Kommuneoplysninger 3. Påtegninger Ledelsens påtegning 4

Transkript

1 Årsberetning

2 Indhold Kommuneoplysninger 3 Påtegninger Ledelsens påtegning 4 Stevns Kommunes Årsberetning Ledelsens årsberetning 5-11 Mål og evaluering på væsentlige områder Hoved- og nøgletal 14 Overblik Økonomiudvalget Social og sundhedsudvalget Børneudvalget Natur, Fritids- og Kulturudvalget 24 Plan og teknikudvalget 25 Beredskabskommission 26 Demokrati- og dviklingsudvalget 27 Brugerfinansierede område 28 Anlæg Renter 34 Afdrag på lån 35 Finansiering Stevns Kommunes Årsregnskab Anvendt regnskabspraksis Regnskabsopgørelse udgiftsbaseret 42 Balance 43 Noter 1-12 Note 1/ Personaleoversigt antal medarbejdere, omregnet til heltidsansatte Note 2/ forbrugte bevillinger og rådighedsbeløb 46 Note 2/ Mål- og rammeaftaler, lønsumsstyring over-/underskud 47 Note 3/ Aktier, andelsbeviser og ejerandele 48 Note 4/ Indskud i landsbyggefonden, udlån til beboerindskud 48 Note 5/ Finansieringsoversigt 49 Note 6/ dvikling i egenkapital 49 Note 7/ Langfristet gæld 49 Note 8/ Kautions og garantiforpligtelser 50 Note 9/ SWAP aftaler mv Note 10/ Nærtstående parter 52 Note 11/ Omkostningskalkulationer vedr. personlig og praktisk bistand 52 Note 12/ Opgaver udført for andre myndigheder 52 Note 13/ Ekstraordinære poster 52 2

3 Kommuneoplysninger KOMMNALBESTYRELSEN : Poul Arne Nielsen (V) Borgmester Steen S. Hansen (A) viceborgmester Mogens Haugaard Nielsen (V) Bjarne Østergaard Rasmussen (V) Steen Nielsen (A) Hans Chr. Rasmussen (F) Lene Madsen Milner (V) Jørgen Gregersen (L) Poul Madsen (A) Varly Jensen (O) Ole Bech-Jensen (C) Mogens Hansen (A) Bente Eriksen (V) Leif Nielsen (A) Kaj Weng Rasmussen (V) Birgit Smedegård Olesen (F) Flemming Petersen (V) Thor Grønbæk (L) Ole Anker (A) DE POLITISKE DVALG: Økonomiudvalget Poul Arne Nielsen (fmd.) Steen S. Hansen Kaj Weng Rasmussen Birgit Smedegård Olesen Mogens Haugaard Nielsen Steen Nielsen Ole Bech-Jensen Social- og Sundhedsudvalget Ole Anker (fmd.) Kaj Weng Rasmussen Mogens Hansen Poul Madsen Jørgen Gregersen ADMINISTRATIV LEDELSE: Direktionen: Per Røner Kommunaldirektør Bjørn Voltzmann Vicekommunaldirektør Jakob Bigum Lundberg Direktør Centerchefer Anette Porslund: Økonomi, HR & IT Anton Svendsen: Skole & Institution Helle Sigaard: Familie Tina Hedemann Jørgensen: Sundhed, Social- & Ældre Jane Sandgaard: Borgerservice, Kultur & Fritid Lotte Nielsen: Arbejdsmarked Susanne Hartmann: Teknik & Miljø Plan- og Teknikudvalget Lene Madsen Milner (fmd.) Leif Nielsen Flemming Petersen Bente Eriksen Varly Jensen Demokrati- og dviklingsudvalget Steen S. Hansen (fmd.) Flemming Petersen Steen Nielsen Bjarne Østergaard Rasmussen Thor Grønbæk Natur-, Fritids- og Kulturudvalget Mogens Haugaard Nielsen (fmd.) Poul Madsen Leif Nielsen Bjarne Østergaard Rasmussen Jørgen Gregersen Børneudvalget Hans Chr. Rasmussen (fmd.) Mogens Haugaard Nielsen Lene Madsen Milner Mogens Hansen Thor Grønbæk REVISION: BDO - Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Årsberetning dgivet af: Stevns Kommune Telefon stevns@stevns.dk Redaktion: Økonomi, HR & IT 3

4 Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har dags dato aflagt årsberetning for for Stevns Kommune til kommunalbestyrelsen. Årsberetningen bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi og indenrigsministeriets Budget og Regnskabssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsberetningen giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til styrelseslovens 45 overgiver kommunalbestyrelsen hermed regnskabet til revision. Stevns Kommune, den 15. maj 2013 Poul Arne Nielsen Borgmester Per Røner Kommunaldirektør 4

5 Ledelsens årsberetning Den overordnede vision for Stevns Kommune er at Stevns Kommune skal være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen i storslået natur, en alsidig kultur, og med god plads til både at bo og leve i. Stevns Kommune skal være kendt for en offentlig service med kvalitet. Den offentlige service skal være kendetegnet ved varierede tilbud, stabilitet, tryghed, borgernes involvering og en fortsat udvikling. Det overordnede ledelsesprincip i Stevns Kommune er Vi gør det, vi siger, vi gør - vi gør det, der virker Stevns Kommune ligger i de åbne vidder. Det afspejler sig også i vores ledelsessyn. Her er højt til loftet, også når vi sætter målene. Vi skaber og tør det nye, vi er offensive, holder tempo og transformerer modvinden til energi. I ledelsen svinger vi i takt samtidig med, at vi udnytter styrken ved vores mangfoldighed. Vi sætter borgeren i centrum og yder service med en høj faglig kvalitet. Vi udnytter vores ressourcer effektivt. Ledelsen skaber rammerne for den attraktive arbejdsplads med kompetente og engagerede medarbejdere. Det overordnede ledelsesprincip for Stevns Kommune er: 'Decentral ledelse central styring'. Ledelsen påtager sig ansvaret for, at de politiske visioner og mål efterleves i hele organisationen. Vi bruger vores ret og pligt til at lede organisationen. Det foregår i et teamsamarbejde baseret på åben dialog, båret af ærlighed, respekt, tillid og gensidig feedback. Vi trækker på samme hammel og lader tvivlen komme samspillet til gode. Ledergruppen er i gang med at revidere ledelsesgrundlaget. Årets væsentligste begivenheder Året har for Stevns Kommune været et begivenhedsrigt år, hvor der politisk er truffet nogle store beslutninger. Den politiske aftale fastlagde i øvrigt 8 særlige fokusområder for : 1. Administrationen I er indlagt kr kr. stigende til 2 mio. i 2015 i effektiviseringsgevinster i administrationen. dgangspunktet er aftalen mellem Regeringen og KL vedrørende omstilling og effektivisering af arbejdsgange. Forvaltningen anmodes om at komme med forslag til effektiviseringsgevinster m.m. De frigjorte midler bruges til styrkelse af likviditeten eller anden service. Status: Afsluttet. Projektbeskrivelse for hele Rådhus 2015 blev behandlet og godkendt i Økonomiudvalget den 26. september. Ny organisering trådte i kraft 1. januar Effektiviseringskravet fra fokusområde 1 er udmøntet i forbindelse med besparelsen i Analyse af skolestruktur Med baggrund i det faldende børnetal i Stevns Kommune er der behov for en grundlæggende analyse af den eksisterende skolestruktur, herunder specialundervisningen. Analysen skal inddrage demografi, mobilitet og kvalitet i undervisningen. Analysen skal ske i et tæt samarbejde mellem skoleledelser, skolebestyrelser, børneudvalg og forvaltning. Forslag til evt. ændringer skal tage højde for eksisterende skolebygninger og deres fremtidige anvendelse. Status: Afsluttet. Kommunalbestyrelsen har besluttet at lukke de tre mindste skoler. 3. Kvalitetsløft af folkeskolen Der afsættes en pulje på kr under Børneudvalgets område. Formålet med puljen er at give skoleområdet et løft gennem fokus på såvel inklusion som faglig udvikling af normalområdet. Status: I gang. Der er besluttet udmøntning af en del af puljen. Dels til et læseløft for de svageste læsere og dels til en fælles kommunal naturfagskoordinator. Der er ligeledes bevilget penge til inklusionsudd. for 30 lærer. Senere fremlægges der forslag til yderligere udmøntning af midler. 3b. Forankre resultaterne fra Projekt dsatte Børn. Den i bevilgede forvaltningsmedarbejder skal bl.a. i samarbejde med børneudvalget udarbejde og medvirke ved den videre behandling/implementering af konsulentrapporten og Kommunalbestyrelsens beslutninger. Status: I gang. 5

