Forslag til justering af ressourceforløb
|
|
- Ingvar Clemmensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT JEHØ KONTAKT: Jette Høy - JEHO@FTF.DK - TLF: Forslag til justering af ressourceforløb Jobeffekten af ressourceforløb skal være bedre og flere skal hurtigere og mere direkte have tilkendt førtidspension. FTF foreslår en række justeringer og forbedringer af ressourceforløb som beskæftigelsesindsats. Som led i reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013, blev der indført et ressourceforløb, hvor intentionen var at begrænse tilgangen til førtidspension og i stedet forsøge at udvikle arbejdsevnen. Samtidig blev der indført en ressourceforløbsydelse som forsørgelsesgrundlag, der er betydelig mindre end ydelsen på førtidspension. Efter fire år med ressourceforløb viser erfaringer og analyser, at der er behov for en række forbedringer og justeringer af reformerne, hvis de i større udstrækning skal medvirke til at flere kan udvikle arbejdsevnen og overgå fra overførselsindkomst til job med større grad af selvforsørgelse. Reformen af førtidspension og fleksjob skal evalueres i I det følgende redegøres for FTF`s forslag til justeringer af især ressourceforløb. Jobeffekten af ressourceforløb skal være højere Ressourceforløb i beskæftigelsesindsatsen er i princippet en rigtig god tankegang, hvor det er positivt at hjælpe den enkelte med at forbedre og udvikle arbejdsevnen. Jobeffekten af ressourceforløb er imidlertid begrænset. En analyse fra FTF viser, at tre måneder efter afslutningen på ressourceforløbet i 2014 er kun 13 pct. blevet arbejdsmarkedsparate eller i gang med en uddannelse. Efter 12 måneder er andelen steget til 16 pct. For personer, der har afsluttet et ressourceforløb er det kun 2 pct., der efter 12 måneder er kommet i ordinær beskæftigelse. Andelen, der er tilkendt fleksjob er på 13 pct. og andelen, der er overgået til førtidspension er på 47 pct., både 3 og 12 måneder efter afslutningen af et ressourceforløb. Den seneste officielle forsørgelsesstatus efter afsluttet ressourceforløb, STAR april 2016, viser stort set det samme billede, jf. Bilag 1. Den foreløbige status på beskæftigelseseffekten af ressourceforløb tegner således et billede af, at når den langt overvejende andel får tilkendt førtidspension efter afsluttet ressourceforløb eller at 7,9 pct. overgår til endnu et ressourceforløb efter afslutning af det første, så er de Side 1 af
2 nuværende kriterier for tilkendelse af førtidspension for stramme. Det er nedværdigende for en borger at blive tvunget til at udvikle sin arbejdsevne over flere år, hvis der reelt ikke eksisterer en arbejdsevne, der kan blive bedre. Tilkendelseskriterierne til førtidspension skal lempes og målgrupper til ressourceforløb præciseres Med reformen af fleksjob og førtidspension, blev kriterierne for tilkendelse til førtidspension strammet så meget, at tilkendelsen siden er mere end halveret. I stedet for førtidspension skal borgere med meget lille arbejdsevne igennem et ressourceforløb med henblik på at udvikle en arbejdsevne, der kan anvendes på arbejdsmarkedet. Målgruppen for ressourceforløb er derfor borgere med behov for en helt særlig indsats, der skal reducere tilgangen til førtidspension. De har væsentlige komplekse og sammensatte problemstillinger, der har afgørende negativ betydning for deres tilknytning til arbejdsmarkedet og som ikke kan løses gennem en ordinær beskæftigelsesindsats. Det betyder, at kommunen skal dokumentere, at alle andre hidtidige indsatser og tilbud efter beskæftigelseslovgivningen ikke har forbedret arbejdsevnen eller bragt pågældende tættere på arbejdsmarkedet. I en senere vejledning fra Beskæftigelsesministeriet fra 2014 understreges det dog, at en borger kan få et ressourceforløb på grundlag af en socialfaglig vurdering, når der er behov for en langvarig og tværfaglig indsats. KL har, på baggrund af registerdata fra DS i 2016 beskrevet fakta om borgere i ressourceforløb. Det fremgår bl.a. heraf, at det er en meget uhomogen og svær udsat gruppe. De har i gennemsnit været på offentlig forsørgelse i 9½ år inden ressourceforløbet. Halvdelen har været i kontakt med hospitalspsykiatrien inden for de seneste fem år og mere end 50 pct. har flere psykiatriske lidelser. 60 pct. kommer fra kontanthjælp og uddannelseshjælp. 26 pct. kommer fra sygedagpenge. Over halvdelen af de unge under 30 år har ingen erhvervserfaring. Dem på 40 år og derover er karakteriseret ved at have haft lange sygedagpengeforløb, ca. halvdelen er ufaglærte og de har været offentlig forsørgede i minimum 8 ud af de seneste år. For at være berettiget til førtidspension stilles der krav til sagsbehandlere om, at der skal foreligge dokumentation for, at der ikke er nogen arbejdsevne, at den tilstand er varig og at arbejdsevnen ikke kan udvikles. Det er blandt andet disse krav til dokumentation der medvirker til, at de ofte meningsløse arbejdsprøvninger i både jobafklaringsforløb for sygemeldte og ressourceforløb forsøges gennemført. Men lovgivningen på området er meget diffus og uklar, bl.a. fordi arbejdsevnen i bemærkningerne til loven er beskrevet som en evne, der ikke er statisk men udvikler sig både i nedad og opadgående retning. Side 2 af
