Resultatkontrakt mellem Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resultatkontrakt mellem Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement"

Transkript

1 Resultatkontrakt mellem Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement RESULTATKONTRAKT

2 Indhold 1. Indledning Kontraktgrundlag Vilkår Strategi Strategisk grundlag Strategiske udfordringer Indvinding af olie og gas og anvendelse af Danmarks undergrund Forsyning og fremme af vedvarende energi Effektivisering Klima og energiøkonomi Koncernfælles mål Mål og resultatkrav Energistyrelsens opgavehierarki Oversigt over resultatmål 2012 med ressourcetræk Energistyrelsens mål- og resultatkrav Underskrift Bilag 1a. Mission, vision og opgavehierarki Bilag 1b. Fordeling af resultatkrav på områderne effekt og produktion/aktivitet Bilag 2. Resultatløn Bilag 3. Budgetmæssige forudsætninger ISBN:

3 1. Indledning 1.1. Kontraktgrundlag Ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 omdannedes det hidtidige Klima- og Energiministerium til et nyoprettet Klima-, Energi- og Bygningsministerium samtidig med ressortansvaret for sager vedrørende byggeri, herunder bygningsreglement og forsøgsbyggeri. Sager vedrørende lov om offentlig byggevirksomhed og tilknyttede bekendtgørelser overførtes til Bygningsstyrelsen, mens de resterende opgaver overførtes til Energistyrelsen. Denne resultatkontrakt er en aftale mellem Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. Formålet med resultatkontrakten er at synliggøre ambitioner og forventninger til Energistyrelsens resultater i Resultatkontrakten gælder inden for de givne bevillingsmæssige rammer. Kontraktperioden er 2012 med perspektiver frem til Kontraktens resultatmål for 2012 er bindende, men kan genforhandles, hvis forudsætningerne for resultatmålene ændrer sig væsentligt i kontraktperioden. Resultatkontrakten udgør samtidigt grundlaget for direktørens resultatlønskontrakt. Resultatkontrakten består af 5 resultatmål med tilsammen 14 resultatkrav, 11 faglige og 3 koncernfælles. Kontraktens resultatmål dækker 59,2 årsværk, hvilket svarer til 23,9 pct. af styrelsens samlede lønsumsbevilling. I forhold til Energistyrelsens arbejdsprogram for 2012 udgør resultatkontrakten derfor en delmængde af styrelsens samlede arbejde. Der er i resultatkontrakten lagt vægt på de væsentligste indsatsområder i Vilkår Energistyrelsens opgave er at rådgive ministeren om energi- og klimaspørgsmål og varetage administrationen af den danske energilovgivning, der bl.a. regulerer områderne vedr. el-, gas- og varmeforsyning, vedvarende energi, efterforskning og indvinding af olie og gas samt energiforbrug og -besparelser. Hertil kommer opgaver i relation til fremme af et sundt, sikkert og bæredygtigt byggeri samt en byggesektor præget af høj produktivitet og konkurrence. Ligeledes har Energistyrelsen det overordnede ansvar for implementeringen af de nationale CO 2-mål. Energistyrelsen forestår de statslige CO 2-kreditkøb i Østeuropa (JI) og i u-landene (CDM) og bistår de danske virksomheders tilsvarende aktiviteter. Energistyrelsen gennemfører analyser og vurderinger af udviklingen på klima- og energiområdet såvel nationalt som internationalt og varetager danske energipolitiske interesser i det internationale samarbejde. Energistyrelsens rådgivning baserer sig på energi-, bygge- og klimafaglig, juridisk, samfundsøkonomisk og administrativ viden på et højt fagligt niveau. Energistyrelsens vigtigste kunder er ministeren og departementet, andre myndigheder, energiselskaberne, energiforbrugerne og internationale samarbejdspartnere. Pr. 1. marts 2010 er Center for Energibesparelser oprettet som en selvstændig enhed i tilknytning til Energistyrelsen. Centrets faglige opgaver er ikke indeholdt i resultatkontrakten, da de udarbejder en særskilt handlingsplan, som godkendes af ministeren. Som følge af disse forhold er Centrets andel af Energistyrelsens bevilling fratrukket i bevillingerne nedenfor. 3

4 Styrelsen har i 2012 en nettoudgiftsbevilling på 169,9 mio. kr. og en lønsumsramme på 138,9 mio. kr. Resultatkontrakten bliver udvidet med et appendiks, der vil omhandle den indledende implementering af aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik Energistyrelsen har i efteråret 2011 fået ansvaret for byggelovgivning og byggepolitik. Samtidig er der på ministerområdet etableret en ny styrelse Bygningsstyrelsen med ansvar for statens ejendomme og lovgivning om offentlig byggevirksomhed. Energistyrelsen vil løbende og hvor det er relevant inddrage Bygningsstyrelsen i arbejdet med udvikling af politiske initiativer på byggeområdet. 4

5 2. Strategi 2.1. Strategisk grundlag Mission: Energistyrelsen skal sikre en klimavenlig, effektiv og sikker energianvendelse og - produktion Vision: Sigtemålet er, at Danmark skal være 100 % uafhængig af fossile brændsler. Energistyrelsen er i denne proces en førende aktør nationalt og internationalt. Med udgangspunkt i ovenstående strategiske grundlag har Energistyrelsen formuleret følgende værdier: Ansvar vi viser respekt for opgaverne og hinanden Energi vi fremmer initiativ og opnår resultater Åbenhed vi styrker dialog i Energistyrelsen og med vores omverden Strategiske udfordringer Fremtidssikring af det danske samfund en grøn økonomi i vækst Regeringen fremlagde november 2011 udspillet Vores energi, der følger op på regeringsgrundlaget med et konkret bud på, hvordan det danske samfund fremtidssikres ved at skabe en grøn økonomi i vækst. Udspillet bygger videre på VK-regeringens Energistrategi 2050, men med skærpede målsætninger og nye initiativer. Det langsigtede mål er en omstilling til et energi- og transportsystem, der er 100 pct. baseret på vedvarende energi. Initiativerne i udspillet vil allerede i 2020 føre til massive energibesparelser og betyde, at halvdelen af Danmarks traditionelle elforbrug er dækket af vindkraft. Samtidigt sikres det, at regeringens mål om at udfase kul i 2030, og dække hele el- og varmeforsyningen med vedvarende energi i 2035 muliggøres. Det er regeringens målsætning, at der skal ske en 40 pct. reduktion i de samlede drivhusgasudledninger i 2020 i forhold til I 2012 vil regeringen fremlægge en klimaplan, der peger frem mod dette mål, og som også fastsætter et reduktionsmål for ikke-kvotesektoren. Klimamålene vil blive skrevet ind i en klimalov, der gør det muligt at foretage årlige vurderinger af, hvorvidt klimaindsatsen er på rette spor. Arbejdet med implementering af den ny energiaftale bliver en stor opgave, som vil involvere Energistyrelsen bredt. Der forestår således et større arbejde med at få identificeret de elementer og ikke mindst konkrete initiativer, som skal indgå i at fremtidssikre det danske samfund ved at skabe en grøn økonomi i vækst. 5

