INVESTERINGSFORENINGEN Formuepleje Invest. Afdeling Globus

Transkript

1 INVESTERINGSFORENINGEN Formuepleje Invest Afdeling Globus HALVÅRSRAPPORT 2012

2 Halvårsrapport 2012 Investeringsforeningen Formuepleje Invest Forening Investeringsforeningen Formuepleje Invest CVR-nr.: Bestyrelse Michael Vinther, formand Carsten With Thygesen, næstformand Jørn Nielsen Direktion Malene Ehrenskjöld (administrerende direktør) Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Weidekampsgade København S Depotbank Nordea Bank Danmark A/S Christiansbro Strandgade København C Investeringsforvaltningsselskab Nordea Invest Fund Management A/S Nyropsgade 17, st København V Tlf: Fax: Rådgivningsaftale Formuepleje A/S, Fondsmæglerselskab Værkmestergade Aarhus C Markedsføringsaftale Formuepleje A/S, Fondsmæglerselskab Værkmestergade Aarhus C 2

3 Investeringsforeningen Formuepleje Invest Halvårsrapport 2012 Foreningens ledelsesberetning 4 Påtegning 14 Halvårsregnskab 16 3

4 Halvårsrapport 2012 Investeringsforeningen Formuepleje Invest Foreningens ledelsesberetning 4 Foreningens ledelsesberetning

5 Investeringsforeningen Formuepleje Invest Halvårsrapport 2012 Udviklingen i Investeringsforeningen Formuepleje Invest Investeringsforeningen Formuepleje Invests samlede afkast blev 7,2 mio. kr. i 1. halvår Den forvaltede formue er ved udgangen af 1. halvår 2012 på 129,0 mio. kr. mod 121,1 mio. kr. ved indgangen til 2012, hvilket var en fremgang på 7,9 mio. kr. Foreningen havde en positiv nettoemission på 1,9 mio. kr., og efter den ordinære generalforsamling i april 2012 blev der udbetalt 1,2 mio. kr. i udbytte for regnskabsåret Begivenheder efter balancedagen Der er fra balancedagen og frem til aflæggelsen af halvårsrapporten ikke indtrådt forhold, som forrykker det billede, som halvårsrapporten udviser. Anvendt regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis i halvårsrapporten er uændret i forhold til den anvendte regnskabspraksis i årsrapporten for Foreningens ledelsesberetning 5

6 Halvårsrapport 2012 Investeringsforeningen Formuepleje Invest Den globale udvikling Den globale økonomi var præget af fremgang i 1. halvår 2012, dog med store forskelle mellem de enkelte lande og regioner. Mens amerikansk økonomi var på vej op i tempo i starten af året, befandt den økonomiske aktivitet i Europa sig på et lavt niveau med recession i de mest udsatte lande. Til forskel herfra formåede emerging markets-landene fortsat at opretholde en høj vækst. I slutningen af halvåret begyndte væksten i den globale økonomi at aftage, og der opstod fornyet usikkerhed omkring statsgældskrisen i Europa. Denne udvikling blev afspejlet i de finansielle markeder, hvor de mere risikobetonede aktiver viste fremgang i starten af året, mens usikkerhed frem mod halvårsskiftet resulterede i kursfald. Positiv start på året I starten af 1. halvår 2012 aftog usikkerheden omkring udviklingen i den globale økonomi, da det så ud til, at de europæiske politikere havde formået at inddæmme statsgældskrisen. Den amerikanske økonomi syntes at være på vej ind i et selvbærende opsving og oplevede i 1. kvartal 2012 positiv vækst for elvte kvartal i træk, en fremgang som blandt andet blev understøttet af et stigende privatforbrug og en bedring af arbejdsmarkedet. I Europa var udviklingen betydeligt svagere og stærkt differentieret med svag, men positiv vækst i de stabile økonomier i primært Nordeuropa, mens de såkaldte PIIGS-lande (Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien) alle var i recession, udløst af massive statsgældsproblemer, finanspolitiske stramninger og lav konkurrenceevne. Uafhængigt af udviklingen i de vestlige lande formåede emerging markets-landene at opretholde en høj, men dog aftagende vækst. Afdæmpningen var et resultat af finans- og pengepolitiske stramninger fra kinesisk side i starten af 2011 med det formål at modvirke en begyndende overophedning. Usikkerheden vendte tilbage I slutningen af halvåret vendte udviklingen, og der fandt en betydelig opbremsning sted i den globale økonomi. Hvor amerikansk økonomi tidligere på året havde set ud til at være på vej op i tempo, kom der vigende nøgletal for det amerikanske arbejdsmarked og den amerikanske vækst. I Europa blev den økonomiske aktivitet hæmmet af stigende usikkerhed om, hvorvidt Grækenland ville acceptere de reform- og sparekrav, som betingede den finansielle støtte fra IMF og de øvrige EU-lande. Usikkerheden blev forstærket af uklarhed omkring tilstanden i de spanske banker og udviklingen i de spanske statsfinanser. Også emerging markets-økonomierne oplevede en betydeligt hårdere opbremsning end forventet, hvor effekten af tidligere stramninger i Kina så ud til at være større end hidtil antaget, samtidig med at den eksterne efterspørgsel var vigende som følge af den svage vækst i de vestlige lande. Svag udvikling i dansk økonomi Dansk økonomi udviklede sig svagt i 1. halvår 2012 og blev hæmmet af afmatningen i de øvrige EU-lande, en fortsat svag udvikling på boligmarkedet og tilbageholdenhed blandt husstandene som følge af usikre fremtidsudsigter. Situationen var imidlertid betydeligt bedre end i EU som helhed, da den økonomiske aktivitet blev understøttet af lave renter, midlertidige finanspolitiske lempelser og i mindre grad tilbagebetaling af efterlønsbidraget. Gældskrisen truer stabiliteten i eurozonen Statsgældskrisen har været det dominerende tema i den globale økonomi siden finanskrisen og har medførte en betydelig forværring af de offentlige finanser i stort set alle vestlige lande, blandt andet som følge af øgede udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse og vigende skatteindtægter. I PIIGS-landene, som i de gode år op til finanskrisen kontinuerligt havde massive budgetunderskud, betød krisen, at de offentlige finanser kom ud af kontrol. Det medførte en accelererende gældsopbygning, som i foråret 2010 fik de finansielle markeder til at miste tilliden til, at de kunne honorere deres gæld, med kraftigt stigende lånerenter til følge. Lige siden har IMF, EU og ECB søgt at stabilisere situationen og samtidig modvirke, at krisen breder sig til andre lande, men med begrænset succes. I efteråret 2011 og starten af 2012 blev de mest vidtrækkende initiativer lanceret, blandt andet eftergivelse af dele af den græske statsgæld, udvidelse af den europæiske stabiliseringsfond, ECB s likviditetsprogram til den europæiske banksektor og vedtagelsen af en ny Finanspagt, som skærpede budgetdisciplinen blandt 6 Foreningens ledelsesberetning

