7 SKARPE TIL TRØJBORG. Fakta og udsagn om de muligheder. over for netop nu. Lav flere fejl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "7 SKARPE TIL TRØJBORG. Fakta og udsagn om de muligheder. over for netop nu. Lav flere fejl"

Transkript

1 Fakta o udsan om de muliheder o trusler, kommunerne står over for netop nu o om at løse dem SKARPE TIL TRØJBORG Mater kommunerne at væle fra - eller forstår de kun at bye til? Læs svaret på dette o 6 andre spørsmål til KL's formand, Jan Trøjbor. SIDE 6-7 Lav flere fejl Hvis du for alvor vil inddrae borerne, skal du turde lave fejl, lyder rådet fra Skanderbor Festival. SIDE 8-9 Innovation i en sparetid Kommunerne vil fortsat satse på udviklin, selv om økonomien halter, konstaterer Jacob Torfin, RUC. SIDE 12-13

2 02 Trendens2011 Spot på udfordriner Leder Et uforbeholdent blik på kommunernes fremtid Malene Kjær-Jepsen formand for ffuk Du sidder lie nu med anden udave af Trendens et maasin, der sætter spot på aktuelle kommunale udfordriner. Vi håber, at det vil ive di od inspiration o lidt at tænke over, at vi i Trendens 2011 belyser tre veje til at håndtere den aktuelle kommunale virkelihed: FRAVALG, SAMSKABELSE o TEKNOLOGI. Trendens 2011 er udviklet i et samarbejde mellem manaementkonsulentvirksomheden Capacent, kommunikationsfirmaet Tankean o Foreninen for Udviklinskonsulenter (ffuk). Samarbejdet er båret af en fælles intention om at beskrive kommunernes udfordriner o potentialer på en ny måde. Formålet er at ive di et uforbeholdent blik ind i den dalida, udviklinskonsulenterne i kommunerne møder i O det, de forventer i fremtiden krydret med input fra kommunale topledere. Det enkelte ffuk-medlem observerer, analyserer o vurderer til stadihed forskellie dele af kommunernes virkelihed fra sin nøleposition i de kommunale oranisationer. Med omkrin 400 medlemmer landet over oplever ffuk den kommunale virkelihed på første hånd o det er denne indsit, Trendens 2011 byer på. Læs Trendens 2011 o bliv, ennem fakta fra Capacents undersøelse, ffuk s vurderiner o Tankeans artikler klædt på til at komme ba om kommunernes strateiske udfordriner netop nu. God læselyst! Foreninen for Udviklinskonsulenter, ffuk Foreninen for Udviklinskonsulenter er en forenin for alle, der arbejder med udviklin på strateisk niveau i kommuner o reioner. ffuk blev stiftet i 2005 for at skabe et fællesskab, hvor medlemmerne udvikler hinanden falit, iver hinanden sparrin o inspiration o styrker hinanden i rollen som interne konsulenter. ffuk vil være aktiv frontløber i udviklinen af den kom munale sektor o være synli i den offentlie debat. ffuk har 380 medlemmer fra kommuner o reioner. Tankean Tankean leverer vanebrydende visuel kommunikation til de danske kommuner o deres selskaber. Tankean har eksisteret siden Tankean hjælper med at fortælle kommunernes ode historier til borere, medarbejdere, kunder o samarbejdspartnere. Tankean har 22 ansatte i Frederikshavn o København. Capacent Med udanspunkt i Capacents sammensætnin af Manaement Consultin, Market Research o People Services hjælper Capacent kommunerne med at enerere kritisk viden, udvikle strateier o optimere processer med et stærkt fokus på udviklin af menneskelie ressourcer. Capacent er Nordens førende konsulenthus med flere end 500 medarbejdere. Capacent har hovedsæde i København o kontorer i Danmark, Sverie, Island, Finland o Nore.

3 Data o interview Trendens Økonomien sætter dasordenen Topchefer o udviklinskonsulenter ser tilpasnin som den største udfordrin for kommunerne Af Jesper Høeh, director, Capacent A/S o Bjarne Kastber, senior manaer, Capacent A/S Ny analyse af trendenser i kommunerne Kommunernes overordnede strateiske udfordriner skifter naturlivis ikke lie fra det ene år til det andet. Det ør snarere de strateiske initiativer eller virkemidler, der taes i anvendelse. Capacent har netop ennemført en analyse, der bl.a. viser, at kommunernes altoverskyende udfordrin frem mod 2011 (fortsat) er at tilpasse o udvikle den kommunale service i en stram økonomisk virkelihed. Nole kalder det effektiviseriner, andre er mere direkte o kalder det besparelser o omprioriteriner. De mest radikale forudser en uundåeli omlænin af hele velfærdssamfundet herunder kommunernes fremtidie rolle i samfundet. I den ennemførte analyse, som baseres på vurderiner fra en række kommunale topchefer med»strateiske briller«på samt en bred kreds af kommunale udviklinskonsulenter med aktuelle handson erfariner, er der identificeret flere spændende trendenser. Udviklin af økonomistyrin Effektiviserin af administrative rutiner Ledelsesudviklin Diitaliserin af ydelser Forbedrin af samarbejde internt i kommunen Bruer o borerinddraelse Kvalitetssikrin af eksisterende ydelser Tilpasnin af oranisationen (strukturen) Kompetenceudviklin af medarbejdere Tiltræknin af kompetent arbejdskraft Afbureaukratiserin internt i kommunen Samarbejde med andre kommuner Forbedrin af kommunens omdømme Samarbejde med private leverandører Hvor viti er følende emner for din kommune netop nu? % 50% 100% 8 Meet / i høj rad I noen rad I mindre rad / slet ikke Stinin / fald i forhold til sidste år Udviklinen det seneste år Udviklin af økonomistyrinen o effektiviserin af de administrative rutiner står oså i år højest på dasordenen. Ikke overraskende kommunerne bliver klemt på penepunen, o den demorafiske udviklin med flere ældre fortsætter, o de store årane af ældre nærmer si pensionsalderen med stor hast. Effektiviserinen på syehusene betyder, at der bliver flere ambulante behandliner, o alt i alt betyder det, at flere ældre skal serviceres i kommunen. Det er kritisk at vide hvad ivne aktiviteter o services koster. Altså øre det mere ennemskuelit. Kommunerne skal have nole»håndta«til at kunne se, hvad der økonomisk sker, når der henholdsvis skrues op eller ned for aktivitetsniveauet. Økonomistyrinen er et centralt prioriterinsværktøj. Dytie ledere er aførende for at få løst de mane strateiske udfordriner, så det kan ikke undre, at ledelsesudviklin holder den samme 3. plads som sidste år. Til enæld er tiltræknin af kompetent arbejdskraft dalet ned på listen fra, at 51 % fandt det»i høj eller meet høj rad«vitit til i år 43%. Det skyldes sikkert den aktuelle situation på arbejdsmarkedet, men i interviewrunderne blev det understreet, at man må forvente, at allerede i 2012 vil billedet vende, o det vil ien blive svært at få kompetente medarbejdere i kommunerne. Øet diitaliserin af ydelser o forbedrin af samarbejdet på tværs i kommunen er oså højt på listen. Det er i da 68% mod 51% i 2009, der vurderer det»i høj eller meen høj rad«er vitit. Det skyldes måske, at det kan være lettere at ennemskue evinster ved at optimere disse områder end ved tilpasnin af oranisationen, som tilsvarende er faldet fra 58% til 49%. Bruer- o borerinddraelse er røet op fra, at 38% fandt det»i høj eller meet høj rad«vitit til i år, hvor tallet er 52%. Det stemmer fint sammen med, at der i næsten alle interviewrunderne nævnes nødvendiheden af, at civilsamfundet i lant højere rad end hidtil skal inddraes i at løse flere kommunale opaver.