6 Inden for det internationale område vil Energistyrelsen dels skulle varetage en række opgaver i forbindelse med det danske EU-formandskab, dels vil der i 2012 blive etableret en Low Carbon Transition Unit (LCTU), som finansieres over klimapuljen, og hvis formål er at modvirke konsekvenserne af klimaforandringer i fattige udviklingslande. LCTU en vil bl.a. skulle bistå udvalgte vækstøkonomier i deres transition mod et lavemissionssamfund samt bidrage aktivt til en række tværgående indsatser herunder bl.a. med tværgående, metodisk bistand af relevans for reduktionsindsatser. Nedenfor identificeres nogle af de større opgaver, der skal arbejdes med. Udfordringen bliver, at alt udviklingsarbejde, analysearbejde, regulerings- og lovgivningsinitiativer m.v. skal pege i retning af en grøn økonomi i vækst. 6

7 Indvinding af olie og gas og anvendelse af Danmarks undergrund Energistyrelsen har ansvaret for administrationen af Danmarks undergrund og sikring af en effektiv og sikker udnyttelse af ressourcerne. Det er regeringens ambition, at det danske energisystem skal omstilles, så energiforsyningen er uafhængig af olie, gas og kul. I de næste årtier vil fossile brændsler dog fortsat spille en central rolle i vores energiforsyning. Den danske undergrund indeholder fortsat store værdier, som vil kunne bidrage til at lette overgangen mod et grønnere energisystem. En effektiv udnyttelse af de danske olie- og gasressourcer vil mindske afhængigheden af importeret energi og sikre størst mulige indtægter til samfundet. Fokus vil derfor være på at styrke olie- og gassektoren og skabe grundlaget for en øget efterforskning og indvinding af olie og gas. Der arbejdes med at opnå så høj en indvindingsgrad som muligt for de danske olie- og gasfelter. I den forbindelse styrkes den indsats, som sikrer, at selskaberne nyttiggør den tekniske udvikling, som kan medvirke til en øget indvinding. Dette kan eksempelvis være CO 2-injektion. Samtidig foretages der et ressourcemæssig tilsyn for at sikre, at indvindingen sker forsvarligt og uden unødigt spild af råstoffer. Regeringen har besluttet at foretage et serviceeftersyn af vilkårene for indvindingen af olie og gas i Nordsøen. Herunder ønskes vilkårene belyst for koncessioner omfattet af Nordsøaftalen, eksisterende koncessioner, der ikke er omfattet af Nordsøaftalen, samt fremtidige koncessioner. Serviceeftersynet skal derfor vurdere om de økonomiske rammer bør justeres forud for gennemførelsen af en 7. udbudsrunde, der forventes gennemført i Hvis produktionen af olie og gas fra Nordsøen skal fortsætte på længere sigt, vil det kræve, at rundeområdet (vest for 6 o 15 Ø) bliver efterforsket yderligere og dermed, at det udbydes igen. Derfor er forberedelserne af en 7. udbudsrunde med henblik på afholdelse i 2013 i gang, herunder de økonomiske rammer som beskrevet ovenfor. Arbejdet med øget energieffektivitet offshore fortsætter, og der er med udgangen af 2011 taget initiativ til en fornyelse af Handlingsplan for en mere energieffektiv indvinding af olie og gas i Nordsøen , indgået mellem klima- og energiministeren og brancheorganisationen Danish Operators. Den opdaterede handlingsplan vil, når den foreligger, omfatte de følgende år og omfatte besparelser i en række processer i forbindelse med indvindingen af olie og gas. Anden anvendelse af undergrunden end indvinding af olie og gas, herunder udnyttelse af geotermi og lagring af gas, skal tilrettelægges sådan, at samfundet samlet set får mest mulig gavn af anvendelsen. Der er fokus på en stadig forbedring af sikkerheds- og sundhedsforholdene i forbindelse med olieog gasaktiviteterne i Nordsøen med henblik på at fastholde et sikkerheds- og sundhedsniveau, der er blandt de højeste i Nordsølandene. Forbedringerne opnås ved stadig udvikling af tilsynet med sikkerhed og sundhed på faste- og mobile offshoreanlæg samt ved information og vejledning. 7

8 Som led i opfølgningen på bl.a. Deepwater Horizon ulykken i Den Mexicanske Golf i foråret 2010 fremlagde Kommissionen i efteråret 2011 et forslag til en forordning om sikkerhed ved offshore olie- og gasaktiviteter. Forordningen vil, som forslaget ser ud nu, medføre en større følgelovgivning i form af ændring af offshoresikkerhedsloven med underliggende bekendtgørelser og vejledninger samt en del af undergrundsloven. Denne følgelovgivning forventes at skulle igangsættes i 2012, for at den kan være på plads hurtigst muligt efter ikrafttræden af forordningen. Forordningen skal forhandles under det danske EU-formandskab. Forslaget indeholder bl.a. regler om en national kompetent myndighed, der skal føre tilsyn med sikkerhed og miljø. Denne myndighed skal i henhold til forslaget være adskilt fra den eller de myndigheder, der varetager koncessionstildeling og opkrævning af royalty m.v. Energistyrelsen har i den forbindelse, allerede med virkning fra 1. januar 2012, foretaget en organisationsændring, hvor tilsynet med sikkerhed og arbejdsmiljø offshore samt varetagelse af VVM-opgaverne henlægges til en særlig enhed adskilt fra den del af Energistyrelsen, der forvalter olie-og gasressourcerne og øvrige fagområder. Enheden refererer til en vicedirektør, der refererer direkte til en afdelingschef i departementet, hvorimod ressourceenheden integreres i områdestrukturen og refererer til en anden vicedirektør, der referer til direktøren og derfra til en anden afdelingschef i departementet. I 2012 vil der, udover igangsættelse af tilpasningen til forordningen om offshoresikkerhed, skulle gennemføres regelarbejde som følge af de erfaringer, der opnås ved administration af reglerne. Endvidere skal der i samarbejde med arbejdsmarkedets parter udarbejdes en række vejledninger til understøttelse af reglerne. Følgende resultatmål/-krav for 2012 er knyttet til disse strategiske udfordringer: R1-1: Gennemførelse af uvarslede tilsyn med sikkerhed og sundhed R1-2: Olie- og gasproduktionens effekt på samfundsøkonomien gennemførelse af serviceeftersyn af vilkårene for indvindingen af olie og gas Forsyning og fremme af vedvarende energi Det er regeringens mål, at Danmarks energiforsyning i 2050 skal dækkes af vedvarende energi, at el- og varmeforsyningen skal dækkes af vedvarende energi i 2035, og at kul skal udfases fra de danske kraftværker senest i Vi står derfor over for en væsentlig omstilling af forsyningssektoren. Forsyningssektoren er i dag reguleret af love om elforsyning, naturgasforsyning, Energinet.dk, varmeforsyning og vedvarende energi. Lovenes formål er at sikre, at landets energiforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerheden, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. 8

