Status og perspektiver for arbejdet med mobil og bredbåndsdækning

Transkript

1 Status og perspektiver for arbejdet med mobil og bredbåndsdækning Udgangspunktet for telepolitikken er markedsbaseret udrulning. En kommune må gerne have en aktiv tilgang til udrulning af digital infrastruktur, men det skal ske uden at hæmme markedets investeringer, som hvert år er på omkring 6 mia. kr. i udbygning og opgradering af mobil- og bredbåndsnettet. Kommunen må ikke tilbyde telefoni- eller bredbåndstjenester til borgere og virksomheder, fordi der i så fald vil være tale om konkurrence med private udbydere. Der er enkelte undtagelser. Det gælder fx internetadgang på biblioteker eller wifi til turismeformål (max 1 time om dagen). Efter kommunalfuldmagtsreglerne vil kommunen også kunne etablere elektroniske kommunikationstjenester til eget brug, bl.a. til kommunens institutioner mv. Disse begrænsninger bevirker, at kommunen kun i begrænset omfang kan anvende egne midler til at finansiere eller støtte et udrulningsprojekt. Kommuner må finansiere mobil- og bredbåndsdækning, hvis det er til eget brug. Derudover kan kommunen finansiere udrulning til kommunens borgere og virksomheder, hvis det har et erhvervsfremmeformål. Disse regler er beskrevet i erhvervsfremmeloven. Kommunen skal, hvis den benytter sig af erhvervsfremmelovens muligheder, tage hensyn til statsstøttereglerne, der bl.a. foreskriver, at kommuner ikke må fortrænge planlagte kommercielle investeringer ved at give støtte til udrulning i områder, hvor der er eller kommer mobil- eller bredbåndsnet. Der er således en række handlemuligheder, som kommunen kan tage fat på for at fremme udrulningen af mobil og bredbåndsdækningen i kommunen. Flere kommuner har allerede benyttet sig af nogle af de muligheder. Fx har Bornholm med statsstøtte på 70 mio kr. fået udrullet bredbånd og Ringkøbing-Skjern har afsluttet et udbud på 70 mio kr. og netop indgået aftale om udrulning af bredbånd som en erhvervsfremme indsats. Udrulning af mobil og bredbånd et kommunal eller statsligt anliggende? Vi har som kommune en selvstændig interesse i at sikre en god mobildækning i vores område. En bedre mobildækning både for så vidt angår taletelefoni og data vil skabe en merværdi for borgere, turisme og erhvervsliv. En bedre mobildækning vil give større fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde og under transport. Samtidig vil en bedre mobildækning kunne være et element i forhold til at tiltrække nye virksomheder og fastholde eksisterende, der har behov for en bred og stabil telefoni- og dataforbindelse. Endelig kan en bedre mobildækning være en fordel for kommunens egen opgavevaretagelse, fx i forbindelse med hjemmepleje. Det ændrer ikke på det faktum, at udrulning af mobil og bredbånd er et statsligt ansvar, og at udrulningen bør ske ved at mobil og bredbåndsdækning gøres forsyningspligtigt. Dette gør Vordingborg og en række andre kommuner jævnligt opmærksom på og det skal fortsat være vores hovedbudskab. Men vi kan heller ikke se bort fra det faktum, at tilstrækkelig mobil og bredbåndsdækning er en nødvendighed for fortsat bosætning og erhvervsudvikling, og det er ikke sikkert at vi kan vente på, at staten på et tidspunkt påtager sig ansvaret. Det er problematisk ikke at gøre noget som kommune, men også at gøre noget. For jo mere kommunerne gør og finansierer, jo mere læner staten sig tilbage. Der skal derfor 1

2 træffes nogle vigtige valg for fremtiden. For hvor langt vil kommunalbestyrelsen gå for at fremme udrulningen og hvor meget kan og vil kommunalbestyrelsen selv finansiere. Skal vi selv finansiere udrulning af mobil og bredbånd i områder, hvor markedet ikke håndterer det, med afsæt i erhvervsfremmeloven? I så fald skal vi forvente en udgift i omegnen af 70 mio kr, som Ringkøbing- Skjern har afsat til formålet. Dette vil kræve en grundig kortlægningsproces, dialog med udbyderne og efterfølgende udbudsproces efter udbudsloven og statsstøttereglerne. Det skal bemærkes, at Ringkøbing- Skjern udbud er blevet på klaget af telebranchen. Eller skal vi nøjes med at hjælpe lokalrådene og andre ildsjæle med oplysninger om udbydere, teknologier, eksisterende nedgravet fibernet, tomrør mv. og i dialogen med udbydere. Dette vil også kræve en grundig kortlægning. Begge ambitionsmodeller nødvendiggør en væsentlig administrativ indsats i flere afdelinger: I ledelsessekretariatet, samt i afdelingerne for IT, Plan og Byg, Land og Miljø samt Trafik og Vej og endelig i Vordingborg Forsyning. Støtte til mobil og bredbånd Regeringen har - som en del af sin strategi for vækst og udvikling i hele Danmark - etableret en forsøgsordning med en statslig bredbåndspulje på fire gange 75 mio. kr. til udrulning af bredbånd i Der er ikke fastsat nærmere kriterier for ansøgning til denne pulje, da det stadig er under forhandling. Det, vi ved lige nu, er, at: Puljen forventes at hjælpe en række af de dårligst dækkede boliger, virksomheder og sommerhuse - og skal målrettes lokalt sammenhængende områder. Puljen indrettes som en tilskudsordning, hvor der gives et tilskud til etablering af bredbåndsforbindelser. Teleselskaberne og/eller forbrugerne vil også skulle bidrage til finansieringen. Puljen vil skulle overholde EU s statsstøtteregler. Det betyder blandt andet, at der skal være åben adgang for andre teleselskaber til at anvende den etablerede infrastruktur. Regeringen har også udviddet BoligJobordningen til fremover at skulle fremme udrulning af bredbånd. Fra 2016 kan privatpersoner få fradrag for op til kr. til arbejdsomkostninger (løn) ved etablering eller opgradering af en bredbåndsforbindelse. Det vil dog ikke være muligt både at modtage tilskud fra Bredbåndspuljen og at få fradrag via BoligJobordningen. Endelig er der mulighed for at søge Regionale vækstfora, Landdistriktspuljen og EU midler, private fonde samt finansiere via lånepuljen. Hvad må vi som kommune? Energistyrelsen har udarbejdet en guide til kommuner, der beskriver hvad vi må og kan som kommune for at fremme udrulningen af mobil og bredbånd. Nedenfor er et kort resume af de forskellige muligheder, og efterfølgende en grundigere gennemgang. 2

