Tønder Kommune Benchmarking-analyse på det specialiserede voksenområde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tønder Kommune Benchmarking-analyse på det specialiserede voksenområde"

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tønder Benchmarking-analyse på det specialiserede voksenområde Maj

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OG FORMÅL DATAGRUNDLAG Sammenligningskommuner Dataafgrænsning Metode og datakilder Forbehold DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE I TØNDER KOMMUNE BENCHMARKINGANALYSENS RESULTATER Overordnede nøgletal Bostøtte og botilbud 85, 107 og Beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud 103 og Behandling til alkohol- og stofmisbrug 101 og 141 (SuL) Borgerstyret personlig assistance Ledsagerordning for voksne Kontaktperson for døvblinde Støtte- og kontaktperson Dækning af nødvendige merudgifter Forsorgshjem Ældre borgere i voksenområdet Særligt dyre enkeltsager PERSPEKTIVERING Bostøtte og botilbud 85, 107 og Beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud 103 og Behandling til alkohol- og stofmisbrug 101 og 141 (SuL) Borgerstyret personlig assistance Ledsagerordning for voksne Kontaktperson for døvblinde Støtte- og kontaktperson Dækning af nødvendige merudgifter Forsorgshjem Ældre borgere i voksenområdet Særligt dyre enkeltsager SAMMENFATNING ANBEFALINGER

3 1 INDLEDNING OG FORMÅL Denne rapport indeholder BDO s benchmarkinganalyse af området for voksne med særlige behov i Tønder. Benchmarkinganalysen er udarbejdet med henblik på at vurdere det økonomiske aspekt af Tønder s serviceniveau og serviceadgang på det specialiserede voksenområde. Formålet med analysen er at identificere, hvor der kan findes effektiviseringspotentialer på baggrund af eksisterende og tilgængelige nøgletal. Formålet med rapporten er derfor også, dels at tilvejebringe Tønder et overblik over kommunens udgifts- og aktivitetsniveau på centrale ydelsesområder, og dels at skabe et grundlag for at vurdere på hvilke områder, der med fordel kan udarbejdes mere dybdegående analyser. På baggrund af benchmarkinganalysen har BDO opstillet anbefalinger til områder, hvor Tønder med fordel vil kunne iværksætte yderligere analyser. Nærværende rapport indeholder en benchmarkinganalyse, hvor BDO sammenligner Tønder med Fredericia og de øvrige deltagende kommuner fra den benchmarkinganalyse, BDO gennemførte i Fredericia i Benchmarking-analysen bygger således på kommunernes udgifts- og aktivitetsoplysninger for regnskabsåret Analysen er suppleret med Tønder s tal for 2013 og viser på den måde udviklingen fra 2012 til Denne udvikling er medtaget i de anbefalinger, BDO opstiller på baggrund af benchmarkinganalysen, ligesom den oversigt over økonomiske tiltag på psykiatri- og handicapområdet, Tønder har udarbejdet i 2014, indgår. På den måde sikres, at anbefalingerne er relevante for Tønder s arbejde med styring og udvikling af voksenområdet i dag. 3

4 2 DATAGRUNDLAG 2.1 SAMMENLIGNINGSKOMMUNER Tønder har ønsket, at følgende kommuner indgår i analysen som sammenligningskommuner: Fredericia Haderslev Middelfart Frederikshavn Aabenraa rne er i nedenstående tabel kort beskrevet på væsentlige parametre ift. sammenligning: indbyggertal i aldersgruppen år, socioøkonomisk indeks og urbaniseringsgrad. Tabel 1: Sammenligningskommuner Indbyggertal Socioøkonomisk år indeks Urbaniseringsgrad Tønder ,13 70,7 Fredericia ,10 96,4 Haderslev ,03 79,5 Middelfart ,81 79,8 Frederikshavn ,07 87,4 Aabenraa ,03 79,4 Kilde: Indbyggertal fra Danmarks Statistik, øvrige oplysninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Data er for året Det socioøkonomiske indeks har været anvendt til kommunal udligning siden 1996 og er nærmere beskrevet i Kommunal Udligning og Generelle Tilskud Værdier på indekset, som er højere end 1 er udtryk for, at kommunen har et relativt større udgiftsbehov end gennemsnittet af kommunerne, imens en værdi lavere end 1 betyder et relativt lavere udgiftsbehov. Med andre ord er indekset for udgiftsbehovene udtryk for, hvor mange udgifter en kommune bør have, givet befolkningens alderssammensætning og socioøkonomiske forhold. Urbaniseringsgrad kan, hvis ikke der tages højde herfor, medføre uhensigtsmæssige sammenligninger mellem land og bykommuner. Urbaniseringsgraden viser, hvor stor en andel af befolkningen i en kommune, der bor i bymæssig bebyggelse. Det vil jf. ovenstående tabel sige, at 70,7 % af befolkningen i Tønder bor i bymæssig bebyggelse. Urbaniseringsgraden blandt de udvalgte kommuner er på omtrent samme niveau, dog med Fredericia som en udpræget bykommune. 4

5 2.2 DATAAFGRÆNSNING Benchmarkinganalysen omfatter udgifter og aktiviteter, hvor kommunerne havde betalingsforpligtelsen i Opgørelsen omfatter voksenmålgruppen dvs. borgere mellem 18 og 64 år, der modtager en ydelse på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, eller har en sindslidelse, eller er socialt udsatte. Benchmarkinganalysen omfatter hovedparten af de væsentligste ydelsesområder på det specialiserede voksenområde i Tønder. Konkret fokuserer analysen på følgende paragrafområder inden for Serviceloven: 85 Socialpædagogisk bistand 96 Borgerstyret personlig assistance 97 Ledsagerordning 98 Kontaktperson for døvblinde 99 Støtte og kontaktperson 100 Dækning af nødvendige merudgifter 101 Behandlingstilbud til stofmisbrugere 103 Beskyttet beskæftigelse 104 Aktivitets- og samværstilbud 107 Midlertidige botilbud 108 Længerevarende botilbud 110 Forsorgshjem Samt 141 Alkoholbehandling efter Sundhedsloven Analysen omfatter borgere i aldersgruppen år i kommunen. Herudover har BDO foretaget en særskilt analyse af borgere på 65 år og derover, som modtager ydelser efter voksenparagrafferne i serviceloven. Flere af kommunerne har slet ikke eller i meget begrænset omfang udgifter til 98 og 99, hvorfor analysen på disse områder i begrænset omfang indeholder talmateriale. 2.3 METODE OG DATAKILDER En benchmarkinganalyse er en systematisk sammenligning af kommunernes udgifter og aktiviteter med henblik på at identificere forskelle, kommunerne imellem. De nøgletal, der anvendes i benchmarkingen, giver et billede af de forskellige områders relative økonomi og aktiviteter. Nøgletallene bidrager som udgangspunkt ikke til at forklare de konstaterede afvigelser, men kan pege på områder eller opmærksomhedspunkter, der med fordel kan sættes yderligere fokus på i analysemæssig sammenhæng. Det kan derfor være vanskeligt at vurdere om noget er godt eller dårligt, hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt på baggrund af en benchmarkinganalyse. Analysen siger ikke noget om, hvilket omkostningsniveau der er nødvendigt for, at kommunen kan varetage sin opgaveløsning. 5

6 Analysen af området for voksne med særlige behov er gennemført med afsæt i en række forskellige analysemetoder og datakilder. Analysen er primært baseret på økonomi- og aktivitetsdata for I beregningen er medtaget refusionsindtægter på såvel den centrale refusionsordning som refusion på eksempelvis 100 og 110. Benchmarkinganalysen omfatter udgifter og aktiviteter, hvor kommunerne havde betalingsforpligtelsen i Opgørelsen omfatter voksenmålgruppen dvs. borgere fra 18 til og med 64 år, der modtager en ydelse på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, eller har en sindslidelse eller er socialt udsatte. En del kommuner har dog enkelte borgere på 65 år eller derover, der fortsat modtager ydelser på paragrafferne inden for voksenområdet. Disse er på baggrund af kommunernes materiale holdt ude af de generelle analyser og indgår, som tidligere nævnt, i et særskilt afsnit (afsnit 4.11). Aktivitetsopgørelsen afhænger af det konkrete paragrafområde. På nogle områder (fx 101) vil opgørelsen være baseret på antal CPR-nr., mens den på andre områder (fx 103 og 104) vil være baseret på beregnede helårspersoner. De medvirkende kommuners udgifts- og aktivitetsoplysninger er indsamlet via ens dataskabeloner og vejledningsmateriale. Data fra Tønder er indsamlet i foråret På baggrund af det indsamlede materiale, har BDO gennemført interviews med økonomimedarbejdere i Tønder med henblik på at afklare eventuelle forskelle i organisering, snitflader, konteringspraksis mv. Data for de øvrige medvirkende kommuner er indsamlet i forbindelse med en tidligere analyse i foråret Disse kommuner har givet samtykke til genanvendelse af deres datamateriale. 2.4 FORBEHOLD Det er vigtigt at bemærke, at der altid vil være en vis datamæssig usikkerhed knyttet til benchmarkinganalyser. Dels kan de bagvedliggende forudsætninger være forskellige, kommunerne imellem, dels forudsætter benchmarkingen, at kommunerne generelt set anvender samme konteringspraksis mv. i dataregistreringen. Der er væsentlige forskelle på kommunerne på voksenområdet, og en benchmarkinganalyse på dette område er derfor vanskelig at udføre fuldstændig præcist, hvilket man må forholde sig til i fortolkningen af data. BDO har i både dataindsamling og analyse forsøgt at tage hensyn til sådanne forskeligheder, hvor der har været mulighed for det, og løbende holdt et fokus på kvalitetssikring af data hos de medvirkende kommuner under dataindsamlingen. 6

