BESKRIVELSER AF AKTIVITETER & LÆRING I LOUIS P KLUBBER

Transkript

1 BESKRIVELSER AF AKTIVITETER & LÆRING I LOUIS P KLUBBER

2 KLUBLIV SOM LÆRINGSRUM Med denne folder vil vi beskrive hvordan vi I Louis P klubber, betragter begrebet læring i forhold til klublivet. Beskrivelsen er et nutidsbillede og ændre sig løbende fordi I Louis P klubber bruger vi aktiviteter og ture som et middel til at opnå vores pædagogiske mål. Vi bruger trappen som pædagogisk kompas til at analysere hvilken aktivitet eller tur en gruppe eller en enkelt ung vil profitere af. Klublivet er i høj grad forankret i fælleskab og tager sit udgangspunkt i, at vi som klub skaber en god ramme for børn og unge, hvor de kan komme og blive klogere på livet. Vi arrangerer ture og aktiviteter som tager udgangspunkt i børnegruppen. Disse ture tager udgangspunkt i individuelle udviklingsbehov. Inklusion, mobbeforebyggelse og medbestemmelse er nogle af formålene med disse aktiviteter, hvor vi håndplukker deltagerne. Vi arrangerer også ture og aktiviteter som er planlagte, hvor alle børn har mulighed for at deltage. Aktiviteten er bestemt på forhånd og medlemmerne tilmelder sig inden en bestemt deadline. Der vil nogle gange være begrænset plads på turene/aktiviteterne. Den læring der finder sted i forbindelse med vores ture og aktiviteter, deler vi op i to hoved grupper. Praktiske færdigheder: Tilstræber progression/udvikling i egne færdigheder inden for en bestemt aktivitet, for eksempel: Læring inden for klatring eller sikring. Lære at bruge gear når man cykler i skoven. Hygiejne og svømning i forbindelse med svømmehals besøg. Lære metronettet at kende på Frederiksberg/ i København. Færdigheder indenfor kajak sejlads. Hestens røgt og pleje til ridning.

3 Social læring: Her bruges turen som et middel til at opnå et socialt sigte for eksempel: Livsduelighed og dannelse, for eksempel: tur på restaurant, besøg i en anden klub, biograftur etc. Medbestemmelse: at udvikle sit angegement fra at deltage, til selv at bestemme og arrangerer turen (se trappen bilag 1). Vise de unge andre sider af den verden de kender i forvejen. Vise mangfoldighed og vise dem verden ude i virkeligheden. Udvikling af deres selvværd. De unge får lov til at vise noget de er gode til (succes oplevelser). At opbygge relationer til enkelte unge og at de unge opbygger relationer til hinanden (lære hinanden at kende). Inklusion af enkelte unge i interessefællesskaber eller i grupper som kan rumme dem. Giver pædagogerne mulighed for at iagttage og observere enkelte unge eller grupper. Vise de unge tillid til, at de kan klare en given tur og at vi nok skal hjælpe dem igennem. Turen kan give mulighed for at udvikle et fælles tredje sammenhold på tværs når vi har haft noget sammen. Ture kan bruges til, at sætte fokus på sociale kompetencer. For eksempel hvis en ung er god til at: o o o o vise indlevelse i en anden persons følelser, tanker, motiver, behov og hensigter - ud fra den position eller perspektiv den anden har. påtage sig lederskab med øje for om fællesskabet fungerer og om andre ekskluderes fra aktiviteten. kunne anerkende fællesskabets beslutninger også selv om man ikke er enig. med handlinger og sprog prøver at undgå eksklusion af andre. Socialt fællesskab og samhørighed for mange børn/unge for eksempel: Pige tur, drenge tur, overnatning, hyttetur etc. En tur er også mobbe forebyggende det giver en relation og et bånd mellem de unge, at tage på tur sammen.