3 Der er stærkt behov for klarhed over, hvilken form for dokumentation/vurdering der skal til, - både i forhold til at indstille til ressourceforløb og til førtidspension. Desuden tilsiger den meget sårbare og udsatte målgruppe, at tilkendelseskriterierne til førtidspension skal lempes, så flere bliver indstillet til førtidspension uden at have gennemgået et langvarigt ressourceforløb forinden. Rehabiliteringsteams skal have beslutningskompetence Rehabiliteringsteams i kommuner afgiver i dag en indstilling om, hvorvidt borgeren skal have et ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension og hvilken indsats borgeren skal have i et ressourceforløb. Kommunens enkelte forvaltninger træffer herefter, efter eget valg, afgørelse om den konkrete indsats, som ofte er en anden, end den teamet har indstillet. Denne procedure fører ofte til en uigennemskuelig beslutningsproces for borgerne. Erfaringer fra praksis viser, at mange sager bliver sendt frem og tilbage mellem sagsbehandler i kommunen og rehabiliteringsteams, hvilket medfører usikkerhed om indsats og sagsbehandlingstid, jf. case i BILAG1 om tilkendelse af førtidspension. Der er derfor behov for at få justeret beslutningskompetencen i rehabiliteringsteams i kommunerne. Kvaliteten i ressourceforløb skal være højere Et ressourceforløb skal være tværfaglig og helhedsorienteret og sikre, at den enkeltes ressourcer bliver udviklet og benyttet til at forbedre arbejdsevnen. Et ressourceforløb skal i form, indhold og varighed tilpasses den enkeltes mål og behov. Ressourceforløbene er først og fremmest målrettet unge under 40 år, som ikke mere kan få tildelt førtidspension. Forløbet kan vare fra et til fem år og de unge kan få flere ressourceforløb efter hinanden. Personer over 40 år skal have været igennem mindst et ressourceforløb inden de kan få tilkendt førtidspension. I tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen kan der indstilles direkte til førtidspension. Personer i ressourceforløb får tildelt en koordinerende sagsbehandler. Når rehabiliteringsteamet i kommunen har indstillet en borger til ressourceforløb, skal den koordinerende sagsbehandler udarbejde en indsatsplan sammen med borgeren. Tidligere og kortere indsats i ressourceforløb På grundlag af KL s karakteristik af borgere i et ressourceforløb er det ikke befordrende for ressourceforløbets succes, at den gennemsnitlige forsørgelseshistorik før et ressourceforløb udgør 9½ år. Når relativ få kommer i fleksjob og ca. halvdelen får tilkendt førtidspension efter afslutning af et ressourceforløb, bør behovet for længden på et ressourceforløb overvejes nøje i hvert enkelt tilfælde. Det er også bekymrende, at en stor andel ef- Side 3 af
4 ter afslutning på et ressourceforløb bliver overført til et nyt ressourceforløb. Et ressourceforløb bør fremrykkes til et tidligere tidspunkt i forsørgelseshistorikken, så de pågældende ikke mister både restarbejdsevne og deres motivation for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Meningsløse arbejdsprøvninger skal afskaffes og tilbudslisten forbedres. Indsatsplanen i ressourceforløb består typisk af sociale-, og sundhedsfremmende foranstaltninger, mentor, psykolog, motion og virksomhedspraktik, hvor formålet er at afklare og udvikle arbejdsevnen. Jobcentrene har typisk en liste over, hvilke indsatser de kan bevillige og de bærer derfor lidt præg af at fremstå som standardtilbud. Årsagen hertil kan være, at der er lagt økonomiske begrænsninger på tilbudsviften og på udvikling af nye tilbud, der måske kunne have større effekt. Mange arbejdsprøvninger i virksomhedspraktik er blevet meget kritiseret for ikke at give mening for de borgere, der kun kan opholde sig på en virksomhed i ganske få timer om ugen nogen gange 1 time om ugen eller derunder. Flere læger har advaret imod at meningsløse arbejdsprøvninger kan forværre borgerens helbredstilstand. Et andet urimeligt forhold ved nogle arbejdsprøvninger er, at borgere kan blive sendt ud i den ene arbejdsprøvning efter den anden og ofte aktiveringer, som de