6 Ledelsens årsberetning 4. Ny svømmehal nye muligheder Der afsættes kr og i årene fremover 1 mio. til svømmeaktiviteter for borgerne i Stevns Kommune. Forvaltningen anmodes om at udarbejde forslag til, hvordan de nye muligheder kan udnyttes bedst muligt. I forslaget skal indgå mulighederne for at overdrage, udvikle og igangsætte aktiviteter i samarbejde med de lokale foreninger, klubber m.m. Herudover skal relevante kommunale sektorområder indtænkes, herunder hvorledes foreningslivet kan indgå i udførelsen af opgaverne. Aktiviteterne skal medvirke til at svømmehallen bliver centrum for vandbaserede fritids-, lærings- og træningsaktiviteter i Stevns Kommune. Status: Afsluttet. Svømmeundervisning er iværksat. Der udestår etablering af tilbud for specialklasserne. 5. Optimering af bygningsvedligeholdelsen Forvaltningen anmodes om at komme med forslag til optimering af såvel vedligeholdelse som renovering af kommunens bygningsmasse. Det gælder specielt indenfor skole- og institutionsområdet. Planen skal understøtte en langsigtet planlægning af kommunens investeringer i overslagsårene. Status: I gang følger tidsplanen. 6. Foreninger og haldrift Stevns Kommune har i dag både haller, som er drevet af kommunen, og haller, som drives af foreningerne. dgangspunktet og koordineringen er ikke samstemmende. Der skal snarest etableres et grundlag, hvor der arbejdes med kommunale haller med stærkt selvstyrende enheder. En model kunne være 4 selvstyrende enheder (Strøby, Hårlev, St. Heddinge og Rødvig). Det er vigtigt, at der ligger et klart og entydigt arbejdsgrundlag for såvel foreninger som forvaltning. Dette skal sikre en gennemsigtig model omkring økonomi og sammenhængen mellem sundhedsfore-byggende aktiviteter, sportsaktiviteter og de incitamenter, som styrker lysten til at indgå i et tværgående samarbejde. Status: I gang. Stevnshallen blev kommunal 1.august.Købsaftalen for begge haller er på plads. Driftsaftale med den erhvervsdrivende fond AIK-fonden er underskrevet og 1.marts 2013 virksomhedsoverdrages personalet. 7. Sundhedsområdet genoptræning og lokale sundhedstilskud dviklingen med stigningen i antallet af borgere med behov for genoptræning, effektiviseringen af sygehusbehandling og stigende kommunale sundhedsudgifter skaber behov for at finde en fremtidssikret drift, som blandt andet kan afløse Vallø Strand og de tilbud, som i dag findes der. I skal to muligheder derfor undersøges nærmere. Den ene mulighed er at etablere et genoptræningscenter med et antal tilknyttede korttidspladser ved Hotherhavens Plejecenter. Den anden mulighed er at indrette det nuværende Rådhus i Hårlev til samme brug. Der afsættes i alt kr. 2 mio. i til at undersøge de to muligheder nærmere med henblik på at tilvejebringe det nødvendige beslutningsgrundlag for en anlægsinvestering i Status: Afsluttet 8. Erhvervsområdet Stevns Kommune har gennem mange år været deltager i København Syds erhvervssamarbejde (KSE). Der pågår for tiden drøftelser mellem de berørte kommuner om fortsættelsen af dette samarbejde. Samtidig er der blandt erhvervslivet på Stevns et ønske om at styrke den lokale indsats, hvilket kommunen har givet tilsagn om at understøtte. Forhandlingerne om begge forhold forventes afsluttet senest primo, hvorfor der på dette tidspunkt skal tages politisk beslutning om den fremtidige erhvervsindsats på Stevns. Status: Afsluttet dover de 8 fokuspunkter der fremgik af aftalen, har der i været gang i rigtig mange andre sager bl.a.: Kunstgræsbanen indviet Der er i anlagt Kunstgræsbane ved Strøbyhallen som blev indviet i november. Kunststofbanen styrker både talentudviklingen, som i dag spiller en større og større rolle, de store klubber danner netværk ude i de små klubber, hvor man på sidelinjen i ordets bogstaveligste forstand, holder øje med potentielle talenter og så fastholder det bredden og begge dele gør det mere attraktivt at være fodboldinstruktør på Stevns. 6