3 Optimering af interne forhold Kommunen kan fastlægge lokale målsætninger for mobil og bredbåndsdækningen og bl.a. herigennem fastlægge de politiske og praktiske rammer for opsætning af mobilantenner og -master. Vordingborg Kommune har målsætninger og retningslinjer for mobil og bredbånd i kommuneplanen. Kommunen kan sikre, at de interne sagsbehandlingsprocedurer i forbindelse med bygge- og landzoneansøgninger samt gravetilladelser er effektive og gennemsigtige. Kommunen kan endvidere fastsættelse et favorabel lejeniveau ved udlejning af arealer til brug for digital infrastruktur. Fastlæggelse af markedslejen skal ske på markedsvilkår, men lejen kan under visse omstændigheder sættes til 0 kr. Der kan også være behov for at gennemgå og optimere kommunens sagsbehandlings- og planlægningstilgang i forbindelse mobil og bredbåndsdækning i relation til kommunens retningslinjer på området. Dette vil dog kræve et vidst ressourcetræk hos de involverede afdelinger. Kortlægning Kommunen kan kortlægge den lokale mobil- og bredbåndsdækning som grundlag for prioritering af indsatsen og til dialog med teleudbyderne og endelig til dialog med og service over for lokalrådene og borgerne. Som en del af kortlægningen kan det være en fordel at estimére den lokale efterspørgsel fx i tyndt befolkede områder. Kortlægning af bredbåndsdækningen i hele kommunen kan ske ved hjælp af hjemmesiden tjekditnet.dk. Tjekditnet.dk kan både bruges til at få oplysning om dækning, udbydere og teknologi på den enkelte bolig og på hele kommunen samlet. Kortlægning af mobildækningen kan dels ske ved hjælp af programmet mobilog, som Vordingborg kommune også har igangsat en kapagne om (læs mere herom andet sted). Denne metode har dog sine begrænsninger, men kan danne udgangspunkt for en snak. Energistyrelsen har dog udmeldt, at det i løbet af 2016 vil være muligt også at måle mobildækningen på tjekditnet.dk, hvilket vil give et væsentlig mere validt datagrundlag. Derudover kan der være brug for at kortlægge den fysiske infrastruktur (dvs. eksisterende nedgravet fiber og tomrør. Ovenstående kortlægning kan gennemføres ved interne ressourcer, men vil som minimum kræve en projektorganisation og et væsentligt ressourcetræk hos de involverede. Handlemuligheder til bedre mobil- og bredbåndsdækning Når kommunen gennemfører udbud på teleydelser til eget brug, kan der stilles dækningskrav af hensyn til kommunens eget behov, hvilket kan være med til at forbedre dækningen for også borgere og virksomheder. Dette har Vordingborg Kommune gjort gennem Statens og Kommunernes Indkøbs (SKI) serviceaftaler. Derudover er vi i gang med at etablere en sammenhængende kommunal wifi-løsning, rettet mod brugere og gæster i og ved kommunens fritids-, idræts- og kulturfaciliteter og på udvalgte kommunale ejendomme. Det gratis wifi tilgås ved login på VorNet, som giver mulig for adgang for alle via deres Facebook-, Google-, LinkedIn- og Microsoftkonto, eller via en SMS til deres mobiltelefon. 3