allerede tidligere har forsøgt uden resultater. Begrebet Arbejdsrettet rehabilitering skal indskrives i lovgivningen Når målgruppen for ressourceforløb har mangeartede og komplicerede helbredsproblemer er der brug for, at den tværfaglige og helhedsorienterede arbejdsmetode bliver implementeret bedre i lovgivningen. Der er fortsat store udfordringer i kommuner med at få det tværfaglige samarbejdet mellem relevante faggrupper til at fungere optimalt. Den tværfaglige bredde i indsatsplanen kan blive bedre. Der er et meget stort behov for, at de forskellige fagprofessioners specialistviden kommer i spil til gavn for udvikling af arbejdsevnen hos personer i ressourceforløb. Det kniber med at opstille tværfaglige mål og delmål med progressionsmåling undervejs i forløbet, hvor borgerne i et ressourceforløb kan opleve fremgang og succes med forløbet. Begrebet arbejdsrettet rehabilitering skal defineres og forstås på grundlag af borgerens samlede livssituation og begrebet bør indskrives i lovgivningen. Formålet er at etablere et tværfagligt fælles sprog om arbejdsrettet rehabilitering for at sikre, at de lovgivningsmæssige rammer for det rehabiliterende arbejde understøtter den helhedsorienterede indsats. Side 4 af
5 Samtidig er det vigtigt at organiseringen af det tværfaglige samarbejde ikke alene er jobcenterets ansvar, men at der fra politisk hold udstikkes økonomiske og organisatoriske rammer, der kan bære den ressourcekrævende og særlige indsats der skal til, for at den enkelte kan opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Kravene til rådighed og sanktioner under ressourceforløb skal justeres Rådigheds- og sanktionsreglerne i ressourceforløb og jobafklaring tager ikke hensyn til, at målgruppen er syge borgere med meget komplekse og invaliderende problemer eller at over halvdelen har psykiske sygdomme. Kravet for at modtage ressourceforløbsydelse er sammenlignelige med sanktionerne på kontanthjælpsområdet. Man skal stå til rådighed for de tilbud, der er beskrevet rehabiliteringsplanen og overholde aftaler om samtaler mv. i kommunen. Hvis man udebliver uden grund eller undlader at meddele jobcenteret om sygdom, bliver kan der blive sanktioneret med nedsættelse - eller ophør af ressourceforløbsydelsen. Men mange er for syge til at klare de tilbud, som de er forpligtet til at gennemføre. Derfor er det ikke rimeligt, at den mest sårbare gruppe af tvangsaktiverede i beskæftigelsesindsatsen skal være omfattet af de samme sanktioner ved manglende rådighed som de mere robuste ledige. Rådighedsbegrebet for denne gruppe bør udelukkende have fokus på et forpligtende samarbejde om at gennemføre rehabiliteringsplanen. Sanktioner skal lempes og kun anvendes i sjældne tilfælde, hvor der er tale om bevidst og velovervejet sabotage af samarbejdet i ressourceforløbet Modregning i ressourceforløbsydelse skal afskaffes Ressourceforløbsydelsen udgør offentlig forsørgelse til personer, der visiteres til ressourceforløb eller til syge i jobafklaringsforløb. Ressourceforløbsydelse udgør ,- kr. om måneden for forsørgere og ,- kr. for ikke-forsørgere (2017). Men ressourceforløbsydelsen bliver i begge målgrupper modregnet med 0 pct. ved løbende udbetaling af en privattegnet forsikring for erstatning af tab af erhvervsevne, herunder en arbejdsmarkedspensionsordning. Undtaget fra modregning er løbende udbetaling af erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter Lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, Lov om erstatningsansvar og Lov om arbejdsskadesikring. Og der modregnes ikke i sygedagpengesatsen for personer, der, efter gældende regler, får forlænget sygedagpengene efter 22 ugers sygemelding. Medlemmer af en pensionskasse har typisk en dækning for tab af erhvervsevne, som de selv har betalt via deres obligatoriske arbejdsmarkedspension. Oprindeligt var meningen med for- Side 5 af
6 sikring mod erhvervsevnetab, at medlemmer i en pensionsordning kan opretholde en god levestandard, selv om de bliver alvorligt syge og/eller mister deres erhvervsevne. Med modregningen fratages mange den mulighed, da der modregnes med 0 pct. for de løbende udbetalinger. Med de hårde modregningsregler i ressourceforløb og jobafklaringsforløb vil medlemmer af pensionskasser med en sådan ordning betale det, der svarer til ressourceforløbsydelsen til staten i stedet for selv at få erstatningen udbetalt. Modregningen i ressourceforløbsydelse har således udelukkende negative konsekvenser for borgere, der har troet, at de har forsikret sig mod løntab ved tab af erhvervsevne. De har været i den tro, at deres erstatning udbetales som et supplement til en offentlig