7 Ledelsens årsberetning Stevnsbadet Borgmester Poul Arne Nielsen stod den 25. august i spidsen for den flotte indvielse af Stevns nye flotte svømmehal, som fik navnet Stevnsbadet. Projektet som har kostet 45 mio. kr. lever op til de internationale krav og kan derfor også bruges til afholdelse af store sportsarrangementer indenfor svømning, hvilket kan være med til at placere Stevns som en ny og spændende mulighed indenfor sportens verden når der skal afholdes arrangementer på internationalt plan. Stevnsbadet er i marts 2013 kommet rigtig godt fra land med en stigning i de offentlige besøg på op mod 250%. Hertil kommer de badegæster, der kommer via en klub. I november besluttede kommunalbestyrelsen at rive den gamle svømmehal ned og i stedet anlægge parkeringspladser. Realdania Byg erhverver Store Heddinge Råd-, Ting- og Arresthus Det gamle Råd-, Ting- og Arresthus der ligger på torvet i Store Heddinge blev i 2011 solgt til Realdania Byg. Tinghuset i Store Heddinge renoveres fra november 2013 til ultimo 2014 og indrettes til et moderne teknoligihus til formidling af bl.a. energiforsyning og demonstration af energibesparelser, samt med faciliteter til undervisning og erhvervsudvikling. Renoveringen af Tinghuset er blevet påbegyndt af Realdania, som forestår og finansierer renoveringen af Tinghuset. De fremtidige lejere af Tinghuset Stevns Kommune, SEAS-NVE og VillaWatt er ved at lægge sidste hånd på den endelige beskrivelse af Tinghusets indretning. Til dette formål er der blevet udarbejdet en konceptbeskrivelse af konsulentfirmaet Loop Company, som faciliterer processen. På tinghuset hjemmeside kan du følge processen Tinghuset forventes klar til indvielse i slutningen af Cykelsti mellem Hellested og Hårlev Stevns Kommune fik i 2010 lånedispensation til etablering af en cykelsti mellem Hellested og Hårlev. Plan- og Teknikudvalget vedtog den 10. januar 2013 en ny linjeføring af cykelstien mellem Hellested og Hårlev. Stien skal føres langs Faxevej over Tryggevælde Å og umiddelbart derefter i langs skellet mod naturområde i Ådalen. Denne linjeføring sparer cyklisterne for en længere omvej. Samarbejdet med Faxe kommune om etableringen fortsætter. Cykelsti mellem Store-Heddinge og Rødvig I marts 2013 godkendte Kommunalbestyrelsen ekspropriation af berørte jordejere og etableringen af cykelsti mellem Store-Heddinge og Rødvig udføres i Omfartsvej Strøby Egede Stevns Kommune fik i 2010 lånedispensation til forprojektering af omfartsvej ved Strøby Egede. Der foreligger et færdigt skitseprojekt, som forbelastningen af omfatsvejen kan igangsættes på baggrund af. Der er i 2011 meddelt nye tilladelser iht. Planloven, Naturbeskyttelsesloven og Museumsloven, men disse er begge påklaget. Stevns Kommune modtog Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i april 2013, hvor de ophævet VVM-tilladelsen, afviser dispensation fra naturbeskyttelsesloven og museumsloven samt hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Kommunalbestyrelsen udpeger rådhuset i Hårlev som nyt sundhedscenter Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at det er et bredere sundhedscenter, der er brug for, og ikke kun et genoptræningscenter. Næste skridt er, at forvaltningen skal komme med et forslag til, hvordan centret kan udvikles i det nuværende rådhus i Hårlev. Det skal ske i form af en samlet plan for organisering, økonomi og tidsplan. Det er nødvendigt, blandt andet fordi løsningen indebærer, at rådhuset i Store-Heddinge samtidig skal udvides. Stevns Kommune besluttede i maj, at der skulle laves et nyt genoptræningscenter i tilknytning til Hotherhaven Plejecenter. I mellemtiden er der sket flere ting på sundhedsområdet, der har gjort det relevant at genoverveje, om behovet kalder for et egentligt sundhedscenter med en bredere vifte af sundhedstilbud. For det første ser udgifterne til sundhedsområdet ud til at stige betydeligt i de kommende år. For det andet er kommunen i gang med at udvikle frivillighedsindsats, som kan blive en vigtig hjørnesten i et kommende sundhedscenter for alle borgere i kommunen. Lukker skoleafdelinger og sætter skolebygninger til salg Stevns Kommune besluttede i at lukke de tre skoleafdelinger Boestofte, Hellested og Skelbæk. I november besluttede et flertal i Kommunalbestyrelsen at sælge bygningerne og indgå forhandlinger med interesserede købere. Skelbæk og Hellested friskoler er interesserede købere og parterne er nu enige om prisen på bygningerne. Hellested skole sælges for 2,0 mio. kr. og Skelbækskolen sælges for 3,0 mio. kr. 7

8 Ledelsens årsberetning Vedligeholdelse af veje Stevns Kommune underskrev i en funktionskontrakt med NCC Roads A/S vedrørende vedligeholdelse af ca. 400 km trafik- og lokalveje. Kontrakten er gældende fra 1. august til 31. juli Kontrakten er således gældende i 15 år. Ny og slankere rådhusadministration Stevns Kommune har i oktober lagt grundstenen til en ændring af kommunens administration. Ændringen indebærer en slankere administration og ikke mindst en ny måde at tænke på til gavn for borgerne. Borgerne får fremover kun èn indgang til Stevns Kommune via Borgerservice. Institutioner får èn indgang hos ny stab Økonomi,HR&IT. Borgmesteren, direktionen og ledelsesekretariat flytter til Store-Heddinge i maj Internemt - It-kompetente borgere I 2011 har planlægning af projekt it-kompetente borgere været i gang. Stevns Kommune vil give alle kommunens borgere mulighed for at lære at bruge it og betjene sig selv på nettet. Nu skal alle på omgangshøjde. Det er ideen bag Stevns Kommunes projekt it-kompetente borgere, som løber i hele. Det er almindelig kendt, at en stor del af danskerne slet ikke bruger computer. Mange føler det som en uoverskuelig ting at gå i gang med. Der er også dem, der er kommet i gang med at bruge computer, men som for eksempel ikke tør give sig i kast med at betjene sig selv på nettet. Nu er der håb forude. Personalet på bibliotekerne har nemlig lært at undervise i it efter en meget enkel metode, som gør, at alle kan følge med. ndervisningen foregår på den måde, at der bliver fortalt en lille smule om principperne ledsaget af tegning på tavlen. Derefter får kursusdeltagerne en trin for trin-seddel med til computerne, hvor de straks kan prøve det, de har lært. Det går altså ud på at få fingrene på tasterne hurtigst muligt men først efter at man har forstået principperne. Der vil blandt andet blive kurser i pc for begyndere, internet for begyndere, , brug af nemid og Digital Postkasse. Kurserne vil være små, enkeltstående moduler på ca. 2 timer og de er selvfølgelig gratis. Det har været et forrygende år, fortæller en stolt projektleder Marianne Sivertsen. Vi har udbudt hen ved 300 kurser med i alt ca kursuspladser, og der har været efterspørgsel på dem. Vi bliver allerede spurgt, om ikke der kommer kurser næste år og det kan vi jo heldigvis svare ja til. Stevns Kommune har nemlig bevilget penge til fortsættelse af projekt internemt på bibliotekerne i Men ikke nok med det Der kommer også internemt i landsbyerne. Det er jo ikke alle, der har mulighed for at transportere sig til bibliotekerne for at komme på kursus, så derfor søsætter Stevns Kommune nu også projekt Internemt i landsbyerne. Stevns Klint i kamp om plads på nesco-liste - fortsat Kulturminister ffe Elbæk har underskrevet en ansøgning, der skal overbevise FN s organisation for kultur og undervisning - nesco om, at den hvide klint på Stevns med 65 millioner år gamle, synlige spor af et gigantisk meteornedslag, er værdig til en plads på listen over verdens unikke kulturog naturarv. Klinten stor forskningsmæssig betydning. Intet andet sted på kloden kan man for eksempel så nemt studere, hvordan et meteornedslag førte til den katastrofe, som udslettede dinosaurerne. Vi skal på alle områder invitere verden indenfor, og at få Stevns Klint på nesco-listen vil føre til en endnu stærkere international udveksling af viden og oplevelser. Stevns Klint blev i 2010 optaget på den danske tentativliste. Tentativlisten er en slags bobleliste med potentielle kandidater til nescos verdensarvsliste. Danmark og Grønland har i alt fire steder på nesco-listen: Monumenterne i Jelling, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot samt Ilulissat Isfjord. Siden optagelsen på tentativlisten har Stevns Kommune og Østsjællands Museum i samarbejde med Kulturstyrelsen arbejdet på at kvalificere ansøgningen, så den lever op til de krav, som nescos verdensarvscenter i Paris stiller, for at en bobler kan komme med i kampen om en plads på den endelige liste. Status er nu at Stevns Klint ikke mere er den eneste danske kandidat til at blive verdensarv. I februar 2013 sendte Danmark ansøgning om at få optaget den danske del af Vadehavet. Dermed har den danske stat to ansøgninger til bedømmelse på nescos komitemøde i juni

