MILJØGODKENDELSE LAGERTANK OG GASMOTORANLÆG - NYSTED BIOENERGI APS

Transkript

1 Nysted Bioenergi ApS Fuglegårdsvej Kettinge Att. Erik Lundsgaard 3. MARTS 2017 MILJØGODKENDELSE LAGERTANK OG GASMOTORANLÆG - NYSTED BIOENERGI APS Nysted Bioenergi ApS søgte den om byggetilladelse til en ny lagertank for afgasset gyllebaseret biomasse. Ved gennemgang af ansøgningen vurderede kommunen, at udvidelsen var godkendelsespligtig og skulle VVM-vurderes. Kommunen har vurderet, at de modtagne oplysninger til byggesagen er tilstrækkelige til at meddele et tillæg til miljøgodkendelsen gældende for Nysted Bioenergi ApS. Den har kommunen modtaget oplysninger om udskiftning og udvidelse af gasmotoranlægget. Udvidelsen og drift er omfattet af krav i gasmotorbekendtgørelsen 1. Udvidelsen er minimal fra 9,04 MW til 9,21 MW. Dermed er gasmotoranlægget fortsat mellem 5 og 50 MW. Kommunen har vurderet, at udskiftningen ikke er godkendelsespligtig i henhold til 33 stk. 1 i Miljøbeskyttelsesloven. Dog er det nødvendigt, at stille krav til egenkontrollen i henhold til miljøbeskyttelseslovens 72 stk. 3. Krav til egenkontrol er ikke omfattet af 8 års retsbeskyttelse. Det er også nødvendigt, at indføre relevante vilkår fra standardvilkårsbekendtgørelsen 2. GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR TEKNIK & MILJØ MILJØ PARKVEJ NYKØBING F. TLF SAGSNR. 16/25435 SAGSBEHANDLER: SVEND ALLAN PEDERSEN DIR SAP@GULDBORGSUND.DK CVR NR TELEFONTIDER MAN ONS KL TORS KL FRE KL Der er foretaget en screening efter VVM-bekendtgørelsen 3. Kommunen har meddelt en afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en redegørelse for vurdering af påvirkninger af miljøet. Tillægget til miljøgodkendelsen meddeles med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 4 33 stk. 1 på nedenstående vilkår til den nye lagertank og gasmotoranlægget. Ved meddelelsen bortfalder miljøgodkendelsen til biogasmotoranlægget af den 25. januar 2008 samt egenkontrol vilkår 6.9 i miljøgodkendelsen fra Vilkår fra Standardvilkårsbekendtgørelsens vilkår i bilag 1 er tilføjet med reference til bilagets 1 Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner, BEK nr af 20/12/2012, Miljø- og Fødevareministeriet. 2 Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, BEK nr 1520 af 07/12/2016, Miljø- og Fødevareministeriet. 3 Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, BEK nr 1440 af 23/11/2016, Miljø- og Fødevareministeriet. 4 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, LBK nr af 19/11/2015, Miljø- og Fødevareministeriet. 5 Miljøstyrelsens afgørelse 10/03/1998 vedr. miljøgodkendelsen af 18/02/1997.

2 SIDE 2/16 vilkår i afsnit 11, G201 i enkeltparentes og bilagets vilkår i afsnit 16, J205 i dobbeltparantes. Drift- og Indretningsvilkår 1. Lagertanken må kun fyldes med afgasset gyllebaseret biomasse gennem et lukket pumpesystem via rørledninger fra biogasreaktoren eller eksisterende lagertank. 2. Afgasset biomasse fra lagertanken må kun udleveres gennem et lukket pumpesystem i modtagehallen. 3. Overskydende gas fra lagertanken må kun tilføres gastanken gennem et lukket pumpesystem via rørledninger. 4. Lagertanken skal sikres mod overtryk i tilfælde af utilsigtet gasproduktion. 5. Lagertanken skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der bl.a. muliggør prøvetagning og kontrol af utætheder. Ved uheld skal det være muligt, at lede et udslip til det interne kloaksystem og tømme lagertanken, hvis denne bliver utæt. 6 ((6)). Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende. Energiafgrøder kan dog opbevares i overdækkede udendørs stakke. 7. Skorstenshøjden til afkastet fra det nye biogasmotoranlæg skal mindst være 28 meter over terræn. 8 (7). Kedelanlægget skal overholde de respektive emissionsgrænseværdier, der er anført nedenfor i tabel 1. Tabel 1. Emissionsgrænseværdier for kedelanlæg Brændsel Samlet nominel indfyret effekt Emissionsgrænseværdier mg/normal m 3 ved 10 % O 2 tør røggas Støv CO NOx * Hg Cd HCl Tungmetaller * NOx regnet vægtmæssigt som NO kw 50 MW ** dog 100 mg/normal m 3 for anlæg, der anvender vådrensningsanlæg. Egenkontrolvilkår 9. Hvis det eksisterende biogasmotoranlæg og det eksisterende kedelanlæg er i drift på samme tid, må det nye biogasmotoranlæg ikke være i drift. 10. Senest 3 måneder efter anlægget er taget i drift skal der udføres emissionsmålinger af stoffer til luften på afkast fra det nye biogasmotoranlæg, det eksisterende biogasmotoranlæg og den eksisterede kedel. Målingerne skal foretages på de enkelte anlæg, når anlæggene er i fuld normal drift.