4 Kommuner kan gennemføre udbud med krav om dækning i områder, hvor dækningen er mindre god for at fremme erhvervsudviklingen (efter erhvervsfremmeloven). Dog kun i områder, der ikke eller vil blive tilstrækkeligt dækket. Derfor er det nødvendigt at starte med en omfattende kortlægning og efterfølgende høring af og dialog med telebranchen. Der gælder særlige statsstøtteregler for hvornår og hvordan der må gives offentlig støtte til udrulning af bredbånd. Kommunen må også gerne etablere kommunalt ejet passiv infrastruktur som en erhvervsudviklingsaktivitet (efter erhvervsfremmeloven). Kommunen må etablere gratis kommunalt wifi til turismeformål i turistområder (max 1 time om dagen for ikke at være konkurrenceforvridende). Der etableres i løbet af 2016 gratis wifi for turister på udvalgte centrale offentlige steder/pladser i de 3 købstæder. Kommunen kan understøtte, at ildsjæle opstarter lokale projekter. Vordingborg Kommune samarbejder med lokalrådene om udrulning af mobil og bredbånd og hjælper og vejleder i det omfang, vi må. Bl.a. har vi afholdt en mobil og bredbåndsmesse den 19. september En nærmere kortlægning af dækningen kan være et vigtigt redskab i dialogen med og vejledningen af lokalråd og borgere. Flere har fx efterspurgt overblik over nedgravet fiber og tomrør. Hvad har vi gjort siden sidste status? Indsatsen siden sidste status (juni 2015) har udover løbende dialog med lokalråd og borgere fokuseret på to ting: En mobil- og bredbåndsmesse og kortlægning af mobildækningen via Mobilog. Mobil og bredbåndsmesse Vordingborg Kommune afholdt den 19. september 2015 en mobil- og bredbåndsmesse i VU-hallen, der havde til formål, at skabe rammer for dialogen mellem borgere, virksomheder, lokalråd udbyderne samt at informere om mobilkortlægning og forskellige værktøjer til at måle dækningen i kommunen eller på egen adresse. Selv om interessen fra borgerne desværre var ret begrænset, har messen dog ført til gode kontakter mellem de lokalråd, der deltog og leverandørerne og os som embedsmænd, der derved har fået kontakter og dialog i gang med udbydersiden. Erhvervsudvalget afsatte kr fra konto for særlige udviklingsinitiativer under Erhvervsudvalget. Udgifter til messen beløber sig samlet til i alt knap ,- kr., som hovedsageligt er gået til leje af messeudstyr, digitalt udstyr (AV-udstyr og etablering af netforbindelser i VU-hallen) samt annoncering. De ekstra udgifter afholdes inden for Afdeling for IT s budgetramme. Der skal tages stilling til om der skal afholdes en messe til i Mobilkortlægning med Mobilog I August 2015 blev der igangsat en kampagne for at få borgerne til at hjælpe med at kortlægge mobildækningen. Kampagnen blev formidlet ved: Nyhed i digitalt (fredags)nyhedsbrev Pressemeddelelse Annonce på infosiderne Brev til alle lokalråd, hvor vi bad om hjælp til at distribuere. 4

5 Den seneste status for kortlægningen (fra 14. september 2015) ser således ud: Gennemsnitlig dækning pr. 14. september 2015, baseret på målinger. Hvis kommunen skal arbejde mere progressivt med mobil og bredbånd er der brug for en mere detaljeret kortlægning af mobildækningen og kortlægning af bredbåndsdækningen dels gennem tjekditnet og via kortlægning af eksisterende nedgravede kabler. Dette efterspørges også af lokalrådene. Dialog med borgere og lokalråd Kommunen bliver jævnligt kontaktet af lokalråd og borgere, der ønsker hjælp, støtte råd og vejledning til mobil og bredbåndsdækning. Der er en forventning til, at kommunen tager sig af problemet med dårlig dækning, men også ofte en forståelse for at der er en del begrænsninger i forhold til hvad vi må som kommune, når vi forklarer det. Dialogen med lokalrådene er god og konstruktiv, og flere lokalråd har påtaget sig ansvaret for at få udrullet fx fibernet. I dette arbejde har de brug for vejledning, oplysninger og datagrundlag fra kommunen. Fx har flere lokalråd fået udarbejdet kort og adresselister til brug for deres opsøgende arbejde i lokalområdet. Et par lokalråd har også spurgt til kort over nedgravede ledninger, tomrør mv. Oplysninger, som med en ny lovgivning, der træder i kraft til juli 2016, vil blive yderst relevante. Her bliver det et lovkrav, at bredbåndsudbydere får adgang til eksisterende tomrør m.v. med overskudskapacitet. Flere lokalråd har også ønsket kommunens hjælp og deltagelse i dialogen med teleudbydere for at være med til at koordinere og lægge større pres på. Spørgsmål og anbefalinger Behovet for tilstrækkelig dækning stiger, og det ser ikke ud til, at markedet kan løse opgaven i hele landet. Vordingborg Kommune bør fortsat føre en argumentation over for staten og i den generelle kommunikation om, at udrulning af mobil og bredbånd i hele landet er en statslig opgave og skal gøres forsyningspligtig. 5