9 Ledelsens årsberetning Regnskabsmæssig udvikling i forhold til Der har været stor fokus på økonomistyringen og opfølgning på. Samlet set er der i overført fra drift til anlæg på i alt 5,4 mio. kr., idet en del af det rullede overskud fra 2011 til skulle anvendes til anlægsprojekter. Regnskabet for viser et overskud på strukturel balance på -75,5 mio. kr. På finansieringen er der en merindtægt på-0,3 mio. der består af en merindtægt på tilskud og udligning på -2,2 mio.kr. pga. midtvejsregulering på beskæftigelsestilskuddet samt en mindre indtægt på 1,9 mio.kr. vedr. ejendomsskatter pga. ændret fradrag i grundværdien for forbedringer. I forbindelse med lægningen for var vurderingerne ikke tilpasset den nye beregning. På serviceudgifterne er der et mindreforbrug på 14,4 mio. kr. i forhold til oprindeligt. På områder med overførselsadgang er der et forbrug på 0,2 mio.kr. Fra 2011 til blev der overført 14,1 mio.kr. hvorefter der ud af disse blev overført 5,4 mio.kr. til anlæg, idet man ønskede at anvende overskuddet på nogle anlægsprojekter, så reelt blev der rullet 8,7 mio.kr. på driften fra 2011 til. Fra til 2013 rulles der 8,5 mio.kr. Generelt indikerer prognosen for det forventede regnskab for alle landets kommuner, at tendensen fra de senere år, hvor forskellene i kommunernes serviceudgifter bliver mindre og mindre. Kommunernes forventninger til regnskaberne i viser et fortsat fald i udgifterne til service. Vedr. overførselsudgifterne er der et merbrug på 4,7 mio.kr. i forhold til oprindeligt. Der blev efter vedtagelse flyttet fra serviceudgifterne til overførselsudgifterne på 3,6 mio.kr., i det Beskæftigelsesministeriet har præciseret at Særlig Tilrettelagt ddannelse (ST) skal konteres på overførselsområdet, så reelt er merforbruget kun på 1,1 mio.kr. i forhold til oprindeligt. Det dækker dog over betydelige merudgifter til forsørgelse, især på kontanthjælpsområdet, mindreudgifter til revalidering, merudgifter på arbejdsmarkedsforanstaltninger som følge af den stigende arbejdsløshed. Derudover ses et mindreforbrug på førtidspensioner bl.a. pga. merindtægter på mellemkommunale betalinger. Der har været anlægsinvesteringer på det skattefinansierede område på 44,0 mio. kr. Der er hjemtaget lån for 29,8 mio.kr. Derudover har der været balanceforskydninger for -9,2 mio.kr., der dækker over forskydninger mellem årene, refusioner, tilgodehavender og lignende forskydninger. Forventninger til fremtiden Signalerne fra Kommunaløkonomisk Forum i Ålborg den 10. og 11. januar 2013: Der skal fortsat være styr på økonomien. Hvis ikke den kommunale økonomi og de kommunale ter overholdes, holder den økonomiske politik på landsplan ikke sammen. For at sikre at terne overholdes, er der vedtaget en lov der fastlægger de fremtidige rammer for samarbejdet mellem staten og kommunerne. Med loven kommer økonomistyring i højsæde. Kommunerne har allerede vist at de er gode til at økonomistyre. Men for at blive bedre til udarbejde mere præcise prognoser for økonomien mangler kommunerne nogle redskaber for at kunne få en bedre økonomistyring. Regeringen og KL har derfor igangsat et arbejde. Det er reformtid og Danmark omstilles. Nogle reformer iværksættes ovenfra af regeringen og Folketinget. Andre reformer skabes nedefra af kommunerne. 9

10 Ledelsens årsberetning Kommunaløkonomisk Forum havde fokus på Kommunerne og de store samfundsreformer: Europa og de danske kommuner Prioritering og samarbejde på sundhedsområdet Nye muligheder for klimainvesteringer i kommunerne Demografien på ældreområdet indeholder en potentiel udgiftsbombe Stordrift og effektivitet i kommunerne Innovation i frikommunerne Den effektive beskæftigelsesindsats og de økonomiske konsekvenser Folkeskolereformen Kommunerne i førersædet når borgerne skal befordres Hvordan høstes gevinsterne ved borgernes digitale selvbetjening Økonomistyringen i en brydningstid De danske velfærdsressourcer dbud på ældreområdet Lokalpolitik og samfundsreformer Kommunernes ter overholder de samlede aftalte rammer for 2013, viser nye tal fra Danmarks Statistik Hermed kan det konstateres, at det betingede bloktilskud til kommunerne, som udgør 4 mia.kr., kan udbetales. Dette vil ske løbende i På grundlag af de foreløbige tal tilkendegav regeringen allerede i november sidste år, at det kunne forventes, at det betingede bloktilskud kunne udbetales til kommunerne. Denne forventning kan nu bekræftes. Det er med afsæt i disse tal, at regeringen og KL er enige om, at kommunerne i 2013 kan løfte deres anlægsinvesteringer med yderligere 2 mia. kr. Det skal ses i sammenhæng med en forventning om, at kommunerne vil have lavere serviceudgifter i 2013 end teret, hvilket giver plads til at øge anlægsinvesteringerne. Opgørelsen viser konkret, at kommunerne for 2013 har teret med: Serviceudgifter på 231,0 mia. kr., svarende til ca. 0,6 mia. kr. under det niveau, som blev aftalt i sommeren. Anlægsudgifterne på 16,1 mia. kr., svarende til ca. 0,6 mia. kr. over det aftalte niveau. dgifter til overførsler og de forsikrede ledige på 75,8 mia. kr., eller knap 0,8 mia. kr. under det forudsatte. Rammerne for de økonomiske forhandlinger om kommunernes økonomi for 2014 Dansk økonomi står i de kommende år over for væsentlige udfordringer. Konkurrenceevnen er svækket, og der er mistet mange private arbejdspladser. Regeringen og KL er enige om, at det er en central udfordring for Danmark i de kommende år. Regeringen præsenterer en plan til forbedring af den danske konkurrenceevne, der skal understøtte vækst og beskæftigelse i den private sektor. Med loven skal regeringen fremlægge lovforslag om lofter for de kommunale serviceudgifter i perioden Det indgår i regeringens udspil, at rammen for kommunernes serviceudgifter i 2014 fastsættes svarende til tet for 2013 fratrukket 2 mia. kr. Det ligger i forlængelse af den aftale, som regeringen og KL indgik i januar, og som supplerer økonomiaftalen for Heri er der som følge af forventede lavere serviceudgifter i 2013 enighed om at øge de kommunale anlægsinvesteringer med 2 mia. kr. udover det terede niveau i Budgetrammerne for 2014 indebærer fortsat mulighed for opretholdelse af den kommunale service, men nødvendiggør samtidig en stram styring af økonomien i kommunerne. Regeringen bakker op om de lokalpolitiske prioriteringer, som følger heraf. Regeringen og KL har i forlængelse heraf drøftet følgende: Regeringen og KL er enige om at videreføre løftet af de kommunale investeringer fra 2013 til Dermed vil kommunernes investeringer i 2014 udgøre 18,1 mia. kr. svarende til det forventede investeringsniveau i Bloktilskuddet justeres i overensstemmelse hermed. dgiftslofterne for 2014 til 2017 vil udgøre udgangspunktet for de kommunale rammer i de kommende år. Det understøtter et flerårigt perspektiv på rammerne for kommunernes økonomi. Der vil fortsat i de årlige økonomiforhandlinger kunne drøftes eventuelle nye prioriteringer. Der er enighed om, at regeringen og KL i de økonomiske forhandlinger i juni vil drøfte den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne med henblik på en styrket indsats. 10