9 De strategiske udfordringer samler sig i de kommende år blandt andet om, at reguleringen skal medvirke til at fremme en grøn vækst og udfasning af fossile brændsler. Der skal derfor foretages et grundlæggende og dybdegående eftersyn af reguleringen af elsektoren for at sikre, at reguleringen giver incitamenter til grøn omstilling, omkostningseffektivitet, konkurrence og forbrugerbeskyttelse samt den fornødne vedligeholdelse og udbygning af infrastrukturen. Til brug herfor vil der blive igangsat en gennemgribende analyse af de reguleringsmæssige rammer på elforsyningsområdet med inddragelse af eksterne parter. Infrastrukturen skal udbygges og omstilles til at tage højde for udfasningen af de fossile brændsler på længere sigt og omstilling til betydelige mængder vedvarende energi. Det skal sikres, at der bliver bygget den kapacitet, der er nødvendig for, at transmissionssystemet kan honorere ændringer i transportstrukturen, og at systemet kan håndtere mere fleksibilitet og intelligens i elsystemet (smart grids). Såvel el- som gassektoren står over for store nye investeringer med indpasning af en øget mængde vedvarende energi, elbiler, smart grids, og import af naturgas. I samarbejde med kommunerne skal der arbejdes videre med udvikling af strategisk energiplanlægning i kommunerne. Den nuværende varmeplanlægning i kommunerne udvides, så både energibesparelser og omstilling til vedvarende energi tænkes ind i kommunal/fælleskommunal energiplanlægning. Den strategiske energiplanlægning skal fremme et optimalt samspil mellem energibehovet og energiforsyningen. Strategiske energiplaner skal udarbejdes sammen med kommuneplanerne. Der skal samtidig fastlægges langsigtede rammebetingelser om naturgassens fremtidige rolle i energiforsyningen, indpasning af biogas og geotermisk energi samt affaldskapacitet. Arbejdet skal tage udgangspunkt i regeringens udspil og den nye energiaftale. En særlig udfordring er at sikre udbygningen med biogas. Regeringen har fremlagt nye tiltag, som vil fremme anvendelsen af biogas i Danmark. Udover tilskud til biogas, som anvendes på kraftvarmeværker, skal tilskud kunne gives til biogas, der afsættes til naturgasnettet, og som anvendes til industrielle procesformål eller som transportbrændstof. Lovgivning herom skal gennemføres i det kommende år. Naturgas er et nødvendigt overgangsbrændsel, og i takt med at gasproduktionen i Nordsøen aftager, vil der blive behov for import af naturgas. Der vil skulle planlægges nye udlandsforbindelser til transport af naturgas, hvor både miljømæssige og geopolitiske hensyn skal indtænkes. Følgende resultatmål/-krav for 2012 er knyttet til disse strategiske udfordringer: R2-1: Dybdegående eftersyn af elforsyningslovene Effektivisering Betydelige reduktioner af energiforbruget og konvertering fra fossil energi til vedvarende energi er helt afgørende, hvis Danmark skal leve op til de langsigtede klimaudfordringer med reduktion af 9

10 udledningerne af drivhusgasser og realisering af regeringens vision om at udvikle et samfund, som er uafhængig af fossile brændsler i Bygninger står i 100 år eller mere, og større renoveringer foretages kun et begrænset antal gange. Da energiforbruget skal reduceres kraftigt over de næste år og den resterende energi skal komme fra vedvarende energikilder, er det vigtigt, at chancen for en fremtidssikret energirenovering gribes, når den er der. Samtidig skal det sikres, at nye bygningers energieffektivitet er helt i top. Samtidig skal energiforsyningen til den danske bygningsmasse omlægges fra fossil energi til vedvarende energi. I 2012 vil implementering af VE-direktivets krav til etablering af godkendelsesordning for installatører af små vedvarende energianlæg bidrage. Energieffektivisering og konvertering til vedvarende energi i den offentlige sektor skal ligeledes have fokus i I 2012 bliver det synligt, hvorvidt staten har nået energireduktionsmålet på 10 pct. fra 2006, og et grundlag for at fastlægge et nyt reduktionsmål skal ligge klar til brug for et nyt cirkulære. Samtidig skal aftalerne mellem ministeren og henholdsvis KL og Danske Regioner om energieffektivisering evalueres i 2012, og der skal tages skridt til genforhandling af nye aftaler. Danskerne opholder sig 90 pct. af tiden indenfor, og det er derfor væsentligt, at vores bygninger er sunde og sikre at opholde sig i. Ikke mindst når energikravene til bygninger strammes, er det relevant at sikre, at der samtidig er mulighed for et godt indeklima. Væsentlige opgaver i 2012 vil være at gennemføre initiativer vedrørende håndtering af PCB i bygninger, herunder gennemførelse af udbud om opgaven med at kortlægge PCB i den danske bygningsmasse, samt udvikling af en ny styrket Vand- og Afløbsinstallations (VA)-godkendelsesordning, der sikrer, at vandhaner o.l. ikke afgiver farlige stoffer til drikkevandet. Den danske byggesektor er præget af relativ lav produktivitet og begrænset konkurrence. I den forbindelse er det væsentligt, at danske byggevirksomheder ikke møder barrierer fx i form af langsom byggesagsbehandling. En væsentlig opgave i 2012 bliver at udarbejde oplæg til effektivisering af byggesagsbehandlingen, herunder gennemføre evaluering af afbureaukratiseringen fra 2009 samt arbejdsgruppe om effektiv byggesagsbehandling. Den lave produktivitet i byggesektoren skyldes bl.a. de mange fejl og mangler i byggeriet. Siden 2008 har den obligatoriske byggeskadeforsikring været med til at sikre forbrugerne mod fejl og mangler i nybyggeri og bidraget til at højne kvaliteten i byggeriet. En væsentlig opgave i 2012 bliver at styrke byggeskadeforsikringen ved at stoppe omgåelse af ordningen og sikre at tegningsprocenten fortsat stiger. Under den eksisterende aftale med energiselskaberne, der løber frem til 2020, om energispareindsatsen, skal mål og rammer forhandles for en kommende periode. Selskabernes spareindsats er et af de centrale virkemidler i at nå besparelsesmålene. Kravene til selskabernes indsats vil blive forøget markant i den kommende periode. Dette vil bl.a. indebære, at Energistyrelsens kontrol og tilsyn med selskaberne tilsvarende forøges, således at der sikres en omkostningseffektiv spareindsats. Kommissionen offentliggjorde i juni 2011 udkast til et kommende energieffektiviseringsdirektiv. Forhandlinger af direktivet vil finde sted under det danske formandskab. Endvidere vil de 10