4 BEVÆGELSE, IDRÆTSLEGE, SUNDHED & AKTIVITETER I LOUIS P KLUBBER I Louis P er vi bevidste om, at påvirke børns trivsel gennem bevægelse og sundhed. Et barn, som har et positivt forhold til sin egen krop og som kan bruge den ubesværet i alle typer leg, har de bedste muligheder for at spille sammen med det miljø, det lever i. Et barn som kan bruge kroppen på en ubesværet måde, opfatter tryghed ved sin krop. At lege indebærer involvering og deltagelse med hele kroppen. Leg og bevægelse kan også bruges som redskab til at bringe sociale aspekter i spil. Aktiviteterne er et middel til at udvikle den enkeltes sociale kompetencer. Vi tilstræber aktiviteterne på tværs af klassetrin og niveau for at fremme et fællesskab. I Louis P kan vi: motivere for fysisk aktivitet fremme fysisk, psykisk og social udvikling give børnene en god oplevelse med leg, bevægelse og idræt i hverdagen udvikle sociale inkluderende holdninger til samarbejde og ansvarlighed I Louis P skal det: være en fælles oplevelse være sjovt at være med BEVÆGELSE I HVERDAGEN Louis P har bordtennis, bordfodbold og pool som indendørs sportsmuligheder. Derudover benytter vi vores lille gård til hockeykampe, volleyball, sjipning, at rulle på rulleskøjter og meget andet. Er der brug for mere plads, benytter vi boldbanerne på Nandrupvej. På Guldborgvej har vi salen, hvor der er mulighed for indendørs bevægelse såsom boldspil, fangelege og andre aktiviteter som kræver albuerum. Det er også sjovt at bruge sin krop gennem leg i og på vandet. Derfor tager vi med børnene i svømmehallen, på stranden, på snorkleture, står på vandski samt sejler i vores både.

5 AKTIVTITETEN FODBOLD: I Louis P bestræber vi os på, at skille fodbolden i klubben fra fodbolden i børnenes respektive fodboldklubber. At spille fodbold i Louis P handler ikke nødvendigvis om at vinde, men om at indgå i nye fællesskaber og opnå et fælles tredje. Til hverdag tager medarbejderne eller medlemmerne selve initiativet til, at spille fodbold på Nandrupvej. Derudover har vi tradition for, at deltage i den årlige fodboldturnering med de andre klubber på Frederiksberg. Via en sådan turnering opnår børnene nye bekendtskaber på tværs af klassetrinene i klubben og på tværs af de andre klubber på Frederiksberg. Vi deltager også i Danmarksmesterskabet for klubfodbold i Lemvig og knytter venskaber over bygrænsen KLATRING: I Louis P har vi mulighed for at klatre indendørs og udendørs på ungdomsskolens klatretårn. At deltage i klatring på fritidsklubniveau er, at prøve noget man ikke troede, at man kunne under trygge og sikre rammer. Klatring er en aktivitet, hvor børn/unge får mulighed for at mærke sig selv, afprøve grænser og opleve umiddelbar succes. Mange børn/unge opdager nye styrkesider af sig selv. Klatring styrker børn/unges selvværd og kan give dem mod på nye udfordringer og evnen til at se flere løsninger. Klatring er med til at styrke børn og unges tro på sig selv, udvikler de unges sociale kompetencer samtidig med at deres balance og motorik trænes. Klatring giver kropslig kontrol og mental styrke og kan dyrkes på alle niveauer uanset alder og køn. Klatring foregår altid under trygge og sikre rammer. Den voksne som bundsikre er uddannet klatreinstruktør på min S1 niveau.

