetter ud fra konkrete tilbud fra entreprenører. Sammen med Energiklyngecenter Sjælland har projektet haft en infostand på Roskilde Dyrskue i årene I 2015 mødtes Borgmester Joy Mogensen med varmegrupperne omkring projektet, og i 2016 blev der holdt fælles workshop for alle varme- og energigrupper på standen. Kommunen har løbende været i dialog med Østlige Øers Landboforeninger, deltaget i ekskursioner, udvekslet erfaringer og kommunen har fået kontakter til halmleverandører i relevante områder.

4 I efteråret 2016 forhåndsgodkendte byrådet at stille kommunegaranti, hvis et af fælles varmeprojekterne kunne realiseres. Efterfølgende er det grundigt undersøgt hvilken garantiprovision kommunen skal kræve ved et kommunekredit lån. På baggrund af det gode samarbejde mellem kommunen og landsbyerne vil eventuelle kommende aktiviteter have en god mulighed for en lokal opbakning gennem de lokale kontakter, der er etableret. Overordnet set har den lave oliepris i projektperioden været en meget hård økonomisk konkurrent til fælles varme, fordi det økonomisk vil blive dyrere gå fra oliefyr til fælles varme. I projektperiodens start blev der taget udgangspunkt i en gennemsnitlig årlig varmeudgift for huse med olieopvarmning på kr kr. om året. Når disse beløb er blevet præsenteret på diverse møder med borgerne, kan de ikke genkende, at deres varmeudgifter ligger i det leje. Dette skyldes både at priserne er faldet, og at de ikke bruger så meget olie som i beregningerne. Oliepriserne har i perioden ligget meget lavt, og den 1. november 2016 koster 1000 liter olie kr. /1500 liter koster kr. Figur: I projektberegningerne fra både RUC og Rambøll i 2014, kunne fælles varme prisen, på forskellige brændsel, konkurrere med prisen for individuel olieopvarmning, med en årlig udgift på ca kr. om året for landsbyerne Ramsømagle, Hastrup og Ørsted. Blå søjle: Beregnet ud fra BBR, udgifter til olie ca kr. om året Gul søjle: Registreret forbrug hos borgerne, udgifter til olie ca kr. om året Orange søjle: Olieprisfald, udgifter til olie ca om året. Mange af husene i landsbyerne har desuden brændeovn som supplerende/primær varmkilde.

5 Grundlæggende er varmebehovet for husene det samme som i beregningerne, men måden man bor i husene på afgør det reelle varmeforbrug. Det er aktivt fravalgt at bruge eventuelle fremskrivninger af olieprisen, da det vurderes at være for usikkert at spå om. Samarbejde med Fors Under processen i landsbyerne er der sideløbende holdt møder mellem Fors, Rambøll og kommunen, hvor man har arbejdet med at kvalificere udgifter til ledningsnettet, selskabsmodeller og økonomimodeller, der senere er blevet brugt i dialogen med varmegrupperne og til de større borgermøder. Fors har leveret entreprenørtilbud vedrørende etablering på ledningsnettet, deltaget i økonomiworkshops om optimering i forhold til varmepriser i fælles varme og deltaget i mange varmegruppemøder og større borgermøder. Det har været af vital betydning at have Fors som forsyningsselskab med i projektudviklingen, primært til at kunne bidrage med fagligheden omkring etablering af fjernvarmenet og om selskabsmodeller for varmeselskaber.

6 Projektprocessen i de enkelte byer Opsummering Hastrup: Der arbejdes på en løsning om etablering af en varmeledning fra eksisterende halmværk i Gl. Havdrup til Hastrup Ramsømagle: Den lokale halmleverandør har indkøbt halmanlæg til langsomt at udrulle fælles varme i landsbyen. Ørsted: Der er ikke grundlag til at arbejde videre med en fælles varmeløsning, men samarbejde omkring indkøb af nye individuelle løsninger påtænkes.