11 Ledelsens årsberetning Med økonomiaftalen for 2013 er balancetilskuddet ekstraordinært løftet med 3 mia. kr. Hertil kommer en lånepulje på 500 mio. kr. Regeringen og KL er enige om, at der i 2014 er en tilsvarende udfordring i forhold til kommunernes likviditet. Den konkrete håndtering drøftes i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for Der er endvidere enighed om i økonomiforhandlingerne for 2014 at drøfte kommunernes finansieringsmæssige udfordringer i de kommende år. Der er enighed om, at regeringen og KL s samarbejde om effektiviseringer, jf. moderniseringsaftalen, videreføres. Det er i den sammenhæng afgørende, at kommunerne har de nødvendige frihedsgrader i den løbende prioritering og effektivisering. I lyset af de forudsatte rammer i 2014 er der endvidere enighed om, at råderummet som følge af konkrete initiativer i en økonomiaftale for 2014 prioriteres inden for den kommunale økonomi. Redegørelse for samfunds- og miljøansvar mv. (CSR) Stevns Kommune godkendte sin Lokal Agenda 21 redegørelse LA 21 dækker over indsatsen for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Bæredygtighed kan dække mange aspekter, men traditionelt opdeles den i tre kategorier: Miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Stevns Kommune lægger stor vægt på den økonomiske bæredygtighed. Med projekt Bæredygtigt Stevns er der arbejdet meget med den økonomiske bæredygtighed. Vi begynder også at mærke konsekvenserne af klimaforandringerne med f.eks. regnskyl, hvor store mængder vand kommer ned i løbet af kort tid - det er vores system slet ikke bygget til, så det giver problemer med oversvømmelser. Derfor er vi tvunget til at tænke på miljøet og på hvordan Stevns Kommune kan udvikles på en bæredygtig måde, ikke bare økonomisk, men også miljø- og klimamæssigt samt socialt. LA 21 er også princippet om at vi alle bærer et ansvar, både som borger, som virksomhed og som kommune. Stevns Kommunes LA 21 redegørelse fra 2011 handler primært om hvad Stevns Kommune vil gøre for en bæredygtig fremtid. I 2009 blev der godkendt en Klimastrategi for Stevns Kommune, såvel som der blev godkendt en ny klimahandleplan for Formålet med klimahandleplanen er at styrke, koordinere og prioritere klimaindsatsen. Det gør vi ved at sætte Stevns Kommunes indsats for klimaet i system. dleplan_-2015.pdf Klima og energi skal tænkes ind i organisationen og i vores planlægning. Med handleplanen vil vi sikre, at det sker på den bedste og økonomisk mest fornuftige måde også på den lange bane. Det forventes at de penge, vi investerer i klimaet nu, er godt givet ud i forhold til de besparelser, vores klimaarbejde vil medføre på sigt. Stevns Kommune har det langsigtede mål at blive CO2 neutral kommune. I 2009 indgik Stevns Kommune sin første klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening for at nedbringe kommunens CO2-udslip. Aftalen udløb ved årsskiftet til - Stevns Kommune fortsætter klimaindsatsen i højt tempo med en ny aftale med Danmarks Naturfredningsforening. Klimaaftalen har været med til sætte fremdrift i vores klimaarbejde, og der har været penge at spare på indsatsen, såvel som en reduktion i CO2 forekomsten. Danmark skal klimasikres. Det er konklusionen efter de sidste års tiltagne regnskyl. Regeringen har lagt op til en systematisering af arbejdet gennem nationale og kommunale handlingsplaner. Landets kommuner skal senest med udgangen af 2013, have udarbejdet en klimatilpasningsplan, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og skaber overblik over og prioriterer indsatsen. I blev forarbejdet til udarbejdelsen af klimatilpasningsplanen igangsat og primo 2013 blev klimatilpasningsstrategien godkendt, hvorfor det forventes at en færdig klimatilpasningsplan kan godkendes ultimo Energi/Klimatilpasningsplan.aspx 11

12 Mål og evaluering på væsentlige områder Stevns Kommune havde i inddelt udvalgenes i følgende politikområder: Økonomiudvalget: Natur- Fritids- og Kulturudvalget Overførselsudgifter Serviceudgifter Kontante ydelser Erhvervsudvikling og turisme Revalidering Kulturel virksomhed Arbejdsmarkedsforanstaltninger Lystbådehavne og naturområder Flygtninge Folkeoplysning og fritid Serviceudgifter Biblioteksvæsen Tværgående funktioner, puljer mm. Vandløbsvæsen Folkevalgte Natur- og miljøbeskyttelse Administrationsbygninger Skadedyrsbekæmpelse Administration dvalgsbuffer Diverse Social og sundhedsudvalget: Børneudvalget: Overførselsudgifter Tilbud til flygtninge Førtidspensioner og personlige tillæg Boligstøtte og enkeltydelser Serviceudgifter Sundhedsudgifter Tilbud til voksne med særlige behov Ældre og handicappede Voksne Tilbud til udlændinge Plan og teknikudvalget: Serviceudgifter Vejvæsen Kollektiv trafik Jordforsyning Faste ejendomme og fritidsområder Materielgården Demokrati- og dviklingsudvalget: Stevns i vækstgear Overførselsudgifter Børn Tilbud til børn og unge med særlige behov Serviceudgifter Fællesudgifter Børneudvalget Pasningsordninger for børn Skoler mv. ngdomsskolen m.v. Tilbud til børn og unge med særlige behov Takstfinansierede institutioner Beredskabskommissionen: Serviceudgifter Redningsberedskabet Det brugerfinansierede: Renovationen Stevns Kommune beskæftiger sig overordnet med følgende strategiske styringsmodeller: Visionen for Stevns Kommune Kommuneplanen Diverse politikker indenfor en række områder Det overordnede ledelsesprincip i Stevns Kommune De økonomiske styringsprincipper i Stevns Kommune Ledelsesinformationssystem i Stevns Kommune Hovedprincippet for den økonomiske styring i Stevns Kommune er Decentral ledelse central styring. Det betyder, at det decentrale niveau skal have så store frihedsgrader og beslutningskompetencer som muligt. Samtidig skal styringen tilrettelægges på en sådan måde, at den tværgående sammenhængskraft og koordinering sikres. Helt centralt er det også, at det skal kunne dokumenteres, hvad borgerne får for deres penge. De økonomiske styringsprincipper er mål- og rammestyring. Mål- og rammestyringen anvendes på alle enheder i organisationen. Det er bygget op omkring et aftalesystem som skal sikre en dialog mellem de forskellige aktører i organisationen. De økonomiske rammer er konkretiseret i hvilke bevillinger, der henhører under den enkelte enheds overførselsadgang og hvilke, der er centralt styret. Der kan overføres et overskud svarende til 10% eller underskud svarende til 5% af årets. Disse er fremadrettet fra 2013 ændret til at der må overføres 5% i overskud og 2,5% i underskud. 12