11 rammer, som sættes af direktivet, når det forventes vedtaget i 2012, få væsentlig betydning for tilrettelæggelsen af medlemslandenes spareindsats. Transportområdet må forventes at skulle bidrage med betydelige CO 2-reduktioner, hvis målsætningen om en 40 pct. reduktion af de samlede drivhusgasudledninger i 2020 skal nås. Elementer vil bl.a. kunne være bidrag fra omlægning af bilregistreringsafgiften, 10 pct. iblanding af biobrændstoffer, øget anvendelse af el-biler, mv. En særlig opgave vil bestå i udarbejdelse af handlingsplan for fremme af el-biler og plug-in biler, herunder en plan for opstilling af elladestandere i takt med el-bilernes udbredelse. Energisparemulighederne for virksomhederne er et opprioriteret indsatsområde i regeringens energiudspil og må forventes at kræve en betydelig indsats Følgende resultatmål/-krav for 2012 er knyttet til disse strategiske udfordringer: R3-1: Effektivt håndhævelsessystem for energimærkningsordning for bygninger R3-2: Energirenoveringstilskudsordning R3-3: Effektiv byggesagsbehandling Klima og energiøkonomi Den nye regerings ambitiøse mål om en 40 pct. reduktion af drivhusgasudledningen i 2020 stiller store krav til analyser. Den årlige energi- og klimafremskrivning er et centralt værktøj både i og uden for ministeriet. Den vil have fokus på udviklingen i forbruget af fossile brændsler, herunder i el- og varmeforsyningen, samt udviklingen i de danske CO 2-udledninger. Ligeledes vil status for danske forpligtelser og målopfyldelser for både (Kyoto) samt (EU) være et centralt element. En udfordring i 2012 er ligeledes at etablere et løbende og understøttende drivhusgasregnskab, der desuden kan belyse klimaeffekten af nye initiativer. En central opgave bliver analysearbejde til brug for regeringens fremlæggelse af en klimaplan i Dette vil indebære væsentlige opgaver, særligt inden for transportsektoren, landbrugssektoren og energibesparelser i bygninger og erhvervslivet, som står centralt i denne forbindelse. Opfølgningen på de energipolitiske forhandlinger og beslutninger for energipolitikken vil parallelt hermed være et væsentligt fokusområde. Energistyrelsen er ansvarlig for driften af det statslige program for JI/CDM-projekter og har fokus på hjemtagning af bæredygtige og omkostningseffektive kreditter inden for en ramme på 17 mio. tons CO 2 i perioden Som en del af arbejdet vedrørende klimaplanen kan internationale kreditter og nationale klimaprojekter indgå i overvejelserne. 11

12 I første halvår af 2012 har Danmark formandskabet for EU. Dette indebærer bl.a. en indsats med analyser til de internationale klimaforhandlinger, hvor Danmark vil sidde i formandsstolen for EU, samt i forbindelse med Danmarks mål om, at EU går fra en 20 til 30 pct. reduktionsmålsætning i Opfølgning på Kommissionens meddelelser om 2050 klima-roadmap (Low Carbon Roadmap) og energi-roadmap (Energy Roadmap 2050) påregnes at blive et centralt tema, dels under det danske formandskab men også videre frem. Der er under klimapulje 2012 afsat i alt 20 mio. kr. til etablering og drift af en Low Carbon Transition Unit (LCTU) i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, primært forankret i Energistyrelsen. Med henblik på at sikre Danmarks position og indflydelse i forhold til de tværgående indsatsområder, skal LCTU en over to år bistå udvalgte vækstøkonomier i deres transition mod et lavemissionssamfund samt bidrage aktivt til en række tværgående indsatser herunder bl.a. med tværgående, metodisk bistand af relevans for reduktionsindsatser. Det sker bl.a. i regi af Chile MAPS 1, CCAP MAIN 2, GGGI 3, UNEP FIRM 4, Verdensbanken PMR 5 og det nyetablerede Mexico center. Derudover skal enheden bidrage til formuleringen af konkrete indsatser på energiområdet i 1-2 nøgle-ulande med henblik på, at landene kan udarbejde politiktiltag til opnåelse af lavere drivhusgasudledninger, mere energieffektivitet og mere anvendelse af vedvarende energi. Der skal, efter den formelle bevilling er godkendt, udarbejdes et konkret arbejdsprogram for enheden. Derudover udvælges de 1-2 nøgle-ulande, der skal være i fokus for enhedens energisektorarbejde i de næste to år. Det konkrete arbejde igangsættes i Den arktiske strategi ( ) indeholder en overordnet målsætning om, at Kongeriget vil videreføre en aktiv og ambitiøs videnopbygning om klimaændringerne i Arktis og konsekvenserne heraf, for at styrke global og lokal tilpasning. Energistyrelsen deltager i Arktisk Råds klimasamarbejder herunder udarbejdelse af internationale rapporter og vurderinger af arktiske klimaændringer. Den arktiske klimastøtteordning fokuserer fortsat på videnopbyggende projekter, herunder monitorering af arktiske klimaeffekter, til understøttelse af internationale og nationale videnbehov. DMI og GEUS er fagligt involveret i overvågnings- og forskningsindsatser relateret til arktiske klimaændringer. Der er stor politisk fokus på grøn vækst men relativt begrænset videns- og analysegrundlag. Energistyrelsen vil i 2012 opprioritere indsatsen vedrørende et analytisk og datamæssigt grundlag for at vurdere potentialer for grøn vækst. Der er samtidig stor opmærksomhed om de omkostninger for erhvervslivet, som finansieringen af energi- og klimapolitikken indebærer. Energistyrelsen vil i 2012 fortsætte og intensivere videns og analysegrundlaget vedrørende sammenhæng mellem energiomkostninger, first mover fordele, konkurrenceevne mv. Energistyrelsen kortlægger den danske energiforsyning og -anvendelse. Energistatistikken udgives årligt med oplysninger om energiproduktion og -anvendelse og emissioner forbundet hermed. Der gennemføres årligt en energiproducenttælling, der omfatter alle energiproducenter, som leverer 1 Chile Mitigation Action Plans & Scenarios. 2 Center for Clean Air Policy, Mitigation Action Implementation Network. 3 Global Green Growth Institute. 4 United Nations Environment Programme, Facilitating Implementation and Readiness for Mitigation. 5 The Partnership for Marked Readiness. 12

13 el og/eller varme til offentligt net. På Energistyrelsens hjemmeside offentliggøres bl.a. månedsstatistikker for energiforsyning fordelt på energityper samt kort med oplysninger om energianlæg mv. Energidata benyttes som grundlag for analyser og fremskrivninger for energiområdet. De danske energidata indberettes til forskellige internationale registre. I 2012 bliver det en vigtig opgave for Energistyrelsen at forberede overgangen til den tredje kvotehandelsperiode for årene Som led heri er det afgørende fortsat at have fokus på administrationen af Kvoteregisteret, herunder væsentlige ændringer i vilkår for brug af Kvoteregisteret, antallet af kontohavere og samarbejde med andre myndigheder. Medio 2012 overgår de europæiske kvoteregistre fra hvert sin nationale registersoftware til i stedet at blive en del af en fælles EU-registersoftware, der udbydes af Kommissionen. Energistyrelsen skal fremover administrere det danske kvoteregister med udgangspunkt i den fælles software. I det nye register skal Energistyrelsen dog allerede i begyndelsen af 2012 oprette konti for de luftfartøjsoperatører, som er omfattet af lov om CO 2-kvoter. Følgende resultatmål/-krav for 2012 er knyttet til disse strategiske udfordringer: R4-1: Energi- og klimafremskrivning med status på omstillingen mod fossil uafhængighed samt målsætninger og forpligtelser R4-2: Tilvejebringelse af statistisk datagrundlag for grøn vækst R4-3: Status for Kvoteregisteret R4-4: Fremdrift i statens JI/CDM program R4-5: Udarbejdelse af arbejdsprogram for LCTU, herunder bidrag til tværgående globale indsatser til emissionsreduktioner, udvælgelse af 1-2 vækstøkonomier og udarbejdelse af projektbeskrivelse(r) Koncernfælles mål Anvendelsen af koncernfælles mål har til formål at skabe ledelsesmæssigt fokus på de omfattede opgaver samt at bidrage til at skabe sammenhæng i koncernen. Samtidigt er de tre indsatsområder nogle opgaver, som det er naturligt, at koncernen håndterer i fællesskab. Følgende resultatkrav for 2012 er knyttet til resultatmålet Koncernfælles mål : R5-1: Fortsat fokus på energieffektivisering i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet R5-2: Styrket koncernsamarbejde R5-3: Implementering af Finansministeriets nye krav til økonomistyring i staten 13

