Kompetenceprofil. Kliniske diætister. Vejledning. Kilojoule Protein Fedt Kulhydrat Sund mad Diæter Kostråd. Klinisk diætist

Transkript

1 OUH Odense Universitetshspital Svendbrg Sygehus Kmpetenceprfil Kliniske diætister Vejledning Undervisning Supervisin Vægttab Vægtøgning Kiljule Prtein Fedt Kulhydrat Sund mad Diæter Kstråd Diætplaner Dagskstfrslag Klinisk diætist Sygdm Palliatin Frebyggelse Allergi Intlerance Rehabilitering Småtspisende Knkurrerende lidelser Sygdmslære Sundhedspædaggik Bikemi Fysilgi Psyklgi Side 1 af 16

2 Indhld 1.0 De kliniske diætisters rganisering Baggrund fr kmpetenceprfil Begrebsafklaring Læsevejledning Frmål Visin g strategi Referenceramme De kliniske diætisters kerneydelse Uddannelse Funktin Kmpetencer Kmpetenceudvikling Kmpetenceniveauer De fem kmpetencer Læringskmpetence Scial kmpetence Kmmunikatinskmpetence Selvledelseskmpetence Evalueringshjul Implementering Litteratur Bilag Bilag Styregruppe: Oversygeplejerske Jette Krøjgaard Christensen, Medicinsk Afd. M, Svendbrg Oversygeplejerske Susanne Barren, Kirurgisk Afd. A, Odense g Svendbrg Oversygeplejerske Mathilde Schmidt-Petersen, Geriatrisk afd. G, Svendbrg Oversygeplejerske Anna Sfie Lillevang, Endkrinlgisk Afd. M, Odense Arbejdsgruppe: Klinisk diætist Pernille Juul Carlsen (Svendbrg) Udviklingsdiætist Marianne Bach (Odense) Side 2 af 16

3 1.0 De kliniske diætisters rganisering De kliniske diætister er fra 1. januar 2015 ansat under frskellige afdelingsledelser på OUH Odense Universitetshspital g Svendbrg Sygehus. 2.0 Baggrund fr kmpetenceprfil De kliniske diætister har brug fr et mere knkrete redskab til den årlige medarbejderudviklingssamtale (MUS), g i fråret 2014 blev det besluttet på OUH Odense Universitetshspital, at der skulle udarbejdes en kmpetenceprfil. De kliniske diætister har desuden været i kntakt med Freningen af Kliniske Diætister g Kst- & Ernæringsfrbundet mhp. gennemgang af diætisternes løn g tillæg. Kst- & Ernæringsfrbundet har frhandlingsretten fr de kliniske diætister g har afhldt møde med HR- afdelingen g de versygeplejersker, der har kliniske diætister ansat. Oversygeplejerskerne besluttede, at lønfrhandling skal være funderet i en kmpetenceprfil svarende til sygeplejerskernes. Oversygeplejerskerne har valgt en repræsentant fra henhldsvis OUH Svendbrg Sygehus, klinisk diætist Pernille Juul Carlsen, g fra OUH Odense Universitetshspital, klinisk udviklingsdiætist Marianne Bach til at udarbejde en kmpetenceprfil. Undervejs har arbejdsgruppen sparret med dels versygeplejersker, udviklingssygeplejerske Anne Hlm Nyland, Endkrinlgisk Afd. M g 3 kliniske diætister, der repræsenterer frskellige fagspecialer. Kmpetenceprfilen har desuden været sendt i høring blandt de øvrige kliniske diætister. Denne udgave er gdkendt af styregruppen i december 2014 g skal løbende revideres. Kmpetenceprfilen er inspireret af Kmpetenceprfil fr sygeplejersker, februar 2014, dels frdi de kliniske diætister ønsker at have samme referenceramme g dels ud fra de ressurcer, sm arbejdsgruppen har til rådighed. Arbejdsgruppen har bevidst fkuseret på diætisternes fagspecifikke kmpetencer, g hvrdan disse udmøntes i praksis. Arbejdsgruppen har ligeledes været inspireret af materiale udarbejdet af Freningen af Kliniske Diætister, samt Faglig kmpetenceprfil fra Regin Midtjylland. Desuden har Knud Illeris bg: Kmpetence, hvad, hvrfr g hvrdan dannet grundlag fr beskrivelsen af kmpetencebegrebet. Knud Illeris er valgt, frdi han beskriver udviklingen i kmpetencebegreberne, g frhlder sig til mange kilder. Hans terier er kendt g anvendt referenceramme på bachelr- g videreuddannelserne. Arbejdsgruppen har erfaret, at der i Danmark findes sparsm litteratur mkring de kliniske diætisters praksisfelt g metde. Der mangler frskning g udvikling på dette mråde. Chris Argyris er valgt fr gså at have fælles referenceramme med sygeplejerskerne. Argyris anvendes fte sammen med Dnald Schön i frbindelse med udvikling g læring i rganisatiner, frdi de beskriver hvrdan individets læring indgår i rganisatinens udvikling. Vi har anvendt Argyris begreber m single g duble lp, samt syntese i beskrivelse af kmpetenceniveauerne. 2.1 Begrebsafklaring Færdigheder: Anvendes m kundskaber g at besidde færdighed i at udføre fx diætetisk praksis, men mfatter gså hldning g dannelse. Færdighed er en del af kmpetencebegrebet. Diætvejledning: Simpel diætvejledning: Kmpleks diætvejledning: hensyn til g pririteres i diætbehandlingen Patienten har 1-2 diagnser, der kræver diætbehandling Patienten har flere knkurrerende diagnser, der skal tages Kmpetence: Beskrives i afsnit 7.0 Side 3 af 16