13 Mål og evaluering på væsentlige områder På beskæftigelsesområdet er der eksterne krav til evaluering og dokumentation i form af de såkaldte ministermål. Stevns Kommunes beskæftigelsesplan for indeholder fire overordnede mål, som er identiske med de mål, som beskæftigelsesministeriet har udmeldt for på landsplan: Ministermål: Ledige skal hurtigt tilbage i job Langtidsledigheden skal bekæmpes. Mål i Beskæftigelsesplan Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til 450 personer (personer i ledighed og aktivering) i december, svarende til et fald på -3,8% fra december 2010 til december. Målopfyldelse: Målet er ikke opfyldt. Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed var 518 fuldtidspersoner i december, svarende til en stigning på +10,2% fra december 2010 til december. Ministermål: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse. Mål i Beskæftigelsesplan Tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 50 personer (fuldtidspersoner) ved udgangen af december, svarende til et fald på -24,2% fra 2010 til. Målopfyldelse: Målet er næsten opfyldt. Tilgangen af personer til permanente forsørgelsesydelser var 53 personer i, svarende til et fald på -18,5% fra 2010 til. (Der var fuldtidspersoner på permanent forsørgelse ved udgangen af mod fuldtidspersoner ved udgangen af 2010). Ministermål: nge skal i uddannelse eller job. Mål i Beskæftigelsesplan Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse skal begrænses til 330 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december, svarende til et fald på -13,2% fra december 2010 til december. Målopfyldelse: Målet er ikke opfyldt. Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse var 355 fuldtidspersoner i december, svarende til et fald på -6,6% fra december 2010 til december. Ministermål: Flere indvandrere og efterkommere skal i job. Mål i Beskæftigelsesplan Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 107 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december, svarende til en stigning på +0,9% fra december 2010 til december. Målopfyldelse: Målet er ikke opfyldt. Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse var 123 fuldtidspersoner i december, svarende til en stigning på +17% fra december 2010 til december. Målopfyldelsen på de fire mål kan aflæses i et Scorecard på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside jobindsats.dk. Der er otte kommuner i Stevns Kommunes klynge, og Stevns Kommunes placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen har været i de enkelte jobcentre i december måned sammenlignet med december måned Stevns Kommune ligger på en 4. plads ud af syv mulige, idet to kommuner deler 7. pladsen. 13

14 Hoved og nøgletal Oversigt over væsentlige Regn- Regn- Regn- Regn- Regnøkonomiske nøgletal i kr. skab skab skab skab skab (- = indtægter + = udgifter) årets priser Regnskabsopgørelsen (udgiftsbaseret) Resultat af ordinær driftsvirksomhed Resultat af strukturel balance Drift - serviceudgifter Drift - overførselsudgifter Resultat af skattefinansierede område Resultat af forsyningsvirksomhederne drift Resultat af forsyningsvirksomhederne anlæg Resultatopgørelse (omkostningsbaseret)*) dgået dgået Resultat af ordinær driftsvirksomhed Resultat af skattefinansierede område Resultat af forsyningsvirksomhederne drift Resultat af forsyningsvirksomhederne anlæg Balance, aktiver Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver i alt Likvide beholdninger Balance, passiver Egenkapital Hensatte forpligtelser Langfristet gæld heraf ældreboliger Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v Kortfristet gæld Likviditet Gennemsnitlig likviditet (indest.i bank) (mio.kr.) 114, ,2 141,0 229,9 Likvide aktiver pr. indbygger 31/12 (kr.) Langfristet gæld pr. indbygger (kr.) Skatteudskrivning dskrivningsgrundlag pr. indbygger (kr.) dskrivningsprocent kommuneskat 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 Grundskyldspromille 21,52 21,52 21,52 21,52 21,52 Antal indbyggere pr. 31. december Fra 2011 udgår den omkostbaseret resultatopgørelse, idet alt bogføring vedr. omkostningsregnskabet fra 2011 foregår på balancen. 14

15 Årsberetning Overblik i hele kr. (- = indtægt/ + = udgift) Oprindeligt Korrigeret dgiftsregnskab Skatter og tilskud Drift serviceudgifter Drift overførselsområdet Renter Moms Resultat ordinær drift Afdrag på lån Resultat strukturel balance Anlæg Anlæg jordforsyning Anlæg skattefinansieret Brugerfinansieret drift Brugerfinansieret anlæg Resultat brugerfinansieret Låneoptagelse: -Daginstitution i Rødvig Svømmehal Omfartsvej Cykelsti Hellested-Hårlev Energieffektiviseringer pulje Ventilation Boestofte Strøbyskolen SFO Magnoliegården dskiftning af kedel - Vallø Strand Balanceforskydninger Kursregulering Ændring i likvide aktiver Årets regnskabsresultat dgiftsbaseret Strukturel balance som består af skatteindtægter, tilskud fra staten, renter, driftsudgifter og afdrag på lån, var oprindeligt teret med et overskud på -59,7 mio. kr. Regnskabsresultatet for viser et overskud på -75,5 mio. kr. en forskel på -15,8 mio. kr. i forhold til oprindeligt og - 23,0 mio.kr. i forhold til korrigeret. Der har været merindtægter på skatter og tilskud på i alt -0,3 mio. kr. Denne merindtægt skyldes en merindtægt på tilskud på -2,2 mio.kr. der i al væsentlighed skyldes midtvejsregulering vedr. beskæftigelsestilskuddet. På skatterne ses en merudgift på 1,9 mio.kr. der skyldes mindreindtægt vedr. ejendomsskatterne. Mindreudgiften på serviceudgifterne på -14,4 mio.kr. Af større afvigelser kan bl.a. nævnes mindreforbrug på udgiftsprespuljen på -5,1 mio.kr. der i blev afsat til uforudsete udgifter. I havde Stevns Kommune en merudgift vedr. vejafvandingsbidrag for på 5,4 mio.kr. der skulle betales i henhold til konkurrencestyrelsens afgørelse, merindtægter vedr. indtægstoptimering. Der er fra det oprindelige omplaceret 3,6 mio.kr. fra serviceudgifterne til overførselsudgifterne, idet særligt tilrettelagt uddannelse skal konteres som overførselsudgifter. Der har været mindreudgifter til tjenestemandspensioner på -2,1 mio.kr., merudgifter til sundhedsudgifterne på 2,0 mio.kr., mindreudgifter til pleje og omsorg bl.a. pga. antallet af borgere der modtager hjælp i eget hjem, er faldet med næsten 20%. Der har været et mindreforbrug på hjælpemidler på -1,7 mio.kr., merforbrug vedr. tilbud til børn og unge 4,4 mio.kr. Mere uddybende forklaringer fremgår af udvalgenes regnskabsforklaringer. 15