6 MOUNTAINBIKE: Klubben har mountainbikecykler til alle størrelser. Vi bruger vores minibusser med trailer, så vi hurtigt kan komme ud i naturen og køre i terræn. Alle kan komme med uanset niveau, da vi undervejs træner børnene tekniske færdigheder på en mountainbike. På turene gør vi meget ud af, at det ikke gælder om at ligge forrest i feltet, men at kunne vente og bakke hinanden op. Når man får lyst til at udfordre sig selv yderligere, kan man tage med på vores koloni ture til Polen og Frankrig, hvor vi også kører i bjerge. RIDNING Vi rider på Stutsborg Ridecenter, Slangerupvej 6 C, 3540 Lynge, Tlf: Du og dine forældre kan læse mere om den på Vi kører med i alt seks hold, to dage ugentligt, pt. onsdage og torsdage med ca. en times mellemrum fra kl Rideskolen underviser både lille hold (nybegyndere), mellem hold (let øvede) og stort hold (øvede) på samme tid. Der er afgang fra klubben senest 45 minutter før ridetimen, hjemkomst til klubben ca. en time efter holdet er færdigt. På rideskolen får man rideundervisning i 50 minutter og skal være med til at strigle og sadle hestene op. Med ridning træner man kroppens balance og koncentration og samarbejde med et levende væsen... Prisen for ridning betales udover den normale klubtakst. Prisen er pt 525 kr. om måneden, der inkluderer obligatorisk medlemskab af rideklubben.

7 VANDAKTIVITETER I LOUIS P Vi tilbyder vandaktiviteter af forskellig slags, for at give byens børn nogle helt anderledes oplevelser af naturen. Dette giver mulighed for at prøve helt nye grænser og en aktivitet hvor alle børn starter med samme udgangspunkt. Via aktiviteten får de også en helt anderledes historie med sig hjem. Man kan deltage på forskellige niveauer og introduceres til vandet. SPEEDBÅD: At vi valgt at prioritere en speedbåd, er fordi det indebærer både fart og spænding og det giver en oplevelse, som de færreste bysbørn får i hverdagen. Sejlads med speedbåden giver mulighed for at se byen fra en anden side (f.eks. kanalrundfarter) og noget vind i håret. Man kan tilgodese mange forskellige slags børn og den giver mulighed for alle kan deltage. Man opnår respekt for vand og fart. Når man føler sig tryg til nye udfordringer, kan man også prøve at sidde alene efter båden i klubbens gummi ringe. Her sidder man ca. 25 meter efter båden og meget tæt på vandet. Vi trækker oftest med to ringe, så man ikke er helt alene, uden deler oplevelsen med en ven. Målet med aktiviteten er, at man skal have en god oplevelse. Derfor bestemmer man selv både fart og hvor vildt det skal være. Vandski er en ny og fysisk/motorisk udfordring. Man skal både træne balance i vandet, kropsbevidsthed, timing m.m. inden man overhovedet kan komme op og stå. Når man så får det lært, kan aktiviteten udvikles med slalom og at stå på en ski. Vandski udvikler motorik, styrke og balance. Speedbådsaktiviteten varetages af pædagoger med Søfartsstyrelsens speedbådskørekort.

8 KAJAK: Målet med kajak som aktiviteten er, at opmuntre og motivere til sikkerhed og ansvarlighed på vandet og vise de muligheder og gode oplevelser, der ligger i kajakroning. Børn og unge som deltager, kan opnå en følelse af at jeg duer til noget og ligeledes kan kajak som en aktivitet støtte og bidrage børn og unge til at få mere selvværd. Kajakaktiviteten er et struktureret forløb med mulighed for leg. Der stiftes bekendtskab med kajak som en sport, men også vand tilvænning og oplevelser med naturen indgår. Kajakaktiviteten varetages af pædagoger som har gennem gået et EPP kajakkursusforløb og lever op til Frederiksbergs kommunes regler for vandaktiviteter for børn. Læringsmål for vandaktiviteter stimulere sanser, oplevelse og opmærksomhed skabe erfaring, glæde og begejstring udvikle motorik, styrke og balance modvirke overvægt og fremme sundhed understøtte nærvær og fordybelse

