Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 11 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Herlev og Gentofte Hospitaler (Herlev matriklen) Urologisk afdeling H Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Kirsten Rud Stilling: Ledende Oversygeplejerske adresse:kirsten.rud.01@regionh.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Connie Kristensen Stilling:Koordinerende klinisk vejleder adresse:connie.kristensen@regionh.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Koordinerende klinisk vejleder har en Masteruddannelse i Voksenuddannelse fra RUC. Klinisk vejleder har fem sundhedsfaglige diplommoduler (herunder Klinisk Vejlederuddannelsen) og skal i gang med en Master i Undervisning og Læring på RUC pr. september Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den koordinerende kliniske vejleder og kliniske vejleder har funktion i afdelingen i henhold til udarbejdede stillingsbeskrivelser for Herlev Hospital. Den koordinerende kliniske vejleder og kliniske vejleder arbejder tæt sammen, og på daglig basis, omkring introduktion, undervisning, refleksion, bedside-undervisning og faglig og pædagogisk sparring omkring de studerendes forløb.. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Den koordinerende kliniske vejleder og den kliniske vejleder er ansat i stabsfunktion til den ledende oversygeplejerske, begge 37 timer/uge. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Den koordinerende kliniske vejleder og den kliniske vejleder fordeler sig på hvert sengeafsnit og varetager forløbet for de studerende, der er i det pågældende sengeafsnit. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: De daglige vejledere for sygeplejestuderende er fagligt kompetente basissygeplejersker i afdelingen med pædagogisk flair og interesse for at lære fra sig. Nogle har kurset Læring i klinisk praksis. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Afdelingen modtager både social og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende på alle moduler, som fordeles mellem to sengeafsnit. Den koordinerende kliniske vejleder og den kliniske vejleder fordeler sig på hvert sengeafsnit og varetager den kliniske undervisning for de studerende, der er i det pågældende sengeafsnit. 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Der samarbejdes tværfagligt med social og sundhedsassistenter, læger, fysioterapeuter og diætister. Der er etableret tværfagligt samarbejde med andre afdelinger omkring undersøgelses-, behandlings-, pleje- og servicefunktioner fx stråleterapien, røntgen - og ultralyd afdelingen og operationsgangen. Der er et tæt samarbejde med ambulatoriet. Derudover samarbejdes der tværsektorielt med primær sektor og hospice. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Urologisk afdeling er en højt specialiseret kirurgisk afdeling, der behandler patienter med kompliceret sygdomme i nyrer og urinveje og i de mandlige kønsorganer. Urologisk afdeling varetager ligeledes akut behandling af børn over 2 år med urologiske lidelser, børnene er indlagt på børneafdelingen. Urologisk afdeling modtager patienter til akutte og planlagte indlæggelser, til observation, vurdering, udredning, operation, palliativ pleje og behandling. Patienterne indlægges akut via skadestue/modtagelsen, ambulatoriet eller overflyttes fra andre sengeafdelinger/hospitaler. Nogle patienter har en aftale om åben indlæggelse og indlægges direkte hjemmefra. Patienter, der indlægges på urologisk afdeling, har ofte konkurrerende medicinske diagnoser som fx diabetes, hypertension og KOL. Afdelingen arbejder med standardiserede forløb indenfor stenudredning, hæmaturiudredning og behandlinger som cystektomi, nefrektomi, radikal prostatektomi, transuretral resektion af blæren (TUR-B) og transuretral resektion af prostata (TUR-P). Der indlægges mænd og kvinder med en spredt aldersvariation. Dette betyder, at patientens egenomsorgskapacitet kan variere. Ligeledes er mange patienter alment påvirket af den akutte tilstand. Sundhedsfremme og forebyggelse af sengelejekomplikationer er en integreret del af plejen. Pårørende ses som en vigtig samarbejdspartner, hvis behov søges imødekommet. De pårørende er ofte i krise og har behov for støtte, nærvær og omsorg. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Inden klinikstart har den koordinerende klinisk vejleder og den kliniske vejleder udarbejdet en overordnet studieplan for de 10 ugers klinik indeholdende datoer for de 4 studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, intern prøve samt datoer for formaliseret undervisning og refleksion. Denne udleveres til den enkelte studerende sammen med velkomstbrev inden klinikstart. Med denne overordnede tilrettelæggelse af modulet oplever vi, at det giver den enkelte studerende ro og tryghed omkring hele klinikforløbet. I afdelingen bliver den studerende introduceret i den første klinikuge med studerende på samme niveau. Her fremlægges gensidige forventninger, generel og specifik information om afdelingen og specialet samt henvisninger til anbefalet litteratur. Derudover italesættes mulighederne for den kliniske undervisning i afdelingen til brug for udarbejdelse af den individuelle studieplan. Det forventes at den studerende deltager i både dag -, aften og nattevagter, såfremt der er læringsmuligheder og det er pædagogisk relevant. 3

4 Det forventes, at den individuelle studieplan udarbejdes i henhold til modulbeskrivelsen og studieaktivitetsmodellen for det enkelte modul. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den koordinerende kliniske vejleder og den kliniske vejleder fungerer som overordnede tovholdere for den studerendes forløb og varetager introduktion, bedsideundervisning, studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, undervisning, refleksion og intern prøve. Der vægtes et stort tillidsforhold mellem den enkelte studerende, kliniske vejleder og øvrige plejepersonale i afdelingen, hvilket er med til at fremme den enkeltes studerendes læringsmuligheder i afdelingen.. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Det forventes, at den enkelte studerende tager udgangspunkt i sin Portfolio og udarbejder en individuel studieplan indenfor de første to uger af modulet. Til den individuelle studieplan anbefales det at anvende skabelonen, som findes på KURH.dk. Af studiemetode anbefales brug af læringskontrakt for at gå i dybden med specifikke emner/fokusområder. Ligeledes arbejder den enkelte studerende med patientbeskrivelse i forhold til de enkelte patientforløb, der findes i afdelingen samt med refleksion i forhold til kobling af teori til praksis. Den individuelle studieplan revideres og evalueres løbende gennem modulet samtidig med at litteraturlisten revideres. Dette sker minimum ved studiesamtalerne. I forhold til medicinhåndtering forventes det, at den enkelte studerende anvender Logbog i Medicinhåndtering. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerende deltager ved klinikstart i fælles introduktionsdag for Herlev Hospital med studerende på samme niveau. Indeholdende emner fra modulbeskrivelsen, samt almen information om Herlev Hospitals opbygning og ledelse. Derudover teoretisk information omkring emnerne hygiejne, patientsikkerhed, hjertelungeredning samt brandbekæmpelse. Bedsideundervisningen i afdelingen suppleres af undervisning og refleksion med studerende på samme niveau. Det vægtes at den studerende fokuserer på hele patientforløb, så den studerende følger patienten fra indlæggelse til udskrivelse. Desuden er der planlagt fælles kirurgisk undervisning for studerende på modul 4 og 11/12 på hospitalsniveau. Det forventes at den studerende møder velforberedt til den kliniske undervisning og er aktiv deltagende, hvilket også betyder, at der bruges tid på forberedelse hjemme. Det forventes at den studerendes Portfolio samt Logbog i medicinhåndtering er opdateret ved klinikstart. Det forventes, at den studerende har læst og forstået modulbeskrivelsen og sat sig ind i læringsudbytterne inden klinikstart. Det forventes, at den studerende er såvel skriftligt som mundtligt forberedt ved studiesamtaler med en opdateret litteraturliste, samt at der efter hver studiesamtale foreligger et skriftligt referat. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der arbejdes løbende med kvalitetsudviklingsprojekter ud fra hospitalets overordnede indsatsområder. Der arbejdes med PBL-projekter til udvikling af sygeplejen indenfor specifikke kliniske problemstillinger. For nuværende er der et projekt i gang omkring postoperativ mitomycinbehandling til patienter der har fået foretaget en TUR-B. Desuden arbejdes der med forstyrrelsesfri zone gennem hele medicineringsprocessen samt udvikling af patientoversigtstavlen som arbejdsredskab med fokus på triagering. Den studerende vil på modul 11 og modul 12 have mulighed for deltagelse i auditering og database registrering af udvalgte sygeplejeopgaver i afdelingen, samt deltage i implementering af disse resultater i udviklingsarbejde i afdelingen. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 4