16 Årsberetning nder serviceudgifterne er der områder der har automatisk overførselsadgang. Fra til 2013 er der et overskud på -8,6 mio.kr. der søges overført til Fra 2011 til blev der overført -8,7 mio.kr., hvilket vil sige at der har været et lille forbrug på 0,1 mio.kr. på områder med automatisk overførselsadgang i henhold til aftaler vedr. lønsumsstyring og mål- og rammeaftaler. På øvrige områder der ikke har automatisk overførselsadgang søges der fra til 2013 overført - 3,0 mio.kr. Fra 2011 til blev der overført -0,6 mio.kr., hvilket vil sige et mindreforbrug i på -2,4 mio.kr. Vedr. overførselsudgifterne er der et merforbrug på samlet set 4,7 mio.kr. i forhold til oprindeligt og en mindreudgift på -4,4 mio.kr. i forhold til korrigeret. I forhold til oprindeligt ligger de største overforbrug på kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger, hvorimod der er et mindreforbrug på førtidspensionerne. Vedr. moms er der en merindtægt på -3,378 mio.kr. der i al væsentlighed skyldes indtægtsoptimering i forbindelse med en gennemgang af momsrelaterede udgifter. På anlæg er der en afvigelse på anlæg på -22,8 mio.kr. i mindreforbrug i forhold til oprindeligt og et merforbrug på 1,6 mio.kr. i forhold til korrigeret. Der er i sket rigtig meget på anlæg. Oprindeligt havde kommunen et anlægs på 66,9 mio. kr. Der blev rullet fra 2011 til på i alt 33,5 mio.kr., der er overført midler fra drift til anlæg på i alt 5,6 mio.kr., der er givet tillægsbevillinger for netto 12,6 mio.kr. Budgettet er i forbindelse med opfølgning 3 nedjusteret med -76,1 mio.kr., hvoraf der er rullet 76,3 mio.kr. fra til Der var teret med et forbrug af likvide aktiver på 0,037 mio.kr. Regnskabet viser en opsparing på -73,4 mio. kr. Opsparingen består af overskud på strukturel balance på -75,5 mio. kr. et forbrug på anlæg på 44,0 mio. kr., låneoptagelse på -29,8 mio.kr. overskud vedr. det brugerfinansierede område på -1,6 mio.kr. og på balanceforskydninger en udvikling på -9,2 mio. kr. Omkostningsbaseret Det omkostningsbaserede regnskab er forenklet. Forenklingerne består først og fremmest i, at det er blevet gjort frivilligt at udarbejde et omkostningsbaseret driftsregnskab, dvs. anvendelse af hovedart 0 på hovedkonto 0-8 gøres frivillig. Derimod fastholdes den udvidede balance, der er blevet etableret med den omkostningbaserede regnskabsform. Stevns Kommune har derfor valgt at målingen af aktiver og passiver, sker direkte på hovedkonto 9. I regnskab er der en tilgang på de materielle aktiver på i alt 50,5, afgang på 8,1 mio. kr. Der er afskrevet for en samlet sum af 38,0 mio.kr. Likviditet Fra regnskab 2011 til regnskab har der været en opsparing af likvide aktiver på i alt 73,4 mio.kr. Likviditet 31/ Overskud strukturel balance (ordinær drift - afdrag) Forbrug anlæg skattef Overskud brugerfinansierede område Låneoptagelse Balanceforskydninger Kursregulering Likviditet

17 Økonomiudvalget Økonomiudvalg + = udgift/ - = indtægt kr. Oprindeligt Tillægsbev. og ompl. Korrigeret Regnskab Afvigelse opr. og regnskab Overførsler Kontante ydelser Revalidering Arbejdsmarkedsforanstaltninger Flygtninge Serviceudgifter Tværgående funktioner, puljer m.m Folkevalgte Administrationsbygninger Administration Diverse Total Det økonomiske resultat Overførselsudgifterne viser et merforbrug på 8,7 mio. kr. i forhold til oprindeligt og et mindreforbrug på -3,2 mio. kr. i forhold til korrigeret. Serviceudgifterne viser i forhold til oprindeligt en mindreudgift på -17,4 mio. kr. I forhold til korrigeret er der en mindreudgift på -6,1 mio. kr., hvoraf -6,5 mio. kr. forventes overført til 2013 vedr. henholdsvis mål og rammeaftaler, lønsumsstyring og øvrige overførsler. Overførselsudgifter Kontante ydelser har, i lighed med de foregående år, været præget af vanskelige beskæftigelsesmæssige vilkår, hvilket har medført betydelige merudgifter til forsørgelse, især på kontanthjælpsområdet. Sygedagpenge: Der var indregnet udgifter til gennemsnitligt 271 personer pr. uge i. Heraf forventedes det, at 25 sager ville have en varighed på over 52 uger, hvor kommunen betaler den fulde udgift. Regnskabet viser, at gennemsnitligt 234 personer pr. uge har modtaget sygedagpenge, heraf 21 sager med en varighed over 52 uger. Mindreudgift på -1 mio. kr. i forhold til det oprindelige. Den primære årsag til mindreforbruget er, at der har været iværksat et særligt projekt for sygedagpengemodtagere i. Projektet sikrer, at der ydes en meget tidlig indsats for ansatte ved Stevns Kommune, og at varigheden af dagpengeperioden derved begrænses. Kontanthjælp: Der var indregnet udgifter til 411 helårspersoner i, hvoraf 28 forventedes at være i løntilskud. Regnskabet viser, at 445 helårspersoner har modtaget kontanthjælp og heraf har 30 været i løntilskud. Merudgift på 5,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige. Merudgiften skyldes primært flere kontanthjælpsmodtagere, som modtager ydelser i længere perioder. Dagpenge til forsikrede ledige: Der var indregnet udgifter til kommunal medfinansiering af Arbejdsløshedsdagpenge for 305 helårspersoner (kommunal medfinansiering indtræder efter 8 ugers ledighed). Regnskabet viser kommunal medfinansiering af ydelser til 323 helårspersoner. Merudgift på 0,2 mio. kr. i forhold til det oprindelige. Revalidering Revalidering: Der var indregnet udgifter til 43 helårspersoner på revalideringsydelse i. Regnskabet viser, at 24,5 helårspersoner har modtaget revalideringsydelse. Revalidering som beskæftigelsesfremmende værktøj er ikke slået igennem, og der er derfor i stigende omfang anvendt tilbud, som beskrives under Arbejdsmarkedsforanstaltninger. Mindreudgift på -2,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige. Fleksjob: Der var indregnet udgifter til løntilskud til 282 helårspersoner i fleksjob i. Regnskabet viser, at 253 helårspersoner har været i fleksjob. 17