6 Men samtidig er det i kommunens interesse, at kommunen er tilstrækkeligt dækket ind med mobil og bredbånd, så borgere og virksomheder kan fungere i hverdagen og kommunen også i fremtiden er attraktiv for bosætning og erhvervsudvikling. Det er også nødvendigt for kommunens egen virksomhed, så kommunens udekørende medarbejdere kan udføre deres opgave hos borgerne og så kommunen kan tilbyde digitale velfærdsløsninger. Det er også en klar forventning hos borgerne, og selv om især lokalrådene har forståelse for, at kommunen ikke kan og må løse problemet, må forventningerne nødvendigvis blive større (og berettede) i takt med at andre kommuner selv påtager sig at finansierer opgaven. Omvendt. Hvis kommunen vælger at påtage sig at udrulle og finansiere mobil og bredbåndsdækning, som fx Ringkøbing Skjern, skal kommunen også forvente at afsætte væsentlige ressourcer til opgaven samtidig med, at det må forventes, at staten forbliver passive. Indtil nu har arbejdet med at fremme mobil og bredbåndsdækningen ikke været formelt organisatorisk placeret, ligesom der ikke har været afsat ressourcer til opgaven. Der er derfor brug for en drøftelse af, hvor aktive kommunen skal være, herunder: Skal der afsættes ressourcer til kortlægning af mobil- og bredbåndsdækning enten som grundlag for eget evt. udbud eller som hjælp til lokalråd og borgere? Dette vil formentlig medføre et ressourcetræk på op mod 800 timer samt muligvis brug af ekstern rådgivning. Skal der igangsættes et projekt omkring optimering af kommunens sagsbehandlings- og planlægningsprocedure i forbindelse mobil- og bredbåndsdækning i relation til kommunens retningslinjer på området. Dette vil medføre et ressourcetræk på omkring 100 timer. Skal der igangsættes et arbejde med at udrulle mobil og bredbånd i henhold til Erhvervsfremmeloven. Dette forudsætter, at ovenstående kortlægning og dialog med leverandører samt prioriteringsoplæg forud for et udbud). Eventuelle ansøgninger fra statens bredbåndspulje vil også forudsætte, at der er gennemført en grundig kortlægning af dækningen, da puljen er tiltænkt områder med svag eller ingen dækning (hvilket så skal dokumenteres) Skal der arbejdes på afholdelse af en ny mobil og bredbåndsmesse evt. under en anden form? Dette vil medføre et ressourcetræk på omkring 100 timer + udgifter til afholdelse på omkring kr (der kan trækkes på erfaringer fra mobil- og bredbåndsmessen i 2015). Anbefaling Administrationen anbefaler, at der som det første afsættes ressourcer til en egentlig kortlægning til brug for dialogen med telebranchen og til dialog og hjælp til lokalråd og borgere. Derudover bør der nedsættes (og afsættes ressourcer hertil) et internt taskforce med repræsentanter fra Afdelingerne for Land og Miljø, Plan og Byg, Trafik og Park, IT samt ledelsessekretariatet og endelig Vordingborg Forsyning, der forestår kortlægningen og arbejder med afdelingernes interne procedurer i relation til myndighedsbehandling på mobil og bredbåndsområdet når, der udarbejdes nye lokalplaner, fastsættes lejepris for placering af master osv. Den 14. januar 2016 Anja Valhøj 6

7 Nedenfor er en gennemgang af Energistyrelsens guide til kommuner. I højre side er skrevet hvad vi gør eller har gjort inden for det enkelte emne. Fastsæt lokale målsætninger Kommuner, der ønsker at tage aktiv del i udbygningen af mobil- og bredbåndsdækningen, anbefales at starte med at fastsætte lokale mål for indsatsen. Fastsættelsen af mål skaber klarhed over prioriteringen af opgaven i kommunen, ligesom at det kan øge motivationen at have et mål, som man arbejder på at indfri. En målsætning skaber også grundlag for, at arbejdet forankres i organisationen, og at der er nogle faste medarbejdere, der har ansvar for området. Et kommunalt mål kan tage mange former. Det kan fx være et mål om adgang til højhastighedsnet for alle kommunens borgere inden et bestemt år. Det kan også være mere specifikt rettet mod erhvervslivet eller muligheden for at benytte digitale velfærdsløsninger i kommunen. Kommunen har fastsat politiske mål og retningslinjer i kommuneplan Se kommuneplanens mål og retningslinjer her Der kan laves mål for dækningen både på kort og langt sigte. Målene kan fx være inspireret af Europa-Kommissionens mål om, at alle skal have adgang til 30 Mbit/s download i 2020 og at 50 pct. af alle husstandene skal have et abonnement på 100 Mbit/s download. Det kan være en god idé at inddrage lokale interessenter, fx landsbyråd, foreninger og erhvervslivet. De kan være med til at klarlægge behovet for bredbåndsforbindelser og hastigheder, hvilket kan bidrage til at sætte de rigtige mål. Implementeringsplan Når målene er fastsat, er det vigtigt, at de følges op med en implementeringsplan for, hvordan de indfries. Det anbefales, at planen er så konkret som muligt, så det bliver klart for de pågældende medarbejdere, der skal arbejde med området, hvordan de skal gå til opgaven. Det kan fx være, at fokus i første omgang skal være på at kortlægge problemernes omfang og lave et oplæg til byrådet om, hvordan problemerne kan løses, og om der fx skal afsættes midler i kommunens budget. Det kan også være, at man skal skabe kontakt til fx lokalforeninger, landsbyråd mv. og i fællesskab finde løsninger på problemerne. Inspiration: Byregion Fyn. Optimer sagsbehandlingsprocedure Den konkrete udbygning af den digitale infrastruktur kræver i alle tilfælde nogle kommunale tilladelser. 7