ydelse under sygdom og tab af erhvervsevne således, at de ikke får væsentlige problemer med at gå ned i levestandard, hvis de mister deres erhvervsevne. I princippet har man flyttet en forsørgelsesudgift fra det offentlige til arbejdsmarkedspensionerne. Modregningen i løbende udbetalinger virker også demotiverende for at gennemføre et ressourceforløb eller et jobafklaringsforløb, når man samtidig får frataget sin forsikringsudbetaling og derved skal slås med økonomiske problemer i en længere periode. Samfundsøkonomisk er modregningen en stor fordel, da ydelsen til syge i jobafklaringsforløb eller borgere i ressourceforløb bortfalder helt eller delvist til alle, der har forsikret sig mod tab af erhvervsevne og som får udbetalt en løbende erstatning. Da kommunen ikke betaler en ydelse, har kommunen et økonomisk incitament til, dels at visitere personer med en løbende udbetaling til ressourceforløb, dels at give et billigt og langvarigt ressourceforløb. FTF har været i dialog med udvalgte FTF-pensionskasser, med henblik på at få indblik i pensionskassernes modtræk til modregningen i ressourceforløbsydelsen. Pensionskasserne bekræfter, at de også er opmærksomme på problemstillingen. De er meget optaget af, at deres medlemmer får det produkt, som de har købt og betalt for. Tendensen i pensionsselskaberne er, at flere og flere selskaber ændrer produktet med løbende udbetaling ved erhvervsevnetab til udbetaling af et engangsbeløb, for at undgå modregning i ressourceforløbsydelsen. FTF-forslag til justering af ressourceforløb og ressourceforløbsydelse: 1. Kriterierne for tilkendelse af førtidspension skal præciseres og lempes. Flere uden en brugbar arbejdsevne skal have tilkendt førtidspension mere direkte eller på et tidligere tidspunkt. Sagsbehandlingstiden for tilkendelse af førtidspension skal reduceres, så borgere ikke skal afvente en afgørelse i flere år. Samtidig skal reglerne om skånejob for førtidspensionister relanceres og tilbydes til flere førtidspensionister. Side 6 af
7 2. Målgruppen for ressourceforløb skal indsnævres for de mest udsatte og udvides for de borgere, der reelt har en faktisk og potentiel arbejdsevne, der kan give en tilknytning til arbejdsmarkedet. Når ca. halvdelen af dem, der har afsluttet et ressourceforløb alligevel får tildelt førtidspension efterfølgende, giver det ikke mening, at de først skal igennem et måske opslidende forløb, der forringer deres livskvalitet og arbejdsevne. 3. Kommunalbestyrelsen skal kunne uddelegere endelig beslutningskompetence til repræsentanterne i rehabiliteringsteamet, så teamet træffer afgørelse om både ydelse og den konkrete indsats til den enkelte borger. Ved at give større beslutningskompetence til det tværfaglige team sikres i højere grad en sammenhængende, tværfaglig og helhedsorienteret vurdering og afgørelse om indsats. 4. Den nuværende gennemsnitlige offentlige forsørgelseshistorik på 9½ år inden et ressourceforløb skal reduceres væsentligt således, at ressourceforløb bliver fremrykket og så borgerne ikke mister både arbejdsevne og deres motivation for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Kun i særlige tilfælde, - og hvor det, dels giver dokumenteret mening dels kan være et ønske fra borgerens side - skal et ressourceforløb kunne forlænges eller der kan igangsættes et nyt med et andet indhold. 5. Kriterierne for arbejdsprøvning i ressourceforløb skal være mere præcise og dokumentationen for den nedsatte arbejdsevne skal lempes, så meningsløse og nedværdigende arbejdsprøvninger på virksomheder ikke finder sted. Der bør indføres en minimumsgrænse for antallet af timer om ugen i en arbejdsprøvning. Arbejdsprøvning under ressourceforløb må ikke forøge risikoen for yderligere tab af arbejdsevne. Der er stærkt behov for klarhed over, hvilken form for dokumentation/social- og lægefaglig vurdering der skal til, - både i forhold til at indstille til ressourceforløb og til førtidspension. 6. Begrebet Arbejdsrettet rehabilitering bør indføres i de relevante tværgående lovbestemmelser, der er i spil i et ressourceforløb og forstås på grundlag af borgerens samlede livssituation. Den tværfaglige specialistviden skal anvendes mere bevidst i ressourceforløb og den tværfaglige arbejdsrettede rehabilitering skal være bedre organiseret i indsatsen. Begrebet Indsatsplan foreslås ændret til En arbejdsrettet rehabiliteringsplan således, at alle tværfaglige aktører udvikler et fælles sprog og forståelse for beskæftigelsesrettet rehabilitering. Det skal præciseres, at planen skal indeholde tværfaglige delmål og mål med progressionsmåling undervejs i forløbet. Og endemålet for ressourceforløbet skal være mere tydeligt og realistisk og med borgerens egne drømme og ønsker om job som omdrejningspunkt. De lovgivningsmæssige rammer for det rehabiliterende arbejde skal sikre en understøttelse af den helhedsorienterede indsats. Side 7 af