4 04 Trendens2011 Medlemsundersøelse Fraval, samskabelse o teknoloi Årets trendenser taer afsæt i kommunernes stramme økonomiske virkelihed Jesper Høeh, partner Capacent Bjarne Kastber, senior manaer Capacent 1. Fraval behov for realisme omkrin det kommunale serviceomfan Udiftspresset på kommunerne vokser år for år, men indtæterne kan ikke føle med. Derfor er kommunernes økonomi meet hårdt spændt for, o der står besparelser o effektiviserin på dasordenen. Der må ske en nedjusterin af borernes forventniner til kommunens ydelser, barrierer o uformelle hierarkier, som er forhindriner for forandrin, må identificeres, o man må i højere rad end hidtil forplitie si på tværs af oranisationen o enerere løsniner sammen med andre områder end lie sit eet. Salamimetoden med at skære en lille procentdel på alle områder holder ikke lænere. Den skaber en nedskærinskultur i oranisationen, som medfører et dårlit arbejdsmiljø o rinere service for borerne. Derfor må kommunerne prioritere deres aktiviteter på alle niveauer, o her spiller fraval en central rolle. Fraval er en positiv handlin en Besparelsesområder Antal besvarelser Procentfordelin Børne- o uneområdet % Socialområdet % Ældreområdet % Kultur- o fritidsområdet % Teknik o miljø % Beskæftielsesområdet % Ved ikke % Je forventer ikke, kommunen vil ennemføre besparelser % ffuk's medlemmer har i undersøelsen vurderet, hvilke områder, deres kommune vil spare på i det kommende år. nødvendi del af enhver prioriterin. Det vanskeliste ved fraval for både mennesker o kommuner er, at man skal ive slip på det, man har for at få noet nyt. I det ennemførte survey peer respondenterne på de områder, hvor fravalene vurderes uundåelie. Inen områder forventes at å upåvirket iennem. Børne- o Uneområdet, Socialområdet o Ældreområdet synes do at være de mest oplate for at skulle reducere servicen over for borerne. Men som en af fokusrupperne konkluderede, der skal»en codyl krisestemnin til, før man kan handle o ændre serviceniveauer«. 2. Samskabelse behov for nytænknin i samspillet med borerne Riti mane i interview-runderne o 52 % af de adspurte i analysen, peer på, at civilsamfundet i lant højere rad skal inddraes i at løse endnu flere kommunale opaver end i da Se tabellen nedenfor. Aktører, kommunen forventes at samarbejde mere med Procentandel Borerinddraelse i opaveløsnin 52 % Bru af private leverandører 43 % Samarbejde med andre kommuner 52 % Samarbejdet med andre kommuner får oså en høj score, mens bru af private leverandører får en noet mindre. Styrken ved en øet involverin af borerne er bl.a. en øet fleksibilitet i forhold til private leverandører o fastansatte kommunale medarbejdere. Så meet tyder på, at vi skal tilbae til et mere forplitiet fællesskab, bl.a. ved at udvikle partnerskaber med fx frivillie oranisationer, forældre o borerrupper. Samskabelse skal fremover være borerinddraelse på den udviklende måde o

5 Holdniner o viden Trendens Hvilke midler forventer du, at din kommune vil tae i anvendelse for at ennemføre effektiviserinstilta inden for det nærmeste par år? Diitaliserin/IT-anvendelse 85 % Procesoptimerin 70 % Indkøb o outsourcin Ledelse 45 % 52 % Kompetenceudviklin 28 % Andet 5 % 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % Procentandel det skal ikke bare være som et supplement, men en ny måde at udvikle kerneydelserne på. Men det skal øres på den ritie måde. Det må ikke øres for bureaukratisk, så det forhindrer borerne i at ive sin hjælp, o på den anden side må det ikke føles som en ekstrabelastnin for kommunen. Det kræver en holdninsændrin hos borene o kommunens ansatte, o dernæst skal der sættes processer i an, hvor folk mødes omkrin den fremtid, vi år ind i. Borerne o andre interessenter skal selv tae fuldt ejerskab til aktiviteter o projekter, som er til avn for lokalsamfundet. Hvis kommunen deltaer som lyttende medspiller, kan samarbejdspartnere ennemføre projekter o udføre masser af arbejde for fællesskabet. O det skal vel o mærke ikke kun være inden for områder, hvor man selv har en direkte interesse, fx i ens barns børnehave, men alle steder, hvor der er et behov. 3. Teknoloianvendelse et reelt effektiviserinsmiddel Behovet for effektiviseriner er uomtvistelit. Spørsmålet er mere hvilke midler, der kan taes i anvendelse. I hele 85 procent af de besvarelser der er indkommet i den landsdækkende analyse blandt viklin. Ledelse er et område, der er kommet mere i fokus, o som forventes at nyde stiende opmærksomhed i årene fremover. kommunale udviklinskonsulenter, nævnes diitaliserin o øet it-anvendelse som midlet til effeklin som en kærkommen mulihed til at øre Kommunerne skal ribe den teknoloiske udviktiviserin i kommunerne. Fokus er her ikke blot på arbejdet mere effektivt. Kravene til service stier, o der bliver færre medarbejdere. Det ælder at lade borere o virksomheder selvbetjene si men oså i højere rad at understøtte en automatiserin af den kommunale service. af ældre vil stie betydelit i de kommende år. fx typisk inden for ældreområdet, hvor antallet Derfor skal kommunerne udnytte teknoloien på Som det ses af fiuren <ovenfor>, er der oså alle niveauer. Det ælder diital sasbehandlin andre virkemidler, der vil blive brat i spil. Det o borerservice, men det ælder oså robotter, ælder procesoptimerin, som repræsenterer en maskiner o teknoloi, som kan reducere mænden af manuelt arbejde. Indsatsen kræver stærke traditionel effektiviserinstilan, indkøbsoptimerin, som ikke rammer oranisationen internt kompetencer blandt ledere o udviklinsansvarlie o samarbejde på tværs af o i kommunerne. så hårdt, o endeli ledelse o kompetenceud- Fakta om datarundlaet Data er indsamlet af Capacent o primært indsamlet i første kvartal Der er dels anvendt et elektronisk survey omfattende 130 udviklinskonsulenter fra ffuk, der samlet repræsenterer 69 procent af landets 98 kommuner. Dels ennem to fokusruppeinterview med udviklinskonsulenter fra Vest- o Østdanmark. Endeli har bestyrelsesmedlemmer fra de fire chefforeniner KOMDIR (Kommunaldirektører), OHRC (Offentlie HR chefer), KTC (Tekniske chefer) samt BKF (Børne- o Kulturchefer) bidraet med holdniner o synspunkter på fire separate fokusruppemøder.

6 06 Trendens2011 Prioriterin T r e n d e n s 1 Fraval Udiftspresset på kommunerne vokser år for år, men indtæterne kan ikke føle med. Derfor er kommunernes økonomi meet hårdt spændt for, o der står besparelser o effektiviserin på dasordenen. Salamimetoden med at skære en lille procentdel på alle områder holder ikke lænere. Den skaber en nedskærinskultur i oranisationen, som medfører et dårlit arbejdsmiljø o rinere service for borerne. Derfor må kommunerne prioritere deres aktiviteter på alle niveauer, o her spiller fraval en central rolle. Fraval er en positiv handlin en nødvendi del af enhver prioriterin. Kommunerne skal afvikle ammelt for at kunne udvikle nyt. sparevejen fører ikke frem 7 spørsmål om fraval til KL's formand Jan Trøjbor S p ø r s m å l 1 Hvilke fraval kan/skal kommunerne foretae for at få økonomien til at hæne sammen? Kan det blive nødvendit at væle noet fra for at få råd til udviklin? I den kommunale økonomi foreår der hele tiden en prioriterinsdiskussion oså i bedre tider end de nuværende. At prioritere er en kerneopave for ethvert byråd, o hvad man vil prioritere lokalt, er op til det enkelte byråd at tae stillin til. Det er jo derfor, vi har et lokalt demokrati. En aktuel problemstillin i stort set alle kommuner er de voldsomme stininer i udifterne til de specialiserede sociale områder, der omfatter anbrate børn o une, specialundervisnin o handicappede. Det kan ikke fortsætte i en situation som nu, hvor kommunerne har en meet stram økonomi. Ellers risikerer vi voldsomme nedskæriner på det såkaldte normalområde altså børnepasnin, folkeskole o ældrepleje. Så her har kommunerne en fælles udfordrin. S p ø r s m å l2 Er kommunerne ikke bedre til at skabe nyt end til at væle noet ammelt fra? Det er altid sjovere at være innovativ o skabe nyt end at ennemføre besparelser, det er klart. O bee elementer indår jo i den kommunale hverda. Men lie nu er adskillie kommuner i an med at enåbne deres budetter o ennemføre omfattende sparerunder for at sikre, at udifterne ikke skrider. Det er udtryk for rettidi omhu o et eksempel på, at kommunerne så absolut er i stand til at tae ansvar for at styre økonomien oså når det kræver upopulære beslutniner. S p ø r s m å l3 Hvilke fraval må staten øre for at få kommunernes økonomi til at hæne sammen? Indtil videre væler reerinen alene sparevejen som løsnin på de økonomiske problemer. Det tror je er uklot. Je kunne odt savne en større vilje fra reerinen til at ennemføre reformer, der øer arbejdsudbuddet o dæmper borernes forventniner til, hvad vi kan forvente fra det offentlie. S p ø r s m å l4 Er fraval en viti opave for kommunerne eller er det statens ansvar? Det er rundlæende Folketinets ansvar at beslutte, hvilke velfærdsordniner vi skal have i dette land. O dermed oså, hvilke rupper der har krav på hvilke ydelser. Men kommunerne har