14 3. Mål og resultatkrav 3.1. Energistyrelsens opgavehierarki Energistyrelsen anvender opgavehierarkiet 6 som redskab til at skabe sammenhæng mellem kontraktens resultatmål på den ene side og på den anden side de strategiske sigtelinjer i styrelsens strategiske grundlag. Energistyrelsens mål- og resultatkrav er opstillet med udgangspunkt i opgavehierarkiets produktniveau. Der er opstillet 5 overordnede resultatmål med i alt 14 resultatkrav. For hvert produkt er kort beskrevet hvilke ydelsesgrupper, der knyttes til produktet og hvilke udvalgte aktiviteter, der formuleres resultatkrav for i denne kontrakt. På aktivitetsniveauet er der udvalgt en række resultatkrav i kontrakten. Disse resultatkrav har som fællesnævner, at de understøtter det overordnede resultatmål for produktet. En samlet oversigt, over hvorledes kravene fordeler sig på de enkelte formål, fremgår af bilag 1b Oversigt over resultatmål 2012 med ressourcetræk Resultatmålene er formuleret på produktniveau i forhold til styrelsens opgavehierarki, og de enkelte resultatkrav er formuleret for udvalgte ydelser. Det samlede ressourcebudget for et resultatmål bliver således summen af de udvalgte ydelsers budgetter. Ressourceforbruget i resultatmålene opgøres som effektive timer, det vil sige 1400 timer pr. årsværk. Medregnes ferie, fridage mv. svarer de effektive årsværk til 59,2 fuldtidsårsværk. Resultatmål (produktniveau i opgavehierarkiet) Årsværk Indvinding af olie og gas og anvendelse af Danmarks undergrund 0,8 Forsyning og fremme af vedvarende energi 4,0 Effektivisering 8,5 Klima og energiøkonomi 28,2 Koncernfælles 1,6 I alt opgjort som effektive årsværk 43,1 I alt opgjort som fuldtidsårsværk* 59,2 *Note: Fuldtidsårsværk (43,1/1400*1924)=59,2 6 Jf. bilag 1a 14

15 3.3. Energistyrelsens mål- og resultatkrav R1 Mål og resultatkrav for Indvinding af olie og gas og anvendelse af Danmarks undergrund Mål: Sikre en effektiv, sikker og klimavenlig udnyttelse af ressourcerne i undergrunden. Ydelsesgrupper: Eksempler på udvalgte aktiviteter: Resultatkrav: Krav nr. 1-1 Effekt Forvaltning af undergrunden Offshore sikkerhed og arbejdsmiljø Koncessionstildeling Licenstilsyn Godkendelser og tilsyn med feltudbygninger, boringer og produktion Sikkerheds- og sundhedstilsyn med mobile og faste anlæg Lovgivning vedr. sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg Gennemførelse af uvarslede tilsyn med sikkerhed og sundhed I årene fra har frekvensen for arbejdsulykker udvist en faldende tendens. I 2010 opnåedes det laveste antal arbejdsulykker i perioden: 2,3 pr. mio. arbejdstimer. Denne effekt skyldes en række forskellige forhold, herunder selskabernes vedvarende indsats og Energistyrelsens tilsyn og vejledning. Forankring af de gode resultater kræver vedvarende fokus på området. Energistyrelsens tilsyn med sikkerhed og sundhed offshore varsles som udgangspunkt med 14 dage. Målopfyldelse: For at sikre vedvarende fokus på sikkerheds- og sundhedsindsatsen offshore gennemføres 3-5 uvarslede tilsyn med sikkerhed og sundhed offshore senest d. 31. december 2012, hvilket dokumenteres i et direktionsgodkendt notat. Krav nr. 1-2 Effekt Olie- og gasproduktionens effekt på samfundsøkonomien gennemførelse af serviceeftersyn af vilkårene for indvindingen af olie og gas Den danske produktion af olie og gas begyndte i 1972 fra Dan feltet. Indvindingen af kulbrinter har bidraget til, at Danmark har været selvforsynende med energi siden Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har en stor økonomisk værdi og påvirker i høj grad samfundsøkonomien. Det sker via skatteindtægter, effekterne på handelsog betalingsbalancen samt via overskuddet fra olie- og gassektoren. Regeringen har besluttet at foretage et serviceeftersyn af vilkårene for indvindingen af olie og gas i Nordsøen. Herunder ønskes vilkårene belyst for koncessioner omfattet af Nordsøaftalen, eksisterende koncessioner, der ikke er omfattet af Nordsøaftalen, samt fremtidige koncessioner. En ny udbudsrunde er afgørende for, at vi kan gøre nye fund og fortsætte indvinding af de danske olie- og gasressourcer i Nordsøen og deraf følgende positiv effekt på det danske samfund Serviceeftersynet skal derfor også vurdere om de økonomiske rammer bør justeres forud for gennemførelsen af en 7. udbudsrunde, der forventes gennemført i

16 Målopfyldelse: Med baggrund i eftersyn af vilkårene for kulbrinteindvinding, herunder de økonomiske rammer, skal Energistyrelsen senest den 31. december 2012 fremsende dets indstilling vedr. udbudsbetingelserne for 7. udbudsrunde til departementet. Ressourceforbrug - driftsmidler (budget) Ressourceforbrug årsværk (budget) 0,1 mio. kr. 0,8 Årsværk 16

17 R2 Mål og resultatkrav for Forsyning og fremme af vedvarende energi Mål: Sikre en effektiv, sikker og klimavenlig energiforsyning. Ydelsesgrupper: Eksempler på udvalgte aktiviteter: Resultatkrav: Krav nr. 2-1 Produktion Elproduktion El- og gastransmission El- og gasdistribution Varmeforsyning Beredskab Godkendelser og bevillinger Elproduktionstilskud Forsyningssikkerhed Systemplaner Godkendelser af net Dybdegående eftersyn af elforsyningslovene Der igangsættes et dybdegående eftersyn af regulering på elforsyningsområdet. Til at forestå opgaven nedsættes der et udvalg for to år, som sammensættes af interessenter fra branchen, dvs. aktørerne i energisektoren, forbrugerinteresser, erhvervsorganisationer og grønne organisationer. Udvalget vil blive betjent af et sekretariat i Energistyrelsen, der skal bistå med faglig sparring og udarbejdelse af faglige oplæg. Sekretariatet vil ligeledes skulle koordinere alt eksternt arbejde og input. Sekretariatet vil bestå af en sekretariatsleder og 4-5 fuldtids AC-medarbejdere. Arbejdet skal munde ud i en rapport med en analyse af den nuværende regulering af elforsyningen ledsaget af konkrete anbefalinger til ændringer af lovgivningen. Anbefalingerne skal kunne anvendes i forbindelse med efterfølgende forslag til lovændringer. Udvalget skal afslutte sit arbejde senest ultimo Målopfyldelse: a) Fra godkendelse af kommissorium og igangsætning af arbejdet skal sekretariatet inden for 2 måneder have udarbejdet en arbejds-, tidsplan samt budget. b) Der afgives en statusafrapportering af arbejdet til ministeren og energiaftaleparter inden udgangen af Ressourceforbrug driftsmidler (budget) Ressourceforbrug årsværk (budget) 0,0 mio. kr. 4,0 Årsværk 17