7 Hastrup Hastrup er en lille landsby helt sydøst i kommunen grænsende op til Solrød og Greve kommuner. Hastrup består af 59 huse heraf 41 olieopvarmede. Byen er kendetegnet som en velfungerende og dynamisk landsby med aktive borgere og en del aktiviteter. Der ligger en udflytterbørnehave tilhørende Københavns Kommune i byen med et stort varmeforbrug. Hastrup ligger ca. to kilometer fra det eksisterende halmvarmeværk i Gl. Havdrup. Varmegruppen Varmegruppen består af aktive borgere, der i forvejen laver arrangementer i byen og derfor fungerede dialogen og kommunikationen på en rigtig god måde. Varmegruppen vurderede fra starten, at det var mest realistisk at få opbakning til fælles varme ved at etablere det uden afbrænding af halm, men med alternative energikilder som brineanlæg, solvarme - og varmepumpeløsninger. Alt sammen dyrere løsninger, der gør fælles varme mindre konkurrencedygtig, i forhold til individuelle oliefyr. Varmegruppen besøgte i foråret 2016 nabobyen Gl. Havdrup, der for fem år siden fik etableret halmvarme anlæg, og efter dette besøg kom ideen om forsyning fra Gl. Havdrup på banen.

8 Borgermøde januar 2016 Rammen for borgermødet var to oplæg fra kommunen og fælles drøftelser af ideen om fælles varme. Der var ca. 30 deltagere, og der var en positiv stemning for ideen om fælles varme. Kommunen holdt fokus på, at byens samlede årlige energiudgifter blev sendt ud af landsbyen, og at der med fælles varme er mulighed for at de årlige energiudgifter i stedet kunne gå til ledningsnet i byen, en investering i infrastruktur i landsbyen. Borgene anerkendte, at det kunne være en god ide, hvis bare de nuværende udgifter ikke ville stige. Her udgør den aktuelle lave oliepris en reel barriere. Ellers var der enighed om, at varmegruppen kunne arbejde videre med fælles varmeløsning, og der var god dialog om fordelene omkring fælles varme. Tilmeldingsarrangement november 2016 Den 6. november blev der afholdt tilmeldingsarrangement i en af byens lader, hvor kommunen, Gl. Havdrup og Solrød Fjernvarme holdt oplæg, hvor ideen om en varmeledning fra Gl. Havdrup til Hastrup blev fremlagt. På mødet tilkendegav borgere fra 44 huse deres interesse for at komme med på en kommende fælles løsning. Udflytterbørnehaven Hastrup Københavns Kommune ejer og driver en udflytterbørnehave i landsbyen. Varmebehovet i børnehaven er højest om dagen, hvor varmebehovet er mindst i resten af byen. Dette er godt for selskabsøkonomien i et fælles varmeprojekt, fordi kurven over varmebehovet bliver fladet mere ud over døgnet. Københavns Kommune har en klimamålsætning om at blive CO2 neutral i 2025 og har tilkendegivet sin interesse for at komme med på fælles varmeløsning og er inddraget i dialogen.

9 Interessetilmeldinger Tabellen viser resultat af interessetilkendegivelser efter møde i november % har oliefyr - den største andel af oliefyr, i forhold til Ørsted og Ramsømagle. 44 % har interesse for fælles nærvarme 18 ud af 39 med oliefyr har interesse 2 ud af 9 med elvarme er interesserede, trods det kræver en etablering af vandbårent varmesystem. Konklusion for projekt fælles varme i Hastrup I Hastrup er arbejdet omkring varmeforsyning fra Gl. Havdrup blevet det man satser på. Halmværket i Gl. Havdrup har kapacitet, så det kan forsyne Hastrup, uden der skal etableres et nyt anlæg. Der er 2,3 km fra halmværket til Hastrup, så varmetabet ligger omkring % i denne føring, derfor skal der være mange tilsluttet fælles varme, ellers bliver det for dyrt. Varmegruppen i Hastrup, Roskilde Kommune, Fors og Solrød Forsyning vil arbejde videre med de økonomiske beregninger, for at se om projektet kan blive selskabs-, samfunds - og brugerøkonomisk rentabelt og opnå stor tilslutning fra borgerne i Hastrup. Hvis grundlaget for et varmeprojekt er til stede, skal der afklares en række finansielle og juridiske spørgsmål i forhold til selskabsform, lånegaranti, afskrivningsprofiler og varmepris konstruktioner etc.. Dette skal danne grundlag for det endelige økonomiske tilbud til borgerne i byen.