7 Politisk ansvar Trendens et betydelit råderum til at foretae prioriteriner mellem de forskellie serviceområder inden for rammerne af den lovivnin, Folketinet vedtaer. S p ø r s m å l5 Når kommunerne effektiviserer er det så fraval, prioriterin eller blot nye måder at løse opaverne på? Effektiviserin handler rundlæende om at løse samme opave for færre ressourcer, så borerne får mest mulit for deres skattekroner. Dermed kan effektiviserin sikre, at en kommune skaffer si råderum til at prioritere servicen på et eller flere områder til avn for borerne eller, som vi ser det flere steder i øjeblikket, at kommunen får økonomien til at hæne sammen. S p ø r s m å l6 Kan du nævne vellykkede eksempler på fraval i kommunerne? KL har netop udivet en publikation, der indeholder et væld af eksempler på kommunale effektiviseriner o forenkliner, der har friivet midler til Jan Trøjbor (S), 54 år Medlem af kommunalbestyrelsen i Horsens Medlem af Folketinet fra industriminister, transportminister, forskninsminister, minister for udviklinsbistand o forsvarsminister Bormester i Horsens Kommune fra Formand for Kommunernes Landsforenin fra omprioriterin i driften. Fx har Gladsaxe Kommune ved hjælp af lean halveret sasbehandlinstiden for byetilladelser. S p ø r s m å l 7 Reerinen taler meet om best practice at øre som de billiste kommuner på alle områder. Vil det være et aktivt fraval at føle de billiste kommuner, eller vil det være en serviceforrinelse? Det er fint, at kommunerne har mulihed for at sammenline deres udifter på de enkelte områder med hinanden. O i KL forsøer vi aktivt at understøtte, at kommunerne lærer af hinandens ode o dårlie erfariner. Men det er urealistisk o ikke ønskelit, at alle kommuner skal føle de billiste kommuner på alle områder. Meninen med det kommunale selvstyre er jo netop, at vi har en ret til at prioritere forskellit. Man skal oså huske, at der er stor forskel på de enkelte kommuners udiftsbehov, så det er slet ikke mulit at få alle kommuner ned på den billiste kommunes niveau.

8 08 Trendens2011 Involverin T r e n d e n s 2 Sponsorer hedder leekammerater i Skanderbor. Her er verdens første vindmølle, der ikke producerer, men bruer strøm produceret o finansieret af Vestas. Samskabelse Alle taler om o alle år ind for borerinddraelse. Når det bliver en ekstra opave o en belastnin for kommunen o oranisationen, er opaven rebet forkert an. Samskabelse er borerinddraelse på den fede måde. Her taer borere o andre interessenter initiativet o får dermed fuldt ejerskab til aktiviteter o projekter, som er til avn for lokalsamfundet. Hvis kommunen deltaer som lyttende medspiller, kan samarbejdspartnere ennemføre projekter o udføre masser af arbejde for fællesskabet. fede fejl fører frem Skanderbor Festival har stor succes med at inddrae publikum o firmaer Tekst : Stener Glamann, Tankean as Hvis du laver én fejl til kr., har du aranteret lavet 9 succeser til kr. Derfor kan kommuner o virksomheder kun skabe fornyelse, hvis de ør op med fejlkulturen. Udsanet kommer fra Flemmin Dybbøl, der er en del af den 22 mand store ledelse i Skanderbor Festival. Enan var det en lille musikfestival i smukke omivelser. I da er det Danmarks næststørste festival, en millionforretnin, en arbejdsplads med 16 fuldtidsjob o en omsætninsdynamo for Skanderbor o omen. I smukke omivelser. Selv om det er alvor, når mane mennesker direkte o indirekte lever af beivenheden, så er der stadi masser af rin o skøre idéer på Birkevej i Skanderbor, hvor festivalen o firmaet Smuk Business a/s holder til. Det sjove, det skøre o det leende er en helt central del af kulturen i festivalen o sikkert oså runden til, at den har klaret si så flot, publikumsmæssit o økonomisk. Der skal altid noet nyt, sjovt, på Danmarks smukkeste festival. Man kan overnatte i en kæmpe øldåse, sætte an i en kæmpe cd-jukebox via sin mobiltelefon eller blive spulet o vasket af kæmpeblomster ved søen. Hvert år kommer 1-2 nye idéer til, o de kommer ikke ud af den blå luft. Vi har mane, der kommer med ode idéer. Vi henter dem blandt hjælpere o æster. Noen ane bearbejder vi idéerne o laver vores ene projekter ud af dem, andre ane lader vi folk selv køre med deres idéer, fortæller Flemmin Dybbøl. Forslaene vælter ind. Sidder Flemmin Dybbøl til en privat midda en aften o fortæller om sit arbejde, kommer der altid en masse forsla på bordet. Folk opfatter simpelthen Skanderbor Festival som et sted, hvor inen idé er for skør. Det er den heller ikke, o det er tit de mest urealistiske idéer, som bliver de største succeser. Vi tør træffe beslutniner med maven, o vi tør rine af vores fejl. Man må erne øre noet dumt, bare hensiten var od. Så beår man heller ikke den samme fejl to ane, konstaterer Flemmin Dybbøl. Han mener, at det er hemmeliheden ba en vellykket inddraelse af bruerne. Til enæld kan han ikke få øje på kommuner, som har haft succes med borerinddraelse. Højdepunktet af inddraelse er en messe, hvor man kan aflevere en idé i en rød postkasse. Skulle der komme et forsla, bliver det skudt ned, fordi der sidder noen i systemet o tænker: Hvem kan blive sure over det her? Kommunerne er ennemsyret af fryten for at lave fejl, o den kultur skal brydes ned, før man kan lave reel borerinddraelse, mener Flemmin Dybbøl.