9 EN SUND KROP EN SUND SJÆL Madlavning, cafe og måltider som aktivitet I klubben lægger vi vægt på at lave mad med børnene. Børnene får brugt sine sanser, fantasi og kreativitet og det giver selvtillid, at kunne lave mad og bage. Når børnene er med i køkkenet, bidrager de til fællesskabet. De er med til at fremstille den mad, som de selv sammen med de andre børn i klubben, senere skal spise. De gør på den måde en forskel for andre, og det giver mulighed for at give børn social anerkendelse, som er en vigtig og værdifuld følelse for et barn. Derudover inspirerer børnene hinanden. De får smagt nye ting, og lærer nye madvarer at kende. De ser andre børn spise det, de ikke selv kan lide, og får lyst til at smage bare fordi, det gør de andre! Nysgerrigheden og behovet for at indgå i et fællesskab er med til at styrke barnets naturlige lyst til at smage og spise sund og alsidig mad. Medlemmerne betaler for sin mad i klubben. CAFÉEN SOM AKTIVITET: Hver dag i Fritidsklubben bliver børnene tilbudt et let mellemmåltid, som man kan hjælpe med at tilberede. Vi kalder denne opgave for cafeen. Børnene på madholdet planlægger, køber ind og tilbereder et sundt og groft mellemmåltid til de andre medlemmer i klubben, i samarbejde med en pædagog. Cafeen styrker børnenes madglæde og kendskab til råvarer, samt giver dem grundlæggende madlavningskundskaber. Der er stor lyst og vilje til at deltage i cafeholdet, hvilket styrker madkulturen i huset.

10 AFTENSMAD SOM AKTIVITET: Når de unge starter i Juniorklubben i 6. klasse, arbejder vi videre med, at give dem en god madkultur. De to dage hvor Juniorklubben har åbent til kl. 21, er der mulighed for at spise aftensmad sammen. De unge har selv stor indflydelse på, hvilken mad de skal lave. I samarbejde med en pædagog tilrettelægger de unge menuen, laver en indkøbsliste, køber ind og tilbereder måltidet. Vi har for øje, at forskellige grupper får lov til at lave maden og at den er sund og varieret. De laver også en liste over, hvem der vil tilmeldes aktiviteten. Der er sidste tilmelding til aftensmad kl Vi lægger vægt på, at vi sidder sammen ved et fælles bord og spiser. Andre medlemmer, som ikke spiser med, må bruge andre lokaler, da vi vil have så meget ro som muligt omkring måltidet. Alle skal hjælpe med at sende maden rundt og alle bliver siddende, til vi er færdige med at spise. Vi skaber et fællesskab omkring måltidet, og samtalen skal foregå på et niveau, hvor alle kan være med og i en god tone. Vi lægger vægt på almen bordskik, såsom portionsstørrelser, at spise med bestik samt at have respekt for maden og for dem der lavet den. Inden måltidets afslutning aftaler vi i fællesskab, hvem der tager hvilke oprydnings opgaver.

11 TID TIL FORDYBELSE AT VÆRE KREATIV Med et arbejdsmarked der generelt forventer, at de unge har evner til at tænke ud af boksen og slippe hæmninger løs kræver det, at medarbejderne er initiativrige og innovativt tænkende og stimulerer de unges evner. Derfor har vi fokus på proces frem for produktet. Den pædagogiske metode lægger vægt på, at tage udgangspunkt i de unges ideer med pædagogen som sparringspartner. Gennem dialog med de unge finder vi ud af sammen, hvad der er muligt at lave af forskellige kreative projekter. Gennem de kreative udfoldelser, fremmes de unges evner til at tænke i anderledes løsningsmuligheder. Dette kan foregå både individuelt eller i samspil med andre. Her gives de unge en mulighed for, at fordybe sig i en ellers travl hverdag. Dette sker i et dynamisk samspil mellem den unge og andre unge, pædagogen og gennem den kreative proces. MALERVÆRKSTEDET I værkstedet er der mulighed for f.eks. at male, skulptere, tegne, kreere sjove ting så som lamper, ure. Det er kun fantasien som sætter grænserne. Der er rig mulighed for at træne både fin- og grovmotorikken gennem billedkunst og tegning på lysbord, samt læring om farvesammensætning og æstetik. Værkstedet er ligeledes et sted hvor den unge kan hænge ud og snakke med andre unge, som de normalt ikke ville have relationer til. Nye venskaber opstår i samarbejdet og man henter ny inspiration fra hinanden. Miljøbevidsthed er også noget de unge får ind under huden i værkstedet, da vi gør meget i genbrug. Både inden for billedkunst og de små sjove/skæve projekter, bliver der brugt ting som andre har kasseret. Der findes ingen rigtige eller forkerte løsningsmuligheder og vi bestræber os på at alle de unge på værkstedet opnår en succesoplevelse.