7 3 DET SPECIALISEREDE VOKSENOM- RÅDE I TØNDER KOMMUNE I dette afsnit beskrives centrale nøgletal vedrørende udgiftssammensætning og aktivitetsniveau på voksenområdet i Tønder. Tønder anvender (2012) netto 136,4 mio. kr. på de ydelsesområder, som indgår i analysen (herefter benævnt voksenområdet) inden for målgruppen af årige borgere. Udgifterne fordeler sig som illustreret i nedenstående figur 2 1. Procentandelene fremgår af tabel 4. Figur 2: Udgiftsfordeling på voksenområdet, Tønder Udgifternes fordeling på paragrafområder Det fremgår, at længerevarende botilbud efter 108 udgør den største enkeltstående post, svarende til 30,7 % af Tønder s samlede udgifter til voksenområdet. Det fremgår desuden, at de største udgiftsområder herudover er bostøtte og botilbud efter 85 og 107. Til sammen udgør udgifterne til 85, 107 og % af Tønder s udgifter til voksenområdet. Nedenstående figur 3 viser fordelingen af modtagere (opgjort som CPR-numre årige) ift. de forskellige paragrafområder. Der fremgår kun paragrafområder, hvor der er oplyst antal modtagere. Procentandelene fremgår af tabel fremgår ikke, da der ikke er konteret udgifter i regnskab

8 Figur 3: Modtagerfordeling på voksenområdet, Tønder Modtagernes fordeling på paragrafområder (CPR) Modtagerne af bostøtte og botilbud efter 85, 107 og 108 udgør 40 % af den samlede modtagergruppe på voksenområdet i Tønder. Borgere, der modtager tilbud i form af beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud ved 103 og 104, udgør 19 % af modtagerne i voksenområdet. Nedenstående tabel 4 viser fordelingen af Tønder s udgifter og ydelsesmodtagere på voksenområdet på de forskellige paragrafområder. Tabellen giver således en indikation af sammenhængen mellem antallet af modtagere og udgifterne til de forskellige ydelsesområder. Tabellen illustrerer dermed også, hvilke ydelser der er hhv. relativt billige og relativt dyre ift. andelen af modtagere. Fx udgør udgifterne til socialpædagogisk bistand efter 85 på voksenområdet 20 % af de samlede udgifter og omfatter samtidig 25,7 % af områdets modtagere. Omvendt udgør udgifterne til længerevarende botilbud efter ,7 % af udgifterne, men omfatter kun 8,2 % af voksenområdets modtagere. 8

9 Tabel 4: Udgifts- og modtagerfordeling, Tønder Paragraf Ydelse Andel af udgifter Andel af modtagere (baseret på CPRnumre) 85 Socialpædagogisk bistand 20,0 % 25,7 % 96 Borgerstyret personlig assistance 9,3 % 1,5 % 97 Ledsagerordning voksne 0,8 % 8,9 % 98 Kontaktperson for døvblinde 0,0 % 0,0 % 99 Støtte- og kontaktperson 0,3 % 0,0 % Dækning af nødvendige merudgifter Behandlingstilbud til stofmisbrugere, voksne 1,3 % 0,0 % 2,7 % 14,2 % 103 Beskyttet beskæftigelse 3,3 % 4,3 % 104 Aktivitets- og samværstilbud 11,6 % 14,8 % 107 Midlertidige botilbud 17,9 % 6,0 % 108 Længerevarende botilbud 30,7 % 8,2 % 110 Forsorgshjem 0,6 % 3,2 % 141 SuL Behandling til alkoholmisbrugere 1,6 % 13,2 % I alt 100 % 100 % 85, 107 og 108 Bostøtte og botilbud samlet 69 % 40 % 101 SL Behandling til alkohol- og og 141 stofmisbrugere SuL 3,3 % 17,4 % 9

10 4 BENCHMARKINGANALYSENS RE- SULTATER I dette afsnit afrapporteres resultaterne af benchmarkinganalysen. Først præsenteres de overordnede nøgletal i forhold til kommunernes samlede udgiftsniveau. Herefter præsenteres resultaterne for de enkelte paragrafområder, som indgår i analysen. På områder, hvor der i kommunerne sker en sammenblanding mellem flere paragraffer, er udgifter og aktiviteter i forhold til disse behandlet samlet. Det kan både skyldes organisatoriske valg fx brug af integrerede værksteder på SEL 103 og 104 samt en sammenblanding af områderne i praksis, fx med fælles ledelse eller oprettelse af tilbud under forkerte paragraffer. Det betyder i denne sammenhæng, at det for nogle områder ikke vil være meningsfuldt at opdele områderne i forbindelse med benchmarkinganalysen. Det drejer sig konkret om: SEL 85, 107 og 108 SEL 103 og 104 SEL 101 og SuL OVERORDNEDE NØGLETAL Dette afsnit skal give et overordnet indblik i kommunernes udgiftsniveauer på voksenområdet. Figuren nedenfor viser kommunernes samlede udgifter til voksenområdet opgjort pr. indbygger i aldersgruppen år. Borgere over 65 år, som modtager ydelser i voksenområdet, indgår ikke i denne opgørelse. Udgifterne til disse borgere behandles særskilt i afsnit Figur 5: Udgifter til voksenområdet pr. indbygger år Udgifter til voksenområdet pr. indbygger år Gennemsnit af sammenligningskommuner 10

11 Tønder anvender i kr. pr. indbygger år. Det fremgår, at Tønder har det næstlaveste udgiftsniveau efter Aabenraa. Den røde linje viser gennemsnittet af udgiftsniveauet i de fem sammenligningskommuner, svarende til kr. pr. indbygger år. Tønder ligger 8,2 % under gennemsnittet i sammenligningskommunerne. 4.2 BOSTØTTE OG BOTILBUD 85, 107 OG 108 Udgifterne til bostøtte og botilbud udgør langt størstedelen af kommunernes udgifter til voksenområdet. Af nedenstående figur fremgår udgifterne til bostøtte samt botilbud opgjort pr. indbygger år. Udgifterne i sammenligningskommunerne er i gennemsnit kr., mens det i Tønder er kr. pr. indbygger. Udgiftsniveauet i Tønder ligger således 15,3 % under gennemsnittet i de andre kommuner. Figur 6: Udgifter pr. indbygger år 7.000, , , , , , ,00 - Udgifter til bostøtte og botilbud 85, 107 og 108 pr. indb Gennemsnit af sammenligningskommuner Som det fremgår af nedenstående figur, udgør bostøtte- og botilbudsområdet mellem 69 % og 76 % af de deltagende kommuners samlede udgifter på voksenområdet. I Tønder udgør bostøtte og botilbud 69 % af udgifterne, hvilket er den laveste andel blandt sammenligningskommunerne. Området er dog også i Tønder det væsentligste udgiftsområde i voksenområdet. 11

12 Figur 7: Andelen af udgifter til området 78,0% 76,0% 74,0% 72,0% 70,0% 68,0% 66,0% 64,0% Andel af udgifter til 85, 107 og % 75% 73% 71% 76% 72% Gennemsnit af sammenligningskommuner I tabel 8 er opgjort, hvor mange borgere der modtager en ydelse inden for 85, 107 eller pr indbyggere i aldersgruppen år i kommunerne. Modtagerandelen kan indikere, om en kommune har relativt mange eller få borgere, der modtager en ydelse, og dermed kommunens serviceniveau ift. hvor mange borgere, der gives adgang til ydelser inden for voksenområdet. Opgørelsen er baseret på antallet af CPR-numre, der er registreret i kommunerne. Nogle borgere vil modtage flere forskellige ydelser, hvorfor samme CPR-nr. kan indgå flere gange i opgørelsen. Det fremgår, at kommunernes samlede modtagerandele varierer fra 14,5 i Tønder til 21,8 modtagere pr indbyggere i aldersgruppen år i Fredericia. Det fremgår endvidere, at anvendelsen af de tre paragrafområder varierer i nogen grad kommunerne imellem. Tabel 8: Modtagerandel pr indbyggere 3 Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Aabenraa 85 9,3 13,1 10 7,9 10, ,2 3,3 2,7 5 5, ,0 5,4 7,7 3,9 1,3 85, 107 og 108 samlet 14,5 21,8 20,4 16,8 17,1 2 En borger, der i løbet af et år har modtaget flere ydelser, vil i denne sammenhæng tælle med flere gange. 3 Frederikshavn har desværre ikke kunnet opgøre antallet af CPR-numre på disse paragrafområder. 12