7 Investeringsforeningen Formuepleje Invest Halvårsrapport 2012 EU-landene og indførte sanktioner mod lande, der brød reglerne. Ved udgangen af 2011 og i starten af 2012 så det således ud til, at det var lykkedes at inddæmme krisen, og usikkerheden omkring den økonomiske udvikling i Europa aftog, hvilket blandt andet kom til udtryk ved stigende risikovilje på de finansielle markeder. Stabiliseringen af statsgældskrisen holdt kun indtil starten af maj 2012, hvor der opstod fornyet usikkerhed omkring den økonomiske situation i Grækenland og Spanien. Det græske parlamentsvalg i starten af maj styrkede yderfløjene, som ville forkaste EU og IMF s reform- og sparekrav. Dermed nærmede Grækenland sig en situation, hvor landet måtte forlade eurosamarbejdet og ende i en statsbankerot. Den parlamentariske situation umuliggjorde imidlertid en regeringsdannelse, og ved omvalget i midten af juni fik de proeuropæiske partier flertal, og en umiddelbar udtræden af eurosamarbejdet blev afværget. Situationen i Spanien udviklede sig også alvorligt, da høj arbejdsløshed og recession forværrede statsfinanserne og gjorde det vanskeligt at leve op til EU s krav om at reducere budgetunderskuddet. Den alvorlige situation afspejles i en fordobling af den spanske statsgæld fra 40 pct. af BNP i 2008 til 79 pct. i Den negative udvikling blev forstærket af fornyet usikkerhed omkring tilstanden i landets banksektor, der står over for potentielt meget store tab på deres eksponering mod boligmarkedet, som er faldet godt 20 pct. efter boligboblens sammenbrud i For at modvirke et kollaps i sektoren blev den spanske regering i juni enige med EU om en bankpakke på 100 mia. euro. Da den spanske stat hæfter for pakken, medfører den en betydelig stigning i den i forvejen høje statsgæld. De finansielle markeder reagerede ved i en periode at presse landets lånerenter op over 7 pct., hvilket har vist sig at være en psykologisk grænse, der tidligere har medført et øget politisk og finansielt pres på andre sydeuropæiske lande. Usikkerhed i USA frem mod årsskiftet USA er betydeligt længere fremme i genopretningen efter finanskrisen end Europa, men også her er de offentlige underskud betydelige, og statsgælden ventes at overstige 106 pct. af BNP ved udgangen af Den økonomiske aktivitet har siden finanskrisen i vid udstrækning været drevet af finanspolitiske lempelser. En stor del af disse udløber ved årsskiftet, samtidig med at de automatiske besparelser, som blev vedtaget i forbindelse med hævelse af det såkaldte gældsloft i august 2011, træder i kraft. Samlet vurderes disse stramninger at have en negativ effekt på BNP-væksten svarende til 3-4 procentpoint. Såfremt der ikke sker en eller anden form for forlængelse, vil landet dermed være i recession fra årsskiftet. Den politiske situation frem til præsidentvalget i december er imidlertid præget af en kraftig polarisering mellem demokrater og republikanere og stor usikkerhed omkring deres evne til at indgå politiske forlig. Irans atomprogram pressede olieprisen op Den stigende oliepris i starten af året skabte i perioder usikkerhed om holdbarheden af det svage globale opsving, da det har den samme effekt som finanspolitiske stramninger. Stigningen var udløst af uenighed mellem Iran og de vestlige lande om landets atomprogram. Det skabte usikkerhed omkring de vigtige olieleverancer fra Mellemøsten og pressede olieprisen (Brent Crude) op fra 107,2 dollars pr. tønde ved indgangen til året til 125,7 dollars i slutningen af marts. En genoptagelse af forhandlingerne kombineret med svagere vækstudsigter for den globale økonomi fik olieprisen til at falde til 97,6 dollars ved udgangen af halvåret. Kraftig valutaindstrømning udløste danske rentenedsættelser Den europæiske og den amerikanske centralbank fastholdt deres renter på henholdsvis 1,0 pct. og 0-0,25 pct. for at understøtte den skrøbelige vækst. Danmark Nationalbank sænkede sin rente fra 0,7 pct. til 0,45 pct. for at modvirke en styrkelse af kronen, der var udløst af en kraftig efterspørgsel efter danske værdipapirer fra internationale investorer, da statsgældskrisen fik dem til at flytte deres midler i sikkerhed i Danmark og andre stabile økonomier. Foreningens ledelsesberetning 7