8 Organiseringen af det tværfaglige samarbejde må ikke alene være jobcenterets ansvar. Det er vigtigt, at der fra politisk hold bliver udstukket de økonomiske og organisatoriske rammer, der kan bære den ressourcekrævende og særlige indsats der skal til, for at den enkelte kan opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. 7. Det skal sikres, at der er økonomiske midler til udvikling af nye tilbud og en bredere tilbudsvifte, der kan resultere i en bedre effekt. 8. Modregning i ressourceforløbsydelsen ved løbende udbetaling for tab af erhvervsevne skal afskaffes, da modregningen giver incitament til uheldig kassetænkning i kommunerne og manglende incitament til at forsikre sig mod tab af erhvervsevne. Det skal kunne betale sig, at tegne en privat forsikring mod tab af erhvervsevne. Et alternativ til afskaffelse er, at modregningen bliver reduceret fra 0 pct. til 30 pct. af pensionsudbetalingens værdi over et bundfradrag. Denne modregning er kendt fra førtidspension. 9. Der bør lempes på sanktioner i ressourceforløbsydelsen, så ressourceforløb ikke ses som en økonomisk trussel overfor de mest udsatte, men mere som en hjælp for den enkelte til at komme videre i sit liv. Rådighedsbegrebet for gruppen bør udelukkende have fokus på et forpligtende samarbejde om at gennemføre rehabiliteringsplanen. Sanktioner skal lempes og kun anvendes i sjældne tilfælde, hvor der er tale om bevidst og velovervejet sabotage af samarbejdet i ressourceforløbet. Side 8 af
9 BILAG 1 Tabel 1. Forsørgelsesstatus 5 og 13 uger efter afsluttet ressourceforløbsydelse. Alle ressourceforløbsmodtagere som er afgået fra ydelsen til og med april Status 5 uger efter Status 13 uger efter Antal Andel Antal Andel Beskæftiget 122 3,4 5 2,9 SU 31 0,9 29 0,8 Fleksjob 307 8, ,9 Ledighedsydelse , ,0 Dagpenge 25 0,7 26 0,7 Førtidspension , ,7 Sygedagpenge/jobafklaringsforløb 73 2,0 79 2,2 Kontanthjælp 305 8, ,5 Ressourceforløb 151 4, ,9 Revalidering 35 1,0 36 1,0 Selvforsørgelse 365, ,6 Andet 129 3, ,7 I alt Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Anm.: Afsluttet ressourceforløb er defineret som 4 sammenhængende uger uden ydelsen. Kategorien andet omfatter efterløn, fleksydelse, barselsdagpenge, folkepension, død og udvandring til et andet land. Side 9 af
10 Case fra praksis om tilkendelse af førtidspension: 53 årig får sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet i en kommune. Pensionsteamet i kommunen giver afslag på pension i 2014 på trods af, at rehabiliteringsteamet har indstillet til bevilling af pension. Sagen blev sendt retur til rehabiliteringsteamet til fornyet behandling og indstilling. I en fornyet indstilling skriver rehabiliteringsteamet flg.: Efter konkret og individuel vurdering fastholder teamet den tidligere anbefaling til førtidspension. Teamet vurderede ikke, at et ressourceforløb i XX`s tilfælde vil være relevant, idet hun allerede har været igennem et tværfagligt forløb på smerteklinik samt i et praktikophold. Det er teamets vurdering, at der ikke forefindes yderligere tiltag i kommunens regi, som vil kunne forbedre XX`s situation, eller som vil kunne være medvirkende til at udvikle XX`s ressourcer og arbejdsevne. På baggrund af, at pensionsteamet gav afslag på rejsning af sag om førtidspension, valgte rehabiliteringsteamet at indstille til et ressourceforløb af et års varighed med en minimal indsats i forløbet. Efter det år indstillede rehabiliteringsteamet igen til førtidspension. Pågældende fik i april 2016 tilkendt førtidspension 2 år efter første afslag på pension. Side af
Evaluering af reform om førtidspension og fleksjob
LO-sagsnr. 17-1695 FTF-sagsnr. 13-0233 LO ref. ANI/CSØ/sea Den 26. oktober 2017 Evaluering af reform om førtidspension og fleksjob - LO, FTF og Akademikernes forslag til justering af reformen Fire år efter
Læs mereJOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb
JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden
Læs mereN O T A T. Reform af førtidspension og fleksjob Status november 2016
N O T A T Reform af førtidspension og fleksjob Status november 2016 22. december 2016 J.nr. IMP/UPE AFA/MLU/CWH VOA/RGR Mål Reformen af førtidspension og fleksjob bygger på følgende centrale mål: Flest
Læs mereressourceforløb, fleks
Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,
Læs mereFleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen.