12 KREA VÆRKSTED I KREA på Guldborgvej er der mulighed for at lære at sy på symaskiner, strikke, filte, lave smykker og mange andre spændende ting. Årstidens temaer bliver taget op, så til jul kan man lave julegaver, påskepynt til påske og sommer ting når solen skinner. Der er brugerbetaling som et redskab til at bruge ressourcer med omstanke og respekt. I KREA arbejdes der ud fra, at styrke medlemmernes faglig, sociale og personlige kompetencer. I kreaværkstedet lægges der vægt på, at medlemmerne får mulighed for at eksperimentere og udvikle egen fantasi og skabertrang, ved at få tillid til egne muligheder. Vi tilstræber at lære medlemmerne færdigheder og forholde sig æstetisk og kritisk. Der arbejdes med at forstå en proces fra ide, over planlægning til udførsel. Værkstedet rummer mulighed for at udvikle sig kreativt, men også til at nye venskaber bliver dannet, når vi hjælper og lader os inspirere af hinanden. Værkstedet bliver også brugt til et socialt rum med og uden voksendeltagelse, hvor der leges med spil, udklædningstøj og drikkes the i sofaen. For at være i KREA behøver man ikke at lave et produkt. Vi respekterer, at det er medlemmernes fritid. I ungdomsklubben er værkstedet også åbent. Minimum to gange ugentligt er der mulighed for at sy, lave gaver, kosmetik, smykker osv. Er du pige så modtager du hver onsdag en sms, som inviterer dig til at deltage i pigehygge omkring et planlagt emne. Kreaværkstedet bliver i ungdomsklubben også brugt til at hygge og lave lektier i.

13 DEN ELEKTRONISKE DEL Vi bestræber os på at kunne ruste de unge til at være en del af den globale udvikling. En udvikling der er blevet mere digital over de sidste par år. Unge i dag er vant til at være på nettet og benytte smartphones, tablets og bærbare computere. De har stor interesse for området og de har tillært sig digitale kompetencer, som kan inddrages både i de unges undervisning og i deres fritid. Vi ser de digitale muligheder som et vigtigt redskab i forhold til læringsperspektiverne. De unges lyst og motivation til at bruge medier er et godt udgangspunkt for at skabe uformelle læringsrum, som et supplement til det boglige. Vi ser, at de unge igennem computerspil og digitale medier, udvikler ligeværdige relationer som derved bevirker, at de deltager i aktiviteter, som de ikke tidligere har haft mod på. COMPUTEREN SOM AKTIVITET Vi har i Louis P valgt, at der er tilknyttet en pædagog i computerrummet således, at de unge altid kan få vejledning og støtte dels til tekniske problemer, men også til at føre et sprog som alle er tjent med, selv om spillet bliver intenst og spændende. Computerrummet skal være et sted hvor børn kan få succesoplevelser og skabe nye relationer til hinanden. Her har de unge mulighed for at være online og spille med/mod hinanden. At spille computerspil er en social samværsform og en anledning til at lege og være sammen. De udveksler erfaringer, samarbejder og snakker om spillet. De unge spiller sammen - enten som allierede eller modstandere. Det er sjovere at spille sammen end at spille alene derhjemme med computeren som modstander. Derfor er alle klubbens spil udvalgt efter det kriterium, at de skal kunne spilles af flere på samme tid. Det skal handle om samarbejde og om at være kreativ. Ud over spilletiderne i hverdagen (man har mulighed for to timer ugentligt), har vi i Louis P valgt, at have enkelte dage i ugen som kun er for piger den ene dag og kun for drenge en anden, i computerrummet. Det giver mere ro og plads til en anden dialog imellem de unge, da de får mere plads til andre emmer, når de kun er sammen med samme køn. Der er fri adgang til internettet og ingen filtre på vores computere. Vi som professionelle faguddannede forholder os til den virkelighed, som de unge lever i uden for klubbens åbningstid. Derfor er det også vores opgave, at lære de unge at gebærde sig på fornuftig og sober vis på nettet. Dette gælder også etik i forhold til de unges brug af de sociale medier, hvor vi har fokus på, at gøre dem bevidste om, hvilke konsekvenser deres signaler og ordvalg, har for både dem selv og for andre.