8 Halvårsrapport 2012 Investeringsforeningen Formuepleje Invest Udviklingen på de finansielle markeder Stabiliseringen af statsgældskrisen i Europa i starten af året medførte aftagende usikkerhed omkring udviklingen i den globale økonomi. Det øgede risikovilligheden på de finansielle markeder og udløste stigende kurser på mere risikobetonede aktiver som aktier. De blev desuden understøttet af øget vækst i amerikansk økonomi og stigende indtjening i de private virksomheder. Efterhånden som usikkerheden steg fra maj og frem mod halvårsskiftet, aftog risikovilligheden igen, og de mere risikobetonede aktiver faldt. De globale aktiemarkeder endte halvåret med en samlet stigning på 8,4 pct. 8 Foreningens ledelsesberetning

9 Investeringsforeningen Formuepleje Invest Halvårsrapport 2012 Forventninger til 2. halvår 2012 Ved indgangen til 2. halvår 2012 er den globale vækst aftagende. De ledende indikatorer for amerikansk og kinesisk økonomi peger fortsat på moderat, men aftagende vækst. I Europa ligger væksten på et lavt niveau med recession i de mest udsatte lande. Udviklingen i den globale økonomi er præget af meget stor usikkerhed i den kommende periode. I USA er opsvinget fortsat skrøbeligt, og ved årsskiftet udløber mange af de finanspolitiske lempelser, som har medvirket til at holde væksten oppe siden finanskrisen. Opsvinget afhænger således i høj grad af, at disse lempelser forlænges i en eller anden form. Sker det ikke, ventes landet at komme i recession. Der er imidlertid stor usikkerhed om de amerikanske politikeres evne til at indgå kompromiser, da der gennem det seneste år har været en kraftig polarisering mellem republikanere og demokrater i Kongressen. I Europa har usikkerheden omkring statsgældskrisen været stærkt stigende frem mod halvårsskiftet. Den parlamentariske situation i Grækenland efter valget i maj har sået tvivl om, hvorvidt landet ville forlade eurosamarbejdet og ende i statsbankerot. Den umiddelbare risiko er blevet afværget ved omvalget i juni, hvor de proeuropæiske partier vandt. En løsning af landets massive økonomiske problemer udestår imidlertid stadig, hvilket fortsat kan destabilisere eurozonen og øge presset på andre udsatte eurolande. Dette understreges blandt andet af den skrøbelige situation i Italien og Spanien, hvor flere økonomisk tungtvejende provinser er meget hårdt ramt. Den økonomiske stabilitet i Europa vil således afhænge af, om de europæiske politikere viser tilstrækkelig handlekraft til at bremse statsgældskrisen. I Kina er regeringen ved udgangen af 1. halvår 2012 i gang med at lempe penge- og finanspolitikken for at stimulere den aftagende økonomiske vækst. Dette ventes at understøtte den økonomiske vækst i 2. halvår Ovenstående usikkerhedsmomenter ventes at skabe overordentlig stor usikkerhed på de finansielle markeder i perioden. Med den nuværende prisfastsættelse er der god langsigtet værdi i aktier, men kortsigtet er afkastudsigterne meget usikre, og der er risiko for store kursfald, hvis statsgældskrisen accelererer. Den Europæiske Centralbank ventes at sænke sin rente i 2. halvår 2012 for at understøtte den svage økonomiske vækst i eurozonen, mens den amerikanske centralbank ventes at fastholde sin rente på det nuværende lave niveau. Se yderligere kommentarer til forventningerne i afsnittet Forventninger til afdelingen i afdelingsberetningen for foreningens afdeling. Udsagn om forventninger Ovennævnte forventninger til den fremtidige udvikling i verdensøkonomien og på de finansielle markeder er udtryk for ledelsens aktuelle vurdering af fremtiden. Da den fremtidige udvikling afhænger af en lang række ubekendte faktorer, fremtidige begivenheder og økonomiske resultater er forventningerne i sagens natur forbundet med stor usikkerhed og kan ikke betragtes som garanti for, hvordan fremtiden vil forløbe. Der er således risiko for, at udviklingen kan afvige fra disse forventninger. Derfor bør der ikke træffes beslutninger eller foretages økonomiske dispositioner på baggrund af disse udsagn. Ledelsen opfordrer til altid at søge professionel rådgivning, før der træffes beslutning om investering eller foretages andre økonomiske dispositioner. Ledelsen påtager sig ikke noget ansvar, i tilfælde af at markederne udvikler sig anderledes end forventet. Foreningens ledelsesberetning 9