13 Det er BDO s generelle erfaring, at der på voksenområdet er en sammenhæng mellem modtagerandelen og enhedsudgifterne, således at jo større en modtagerandel, des lavere enhedsudgifter. Dette skyldes formentlig, at når en større andel af borgerne modtager en ydelse, ligger flere af disse i bunden af ydelsesspektret og har dermed en lavere enhedsudgift. Figur 9 viser, hvorledes de visiterede timer til støtte efter 85 fordeler sig inden for de til højre opstillede intervaller. Det fremgår, at der i høj grad er forskel på, hvordan kommunerne anvender 85. Særligt den helt lette kategori med 0-5 ugentlige støttetimer er interessant, fordi dette er mange borgeres indgang til ydelser på området. Man kan diskutere om tallene er udtryk for forskelle i ydelsesadgangen kommunerne imellem. Endvidere kan mange korte hjemmebesøg være en udfordring for effektiviteten (ATA-tiden). I Tønder anvendes intervallerne i forskellig grad. n har 105 ud af 171 modtagere i kategorien med 0-5 timer ugentlig støtte. 43 % af de visiterede timer i kommunen anvendes til 31 borgere i kategorien timer ugentlig støtte. Figur 9: Timefordeling, støtte-timer tildelt efter % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% +50 timer ugentligt timer ugentligt timer ugentligt timer ugentligt 6-10 timer ugentligt 0-5 timer ugentligt For Tønder har brugen af 83 til voksne i aldersgruppen været et fokuspunkt i analysen. I 2012 anvendte Tønder kr. til 83-borgere i aldersgruppen år fordelt på 5 CPR-numre. Tilsvarende oplysninger for sammenligningskommunerne er ikke indhentet i forbindelse med Fredericia-analysen. Det er dog BDO s opfattelse, at samtlige kommuner i benchmarkinganalysen hovedsageligt anvender 85-støtte med et udviklingsperspektiv, og at brugen af 83 derfor begrænser sig til relativt små beløb. Tabel 10 nedenfor viser udgifter til de tre paragrafområder opgjort pr. enhed dvs. helårspersoner i botilbud og visiterede timer til 85-støtte. Opgørelsen af enhedsomkostninger ift. 85 skal tages med en del forbehold. Der er væsentlige forskelle kommunerne imellem både ift. hvordan og i hvilket omfang man opgør timerne. Opgørelsen er baseret på de visiterede timer, som nogle kommuner opgør på baggrund af visitationen, mens andre opgør det på baggrund af det ansatte personales timer. 13

14 Enhedspriserne på 107 og 108-tilbud er i høj grad præget af ensartede opgørelsesmetoder på tværs af kommunerne. Det fremgår af det materiale, BDO har modtaget fra kommunerne, at de længerevarende botilbud ( 108) generelt er dyrere end de midlertidige for en helårsplads forholdet mellem borgere i midlertidige og længerevarende botilbud varierer kommunerne imellem. Gennemsnitsprisen for en botilbudsplads varierer mellem kommunerne fra kr. og op til kr. Tønder har den højeste udgift pr. helårsperson til 107 og 108 samlet blandt sammenligningskommunerne. Tabel 10: Udgifter til botilbud pr. enhed Udgifter til 85 pr. visiteret time Udgifter til 107 pr. helårsperson Udgifter til 108 pr. helårsperson Udgifter til 107 og 108 samlet pr. helårsperson Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Frederikshavn Aabenraa Gennemsnit af sammenligningskommuner I nedenstående tabel 11 er gennemsnitspriserne for en helårsplads i et botilbud opdelt på kommunernes egne tilbud og de eksterne tilbud, kommunerne benytter. For enhedspriserne på såvel 107 som 108 tilbud gælder det, at der er stor variation i prisen inden for ydelsestypen. Dette kan skyldes, at der er forskel på, hvor specialiserede tilbuddene er. Generelt er kommunernes egne tilbud billigere end de eksterne med enkelte undtagelser i Haderslev og Aabenraa. Dette kan skyldes, dels at der ikke beregnes overhead af interne køb af pladser, og dels at kommunerne typisk sender tunge sager til eksterne, specialiserede tilbud. Tønder har omlagt kommunens eget tilbud, der tidligere er konteret som 107, til 85 i forbindelse med analysen, idet tilbuddet reelt har haft karakter af et 85-tilbud. n anvender også denne konteringspraksis fremadrettet. Tønder s eksterne 107-tilbud er relativt dyrere end gennemsnittet i sammenligningskommunerne. Tønder har den næsthøjeste gennemsnitsudgift til eksterne 107-tilbud efter Fredericia. 14

15 Tabel 11: Udgifter pr. plads (helårs), gennemsnit egne og eksterne tilbud 107 Midlertidige botilbud 108 Længerevarende botilbud Eget tilbud Eksternt tilbud Eget tilbud Eksternt tilbud Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Frederikshavn Aabenraa Gns. af sammenligningskommuner Tønder ligger ligeledes over gennemsnittet i sammenligningskommunerne, hvad angår egne 108-tilbud. Til gengæld har kommunen markant billigere gennemsnitspriser på eksterne 108-tilbud pr. helårsplads end gennemsnittet i sammenligningskommunerne. Kun Fredericia har billigere eksterne 108-tilbud end Tønder. Sammenfattende viser analysen, at ydelsesområdet for bostøtte- og botilbud ( 85, 107 og 108) er det største udgiftsområde på voksenområdet for alle kommuner i analysen. Tønder anvender dog færre kroner pr. indbygger i aldersgruppen år end sammenligningskommunerne, Aabenraa undtaget, og kommunens modtagerandel er lavere end sammenligningskommunernes. Analysen viser endvidere, at der er væsentlig forskel på kommunernes praksis i forhold til at opgøre aktivitetsdata vedrørende tildeling af 85-støttetimer. Analysen viste dog, at Tønder har en højere timepris for 85-støttetimer end sammenligningskommunerne. Samlet er Tønder s udgifter pr. helårsperson i tilbud efter 107 og 108 således, at kommunens udgifter til 107 er betydeligt højere end gennemsnittet i sammenligningskommunerne, mens de til 108 ligger en smule under gennemsnittet i sammenligningskommunerne. n har udelukkende eksterne 107-tilbud, hvortil gennemsnitsudgiften er relativt højt ift. sammenligningskommunerne. 15

16 4.3 BESKYTTET BESKÆFTIGELSE, AKTIVITETS- OG SAMVÆRSTILBUD 103 OG 104 Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud behandles samlet, idet flere af kommunerne har oplyst, at der i praksis og konteringsmæssigt sker en sammenblanding af tilbuddene. Dette er også tilfældet i Tønder. Området for 103 og 104 udgør i 2012 ca. 20 mio. kr. i Tønder. Af nedenstående figur 12 fremgår kommunernes udgifter til 103 og 104 pr. indbygger i aldersgruppen år. Udgifterne i sammenligningskommunerne er i gennemsnit opgjort til kr., mens det i Tønder er 902 kr. pr. indbygger år. Udgiftsniveauet i Tønder ligger således 12,1 % under gennemsnittet i sammenligningskommunerne. Figur 12: Udgifter pr. indbygger år 1.200,00 Udgifter til 103 og 104 pr. indbygger ,00 800,00 600,00 Gennemsnit af sammenligningskommuner 400,00 200,00 - Udgifterne til beskyttet beskæftigelse efter 103 og aktivitets- og samværstilbud efter 104 udgør mellem 12,7 % og 18,1 % af kommunernes samlede udgifter på voksenområdet. I Tønder udgør området 15 % af udgifterne. 16

17 Figur 13: Andelen af udgifter til området Andelen af udgifter til 103 og % 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 15% 12,7% 13,6% 18,1% 16,0% 17,6% Gennemsnit af sammenlignings -kommuner I tabel 14 er opgjort, hvor mange borgere (CPR-numre), der modtager en ydelse inden for 103 og 104 pr indbyggere i aldersgruppen år. Det fremgår, at kommunernes samlede modtagerandele på området varierer mellem 6 modtagere i Aabenraa og 13,6 modtagere pr indbyggere i Haderslev. Det fremgår endvidere, at anvendelsen af paragrafområderne varierer i nogen grad kommunerne imellem. Tønder har den næstlaveste modtagerandel blandt kommunerne i analysen. Tabel 14: Modtagerandel pr indbyggere, årige 4 Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Aabenraa 103 1,6 2,5 0,6 2,9 3, ,4 9,6 13,0 9,8 2,1 103 og 104 samlet 7 12,1 13,6 12,7 6,0 Tabel 15 nedenfor viser kommunernes udgifter til paragrafområderne opgjort pr, enhed dvs. helårspersoner i tilbuddene. Nogle kommuner benytter åbne tilbud, hvor borgerne ikke registreres. BDO har i dialog med kommunerne forsøgt at tage højde for dette ved at vurdere omfanget af brugen af åbne tilbud og inddrage normeringstal i sammenligningen. Det fremgår, at Tønder samlet set har relativt lavere udgifter til 103 og 104 end sammenligningskommunerne. Indeholdt i dette er dog, at Tønder har højere udgifter til 103-tilbud end gennemsnittet i sammenligningskommunerne, men også lavere udgifter til 104-tilbud. 4 Frederikshavn har desværre ikke kunnet opgøre antallet af CPR-numre på disse paragrafområder. 17

18 Tabel 15: Udgifter pr. helårsperson Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Frederikshavn Aabenraa og 104 samlet I nedenstående tabel 16 er gennemsnitspriserne for en helårsplads opdelt på kommunernes egne tilbud samt på de eksterne tilbud, kommunerne benytter. Det er generelt, at kommunernes egne tilbud er billigere end de eksterne - med en enkelt undtagelse i Aabenraa. Dette kan skyldes, dels at der ikke beregnes overhead af interne køb af pladser, og dels at kommunerne typisk sender tunge sager til eksterne, specialiserede tilbud. To af kommunerne i sammenligningen har ikke egne 103-tilbud. Tønder s egne 103-tilbud er dyrere end sammenligningskommunernes. Tønder s eksterne 103- tilbud er billigere end Haderslev s, men dyrere end de øvrige sammenligningskommuners tilbud. Tønder ligger en smule over gennemsnittet i sammenligningskommunerne på kommunens egne 104-tilbud, men er betydeligt billigere ift. eksterne 104- tilbud. Her ligger Tønder 22,1 % under gennemsnittet i sammenligningskommunerne. Tabel 16: Udgifter pr. plads (helårs), gennemsnit egne og eksterne tilbud 103 Beskyttet 104 Aktivitets- og Beskæftigelse samværstilbud Eget tilbud Eksternt tilbud Eget tilbud Eksternt tilbud Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Frederikshavn Aabenraa Gennemsnit af sammenligningskommuner Sammenfattende viser analysen, at Tønder har lidt lavere udgifter end sammenligningskommunerne pr. indbygger år til beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud ( 103 og 104). Tønder har endvidere en lavere modtagerandel end Fredericia, Haderslev og Middelfart, hvilket kan indikere et lavere serviceniveau ift. serviceadgangen, kommunerne imellem. 18