4 Kvalifikatin: Drejer sig m tilegnede kundskaber, færdigheder g persnlige egenskaber, der tilsammen er frudsætningen fr, at persnen kan handle i frskellige sammenhænge. Kvalifikatin er en del af kmpetencebegrebet (Illeris 2011) Læringsstil: Omfatter hvilke faktrer der har indvirkning på frskellige menneskers læring. At alle har deres egen individuelle måde at lære på, m man er auditiv (høre), visuel (se), taktil (røre) eller kinæstetisk (bevægelse). (Brøbecher & Mulbjerg 2010:121) Nvice til ekspert: Mdel fr færdighedstilegnelse udfrmet prindeligt af Dreyfus&Dreyfus. Mdellen pdeles i 5 niveauer: Nvicen, den avancerede begynder, den kmpetente, den dygtige g den intuitive ekspert (Brøbecher & Mulbjerg 2005:52). Rammeplan: Vejledende retningslinje fr diætbehandling g ernæringsinterventin af velafgrænsede patientgrupper. Udviklet af kliniske diætister i samarbejde med FaKD (FaKD 2008(b)). 2.2 Læsevejledning Kmpetenceprfilen fr de kliniske diætister, OUH er et redskab fr både fr de kliniske diætister g vres afdelingsledelser. Derfr har vi beskrevet baggrund g frmål med kmpetenceprfilen. Fr at skabe en fælles frståelse g referenceramme fr de kliniske diætisters virke har vi beskrevet prfessinens kerneydelser g metder i afsnit m referenceramme. Vi har defineret 4 kmpetenceniveauer, gældende fr de kliniske diætister, herunder hvilke kvalifikatiner, der hører til de enkelte niveauer. Derefter er de 5 kmpetencer, faglig, læring, scial, kmmunikatin g selvledelse beskrevet g indsat i kmpetenceniveauerne. Kmpetencerne er beskrevet meget grundigt, fr at den enkelte diætist skal kunne kende g placere sig selv fagligt g persnligt i frhld til de enkelte niveauer. Målet er gså at nærmeste daglige leder anvender kmpetencerne i frbindelse med MUS. Evalueringshjulet er valgt sm redskab til indplacering på niveauerne. Se bilag Frmål Kmpetenceprfilen er et arbejds-, udviklings- g styringsredskab til MUS g lønfrhandling. Kmpetenceprfilen skal tydeliggøre: hvilke kmpetencer diætisterne anvender i deres udøvelse af klinisk diætetik hvilket kmpetenceniveau, den enkelte klinisk diætist befinder sig på, både erfaringsmæssigt g teretisk hvilke kmpetencer g dele deraf, sm diætisterne kan, skal g ønsker at udvikle Kmpetenceprfilen har sm frmål at skabe synlighed g åbenhed i kmpetenceudviklingsfrløbet. 4.0 Visin g strategi OUH har en verrdnet persnalestrategi, hvis intensin er med målrettet g systematisk persnaleudvikling at sikre de kmpetencer, der svarer til nuværende g kmmende pgaver. Der freligger ikke ngen strategi eller visiner fr de kliniske diætister. De kliniske diætister er bevidste m, at deres arbejde afspejler Regin Syddanmarks visin samt OUH s visin g kdeks samt den enkelte afdelings missin g visin. 5.0 Referenceramme I frbindelse med uddannelsen til klinisk diætist g daglig praksis anvendes terier fra sundhedsvidenskab dvs. de naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige samt humanistiske fagmråder. (Undervisningsministeriet 2010) Kerneydelsen fr den kliniske diætist er den individuelt tilrettelagte diætbehandling. I denne anvendes terier m sundhedspædaggik (sundhedsfremme, empwerment g handlekmpetence) samt Den mtiverende samtale sm metde. Side 4 af 16