9 kreativitet o åbenhed Trendens Aaah, man skulle bo i en øldåse, sade en af festivallederne en skøn sommerda i haven. Det kan man så nu. Iføle ham år det ikke at hive folk ind til en temada, hvor de skal ud at lee med ild, o så tro, at de pludseli bliver kreative. De kan arbejde med kreative værktøjer o måske oså få et par idéer, men det bliver aldri til noet, før nulfejls-spøelset er væk, o maven får lov at bestemme. Sponsorer hedder leekammerater på skanderborsk. Man kan ikke bare få et banner ind på pladsen eller en reklame i prorammet. Der skal være en kreativ idé erne Kommunerne er ennemsyret af fryten for at lave fejl udviklet sammen med Skanderbor Festival. Nole virksomheder må vente i flere år på at komme til, fordi den ode idé bare ikke er dukket op. Når den kommer, betaler virksomheden for at føre den ud i livet. Det iver aktivitet for festivalen o opmærksomhed for virksomheden. For eksempel har Vestas installeret en vandret vindmølle, som er den eneste vindmølle i verden, der bruer strøm i stedet for at producere strøm. Selv om det kreative fylder meet i festivalen, er der både retnin o stærke værdier. Mantraet er, at alt skal være smukt, både fysisk o menneskelit, o det styrer mane beslutniner. En næsten flad oranisation er ikke bare flip det er nødvendit. For at få alt klar til onsda kl. 12, hvor feststemte æster vil inden for hen et, skal der træffes en million små beslutniner o aftaler, o tusinder af deadlines skal overholdes. Hvis alt det skulle å op o ned ennem et hierarki, var der højst festival hvert tredje år. Så medarbejdere o frivillie på alle niveauer har ret o plit til at træffe beslutniner. Endeli fremhæver Flemmin Dybbøl de såkaldte findaf-møder. Her beslutter ledelsen, hvilke aktiviteter, der skal nedlæes. Det er hårdere at finde af end at finde på, men det er en lie så nødvendi del af fornyelsen. Flemmin Dybbøl, helt alm. direktør i Smuk Business A/S, hvor de ansatte selv væler deres titel.

10 10 Trendens2011 helhedssyn xxx T r e n d e n s 3 Teknoloi Kommunerne skal ribe den teknoloiske udviklin som en kærkommen mulihed til at øre arbejdet mere effektivt. Kravene til service stier, o der bliver færre medarbejdere. Derfor skal kommunerne udnytte teknoloien på alle niveauer. Det ælder diital sasbehandlin o borerservice, men det ælder oså robotter, maskiner o teknoloi, som kan reducere mænden af manuelt arbejde. Indsatsen kræver stærke kompetencer blandt ledere o udviklinsansvarlie o samarbejde på tværs af o i kommunerne. Selvbetjenin skal ive kunden en fordel Professor opfordrer til helhedsløsniner for at høste evinster Tekst: Stener Glamann, Tankean as Hvilken fordel får boreren ud af at udfylde en blanket via kommunens hjemmeside? Spørsmålet kommer fra professor Susanne Bødker fra Aarhus Universitet. Hun er projektleder på egov+, som er et forskninsprojekt, der skal skabe bedre kommunal service ennem ny anvendelse af it. Susanne Bødker er overbevist om, at kommunerne både kan o skal effektivisere deres drift ved hjælp af ny teknoloi både administrative systemer o selvbetjeninsløsniner. Men det kommer slet ikke af si selv. Der har været masser af selvbetjeninsløsniner, som funerer i en periode, hvor de lier på forsiden af kommunens hjemmeside, men så dør de efterhånden hen. Der er oså eksempler på fine løsniner, som KMD har trukket tilbae, fordi de slet ikke blev brut, fortæller Susanne Bødker. Fire forhindriner Hun peer på fire forhold, som kommunerne skal være opmærksomme på: 1. Selvbetjenin skal ive boreren en fordel, som for eksempel netbanken, hvor man kan få det fulde overblik o spare pene ved selv at betale sine reniner. 2. Boreren henvender si ofte i mere komplekse situationer som skilsmisse, hvor de skal have løst flere opaver på én an. Så kan det være mere tryt at få personli betjenin end at surfe rundt o finde elektroniske blanketter. 3. Meet få borere er fortrolie med kommunens systemer, fordi de sjældent har bru for dem. 4. De offentlie systemer hæner ikke sammen, så boreren skal flere steder hen for at få en komplet sasbehandlin. Kommunen må for eksempel ikke trække data om borerens indkomstforhold fra SKAT. Helhedsorienterede løsniner Susanne Bødker anbefaler kommunerne at tae udanspunkt i boreren, når de tænker selvbetjeninsløsniner.

11 teknoloi Trendens Professor Susanne Bødker fra Aarhus Universitet Der er bru for at desine nole mere helhedsorienterede løsniner, hvor borerne kan få løst hele deres sa på én an, uanset hvilken myndihed, der har ansvaret. Det kræver, at vi nedbryder nole siloer internt i kommunen o mellem kommunen o andre, sier Susanne Bødker. Som eksempel nævner hun den meet fleksible lov om barselsorlov. Sidste del af orloven kan kvinden o manden tae næsten, som det passer dem, o det kan være vanskelit at planlæe for den enkelte. Susanne Bødker kunne forestille si en samlet løsnin, som kommunen, a-kassen, arbejdsiveren o eventuelle oranisationer arbejder sammen om. Så kan forældrene både få råd o vejlednin, lære af andres erfariner, berene konsekvenser o ordne papirarbejdet på ét sted. Sasbehandlin starter forfra Netop den lov er i øvrit oså et eksempel på, at administrative systemer ikke iver noen effektiviserin i si selv. Hvis en far eller mor væler at holde barselsorlov 3 timer hver freda, så afslutter kommunen saen en an om uen o åbner en ny. Det er bare ét eksempel på, at det er mulit at rydde op i de administrative systemer, påpeer Susanne Bødker. Selv om der er mane udfordriner i at udnytte ny teknoloi til at forbedre servicen o øre driften mere effektiv, er Susanne Bødker sikker på, at kommunerne klarer opaven. Der bliver talt meet om at flytte kolde hænder til varme. Det er jo nødvendit på rund af økonomien, men oså fordi, der er mindre arbejdskraft i fremtiden. Så kommunerne skal løse opaven, o her spiller teknoloien selvføleli en rolle. Je er sikker på, at kommunerne kan o vil løse udfordrinen, lyder vurderinen fra Susanne Bødker. egov+ Tre jyske kommuner o tre it-virksomheder arbejder sammen med it-forskere om at udnytte nye web-teknoloier til at brine borere o forvaltnin tættere på hinanden. Projekt egov+ skal dreje udviklinen hen imod it-løsniner, hvor borere hjælper hinanden, o hvor der er bedre samarbejde på tværs af de kommunale forvaltniner. Deltaere: Aarhus Universitet, Aalbor Universitet, Handelshøjskolen i Århus, Aalbor Kommune, Rinkøbin Skjern Kommune, Århus Kommune, Alexandra Instituttet, KMD, Loica o Scan-Jour. Robotter kan erstatte tusinder Robotter o telemedicin kan spare det offentlie for milliarder af kroner, kan forbedre service o livskvalitet o kan sikre tilstrækkeli arbejdskraft til plejeområdet i fremtiden. Det vurderer ABT-fonden, som uddeler pene til Anvendt Borernær Teknoloi. Forsø i Odense Kommune har vist, at robotstøvsuere kan spare 5000 årsværk på landsplan. Et elektronisk medicinkort vil kunne spare 700 stilliner, o det samme ælder videokonferencer for læer. Et forsø i Sønderjylland med at tae billeder af ældres sår o sende dem til læen har sparet mane ældre sønderjyder for amputationer o har betydet færre indlæelser. ABT-Fonden administrerer 3 mia. kr. til innovative løsniner, der kan fremtidssikre velfærden.