8 Det kan for eksempel være en byggetilladelse og evt. landzonetilladelse til at rejse en ny mobilmast, eller det kan være en gravetilladelse til at grave fortovet op for at lægge fiber til hurtige bredbåndsforbindelser. Det er også muligt, at der kræves dispensation fra en gældende lokalplan. Sørg for, at på kommunens hjemmeside skal der være klare informationer om sagsbehandlingens indhold og tidsfrister samt om krav til ansøgningsmaterialet. Derved undgår man at skulle dobbeltbehandle ansøgninger, og udbygningen kan komme hurtigere i gang. Graveansøgninger Det er dyrt at grave i veje og fortove, og graveomkostningerne udgør størstedelen af de samlede omkostninger ved etablering af bredbåndsforbindelser. Samtidig kan det være til stor gene for borgere og virksomheder, når fortove og veje graves op. Kommuner kan derfor med fordel sætte fokus på krav til genetablering af netop veje og fortove, da høje krav kan være en barriere for teleselskabernes udrulningsplaner. Vejlovens 74 indeholder en pligt for alle graveaktører og ledningsejere til at koordinere grave- og ledningsarbejder, inden de søger om en gravetilladelse. Kommunen kan stille som vilkår for en gravetilladelse, at der er sket en koordinering. Kommunerne kan overveje følgende i forbindelse med behandling af ansøgninger om gravetilladelser fra bl.a. tele- og energiselskaber: Stille som vilkår for en gravetilladelse, at der er sket en koordinering blandt graveaktører og ledningsejere. I den forbindelse kan kommunen fx annoncere egne gravearbejder centralt og systematisk på kommunens hjemmeside. Anvende erhvervsfremmelovens mulighed for at etablere passiv infrastruktur (tomrør) i forbindelse med egne eller andres gravearbejder, og efterfølgende stille rørene til rådighed for alle udbydere på markedet. Sætte fokus på digital kortlægning af den infrastruktur, der ligger og bliver lagt i kommunen. Ved at få et overblik over infrastrukturen bliver det lettere fremadrettet at planlægge gravearbejde mest hensigtsmæssigt. Kommuneplanen indeholder retningslinjer om krav ved ansøgning om gravetilladelse. Se retningslinjerne her Fra 1. juli 2016 får bredbåndsudbydere adgang til andre operatørers passive, fysiske infrastruktur (fx tomrør) på tværs af forsyningssektorer. Gennem fælles udnyttelse af eksisterende passiv fysisk infrastruktur på tværs af forsyningssektorer, herunder el-, vand- og varmeforsyning og telekommunikation, vil der være store besparelser at hente for selskaberne i forbindelse med etablering af højhastighedsbredbånd. Bygningsreglementet giver mulighed for at sagsbehandle en ansøgning om opstilling af master og eventuelle fremtidige antenner på én gang. Det er valgfrit, om kommunen vil bruge muligheden, men det sparer tid til administration hos både kommunen og teleselskabet. 8

9 Placering af master og antennesystemer mastepoilitik Der er et fortsat behov for at opsætte mobilmaster og mobilantenner på landet og i byerne. Til det formål kan en kommune med fordel udarbejde sin egen mastepolitik. Med udgangspunkt i dialogen mellem ansøger (teleselskab) og kommune skal en masteplan sikre den bedste løsning for både borgere, erhvervsliv, ansøger og kommune. En mastepolitik kan fx angive nogle overordnede retningslinjer, som kommunen ønsker at administrere efter. Den kan også være et arbejdsredskab for kommunernes sagsbehandling og for de ansøgende teleselskaber. Derudover kan en mastepolitik være med til at klarlægge, i hvilke situationer der vil være behov for involvering af det politiske niveau i kommunen med potentielt længere sagsbehandlingstid til følge samt evt. behov for, at ansøger i højere grad end ellers dokumenterer sin ansøgning og/eller hjælper sagsbehandleren på vej til en bedre forståelse af forskellige elementer af ansøgningen. Kommuneplanen indeholder retningslinjer om masteplacering. Se retningslinjerne her Det er vigtigt, at en mastepolitik jævnligt kan opdateres i forhold til den teknologiske udvikling, udbygningsbehovet samt planlægningen af mobilnettene generelt. Det er væsentligt, at mastepolitikken ikke bliver for absolut og dermed sætter (for) snævre grænser for alternative og måske samlet set bedre løsninger. Fokuser på muligheder frem for begrænsninger, fx hvor en antenne som udgangspunkt kan placeres i modsætning til, hvor den som udgangspunkt ikke kan placeres. Behov for større kapacitet i mobilnettet Stadig flere brugere benytter mobile enheder (mobiltelefoner, bærbare computere, tablets m.v.) til at kommunikere. Men mobile enheder benyttes ikke bare til traditionel taletelefoni. Udviklingen viser, at mængden af data, der bruges på mobile enheder, er stærkt stigende. I den sammenhæng er det væsentligt at være opmærksom på, at der er forskel på behovet for dækning og behovet for kapacitet. Selvom et givet område er dækket af en eller flere antennepositioner, kan der fortsat være behov for udbygning på grund af brugernes stigende behov for datatransmission. En anden grund kan være, at de eksisterende antenner ikke understøtter nyere teknologi. I forhold til udbygningsbehovet er det vigtigt at bemærke, at antenner på grund af radiobølgernes fysiske egenskaber og begrænsninger som udgangspunkt skal placeres dér, hvor brugerne befinder sig. Fastsæt markedsleje ved udlejning af arealer/bygninger Kommuner og regioner kan efter en konkret vurdering fastsætte en lav eller ingen leje i områder, fx hvor kundegrundlaget er så spinkelt, at dette i det konkrete tilfælde afspejler markedsvilkårene i området. 9