5 Færdigheder i g erfaring med at udøve klinisk diætetik vil altid være en fremadskridende prces med krav m tilegnelse af nyeste viden indenfr teri g praksis. Det diætetiske praksisfelt er karakteriseret ved, at mange diætbehandlinger er baseret på langvarig erfaring, sm ikke fremgår af lærebøger, rammeplaner g instrukser. Den kliniske diætist har indtil nu anvendt Mdel fr individualiseret diætbehandling sm er en systematik af diætistens arbejdsprces. De 5 elementer i prcessen er: dataindsamling, analyse, planlægning, handling g evaluering (Bilag 1). Nu arbejdes der på at få en fælles internatinal mdel fr diætbehandlingen. Mdellen er amerikansk g hedder Nutritin Care Prcess and Mdel. Mdellen indehlder 4 trin: Diætetisk vurdering g revurdering, diætetisk diagnse, ernæringsinterventin, mnitrering g evaluering. Den nye mdel vil bidrage til en ensrettet terminlgi, øget systematik, bedre dkumentatin g kvalitetssikring (Bilag 1). 6.0 De kliniske diætisters kerneydelse 6.1 Uddannelse Den kliniske diætist har i dag en prfessinsbachelr i Ernæring g sundhed klinisk diætetik g kan søge m autrisatin efter endt uddannelse. Tidligere var den kliniske diætist uddannet øknma eller ernærings- g hushldningsøknm g med videreuddannelsen sm klinisk diætist ved Specialekursus i hushldning, Århus Universitet. Efter endt uddannelse skulle diætisten arbejde 1 år under supervisin, hvrefter der kunne søges m autrisatin hs Sundhedsstyrelsen. Titlen sm klinisk diætist er beskyttet. 6.2 Funktin De kliniske diætister på OUH udfører specialiseret g individuelt tilpasset diætbehandling g ernæringsinterventin af indlagte g ambulante patienter med: Diabetes, hjerte-/kar-, mave-tarm- g nyresygdmme, cancer, anreksi, allergi g andre med ernæringsrelaterede prblemer herunder børn g etniske minriteter. Ngle diætister har ansvar fr diætbehandling inden fr flere højtspecialiserede mråder. Øvrige funktiner: Undervisning på patientuddannelser Undervisning af sundhedsprfessinelle på OUH Mn- g tværfaglig sparring vedrørende diætetiske prblemstillinger Deltagelse i tværfaglige teams, råd g udvalg Udarbejdelse af instrukser g retningslinjer Uddannelsessted fr klinisk diætiststuderende i prfessinspraktik De kliniske diætisters funktiner uddybes i beskrivelse af kmpetencerne. 7.0 Kmpetencer Der findes i Danmark ikke ngen entydig frståelse af, hvad kmpetence er, da begrebet afspejler, frskellige parters individuelle versin af virkeligheden. Kmpetence mfatter hvrdan den kliniske diætist med sine faglige g persnlige ressurcer indgår i rganisatinen, fx OUH. Kmpetencebegrebet mfatter ifølge Illeris følgende mråder: Kgnitiv (viden, rientering, frståelse, indsigt, m.v.) Mtrisk (færdigheder, krpslighed, m.v.) Scial (samarbejde, kmmunikatin, sprglighed, m.v.) Emtinel (følelser, mtivatin, hldninger, slidaritet, værdier, m.v.) Kmpetence drejer sig m at være i stand til at anvende sin faglige viden til at handle i relatin til bestemte kendte, ukendte g ufrudsigelige situatiner g viser sig ved, at man handler relevant, kvalificeret g hensigtsmæssigt i de situatiner, man er i. Medarbejderen vil i sit arbejde anvende både sin faglige viden, sammenhldt med persnlig vurdering g hldning (Illeris 2011). Side 5 af 16

6 7.1 Kmpetenceudvikling Kmpetenceudvikling tager udgangspunkt i, at kmpetence er en kmbinatin af teretisk viden g praktisk handlefærdighed g erfaring. Vi har valgt at inddele kmpetenceniveauerne i tre niveauer, single lp, duble lp g syntese, g hvr duble lp pdeles i t niveauer. Duble lp er pdelt i 2 niveauer, da hvedparten af de kliniske diætister vil være på dette niveau. Indenfr niveauet er der str frskel på kmpetence g erfaring, g derfr er det relevant med pdeling i henhldsvis nvice g avanceret. Til at beskrive niveauerne fr kmpetenceudvikling er valgt en mdel (figur 1), der bl.a. er inspireret af teri fra rganisatinspsyklgen Chris Argyris. I niveauerne indgår begreberne single lp, dbbelt lp g syntese. Single lp g duble lp beskrives ud fra Argyris. Figur 1 Niveauer 1 Single lp 2 Duble lp Nvice 2 Duble lp Avanceret 3 Syntese Single lp Single lp læring sker, når der er match mellem rganisatinens handlingsplan g det faktiske resultat. Single lp er, når den kliniske diætist i frbindelse med prblemløsningen ikke stiller spørgsmål ved rganisatinens værdier eller hldninger. Dvs. når eksempelvis fejl pdages, krrigeres de uden, at der bliver stillet spørgsmål ved de variabler, der eksisterer, g sm gør, at fejl kan frekmme. Fr at kunne verskue kmplekse pgaver pløses de i mere simple delpgaver. Når delpgaverne udføres rigtigt, giver den samlede prblemløsning et krrekt resultat. Match Styrende variable Handlinger Knsekvenser Mismatch Single-lp Illustratin: Single lp (Argyris 2000) Duble lp Duble lp læring sker, når den kliniske diætist i rganisatinen identificerer mismatch mellem intentiner g resultater, g der efterfølgende sker en krrektin, hvr mismatch vendes til match. Duble lp er, når den kliniske diætist i sin prblemløsning krrigerer handling efter en kritisk undersøgelse af systemets værdier, hldninger (fx kliniske retningslinjer, instrukser, m.m.). Duble lp karakteriserer sig ved, at den kliniske diætist krrigerer handlinger g undersøger kritisk frudsætninger fr udførte handlinger. Ligeledes undersøges de bagvedliggende strukturer i rganisatinen, eksempelvis de skrevne g uskrevne regler, kulturer, visiner, hldninger g værdier. Den kliniske diætist har fkus på helheden. Den kliniske diætist, der er ansat til at varetage flere frskellige afdelinger, kan pleve divergerende kulturer, sm denne skal frhlde sig til g handle ud fra. Side 6 af 16