12 12 Trendens2011 medlemmernes ord Stadi fokus på udviklin Professor Jacob Torfin analyserer svar o udsan i ffuks medlemsundersøelse Af professor Jacob Torfin, Roskilde Universitet Kommunalreformen o kravet om nulvækst stiller store krav til kommunerne. Men hvordan opleves udfordrinerne eentli ude i kommunerne? Hvad er det, der er behov for at udvikle, o hvordan skal det øres? Det kan vi blive kloere på ved at se nærmere på de svar, som 130 kommunale udviklinskonsulenter har ivet på spørsmålet: hvad er de største strateiske udfordriner i kommunerne. Det er interessant at studere, hvad folk med fineren på pulsen o ansvar for at skabe udviklin i kommunerne mener, er de vitiste problemer o udfordriner. Det er oså spændende at se, hvilke svar på udfordrinerne de fremhæver. Forskere o eksperter kan komme med nok så mane lærde analyser af objektive facts o udviklinstendenser, men i sidste ende er det de lokale opfattelser af problemer o løsniner o viljen til at skabe forandrin, der styrer udviklinen i kommunerne. Svarene fra de 130 udviklinskonsulenter år i mane forskellie retniner, men der er allievel forbløffende mane ennemående temaer, o de forskellie temaer kan knyttes sammen til en forholdsvis sammenhænende historie om de strateiske udfordriner i kommunerne, o hvordan vi takler dem. It s the economy, stupid De økonomiske vilkår udør iføle udviklinskonsulenternes svar den allerstørste udfordrin for kommunerne. Det er do lædelit, at ambitionen i vid udstræknin er at få økonomien til at hæne sammen, samtidi med at man bevarer et fokus på udviklin. Mane af svarene kredser do først o fremmest om behovet for effektiviseriner o rationaliseriner, for eksempel ennem øet diitaliserin. Effektiviserin er nødvendi for at klare krydspresset mellem borernes stiende forventniner til den offentlie service o de snævre økonomiske rammer. Misforholdet mellem forventniner o ressourcer kan forbedres ved at afstemme borernes forventniner til den offentlie sektor. Alternativt kan man, som flere nævner, forsøe at forbedre ressourcerundlaet i kommunen ved at tiltrække nye virksomheder o borere ennem en mere offensiv brandin af kommunen o udviklin af lokale erhvervs- o bosætninsstrateier. Offentli innovation Tværående samarbejde mellem aktører kan både skabe kreativ lærin o ejerskab til nye løsniner Ubalancen mellem forventniner o ressourcer samt behovet for sammenhænende løsniner på tværående problemer inden for det sociale område, sundhed, klima o offentli sikkerhed har skabt en ny o viti innovationsdasorden. Mane af svarene fremhæver behovet for offentli innovation ud fra devisen: Work smarter, not harder. En øet satsnin på innovation iver både mulihed for at spare pene

13 Forandrin forude Trendens I undersøelsen har ffuk's medlemmer skrevet frie kommentarer. Her er de ord, som hyppist optræder. Jo større ordet står her i rafikken, jo flere ane har ffuk's medlemmer nævnt det. o skabe bedre o mere effektive løsniner. Både medarbejdere o bruere nævnes som kilder til udviklin af nye o kreative løsniner, men faktisk er der en lan række offentlie o private parter, der kan bidrae til at skabe innovation: politikere, offentlie ledere, medarbejdere, bruere, private virksomheder, konsulentfirmaer o eksperter. Tværående samarbejde mellem disse aktører kan både skabe kreativ lærin o ejerskab til nye løsniner. Behov for oranisationsforandrin Offentli innovation baseret på tværående samarbejde mellem aktører med forskellie erfariner, perspektiver o ideer kan fremmes ennem nole af de oranisationsforandriner, der fremhæves af udviklinskonsulenterne: siloerne skal nedbrydes, kommunerne skal afbureaukratiseres, o der skal skabes en kommunal innovationskultur, hvor fejl o skæverter i højere rad end i da ses som en kilde til lærin o forandrin. Bedre økonomistyrin kan bidrae til at finde de nødvendie ressourcer til at investere i innovative løsniner, der iver besparelser på sit. Administrativ o politisk ledelse Der er flere af svarene, der fremhæver behovet for offentli ledelse baseret på værdier, målsætniner o fremsyn. Værdier o målsætniner er vitie, fordi man ikke kan skabe innovation i et tomrum. Der skal være en normativ ramme, en politisk retnin o en fremadrettet åbenhed, hvis man kunne forestille si noet nyt. Et par af svarene understreer, at offentli ledelse ikke bare handler om prioriterin mellem forskellie driftsopaver, men oså om prioriterin af, hvor mane ressourcer der brues på drift, dokumentation o resultatmåliner, o hvor mane ressourcer der brues til udviklin o innovation. Endeli er der nole enkelte antydniner af behovet for at udvikle det politiske arbejde i byrådet. De lokale politikere er presset fra neden af borerne, fra oven af den statslie mål- o rammestyrin o indefra af de stærke o strateisk ledende embedsmænd. Der er derfor behov for politiske o oranisatoriske forandriner, hvis politikerne ikke skal ende som enten borernes ombudsmand eller et vedhæn til administrationen, men i stedet skal træde i karakter som politiske ledere af det lokale fællesskab. Jacob Torfin er professor i politik o institutioner på Institut for Samfund o Globaliserin, Roskilde Universitet. Han er leder af Center for Demokratisk Netværksstyrin o en af hovedkræfterne ba forskninsprojektet CLIPS, der søer at fremme samarbejdsdrevet innovation i den offentlie sektor.

14 xxxxx 14 Trendens2011 Tilbaeblik ner Kommu træd i karakter Innova tionskraft Gå i iven offens Lede lsen ta er initiati vet um Råder rne om ke ne opaver Lad med arbejd erne sprudl e Styrk kale den lo identitet Arbe jd tvær på s af kend te struk turer Trendens 2010 møder virkeliheden /05/0913:22: Banner_nyt.indd Banner_5stk_nyt 4 format.indd 4 Banner_nyt.indd Banner_5stk_nyt 3 format.indd 3 Sidste år udpeede ffuk, Capacent o Tankean 4 trendenser. Vi ser tilbae på dem o sætter et par aktuelle historier på fra den virkelie kommunale verden. Kommuner træd i karakter! COLD HAWAII I THY /05/09 13:22: Innovationskraft 60 FUNDRAISERE I VARDE Thisted Kommune er trådt i karakter faciliteter i Vorupør, Klitmøller o Varde Kommune: Fundraisin er frem-»innovation handler om at skabe en o er indået i et udviklende samar- Krik, som tilsammen udør demon- tiden, når der skal flødeskum på kaen. kultur, hvor det er en selvfølelihed, bejde med en kreds af entusiastiske strationsprojektet»det ode liv ved Varde Kommune fik, som en af de før- at alle tænker kreativt o hele tiden»surf-borere«om»buildin the cold Kysten«en del af projekt»mulihe- ste kommuner, øjnene op for mulihe- prøver at finde nye idéer o løsniner Hawaii«. dernes Land«. Realdania støtter det derne for finansierin via ansøniner på ammelkendte udfordriner. På den samlede projekt med 30 mio. kroner, til fonde o puljer til specifikke formål. måde liner innovation o fundraisin Lokale ildsjæle har sammen med poli- mod at Thisted Kommune stiller med tikerne i Thisted Kommune sat si for et tilsvarende beløb. O det var iføle Kommunen startede med at uddanne Nielbæk, der forventer, at kommunen at øre kysten til Nordeuropas bedste daværende bormester Erik Hove» 4 fundraisere, som skulle støtte o vej- allerede i 2010 henter 25 mio. kr. o surfområde med udviklinen af en en od handel«! lede de mane forskellie ansatte med året efter 40 mio. kr. et væsentlit at få finansieret de ode projektideer. supplement til den pressede kommu- række faciliterede surf-spots: Middles hinanden,«sier udviklinschef Jøren ved Hanstholm, Reef ved Klitmøller, Surferne har ivet lokalsamfundet en North Side ved Vorupør, Laoon ved opblomstrin. De kalder vestkysten Gruppen er i da udvidet til hele 60 Krik Vi o Puddle ved Vandet Sø. i Thisted Kommune for Cold Hawaii ansatte, der kommer fra alle dele af Med afsæt i Masterplanen for Buildin på rund af de helt specielle bøle- kommunen. De ved alt om, hvordan the Cold Hawaii har Fonden Realdania, o vindforhold. Det sker i en dansk man får finre i de meet store beløb, Bevica Fonden o Thisted Kommune kommune o det er som Hawaii, der lier i forskellie puljer, i EU o bevilet 20 mio. kroner til anlæ af bare koldere private fonde. nekasse.