3 SIDE 3/16 Målingerne af stoffer i luften foretages efter aftale med kommunen. Målingerne skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. 11. På baggrund af målingerne i vilkår 10 skal der redegøres for om disse overholder eller kan bringes til at overholde grænseværdier for stoffer i luften nævnt i den til enhver tid gældende gasmotorbekendtgørelse 1 og vilkår 8 for kedelanlægget. 12. Senest 3 måneder efter at det nye biogasmotoranlæg er taget i drift, skal der foretages en lugtmåling af anlæggets kildestyrke. Målingen skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. 13 (19). Senest 6 måneder efter at et nyt kedelanlæg er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 8 er overholdt, dog kun 2 enkeltmålinger hver af en varighed på 45 minutter for gas- og oliefyrede kedler. Dette gælder dog ikke for parametre (stoffer), for hvilke der er udført automatisk kontrol eller AMS-kontrol, jf. vilkår Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift). Præstationskontrollen skal ikke udføres under opstart og nedlukning. Målingerne skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. For alle anlæg, undtagen naturgas- eller gasoliefyrede kedelanlæg, skal der herefter udføres 1 årlig præstationskontrol efter samme retningslinjer. Hvis resultatet af præstationskontrollen for hvert enkelt stof er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun kontrol hvert andet år for dette eller disse stoffer. 14 (20). Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien. 15 (21). Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 2 nævnte metoder eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Tabel 2. Prøvetagnings- og analysemetoder Navn Parameter Metodeblad nr. * Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NO x) i strømmende gas Støv NO x MEL-02 MEL-03 Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O 2) i strømmende gas O 2 MEL-05 Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas CO MEL-06 Kvalitetssikring af Automatiske Målende Systemer (AMS) QA af AMS MEL-16 * Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften:

4 SIDE 4/16 16 ((38)). Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. 17 ((39)). Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt. 18 ((40)). Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert tiende år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed, eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 19 ((41)). Øvrige tanke (reaktortanke, hygiejniseringstanke mv.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftmæssig tømning, dog mindst hvert tiende år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion. Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert tyvende år af et uvildigt sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 20 ((42)). Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage: eftersyn af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer, og funktionsafprøvning af gasfakkel. - Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang ugentlig kontrollere biofiltrets fugtighed og ph, jf. vilkår 15, samt temperatur. Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. 21 ((43)). Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer og tætte belægninger til oplagring eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og udbedre eventuelle skader. 22 ((44)). Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer på modtagetanke efter leverandørens anvisning. Driftsjournal 23 ((46)). Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af: Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget. - Mængde og modtager af afgasset biomasse opgjort for hver levering samt årligt for hver modtager.

5 SIDE 5/16 Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, jf. vilkår 38. Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse, jf. vilkår 39. Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer samt foretaget vedligeholdelse heraf, jf. vilkår 42. samt filterskift og årsag til filterskift. Dato for og resultat af kontrol af biofiltrets fugtighed, ph, temperatur, jf. vilkår 42. Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel, jf. vilkår 42. Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af alle tætte arealer og arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer, jf. vilkår 43. Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer, jf. vilkår 44. Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel. - Årligt forbrug af vand, el, motorolie og fyringsolie samt produktion af biogas. - rapporter på eftersyn af gasmotorer og gaskedel. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Generelle bemærkninger. Spildevandstilladelsen meddelt ved miljøgodkendelsen den er stadigt gældende. Kommunen kan til enhver tid ændre denne. I øvrig gøres opmærksom på, at lagertanken er omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsen ( 1 stk. 2) 6 og skal være indrettet i overensstemmelse hermed. Se kapitel 7 og dette link: Kommunen skal høres, hvis lagertanken ønskes ændret til anden anvendelse end til oplag af afgasset gyllebaseret biomasse. Kommunen kan fastsætte vilkår om, at andre typer biomasse kan opbevares i stakke indendørs eller i stakke udendørs og overdækket, hvis der ikke vurderes at være risiko for lugt- eller støvgener hos nærmeste omboende eller risiko for udledning af næringsstoffer. Egenkontrolvilkår kan til enhver tid ændres i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 72. Emissioner fra gasmotorer er omfattet af gasmotorbekendtgørelsen. 6 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., BEK nr af 26/11/2015, Miljø- og Fødevareministeriet.