18 R3 Mål og resultatkrav for Effektivisering Mål: Ydelsesgrupper: Sikre en effektivisering af energianvendelsen og et sundt, sikkert og bæredygtigt byggeri Energibesparelser og effektivisering Energiselskabernes spareindsats Biobrændstoffer Bygninger og byggeri Eksempler på udvalgte aktiviteter: Resultatkrav: Krav nr. 3-1 Produktion Energibesparelser og effektivisering i bygninger Energibesparelser og effektivisering i den offentlige sektor Energieffektivisering af apparater Energibesparelser og effektivisering i transportsektoren Fremme et sundt, sikkert og bæredygtigt byggeri Effektivt håndhævelsessystem for energimærkningsordning for bygninger Det fremgår af lov om fremme af energibesparelser i bygninger m.v., der implementerer en række bestemmelser i Bygningsdirektivet 2010, at der skal etableres et effektivt håndhævelsessystem, herunder mulighed for udstedelse af administrative bøder med henblik på at kontrollere, at energimærkningen bliver udført. I henhold til direktivet skal lovens håndhævelses-bestemmelser kunne anvendes fra 9. januar Målopfyldelsen er med forbehold for vedtagelse af lovforslag i april Målopfyldelse: Senest den 31. december 2012 er etableret et håndhævelses-system med henblik på at kontrollere, at energimærkningen af bygninger bliver udført. Krav nr. 3-2 Produktion Energirenoveringstilskudsordning I finansloven for 2012 indgår en tilskudsordning for energirenovering af boliger, der skal modtage ansøgninger fra 1. januar Ordningen træder i stedet for det nuværende servicefradrag (BoligJobPlan), der fortsættes i Målopfyldelse: Senest den 31. december 2012 er det muligt, at ansøgninger om tilskud til energirenoveringspuljen kan modtages. Krav nr. 3-3 Produktion Effektiv byggesagsbehandling Der er en række udfordringer i forhold til at sikre effektiv byggesagsbehandling i kommunerne til hjælp for borgere og virksomheder. Både kommunernes sagsbehandlingstider og gebyrer er stigende på trods af, at antallet af byggesager, som kommunerne skal behandle, er faldet med 30 pct. siden højkonjunkturen i Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for kommunerne og brancheorganisationerne, som har til opgave at komme med forslag til effektivisering af byggesagsbehandlingen, herunder se på fastsættelse af tidsfrist for sagsbehandlingen og nye gebyrmodeller etc. Energistyrelsen er formand for arbejdsgruppen. Byggesagsbehandlingen blev ved en ændring af byggeloven i 2008 afbureaukratiseret, således at kommunerne ikke længere skal foretage teknisk byggesagsbehandling af ukompliceret byggeri. Det følger af lovforslaget, at afbureaukratiseringen skal evalueres i Evalueringen skal ske i dialog med en arbejdsgruppe bestående af kommuner og brancheorganisationer. På baggrund af arbejdsgruppens arbejde om effektiv byggesagsbehandling og evalueringen af afbureaukratiseringen, udarbejdes en indstilling vedrørende eventuelle nye initiativer om effektiv byggesagsbehandling. 18

19 Målopfyldelse: a) Senest den 15. september 2012 foreligger afrapportering fra arbejdsgruppen om effektiv byggesagsbehandling. b) Senest den 1. oktober 2012 fremsendes til departementet et oplæg til eventuelle nye initiativer om byggesagsbehandling. c) Senest den 1. oktober 2012 fremsendes til departementet en evaluering af afbureaukratiseringen med henblik på efterfølgende oversendelse til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Ressourceforbrug driftsmidler (budget) Ressourceforbrug årsværk (budget) 6,4 mio. kr. 8,5 Årsværk 19

20 R4 Mål og resultatkrav for Klima og energiøkonomi Mål: Ydelsesgrupper: Sikre en effektiv national klimaindsats og fokus på fremtidens energiressourcer Energiøkonomi og planlægning EU s klima og energipakke Klimapolitik Energiteknologi Erhvervsfremme Eksempler på udvalgte aktiviteter: Resultatkrav: Krav nr. 4-1 Produktion National klima og energipolitik Energiforskning og udvikling Erhvervsfremme Energi- og klimafremskrivning med status på omstillingen mod fossil uafhængighed samt målsætninger og forpligtelser En vurdering af den fremtidige udvikling i energiforbruget og produktionen samt drivhusgasudledningerne udgør en central del af grundlaget for formuleringen af energi- og klimapolitiske tiltag. Energistyrelsens basisfremskrivning 2012 indeholder en fremskrivning af Danmarks energiforbrug, energiproduktion og drivhusgasudledninger frem til 2030 eller Fremskrivningen vil repræsentere et forløb, hvor det antages, at der ikke implementeres virkemidler uover de, der allerede er vedtaget med politisk flertal altså et frozen policy scenarie. Basisfremskrivningen skal derfor ikke opfattes som en prognose. Fremskrivningen vil indeholde en statusopgørelse i forhold til udfasningen af fossile brændsler, inkl. målsætninger fra regeringsgrundlaget. Herunder vil fremskrivningen kunne tjene som en statusopgørelse i forhold til regeringens målsætning om, at udslippet af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40 pct. i forhold til niveauet i 1990, og dermed tjene som en del af et analytisk grundlag til forberedelse af en klimaplan. Fremskrivningen vil også omfatte status i forhold til det i EU-regi besluttede VE-mål for 2020, og på klimaområdet ift. Kyoto-mankoen (for ) såvel som EUreduktionsmålet for de ikke-kvote omfattede udledninger for Fremskrivningen vil videre indeholde følsomhedsanalyser i forhold til udvalgte centrale usikkerhedsfaktorer. Foruden selve basisfremskrivningen udarbejdes et sæt samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger der bl.a. finder anvendelse i forbindelse med samfundsøkonomiske vurderinger af projektforslag i forsyningssektoren. Målopfyldelse: Senest i september 2012 skal der være udarbejdet en rapport med en energiog klimafremskrivning for Danmark. Rapporten skal offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside. Krav nr. 4-2 Produktion Tilvejebringelse af statistisk datagrundlag for grøn vækst I regeringsgrundlaget fokuseres bl.a. på grøn vækst. Grøn vækst-området er kendetegnet ved manglende robuste data. Derfor vil det være værdifuldt at kunne følge den grønne erhvervsudvikling og dens betydning for den danske økonomi på et statistisk grundlag. 20