15 Fra virkeliheden Trendens Effektivi serin Kompetenceudskiftnin Høst e ffekten af kom mune samm menlænin en Kompetenceodt udviklin er k men ikke no IT ska ber rationale hvert år vt Arbejd proakti r med kompetence Medar bejderne kan se lv Kompetenceudskiftnin Lærin o videndelin en n del af kulture /05/0913:22: format.indd Banner_nyt.indd Banner_5stk_nyt Kompetenceudskiftnin DIGITALE MUS-SAMTALER I HALSNÆS Banner_nyt.indd Banner_5stk_nyt 2 format.indd 2 Kompetence udviklin er odt Effektiviserin men ikke nok NY BUDGETMODEL I GENTOFTE /05/09 13:22: Arbejd proaktivt med kompetencer»kompetenceudskiftnin virker nea- fuldstændit overblik over status på Effektivitet o kvalitet sammentæn- Der blev nedsat tre arbejdsrupper, tivt, der er jo ikke tale om, at med- afholdelse af samtaler o en stor admi- kes på Børne- o uneområdet i Gen- som skulle arbejde med hhv. norme- arbejdernes kompetencer skal væk, nistrativ hjælp ved udmøntninen af tofte Kommune. rin, visitation o kapacitet. Det, at men om at vi løbende har fokus på, trepartsmidlerne til centralt udbudte hvilke kompetencer den enkelte har, kurser. o hvilke kompetencer arbejdspladsen efterspører.«lederne selv var aktivt deltaende o I Gentofte Kommune har man udvik- var med til at definere den nye model, let en ny o smartere budetmodel, var ritit positivt o av ejerskab. Lærin o videndelin en del af kulturen Systemet har oså krævet en større hvor man»skærer til«samtidi med, Ideerne blev analyseret o prioriteret kulturændrin i oranisationen.»vi at man bevarer kvaliteten. Søren Kjel- o vi nåede frem til vores nye bud- Sådan sier HR-konsulent Hans Hal- taer processen i flere trin, o det lerup, administrativ leder i Datilbud, etmodel, hvor penene i lant højere lin fra Halsnæs Kommune, der, som næste vi vil arbejde med, er udarbej- Børn o Forebyelse fortæller: rad føler barnet o hvor vi hurti- den første kommune i landet, ved hjælp delse af CV er for alle medarbejdere»vores område er meet præet af ere kan justere, hvis virkeliheden af et dialobaseret IT-værktøj, har dii- samt beskrivelse af kompetencepro- traditioner, f.eks. omkrin hvordan ikke svarer til normerinen. taliseret hele processen omkrin med- filer så vi endnu mere målrettet kan man tildeler en normerin. For at Efterfølende har vi opfundet»børne- arbejderudviklinssamtalerne (MUS). arbejde med fortsat reduktion af kom- tænke i helt nye løsniner, der skulle o forebyelsesuniversitetet«, hvor Indførelsen af systemet, som pt. petenceabet«, sier HR-konsulent hjælpe os til at effektivisere, samti- lederne kommer o bliver klædt på oså håndterer tilmeldin til centralt Emil Simonsen. di med at vi havde fokus på kvalitet, til det nye budetansvar, hvilket har udbudte kurser, har betydet en kva- inviterede vi samtlie 73 dainstitu- betydet meet stor klarhed i forhold litetssikrin af MUS-samtalerne, et tionsledere til at deltae i processen. til de nye styrinsprincipper.«

16 16 Trendens2011 lærinspunkter ffuk mener Kommunernes hovedudfordrin bliver at tilpasse o udvikle servicen i en stram økonomisk virkelihed. Budskabet herfra lyder, at denne monsterudfordrin kræver: Fraval, samskabelse o teknoloi! Bolden FRAVALG kunne vi væle at sparke videre til politikerne, men en af vores fornemste opaver, som udviklinskonsulenter o andet embedsodtfolk er netop at understøtte politikerne i den helt nødvendie prioriterinsopave, de står overfor. Men måske kunne det være nyttit oså at lave fravals-øvelsen på vores ene skriveborde, i vores kalendere, i virksomheds- o afdelinsplaner, i arbejdsprorammer, strateier osv. o spøre os selv; har vi faktisk valt noet fra her, eller er det lutter tilval? Det er ikke for sjov, når vi kalder SAMSKABELSE for borerinddraelse på den fede måde. Vi kommer aldri til at overleve som lukkede, bedrevidende oranisationer. Vi skal ikke betrate borerne (foreniner, erhvervsliv osv.), som noen vi venlist hører eller indbyder til møder på rådhuset, men som vores allierede, vores værdifulde partnere uden hvem vi er fortabte, når vi forsøer at være på højde med nutiden o dens forventniner. måske kunne det være nyttit at lave fravalsøvelsen på vores ene skriveborde Diitaliserin o TEKNOLOGI er ikke bare et spørsmål om fiks, nye prorammer o udviklinen af robotter med støvklude. Det er et adfærds- o kulturprojekt som, kommunerne skal å ind i. Nu! O skal vi ikke starte med at fjerne skyklapperne med»arbejdskraftbesparende teknoloi«malet på indersiden. Måske kan service-,»mætiørende«eller endda frihedsunderstøttende teknoloier åbne for et andet mulihedsrum. Et rum som i øvrit er tapetseret med etiske udfordriner o dilemmaer, vi passende kan beynde at forholde os til. Opfordrinen er lad os brue løs af hinandens ode ratis ideér o erfariner. Bru ffuk, netværk, kolleaer, ledere, borere, teknoloi m.m. til at skabe de mest optimale løsniner. God arbejdslyst!

Resultat af spørgeskema til Friskolens elever

Resultat af spørgeskema til Friskolens elever Resultat af spøreskema til Friskolens Filskov Friskole & Børnehave Skoleyden 4, 700 Grindsted F o r m å l e t m e d d e n n e u n d e r s ø e l s e e r a t f å v i d e n o m, h v a d I s o m e l e v e

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementerin af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementerin af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementerin af folkeskolereformen 1 1 Barund 1 2 Vi vil skabe

Læs mere

DBU Aldersrelateret træning - for 9-14 årige

DBU Aldersrelateret træning - for 9-14 årige DBU Aldersrelateret trænin - for 9-14 årie Børns naturlie instinkter starter altid med mulihederne. Børn ør uden at vide det tin, de slet ikke har lært endnu. Børn fokuserer helt naturlit altid på at se

Læs mere

I lærervejledningen har vi formuleret læringsmål, som i det følgende er omsat til en række tegn på læring:

I lærervejledningen har vi formuleret læringsmål, som i det følgende er omsat til en række tegn på læring: Lærinsmål Kompetenceområdet Tal o alebra i forenklede Fælles Mål omfatter på trin tre færdiheds- o vidensområder. I evaluerinen til 1. kap. Tal o målin ser vi på det område, som omhandler elevens opnåelse

Læs mere

Uddannelsesplan Praktik 4.årgang

Uddannelsesplan Praktik 4.årgang Uddannelsesplan Praktik 4.åran 2016 2017 Hadsten Skole Hadbjervej 12 8370 Hadsten Tlf. 8964 4720 1 Om Hadsten Skole Hadsten Skole åbnede i 1969 o er i da overbyninsskole for Bavnehøjskolen i Hadsten o

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR Psykosocialt arbejdsmiljø Hvem har indflydelse på sit arbejde, hvem får stillet hvilke krav, o hvordan er de sociale relationer? Både positiv o neativ udviklin

Læs mere

Høreområdet: hørevejledning/rådgivning

Høreområdet: hørevejledning/rådgivning Høreområdet: hørevejlednin/rådivnin Målruppe Borere der, efter endt høreapparatsbehandlin, oplever problemer med bru af høreapparatet. Borere der har bru for rådivnin i forbindelse med deres hørenedsættelse

Læs mere

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ Graisk Desin OPGAVEN Je skulle lave en plakat som projektplan over Randerup branddam. Dammen skulle nemli laves om til et hyelit adekær. Der var tenet en skitse over runden, med noter til hvad der skulle

Læs mere

Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund

Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund Une uden uddannelse har flere ansiter Størstedelen af une uden uddannelse har en sva hjemmebarund Ny kortlænin af de une uden uddannelse viser, at størstedelen af de une uden uddannelse er vokset op med

Læs mere

Vækst og effektivisering Venstre, Dansk folkeparti og Liberal Alliance viste med konstitueringsaftalen, at der var udstukket en ny retning.