10 Det er en udfordring, at varmeforsyningen sker over kommunegrænsen mellem Roskilde og Solrød, fordi projekteringen skal sagsbehandles ved begge kommuner. Derudover er Solrød Fjernvarme ejere af forsyningen i Gl. Havdrup og halmværket, og det er Solrød Fjernvarmes bestyrelse, der i sidste ende skal tage beslutning om drift, investeringer og prissætning ift. halmvarmeværket. Eventuel varmeledning fra halmværket i Gl. Havdrup og Hastrup

11 Ramsømagle Ramsømagle ligger i den sydlige del af kommunen lige øst for Gadstrup. Ramsømagle består af 45 huse heraf 27 olieopvarmede. Byens nordlige del gennemskæres af Ramsømaglevejen. Ramsømagle er en klassisk landsby i Roskilde Kommune, hvor ca. halvdelen har boet der i mange år og halvdelen er tilflyttere, der er kommet til indenfor 4-8 år. Landsbyen har et aktivt bylaug, som kommunen kontaktede, og der blev hurtigt etableret en varmegruppe. I varmegruppen indgik også en halmproducerende landmand, der selv havde haft overvejelser omkring etablering af nærvarme.

12 Varmegruppens arbejde Varmegruppen ønskede fra starten, at projektet skulle udvikles hurtigt, da der var mange i byen, der havde stillet om til individuelle løsninger. Varmegruppen drøftede forskellige slags selskabsog ejermodeller man skulle gå efter. Det kunne være kommunen og Fors, der kom med et færdigt projekt til landsbyen, eller det kunne være den lokale halmproducent, der kunne investere i og drive varmeværket, og byen kunne så eje ledningsnettet. Varmegruppen var med til at arrangere møder med resten af byen og sørgede for, at borgerne var klar til at overveje fælles varme. Borgermøde i januar 2016 I januar 2016 blev der holdt borgermøde for hele byen på samme måde som i Hastrup. Omkring 40 borgere mødte op i Ramsømagle forsamlingshus til oplæg fra kommunen, gruppearbejde og stegt flæsk og persillesovs. Borgermødet havde fokus på ideen om fælles varme, og hvilke positive sideeffekter nærvarme kunne have for landsbyen. Tilmeldingsarrangement juni 2016 I løbet af foråret var de økonomiske beregninger optimeret i et samarbejde mellem varmegruppen, konsulenter, medarbejdere fra Fors og entreprenørvirksomheder, for at få prisen på fælles varme ned. Varmegruppen og kommunen planlagde i fællesskab tilmeldingsarrangementet. På den måde ville man få et billede af om det var realistisk at gå videre med fælles varme, for den lave oliepris krævede en stor grad af tilslutning. Arrangement spændte bredt og mange aktører var inviteret. Borgene kunne møde energirådgivere fra Energitjenesten og Rambøll, energivejledere fra Grøn Puls samt fjernvarmekonsulenter fra Fors.

13 Interessetilmeldinger Resultat fra tilmeldingsarrangement juni 2016: 33 % interesse for fælles nærvarme 26 % med oliefyr har interesse 4 med elvarme er interesserede, trods det kræver en etablering af vandbåren varmesystem. 3 har etableret varmepumpe Konklusion for projekt fælles varme i Ramsømagle Det vurderes, at der kan være grundlag for en mindre nærvarmeløsning i Ramsømagle på omkring huse, da der er positive tilkendegivelser fra 12 ejendomme, hvoraf 7 har oliefyr. Da de 7 ejendomme ligger i den centrale del af byen kan de udgøre et grundlag for etablering af et mindre ledningsnet og en halmkedel på landbrugsejendommen.

14 Ørsted Ørsted er en lille kuperet landsby med kirke, forsamlingshus og store træer. Ørsted består af 54 huse heraf 34 olieopvarmede. Byen er præget af meget trafik, da landevejen fra Viby mod Storkøbenhavn går gennem byen. Byen fik i 2015 Roskilde Kommunes Landsby- og Bydelspris og fik midler til at renovere et fælles område. I oktober 2015 startede dialogen med Ørsted Bylaug omkring fælles varme. Da samtlige medlemmer af bylauget havde skiftet fra oliefyr til vedvarende energikilder, var der enighed om at starte dialogen i byen med et borgermøde for hele byen. Bylauget nævnte at forsamlingshuset, der har et stort olieforbrug, kunne få gavn af fælles varme.