7 Frskellen mellem single lp g duble lp ligger i, hvrvidt læring er frudgået af en undren g kritisk frhlden sig til rganisatinens variable. Duble lp læring er afgørende fr effektiviteten g rganisatinens frtsatte udvikling. Match Styrende variable Handlinger Knsekvenser Mismatch Duble-lp Illustratin: Duble lp (Argyris 2000) Syntese Her kan den kliniske diætist udvide knteksten g har verblik ver sammenhængen i hele rganisatinen g videre ud på reginalt g natinalt plan, jvf. Kmpetenceprfil fr sygeplejersker Kmpetenceniveauer Figur 2 viser hvrdan den kliniske diætists kmpetencer indplaceres på niveauer sammenhldt med de kvalifikatiner, der er pnået. Figur 2 Niveau Definitin Kvalifikatiner 1 Single lp Teretisk velfunderet, analyserende g prblemløsende i diætetiske prblemstillinger Pririterer selvstændigt egne arbejdspgaver ud fra en faglig vurdering Anvender afdelingens sundhedspædaggiske metder i undervisning g vejledning samt arbejder ud fra bruger- g patientperspektivet Anvender en prfessinel g empatisk tilgang til patient g pårørende Indgår aktivt g knstruktivt i det mn- g tværfaglige samarbejde Mellemlang videregående uddannelse (fx øknma, ernærings- g hushldningsøknm samt uddannet sm klinisk diætist ved Specialekursus i hushldning, Århus Universitet) Prfessinsbachelr Ernæring g sundhed klinisk diætetik 2 Duble lp Nvice Teretisk, klinisk g praktisk velfunderet samt kritisk analyserende g prblemløsende i diætetiske prblemstillinger Træffer kvalificerede valg i frhld til situatin, sammenhæng g kntekst Vurderer g handler i frhld til egne kmpetencer g tildelte ressurcer Anvender sine kmpetencer til at udvikle egen praksis, fremme kvaliteten g det faglige niveau mn- g tværfagligt Reflekterer g evaluerer i frhld til anvendte sundhedspædaggiske metder g egen vejlednings- g undervisningspraksis Selvreflekterende i frhld til relatiner Frhlder sig kritisk til rganisatinens skrevne g uskrevne regler, kulturer, visiner, hldninger g værdier Mellemlang videregående uddannelse (fx øknma, ernærings- g hushldningsøknm samt uddannet sm klinisk diætist ved Specialekursus i hushldning, Århus Universitet) Prfessinsbachelr Ernæring g sundhed klinisk diætetik Et eller flere mduler indenfr sundhedsfaglig diplmuddannelse fx klinisk vejleder Life Lng Learning Kurser Side 7 af 16

8 2 Duble lp Avanceret Anvender i kmplekse situatiner sin analytisk evne til at se paralleller g mønstre i handlinger g kan verføre det kendte til ukendte Fretage valg, der bygger på et fagligt skøn hvr intuitin, faglig viden, patientens frestillinger g behv sættes i frhld til de knkrete muligheder g rganisatinens værdier g strategier Initierer g udfører selvstændige udviklingsprjekter indenfr det diætetiske g sundhedspædaggiske mråde Mellemlang videregående uddannelse(fx øknma, ernærings- g hushldningsøknm samt uddannet sm klinisk diætist ved Specialekursus i hushldning, Århus Universitet) Prfessinsbachelr Ernæring g sundhed speciale klinisk diætist Sundhedsfaglig diplm uddannelse Semestre indenfr akademiske uddannelser Cand. Scient. Klinisk ernæring Cand. Scient. Flkesundhedsvidensk ab Pædaggisk eller scilgisk kandidatuddannelser Life Lng Learning Kurser 3 Syntese Udvikler g styrker det tværfaglige g tværsektrielle samarbejde (Visiner, mål g strategier) indenfr det diætetiske g sundhedspædaggiske mråde Faciliterer en evidens- g frskningsbaseret praksis Har ansvar fr g fasthlder implementering af udviklingstiltag g inspirerer kllegaer til aktiv deltagelse Akademisk uddannelse Cand. Scient. Klinisk ernæring Cand. Scient. Flkesundhedsvidensk ab Pædaggiske eller scilgiske kandidat uddannelser Master uddannelse Master f Public Health 9.0 De fem kmpetencer 9.1 Faglig kmpetence Faglig kmpetence består af teretisk, klinisk g praktisk kmpetence. Den rummer viden m fagets sundhedsvidenskabelige terier, d.v.s. de naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige g humanistiske fagmråder. Endvidere rummer den færdigheder i g erfaringer med at udøve klinisk diætetik (metde) g tager udgangspunkt i fagets etiske g værdimæssige grundlag. Med afsæt i sin faglige kmpetence udfører den kliniske diætist individuel, erfarings- g evidensbaseret diætbehandling i samarbejde med patient, pårørende g relevant sundhedsfagligt persnale. Den kliniske diætist er bevidst m, at diætbehandlingen er en integreret del af sundhedsfremme, frebyggelse g rehabilitering. I diætbehandlingen indgår dataindsamling, herunder medicinsk diagnse, bldprøvesvar, kstanamnese. På baggrund af dataindsamling fretages analyse g planlægning af videre vejledning g undervisning samt mnitrering g evaluering, jvf. bilag 1. Den faglige kmpetence danner baggrund fr, at den kliniske diætist mestrer kliniske, pædaggiske g udviklingsmæssige funktiner. Er knyttet til den kliniske diætists funktin i relatin til patientens frløb internt i rganisatinen g på tværs af sektrer. Side 8 af 16