6 SIDE 6/16 De krav, der fremgår af slambekendtgørelsen 7, gælder også for biogasanlæggets drift. Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet med en frist på 4 uger. Evt. klage skal indsendes elektronisk direkte til Natur- og Miljøklagenævnet gennem Klageportalen, som findes via eller - søg efter klageportal. I særlige tilfælde kan der søges om, at blive fritaget for at bruge den digitale klageportal. Kontakt Guldborgsund Kommune, Center for Teknik & Miljø hvis du ønsker at søge om, ikke at benytte den digitale klageportal. Husk at søge i god tid, så ansøgningen kan nå at blive behandlet inden udløbet af nedenstående klagefrist. Evt. klage skal være modtaget senest tirsdag den 4.april 2017 inden midnat. En klage har ikke opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet. Ønskes sagen afgjort ved domstol, skal retssagen være anlagt inden 6 måneder efter afgørelsen er offentliggjort, eller efter endelig klageafgørelse. Foruden jer selv kan afgørelsen påklages af enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen, samt af de institutioner og foreninger, der jf. nedenstående får kopi af afgørelsen. Hvis Guldborgsund Kommune modtager klager over afgørelsen, vil I blive orienteret herom. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af evt. klage, at klager indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. du betaler klagegebyret med betalingskort i Klageportalen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Redegørelsen for godkendelsen findes herunder. Med venlig hilsen Jakob Lysholdt Teamleder S. Allan Pedersen Varme- og Miljøplanlægger Kopi til: Bigadan A/S, Vroldvej 168, 8660 Skanderborg, mail@bigadan.dk Miljøstyrelsen, mst@mst.dk. Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk, guldborgsund,@dn.dk Friluftsrådet, fr@friluftsraadet.dk Sundhedsstyrelsen, sst@sst.dk Dansk Landbrug Sydhavsøerne, info@dlsyd.dk 7 Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen), BEK nr 1650 af 13/12/2006, Miljø- og Fødevareministeriet.

7 SIDE 7/16 Redegørelse Lagertank. Lagertanken etableres som et lukket system med gasopsamling. Det betyder at der monteres en gastæt membran over tanken. Tankens dimensioner er en diameter på ca. 23 m og højde på 5 m. Den kegleformede overdækning vil have en højde på 11 m. Der lægges et omfangsdrøn rundt om lagertanken med en inspektionsbrønd, som det vil være muligt at udtage analyseprøver fra. Gassen ledes via rørledning til det eksisterende gassystem. Membranen sikres med tryk/vacum ventiler til at sikre mod over- og undertryk (som på eksisterende system). Lagertanken graves ned til frostfri dybde og etableres med omfangsdræn til inspektion for lækage. Biomassen pumpes fra reaktoren (varm grader) til lagertanken (isoleres med 100 mm) via en 100 mm rustfri ledning over jord. Ved siden af denne ledning, etableres der en sugestuds og der opstilles en pumpe der via en 100 mm rustfri ledning over jord, pumper biomassen til den eksisterende lagertank, hvorfra biomassen udleveres til lastbilerne i modtagehallen. Den nye lagertanksplacering ses nederst til venstre i billedet. Formålet er at opholde biomassen længere tid på anlægget og dermed producere mere biogas pr. m 3 indpumpet biomasse, samt at have mere lagerkapacitet i forbindelse med ferie og helligdage. Lagerkapaciteten øges med ca m 3 afgasset gyllebaseret biomasse. Nysted Bioenergi leverer i dag fjernvarme til REFA Kettinge Forsyning ApS, der bl.a. forsyner Kettinge by med varme og leverer også varme til Nysted by, når Nysted Varmeværk har behov for det. Ligeså kan Nysted Varmeværk levere varme den anden vej, når der er behov for det. Tanken sikres (som eksisterende lagertank) med en trykmåling mod overtryk i gassystemet. Denne måling giver en alarm, hvis gastrykket skulle komme op på det