21 Som grundlag for det videre arbejde med Grøn Vækst etableres en statistisk population af grønne virksomheder i Danmark (både energi og miljø). Desuden udvikles relevante konjunkturelle og strukturelle indikatorer for disse virksomheder. Data for de relevante virksomheder på de udvalgte indikatorer kan derefter trækkes jævnligt fra Danmarks Statistik (for de fleste indikatorers vedkommende årligt), så der etableres tidsserier. Formålet er, at denne statistik på linje med energistatistikken og energierhvervsanalysen bliver en robust, offentligt tilgængelig datakilde vedrørende grøn vækst i Danmark til brug for både regeringen (ØUmateriale, publikationer, taler, mv) og alle øvrige interessenter. Målopfyldelse: Senest med udgangen af 2012 offentliggøres analyse på baggrund af de nye statistiske data. Krav nr. 4-3 Produktion Status for Kvoteregisteret Der ønskes i 2012 fortsat fokus på administrationen af Kvoteregisteret, herunder væsentlige ændringer i vilkår for brug af Kvoteregisteret, antallet af kontohavere og samarbejde med andre myndigheder. Ny registersoftware Hvert nationalt EU-register anvender i øjeblikket sin egen registersoftware. Medio 2012 overgår de europæiske kvoteregistre til i stedet at blive en del af en fælles EU-registersoftware, der udbydes af Kommissionen. Energistyrelsen skal herefter administrere det danske kvoteregister med udgangspunkt i den fælles software. I forbindelse med overgangen skal data fra det nuværende danske register migreres over i den nye software. Samtidig skal Energistyrelsen i forhold til den gamle software i løbet af 2. halvår af 2012 afvikle forholdet til Statens It samt styrelsens softwareleverandør. I det nye register skal Energistyrelsen dog allerede i begyndelsen af 2012 oprette konti for de luftfartøjsoperatører, som er omfattet af lov om CO 2- kvoter. I medfør af den nye registerforordning implementerer Kommissionen nye sikkerhedsløsninger i EU-softwaren medio 2012 (transaktionsforsinkelse, nye kontotyper mv.) Forhandling af ændret registerforordning Energistyrelsen skal i 2012 deltage i EU-forhandlinger (komitéprocedure) om en ændring af registerforordningen for tredje kvotehandelsperiode. Målopfyldelse: Der afleveres til departementet en statusrapport i juni 2012 og én i december Statusrapporterne skal give en generel status for Kvoteregisteret i henholdsvis første og andet halvår af 2012, herunder redegøre for eventuelle væsentlige ændringer i administrationen af registeret, samarbejdet med andre myndigheder samt om den fælles EUregistersoftware. 21

22 Krav nr. 4-4 Effekt Fremdrift i statens JI/CDM program Målet er at sikre fremdriften i det statslige JI/CDM program, herunder levering af kreditter i det danske kvoteregister til opfyldelse af Danmarks reduktionsforpligtelse under Kyoto-protokollen og EU s byrdefordeling. Statens JI/CDM program, som siden 2007 administreres af Energistyrelsen, har i perioden haft i alt ca. 1,6 mia. kr. til at udvikle klimaprojekter i Østeuropa og ulandene med henblik på at supplere den hjemlige klimaindsats gennem overførsel af projektkreditter og samtidig bidrage til bæredygtig udvikling i modtagerlandene. Projekterne forudsættes at levere i alt 17,0 mio. kreditter til at dække klimamankoen i Der er betydelig usikkerhed forbundet med leveringen af projektkreditterne, og derfor følger Energistyrelsen alle projekterne nøje og vurderer løbende risikoen i de enkelte projekter. Set i lyset af de betydelige bevillinger, der er disponeret til området, og JI/CDM programmets store betydning for opfyldelsen af den danske reduktionsforpligtelse, fortages desuden en halvårlig statusrapportering til departementet. Målopfyldelse: a) Der afleveres en statusrapport både i juni 2012 og i december Statusrapporten skal gøre det muligt for departementet at følge hjemtagningen af CO 2-kreditter og vurdere fremdriften heri set i forhold til målsætningerne på området. b) Der skal pr. 1. december 2012 være indgået 12,5 mio. kreditter i det danske kvoteregister. Krav nr. 4-5 Produktion Udarbejdelse af arbejdsprogram for LCTU, herunder bidrag til tværgående globale indsatser til emissionsreduktioner, udvælgelse af 1-2 vækstøkonomier og udarbejdelse af projektbeskrivelse(r) Der er under klimapulje 2012 afsat i alt 20 mio. kr. til etablering og drift af en Low Carbon Transition Unit (LCTU) i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, primært forankret i Energistyrelsen. Med henblik på at sikre Danmarks position og indflydelse i forhold til de tværgående indsatsområder, skal LCTU en over to år bidrage aktivt til en række tværgående globale indsatser herunder bl.a. med tværgående, metodisk bistand af relevans for reduktionsindsatser. Det sker bl.a. i regi af Chile MAPS, CCAP MAIN, GGGI, UNEP FIRM, Verdensbanken PMR og det nyetablerede Mexico center. Herunder skal enheden bistå udvalgte vækstøkonomier i transitionen til lavemission, samt formulere konkrete indsatser på energiområdet i 1-2 nøgle-ulande med henblik på, at landene kan udarbejde politiktiltag til opnåelse af lavere drivhusgasudledninger, mere energieffektivitet og mere anvendelse af vedvarende energi. Der skal, efter den formelle bevilling er godkendt, udarbejdes arbejdsprogram for enheden. Derudover skal der bidrages aktivt til de tværgående indsatser samt udvælges de 1-2 nøgle-ulande, der skal være i fokus for enhedens energisektorarbejde i de næste to år. Det konkrete arbejde igangsættes i Målopfyldelse: a) En første skitse til arbejdsprogram for LCTU udarbejdes i løbet af den første måned efter den formelle bevilling er vedtaget. Udarbejdelse af et detaljeret arbejdsprogram for LCTU sker via drøftelse med departementet i løbet af sommeren 2012 med henblik på endeligt udkast til departementet senest 1. september og godkendelse af ministeren senest 1. oktober b) Aktiv deltagelse i projekter inden for de tværgående indsatsområder. De konkrete aktiviteter drøftes med 22

23 departementet med henblik på inklusion i det endelige arbejdsprogram. Der udarbejdes en halvårlig statusrapport, som oversendes til departementet. Den første statusrapport oversendes inden udgangen af c) Udvælgelse af 1-2 nøgle-ulande med henblik på, at landene kan udarbejde politiktiltag til opnåelse af lavere drivhusgasudledninger, mere energieffektivitet og mere anvendelse af vedvarende energi samt udarbejdelse af de konkrete projektbeskrivelser. Udkast oversendes til departementet i overensstemmelse med Udenrigsministeriets bevillingsmæssige procedurer og tidsfrister senest den 1. juli mhp. ministergodkendelse. d) Status- og finansieringsrapport for de igangsatte energisektortiltag i 1-2 nøgle-ulande samt LCTU ens arbejde oversendes til departementet senest 31. december e) Udarbejdelse af oplæg til hjemmeside og informationsmateriale mhp. synliggørelse af LCTU ens tværgående og sektorspecifikke arbejde senest 1. november Ressourceforbrug - driftsmidler (budget) Årsværk (budget) 10,2 mio. kr. 28,2 Årsværk 23