9 Niveau 1 Single lp Duble lp Nvice Duble lp Avanceret Niveau 3 Syntese Udfører prfessinel individuel tilrettelagt diætbehandling med anvendelse af erfaret g dkumenteret teretisk viden Mestrer prfessinelt kmplekse diætbehandlinger på højt niveau Anvender nyeste evidens g tilegnet læring fra praksis g erfaring Reflekterer ver g evaluerer egen praksis Mestrer prfessinelt kmplekse diætbehandlinger på specialiseret niveau Har udpræget verblik g frhlder sig kritisk, analyserende g vurderende i kmplekse situatiner Analyserer g udvikler egen praksis Udvikler metder til analyse af diætvejlednings- g behandlingsfrløb Udvikler redskaber g metder til anvendelse i diætvejlednings- g behandlingsfrløb samt implementerer Afdelingsdiætist med fkus på indlagte patienters simple diætetiske prblemstillinger (OUH Svendbrg sygehus) Afdelingsdiætist med fkus på indlagte patienters kmplekse diætetiske prblemstillinger Tager initiativ til ptimering af ernæringsbehandlingen i kmplekse patientfrløb Ansvar fr udviklingen af ernæringsbehandlingen i afdelingen Knsulent på sengeafdelingerne g eventuelt andre afdelinger i simple diætetiske prblemstillinger (OUH Odense Universitetshspital) Knsulent på sengeafsnittene g eventuelt andre afdelinger i kmplekse diætetiske prblemstillinger (OUH Odense Universitetshspital) Knsulent på sengeafsnittene g eventuelt andre afdelinger med specialiseret viden indenfr flere diætetiske prblemstillinger (OUH Odense Universitetshspital) Knsulent på sengeafsnittene g eventuelt andre afdelinger med anvendelse af en analytisk evne i frhld til evidens- g erfaringsbaseret viden Undervisning af patienter g pårørende i simple diætetiske prblemstillinger Undervisning af patienter g pårørende i kmplekse diætetiske prblemstillinger Udvikler nye metder til undervisningsfrløbene Analyserer g evaluerer indhld g metde g implementerer ny viden Vejledning g supervisin af klinisk diætiststuderende i prfessinspraktik i simple diætetiske prblemstillinger Vejledning g supervisin af klinisk diætiststuderende i prfessinspraktik i kmplekse diætetiske prblemstillinger Klinisk vejleder med det verrdnede ansvar fr den studerendes praktikfrløb Planlægger g gennemfører eksamen i praktikfrløbet Er ekstern eksaminatr Udvikler, implementerer g evaluerer tværfaglig supervisin af studerende i prfessinspraktik Undervisning af sundhedsfagligt persnale, elever g studerende i simple diætetiske prblemstillinger Undervisning af sundhedsfagligt persnale, elever g studerende i kmplekse diætetiske prblemstillinger Tilrettelægger g gennemfører undervisning fr det sundhedsfaglige persnale på baggrund teretisk kundskab g erfaring Tilrettelægger g gennemfører undervisning fr det sundhedsfaglige persnale på baggrund af evidensbaseret viden Arbejder systematisk med anvendelse af Mdel fr diætbehandling eller Nutritin Care Prcess and Mdel d.v.s. fretager selvstændigt diætetisk vurdering g revurdering, ernæringsdiagnse, ernæringsinterventin, mnitrering g evaluering Identificerer, pririterer g justerer ernæringsinterventinen i kmplekse frløb Argumenterer fagligt g pædaggisk fr ernæringsinterventinen i frhld til tværfaglige samarbejdspartnere Faciliteter udvikling af diætetiske metder g mdeller på baggrund af evidens g erfaring Arbejder ud fra: Gældende lve Sundhedsstyrelsen OUH s tværgående retningslinjer Afdelingens instrukser Nrdic Nutritin Recmmendatins (NNR) ESPEN Guidelines Rammeplaner fra FAKD (Freningen af Kliniske Diætister) Gør en aktiv indsats fr at hlde sig fagligt pdateret indenfr egne mråder ernæring g diætetik (Fx ffentlige styrelser, fagblade, patientfreninger, frskning) Udarbejder g reviderer mng tværfaglige instrukser Tilegner sig ny viden indenfr egne mråder af diætetikken Udarbejder g reviderer tværgående retningslinier fr OUH g patientfrløbsprgrammer Anvender g implementerer ny frsknings- g evidensbaseret viden indenfr de sundhedsvidenskabelige terier Fremlægger udviklingsresultater fr sundhedsfagligt persnale samt implementerer ny praksis g viden Gennemfører selvstændigt prjekter m.h.p. at udvikle nye metder til egen praksis på baggrund af erfaret viden Fremlægger nye frskningsresultater til relevant sundhedsfagligt persnale, eksternt g internt Hlder sig rienteret m udvikling g ændringer i rganisatinen på OUH Side 9 af 16