8 SIDE 8/16 niveau, der åbner for sikkerhedsventilerne. Derudover monteres der 2 niveaumålinger af væskedelen. Den ene måling bruges til SRO-anlægget for stop start af pumper mv. (alm. Drift). Den anden bruges udelukkende til stop af ind-/udpumpning hvis niveauet kommer udenfor max/min områderne (som eksisterende). Niveaumålingen er tilsluttet et alarmsystem: Først kommer der en Warning der stopper alt ind pumpning til tanken. Dernæst kommer der en Alarm som tilkalder vagtpersonale. Da det er et lukket system, tilsluttes lagertanken ikke til lugtbehandling på biofilteret. Kommunens generelle vurdering Biogasproduktionen er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens 8 bilag 2: J205: Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons per dag, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 6.5 eller 5.3 b i bilag 1. Den nye lagertank medfører, at gyllebaseret biomasse kan blive i biogasreaktoren i længere tid og dermed øge produktionen af biogas. Samtidigt kan overskydende gas fra lagertanken opsamles i gaslageret. Afgasset biomasse leveres til lagertanke gennem et lukket rørsystem og udleveres til landbrug gennem modtagehallen. Der er ikke krav i miljøgodkendelsen til, hvor meget biomasse, der stammer fra gylle (kvæg og svin) eller andet biomasseaffald. Blot biomassen overholder kravene i slambekendtgørelsen 9. Virksomheden producerer også energi på biogassen og er derfor også omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens listepkt. G201: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 5 og 50 MW. For begge listepunkter findes der standardvilkår. Kommunen har vurderet, at der i forbindelse med drift af lagertanken og gasmotorerne, skal indføres de nødvendige standardvilkår samt at egenkontrolvilkår samtidigt skal indføres for hele anlæggets drift. Det er kommunens forventning, at alle standardvilkår kan indføres, når der er foretaget en opdatering af hele biogasanlæggets indretning og drift i dialog med virksomheden indenfor de næste 2 år. 8 Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, BEK nr. 514 af 27/05/2016, Miljø- og Fødevareministeriet. 9 Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål, BEK nr af 13/12/2006, Miljø- og Fødevareministeriet.

9 SIDE 9/16 Vurdering Lagertank Lugt For at det nye tankanlæg ikke skal medføre lugtgener ved opfyldning og aftapning, er det vurderet, at der skal stilles vilkår, som sikrer at tankanlægget til enhver tid er et lukket system tilsluttet det eksisterende system. I det eksisterende system håndteres alt tilførsel og afhentning af biomasse i en lukket hal (modtagehallen) gennem pumpesystemer. Hallens luftsystem er tilsluttet lugtrensning gennem et stort biofilter. Ved tilslutning af det nye tankanlæg til dette system sikres det, at der ikke opstår lugt ved tilførsel og tapning af biomasse. Selvom biomassen er afgasset, vil der være en smule produktion af gas i lagertankene. Det er derfor vigtig at sikre, at denne overskudsgas leveres tilbage til biogasreaktoren eller gaslageret. Derved undgås overtryk i lagertankene og gasudsivning, som kan give lugtgener i omgivelserne. Uheld Ved utilsigtede udslip af gas eller afgasset biomasse, er der en væsentlig påvirkning med lugt i omgivelserne eller iltsvind i recipienter. Risikoen for dette er sikret med den beskrevne alarmering, så der hurtigt kan iværksættes tiltag, hvis der sker utilsigtede udslip. Hurtige tiltag reducerer perioden med lugt i omgivelserne og forhindrer eller minimere udslip til recipienter/renseanlæg. Lagertanke er kendt teknologi og det er sjældent, at der går hul på dem ved løbende vedligeholdelse. Men hvis afgasset biomasse slipper ud i større mængder og ledes til regnvandsudløb og dermed recipienter, kan biomassen på kort tid slå meget liv i vandløb, søer o.l. ihjel. Påvirkningen efter oprydning kan være langvarig, indtil livet i recipienterne er vendt tilbage. Hvis en større mængde biomasse slipper ud til offentlig kloak, kan renseprocesserne i rensningsanlæg risikere at blive påvirket. Dermed påvirkes hele udledningen fra kloakoplandet, og alt spildevand, som ikke kan tilbageholdes, ledes ud med et større indhold af stoffer end normalt, indtil anlægget igen fungerer normalt. Dette vil så kunne påvirke den recipient, som renseanlægget leder ud til. Det er derfor vigtigt, at der er mulighed for opsamling af biomasse i tilfælde af et udslip fra lagertanken. Et eventuelt udslip bør kunne ledes til det interne kloaksystem, som er tilsluttet modtagetanken. Det beskrevne omfangsdræn vil sikre mulighed for at udslip kan ledes til det interne kloaksystem. I forbindelse med utæthed på lagertanken er det ligeledes vigtigt at sikre sig, at modtagetanken ikke bliver overfyldt samt at tilførsel af biomasse til lagertanken stoppes. Redegørelse gasmotoranlæg. Nysted Biogas a.m.b.a. s udvider med et nyt biogasmotoranlæg med en effekt på ca kw el og 1100 kw varme (indfyret 2,86 MW). Teknisk vil det kun være muligt at køre 2 anlæg samtidigt. Pt. består værket af en (A) biogasmotor (Jenbacher 320) på 2,69 MW (A) og en (B) biogaskedel på 2,78 MW, samt en (C) biogasmotor (Jenbacher 420) på 3,57 MW - Denne erstattede i 2015 gasmotoren Caterpillar på 1,53 MW. Den gamle Jenbacher 320 udskiftes med den nævnte nye (A) Jenbacher 416(A) på 2,86 MW. Alle 3 anlægs effekt er som indfyret effekt.