24 R5 Koncernfælles mål og resultatkrav Resultatkrav: Krav nr. 5 1 Fortsat fokus på energieffektivisering i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Effekt Ifølge cirkulære om energieffektivitet i staten skal ministeriet reducere det samlede energiforbrug med 10 pct. i 2011 i forhold til Klima-, Energiog Bygningsministeriet har udarbejdet en fælles handlingsplan for at sikre, at ministeriet samlet set når dette mål. Det igangværende arbejde med energibesparelser i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet videreføres med fremadrettet inddragelse af de nye institutioner under koncernen. Bygningsstyrelsen er som ny fusioneret styrelse i koncernen ikke omfattet af de bagudrettede resultatkrav for perioden Bygningsstyrelsen skal dog som de øvrige institutioner i koncernen levere på resultatkravet vedrørende opdatering af energiprognose. DMI s energiforbrug i 2012 opgøres eksklusiv Supercomputeren og må således ikke overstige det nuværende forbrug eksklusiv energiforbrug som følge af Supercomputeren. Målopfyldelse: a) Den igangværende adfærdskampagne skal fortsætte i 2012, og Energistyrelsens energiforbrug må ikke overstige det nuværende niveau. b) Til brug for orientering af ministeriet samt udarbejdelse af fælles pressemateriale om energispareindsatsen i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet leverer Energistyrelsen senest 1. marts 2012 en kort beskrivelse af indsatsen i 2006 til 2011 i Energistyrelsen. c) Senest den 1. april 2012 skal Energistyrelsen opdatere sin Energiprognose med el-, varme- og vandforbrug for Samtidig indberettes el-, varme- og vandforbrug til databasen Energibesparelser i staten. d) Senest den 1. maj udarbejder Energistyrelsen en opgørelse over ministeriets energispareindsats for perioden Krav nr. 5-2 Intern aktivitet Styrket koncernsamarbejde Forudsætningen for, at Klima- Energi- og Bygningsministeriet kan skabe faglige resultater, er samarbejde, videndeling og koordination mellem koncernens enheder. Derfor er det vigtigt, at kendskab til og relationer mellem koncernens institutioner styrkes. Det er i den forbindelse afgørende, at relationerne styrkes på såvel ledelsesniveau som medarbejderniveau. Målopfyldelse: Ledelsesniveau: For at styrke relationerne på ledelsesniveau og dermed facilitere øget kendskab og samarbejde på medarbejderniveau afholdes der i 2012 et fælles lederseminar for ledelsesgruppen i koncerninstitutionernes ledelser. Arrangementet etableres som en fast årlig begivenhed og arrangeres som et samarbejde mellem koncernens HR-enheder. Nye medarbejdere: I andet halvår af 2012 skal der afholdes et koncernintroarrangement for nye medarbejdere og arrangeres som et samarbejde mellem koncernens HR-enheder. 24

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Oversigt over Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Oversigt over Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 48 Offentligt Oversigt over Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Internt Område 25.

Læs mere

Den intelligente bygning i det smarte energisystem.

Den intelligente bygning i det smarte energisystem. Udbud af analyse: Den intelligente bygning i det smarte energisystem. Orienteringsmøde d. 11. september 2017 Energistyrelsen Program for mødet 1. Introduktion og baggrund, v. Energistyrelsen. 2. Orientering

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007 En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Projektoplæg. Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger

Projektoplæg. Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger Projektoplæg Kontor/afdeling Center for energiadministration Dato 9. maj 2017 Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger Indledning Offentlige myndigheder er omfattet af energimærkningen

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Kommissorium for Energikommissionen

Kommissorium for Energikommissionen Kommissorium for Energikommissionen Formål Danmark skal fortsat være et af de førende lande i den grønne omstilling, og omstillingen skal ske på en måde, som er fornuftig set i forhold til udviklingen

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Energisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED)

Energisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED) Energisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED) Den 21. februar 2019 Energisparerådet konstaterer, at EU s Energieffektiviseringsdirektiv (EED) er nu endelig

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene

EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global

Læs mere

Er det (altid) fornuftigt at spare på energien?

Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

K O N C E R N S T R A T E G I

K O N C E R N S T R A T E G I K O N C E R N S T R A T E G I 2 0 1 7-2 0 1 8 VISION VI ER ANERKENDT FOR AT FREMME FORSYNINGS- OG ENERGIYDELSER I VERDENSKLASSE, DER UNDERSTØTTER VÆKST OG HOLDBAR OMSTILLING. MISSION VI ARBEJDER FOR EN

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Regionen Fælleskommunal strategisk energiplanlægning - projektforslag

Strategisk energiplanlægning i Regionen Fælleskommunal strategisk energiplanlægning - projektforslag Strategisk energiplanlægning i Regionen Fælleskommunal strategisk energiplanlægning - projektforslag 1. Introduktion Folketingets nye energiaftale fra 2012 indeholder bl.a. en aftale om udviklingen af

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Bilag A. Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem

Bilag A. Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem Bilag A Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivisering og Global Rådgivning Dato Rev. 30. august

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om fremme af besparelser i energiforbruget

Bekendtgørelse af lov om fremme af besparelser i energiforbruget LBK nr 1065 af 12/11/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 15. maj 2019 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2807/1491-0019

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere

Læs mere

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning

Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning Koordineringsforum Roskilde Rådhuset, 30. marts 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1)

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1) CIR1H nr 9477 af 02/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 20. november 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr.3003/3005-0003

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0572 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0572 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0572 Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse om Status for Energiunionen, KOM (2015) 572 Nyt notat Notatet oversendes desuden til

Læs mere

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Energi på Tværs Formål: Finde svar på, hvordan vi bedst muligt kan bane vejen for

Læs mere

Orientering om Fælles Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP NORD)

Orientering om Fælles Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP NORD) Punkt 6. Orientering om Fælles Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP NORD) 2019-004751 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til byrådet orientering om Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om energibesparelser i staten

Rigsrevisionens notat om beretning om energibesparelser i staten Rigsrevisionens notat om beretning om energibesparelser i staten November 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 20/2015 om energibesparelser i staten Uddannelses-

Læs mere

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011

Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011 Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer Energistrategi 2050 19. maj 2011 1. Intelligent elsystem Det intelligente elsystem - hvad sker? Elpatronloven er gjort permanent Bekendtgørelse om harmoniserede

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Projektet "Energi på tværs",

Projektet Energi på tværs, Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen

Læs mere

Energistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen

Energistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Energistyrelsens bud på initiativer frem mod 2020 Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Agenda Energieffektivitet Nuværende EE-initiativer EE-initiativer frem mod 2020 Energieffektivisering afgørende

Læs mere

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser I medfør af 3, stk. 3, i lov om energipolitiske foranstaltninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 263 af 27. april 1989, 37 i lov om anvendelse af Danmarks

Læs mere

OKTOBER ikke-kvotebelagte sektorer. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

OKTOBER ikke-kvotebelagte sektorer. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet OKTOBER 2018 Reduktionsstrategi for de ikke-kvotebelagte sektorer Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 2018/19:6 OKTOBER 2018 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K

Læs mere

Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet

Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet 2007-2010 1. Indledning a) Om kontrakter i ministeriet Resultatkontrakten for Arbejdstilsynet indgås mellem Beskæftigelsesministeriets departement og Arbejdstilsynet.

Læs mere