19 4.4 BEHANDLING TIL ALKOHOL- OG STOFMISBRUG 101 OG 141 (SUL) Behandling til alkohol- og stofmisbrugere jf. 101 i serviceloven og 141 i sundhedsloven behandles samlet, idet flere af kommunerne har oplyst, at der i praksis og konteringsmæssigt sker en sammenblanding af tilbuddene. Frederikshavn benytter et tværkommunalt tilbud på området, som der er aftalt et fast beløb for, og har derfor en begrænset dataadgang på området. Nedenstående figur viser kommunernes udgifter til området opgjort pr. indbygger i aldersgruppen år. Gennemsnittet i sammenligningskommunerne er opgjort til 281 kr. Tønder anvender i kr. pr. indbygger år, hvilket er 8 % under gennemsnittet i sammenligningskommunerne, et gennemsnit, der dog trækkes ned af Haderslev s relativt meget lave udgifter. Figur 17: Udgifter pr. indbygger år Udgifter til 101 og 141 pr. indbygger år Gennemsnit i sammenligningskommuner Udgifterne til behandling til alkohol- og stofmisbrugere jf. 101 i serviceloven og 141 i sundhedsloven udgør mellem 1,6 % og 5,2 % af kommunernes samlede udgifter på voksenområdet. I Tønder udgør området 4,3 % af udgifterne. 19

20 Figur 18: Andelen af udgifter til området 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Andel af samlede udgifter til 101 og 141 4,3% 4,8% 1,6% 5,2% 5,2% 4,9% Gennemsnit i sammenligningskommuner I tabel 19 er opgjort, hvor mange borgere (CPR-numre) der modtager en ydelse inden for 101 og pr indbyggere i målgruppen (18-64-årige). Tabel 19: Modtagerandel pr indbyggere år Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Aabenraa 101 5,1 6,9 0,9 6,7 7, ,8 7,7 0,6 5,2 4,6 101 og 141 samlet 9,9 14,6 1,5 11,9 11,6 Det fremgår, at kommunernes samlede modtagerandele på området varierer mellem 1,4 modtagere i Haderslev og 14,6 modtagere pr indbyggere i aldersgruppen år i Fredericia. Tønder har 9,9 modtagere pr indbyggere år. Tabel 20 nedenfor viser kommunernes udgifter til programområderne opgjort pr. modtagende CPR-nr. Det fremgår, at Haderslev har en anden registreringspraksis på området ift. uvisiterede tilbud end de øvrige kommuner. Haderslev har langt færre modtagere og samtidig en gennemsnitspris, der er mere end dobbelt så høj som i de øvrige kommuner. Tønder har en gennemsnitspris pr. modtagende CPR-nr., der er på niveau med de øvrige sammenligningskommuner. 5 En borger, der i løbet af et år har modtaget flere ydelser, vil i denne sammenhæng tælle med flere gange. 20

21 Tabel 20: Udgifter pr. CPR-nr. (18-64-årige) Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Aabenraa og 141 samlet I nedenstående tabel 21 er opgjort gennemsnitspriserne for en helårsplads opdelt på kommunernes egne tilbud samt de eksterne tilbud, kommunerne benytter. Det har ikke været muligt at opgøre priserne på dette område i alle kommunerne heller ikke i Tønder. Fredericia og Aabenraa benytter udelukkende egne tilbud, mens Middelfart også benytter eksterne tilbud. Der er væsentlige forskelle på priserne for disse tilbud. Fredericia s 101-tilbud er mere end dobbelt så dyrt som de to andre kommuners egne tilbud. Dette skal dog ses i sammenhæng med problematikken i, at kommunerne blander de to tilbudstyper konteringsmæssigt. Tabel 21: Udgifter pr. plads (helårs), gennemsnit egne og eksterne tilbud SuL Eget tilbud Eksternt tilbud Eget tilbud Eksternt tilbud Fredericia Middelfart Aabenraa Sammenfattende viser analysen, at Tønder har lidt lavere udgifter til 101 og 141 end gennemsnittet i sammenligningskommunerne pr. indbygger år. n har desuden en lavere modtagerandel end Fredericia, Middelfart og Aabenraa. Enhedsprisen for 101 og 141 samlet i Tønder pr. CPR-nummer er på niveau med sammenligningskommunerne. 21

22 4.5 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 Af nedenstående figur 22 fremgår kommunernes udgifter til BPA-områder opgjort pr. indbygger år. Udgifterne i sammenligningskommunerne er i gennemsnit opgjort til 231 kr., hvor det i Tønder er 563 kr. Udgiftsniveauet i Tønder er således 143,1 % højere end gennemsnittet i sammenligningskommunerne. Figur 22: Udgifter pr. indbygger, år Udgifter til 96 pr. indbygger år Gennemsnit i sammenligningskommuner

23 Udgifterne til borgerstyret personlig assistance efter servicelovens 96 udgør mellem 0,4 % og 9,3 % af de medvirkende kommuners samlede udgifter på voksenområdet. I Tønder udgør området 9,3 % af udgifterne, hvilket er det højeste blandt sammenligningskommunerne. Figur 23: Andelen af udgifter til området 10,0% 9,0% 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% 9,3% Andel af samlede udgifter til 96 4,2% 6,9% 2,9% 0,4% 2,3% Gennemsnit af sammenligningskommuner I tabel 24 er opgjort, hvor mange borgere (CPR-numre), der modtager en ydelse inden for 96 pr indbyggere i aldersgruppen år. Det fremgår, at kommunernes modtagerandel varierer mellem 0,2 modtagere i Frederikshavn og 0,5 modtagere pr indbyggere år i Tønder og Haderslev. Gennemsnittet i sammenligningskommunerne er 0,3 modtagere pr indbyggere i aldersgruppen år. Tabel 24: Modtagerandel pr indbyggere år Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Frederikshavn Aabenraa 96 0,5 0,4 0,5 0,3 0,2 0,3 Tabel 25 nedenfor viser udgifter til paragrafområdet opgjort pr. enhed dvs. visiterede timer efter 96. Det fremgår, at Tønder har lavere udgifter pr. time end Fredericia, Haderslev og Middelfart. Frederikshavn er her opgjort med en meget lav enhedsudgift det skyldes, at kommunen kontererer alle refusionsindtægter vedr. udgifter på samlet og ikke har kunnet udskille de refusionsindtægter, der vedrører 96. Tages refusionsindtægterne ud af beregningen, har Frederikshavn en enhedsudgift på 166 kr. pr. time. 23

24 Tabel 25: Udgifter pr. time og pr. CPR.nr. 96 kr. pr. time 96 kr. pr. CPR-nr. Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Frederikshavn Aabenraa Endvidere fremgår kommunernes udgifter til BPA-området opgjort pr. CPR-nummer, der modtager en ydelse. Denne opgørelse er påvirket af kommunernes flow af ydelsesmodtagere, således at en lav udgift pr. CPR-nummer kan indikere både lave enhedsomkostninger eller et stort flow af borgere. Tønder og Haderslev har i denne opgørelse meget høje udgifter pr. CPR-nummer. Gennemsnittet i sammenligningskommunerne er kr. pr. borger/cpr-nr., der modtager en BPA-ordning. Fraregnes Frederikshavn, er gennemsnittet i de øvrige sammenligningskommuner kr. pr. modtager/cpr-nr. Sammenfattende viser analysen, at Tønder har relativt høje udgifter til BPAordninger efter 96. Tønder har de højeste udgifter pr. indbygger år blandt sammenligningskommunerne og en relativt høj udgift pr. CPR-nr. 4.6 LEDSAGERORDNING FOR VOKSNE 97 I nedenstående figur 26 fremgår udgifterne til voksenledsagerordningen opgjort pr. indbygger år. Udgifterne i sammenligningskommunerne er i gennemsnit opgjort til 52 kr., hvor det i Tønder er 48 kr. pr. indbygger. Udgiftsniveauet i Tønder ligger således 7,7 % under de andre kommuner. Figur 26: Udgifter pr. indbygger år Udgifter til 97 pr. indbygger år Gennemsnit af sammenligningskommuner 24

25 Udgifterne til ledsageordninger efter servicelovens 97 udgør mellem 0,5 % og 1 % af kommunernes udgifter på voksenområdet. I Tønder udgør voksenledsagerordningen 0,8 % af udgifterne. Figur 27: Andelen af udgifter til området Andel af udgifter til 97 1,2% 1,0% 1,0% 1,0% 0,8% 0,8% 0,6% 0,7% 0,6% 0,5% 0,4% Gennemsnit i sammenligningskommuner 0,2% 0,0% I tabel 28 er opgjort, hvor mange borgere (CPR-numre) der modtager en ydelse inden for 97 pr indbyggere i aldersgruppen år. Tabel 28: Modtagerandel pr indbyggere år 6 Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Aabenraa 97 3,2 2,7 3,1 2,6 2,0 Det fremgår, at kommunernes modtagerandel varierer fra 2 modtagere i Aabenraa til 3,2 i Tønder. Tabel 23 nedenfor viser udgifter til paragrafområdet opgjort pr. enhed dvs. visiterede timer efter 97, så vidt det har været muligt at opgøre dette. Det fremgår, at Tønder har relativt lave udgifter pr. time. Endvidere har kommunen relativt lave udgifter pr. CPRnummer, hvor kun Aabenraa ligger lavere end Tønder. Opgørelsen af udgifter pr. CPR-nummer er naturligvis påvirket af kommunernes flow af ydelsesmodtagere. En lav udgift pr. CPR-nr. kan således både indikere lave enhedsomkostninger eller et stort flow af borgere. 6 Frederikshavn har desværre ikke kunnet opgøre antallet af CPR-numre på paragrafområdet. 25