10 SIDE 10/16 Overblik over den indfyrede effekt ved 2 anlægs drift Anlæg Samlet indfyret effekt før Samlet indfyret effekt ny A + B 5,47 MW 5,64 MW B + C 6,35 MW 6,35 MW A + C 6,26 MW 6,43 MW Samlet indfyret effekt ved 3 anlægs drift A+B+C 9,04 MW 9,21 MW Som det fremgår af tabellen er den maksimale indfyrede effekt øget en smule til 6,43 MW. Hvis det på et tidspunkt bliver muligt, at alle 3 anlæg kan drives samtidigt, vil den maksimale indfyrede effekt blive 9,21 MW. I så tilfælde skal der ansøges om miljøgodkendelse af den nye driftssituation, hvor især lugt og luftforurening i omgivelserne skal belyses gennem målinger og/eller beregninger på de aktuelle afkast. Behovet for den nye biogasmotor er opstået, da Jenbacher 320 er nedslidt og da der er en lille stigning i anlæggets biogasproduktion. Anlægget tilsluttes den 28 meter høje skorsten. Gasmotorerne forventes især at være i drift i sommerperioden, hvor varmebehovet er lille. Der kan dog være behov for levering af sommervarme til Nysted by og Kettinge by. Nysted Bioenergi producerer derfor mere el i sommerperioden. Kraftvarmeanlægget er i drift i alle døgnets 24 timer året rundt. Biogasproduktionen øges på grund af en bedre udnyttelse af den modtagne biomasse (lagertank) samt en stigning i leveret biomasse. Biomassemængden er stadigt indenfor de gældende rammer i den eksisterende miljøgodkendelse, som er meddelt på baggrund af en årlig leveret mængde biomasse på tons efter slambekendtgørelsen. Vurdering af gasmotoranlæg Det er kommunens vurdering, at udvidelsen med det nye biogasmotoranlæg ikke vil medføre en væsentlig ændring af miljøpåvirkning af omgivelserne. Det skyldes, at der fortsat kun kan være 2 anlæg i drift samtidigt samt at udvidelsen af effekten er lille. Der vil derfor også være sandsynlighed for, at miljøpåvirkningen kun øges lidt. Der vil dog fortsat være en større del af tiden, hvor 2 anlæg er i drift samtidigt. Det nye anlæg tilsluttes den eksisterende skorsten på 28 m. Det nye anlæg medfører, at kommunen stiller krav til egenkontrol, indretning, drift og målinger samt indfører standardvilkår. Den tidligere afgørelse for gasmotoranlæg i 2008 bortfalder derfor. Den ene gasmotor er tilsluttet samme skorsten som gaskedelen. Den ny gasmotor er tilsluttet sin egen skorsten. Afstanden mellem skorstenene er dog så lille, at kommunen vurderer, at en fælles skorsten for alle anlæg vil være mulig at etablere i fremtiden. Støj og vibrationer Støj fra anlægget vurderer virksomheden vil være meget lille, da gasmotoranlægget placeres i en støjdæmpet container med indbygget lyddæmper på luftindtaget og røggasafgangen. Samtidigt medfører anlægget ikke forøget til- og frakørsel. Anlægget er placeret på en bundramme med vibrationsdæmpning og selve containeren på et betonfundament.