10 Halvårsrapport 2012 Investeringsforeningen Formuepleje Invest 10 Foreningens ledelsesberetning

11 Investeringsforeningen Formuepleje Invest Halvårsrapport 2012 Overordnede risici Risici og risikostyring Som investor i investeringsforeningen får man en løbende pleje af sin opsparing. Plejen indebærer blandt andet en hensyntagen til de mange forskellige risikofaktorer på investeringsmarkederne. En af de vigtigste risikofaktorer er valget af afdeling, og den skal investor selv tage højde for, eventuelt i samråd med en rådgiver. Som investor skal man være klar over, at der altid er en risiko ved at investere, og at de enkelte afdelinger investerer inden for deres investeringsområde uanset markedsudviklingen. Det vil sige, at hvis investor fx har valgt at investere i en afdeling, der har aktier som investeringsområde, så fastholdes dette, uanset om de pågældende aktier stiger eller falder i værdi. Risikoen ved at investere gennem en investeringsforening knytter sig overordnet til fire elementer: investors valg af afdelinger investeringsmarkederne investeringsbeslutningerne driften af foreningen Risici knyttet til investors valg af afdeling Inden investor beslutter sig for at investere, er det vigtigt at få fastlagt en investeringsprofil, så investeringerne kan sammensættes ud fra den enkelte investors behov og forventninger. Desuden er det afgørende, at investor er bevidst om de risici, der er forbundet med den konkrete investering. Det kan være en god idé at fastlægge sin investeringsprofil i samråd med en rådgiver. Investeringsprofilen skal blandt andet tage højde for, hvilken risiko investor ønsker at påtage sig med sin investering, og hvor lang tidshorisonten er for investeringen. Ønsker investor fx en meget stabil udvikling i sine investeringsbeviser, bør man som udgangspunkt ikke investere i afdelinger med høj risiko. Hvis man investerer over en kortere tidshorisont, er aktieafdelinger for de fleste investorer sjældent velegnede. Af afdelingens regnskab fremgår dens risikoklassifikation, angivet ved risikoindikatoren fra dokumentet Central Investorinformation. Det er en indikator, som angiver risiko som et tal mellem 1 og 7, hvor 1 udtrykker laveste risiko og 7 højeste risiko. Kategorien 1 udtrykker ikke en risikofri investering Lav risiko Høj risiko Afdelingens placering på risikoindikatoren er bestemt af udsvingene i afdelingens regnskabsmæssige indre værdi de seneste fem år og/eller på baggrund af repræsentative data. Store historiske udsving er lig med høj risiko og en placering til højre på indikatoren (6-7). Små udsving er lig med en lavere risiko og en placering til venstre på risikoskalaen (1-2). Afdelingens placering på skalaen er ikke konstant. Placeringen kan ændre sig med tiden. Risikoindikatoren tager ikke højde for pludseligt indtrufne begivenheder, som eksempelvis devalueringer, politiske indgreb og pludselige udsving i valutakurserne. Risici knyttet til investeringsmarkederne Disse risikoelementer omfatter fx risikoen på aktiemarkederne og valutarisikoen. Hver af disse risikofaktorer håndterer vi inden for de fastlagte investeringsrammer for afdelingen. Eksempler på risikostyringselementer er afdelingens rådgivningsaftale og investeringspolitik, interne kontroller, lovgivningens krav om risikospredning samt adgangen til at anvende afledte finansielle instrumenter. Risici knyttet til investeringsbeslutningerne Enhver investeringsbeslutning i en aktivt forvaltet aktieafdeling er baseret på vores og porteføljerådgivernes forventninger til fremtiden. Vi forsøger at danne os et realistisk billede af forventningerne til fx renteudviklingen, konjunkturerne, virksomhedernes indtjening og politiske forhold. Ud fra disse forventninger køber og sælger vi aktier. Denne type beslutninger er i sagens natur forbundet med usikkerhed. Som det fremgår af afdelingsberetningen senere i rapporten, har vi udvalgt et benchmark for afdelingen. Det er et indeks, der måler afkastudviklingen på det eller de markeder, som afdelingen investerer på. Vi vurderer, at det valgte indeks er repræsentativt for afdelingens Foreningens ledelsesberetning 11