N O T A T Reform af førtidspension og fleksjob Status februar 217 31. maj 217 J.nr. IMP/UPE AFA/MLU/CWH VOA/RGR Mål Reformen af førtidspension og fleksjob bygger på følgende centrale intentioner: Flest
Læs mereFleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen.
N O T A T Reform af førtidspension og fleksjob Status marts 217 Mål Reformen af førtidspension og fleksjob bygger på følgende centrale intentioner: Flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv Adgangen
Læs mereBetingelser for at iværksætte ressourceforløb og dokumentationskrav
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 L 193 Bilag 1 Offentligt 29. JANUAR 2018 7520659 SFS/ATAB Betingelser for at iværksætte ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension 1. INDLEDNING
Læs mereDen fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob:
Den fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob: Der er fuld gang i evalueringen af FØP-reformen. Dels er der offentliggjort en hovedrapport om evaluering af reglerne om førtidspension
Læs mereNye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge
Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere
Læs mereSygedagpengereformen 2014
Sygedagpengereformen 2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Den 10. september 2014 v/teamleder Charlotte Palkinn, Fastholdelse og ressourceudvikling Regeringen siger: Regeringen vil føre en aktiv
Læs mereReformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats
Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.
Læs mereHandicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015
Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra
Læs mereOplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere
Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere D. 10. juni 2013 for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Susanne Wiederquist www.wiederquist.dk LOVBOG www.wiederquist.dk - Fagligt materiale
Læs mereNotat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring
Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Initialer: Adm. & Service JNM NOTATARK 28. november 2016 Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring Arbejdsløshedsdagpenge Modtagere af a-dagpenge
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereNøgletal for reform af førtidspension og fleksjob
Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge
Læs mereRESSOURCE FORLØB. hvad er det, og hvad kan det betyde for mig.
RESSOURCE FORLØB hvad er det, og hvad kan det betyde for mig www.jobcenter.randers.dk Når Rehabiliteringsteamet indstiller til, at du får et ressourceforløb, starter det med, at du får tilknyttet en koordinerende
Læs mereStyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Att: Marianne Jansteen Eskesen, og Charlotte Schilder Knudsen,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att: Marianne Jansteen Eskesen, maja@star.dk, og Charlotte Schilder Knudsen, csk@star.dk. Vores sagsnr. 18-0477 Deres ref. 18/01792 Den 23. februar 2018 LO,
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 329 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 329 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061
Læs mereBekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
BEK nr 490 af 27/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/06397 Senere
Læs mereRessourceforløb 40 år +
Nr. Lovens betingelser for tildeling af ressourceforløb Spørgsmål til afdækning af forhold omstændigheder til bedømmelse af, om lovens tildelingsbetingelser er opfyldt Svar på spørgsmål Forslag til vejledende
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs merefremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.
Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams
Læs mereJobindsatsen i Albertslund kommune
Jobindsatsen i Albertslund kommune De senere år er der kommet stigende og berettiget fokus på jobcentrenes virke. Talrige ledige, syge og udsatte borgere kan berette om urimelige afgørelser og et system,
Læs mereOrientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring
Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Et ressourceforløb er Et længerevarende, helhedsorienteret, tværfagligt og individuelt tilrettelagt forløb for personer med sammensatte komplekse
Læs mereBetingelser: 1. punkt for at i kan få viden om, hvor i især skal være opmærksomme i det følgende
1 Præsentation: Helga Madsen, fagbevægelsen, rehabilitering Codan, Gigtforeningens rådgivning siden december 2016 rådgivningen 2 socialrådgivere, ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske, læge, kostvejleder
Læs mereMin Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager:
Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Jobplan - dine rettigheder og pligter Din jobplan beskriver den aktivering de tilbud - du skal deltage i, mens du er ledig.
Læs mereReformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats
Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Ny sygedagpengemodel med ret til jobafklaringsforløb og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen
Læs mereRegionale Medlemsmøder forår 2013
Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor
Læs mereFTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet
07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår
Læs mereOplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21
Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale
Læs mereStatusnotat Rehabiliteringsteam, ledighedsydelse, fleksjob, ressourceforløb, førtidspension og løntilskud til førtidspensionister.
NOTAT Dato: 20.08.2018 Statusnotat Rehabiliteringsteam, ledighedsydelse, fleksjob, ressourceforløb, førtidspension og løntilskud til førtidspensionister. Beskrivelse af afdelingen Afdelingen løser opgaver
Læs mereBeskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden
Læs mereAMK-Midt-Nord Maj Status på reformer og indsats RAR Vestjylland
AMK-Midt-Nord Maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Vestjylland Maj 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og
Læs mereAnvendelsen af revalidering i RAR Sjællands område i perioden
N O T A T Arbejdsmarkedskontor Øst 8. marts 217 Anvendelsen af revalidering i RAR Sjællands område i perioden 212-216 Dette notat beskriver udviklingen i samt rammerne for henholdsvis revalidering og ressourceforløb.