11 SIDE 11/16 Kommunen vurderer også, at støjbidraget fra kilder til det nye gasmotoranlæg ikke vil medføre et væsentligt bidrag til støj i omgivelserne. Ifølge vilkår 6.2 i miljøgodkendelsen af den 18/ kan kommunen en gang årligt kræve at virksomheden dokumentere overholdelse af støjvilkårene i vilkår 2.1 i nævnte miljøgodkendelse ved målinger og/eller beregninger. Hjælpestoffer Smøreolier, kølevæske og additiver vil blive oplagret på samme måde som for den eksisterende biogasmotor i lukkede emballager og under tag fortrinsvis på samme sted som for det eksisterende gasmotoranlæg. Spildolie oplagres i et lukket tankanlæg i den eksisterende modtagehal og afhentes efter behov af en godkendt affaldsmodtager i overensstemmelse med erhvervsaffaldsregulativet. Lugt og luftforurening Der er gennemført lugtmålinger på eksisterede kilder på værket i Tiltag på biofilteret, har reduceret lugten i omgivelserne. Der er beregnet en lugtemission i omgivelserne på maksimalt 3,4 LE/m 3 i en afstand på 200 meter. Beregningen er foretaget ved den værst tænkelige emission på LE/m 3 fra den nye skorsten på 28 m (ny biogasmotor). Lugtundersøgelser på eksisterende biogasmotorer i Danmark viser, at lugtemissionen sandsynligvis vil være meget mindre (5.000 til LE/m 3 ) fra det nye biogasmotoranlæg end LE/m 3. Målinger fra 2010 af samme type gasmotor af NO x (kvælstof), CO (Kulilte) og uforbrændte carbonhydrider (UHC) viser at emissionsgrænseværdier kan overholdes med god margen, men ved udskiftningen ønskes dokumentation for, at grænseværdierne i den gældende bekendtgørelse kan overholdes. Hver gasmotor er tilsluttet hver deres skorsten. Ifølge vilkår 6.5 i miljøgodkendelsen af den 18/ kan kommunen desuden 2 gange årligt kræve at virksomheden dokumenterer overholdelse af immissionsvilkårene i dennes vilkår 3.1, 3.2 og 3.3. I forbindelse med udvidelsen af den nye biogasmotor har kommunen derfor stillet krav til egenkontrol af luftemissionerne af NO x, CO og UHC. Emissionerne skal pt. kunne overholde Miljøministeriets Bekendtgørelse nr af 20/ om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid m.v. fra motorer og turbiner, som har følgende krav i bilag 1: Gældende Emissionsgrænseværdier gasmotorer Alle emissionsgrænseværdierne i tabel 1-4 er angivet ved referencetilstanden (mg/normal m 3 ), som er tør røggas omregnet til 15 % O 2, 0 ºC og 101,3 kpa. NO x er summen af NO og NO 2 i røggassen. NO regnes vægtmæssigt som NO 2. Grænseværdier for motorer Tabel 1. Emissionsgrænseværdier for nye motorer med en samlet indfyret termisk effekt fra 120 kw til 50 MW Brændsel Over 120 kw og til og med 5 MW termisk indfyret effekt Over 5 og under 50 MW termisk indfyret effekt NO x CO NO x CO Naturgas, LPG, biogas og forgasningsgas * * * Dog er grænseværdien for biogas 450 og for forgasningsgas 1125.