Vækst og effektivisering Venstre, Dansk folkeparti og Liberal Alliance viste med konstitueringsaftalen, at der var udstukket en ny retning. Nye tider, nye veje Vækst o effektiviserin Venstre, Dansk folkeparti o Liberal Alliance viste med konstituerinsaftalen, at der var udstukket en ny retnin. Med en ambitiøs 100-daes plan o markante krav

Læs mere

HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING

HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING Marts 2012 Udivet af Vordinbor Kommune 2012 Udarbejdet af: Cowi A/S o Projektruppen for klimatilpasnin Fotos: Colourbox o Teknik o Miljø Vordinbor Kommune Valdemarsade 43

Læs mere

Daginstitutionen Pilehaven

Daginstitutionen Pilehaven Freda den 28. januar 2011. Dainstitutionen Pilehaven Evaluerin af specifik indsats 2010 i et tema i.h.t. lov om læreplan kompetenc Spro Krop o bevæels e. Målruppe: ½ 2 år: 3 6 år: o erfariner lærinsproces

Læs mere

Er jeg klam, hvis jeg er til slam?

Er jeg klam, hvis jeg er til slam? ft her Er je klam, hvis je er til slam? older Jesper Lassen KU Lektor i fødevaresocioloi Sektion for Forbru, Bioetik & Reulerin Institut for Fødevare o Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas@ifro.ku.dk

Læs mere

EUD10: Nyt 10. klasse tilbud på Næstved Ungdomsskole

EUD10: Nyt 10. klasse tilbud på Næstved Ungdomsskole EUD10: Nyt 10. klasse tilbud på Næstved Undomsskole EUD 10 er en ny erhvervsrettet 10. klasses linie, som alle kommuner tilbyder fra auust 2015. I Næstved tilbydes den på undomsskolen, Skellet 29. Den

Læs mere

Lærerprofession.dk et site om lærerpraksis og professionsudvikling 2014

Lærerprofession.dk et site om lærerpraksis og professionsudvikling 2014 Lærerprofession.dk et site om lærerpraksis o professionsudviklin 2014 Lærerprofession.dk et site om lærerpraksis o professionsudviklin 2014 Bila 2 Undervisninsforløb for pierne fra 2. åran Ueda Indhold

Læs mere

Det er historisk ganske nyt, at instanser uden for familien med øget styrke og øget ihærdighed søger at påvirke den retning, denne familielæring

Det er historisk ganske nyt, at instanser uden for familien med øget styrke og øget ihærdighed søger at påvirke den retning, denne familielæring Lærin i familien for barnets bedste eller snæver investerinsloik? Niels Kryer, lektor ved Institut for Uddannelse o Pædaoik (DPU), Aarhus Universitet. Tilknyttet forskninsprorammet Barndom, Undom o Institution

Læs mere

REACH - for brugere af kemikalier

REACH - for brugere af kemikalier REACH - for bruere af kemikalier Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web : www.i-bar.dk Medarbejdersekretariet: Vester Søade 12 1790 København V Telefon : 33 63 80 00 Telefax

Læs mere

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 HERMANN BURR OG KAREN ALBERTSEN Arbejdstid Hvem har skæve arbejdstider, o hvordan er balancen mellem privatliv o arbejdsliv? Stabil balance mellem arbejdsliv o privatliv Denne

Læs mere

Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger

Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG KAREN SØGAARD Fysiske krav, løft o arbejdsstilliner i arbejdsmiljøet Hvem har tunt arbejde, ensidie entane bevæelser o akavede arbejdsstilliner? Få ændriner

Læs mere

3. Kontor. Repræsentationsudgifter afgrænses af to overordnede kriterier:

3. Kontor. Repræsentationsudgifter afgrænses af to overordnede kriterier: Økonomiforvaltninen 3. Kontor Dato: 19. april 2004 1. Definition af repræsentationsudifter Repræsentationsudifter i Københavns Kommune: Udifter til repræsentation er udifter til repræsentative opaver for

Læs mere

Kolofon Pensée Lasagne etc. Soufflé Kasper Hesselbjerg 2012 Forlaget emancipa(t/ss)ionsfrugten Nørre Farimagsgade 33A, 1.th 1364 København K

Kolofon Pensée Lasagne etc. Soufflé Kasper Hesselbjerg 2012 Forlaget emancipa(t/ss)ionsfrugten Nørre Farimagsgade 33A, 1.th 1364 København K Kolofon Pensée Lasane etc. Soufflé Kasper Hesselbjer 2012 Forlaet emancipa(t/ss)ionsfruten Nørre Farimasade 33A, 1.th 1364 København K emancipatssionsfruten.or Chr. Jørensens Botrykkeri ISBN 978-87-92371-09-6

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

OPFØLGNINGSREDEGØRELSE 2011/2012 & MÅL 2012/2013 KVALITETSKONTRAKT - SUNDHEDSFORVALTNINGEN

OPFØLGNINGSREDEGØRELSE 2011/2012 & MÅL 2012/2013 KVALITETSKONTRAKT - SUNDHEDSFORVALTNINGEN OPFØLGNINGSREDEGØRELSE 2011/2012 & MÅL 2012/2013 KVALITETSKONTRAKT - SUNDHEDSFORVALTNINGEN Kvalitetsmålene er fastsat jf. bila til sa 10/7842 BY 12.09.11 o hermed ives der i kolonnen Resultat en opfølninsredeørelse

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Medarbejdetrivselsanalyse Delrapport: Funktionærer

Medarbejdetrivselsanalyse Delrapport: Funktionærer Medarbejdetrivselsanalyse Delrapport: er TOP De spørsmål, hvor der er opnået de højeste ennemsnit Je har et odt forhold til mine kolleer, De interne EDB-systemer er velfunerende?, Mine arbejdsopaver o

Læs mere

Kontotype Forklarende tekst (herunder politisk beslutning) Tilpasning til administrativt overhead på baggrund af. takstberegning.

Kontotype Forklarende tekst (herunder politisk beslutning) Tilpasning til administrativt overhead på baggrund af. takstberegning. Bila 1 - Tekniske omplaceriner inden for udvalet, ikke varie: Udval Sa (emne) Bevillin IM-konto Forklarende tekst (herunder politisk beslutnin) *markerin af anlæsbevillin Tilpasnin til 1305 - administrativt

Læs mere

Fedtstoffer. Kemi B - Dansk A. Navne: Ugur Kitir, Devran Kucukyildiz og Mathias Turac. Vejleder: Anja Bochart og Birgitte Madsen. Skole: HTX Roskilde

Fedtstoffer. Kemi B - Dansk A. Navne: Ugur Kitir, Devran Kucukyildiz og Mathias Turac. Vejleder: Anja Bochart og Birgitte Madsen. Skole: HTX Roskilde Fedtstoffer Kemi B - Dansk A Navne:, Devran Kucukyildiz o Vejleder: Anja Bochart o Biritte Madsen Skole: HTX Roskilde Klasse: 2.4 Dato: 06/05 2009 Indholdsfortenelse 1. Indlednin... 3 1.2 Definition af

Læs mere

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 229 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir Anledning Samråd i Finansudvalget Dato / tid 2. februar 2017

Læs mere

Med venlig hilsen Svend. Husk: Det er ikke pinligt at have lus, men meget pinligt ikke at gøre noget ved det.

Med venlig hilsen Svend. Husk: Det er ikke pinligt at have lus, men meget pinligt ikke at gøre noget ved det. Uebrev Freda den 16. september 2011 Kære forældre! Så fik vi et Folketinsval, noet der har været talt om i riti lan tid. På nuværende tidspunkt ved je ikke hvad det kommer til at betyde for os. Rød blok

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Vil du have en CSR-strategi, der gør en forskel?

Vil du have en CSR-strategi, der gør en forskel? Vil du have en CSR-stratei, der ør en forskel? Væl Fairtrade Fairtrade Mærket er den største o mest kendte internationale etiske mærkninsordnin HVAD BETYDER FAIRTRADE MÆRKET? F airtrade Mærket er en international

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Hvordan måler man præcist?