5 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Den studerende har fokus på den komplekse sygepleje, hvilket betyder udøvelse af sygepleje til patienter der har sygdom og sygeplejemæssige problemområder, der er mangfoldige og/eller konkurrerende og derfor stiller skærpede krav til observation, faglig viden og sygeplejemæssige interventioner. Viden og færdigheder bygges ovenpå den grundlæggende sygepleje. Udføre sygepleje til akut, kronisk og kritiske syge patienter. Udføre sygepleje til patienter med konkurrerende lidelser. Medicineringsprocessen på et selvstændigt niveau. Diskuterer fag etiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen og handle moralsk ansvarligt. Samarbejde med og formidle sygepleje til patient, pårørende, tværfaglige samarbejdspartnere. Beherske mundtligt og skriftligt fagsprog. Modul 11 vil have fokus på sygeplejerskens virksomhedsområder dog primært indenfor den udførende og formidlende funktion Den studerende vil primært fungerer som gruppemedlem med fokus på selvstændige arbejdsopgaver og helhedssygepleje. Den studerende kommer til at gå med den kliniske vejleder, andre sygeplejersker og vil være en del af et team omkring egne patienter. Den studerende trænes i at selvstændigt identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere den komplekse sygepleje. Den studerende får mulighed for at tilegne sig færdigheder i dokumentation i afdelingens elektroniske dokumentationssystem (KISO). I afdelingen arbejdes der endvidere med både plejeplaner og standard plejeforløb. Den studerende øver sig i både at tilrettelægge, formidle, koordinere, og samarbejde med patienter og pårørende, personale i afdelingen og med tværfagligt personale, hvor den studerende inddrager afdelingens sygeplejefaglige værdigrundlag. Den studerende trænes i at sikre, at patienten føler kontinuitet i dennes behandlings og pleje forløb. Der arbejdes patientnært i mono- og i tværfaglige sammenhænge. Der vil være mulighed for at følge patienter videre i primærsektor. Det kan være hjemmepleje, genoptrænings og aflastningshjem og hospice. Endvidere vil der være mulighed for at komme på studiebesøg i urologisk ambulatorium og på operationsafdeling. Sygeplejen i afdelingen er baseret på kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer og på baggrund af relevant udviklings- og forskningsarbejde, som den studerende vejledes til at inddrage og observere, identificere og agere ud fra i en patientnær kontekst. Derved trænes den studerende i at argumentere for vurderinger og interventioner til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis -, udviklings og forskningsbaseret viden. Den studerende vil have mulighed for samtale/diskussion med både afdelingssygeplejerske, klinisk udviklingssygeplejerske og ledende oversygeplejerske med fokus på muligheder og barrierer knyttet til kvalitets og udviklingsarbejde i afdelingen, samt evt. deltage i udførelse af og implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde relateret til sygeplejevirksomhed i afdelingen. I afdelingen arbejdes der konkret med early warning score (EWS), ernærings risikovurdering, vurdering af hydreringstilstand, smerte vurdering, trykscreening, funktions -, og faldscreening. Den studerende træner og anvender disse kliniske metoder til at indhente, vurdere, dokumenter og evaluere på disse data. Der er rig mulighed for at træne instrumentale sygeplejehandlinger som måling af værdier, injektionsteknik, lejringer, prøvetagning, sår og forbindingsskift, CVK pleje, PVK- anlæggelse og fjernelse, kateteranlæggelse og fjernelse. Desuden vil der være fokus på de hygiejniske principper og på gældende retningslinjer. Ligeledes vil