12 SIDE 12/16 Tabel 2. Emissionsgrænseværdier for bestående motorer med en samlet indfyret termisk effekt fra 120 kw til 50 MW Brændsel Over 120 kw og til og Over 5 og under 50 MW termisk indfyret med 5 MW termisk indfyret effekt effekt Fra den 7. januar 2013 Indtil den 7. januar 2021 Fra den 7. januar 2021 NO x CO NO x CO NO x CO Biogas Gennemgang af standardvilkår Efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 07/ om godkendelse af listevirksomhed stilles der i standardvilkårsbekendtgørelsen, nr af 07/12/2016 krav til biogasfyrede kedlers emission samt egenkontrol af biogasanlæg. Der kun indført standardvilkår fra bekendtgørelsens afsnit 11, G201 og afsnit 16, J205, som er relevante for de nævnte beskrevne anlæg for lagertank og gasmotor. Afsnit 11, G201(enkeltparentes) 7. De enkelte kedelanlæg skal overholde de respektive emissionsgrænseværdier, der er anført nedenfor i tabel 1. Når røggasser fra to eller flere særskilte kedelanlæg udledes gennem en fælles skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et enkelt kedelanlæg, og deres samlede kapacitet betragtes under ét i forbindelse med beregningen af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt. Hvis to eller flere særskilte kedelanlæg installeres således, at røggasserne herfra, under hensyntagen til både tekniske og økonomiske forhold, efter godkendelsesmyndighedens vurdering kan udledes gennem en fælles skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et enkelt fyringsanlæg, og den samlede kapacitet betragtes under ét i forbindelse med beregning af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt. Ved»skorsten«forstås en struktur med en eller flere røgkanaler, der udleder røggasser med henblik på udledning i luften. Ved beregning af den samlede nominelle indfyrede effekt fra en kombination af to eller flere særskilte kedelanlæg medregnes ikke særskilte kedelanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på under 120 kw. Tabel 1. Emissionsgrænseværdier for kedelanlæg Brændsel Samlet nominel indfyret effekt Emissionsgrænseværdier mg/normal m 3 ved 10 % O 2 tør røggas Støv CO NOx * Hg Cd HCl Tungmetaller 120 kw 50 MW * NOx regnet vægtmæssigt som NO2. ** dog 100 mg/normal m 3 for anlæg, der anvender vådrensningsanlæg. 19. Senest 6 måneder efter at et nyt kedelanlæg er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 7 er overholdt, dog kun 2 enkeltmålinger hver af en varighed på 45 minutter for gas- og oliefyrede kedler. Dette gælder dog ikke for parametre (stoffer), for hvilke der er udført automatisk kontrol eller AMS-kontrol, jf. vilkår

13 SIDE 13/16 Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift). Præstationskontrollen skal ikke udføres under opstart og nedlukning. Målingerne skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. For alle anlæg, undtagen naturgas- eller gasoliefyrede kedelanlæg, skal der herefter udføres 1 årlig præstationskontrol efter samme retningslinjer. Hvis resultatet af præstationskontrollen for hvert enkelt stof er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun kontrol hvert andet år for dette eller disse stoffer. For enkelte naturgas- eller gasoliefyret kedelanlæg < 5 MW kan tilsynsmyndigheden herefter kræve, at anlægget foretager præstationskontrol efter ovenstående retningslinjer, dog normalt højest hvert andet år. For enkelte naturgas- eller gasoliefyrede kedelanlæg > 5 MW skal der herefter udføres præstationskontrol efter ovenstående retningslinjer med følgende frekvens: For anlæg under 100 driftstimer: Ingen yderligere kontrol. For anlæg fra 100 til og med 1500 driftstimer måles hvert tredje år. For anlæg fra 1500 til og med 3000 driftstimer måles hvert andet år. For anlæg med over 3000 driftstimer måles hvert år. Driftstimerne opgøres som et rullende gennemsnit over 5 år. 20. Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien. 21. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 2 nævnte metoder eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Tabel 2. Prøvetagnings- og analysemetoder Navn Parameter Metodeblad nr. * Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NO x) i strømmende gas Støv NO x MEL-02 MEL-03 Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O 2) i strømmende gas O 2 MEL-05 Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas CO MEL-06 Kvalitetssikring af Automatiske Målende Systemer (AMS) QA af AMS MEL-16 * Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: Kommentar vilkår 7 Luftvejledningen, nr. 2, 2001 fra Miljøstyrelsen giver dog mulighed for miljømyndigheden at acceptere en emission af NOx på op til 125 mg/normal m3 ved 10 % O2 tør røggas, hvis der ikke er lette tekniske og økonomiske muligheder tilgængelige, således at det bliver nødvendigt at lempe. * Den kursive tekst er udtaget i vilkåret, da der kun er 1 kedelanlæg på biogasanlægget. Vilkåret er her kun givet i forhold til det, som er relevant for biogas. Vilkår 19, 20 og 21 indføres næsten uden ændringer. I Vilkår 19 fjernes dog teksten om naturgas- og oliefyredeanlæg, da det ikke er relevant for virksomheden. Dog