12 Halvårsrapport 2012 Investeringsforeningen Formuepleje Invest portefølje og dermed velegnet at holde afdelingens resultater op imod. Afdelingens afkast er målt efter fradrag af administrations- og handelsomkostninger. Udviklingen i benchmarkafkastet tager ikke højde for omkostninger. Foreningens afdeling følger en aktiv investeringsstrategi for at opnå et afkast, der er højere end afkastet for afdelingens benchmark. Når investeringsstrategien er aktiv, forsøger vi at finde de bedste investeringer for at give det højest mulige afkast under hensyntagen til risikoen. Strategien medfører, at investeringerne vil afvige fra benchmark, og at afkastet kan blive både højere og lavere end benchmark. Foreningens bestyrelse har fastsat risikorammer for afdelingen. Risici knyttet til driften af foreningen For at undgå fejl i driften af foreningen er der fastlagt en lang række kontrolprocedurer og forretningsgange, som reducerer disse risici. Der arbejdes hele tiden på at udvikle systemerne, og der stræbes efter, at risikoen for menneskelige fejl bliver reduceret mest muligt. Der er desuden opbygget et ledelsesinformationssystem, som sikrer, at der løbende følges op på omkostninger og afkast. Der gøres jævnligt status over afkastene. Er der områder, som ikke udvikler sig tilfredsstillende, drøftes det med porteføljerådgiver, hvad der kan gøres for at vende udviklingen. Investeringsforeningen er desuden underlagt kontrol fra Finanstilsynet og en lovpligtig revision ved generalforsamlingsvalgte revisorer. Her er fokus på risici og kontroller i højsædet. På it-området lægges stor vægt på data- og systemsikkerhed. Der er udarbejdet procedurer og beredskabsplaner, der har som mål inden for fastsatte tidsfrister at kunne genskabe systemerne i tilfælde af større eller mindre nedbrud. Disse procedurer og planer afprøves regelmæssigt. Ud over at administrationen i den daglige drift har fokus på sikkerhed og præcision, når opgaverne løses, fører bestyrelsen tilsyn med området. Formålet er dels at fastlægge sikkerhedsniveauet, og dels at sikre at de nødvendige ressourcer er til stede i form af personale, kompetencer og udstyr. For yderligere oplysninger om afdelingen henvises til det gældende prospekt og Central Investorinformation. Disse kan downloades fra foreningens hjemmeside. Særlige risikofaktorer Enkeltlande: Ved investering i værdipapirer i et enkelt land, fx Danmark, er der en risiko for, at det finansielle marked i det pågældende land kan blive udsat for specielle politiske eller reguleringsmæssige tiltag. Desuden vil markedsmæssige eller generelle økonomiske forhold i landet, herunder også udviklingen i landets valuta og rente, påvirke investeringernes værdi. Eksponering mod udlandet: Investering i velorganiserede og højtudviklede udenlandske markeder medfører generelt en lavere risiko for den samlede portefølje end en investering alene i enkeltlande/-markeder. Udenlandske markeder kan dog være mere usikre end det danske marked på grund af en forøget risiko for en kraftig reaktion på selskabsspecifikke, politiske, reguleringsmæssige, markedsmæssige og generelle økonomiske forhold. Valuta: Investeringer i udenlandske værdipapirer medfører eksponering mod fremmede valutaer, som kan opleve større eller mindre udsving i forhold til danske kroner. Derfor vil den enkelte afdelings kurs blive påvirket af udsving i kurserne mellem disse valutaer og danske kroner. Afdelinger, som investerer i danske aktier, har ingen direkte valutarisiko, mens afdelinger, som investerer i europæiske aktier, har begrænset valutarisiko. Afdelinger, hvor vi systematisk kurssikrer mod danske kroner eller euro, har en meget begrænset valutarisiko. En sådan kurssikring vil fremgå af beskrivelsen af afdelingens investeringsområde under afdelingsberetningen. 12 Foreningens ledelsesberetning

13 Investeringsforeningen Formuepleje Invest Halvårsrapport 2012 Selskabsspecifikke forhold: Værdien af en enkelt aktie kan svinge mere end det samlede marked og kan derved give et afkast, som er meget forskelligt fra markedets. Forskydninger på valutamarkedet samt lovgivningsmæssige, konkurrencemæssige, markedsmæssige og likviditetsmæssige forhold vil kunne påvirke selskabernes indtjening. Da en afdeling på investeringstidspunktet kan investere op til 10 pct. af porteføljen i et enkelt selskab, kan værdien af afdelingen variere kraftigt som følge af udsving i enkelte aktier. Selskaber kan gå konkurs, hvorved investeringen i det vil være tabt. Risikovillig kapital: Afkastet kan svinge meget som følge af selskabernes muligheder for at skaffe risikovillig kapital til fx udvikling af nye produkter. En del af en afdelings formue kan investeres i virksomheder, hvis teknologier er helt eller delvist nye, og hvis udbredelse kommercielt og tidsmæssigt kan være vanskelig at vurdere. Nye markeder/emerging markets: Begrebet nye markeder omfatter stort set alle lande i Latinamerika, Asien (ex. Japan, Hongkong og Singapore), Østeuropa og Afrika. Landene kan være kendetegnet ved en højere grad af politisk ustabilitet, relativt usikre finansmarkeder, en relativ usikker økonomisk udvikling samt et aktiemarked, som er under udvikling. Investeringer på de nye markeder er forbundet med særlige risici, der ikke forekommer på de udviklede markeder. Et ustabilt politisk system indebærer en øget risiko for pludselige og grundlæggende omvæltninger inden for økonomi og politik. For investorer kan dette eksempelvis bevirke, at aktiver nationaliseres, at rådigheden over aktiver begrænses, eller at der indføres statslige overvågnings- og kontrolmekanismer. Valutaerne er ofte udsat for store og uforudsete udsving. Nogle lande har enten allerede indført restriktioner med hensyn til udførsel af valuta eller kan gøre det med kort varsel. Markedslikviditeten på de nye markeder kan være faldende som følge af økonomiske og politiske ændringer samt naturkatastrofer. Effekten kan også være mere vedvarende. Udsving på aktiemarkederne: Aktiemarkederne kan svinge meget og kan udvise betydelige kursfald. Udsving kan blandt andet være en reaktion på selskabsspecifikke, politiske og reguleringsmæssige forhold eller en konsekvens af sektormæssige, regionale, lokale eller generelle markedsmæssige og økonomiske forhold. Foreningens ledelsesberetning 13