der være mulighed for at have fokus på isolationspatienter. Den studerende tilbydes refleksion med studerende på samme modul, hvor der arbejdes med sygepleje til den komplekse patient. Der tages udgangspunkt i en patientbeskrivelse med dertil hørende relevant litteratur. Efterfølgende danner det skriftlige produkt udgangspunkt for refleksion, som de studerende fremlægger på skift med deltagelse af kliniske vejledere og sygeplejelærer fra Metropol. Fastlagt studieaktivitet: 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 Med udgangspunkt i en konkret patient vil den studerende selvstændigt skulle varetage medicineringsprocessen med deltagelse af klinisk vejleder. Den fastlagte studieaktivitet foregår løbende i hele klinikperioden og er inddelt i 5 trin: Trin 1 Kompetencevurdering (uge 1-2) Trin 2 Sundhedsteknologiske færdigheder (uge 1-2) Trin 3 Introduktion og indføring i sygeplejerskens funktioner i forhold til medicinhåndtering (uge 2-4) Trin 4 Observation og udvikling af kompetencer (uge 4-6 og i øvrigt resten af klinikmodulet) Trin 5 Afsluttende gennemførelse af medicinhåndteringssituation og feedback (uge 6): Planlagt studieaktivitet: Den studerende skal deltage i planlagt studieaktivitet i enten modul 11 eller modul 12. Den studerende har selv ansvar for tilmelding til studieaktiviteten. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Den studerende vil på modul 11 deltage i medicineringsprocessen på selvstændighedsniveau med anvendelse af logbog i medicinhåndtering. Dette indebærer, at der er mulighed for introduktion til medicinrummet ved afdelingens farmakonom, kursus i elektronisk patient medicinering (EPM), samt selvstændigt udøve medicindispensering og administrering herunder medinddragelse af patient og pårørende samt relevant lovgivning og patientrettigheder. Dette i tæt samarbejde med daglig vejleder eller klinisk vejleder. Udvalgte hovedgrupper såsom analgetika, laksantia, antibiotika, antiemetika og antitrombotiske midler inddrages i relation til konkrete kirurgiske patientforløb i afdelingen. Den studerende vil have mulighed for at lære håndtering af både subcutane - og intramuskulære injektioner samt intravenøs medicinering. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Langt de fleste læringstilbud retter sig mod kirurgiske opgaver, men der kan også tilrettelægges medicinske forløb omkring patienter med medicinske lidelser så som urosepsis, diabetes, kol og palliativ pleje. Ofte vil begge dele indgå, da patienterne er meget komplekse. For den enkelte studerende vil der blive tilrettelagt minimum et kirurgisk patientforløb, hvor den studerende følger en patient fra indlæggelse til udskrivelse, indeholdende præoperativt udarbejdelse af indledende sygeplejevurdering, samtale med læger omkring journalføring og anæstesi, deltage ved blodprøvetagning og evt. andre relevante undersøgelser. Efterfølgende deltager den studerende ved operation samt deltager med udførelse af sygeplejen postoperativt herunder planlægning af udskrivelse. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Den studerende skal til den afsluttende studiesamtale evaluere det kliniske undervisningssted og kliniske forløb både mundtligt og skriftligt. Evalueringen skal omfatte uddannelsesmæssige rammer og muligheder for studerende i afdeling H, samarbejdet mellem studerende, klinisk vejleder og det øvrige sundhedsfaglige personale i afdeling om det kliniske undervisningsforløb, samarbejdet med uddannelsesinstitutionen om det kliniske undervisningsforløb. De lokale evalueringer drøftes med afdelingssygeplejerskerne i de enkelte sengeafsnit samt med den ledende oversygeplejerske ved afslutning af hvert modul. Evalueringerne danner grundlag for eventuelle justeringer og tiltag i planlægningen af den kliniske undervisning. Evalueringer fra UDEVA drøftes ligeledes med ledelsen samt i koordinerende klinisk forum og i pædagogisk forum med henblik på eventuelle justeringer på hospitalsniveau. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 6

7 Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Katrine Odgaard og Connie Kristensen Titel (er): Klinisk vejleder og koordinerende klinisk vejleder adresse (r): og Tlf.: og Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 7