15 Borgermøde november 2015 I november 2015 blev det første borgermøde holdt i Ørsted forsamlingshus med ca. 25 deltagere. Kommunen holdt oplæg, og der var generel interesse for at skifte oliefyret med andre kilder. Mange kunne dog fortælle, at BBR oplysningerne ikke var rigtige mere, fordi de havde skiftet fra olie uden at indberette det (ofte erstattet med pillefyr). Derudover kunne borgerne fortælle, at de sekundære varmekilder som brændeovne og mindre luft til luft varmepumper, dækkede en stor del af varmebehovet. Der blev efterfølgende oprettet en lille varmegruppe af tre personer, der holdt møder med kommunen henover foråret Energiarrangement september 2016 I september 2016 arrangerede kommunen og varmegruppen energidag ved forsamlingshuset en lørdag eftermiddag. Her kunne borgerne møde Energitjenesten og tilkendegive deres interesse for fælles varme. Der deltog i alt ca. 20 borgere, som fik information om fælles varme, mens Energitjenesten rådgav om energieffektisering, isolering, vinduer osv. Energitjenesten var også ude i de enkelte huse og give vejledning, når borgerne var interesserede i dette. Borgerne i Ørsted viste stor interesse for at skifte olie ud med andre energikilder, men ideen om fælles varme var kommet for sent, da mange af husene havde skiftet til andre varmekilder.

16 Interessetilmeldinger Resultat fra energiarrangementet september % af dem der har svaret har interesse for fælles nærvarme 13 med oliefyr har interesse 10 ud af 54 har etableret varmepumpe Konklusion for projekt fælles varme i Ørsted Ideen om fælles varme har ikke fundet fodfæste i Ørsted, mange borgere har investeret i nye opvarmningsformer (ca. 40 %), eller har en supplerende brændeovn der dækker mere end 50 % af varmebehovet. De borgere, der har deltaget i arrangementerne, har været interesseret i at få udskiftet deres oliefyr og var på trappen til at investere i nye individuelle løsninger. Varmegruppen har således vurderet, at grundlaget for fælles varme i Ørsted er for tyndt til at arbejde videre med, og projektet omkring fælles varme er afsluttet.

17 Erfaringer fra projektet Roskilde Kommune har siden 2015 afsat væsentlige ressourcer til projekt fælles varme til olielandsbyerne. Igennem de to år projektet har været i gang er der høstet mange gode erfaringer i forhold til samarbejdet med aktive borgere i de tre landsbyer, og hvordan man kommunikerer om varmeforsyning. Der er etableret et godt samarbejde med Forsyningsselskabet Fors om varmeforsyning udenfor det centrale fjernvarme område, og der er opsamlet valide data om varmekilder og reelle varmebehov. Overordnet set sker en omstilling væk fra oliefyr ved en individuel beslutning, når det enten er økonomisk rentabelt, eller når oliefyret går i stykker. Udskiftningen sker løbende, når der er den rette økonomiske incitament til at foretage en investering til andre varmekilder. Data om varmekilder og varmebehov Grundlaget for indsatsen omkring etablering af fælles varme i olielandsbyer, var det store olieforbrug, der var registreret gennem BBR. Men undervejs i projektets blev det erfaret, at BBR oplysninger ikke var retvisende, de efterfølgende analyser og beregninger for varmebehov ved varmeprojekterne, ikke holdt stik, når borgerne registrerede deres varmeforbrug hos kommunen i projektforløbet. Kommunen har oprettet en hjemmeside, hvor borgerne kunne registrere deres varmekilder og energiforbrug. Suppleret med informationer givet under borgermøderne har projektet indsamlet data, der giver en mere retvisende beregningsgrundlag for det økonomiske grundlag for fælles varme. Fejlen ligger i, at selvom BBR anviser olie som primære varmekilde, og man derfor beregner højt olieforbrug, viser virkeligheden, at energiforbruget er meget lavt, fordi oliefyret i praksis kun leverer halvdelen af varmebehovet. Den supplerende varmekilde, ofte brændeovn leverer den anden halvdel, og brændslet er ofte meget billig. Derudover er der mange steder installeret solvarme til varmt vand eller installeret luft til luft varmepumper. Oliefyr var også blevet erstattet af pillefyr, uden det er blevet indberettet til BBR. Der er en del, der har investeret i nye oliefyr med en energieffektivitet % højere end ældre oliefyr. Der er med andre ord grund til at have en skeptisk tilgang til at udpege indsatsområder ved BBR baserede og beregnede varmeprojekter. Det er fornuftigt at undersøge forholdene lokalt, så man får et retvisende varmebehov, når energiberegningerne foretages.