10 Dkumenterer handling i jurnalntat i EPJ-system i henhld til gældende lve g autrisatin samt registrerer ydelser Anvender den enkelte afdelings administrative ITværktøjer fx Dialg, Master Ernæring Screening (MES), Msaik Beskriver g dkumenterer med krrekt anvendelse af sundhedsfaglig g diætetisk terminlgi Arbejder systematisk med data g evaluering sm fx audit Medvirker til udvikling af det faglige indhld samt ajurføring af IT-værktøjer g initierer dette Kvalitetsudvikler på baggrund af auditresultater Inddrager de fagetiske retningslinjer fr kliniske diætister (FaKD 2002) Frhlder sig kritisk g reflekterende til etiske prblemstillinger Italesætter g påvirker etiske prblemstillinger m.h.p. at sikre patientens integritet Identificerer g rapprterer utilsigtede hændelser Kendskab til patientrettigheder, patientsikkerhed g klageveje Udarbejder infrmatinsmateriale Udarbejder g ajurfører vejlednings- g undervisningsmateriale Medvirker mn- g tværfagligt til frebyggelse af utilsigtede hændelser fx v.h.a. instrukser g undervisning Udvikler vejlednings- g undervisningsmateriale i frhld til ny viden g sundhedspædaggiske metder Samarbejder tværfagligt, eksempelvis deltager aktivt (ressurcepersn) i afdelingens ernæringsteams Samarbejder tværfagligt mkring udvikling af egen praksis g er ansvarlig fr rganisering g fagligt indhld af tværfaglige møder Samarbejder tværfagligt mkring udvikling af egen g andres praksis, eksempelvis sikrer udvikling g implementering af ernæringsteamets beslutninger Initierer det tværfaglige samarbejde i rganisatinens kntekst, eksempelvis ansvarlig fr frmidling af evidensbaseret viden til ernæringsteamet Anvender bevidst sin viden til at øge det mnfaglige niveau i frbindelse med kursus/efteruddannelse Deltager aktivt i mnfaglige erfa-grupper Anvender bevidst sin viden til at fremme kvaliteten i behandlingsfrløbet Udvikler g implementerer ny viden m.h.p. kntinuerlig kvalitetsudvikling i behandlingsfrløbet Deltager aktivt i råd g udvalg på frskellige rganisatriske niveauer, både internt g eksternt, fx: Ernæringsråd Udvalg fr klinisk ernæring Fyns diabetesudvalg DURS (Reginalt diabetesudvalg) Ansvarlig fr udvikling af det faglige niveau i råd g udvalg Implementerer nye beslutninger fra råd g udvalg i afdelingen 9.2 Læringskmpetence Læringskmpetence handler m at være mtiveret fr g ivrig efter at lære. Det betyder, at den kliniske diætist er nysgerrig, udfrskende g lader sig udfrdre af egne kritiske, kreative tanker g mverdenen. Læringskmpetence er bevidsthed m egen viden, åbenhed verfr afprøvning g udvikling. Indbefatter evnen til via refleksin at tilegne sig g bearbejde viden g erfaringer g anvende disse i nye sammenhænge. Den kliniske diætist frmår at finde en passende balance mellem åbenhed verfr det nye i frhld til egne erfaringer g identitet. Læringskmpetence rummer evnen til at skabe mening i det nye g ukendte. Og evnen til at kunne reflektere bevidst ver eget praksisfelt, alene g sammen med andre. Frudsætter, at den kliniske diætist er bevidst m egne læreprcesser. Anvender denne indsigt til at planlægge, vurdere g gennemføre egen læring, samt understøtter andre i deres læring. Niveau 1 Single lp Duble lp Nvice Duble lp Avanceret Niveau 3 Syntese Er aktiv g ansvarlig fr kntinuerlig læring Er aktiv g psøgende i frhld til læresituatiner Integrerer ny viden persnligt g i praksis Udvikler evidens g frskningsbaseret praksis Reflekterer bevidst ver egen læring g læringsstil Side 10 af 16 Anvender refleksin sammen med andre, så der pstår læring Tager initiativ til, gennemfører g evaluerer egen g andres læring Initierer g fasthlder udvikling af andres læring