26 Tabel 29: Udgifter pr. enhed (pr. time og pr. CPR-nr.), (18-64-årige) Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Aabenraa 97 kr. pr. time kr. pr. CPR-nr Sammenfattende viser analysen, at Tønder har relativt lavere udgifter til 97 end gennemsnittet i sammenligningskommunerne. Tønder har dog samtidig den højeste modtagerandel. Tønder har ift. 97 en relativt lav pris pr. time og pr. CPR-nr. 4.7 KONTAKTPERSON FOR DØVBLINDE 98 I nedenstående figur fremgår udgifterne til området opgjort pr. indbygger år. Udgifterne i sammenligningskommunerne er i gennemsnit opgjort til 19 kr. Tønder har ikke konteret udgifter på 98. Aabenraa har konteret 0,12 kr. pr. indbygger år. Figur 30: Udgifter pr. indbygger år Udgifter til 98 pr. indbygger pr Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Frederikshavn Aabenraa Udgifterne til kontaktpersoner for døvblinde efter servicelovens 98 udgør op til 0,5 % af kommunernes udgifter på voksenområdet i de kommuner, der har konteret udgifter vedr

27 Figur 31: Andelen af udgifter til området Andel af udgifter til 98 0,6% 0,5% 0,5% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,2% Gennemsnit af sammenligningskommuner 0,1% 0,0% 0% 0,1% 0,0% I tabel 32 er opgjort, hvor mange borgere (CPR-numre), der modtager en ydelse indenfor 98 pr indbyggere i målgruppen (18-64-årige). Tabel 32: Modtagerandel pr indbyggere år 7 Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Frederikshavn Aabenraa 98 0,0 0,2 0,2 0,1 0,1 0,0 Det fremgår, at kommunernes samlede modtagerandele på området varierer mellem 0 modtagere i Tønder og Aabenraa og 0,2 modtagere pr indbyggere i Fredericia og Haderslev. Tabellen nedenfor viser udgifter til paragrafområdet opgjort pr. enhed dvs. visiterede timer efter 98, så vidt det har været muligt at opgøre dette. Endvidere fremgår kommunernes udgifter til området opgjort pr. CPR-nr., der modtager en ydelse. Denne opgørelse er naturligvis påvirket af kommunernes flow af ydelsesmodtagere. En lav udgift pr. CPR-nr. kan således både indikere lave enhedsomkostninger eller et stort flow af borgere. Tabel 33: Udgifter pr. enhed (pr. time og pr. CPR-nr., årige) Fredericia Haderslev Middelfart Frederikshavn 98 kr. pr. time kr. pr. CPR-nr Aabenraa har stort set ikke udgifter til dette område i 2012 og har ikke opgjort antallet af CPR-numre. 27

28 4.8 STØTTE- OG KONTAKTPERSON 99 Af nedenstående figur fremgår udgifterne til 99 støtte- og kontaktperson opgjort pr. indbygger år. Udgiftsniveauet i sammenligningskommunerne er i gennemsnit opgjort til 24 kr., mens det i Tønder er 19 kr. Tønder ligger 21 % under gennemsnittet i sammenligningskommunerne, der dog trækkes meget op af Middelfart. Fraregnes Middelfart er gennemsnittet i sammenligningskommunerne 13 kr. Figur 34: Udgifter pr. indbygger år Udgifter pr. indbygger til 99 Gennemsnit af sammenligningskommuner Udgifterne til støtte- og kontaktpersoner efter servicelovens 99 udgør op til 1,1 % af kommunernes udgifter på voksenområdet. I Tønder udgør området 0,3 % af udgifterne på voksenområdet, hvilket er på niveau med Fredericia, men højere end Aabenraa og Haderslev. Udgifterne på området registreres som udgangspunkt ikke ift. CPRnumre, idet udgifterne i høj grad går til opsøgende arbejde. 28

29 Figur 35: Andelen af udgifter til området Andel af samlede udgifter til 99 1,2% 1,1% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% 0,3% 0,3% 0,2% 0,2% 0,0% Gennemsnit af sammenligningskommuner 4.9 DÆKNING AF NØDVENDIGE MERUDGIFTER 100 Udgifterne til 100 dækning af nødvendige merudgifter er i figuren nedenfor opgjort pr. indbygger i aldersgruppen år. Udgifterne er i sammenligningskommunerne i gennemsnit opgjort til 35 kr., mens det i Tønder er opgjort til 76 kr. Figur 36: Udgifter pr. indbygger år 80,00 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 - Udgifter til 100 pr. indbygger år Gennemsnit af sammenligningskommuner 29

30 Udgifterne til dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens 100 udgør mellem 0,4 % af kommunernes udgifter til voksenområdet i Haderslev og Fredericia, og 1,3 % i Tønder. Figur 37: Andelen af udgifter til området 1,4% 1,2% 1,3% Andel af samlede udgifter til 100 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,4% 0,4% 0,6% 0,5% 0,8% Gennemsnit af sammenligningskommuner 0,2% 0,0% I tabel 38 er opgjort, hvor mange borgere (CPR-numre) der modtager en ydelse på baggrund af 100 pr indbyggere i målgruppen (18-64-årige). Tabel 38: Modtagerandel pr indbyggere år Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Frederikshavn Aabenraa 100-3,5 3,3 3,4 3,5 5,1 Det fremgår, at kommunernes samlede modtagerandele på området varierer mellem 3,3 modtagere i Haderslev og 5,1 modtagere pr indbyggere i Aabenraa kommune. Tønder har ikke kunnet opgøre det præcise antal modtagere til analysen. Tabel 39 nedenfor viser udgifter til paragrafområdet opgjort pr. CPR-nummer. Denne opgørelse er påvirket af kommunernes flow af ydelsesmodtagere. En lav udgift pr. CPR-nr. kan således både indikere lave enhedsomkostninger eller et stort flow af borgere. 30

31 Tabel 39: Udgifter pr. enhed år 100 kr. pr. CPR-nr. Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Frederikshavn Aabenraa Sammenfattende viser analysen, at Tønder har relativt høje udgifter til 100 ift. sammenligningskommunerne. Analysen viser endvidere, at det er et lille udgiftsområde samlet set FORSORGSHJEM 110 I nedenstående figur 40 fremgår udgifterne til området opgjort pr. indbygger år. Udgifterne i sammenligningskommunerne er i gennemsnit opgjort til 106 kr., hvor det i Tønder er 38 kr. pr. indbygger. Figur 40: Udgifter pr. indbygger år 250,00 Udgifter ti 110 pr. indbygger år 200,00 150,00 100,00 Gennemsnit af sammenligningskommuner 50,00 - Udgifterne til forsorgshjem efter servicelovens 110 udgør mellem 0,6 % og 3 % af kommunernes udgifter på voksenområdet. I Tønder udgør området 0,6 % af udgifterne. 31

32 Figur 41: Andelen af udgifter til området Andel af udgifter til 110 3,5% 3% 3,0% 2,5% 2,1% 2,0% 1,3% 1,5% 1% 1,0% 0,6% 0,6% 0,5% 0,0% Gennemsnit af sammenligningskommuner I tabel 42 er opgjort, hvor mange borgere (CPR-numre) der modtager en ydelse indenfor 110 pr indbyggere i aldersgruppen år. Det fremgår, at kommunernes samlede modtagerandele på området varierer mellem 0,6 modtagere i Middelfart og 3,1 modtagere pr indbyggere i Haderslev. Tønder har en modtagerandel på 1,2. Tabel 42: Modtagerandel pr indbyggere år Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Frederikshavn Aabenraa 110 1,2 1,3 3,1 0,6 1,6 1,8 Tabel 43 nedenfor viser kommunernes udgifter til paragrafområdet opgjort pr. enhed dvs. overnatninger/dage efter 110, så vidt det har været muligt at opgøre dette. Her ligger Tønder næsthøjest i analysen efter Frederikshavn. Det fremgår endvidere, at Tønder har de laveste udgifter pr. CPR-nummer. Denne opgørelse er naturligvis påvirket af kommunernes flow af ydelsesmodtagere. En lav udgift pr. CPR-nr. kan således både indikere lave enhedsomkostninger eller et stort flow af borgere. Tabel 43: Udgifter pr. enhed og pr. CPR-nr. (18-64-år) 110 kr. pr. døgn 110 kr. pr. CPR-nr. Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Frederikshavn Aabenraa