14 KOLONIER DET FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB. I Louis P tager vi på kolonier. Vi vægter friluftsaktiviteter og naturoplevelser højt. Lige fra 4. klasse kan man deltage og også i ungdomsklubben kan de unge komme med og se verdens mangfoldighed. Med klubben foregår kolonierne med det for øje, at alle skal have lige muligheder for at deltage og gennemføre, inden for den ramme klubben kan tilbyde. Fritidsklubben har igennem mange år, haft børn på sommerkoloni. Det foregår på en campingplads på Falster, med telte, trangia, cykler, fiskestænger og mange is. Kolonien på Falster er den første man kan deltage i. For mange børn er det en udfordring at være væk hjemme fra, måske er det første gang. Det pædagogiske fokus er, at skabe en tryg koloni hvor børnene kan udfolde sig i samspil med hinanden. Det bliver afgørende at relationen er omdrejningspunktet, og de mange aktiviteter på kolonien bliver en træning i at være sammen med andre på tværs af alder, venskaber og interesser. Klubbens personale sammensættes så erfaringer og kompetencer udnyttes bedst muligt. I Ungdomsklubben. (her mangler teksten!) Skiture med både små og store. (her mangler teksten!)

15 INTERNATIONAL DIMENSION. At rejse er at leve. Vi ser os som kulturformidlere, både nationalt og internationalt. For at kunne begå sig i samfundet, er det vigtigt at kunne forstå andre kulturer. Derfor tager klubben på Weekendture til udlandet. Berlin for at møde andre unge, Polens anderledes kultur samt traditioner, Frankrig og Østrig hvor der er højt til himlen. På denne måde kan fordomme nedbrydes, og usikkerhed for det ukendte mindskes. MØDET MED ANDRE UNGE: Mødet med andre unge udenfor de kendte rammer fremmer medlemmernes personlige udvikling. Dette, mener vi, er vigtigt for at kunne begå sig i tilværelsen. Derfor tager vi til arrangementer, hvor man kan mødes med andre unge: musik festivaler, sportsturneringer, og på besøg i andre klubber. Dette fordi man netop her skaber de kontakter, der rækker længere end til de vante, og på denne måde får udvidet sin horisont. INTERESSEFÆLLESSKABER: Det skal være sjovt at gå i klub og så vil jeg også godt lære noget Når man deltager i klubben ture kan man bliver bedre til at stå på ski, køre mountainbikes, spille musik, fodbold eller finde vej Klubbens mange kolonier og turer, rummer muligheder for at deltage med andre unge som har den samme interesse. Dermed skabes en unge til ung læring, hvor der læres af hinanden. Turene er også for den unge, som ikke lige bliver inviteret med til et fællesskab, men kan melde sig til at tage med. Her er det aktiviteten der tiltrækker og relationen skabes. PROGRESSION I LÆRING: Klubbens kolonier er bygget trinvis op. Fra at overnatte i fritidsklubben et enkelt døgn, tilbydes næste skridt weekendture og derefter en uge på Falster med fritidsklubben. Når de unge når juniorklub alderen starter turene til udlandet med Polen og i ungdomsklubben Frankrig, Berlin og Østrig.