Læs mereResultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år
Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation
Læs mereFørtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune
Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013 Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Udviklingen vendes; flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Nordjylland
Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat
Læs mereRESSOURCE FORLØB. hvad er det, og hvad kan det betyde for mig.
RESSOURCE FORLØB hvad er det, og hvad kan det betyde for mig www.jobcenter.randers.dk Når Rehabiliteringsteamet indstiller til, at du får et ressourceforløb, starter det med, at du får tilknyttet en koordinerende
Læs mereLovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013
Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug
Læs mereBUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND 1 / 8
1 / 8 Med reformen af fleksjob og førtidspension den 1. januar 2013 er den hidtidige fleksjobordning blevet omlagt og målrettet personer med en meget begrænset arbejdsevne. I denne forbindelse blev løn-
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014 Notat om indsatsen for aktivitetsparate Udfordring Det er et mål for beskæftigelsesområdet at hjælpe
Læs mereAMK-Midt-Nord Maj Status på reformer og indsats RAR Østjylland
AMK-Midt-Nord Maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Østjylland Maj 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og
Læs mereAMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm
AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter
Læs mereREFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE
REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte
Læs mere1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange
Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:
Læs mereNy sygedagpengereform
Ny sygedagpengereform Evaluation only. Reformen af sygedagpengesystemet Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats
Læs mereNye reformer - nye løsninger
Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt
Læs mereMette Laurberg konsulent i Dansk Socialrådgiverforening
Mette Laurberg konsulent i Dansk Socialrådgiverforening De overordnede politiske mål med reformerne Alle skal have en chance Ingen skal parkeres (især ikke de unge) Unge skal have uddannelse Dem, som kan,
Læs mereS 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a
Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven
Læs merePræsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget
Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats
Læs mereReform af førtidspension og fleksjob pr. 1. januar Flere personer får tilknytning til arbejdsmarkedet
Ressourceforløb Reform af førtidspension og fleksjob pr. 1. januar 2013 Mål: Færre personer på førtidspension Flere personer får tilknytning til arbejdsmarkedet Målgruppen Borgere med større begrænsninger
Læs mereAMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland
AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereAMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland
AMK-Øst 26. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland April 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Østjylland
Status på reformer og indsats RAR Østjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat
Læs mereSygdom og job på særlige vilkår
Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge
Læs mereDagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet
Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen
Læs mereOplæg - er du klædt på til at være syg? 12. November 2015 Kl. 19-21.30
Oplæg - er du klædt på til at være syg? 12. November 2015 Kl. 19-21.30 Hvem er vi? Og hvorfor står vi her? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard,
Læs mereRessourceforløb. Social- og Sundhedsudvalget, 29. november
Ressourceforløb Social- og Sundhedsudvalget, 29. november 2016 www.ballerup.dk Hvorfor en sag om ressourceforløb og netop nu? Vi ønsker fornyet og forstærket politisk signal på tværs af udvalg om den tværsektorielle
Læs mereBeskrivelse af afdelingen
NOTAT Dato: 27. september 2018 Statusnotat jobafklaringsforløb Beskrivelse af afdelingen Sygedagpengeafdelingen er opdelt i følgende teams/opgaveområder: Førtidlig indsats v/ fastholdelsesmedarbejdere,
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.
Læs mereAMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm
AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus
Læs mereNy sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent
Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig
Læs mereSygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne
Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Sjælland
Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2015 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere
Læs mereSygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse.
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-6-14 Dato:30.3.2014 Orientering om Arbejdsmarkedsfastholdelse Udfordring Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune
Læs mereTemadrøftelse Sygedagpenge, Jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse
Temadrøftelse 2018 Sygedagpenge, Jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse Fastholdelse og tilbagevenden til arbejde Indsats og opfølgning skal ske tidligt i sygdomsforløbet Den virksomhedsrettede indsats
Læs mereArbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013
Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013 Af Kim Madsen Copyright 2014 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som har beskæftiget sig
Læs mereSamrådet i dag handler om ressourceforløb særligt om kommunernes arbejde med ressourceforløb og borgernes tilfredshed med indsatsen.
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 517 Offentligt T A L E August 2016 Tale til samråd BY-BÅ vedrørende ressourceforløb (den 23. august 2016) Indledning Samrådet i dag
Læs mereProvenuvirkning af at modregne forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne med 30 pct. i stedet for 100 pct. i ressourceforløbsydelsen
Provenuvirkning af at modregne forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne med 30 pct. i stedet for 100 pct. i ressourceforløbsydelsen De fleste danskere på arbejdsmarkedet har i forbindelse med deres pensionsopsparing
Læs mereStyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att.: Flemming Frandsen. Sygedagpengereform - Forsikring & Pensions høringssvar
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att.: Flemming Frandsen Sygedagpengereform - s høringssvar 24.03.2014 takker for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslag om sygedagpengereform.