10 Udlejning af arealer til opsætning af mobilantenner og -master skal ske på markedsvilkår, men hvis der vurderes ikke at være noget marked for opsætning af mobilantenner og -master, kan lejen sættes til 0 kr. Master og antenner indgår i et samlet netværk, som spiller sammen indbyrdes. Derfor skal nye master og antennepositioner indpasses i dette netværksmønster. Dette kan sammenlignes med cellestrukturen i en bikube, hvor hver celle skal passe nøje samme med de øvrige for at kunne give en samlet effektivt dækningsflade. Placeringen af mobilantenner og master er således i praksis oftest snævert geografisk afgrænset af de radiotekniske forhold og den indbyrdes placering af den øvrige antenneinfrastruktur. Populært sagt skal en mobilantenne placeres dér, hvor behovet er ikke i den anden ende af kommunen eller regionen. Den almindelige konkurrencesituation ved udlejning af arealer til telekommunikationsformål ligner pga. forholdene beskrevet i afsnit 1 ikke andre markeder, hvor forholdet mellem udbud of efterspørgsel regulerer prisen Der er vejledning for fastsættelse af lejeniveau (tre metoder): Metode I: Den offentlige vurdering som grundlag En måde at definere markedslejen kan være at tage udgangspunkt i SKATs offentlige ejendomsvurdering. og omregne denne vurderingspris til en årlig lejepris på grundlag af en af de kapitaliseringsfaktorer, der normalt anvendes ved sådanne beregninger. Udover den offentlige værdiansættelse kan der beregnes en rimelig forrentning af den værdi, som det udlejede areal udgør. Derudover kan udgifter til administration og sagsbehandling indregnes. Inspiration: Ringsted Kommune Metode II: Professionelt fagligt skøn som grundlag Få udarbejdet et professionelt skøn af markedslejen ved en uvildig vurderingsmand udpeget af Dansk Ejendomsmæglerforening eller en anden lignende fagligt funderet professionel. Vurderingsmandens søn bør tage udgangspunkt i en vurderingspris for de pågældende arealer m.v. som baserer sig på den pris, der ville være gældende på et marked med velfungerende konkurrence. Metode III: Sammenlignelige priser som grundlag Fastsættelse af markedslejen vil altid i et vist omfang være præget af skøn. Derfor må der i relation til fastsættelsen af markedslejen overlades kommunerne og regionerne en rimelig skønsmargin. I det omfang kommunen/regionen lægger en sammenligning af lejepriser til grund for sin fastsættelse af markedslejen, vil lejeprisen blive påvirket af den konkrete 10

11 anvendelse. Det gælder, selvom kommunen/regionen inddrager flere elementer i sammenligningen: Sammenligning med andre erhvervslejemål af forskellig slags i kommunen/regionen. Sammenligning med prisen hos private udlejere. Sammenligning på tværs af kommune-/regionsgrænser. Sammenligning med prisen for udlejning til mobilantenner og master alene. Kortlæg dækningen Et detaljeret billede af den lokale mobil- og/eller bredbåndsdækning er væsentlig i forhold til at sikre en effektiv indsats. Kommuner anbefales at kortlægge, om der er områder eller adresser, hvor der ikke er en tilfredsstillende mobil- eller bredbåndsdækning, og som derfor kan kræve en indsats. Skab overblik over kommunens egen infrastruktur. Dette kan it-afdelingen typisk hjælpe med. Kortlæg dækningen i kommunen ved hjælp af tjekditnet.dk og mastedatabasen og Mobilog. Kommunen har i 2015 med hjælp fra borgerne gennemført kortlægning af mobildækningen via Mobilog. Se resultatet her. Tal med teleselskaberne om deres planer for udbygning i kommunen. Tjekditnet.dk giver mulighed for at se bredbåndsdækningen og søge på udbydere på adresseniveau, samt at måle sin konkrete bredbåndshastighed. Det er også muligt at lave sammenligninger, fx mellem kommuner. På kortfunktionen er det muligt at zoome ind på den lokale dækning og se dækningen på forskellige hastigheder og teknologier (kobber, kabel-tv, fiber og fast trådløst) Det er også muligt at skelne mellem teknisk mulige hastigheder og udbudte bredbåndshastigheder. De teknisk mulige hastigheder er hastigheder som endnu ikke udbydes, men som infrastrukturen understøtter, hvis det efterspørges. Derudover kan man se dækningen for forskellige bygningstyper, hhv. boliger, virksomheder og sommerhuse. På kortet kan dækningen ses på adresseniveau, så kommunen får mulighed for at udpege områder uden dækning, hvor der fx skal stilles krav om dækning i et udbud. Læs mere om udpegning af indsatsområder under Definer indsatsområde. Mastedatabasen Mastedatabasen ( giver en oversigt over eksisterende og fremtidige antennepositioner. På trods af navnet indeholder Mastedatabasen ikke oplysninger om placering af master kun oplysninger om placering af antenner. Antenner kan være placeret på såvel master som andre høje konstruktioner, fx skorstene og høje bygninger. I Mastedatabasen kan du søge direkte på et danmarkskort eller ved at anvende et søgefelt. I søgefeltet kan du bl.a. få oplysninger 11