14 Halvårsrapport 2012 Investeringsforeningen Formuepleje Invest Påtegning 14 Påtegning

15 Investeringsforeningen Formuepleje Invest Halvårsrapport 2012 Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato godkendt halvårsrapporten for 2012 omfattende perioden 1. januar 30. juni 2012 for Investeringsforeningen Formuepleje Invest - 1 afdeling. Halvårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger m.v. og regnskabsbekendtgørelsen fra Finanstilsynet. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at halvårsregnskabet giver et retvisende billede af afdelingens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Samtidig er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen, herunder afdelingsberetningen, indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i foreningens og afdelingens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som foreningen henholdsvis afdelingen kan påvirkes af. Aarhus, den 30. august 2012 Bestyrelsen Michael Vinther Formand Carsten With Thygesen Næstformand Jørn Nielsen Bestyrelsesmedlem Direktion Malene Ehrenskjöld Administrerende direktør Påtegning 15

16 Halvårsrapport 2012 Investeringsforeningen Formuepleje Invest Halvårsregnskab 16 Halvårsregnskab

17 Investeringsforeningen Formuepleje Invest Halvårsrapport 2012 læsevejledning Investeringsforeningen Formuepleje Invest består af én afdeling. En afdeling aflægger separat regnskab og afdelingsberetning. Regnskabet viser afdelingens økonomiske udvikling i 1. halvår 2012, ligesom det giver en status pr. 30. juni I afdelingsberetningen kommenteres afdelingens resultat i 1. halvår 2012 samt de specifikke forhold, som gælder for afdelingen. Vi har valgt at beskrive den overordnede markedsudvikling i afsnittet om Den globale udvikling samt de generelle risici og foreningens risikostyring i afsnittet Overordnede risici. Vi anbefaler, at du læser disse afsnit i sammenhæng med den specifikke afdelingsberetning på de følgende sider for samlet set at få et fyldestgørende billede af udviklingen og de særlige forhold og risici, der påvirker afdelingen. Halvårsregnskab 17

18 Halvårsrapport 2012 Investeringsforeningen Formuepleje Invest Globus Afdelingsprofil Unoteret Udbyttebetalende Introduceret: juli 2010 Risikoklasse: 6 Fondskode: DK Rådgiver: Fondsmæglerselskabet Formuepleje A/S Nøgletal Standardafvigelse af ugentligt afkast over 5 år/fra start 13,39 Sharpe ratio over 5 år/fra start Tracking Error 6,25 Information ratio -0,77 Markedets standardafvigelse af ugentligt afkast over 5 år/fra start(benchmark) 15,41 Benchmark MSCI Verden med nettoudbytte reinvesteret. Formuepleje Invest Globus investerer globalt i aktier ud fra et princip om risikospredning. Afdelingen er aktivt forvaltet. Afdelingen afdækker som udgangspunkt ikke valutarisici, og udsving i valutakurserne kan derfor påvirke investorernes afkast. Indledning Afdelingsberetningen bør læses i sammenhæng med rapportens generelle afsnit om investeringsmarkeder, risikobeskrivelse og risikofaktorer for at få et fyldestgørende billede af udviklingen. Ledelsens vurdering af afdelingens særlige risici fremgår nedenfor. For yderligere oplysninger om risici ved at investere i afdelingen henvises til det gældende prospekt, der kan hentes på Risikoprofil Generelt er de globale aktiemarkeder kendetegnet ved, at markederne i de forskellige regioner kan udvikle sig forskelligt. Der kan også være store forskelle i, hvordan markederne udvikler sig inden for de enkelte regioner. Da afdelingen har en bred global spredning, kan nogle af de regionale forskelle blive udjævnet, men afdelingen kan stadig opleve kraftige kursudsving som følge af udsving i de globale konjunkturer. En investering i afdelingen er derfor forbundet med høj risiko på kort sigt, og investorerne må være indstillede på, at kursen kan svinge betydeligt på kort sigt. Afdelingen investerer i aktier. Aktieinvesteringer er normalt mindre kursstabile end obligationsinvesteringer. Risikoen for kursudsving for denne afdeling er estimeret til en placering i kategori 6 på en skala fra 1-7, hvor 1 typisk er lav risiko, men ikke risikofri, og 7 typisk er høj risiko. Det betyder, at køb af andele i afdelingen er forbundet med en høj risiko for kursudsving. For en nærmere beskrivelse af risikoskalaen henvises til det overordnede risikoafsnit i starten af rapporten. Ledelsen vurderer, at der ikke er nogen usikkerhed ved indregning og måling eller usædvanlige forhold, der kan have påvirket dette, ligesom der ikke er indtruffet betydningsfulde hændelser efter regnskabsperiodens afslutning. Foreningen har kontinuerlig adgang til betydelige og brede videnressourcer, og derfor udgør de ikke nogen risiko i relation til foreningens fremtidige afkast. Afdelingens udvikling Den indre værdi i Formuepleje Invest Globus steg 6,1 pct. i 1. halvår Afdelingens afkast var 2,3 procentpoint lavere end benchmark, som steg 8,4 pct. Afkastet i forhold til benchmark var lavere end forventningerne ved indgangen til året. Det lavere afkast kan primært henføres til landeallokeringer, hvor afdelingen havde en undervægt i USA, som var et af de markeder, som klarede sig bedst i perioden. Afdelingens afkast blev samtidig trukket ned af en overvægt i Europa, som var et af de markeder, som udviklede sig svagest. Desuden blev afdelingen påvirket negativt af investeringerne inden for energisektoren. Blandt andet faldt investeringerne i det amerikanske olieselskab ConocoPhillips, det hollandsk-britiske olieselskab Royal Dutch Shell og det italienske elselskab Enel, da aftagende global vækst fik olieprisen til at falde. Omvendt blev afkastet påvirket positivt af investeringerne 18 Halvårsregnskab