11 Gør pmærksm på behv fr egen udvikling Er bevidst m g synliggør behvet fr egen udvikling i frhld til afdelingens speciale g visiner Tager ansvar fr egen persnlig g faglig udvikling Ansvarlig fr frmidling g implementering af tilegnet ny viden Medvirker ved indsamling af data til vurdering af kvaliteten g udvikling af praksis Tager initiativ til at afdække g afhjælpe kvalitetsprblemer Øger g sikre afdelingens kvalitetsniveau Udvikler afdelingens kvalitetsniveau Deltager i afdelingens læringsmiljø Er aktiv i udviklingen af et gdt læringsmiljø Medansvarlig fr udviklingen af læringsmiljøet i afdelingen Tager initiativ g faciliterer læringsmiljøet i afdelingen 9.3 Scial kmpetence Scial kmpetence mfatter: 1) færdigheder mht. at skabe sciale kntakter g evnen til at kunne mgås andre med respekt fr deres funktiner g pgaver 2) evnen til at skabe psitive relatiner gennem frståelse, engagement, fleksibilitet, empati g samhørighed 3) kundskab m kulturer, grupper etc. g evne til at leve sig ind i andres perspektiv 4) sciale færdigheder g frudsætninger fr at kunne tage initiativ til g indgå i gensidigt givende g knstruktive relatiner med tilknytning g invlvering Den sciale kmpetence interagerer med den kmmunikative kmpetence. Niveau 1 Single lp Duble lp Nvice Duble lp Avanceret Niveau 3 Syntese Skaber en gd relatin til patient g pårørende g inddrager disse Evner i kmplicerede situatiner at skabe en gd relatin til patient g pårørende g inddrager disse i behandlingen Faciliterer udviklingen af en respektfuld kultur i afdelingen i frhld til patient g pårørende Er ansvarlig fr tværfaglige knstruktive relatiner med patient g pårørende Medvirker aktivt til at fasthlde et gdt samarbejde i afdelingen Indgår knstruktivt i udviklingen af et gdt arbejdsmiljø Deltager i løsningen af knflikter med anvendelse af teretisk viden g praktisk erfaring Udvikler g implementerer ny viden m arbejdsmiljøet i afdelingen Opmærksm på betydningen af egen indfaldsvinkel til prblemer g sammenhænge i frhld til patient, pårørende g kllegaer Er bevidst m betydningen af egen g andres indfaldsvinkel til prblemer g sammenhænge Udviser fleksibilitet g frmår at integrere egen g andres viden g hldninger Tager initiativ til at udvikling af de sciale kmpetencer mng tværfagligt Har respekt g frståelse fr patienter, pårørende g kllegaers værdier g nrmer Kan give g mdtage feedback Anerkendende tilgang til andre mennesker Opmærksm på vigtigheden af relatiner patient, pårørende g kllegaer Engageret i relatiner Tage initiativ til at indgå i en gensidigt givende relatin Bringer sig selv i spil mhp. at ændre det sciale samspil psitivt 9.4 Kmmunikatinskmpetence Kmmunikatinskmpetence mfatter sprgkundskaber, evne til at lytte, gå i dialg med g frstå andre. Hermed udviser hæderlighed, ansvarlighed g pålidelighed i det daglige. At kunne afkde andres verbale g nnverbale kmmunikatin samt reflektere ver egne g andres mening g hldning med henblik på at indgå i en anerkendende, empatisk g tillidsfuld relatin. Omhandler ligeledes evnen til at skabe mening g klarhed samt at kunne mestre kmplekse situatiner med anvendelse af frskellige teretiske g evidensbaserede kmmunikatinsfrmer g redskaber. Fx Den mtiverende samtale, knfluent pædaggik. Kmmunikatinskmpetence er frudsætningen fr at udvise engagement, samarbejde, indgå i tværfaglige teams g danne netværk. Omfatter gså færdigheden i at anvende teknlgien inden fr infrmatin g kmmunikatin. Den kmmunikative kmpetence interagerer med den sciale kmpetence. Side 11 af 16

12 Niveau 1 Single lp Duble lp Nvice Duble lp Avanceret Niveau 3 Syntese Kmmunikerer målrettet g individuelt tilpasset patientens ressurcer g behv sammenhldt med den faglige vurdering Kmmunikerer målrettet g individuelt tilpasset patientens ressurcer g behv sammenhldt med den faglige vurdering i kmplekse kntekster Anvender relevante kmmunikatinsfrmer med henblik på integratin af patientens behv i det tværfaglige samarbejde Faciliterer nye kmmunikatinsfrmer g redskaber Frmulerer sig mundtligt g skriftligt i et klart, frståeligt g fagligt sprg Anvender knsekvent fagets terminlgi i den mn- g tværfaglige kmmunikatin Integrerer den mn- g tværfaglige terminlgi i sin kmmunikatin Rllemdel g facilitatr i frhld til anvendelse af tværfaglig terminlgi Frhlder sig til g reflekterer ver egen mening g hldning i dialgen Frhlder sig til g reflekterer ver egne g andres meninger g hldninger i dialgen Bevidst m at anvende relevant kmmunikatinsfrm på baggrund af analyse g refleksin af situatinen Rllemdel i anvendelse af kmmunikatiner g redskaber Bevidst m betydningen af at være anerkende i den verbale g nnverbale kmmunikatin Er anerkendende i den verbale g nnverbale kmmunikatin Giver g mdtager anerkendende feed-back Rllemdel i frhld til prfessinel kmmunikatin Kendskab til frskellige hjælpemidler fx praktiske, visuelle g virtuelle Anvender bevidst frskellige hjælpemidler fx praktiske, visuelle g virtuelle Kender g inddrager relevant infrmatinsteknlgi i patientvejledningen Frhlder sig kritisk til anvendt g ny infrmatinsteknlgi Udvikler infrmatinsteknlgi innvativt g kreativt i den diætetiske praksis 9.5 Selvledelseskmpetence Selvledelse fregår på 2 planer: En ydre verden, hvr den kliniske diætist agerer i frhld til arbejdspgaverne, g en indre verden, hvr det handler m at lede sig selv sm persn g ens egne ressurcer. Selvledelse er at have evne g vilje til at tage ansvar fr planlægning, gennemførelse g pfølgning på eget arbejde i afdelingen, rganisatinen g på tværs af sektrer. Den kliniske diætist skal have faglig kmpetence, viden, færdigheder g kritisk sans fr at kunne være selvledende. Selvledelse udøves i krydsfeltet mellem den kliniske diætists ansvarsmråde, patientens g rganisatinens behv. Det frudsætter egenskaber sm kreativitet, verblik, selvmtivatin, selvbeherskelse, ansvarlighed, engagement, selvtillid, udviklingsrientering g tr på egne evner. Det bygger på den demkratiske traditin, sm fremmer ansvar, eget initiativ g respekt fr andre i samarbejdssituatiner. Selvledelse udvikles således i rganisatinsstrukturer, hvr leder g medarbejder i fællesskab sætter mål g rammer fr arbejdet. Niveau 1 Single lp Duble lp Nvice Duble lp Avanceret Niveau 3 Syntese Pririterer selvstændigt sine daglige arbejdspgaver på baggrund af en faglig vurdering Side 12 af 16 Rerganiserer sin dagsplan i frhld til pståede ændringer Er fleksibel i sin planlægning Fx Dækning ved sygdm Planlægning af ferie Aflysning af patienter ved sygdm g fravær Løsning af ekstrapgaver, sm følge af fravær Priritering af arbejdspgaver g -tider Pririterer sine arbejdspgaver i frhld til de ressurcer, der er til rådighed, så der er sammenhæng mellem egne g arbejdets krav g værdier