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 3. november 2015
Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 3. november 2015 November 2015 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereReformen fleksjob og førtidspension Tirsdag den 3. september 2013
Reformen fleksjob og førtidspension Tirsdag den 3. september 2013 Reformens vigtigste sigtelinjer Flere unge skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet i stedet for førtidspension Borgeren skal medinddrages
Læs mereAMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland
AMK-Syd 09-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der
Læs mereAnkestyrelsens praksis ressourceforløb og førtidspension. Advokat Mie Andersen
Ankestyrelsens praksis ressourceforløb og førtidspension Advokat Mie Andersen Ressourceforløb - en betingelse for ret til førtidspension? 2013-reform ctr. 2003-reform 2003 2013 flere i fleksjob, færre
Læs mereKort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1
Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Baggrund for reformen fleksjob og førtidspension Den grundlæggende intention bag dette lovforslag er at
Læs mereReglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres
NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.
Læs mereErhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arbejdsmarkedsudvalget...3 AMU 1 Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne...3
Læs mereStatus på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015
Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold
Læs mereAMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden
AMK-Øst 20-08-2015 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden August 2015 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter
Læs mereSygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø
Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Camilla Høholt Smith, netværks- og virksomhedsansvarlig samt seniorkonsulent Anette Hansen, seniorkonsulent AM:2014, 10. november 2014 Det
Læs mereArbejdsmarkedspotentialet og de på overførselsindkomst. Nationaløkonomisk Forening 23. maj 2017 Morten Binder - STAR
Arbejdsmarkedspotentialet og de 750.000 på overførselsindkomst Nationaløkonomisk Forening 23. maj 2017 Morten Binder - STAR Kan det nytte at fortsætte? Kilde: AE Vi har allerede nået meget Og der er stadig
Læs mereNy sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent
Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på
Læs mereEr sygdom et privat anliggende?
Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereØvrige bevillinger foretages af sagsbehandler/beskæftigelsesmedarbejder/virksomhedskonsulent
Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandler/beskæf 17 stk1 - Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den
Læs mereReform af førtidspension og fleksjob
Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale
Læs mereUdkast Beskæftigelsespolitikken
1 Udkast Beskæftigelsespolitikken 2019-2022 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er vo Visionen konkretiseres gennem Plan- og Udviklingsstrategien og politikkerne. Herved sikres,
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Vestjylland
Status på reformer og indsats Vestjylland Marts 2017 Forord Det regionale samarbejde er gørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal sammen
Læs mereNye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme
Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Nordjylland
Status på reformer og indsats Nordjylland Februar 2017 Forord Det regionale samarbejde er gørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal
Læs mereUdvikling i bruttoledighedsprocenten. Udvikling i ydelser
1. Udviklingen i bruttoledigheden Udvikling i bruttoledighedsprocenten 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 5,7 5,1 4,6 5,2 5,2 5,2 4,6 4,2 4,3 4,4 4,3 5,1 4,9 4,9 4,9 5,0 4,7 4,7 4,7 4,8 4,6 4,5 4,1 4,2
Læs mereSkrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan
Til samtlige kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T: 72 14 20 00 E: star@star.dk www.star.dk Dato: 10-09-2015 Skrivelse om rehabiliteringsteam
Læs mereGraf 1a viser udviklingen af a-dagpenge modtagere i henholdsvis Ikast-Brande Kommune, på landsplan og i RAR Vest. Udviklingen af a-dagpenge modtagere
Dette notat vil vise udviklingen på ydelsesmodtagere i perioden fra 24 til 29. Den angivne periode er valgt fordi flere ydelser først blev implementeret efter år 24 heriblandt uddannelseshjælp, jobafklaringsforløb,
Læs mereFASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE
FASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE 1 Fastholdelsesteam Jobcenter Guldborgsund Arbejdsmarkedskonsulent Lone Hemmingsen - kontor og administration Arbejdsmarkedskonsulent Anna Fridbjørg Olsen - udkørende konsulent
Læs mere1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets
NOTAT ØDC Økonomistyring 15-10- 1. bemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets - 20 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget
Læs mereBaggrundspapir 1 - til forslag til forbedring af reformen førtidspensions- og fleksjobreformen.
Baggrundspapir 1 - til forslag til forbedring af reformen førtidspensions- og fleksjobreformen. Er arbejdsevnen nedsat til 7 timer (og derunder), skal borgeren kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Østjylland
Status på reformer og indsats Østjylland Februar 2016 Forord Det regionale samarbejde er gørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal sammen
Læs mere1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018
NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget
Læs mereNYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,
Læs mere