12 om antenners placering på en konkret adresse. Herefter kan du afgrænse søgningen til en bestemt teknologi (fx mobiltelefoni/umts). Teleindustriens Rejsehold Det anbefales i forbindelse med kortlægning af mobildækningen, at tage kontakt til Teleindustriens (TI) rejsehold. Rejseholdet er en undergruppe nedsat af TI s Mastegruppe. Rejseholdet har til formål, gennem en fælles og enig optræden, at være i dialog med kommuner eller andre myndigheder, med henblik på at opnå en fælles forståelse og for at forbedre mulighederne for drift og udbygning af de mobile net. Gruppen fungerer som kontaktflade mellem selskaberne for drøftelse og løsning af fælles problemstillinger på antenne- og masteområdet. Inspiration: Favreskov, Haderslev og Hvidovre kommuner Definer indsatsområde På baggrund af kortlægningen kan udvælges områder, hvor kommunens ønsker dækningen forbedret. Det skal være sammenhængende områder. Når kommunen har et forslag til, hvor dækningen kan forbedres, skal der laves en høring for at sikre, at der ikke er nogen, der har konkrete planer om at lave ny dækning indenfor tre år. Efter EU retningslinjer for støtte til bredbånd skal der laves en høring over indsatsområde og hovedpunkter i støtteordningen. De to ting kan være praktiske at kombinere. Estimér den lokale efterspørgsel Vurder den lokale efterspørgsel efter mobil- eller bredbåndsdækning. Overvej at foretage en undersøgelse af efterspørgslen forud for udbuddet og udvælg områder, hvor der fastsættes dækningskrav i forhold til, hvor efterspørgslen er størst. Estimeringen af efterspørgslen kan anvendes, hvis kommunen gennemfører et udbud med dækningskrav. Det kan være mere attraktivt for udbyderne at byde på et udbud med dækningskrav, hvis de på forhånd ved, at der er en efterspørgsel efter dækning i området. Overvej at skrive ind i udbudsmaterialet, at vinderen af udbuddet først er forpligtet til at indfri dækningskravene i de enkelte områder, når X pct. Af målgruppen (virksomheder, potentielle iværksættere m.m.) har tilkendegivet, at de vil købe et abonnement. Undersøgelsen kan fx foregå ved, at borgerne opfordres til at tilkendegive deres interesse ved at udfylde en formular på kommunens hjemmeside, der fx indeholder information som navn, adresse og kontaktoplysninger. Det kan være en god idé at opfordre borgerne via de lokale og sociale medier til at skrive under. En anden mulighed er, at kortlægge hvor der er dækningsudfordringer i kommunen fx ved at benytte tjekditnet.dk og derefter tage kontakt til lokalforeninger, grundejerforeninger eller lignende i de pågældende områder, med henblik på at få disse til at veje interessen for udrulning. 12

13 Afklar finansiering til kommunal indsats Kommunen kan understøtte udrulningen økonomisk i følgende tre tilfælde: Når kommunen køber ind til eget brug fx til kommunens medarbejdere eller institutioner eller fx i områder, hvor hjemmeplejen har udfordringer Kommunerne kan efter erhvervsfremmeloven gennemføre et udbud med krav om dækning i et nærmere udpeget område, hvor dækningen er mindre god, for at skabe erhvervsudvikling. Reglerne om det findes i erhvervsfremmeloven. Kommunerne kan etablere passiv fysisk infrastruktur og stille infrastrukturen til rådighed for alle udbydere på markedet efter reglerne i erhvervsfremmeloven. Hvis en kommune selv gennemfører et infrastrukturprojekt vil udgangspunktet være, at kommunen selv skal finansiere det. Finansieringen vil med andre ord skulle komme fra kommunens eget budget, evt. med udnyttelse af lånepuljer. Vær opmærksom på udbuds- og statsstøtteregler, hvis der udrulles dækning til erhvervsfremmeformål. Muligheder for støtte Bredbåndspuljen, Regionale vækstfora, Landdistriktspuljen og EU midler, lånepulje, private fonde. EU s regler om statsstøtte Lav en detaljeret kortlægning af den eksisterende dækning, og hvilke konkrete planer om udbygning, der findes, inden for de kommende tre år. Gennemfør en offentlig høring om hovedpunkterne i støtteordningen og hvilke områder støtteordningen vil omfatte. Støtte skal gives gennem en såkaldt konkurrencebetinget udvælgelsesmetode i overensstemmelse med ånden og principperne i EU s udbudsdirektiver. Kommunen skal vælge det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Vær opmærksom på, at støtteordningen skal være teknologineutral. Dvs., at det er op til de bydende at foreslå den teknologiske løsning, de finder mest egnet. Bemærk i øvrigt at som en del af støtteordningen, skal teleselskaberne opfordres til at bruge eventuelt eksisterende infrastruktur for at undgå unødigt ressourcespild. Udbud til eget brug Kommuner har mulighed for selv at fremme adgang til hurtigt bredbånd eller god mobildækning gennem strategiske indkøb, hvor der stilles dækningskrav af hensyn til kommunens eget behov, fx til brug i hjemmeplejen. Den øgede dækning kan samtidig komme borgere og virksomheder til gode. 13