13 Er realistisk i frhld til egne kmpetencer, ressurcer g arbejdspgaver Identificerer kendte g ukendte situatiner, vurderer disse g tager relevant initiativ g handler i frhld til ressurcer g kmpetencer Har verblik g er i stand til at handle i relatin til kendte, ukendte, kmplekse g ufrudsigelige situatiner. Analyserer situatinerne g på baggrund deraf udvikle redskaber til afhjælpning, løsning g reduktin af kmpleksiteten Udviser vilje g engagement i udførelsen af de diætetiske arbejdspgaver Tager initiativ til at udvikle det diætetiske mråde Tager medansvar fr g inspirerer til udvikling af det diætetiske mråde Ansvarlig fr at udvikle det diætetiske mråde 10.0 Evalueringshjul Bilag 2 viser et frslag til dialg- g evalueringsredskab til brug ved medarbejderudviklingssamtalen sammen med de 5 kmpetencer, der er beskrevet venfr. Det er hensigten at den kliniske diætist skal indplaceres på et niveau i frhld til 5 kmpetencer fr at skabe et verblik ver den enkeltes kmpetencer g behv fr udvikling. Ved udviklingssamtalen planlægger g aftaler leder g medarbejder, hvilke kmpetencer, der skal sættes fkus på, g hvrledes medarbejderen udvikler sig inden fr de enkelte kmpetenceniveauer. Ligeledes aftales, hvrdan medarbejderen kan tilegne sig ny teretisk viden med henblik på udvikling af kvalifikatiner Implementering De kliniske diætister afhlder fællesmøde, hvr kmpetenceprfilen gennemgås. Styregruppen infrmerer relevante versygeplejersker m kmpetenceprfilen. HR-afdelingen tager stilling til anvendelse ift. fremtidige lønfrhandlinger. Revideres i 2016 Side 13 af 16

14 12.0 Litteratur Brøbecher Helle & Mulbjerg Ulla (red) (2005). Klinisk vejledning g pædaggisk kmpetence i prfessinsuddannelser. 1. udgave. Munksgaard Brøbecher Helle & Mulbjerg Ulla (red) (2010). Klinisk vejledning g pædaggisk kmpetence i prfessinsuddannelser. 2. udgave. Munksgaard Freningen af Kliniske Diætister (FaKD) (2002). Fagetiske retningslinjer fr kliniske diætister Freningen af Kliniske Diætister (FaKD)(a)(2008). Faglig kmpetenceprfil fr kliniske diætister 2008 Freningen af Kliniske Diætister (FaKD)(b)(2008). Terminlgiliste fr kliniske diætister 2008 Illeris Knud (2011). Kmpetence hvad, hvrfr g hvrdan. 1. udgave. Frlaget Samfundslitteratur, København Illeris Knud (2000). Tekster m læring (red). Rskilde Universitetsfrlag Internatinal Dietetics & Nutritin Terminlgy (IDNT) Reference Manual. Standardized Language fr the Nutritin Care Prcess (2013) Furth Edt. OUH Odense Universitetshspital, Svendbrg Sygehus (2014). Kmpetenceprfil fr sygeplejersker. Hentet på nettet d Regin Midtjylland (2011). Faglig kmpetenceprfil fr kliniske diætister ansat i Ernæringsenheden Hentet på nettet Undervisningsministeriet (2010). Bekendtgørelse m uddannelsen til prfessinsbachelr i ernæring g sundhed. Hentet på nettet Side 14 af 16

15 Bilag 1 Mdel fr Nutritin Care Prcess and Mdel g individualiseret diætbehandling Amerikansk mdel fr diætbehandling. Nutritin Care Prcess (NCP) Dansk mdel fr individualiseret diætbehandling Freningen af kliniske diætister. Diætisten nr Side 15 af 16

16 Bilag 2 Evalueringshjul Side 16 af 16