33 Sammenfattende viser analysen, at Tønder har meget lave udgifter til forsorgshjem opgjort pr. indbygger år. Tønder har desuden relativt færre modtagere end sammenligningskommunerne, undtagen Middelfart. Endvidere har Tønder analysens laveste udgift pr. modtagende CPR-nr., om end kommunen har en relativt høj pris pr. døgn for en forsorgshjemsplads ÆLDRE BORGERE I VOKSENOMRÅDET Det har vist sig at være generelt, at de medvirkende kommuner beholder ældre borgere i voksenområdet, hvis de allerede har modtaget ydelser her, inden de aldersmæssigt burde overgå til kommunernes ældreområder. Dette er også tilfældet i Tønder, og generelt er billedet, at ældre borgere kun overgår til ældreområdet, hvis de flytter på plejehjem. Nedenstående figur viser kommunernes udgifter til ældre ydelsesmodtagere opgjort pr. indbygger år. Det er opgjort i dette aldersinterval for at sikre sammenlignelighed med de øvrigt opgjorte udgiftstal i analysen. Det fremgår, at kommunerne bruger mellem 199 kr. og 754 kr. pr. indbygger i aldersgruppen år på ældre ydelsesmodtagere inden for voksenområdet. Gennemsnittet i sammenligningskommunerne er 482 kr. Tønder ligger 27,5 % højere end gennemsnittet i sammenligningskommunerne. Figur 44: Udgifter pr. indbygger år 8 800,00 700,00 600,00 500,00 400,00 300,00 200,00 100,00 - Udgifter til ældre ydelsesmodtagere pr. indbygger år Gennemsnit af sammenligningskommuner 8 Frederikshavn er holdt ude af sammenligningen af andele ældre i voksenområdet, idet det ikke har været muligt at opgøre antallet af CPR-numre på en række områder, og kommunen derfor ville komme til at fremstå med en meget høj andel ældre. ns tal indikerer dog, at der er tale om en relativt høj andel ældre, der modtager ydelser inden for voksenområdet. 33

34 Det fremgår af tabel 45, at kommunerne har mellem 3,0 % og 6,6 % af ydelsesmodtagerne inden for voksenområdet, der er 65 år eller herover. Tønder har den højeste andel ældre modtagere i voksenområdet. Tønder anvender endvidere 9,2 % af sine samlede udgifter inden for voksenområdet til ældre ydelsesmodtagere. De ældre ydelsesmodtagere er således relativt dyre ift. de øvrige ydelsesmodtagere inden for voksenområdet. Det skyldes bl.a., at de ældre borgere oftest modtager ydelser inden for bostøtte og botilbud, herunder primært de længerevarende botilbud, hvilket oftest er de dyreste ydelser. Tabel 45: Ældre ydelsesmodtagere og udgifter vedr. disse Andel ældre i voksenområdet Andel udgifter vedr. ældre i voksenområdet Tønder 6,6 % 9,2 % Fredericia 6,1 % 5,2 % Haderslev 3,0 % 6,1 % Middelfart 4,1 % 8,2 % Frederikshavn - 11,0 % Aabenraa 4,0 % 3,1 % Gennemsnit af sammenligningskommuner 4,3 % 6,7 % Sammenfattende viser analysen, at Tønder har et udgiftsniveau ift. ældre borgere i voksenområdet, der er relativt højere end sammenligningskommunerne, Frederikshavn undtaget. Tønder har desuden relativt mange ældre modtagere i voksenområdet. 34

35 4.12 SÆRLIGT DYRE ENKELTSAGER rne har alle enkelte særligt udgiftsdrivende sager. Antallet og udgifterne varierer dog i høj grad mellem de medvirkende kommuner i sammenligningen. I figuren nedenfor vises kommunernes udgifter til de særligt dyre enkeltsager opgjort pr. indbygger år. Figur 46: Udgifter pr. indbygger år Udgifter til SDE pr. indbygger år Gennemsnit af sammenligningskommuner Det fremgår af tabellen nedenfor, at Tønder s udgifter til særligt dyre enkeltsager ligger på niveau med gennemsnittet i sammenligningskommunerne. n har relativt få af de helt dyre enkeltsager, hvor kommunens 6 sager fordeler sig over 4 BPA-ordninger og 2 senhjerneskadesager. Den gennemsnitlige pris er særlig følsom overfor antallet af enkeltsager med refusion, der har varet under 12 måneder. Såfremt opgørelsen indeholder mange borgere, hvor kommunen kun har været refusionsberettiget i få måneder, vil den gennemsnitlige pris typisk være lavere, end ved enkeltsager, som er refusionsberettigede i alle 12 måneder. 35

36 Tabel 47: Særligt dyre enkeltsager (25 % refusion) Over (50 % refusion) Udgifter til SDE-sager (før refusion) ift. indbyggertal år Antal Gns. Pris Antal Gns. Pris Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Frederikshavn Aabenraa Gennemsnit af sammenligningskommuner Sammenfattende viser analysen, at den gennemsnitlige pris på de særligt dyre enkeltsager i Tønder, uanset om det er sager mellem kr. eller over , er under gennemsnittet af sammenligningskommunerne. Derudover har Tønder pr. indbygger (18-64-årige) udgifter til SDE på kr., der ligger meget tæt på gennemsnittet i sammenligningskommunerne. 9 Gennemsnit uden Aabenraa pga. forskelle i opgørelsesmetode. 10 Gennemsnit uden Aabenraa pga. forskelle i opgørelsesmetode. 36

37 5 PERSPEKTIVERING Benchmarkinganalysen har baseret sig på kommunernes udgifter og aktiviteter på det specialiserede voksenområde i Benchmarkinganalysen kan anvendes til at pege på en række opmærksomhedspunkter i Tønder, hvor kommunen med fordel kan underlægge udvalgte ydelsesområder en nærmere analyse. Denne perspektivering sammenholder Tønder s udgifter og aktiviteter i 2012 med Således undersøges udviklingen på det specialiserede voksenområde i denne periode, hvilket gør det muligt at tage højde for denne, før der opstilles anbefalinger til Tønder. På denne måde sikres aktuelle og brugbare anbefalinger til videre handling for Tønder. Perspektiveringen følger samme opbygning som den egentlige benchmarkinganalyse. Nedenstående figur viser Tønder s udgifter til voksenområdet opgjort pr. indbygger i aldersgruppen for 2012 og ns udgifter til voksenområdet pr. indbygger er i 2013 steget med 4 % svarende til 248 kr. Det samlede antal modtagere i voksenområdet er steget fra 817 modtagere i 2012 til 960 modtagere i Dette svarer til en stigning på 17,5 %. Figur 48: Udgifter til voksenområdet pr. indbygger år Udgifter til voksenområdet pr. indbygger år

Fredericia Kommune Benchmarkinganalyse på Voksenområdet

Fredericia Kommune Benchmarkinganalyse på Voksenområdet INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Benchmarkinganalyse på Voksenområdet Maj 2013 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OG FORMÅL... 3 2 DATAGRUNDLAG... 4 2.1 Sammenligningskommuner... 4 2.2 Datagrundlag...

Læs mere

Næstved Kommune Benchmarkinganalyse på Voksenområdet

Næstved Kommune Benchmarkinganalyse på Voksenområdet INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Benchmarkinganalyse på Voksenområdet August 2013 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OG FORMÅL... 3 2 DATAGRUNDLAG... 3 2.1 Sammenligningskommuner... 3 2.2 Dataafgrænsning...

Læs mere

Haderslev Kommune Analyse af området for voksne med særlige behov

Haderslev Kommune Analyse af området for voksne med særlige behov INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Analyse af området for voksne med særlige behov August 2013 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OG FORMÅL... 3 1.1 Afgrænsning...4 1.2 Analysens metoder og datakilder...4

Læs mere

Analyse af det specialiserede voksenområde

Analyse af det specialiserede voksenområde MAJ 2017 Analyse af det specialiserede voksenområde Esbjerg Kommune Analyse af det specialiserede voksenområde 2 Analyse af det specialiserede voksenområde 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5 1.1 Baggrund

Læs mere

Det specialiserede anbringelsesområde. Udgiftsudvikling for Rebild Kommune

Det specialiserede anbringelsesområde. Udgiftsudvikling for Rebild Kommune Det specialiserede anbringelsesområde for voksne Udgiftsudvikling for Rebild Kommune 28-2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Datagrundlag... 5 4. Analyserede tilbud... 5 5. Hovedtal,

Læs mere

RANDERS KOMMUNE APRIL

RANDERS KOMMUNE APRIL BENCHMARKNOTAT RANDERS KOMMUNE APRIL 2019 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Sammenligningsgrundlag 4 3. Folkeskolen 5 4. Specialundervisning 8 5. PPR 14 6. SFO 15 7. Befordring 19 8. Privat og efterskoler 22

Læs mere

Det specialiserede voksenområde

Det specialiserede voksenområde Det specialiserede voksenområde Velfærds- og Sundhedsstaben 13.5.20145 1 00.30.10-S00-1-15 De store linjer Hovedoversigt Udvalg: Velfærds- og Sundhedsudvalget Hele kroner: budgetårets priser Politikområder

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Helsingør Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Helsingør Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Helsingør Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: HELSINGØR KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 3 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Slagelse Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Slagelse Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Slagelse Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: SLAGELSE KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Frederiksberg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Frederiksberg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Frederiksberg Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: FREDERIKSBERG KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger...

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Fredericia Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Fredericia Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Fredericia Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: FREDERICIA KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Horsens Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Horsens Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Horsens Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: HORSENS KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Svendborg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Svendborg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Svendborg Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: SVENDBORG KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Herning Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Herning Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Herning Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: HERNING KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Viborg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Viborg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Viborg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: VIBORG KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Holstebro Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Holstebro Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Holstebro Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: HOLSTEBRO KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Det specialiserede voksenområde i Odsherred Kommune Udgifter, brugere, enhedsudgifter, køb og salg

Camilla T. Dalsgaard. Det specialiserede voksenområde i Odsherred Kommune Udgifter, brugere, enhedsudgifter, køb og salg Camilla T. Dalsgaard Det specialiserede voksenområde i Odsherred Kommune 2010-2014 Udgifter, brugere, enhedsudgifter, køb og salg Det specialiserede voksenområde i Odsherred Kommune 2010-2014 Udgifter,

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Helsingør Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Helsingør Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Helsingør Kommune Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: HELSINGØR KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2

Læs mere

Tabelrapport til sammenligningskommuner

Tabelrapport til sammenligningskommuner INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Benchmarkanalyse på ældreområdet udført for Hillerød Kommune Tabelrapport til sammenligningskommuner WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 1.1 Indledende

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Oplæg for Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune

Oplæg for Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune Oplæg for Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune RESULTATER FRA ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE 9. maj 2017 Oplæggets indhold 1. Sammenfatning: Analysens resultater 2. Udviklingen

Læs mere

FORVENTET REGNSKAB-2019

FORVENTET REGNSKAB-2019 LEDELSESINFORMATION VOKSENOMRÅDET APRIL FORVENTET REGNSKAB VOKSENOMRÅDET Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik over udviklingen i prisen på og antallet af de mest udgiftstunge foranstaltninger

Læs mere

- - Nøgletal på socialudvalgets område.