19 Investeringsforeningen Formuepleje Invest Halvårsrapport 2012 Globus i softwareselskabet Microsoft, da selskabet havde pæn vækst i salget og nød godt af den øgede fokus på omkostningsreduktioner. I juni offentliggjorde selskabet, at det stod over for lanceringen af en ny tablet-pc, som skal konkurrere med Apples ipad. Investeringerne i Novo Nordisk udviklede sig ligeledes positivt, da selskabets relativt nye diabetesmedicin Victoza fortsat solgte godt, selvom det skuffede lidt i 1. kvartal Udviklingen af en ny type diabetesmedicin i pilleform var også med til at løfte aktiekursen, selvom den endnu ikke er færdigudviklet. Inden for sektoren for stabilt forbrug bidrog investeringerne i detailkæderne Wal- Mart Stores fra USA og FamilyMart fra Japan positivt. Wal-Mart Stores er verdens største supermarkedskæde og oplevede stigende omsætning. FamilyMart driver mere end nærbutikker, primært i Japan og Sydkorea. Selskabet vokser fortsat stærkt og fortsætter en større ekspansion i Kina sidste år. Markedsudvikling 1. halvår 2012 startede med fremgang for de globale aktiemarkeder, da statsgældskrisen i Europa så ud til at være inddæmmet, og den globale vækst var på vej op i tempo, dog med Europa som undtagelse. I slutningen af 1. halvår 2012 vendte billedet imidlertid, da der opstod fornyet usikkerhed omkring statsgældskrisen i Europa, samtidig med at væksten i USA og emerging markets-landene aftog. Det udløste kraftige kursudsving med en faldende tendens på de globale aktiemarkeder. Samlet set endte 1. halvår 2012 med moderate stigninger, men med store forskelle mellem de regionale aktiemarkeder. De europæiske aktiemarkeder udviklede sig svagest. Aktiemarkederne i emerging markets-landene gav pæne afkast trods udsigt til vigende vækst i regionen. De amerikanske aktiemarkeder klarede sig bedst, da de blev betragtet som en relativt sikker investering sammenlignet med markederne i de øvrige regioner. Japanske aktier udviste fald på grund af lav økonomisk vækst i landet, store offentlige budgetunderskud og en styrkelse af yennen, som svækkede eksportselskaberne. Styrkelsen af yennen betød imidlertid, at japanske aktier gav et positivt afkast set fra en dansk investors side. Særlige risici herunder forretningsmæssige og finansielle risici Risikoen ved investering i aktier afspejler en selskabsspecifik og en markedsmæssig risiko. Den selskabsspecifikke risiko knytter sig til, at værdien af de enkelte aktier og dermed afkastet kan svinge mere end værdien af markedet generelt, alt efter hvordan det specifikke selskab klarer sig. Den markedsmæssige risiko knytter sig til, at aktiemarkedet som helhed kan svinge kraftigt, og at der kan forekomme perioder med kraftige kursfald. Udsvingene på aktiemarkedet som helhed er blandt andet bestemt af virksomhedernes indtjening, af de økonomiske konjunkturer og af politiske forhold både lokalt og globalt. Investering i udenlandske aktier medfører desuden en valutarisiko, da udenlandske valutaer kan svinge ganske betydeligt i værdi i forhold til danske kroner. Forventninger til afdelingen Udsigterne for de globale aktiemarkeder i 2. halvår 2012 er præget af stor usikkerhed. Udviklingen ventes at afhænge af, om de europæiske politikere formår at bremse statsgældskrisen, da en fortsat eskalering kan udløse store kursfald. Usikkerheden bliver desuden forstærket af en fastlåst politisk situation i USA frem mod præsidentvalget i november, som gør det vanskeligt for nuværende at håndtere landets vækst- og budgetmæssige udfordringer. Ved indgangen til 2. halvår 2012 er den globale vækst aftagende, hvilket kan dæmpe udviklingen på aktiemarkederne. Omvendt kan en høj indtjening i specielt amerikanske virksomheder understøtte aktiemarkederne. Afkastpotentialet vurderes således at være størst på det amerikanske marked, som samtidig betragtes som relativt afskærmet fra statsgældskrisen i Europa. I 2. halvår 2012 forventes afdelingen som minimum at give et afkast på niveau med afdelingens benchmark. Afkastet kan dog blive både højere eller lavere end benchmark, blandt andet som følge af den betydelige usikkerhed, der præger de finansielle markeder ved indgangen til 2. halvår Halvårsregnskab 19