16 TEORETISK PERSPEKTIV PÅ LÆRING I Louis P Klubber bruges en metode som vi kalder Trappen til, at i hverdagen analysere, og en SMTTE- model til at planlægge aktiviteter med. TRAPPEN Med Trappen bliver vores aktiviteter set som en læring, hvor progressionen i udviklingen finder sted på forskellige niveauer. Trappen arbejder i 4 niveauer, hvor de høje niveauer inkorp orerer de lavere. Hvert læringsmål er inkluderet i det næste trin, og rummer hinanden i sig. At være at deltage at involvere sig og tage ansvar at bestemme. Dermed har vi en analysemodel, som i praksis bliver brugt til at identificere hvilken læring der skal til for, at nå et opstillet mål. Men også til, at forstå de unges handlinger med. Analysen og effekten af de opstillede mål analyseres og vurderes med pædagogens faglige kompetence, som er evidensbaseret viden og praksis erfaring. Den gode praksis trækker i denne forståelse således på videnskabeligt beviselig viden, der kan udstikke de metoder der bedst giver mulighed for, at nå de ønskede resultater. Niveauerne i Læringsmodellen indeholder kompetencer som på de 4 niveauer kan udvikles. For at være på fx niveau 3, skal den unge have vist synlige tegn på kompetencer fra niveau 1 og 2, som er indarbejdet hos den unge. Den unge kan i sin udvikling bevæge sig frem og tilbage mellem modellens 4 læringsniveauer, da vi forstår læring som en proces hvori de unge altid vil kunne, bevidst eller ubevidst, vælge forskellige handlemønstre. Hypotesen er at alle mennesker springer i niveauerne, efter hvad man skal forholde sig til. Det betyder, at vi må tage udgangspunkt i og respektere det udviklingsmæssige udgangspunkt, den enkelte unge møder os med. Eksempler på analyse spørgsmål: Hvad skal det til for Hvad skal den unge have ud af den pædagogiske aktivitet Hvilke tegn og indikatorer vil vi se for at kunne nå målet Hvilke aktiviteter skal der til for at imødekomme målet Hvilken bevægelse kan vi se på Trappen. Hvad er det næste mål

17

18 KLUBBEN SOM ET RUM TIL FRITID Det skal være sjovt at gå i klub og så vil jeg også godt lære noget Som ung i Louis P vil man opleve, at livet er i forandring. Fra barndommen over i ungdomslivet, går man igennem udviklingsfaser som er med til, at danne den man er. Klubben er det sted hvor forandringer kan ske. I samspil med andre - drenge, piger, kammerater, gode venner og nogle man ikke kender kan man mødes i klubben med ét til fælles at blive klogere på livet. Gennem vores aktiviteter som vi har beskrevet nogle af her, har vi midlet til at det kan ske. Fritidslivet er omdrejningspunktet til at kvalificere de unges selvbestemmelse og medborgerskab, fordi vores aktiviteter er dybt forankret i det vi kalder uformel læring. Her har læringen fokus på trivsel, identitetsdannelse og social inklusion. Denne læringsform styrker sociale, kreative, demokratiske og personlige kompetencer i et frirum, som i væsentlig grad er styret af de unge selv, men med klubpædagogen i Louis P som aktiv med - og modspiller. I klubben kan man afprøve det med at vide, at kunne og at gøre. Her behøver man ikke på forhånd at være god til noget alle kan være med. Alle kan udvikle sig!