14 SIDE 14/16 forefindes der et oliefyret reserveanlæg, men det er ikke omfattet af miljøreguluring, da det er en reserve, som kun undtagelsesvis bruges ved nedbrug o.l. Vilkår 21 er begrænset til de målemetoder, som er relevant for biogas. Afsnit 16, J205 (dobbelparentes) 6. Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende. Energiafgrøder kan dog opbevares i overdækkede udendørs stakke. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at andre typer biomasse kan opbevares i stakke indendørs eller i stakke udendørs og overdækket, hvis der ikke vurderes at være risiko for lugt- eller støvgener hos nærmeste omboende eller risiko for udledning af næringsstoffer. ] 38. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. 39. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt. 40. Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert tiende år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed, jf. vilkår 30, eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 41. Øvrige tanke (reaktortanke, hygiejniseringstanke mv.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftmæssig tømning, dog mindst hvert tiende år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion. Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert tyvende år af et uvildigt sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 42. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage:

15 SIDE 15/16 eftersyn af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer, jf. vilkår 14, og funktionsafprøvning af gasfakkel, jf. vilkår 16 Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang ugentlig kontrollere biofiltrets fugtighed og ph, jf. vilkår 15, samt temperatur. Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. 43. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer og tætte belægninger til oplagring eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og udbedre eventuelle skader. 44. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer på modtagetanke efter leverandørens anvisning. Driftsjournal 46. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af: Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget. Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, jf. vilkår 38. Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse, jf. vilkår 39. Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer samt foretaget vedligeholdelse heraf, jf. vilkår 42. Dato for og resultat af kontrol af biofiltrets fugtighed, ph, temperatur, jf. vilkår 42. Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel, jf. vilkår 42. Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af alle tætte arealer og arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer, jf. vilkår 43. Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer, jf. vilkår 44. Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Kommentar vilkår I vilkår 6 fjernes den kursive tekst, som i stedet indsættes under generelle bemærkning til vilkår.

16 SIDE 16/16 I vilkår 40 og 42 fjernes den kursive tekst, da den henviser til standardvilkår, som ikke er relevante for denne afgørelse. Disse vilkår vil dog blive medtaget ved den kommende revision af den gamle miljøgodkendelse fra Revisionen forventes foretaget indenfor 2 år. Perspektiver i forhold til renere teknologi Virksomheden har en grænseværdi for Lugt på 10 LE/m 3 i omgivelserne (vilkår 4.1 i Miljøstyrelsens afgørelse af 10/3 1998). Beregninger viser, at med etablering af en ny biogasmotor med en skorstenshøjde på 28 meter, vil grænseværdien for lugt være overholdt med en god margen. Det skyldes, at skorstenshøjden er bestemt ud fra den værst tænkelige lugtemission fra biogasmotoren samt at anlægget kun drives, når ingen eller kun det ene af de eksisterende anlæg er i drift samtidigt. Alle 3 anlæg vil derfor aldrig være i drift samtidigt. Der eksisterer rensningsløsninger af røggas fra biogasmotorer og kedler, der kan indføres, hvis de bliver nødvendige for overholdelse af grænseværdierne til stoffer i luften. Beregningerne viser dog, at grænseværdierne for luftforurening i omgivelserne (Bværdier - immission) med stor sandsynlighed kan overholdes samt at lugt er mest betydende for den skorstenshøjde, der er nødvendig for overholdelse af grænseværdier for stoffer i omgivelsernes luft (immissionen / B-værdier: For NO x = 0,125 mg/m 3, for CO = 1 mg/m 3 og for lugt = 5 10 LE/m 3 ). Med baggrund i de rapporter, som findes om biogasmotorers emissioner til luften, er det kommunens vurdering at disse ofte vil være mindre end grænseværdierne. Kommunen er dog nødt til at kræve en egenkontrol af disse til dokumentation for at grænseværdien for emission af stoffer til luften bliver overholdt. Ligesom kommunen vurderer, at ovenstående standardvilkår, skal indføres som gældende vilkår i egenkontrollen. Teknologisk medfører den nye lagertank en bedre udnyttelse af biomassen og dermed en smule mindre lugt i omgivelserne, når den spredes på landbrugsjord. Samtidigt får biogasanlægget en mere stabil gasproduktion, som bliver øget en smule. Den øgede gasproduktion kan give mulighed for en mere effektiv vedligeholdelse og drift af anlægget samt mulighed for afsætning af mere vedvarende energi (især el og varme). Lagertanke er kendt teknologi og det er sjældent, at der går hul på dem ved løbende vedligeholdelse. Med hensyn til gasmotorer og gaskedler, vil det være udviklingen af forbrændingsteknologier, som vil være afgørende for en effektiv udnyttelse af biogassen. Dertil kommer en mulig anden fremtidig anvendelse af den producerede biogas, som f.eks. til transport. Gas forurener mindre end benzin og diesel. Guldborgsund Kommune Center for Teknik og Miljø