20 Halvårsrapport 2012 Investeringsforeningen Formuepleje Invest Globus Resultatopgørelse (i kr) Note Renter og udbytter: Renteindtægter Renteudgifter Udbytter I alt renter og udbytter Kursgevinster og tab: Kapitalandele Valutakonti Øvrige aktiver/passiver 1 3 I alt kursgevinster og -tab I alt indtægter Administrationsomkostninger Resultat før skat Skat Halvårets nettoresultat Balance (i kr.) Note Aktiver Likvide midler Indestående i depotselskab Indestående i andre pengeinstitutter I alt likvide midler Kapitalandele Noterede aktier fra danske selskaber Noterede aktier fra udenlandske selskaber Unoterede kapitalandele fra udenlandske selskaber 3 0 I alt kapitalandele Andre aktiver Tilgodehavende renter, udbytter m.m Aktuelle skatteaktiver I alt andre aktiver Aktiver i alt Passiver 4 Medlemmernes formue Anden gæld Skyldige omkostninger Passiver i alt Halvårsregnskab

21 Investeringsforeningen Formuepleje Invest Halvårsrapport 2012 Globus Noter 1. Hoved og nøgletalsoversigt Halvårets nettoresultat(mio.kr.) -5,3 7,2 Udbytter (mio.kr.) 2,3 4,0 Kursgevinster og -tab (mio.kr.) -6,1 4,7 Administrationsomkostninger (mio.kr.) -1,1-1,0 Cirkulerende andele (mio.kr.) 114,7 119,1 116,2 Medlemmernes formue (mio.kr.) 121,1 128,6 129,0 Indre værdi pr. andel 105,59 107,93 111,04 Ændring i indre værdi i pct. -3,3 6,1 Afkast i afdelingens levetid pct. p.a. 5,9 Afkast på benchmark -2,5 8,4 Omkostningsprocent* 0,938 0,805 Årlig omkostningsprocent (ÅOP) 1,879 2,204 1,879 * Disse nøgletal er opgjort for halvåret og er derfor ikke sammenlignelige med de tilsvarende nøgletal i årsrapporten opgjort på årsbasis. Afdelingens Sharpe ratio er angivet under overskriften Nøgletal i afdelingsregnskabets indledning. 2. Skat Afdelingen er ikke skattepligtig. Periodens skatteudgift består af betalte ikke refunderbare udbytteskatter 3. Kapitalandele Aktieinvesteringer, sektorfordeling procent procent Stabilt forbrug Cyklisk forbrug Telecom It Energi Finans Industri Forsyning Øvrige Total Valutafordeling procent procent Amerikanske dollar Euro Danske kroner Schweiziske franc Engelske pund Norske kroner Hongkong dollar Øvrige Total Aktieinvesteringer, landefordeling procent procent USA Holland Tyskland Danmark Schweiz England Frankrig Hongkong Israel Øvrige Total En specifikation af afdelingens investeringer i værdipapirer udleveres på forespørgsel fra afdelingens investeringsforvaltningsselskab. Cirkulerende 4. Medlemmernes formue andele Formueværdi kr kr. Medlemmernes formue primo Udlodning fra sidste år vedrørende cirkulerende beviser Ændring af udbetalt udlodning på grund af emission/indløsing -16 Emissioner i året Indløsninger i året Emissionstillæg og indløsningsfradrag 46 Overført fra resultatopgørelsen I alt medlemmernes formue Noter uden henvisning 5. Finansielle instrumenter i kr kr. Pct kr. Pct. Børsnoterede finansielle instrumenter , ,0 Finansielle instrumenter noteret på et andet reguleret marked 0 0,0 0 0,0 Nyemitterede finansielle instrumenter, der planlægges noteret på en fondsbørs eller et andet reguleret marked 0 0,0 0 0,0 Øvrige finansielle instrumenter 3 0,0 0 0,0 I alt finansielle instrumenter , ,0 6. Største beholdninger kr. Pct. CVS Caremark ,1 Microsoft ,1 IBM ,5 Wal-Mart Stores ,5 Unilever ,3 Allianz ,7 NOVO NORDISK B ,6 ConocoPhillips ,6 Comcast ,6 Munich Re ,5 Halvårsregnskab 21

22 Nordea Invest Fund Management A/S I Nyropsgade 17, st. I 1602 København V I Tlf I