- - Nøgletal på socialudvalgets område. Vedrørende: Nøgletal for 6-by og 7-by samarbejdet. Sagsnavn: 6 -by og 7-by nøgletal Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-13 Skrevet af: Ulrik Løvehjerte E-mail: ulrik.lovehjerte@randers.dk Forvaltning: Social og

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Viborg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Viborg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Viborg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: VIBORG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Herning Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Herning Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Herning Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: HERNING KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Ballerup Benchmark R juni 2015 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen

Ballerup Benchmark R juni 2015 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen Ballerup Benchmark R2014 1. juni 2015 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen E-mail: ceja01@frederiksberg.dk J.nr.: 00.01.00-P05-2-15 Økonomi- og Adm Stab Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandikapområdet

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice 5. januar 2012 Notat: Benchmarking på udgifterne til udsatte og handicappede voksne I en årrække er udgifterne på det specialiserede område steget eksponentielt mere end væksten i bruttonationalproduktet,

Læs mere

Allerød Kommune NOTAT. Benchmarking på det sociale område

Allerød Kommune NOTAT. Benchmarking på det sociale område NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Benchmarking på det sociale område I budgetforliget for 2014 2017 indgår, at der skal gennemføres en analyse i form af en benchmarking

Læs mere

FORVALTNINGSREVISION PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE FOR VOKSNE HEDENSTED KOMMUNE

FORVALTNINGSREVISION PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE FOR VOKSNE HEDENSTED KOMMUNE FORVALTNINGSREVISION PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE FOR VOKSNE HEDENSTED KOMMUNE Hedensted Kommune 2 HEDENSTED KOMMUNE OM FORVALTNINGSREVISION Formål BDO har foretaget en forvaltningsrevision af det

Læs mere

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015 Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kortlægge udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte ydelser under

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte

Rådet for Socialt Udsatte Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Fredericia Kommune Side 1 af 18 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 4 2 LOKAL RAPPORT: FREDERICIA KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger...5 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Slagelse Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Slagelse Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Slagelse Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: SLAGELSE KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Aalborg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Aalborg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Aalborg Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: AALBORG KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Esbjerg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Esbjerg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Esbjerg Kommune Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Horsens Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Horsens Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Horsens Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: HORSENS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Notat. Vedrørende udfordringer på det specialiserede voksenområde. Myndighedsbudgettet på det specialiserede område for voksne er konstant under pres.

Notat. Vedrørende udfordringer på det specialiserede voksenområde. Myndighedsbudgettet på det specialiserede område for voksne er konstant under pres. Vedrørende udfordringer på det specialiserede voksenområde Dato: 24.05.2018 Center for Børn og Voksne Stabsteam horsholm.dk Myndighedsbudgettet på det specialiserede område for voksne er konstant under

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Svendborg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Svendborg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Svendborg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: SVENDBORG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2

Læs mere

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015 Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kortlægge udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte ydelser under

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Odense Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Odense Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Odense Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ODENSE KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Notat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov

Notat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov Til: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Kommunerne i Region Hovedstaden ØKONOMI & PERSONALE Dato: 6. juni 2012 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr.: 2012-3302 Dok. nr.:

Læs mere

Notat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov

Notat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov Til: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Kommunerne i Region Hovedstaden ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 3. juni 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-6750 Dok.nr: 2013-86745

Læs mere

Kilde: Budget- og regnskabstal for Københavns Kommune, 2017 korrigeret for fejlkonteringer, jf. socialforvaltningens regnskabsbemærkninger 2017

Kilde: Budget- og regnskabstal for Københavns Kommune, 2017 korrigeret for fejlkonteringer, jf. socialforvaltningens regnskabsbemærkninger 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april 2018 Bilag 5: Borgere med handicap I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser

Læs mere

Udviklingen i antal cpr. på dag- og døgntilbud

Udviklingen i antal cpr. på dag- og døgntilbud SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Analyse - Politikområde 14, det specialiserede voksenområde Social-, Sundheds- og fritidsudvalget Dato: 28. april 2016 Sagsbeh.: Charlotte B. Olsen

Læs mere

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde Rapport Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2014-2017 Kasper Lemvigh Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede

Læs mere

Bemærkninger til budget 2019 Politikområde Handicappede - 09

Bemærkninger til budget 2019 Politikområde Handicappede - 09 Bemærkninger til budget 2019 Politikområde Handicappede - 09 Politikområdet dækker over tilbud til borger med fysiske og psykisk handicaps, socialt udsatte og stofmisbrugere. Området dækker over borgere

Læs mere

Nøgletal. Handicap og Psykiatri

Nøgletal. Handicap og Psykiatri Nøgletal Handicap og Psykiatri Juni 2018 Udvikling i udgifter vedr. køb af pladser, Handicap og Psykiatri Nøgletal (KPI) fra 2008-2018 Formål Formål med notatet er at give et indblik i Handicap og Psykiatris

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Københavns Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Københavns Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Københavns Kommune Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: KØBENHAVNS KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2

Læs mere

Ballerup Benchmark R juni 2017 Sagsbeh.:Klaus Birch Lundgaard

Ballerup Benchmark R juni 2017 Sagsbeh.:Klaus Birch Lundgaard Ballerup Benchmark R2016 29. juni 2017 Sagsbeh.:Klaus Birch Lundgaard Email: kllu01@frederiksberg.dk J.nr.: 00.01.00-P05-5-17 Økonomi- og Adm Stab Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandikapområdet

Læs mere

Analyse Politikområde 8. Det specialiserede voksenområde

Analyse Politikområde 8. Det specialiserede voksenområde Analyse Politikområde 8 Det specialiserede voksenområde. oktober 08 Indhold. Udviklingen i antallet af borgere på dag- og døgntilbud. Dagtilbud udvikling fordelt på udgiftsintervaller. Døgntilbud og 85

Læs mere

Nøgletal. Handicap og Psykiatri

Nøgletal. Handicap og Psykiatri Nøgletal Handicap og Psykiatri Juni 217 Udvikling i udgifter vedr. køb af pladser, Handicap og Psykiatri Nøgletal (KPI) fra 28-217 Formål Formål med notatet er at give et indblik i Handicap og Psykiatris

Læs mere

Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte

Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte Udgifterne til kommunernes sociale indsatser til socialt udsatte efter serviceloven har de seneste år ligget på omkring ca. 6,8

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Høje-Taastrup Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Høje-Taastrup Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Høje-Taastrup Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: HØJE-TAASTRUP KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger...

Læs mere

Ballerup Benchmark R juni Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandikapområdet

Ballerup Benchmark R juni Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandikapområdet Ballerup Benchmark R2017 18. juni 2018 Sagsbeh.:KBL J.nr.: 00.01.00-P05-6-18 Økonomi- og Adm Stab Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandikapområdet Siden 2008 har kommunerne i Region Hovedstaden

Læs mere

6-by nøgletal for voksenområdet. Regnskab 2017

6-by nøgletal for voksenområdet. Regnskab 2017 6-by nøgletal for voksenområdet Regnskab 217 Botilbud til borgere med handicap ( 85, samt 17 og 18). R217 7 Tabel 8: Antal helårspersoner pr. 1 borgere ml. 18 og 66 år 3.5 Tabel 9: Udgift pr. borger ml.

Læs mere

Nøgletal. Handicap og Psykiatri

Nøgletal. Handicap og Psykiatri Nøgletal Handicap og Psykiatri Juni 2016 Udvikling i udgifter vedr. køb af pladser, Handicap og Psykiatri Nøgletal (KPI) fra 2008-2016 Formål Formål med notatet er at give et indblik i Handicap og Psykiatris

Læs mere

Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96.

Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96. Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96. Indledning: Socialudvalget er den 12. august 2014 orienteret om Benchmarking-analyse

Læs mere

Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på?

Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på? Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på? KL har udviklet et benchmarkingværktøj på området for udsatte børn og unge. Værktøjet giver kommunerne mulighed for nemt og hurtigt

Læs mere

EKSTERN BENCHMARK AF SAMMENLIGNINSKOMMUNER PÅ SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET DYBDEGÅENDE BENCHMARK

EKSTERN BENCHMARK AF SAMMENLIGNINSKOMMUNER PÅ SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET DYBDEGÅENDE BENCHMARK EKSTERN BENCHMARK AF SAMMENLIGNINSKOMMUNER PÅ SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET DYBDEGÅENDE BENCHMARK 1 2 INDHOLD 1. Generelle observationer 2. Oversigt over tilbudsviften 3. Tilbud og aktiviteter 4. Udgifter

Læs mere

Vedtaget Korrigeret Forbrug

Vedtaget Korrigeret Forbrug KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april 2018 Bilag 7: Udsatte voksne I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Aarhus Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Aarhus Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Aarhus Kommune Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: AARHUS KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71

Læs mere

NOTAT. Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde

NOTAT. Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Kora-analyse på voksenområdet Til: Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 4. august Sagsbeh.: Vinnie Lundsgaard Sagsnr.: 1. Baggrund for analysen

Læs mere

Ballerup Benchmark R2016 version 2

Ballerup Benchmark R2016 version 2 Ballerup Benchmark R2016 version 2 11. september 2017 Sagsbeh.:Klaus Birch Lundgaard Email: kllu01@frederiksberg.dk J.nr.: 00.01.00-P05-5-17 Økonomi- og Adm Stab Sammenligning af udgifter på psykiatri-

Læs mere

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning Byrådet Dato: 2. maj 2014 Sagsbeh.: Vinnie Lundsgaard / Maibritt Kuszon

Læs mere

Bilag 4. Analysen ses nedenfor.