Hvordan måler man præcist? Hvordan åler an præcist? Mål din højde. Hvor høj er du? = Hvor høje er Oscar o Aalie? = 00 = 00 0 = 0 TALBY 0 0 0 0 00 0 0 TI VOL I DU SKAL VÆRE SÅ HØJ FOR AT PRØVE SLANGEN TALBY 0 0 0 0 00 0 0 TI VOL

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

SMART Ink. Windows operativsystemer. Brugervejledning

SMART Ink. Windows operativsystemer. Brugervejledning SMART Ink Windows operativsystemer Bruervejlednin Meddelelse om varemærker SMART Ink, SMART Notebook, SMART Meetin Pro, Bridit, smarttech, SMART-looet o alle SMART-sloaner er varemærker eller reistrerede

Læs mere

SMART Ink. Mac OS X-operativsystemsoftware. Brugervejledning

SMART Ink. Mac OS X-operativsystemsoftware. Brugervejledning SMART Ink Mac OS X-operativsystemsoftware Bruervejlednin Produktreistrerin Hvis du reistrerer dit SMART-produkt, iver vi di besked, når der er nye funktioner o softwareopraderiner. Foreta reistrerin online

Læs mere

Nye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach

Nye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Nye styringsparadigmer og offentlig innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Offentlig styring i opbrud Den offentlige sektor blev af Old Public Administration opfattet som en myndighed New

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Baggrundsnotat: Estimation af TFP og sammenhæng til uddannelse

Baggrundsnotat: Estimation af TFP og sammenhæng til uddannelse Kopi: d. 26.11.2010 SAR Dok. nr. Barundsnotat: Estimation af TFP o sammenhæn til uddannelse I dette barundsnotat beskrives analyserne af den potentielle effekt af et øet uddannelsesniveau blandt beskæftiede

Læs mere

Tag i sommerhus med Waoo!

Tag i sommerhus med Waoo! Ta i smmerhus med Wa! - internet, TV telefni Lynhurtit internet - når du har fri Wa! Fritid 50/50 Mbit/s Fiberbredbånd 199,- pr. md. Hastihedsaranti veralt! J, den er d nk. Uanset belienheden af dit smmerhus,

Læs mere

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

BEDRE VELFÆRD FOR FÆRRE RESSOURCER

BEDRE VELFÆRD FOR FÆRRE RESSOURCER BEDRE VELFÆRD FOR FÆRRE RESSOURCER FRA PROCES TIL EFFEKT FRA STRUKTUR TIL OPGAVE Kommunaldirektør Gentofte Kommune Frank E. Andersen StyringsAgenda 2015, 8. september Præsentation af Gentofte Kommune 26

Læs mere

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Ikke bare den private sektor men også den offentlige sektor skal være innovativ Innovationsindsatsen drives af tre forskellige innovationsfortællinger:

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner

Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Talepapir 5. januar 2017 IO Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner Indledende bemærkninger [Det

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

God demensomsorg et spørgsmål om ledelse?

God demensomsorg et spørgsmål om ledelse? God demensomsorg et spørgsmål om ledelse? Ledelse i et scenarie med færre ressourcer og stigende antal demente. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

2017 VENSTRE I AARHUS KOMMUNE

2017 VENSTRE I AARHUS KOMMUNE Budgettale Budgettale frem mod budgetforhandlingerne for 2018 September 2017 VENSTRE I AARHUS KOMMUNE Det talte ord er gældende Vækst i Aarhus og fremtidige investeringer Kommune - udspil til budget 2018

Læs mere

Beretning og fremtid. Gentofte Kommune. entofte Kommune Gen. tofte Kommune Gento. mune Gentofte Kom

Beretning og fremtid. Gentofte Kommune. entofte Kommune Gen. tofte Kommune Gento. mune Gentofte Kom PMF AFDELING 1 Beretning og fremtid te Kommune Gentofte une Gentofte Kommu ofte Kommune Gentof mune Gentofte Komm tofte Kommune Gento mmune Gentofte Kom Gentofte Kommune G mmune Gentofte Kom entofte Kommune

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

Fremstilling af pokal

Fremstilling af pokal Aske Lund Dauaard.T Fremstillin af pokal En maskinfabrik skal i forbindelse med en reklameopave fremstille nole pokaler, der er 0 cm høje, o som skal fremstilles af aluminium med en massefylde på 700 k/

Læs mere

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VELKOMMEN BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VANDPLUS-partnerskabet Et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden i samarbejde med Naturstyrelsen. Tilsammen uddeles

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Skanderborg Kommune 2 Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes

Læs mere

Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den 29. maj 2007

Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den 29. maj 2007 Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den 29. maj 2007 Referat fra dialogmøde med medarbejdere fra Gentofte Kommune Kranhallen d. 19. juni 2007 Unge med nedsat funktionsevne Kommentarer:

Læs mere

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation

Samarbejdsdrevet Innovation Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland Bodø, 4. Marts, 2014 Fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk vækst

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

Borgerdialog og MED-møde. Budgetproces 2016

Borgerdialog og MED-møde. Budgetproces 2016 Borgerdialog og MED-møde Budgetproces 2016 Frederikssund Kommune Budget 2016 Frederikssund Kommune skal til enhver tid drives så effektivt som muligt til glæde for alle borgere og virksomheder. Den aktuelle

Læs mere

EgebjergBLADET. Vind flotte præmier i vores hyggelige bankospil den 2. nov. Egebjergklubben inviterer igen til spaghetti og kødsovs

EgebjergBLADET. Vind flotte præmier i vores hyggelige bankospil den 2. nov. Egebjergklubben inviterer igen til spaghetti og kødsovs EebjerBLADET Nr. 9, oktober 2014, 46. åran Vind flotte præmier i vores hyelie bankospil den 2. nov. Eebjerklubben inviterer ien til spahetti o kødsovs Lokalruppen: Nyt navn o nyt tilsnit i hjælpen til

Læs mere

Planen for i dag. Logiske og fysiske adresser. Systemarkitektur. Binding af programkode til lager. Hardware understøttelse af lageradministration

Planen for i dag. Logiske og fysiske adresser. Systemarkitektur. Binding af programkode til lager. Hardware understøttelse af lageradministration Planen for i da Bindin af proramkode til laer Laerallokerin Sidebaseret laeradministration Sementer Sementer kombineret med sider Bindin af proramkode til laer De relative adresser i proramkoden kan bindes

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

Social farming / Green care

Social farming / Green care Afd. Landskabsarkitektur o planlænin Social farmin / Green care f older En ny bro mellem by o land Erfariner fra Europa Ole Hjorth Caspersen, Institut for Geoscience o Naturressourcer KU Dias 1 tillin

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Offentlige indkøb og innovation

Offentlige indkøb og innovation Offentlige indkøb og innovation Kommunaldirektør Michael Schrøder Dragør Kommune April 2012 Frederiksberg Rådhus den 18.11, Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune Kommunen - en kompleks organisation

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen?

Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen? Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen? Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, leder af MPM, Institut for

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

VI KAN LANGT MERE - SAMMEN

VI KAN LANGT MERE - SAMMEN VALGKATALOG 2018 2021 SOCIALDEMOKRATIET I KOLDING KOMMUNE Socialdemokratiet i Kolding Kommune tror på dig som medborger og på os alle som fællesskab. Vi er overbevist om, at vi kan langt mere sammen, end

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 TID TIL FORNYELSE Venstre i s valgprogram 2013 Venstre i Parkovsvej 36 2820 www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 Tid til fornyelse Venstre søger et bredt borgerligt samarbejde Venstre er

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune 55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle

Læs mere

Konkurrenceudsættelse. offentlig it. Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten

Konkurrenceudsættelse. offentlig it. Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten Konkurrenceudsættelse af offentlig it Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten Konkurrenceudsættelse af offentlig it Effektiviseringen af den offentlige

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Byrådets vision: Vejle med Vilje

Byrådets vision: Vejle med Vilje Byrådets vision: Vejle med Vilje Intro En vision er et billede af den ønskede fremtid : Inden for synsvidde, men uden for umiddelbar rækkevidde. Med Vejle med Vilje ønsker Vejle Kommunes Byråd, at borgere,

Læs mere