18 Olieprisens påvirkning på projektet Da projektideen om etablering af fælles varme i olielandsbyer opstod i vinteren , havde prisen på olie været stabil i en årrække, og alle fremskrivninger forudsagde en jævn stigning i olieprisen i fremtiden. I løbet af 2015 faldt olie og gaspriserne. I 2016 stopper oliebranchen for flere koncessioner for ny indvinding i Europa, da det med de nuværende priser ikke kan betale sig at finde nye områder og etablere borefelter. Energiprisudviklingen (fra OK- benzin, statistik) Det er svært at spå om fremtidens energipriser, men de seneste prisfremskrivninger fra internationale institutioner, tyder på at olieprisen ikke foreløbig kommer i nærheden af priserne i Priser, der lå til grund for projektberegningerne, for om det kunne betale sig at etablere fælles varme. Der er dog en risiko for, at der kan opstå op- og nedsving af oliepriserne på grund af den ustabile situation mellem de olieproducerende lande, og det kan derfor blive en økonomisk usikkerhed at have oliefyr i fremtiden.

19 Klimamålsætninger og CO2 fra oliefyr Roskilde Kommune udarbejder hvert fjerde år CO2 kortlægning for kommunen som geografisk enhed. Udledningen fra oliefyr stod for 4 % af den samlede CO2 udledning i 2014, denne udledning var baseret på BBR oplysninger, når olie er registreret som primær varmekilde. Varmeforbrug estimeres derefter ud fra Energistyrelsens Energikatalog. Erfaringsdata fra projektet kan bruges til at kvalificere databehandlingen til en kommende CO2 kortlægning og vil kunne give et mere retvisende billede af CO2 udledningen fra oliefyr. CO2 udledningen fra oliefyr er sandsynligvis væsentlig mindre end hidtil antaget. Der er en del beregningstekniske øvelser, der skal laves, før man kan sige noget om differencen mellem hidtidige antagelser og det reelle forbrug. To nye parametre er målbare, det registrerede forbrug fra de tre landsbyer i projektet og energiselskabernes indberetninger til BBR (hvor meget olie er der leveret). Sideløbende med kvalificering af data er det vurderingen, at der er tempo på konverteringerne ude i landsbyerne, både til nye energiformer og udskiftning til nye energieffektive oliefyr. Denne omstilling sker løbende uanset den lave oliepris. Videre indsats for olie ud af opvarmning Der findes 18 mindre byområder, der er betegnet som landsbyer i Roskilde Kommune, med i alt ca. 500 huse med oliefyr, dertil kan lægges fritliggende ejendomme, huse i naturgas og fjernvarmeområder samt Jyllinge Nordmark med ca. 400 huse med oliefyr. Der er med andre ord god grund til at se på muligheden for en fremtidig indsats med en væsentlig bredere målgruppe end tre landsbyer. Erfaringer fra fælles varme projektet viser værdien af at samarbejde med de lokale fællesskaber ved planlægning og gennemførelse af borgerrettede arrangementer. Indsatser lavet i samarbejde mellem kommunen og lokale ildsjæle rammer målgruppen på en anden måde end ved brede kampagnetiltag og informationsmaterialer. En fortsat indsats for at reducere olieforbruget vil give CO2 reduktion, både ved udskiftning til andre energikilder, men også ved bedre registrering af varmekilde og forbrug. På baggrund af erfaringer med arbejdet i de 3 byer lægger forvaltningen op til, at der i 2017 gennemføres en indsats i op til 10 mindre bysamfund omkring udskiftning af oliefyr til andet brændsel. I samarbejde med lokale laves energiarrangementer, der skal fremme udskiftning i kombination med energirenovering. Der fokuseres mindre på fælles varme projekter og mere på den brede palette af muligheder.