Bilag 4. Analysen ses nedenfor. Bilag 4 Resume af analyse af midlertidige botilbud på det specialiserede voksenområde (servicelovens 7) (Denne forside er tilføjet til brug for sagsfremstillingen til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Københavns Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Københavns Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Københavns Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: KØBENHAVNS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4

Læs mere

Regnskab Regnskab 2017

Regnskab Regnskab 2017 Politikområdet dækker over tilbud til borgere med psykiske handicaps og sindslidelser. Da forskellige målgrupper har brug for forskellige tilbud, grupperer indsatsområderne sig forskellig. Gruppen til

Læs mere

Ballerup Benchmark R juni 2016 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen

Ballerup Benchmark R juni 2016 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen Ballerup Benchmark R2015 7. juni 2016 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen Email: ceja01@frederiksberg.dk J.nr.: 00.01.00-P05-3-16 Økonomi- og Adm Stab Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandikapområdet

Læs mere

7-by nøgletal på det specialiserede socialområde - Voksne 2010

7-by nøgletal på det specialiserede socialområde - Voksne 2010 7-by nøgletal på det specialiserede socialområde - Voksne 21 1 Gennem de seneste år er der, ikke mindst fra politisk hold, udtrykt et stadigt tydeligere ønske om bedre muligheder for at kunne styre og

Læs mere

Opsamling på forandringen Opbremsning af den stigende udgiftsvækst på handicap- og psykiatriområdet. Rapport undertitel (maks.

Opsamling på forandringen Opbremsning af den stigende udgiftsvækst på handicap- og psykiatriområdet. Rapport undertitel (maks. Opsamling på forandringen Opbremsning af den stigende udgiftsvækst på handicap- og psykiatriområdet Rapport undertitel (maks. 2 linjer) Maj 2019 1. Indledning Byrådet vedtog i budgetforliget for 2019-2022

Læs mere

Marts 2014 Rapport. Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

Marts 2014 Rapport. Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet Marts 2014 Rapport Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet Indholdsfortegnelse Sammenfatning 4 Områdets udgifts- og serviceniveau 4 Sagsbehandling og visitationspraksis 5 Samarbejde

Læs mere

FAKTA OM: 8. Voksenpsykiatri og handicap - det specialiserede socialområde

FAKTA OM: 8. Voksenpsykiatri og handicap - det specialiserede socialområde FAKTA OM: 8. Voksenpsykiatri og handicap - det specialiserede socialområde Beskrivelse af brugere Beskrivelse af opgaver Hovedparten af opgaverne på det specialiserede voksen socialområde varetages i Ikast-Brande

Læs mere

Vedtaget Korrigeret Forbrug

Vedtaget Korrigeret Forbrug KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april 2018 Bilag 6: Sindslidende området I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser

Læs mere

Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed

Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed 1 of 8 Notat til opfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed 21. maj 2015 Budgetopfølgning pr. 30. april 2015 for voksen- og handicapområdet I det følgende fremlægges opfølgning pr. 30. april 2015

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Ballerup Benchmark R2018

Ballerup Benchmark R2018 Ballerup Benchmark R2018 Økonomi- og Adm Stab 3. juli 2019 Sagsbeh.: BHB / ELW Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandikapområdet Siden 2008 har kommunerne i Region Hovedstaden haft mulighed

Læs mere

NOTAT. Udgiftspres på de specialiserede socialområder

NOTAT. Udgiftspres på de specialiserede socialområder NOTAT 29. august 2016 Udgiftspres på de specialiserede socialområder Dette notat beskriver det forventede udgiftspres, som kan konstateres på de specialiserede socialområder i forhold til budget 2017.

Læs mere

Regnskab Regnskab 2016

Regnskab Regnskab 2016 Bemærkninger til regnskab Politikområde Handicappede Politikområdet dækker over tilbud til borger med fysiske og psykisk handicaps, socialt udsatte og stofmisbrugere. Området dækker over borgere i aldersgruppen

Læs mere

Udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde

Udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde Udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden Februar 2019 INDHOLD 1. Indlending... 3 1.1 Udviklingen i de kommunale udgifter på det specialiserede socialområde... 3 1.2 Udvikling

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg. Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune

Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg. Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Odense Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Odense Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Odense Kommune Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: ODENSE KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Udvikling i antal cpr. på dag- og døgntilbud

Udvikling i antal cpr. på dag- og døgntilbud SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Analyse - Politikområde 8, det specialiserede voksenområde Social-, Sundheds- og fritidsudvalget Dato: 12.02.2018 Sagsbeh.: Volkan Kösger Sagsnr.:

Læs mere

RAPPORT VEDRØRENDE ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

RAPPORT VEDRØRENDE ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE RAPPORT VEDRØRENDE ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE Dragør Kommune Januar 2018 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Afrapportering 3 2.1 Mini-benchmarking 3 2.1.1 Benchmarking af udgifterne pr. udgiftsområde

Læs mere

N OT AT. Ledelsesinformation: Centrale indikatorer på handicapområdet.

N OT AT. Ledelsesinformation: Centrale indikatorer på handicapområdet. N OT AT Ledelsesinformation: Centrale indikatorer på handicapområdet. Kommunernes udgifter til handicapområdet er steget markant gennem de seneste år, og området er karakteriseret af store styringsmæssige

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG OMSORGSUDVALG POLITIKOMRÅDE: SOCIALOMRÅDET

SOCIAL, SUNDHED OG OMSORGSUDVALG POLITIKOMRÅDE: SOCIALOMRÅDET SOCIAL, SUNDHED OG OMSORGSUDVALG POLITIKOMRÅDE: SOCIALOMRÅDET OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) forslag overslag 2020 overslag 2021 overslag 2022 Udgifter 472.860 464.643 465.843 465.774 465.857

Læs mere

Til Kommunalbestyrelsens budgetkonference i august 2018 vedrørende økonomiske udfordringer på det specialiserede voksenområde

Til Kommunalbestyrelsens budgetkonference i august 2018 vedrørende økonomiske udfordringer på det specialiserede voksenområde Baggrundsnotat Til Kommunalbestyrelsens budgetkonference i august 2018 vedrørende økonomiske udfordringer på det specialiserede voksenområde Dato: 17.07.2018 Center for Børn og Voksne Stabsteam horsholm.dk

Læs mere

Velfærdspolitisk Analyse

Velfærdspolitisk Analyse Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer

Læs mere

Beskrivelse af opgaver

Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 50.54 Tilbud til voksne med særlige behov Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Beskrivelse af opgaver Området omfatter social service samt råd og vejledning til målgruppen voksne

Læs mere

Analyse af prisudviklingen for tilbud og ydelser i rammeaftalen for 2014

Analyse af prisudviklingen for tilbud og ydelser i rammeaftalen for 2014 Analyse af prisudviklingen for tilbud og ydelser i rammeaftalen for 1. Baggrund De nordjyske kommuner og Region Nordjylland indgår hvert år en økonomisk styringsaftale som del af rammeaftalen for det specialiserede

Læs mere

Helsingør Kommune har derudover en række botilbud både med og uden døgnbemanding.

Helsingør Kommune har derudover en række botilbud både med og uden døgnbemanding. Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de 618 Særlig Sociål Indsåts 1. Indledning Hovedydelserne på budgetområde 618 Særlig Social Indsats omfatter: Botilbud (midlertidigt og længevarende ophold) Socialpædagogisk

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Aarhus Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Aarhus Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Aarhus Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: AARHUS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Udvikling i antal cpr. på dag- og døgntilbud

Udvikling i antal cpr. på dag- og døgntilbud SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Analyse - Politikområde 8, det specialiserede voksenområde Social-, Sundheds- og fritidsudvalget Dato: 30. september 2017 Sagsbeh.: Volkan Kösger

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 50.54

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 50.54 Bevillingsramme 50.54 Tilbud til voksne med særlige behov Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Sammendrag Til bevillingsramme 50.54 Tilbud til voksne med særlige behov er der i afsat 258,9 mio.

Læs mere

Statusnotat - voksensocial - ikke fortrolig

Statusnotat - voksensocial - ikke fortrolig Fanø Kommune Statusnotat - voksensocial - ikke fortrolig 1. Baggrund og formål med anlaysen Fanø Kommune har rettet henvendelse til KL s Konsulentvirksomhed (KLK) med henblik på at udvikle særligt den

Læs mere

Hvidovre Kommune Side 2 af 40 Det voksenspecialiserede område Benchmarking og økonomistyring

Hvidovre Kommune Side 2 af 40 Det voksenspecialiserede område Benchmarking og økonomistyring Hvidovre Kommune Det voksenspecialiserede område Benchmarking og økonomistyring 5. september 2018 Hvidovre Kommune Side 2 af 40 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Sammenfatning og anbefalinger...4

Læs mere

Voksne med Særlige Behov - myndighedsområd et

Voksne med Særlige Behov - myndighedsområd et Voksne med Særlige Behov - myndighedsområd et Borgerens første henvendelse Borgeren retter selv henvendelse Henvendelser fra interne samarbejdspartnere f.eks. Jobcenteret, Sundhed, Pleje & Omsorg, Den

Læs mere