14 Ved at inddrage teleselskaberne kan kommunen få en idé om, hvorvidt dækningskravene er mulige at imødekomme, og om der måske allerede planlægges en udbygning af dækning i nogle områder af kommunen. Det kan i udbudsprocessen være en idé, at gennemføre en teknisk høring. Dette kan fremme dialogen mellem kommunen og tilbudsgivere, og klarlægge muligheden for at imødekomme kravene. Inspiration: Herning, Struer, Lemvig, Holstebro, Ringkøbing-Skjern og Skive kommuner. Udbud med dækningskrav til erhvervsfremmeformål Overvej, hvad det konkrete behov er for adgang til mobil- eller bredbåndsinfrastruktur til det erhvervsudviklingsformål, som skal varetages. Kortlæg dækningen i kommunen og få overblik over, i hvilke områder af kommunen dækningen er mindre god, og hvor der i givet fald vil skulle stilles dækningskrav. Kontakt udbydere, der opererer i kommunen og afklar, om de planlægger udrulning af højhastighedsinfrastruktur i områder med dårlig dækning inden for en treårig periode. Tag evt. en dialog med udbyderne om hvilke specifikationer i et udbud, som vil være mulige/umulige at imødekomme. Formuler et udbud. Udbuddet kan med fordel sendes i teknisk høring inden det sendes i offentligt udbud. Vær opmærksom på, at de enkelte indsatsområder hverken bør være for store eller små, da det kan påvirke udbydernes incitament til at deltage i udbuddet. Det kan også overvejes, om man skal inddrage den lokale efterspørgsel i projektet. Det kan man fx gøre ved at der på forhånd indsamles interessetilkendegivelser, eller at udbuddet indeholder en klausul om minimumsniveauet for interessetilkendegivelser i et område, før udbyderen forpligtes til at rulle ud. Et kommunalt udbud i medfør af erhvervsfremmeloven, hvor der stilles krav om dækning med højhastighedsbredbånd, skal: Have et erhvervsudviklingssigte i forhold til en åben kreds af erhvervslivet i kommunen, fx at sikre bredbåndsdækning til eksisterende virksomheder, potentielle iværksættere eller at tiltrække virksomheder til området. Hovedformålet med aktiviteten skal være erhvervsfremme, men husstande i de udpegede områder kan også få gavn af udrulningen af bredbånd i området. Være rettet mod at stille funktionelle krav, fx til minimumshastigheder og ikke til anvendelse af en given teknologi (teknologineutralitet). Indeholde en geografisk afgrænsning af indsatsområdet eller -områderne. Sikre, at der ikke eksisterer eller planlægges udrulning af relevant infrastruktur i området inden for en treårig periode, så kommercielle investeringer ikke fortrænges. 14

15 Erhvervsstyrelsen kan udarbejde en vejledende udtalelse om planlagte udbud med dækningskrav på baggrund af reglerne i erhvervsfremmeloven, hvis kommunen er i tvivl om, hvorvidt dens aktiviteter er inden for lovens rammer. Inspiration: Ringkøbing-Skjern og Slagelse kommuner. Etablering af passiv infrastruktur til erhvervsfremme Kommuner kan udrulle kommunalt ejet passiv infrastruktur som en erhvervsudviklingsaktivitet efter lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Eksempler på passiv infrastruktur er: tomrør, master, antennepositioner, kabelkanaler, rør, mandehuller, kabinetter, pæle og bygninger. Krav til etablering af passiv infrastruktur En kommunal etablering og tilrådighedsstillelse af passiv infrastruktur skal: Have et erhvervsudviklingssigte i forhold til en åben kreds af erhvervslivet i kommunen, fx at sikre dækning for eksisterende virksomheder, potentielle iværksættere eller at tiltrække virksomheder til området. Hovedformålet med aktiviteten skal være erhvervsfremme, men husstande i de udpegede områder kan også få gavn af udrulningen af bredbånd i området. Stilles til rådighed for alle udbydere på markedet på ikke-diskriminerende vilkår og til markedspris. Hvis det er muligt, give mulighed for, at flere udbydere kan benytte infrastrukturen. Ikke fortrænge kommercielle investeringer ved at sikre, at der ikke eksisterer eller planlægges udrulning af højhastighedsinfrastruktur i området. Inspiration: Ringkøbing-Skjern og Slagelse kommuner. Etablering af kommunalt WIFI til turismeformål Afklar i hvilke områder af kommunen, der er aktiviteter rettet mod international turisme. Vurder, om der er behov for, at kommunen tilbyder wifi i et eller flere af områderne, eller om der allerede findes tilstrækkelige private løsninger. Køb wifi-løsningen efter de almindelige regler for indkøb, dvs. fx gennem et udbud og aftal med leverandøren, hvordan det sikres, at der kun gives adgang én time pr. døgn pr. apparat. Kommunen har i 2015 etableret gratis wifi på Panteren. I løbet af 2016 etableres wifi på en række kommunale faciliteter og i tre konkrete områder i de tre købstæder. Der er en række krav, der skal overholdes, hvis en kommune vil tilbyde gratis wifi: Højest en times gratis adgang pr. døgn pr. apparat, Udendørsdækning i turismeområder, Hotspots ikke sammenhængende net og Indkøb på det private marked. 15

16 Motivering af digitale ildsjæle Kommunerne udgør en vigtig partner, der kan hjælpe lokale ildsjæle med projekter, der skal fremme mobildækning, udbrede hurtige bredbåndsforbindelser eller udvikle digitale tjenester. Hjælpen kan ske gennem deling af relevante informationer, fx oplysninger om planlagte gravearbejder i lokalområdet, informationer om steder, hvor der allerede ligger tomrør, eller fokus på områder, hvor sagsbehandlingen kan være en barriere for projekter, fx i forhold til sagsbehandling om gravearbejde eller etablering af master og antenner. Kommunen kan også fremme dialogen mellem teleudbydere og borgere. Kommunen kan for det første danne sig et overblik over hvilke udbydere, der findes i kommunen og indhente oplysninger om, hvad der kræves af fx efterspørgsel førend udbyderne er villige til at udrulle mobil- eller bredbåndsinfrastruktur i områderne. Disse oplysninger kan videreformidles fx lokalråd, grundejerforeninger mv., som herefter kan indgå individuelle aftaler med udbyderne. Kommunen samarbejder og har god dialog med lokalrådene om indsatsen for at fremme mobil og bredbåndsdækningen i lokalområderne. Kommunen holdt den 19. september en mobil og bredbåndsmesse for at skabe rammerne for dialog mellem udbydere. 16