18 Økonomiudvalget Ledighedsydelse: Der var teret med 70 helårspersoner på ledighedsydelse, heraf 22 helårspersoner på ledighedsydelse i mere end 18 måneder, hvor kommunen har den fulde udgift. Regnskabet svarer til, at 71 helårspersoner har modtaget ledighedsydelse i, heraf 18,5 helårspersoner i mere end 18 måneder. Samlet mindreudgift for fleksjob og ledighedsydelse på -1,1 mio. kr. i forhold til det oprindelige. Arbejdsmarkedsforanstaltninger dgifter til aktivering af personer på kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse og arbejdsløshedsdagpenge: Der har været øget pres på de forskellige aktiveringstilbud som følge af den stigende arbejdsløshed. Desuden har der været en stigende anvendelse af mentorordninger i forbindelse med oprettelse af virksomhedscentre, ligesom de nye regler om Akut-pakken har medført stigende driftsudgifter. Endvidere har Beskæftigelsesministeriet præciseret, at Særligt Tilrettelagt ddannelse til personer på kontanthjælp, skal bevilges efter beskæftigelseslovgivningen i stedet for efter Sociallovgivningen. Der er i den anledning flyttet udgifter for over 3 mio. kr. fra SS til Ø. Merudgift i alt på 7,1 mio. kr. i forhold til det oprindelige. Flygtninge Budgettet for flygtninge er lagt på baggrund af en kvote på 24 + forventede familiesammenføringer. Stevns kommune har modtaget 18 personer fra kvoten og ingen familiesammenføringer. Den største post i forhold til integration af indvandrere er danskundervisningen. Desuden har der været behov for ekstra personaleressourcer primært til modtagelse af flygtninge, herunder etablering. Merudgift på 0,9 mio. kr. i forhold til det oprindelige. Serviceudgifter Tværgående funktioner, puljer mv. Der er totalt set afsat 23,1 mio. kr. til tværgående funktioner, puljer m.v. Der er afsat midler til langtidssygdom og barsler samt uddannelses og lønpuljer. Disse puljer omplaceres i løbet af året mellem udvalg og politikområder. Herudover består tværgående funktioner af forsikringer og risikostyring, rengøringskorps, tjenestemandspensioner og service- og løntilskudsjob m.v. I forhold til korrigeret er der et mindreforbrug på -3,0 mio.kr., som hovedsagelig vedrører overførsler til 2013 på forsikringsområdet og rengøringskorpset. På tjenestemandspensioner er der en mindreudgift i forhold til oprindeligt på -1,7 mio. kr., hvilket skyldes, at der har være afgang blandt dyre tjenestemænd samt at staten har overtaget 2 tjenestemandspensioner. Puljen til udgiftspres på 5,1 mio. kr. er anvendt til finansiering af øvrige områder. Folkevalgte Området udviser et mindreforbrug på -1,1 mio. kr. i forhold til oprindeligt og -0,5 mio. kr. i forhold til korrigeret. Der har ikke været afholdt valg i, hvilket giver en mindreudgift på 0,3 mio. kr. Mindreudgift på områder som politiker IT samt Det Lokale Beskæftigelsesråd overføres til 2013 med i alt 0,150 mio. kr. Endvidere er der omplaceret 0,6 mio.kr. til tværgående funktioner vedr. tjenestemandspensioner. Administrationsbygninger Der er en mindreudgift på -0,076 mio. kr. i forhold til oprindeligt. Mindreforbruget vedr. el, vand og varme. Administration Merudgiften i forhold til oprindeligt giver ikke et reelt billede, idet afdelingerne efterfølgende er blevet tilført uddannelsesmidler, midler for langtidssygdom og barsler samt øvrige puljer til at finansiere forbrug i. Der er til 2013 overført -4,5 mio. kr. i forbindelse med retningslinjerne for lønsumsstyring og målog rammeaftalerne på afdelingerne. Fra 2011 til blev der overført -4,2 mio.kr. Øvrige overførsler på 2,1 mio. kr. vedrører diverse projekter samt fællesomkostninger m.v. At der overføres et merforbrug skyldes at der er projekter, hvor indtægt fra staten først indgår efterfølgende. Mindreforbrug på IT-området skyldes blandt andet, at der har været tilbagebetalinger på grund af ændret SKI- aftaler. 18

19 Social- og sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalg + = udgift/ - = indtægt kr. Oprindeligt Tillægsbev. og ompl. Korrigeret Regnskab Afvigelse opr. og regnskab Overførsler Tilbud til flygtninge Førtidspensioner og personlige tillæg Boligstøtte og enkeltydelser Serviceudgifter Sundhedsudgifter Tilbud til voksne med særlige behov Ældre og handicappede Voksne Tilbud til udlændinge Total Det økonomiske resultat I forhold til oprindeligt viser overførselsområdet et mindreforbrug på -4,6 mio. kr. og i forhold til korrigeret et mindreforbrug på -1,3 mio. kr. Serviceudgifterne viser i forhold til oprindeligt et mindreforbrug på -9,5 mio. kr. og i forhold til korrigeret et mindreforbrug på -10,5 mio. kr. Overførselsudgifter Tilbud til flygtninge Budgettet for enkeltydelser til flygtninge er lagt på baggrund af en kvote på 24, som Stevns Kommune blev tildelt. Der er modtaget 18 af de 24 flygtninge, og der er ikke foretaget familiesammenføringer i. Mindreudgift -0,154 mio. kr. i forhold til det oprindelige. Førtidspensioner og personlige tillæg Der er i alt tilkendt 50 nye førtidspensioner i. Når der tages højde for afgange på grund af fraflytning, alder eller dødsfald, har nettotilgangen været 13 førtidspensioner i. Desuden har der været en væsentlig merindtægt på mellemkommunale betalinger. Mindreudgift på -3,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige. Boligstøtte og enkeltydelser Mindreudgiften på politikområdet vedrører enkeltydelser, hvor anvendelse af ankeinstansernes restriktive fortolkning i forbindelse med behandling af ansøgningerne har haft en indvirkning på udgiftsniveauet. Mindreudgift på -0,9 mio. kr. i forhold til det oprindelige. Serviceudgifter Sundhedsudgifter Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet: dgifterne til betaling for egne borgeres forbrug af sundhedsydelser har været stigende siden den kommunale medfinansiering blev indført i Fra er den kommunale medfinansiering yderligere øget fra 30% til 34% af udgifterne ved f.eks. indlæggelser. Det samlede udgiftsniveau er dermed øget fra ca. 45 mio. kr. i 2011 til ca. 76 mio. kr. i. Kommunerne har meget begrænset indflydelse på udgiftsniveauet. Genoptræning og vedligeholdelsestræning: Der har været stærkt pres på genoptræningsområdet i. Et stort antal borgere udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan, og antallet af genoptræningsplaner er således steget fra 364 i 2007 til 615 i. Ligeledes er den ambulante specialiserede genoptræning, som foregår i sygehus-regi med kommunal medfinansiering, i stor stigning. Det stigende pres på genoptræningen har ført til, at de fysiske rammer på Vallø Strand er blevet voldsomt udfordret i de senere år. Fra 1. april blev genoptræningsfaciliteterne derfor udvidet med 140 m2 i form af 2 pavilloner ved Vallø Strand. dvidelsen er en midlertidig løsning, indtil et Sundhedscenter inkl. genoptræningsfaciliteter etableres i Hårlev. 19

20 Social- og sundhedsudvalget Generel forebyggelse: På forebyggelsesområdet er diverse projekter om tobak og alkohol, vægtstopkurser og kostvejledning, patientuddannelse og diverse kampagner videreført i. Budget blev desuden øget med en pulje til kræftrehabilitering, som kommunerne fik midler til fra Staten. Indsatsen på dette område forventes imidlertid først igangsat i foråret Den Kommunale tandpleje: Alle børn og unge i kommunen tilbydes tandpleje i den kommunale klinik. De unge årige kan dog benytte privatpraktiserende tandlæge uden egenbetaling, og der har været en tendens til, at dette er sket i stigende omfang i. Tilbud til voksne med særlige behov Arbejdsmarkedsstyrelsen har i slutningen af 2011 præciseret overfor kommunerne, at tilbud om Særligt Tilrettelagt ddannelse for unge kontanthjælpsmodtagere med særlige behov skal bevilges efter reglerne i Beskæftigelseslovgivningen i stedet for Sociallovgivningen. Det har betydet, at på 3 mio. kr. er flyttet til Økonomiudvalgets overførselsudgifter efter vedtagelsen af oprindeligt. Voksen/handicap-området er hele tiden i forandring i et forsøg på at finde det rette tilbud, hvor der kan ydes den støtte, som den enkelte borger har behov for, og hvor kommunen samtidig kan opnå den mest optimale pris. I er de seneste års tendens i retning af at dække flere borgeres behov for hjælp og støtte hjemme i nærområdet fortsat, samtidig med at udgifterne til ophold i længerevarende botilbud er faldende. Til gengæld ses en stigning i behovet for ophold på forsorgshjem og kvindekrisecentre, hvor borgerne selv henvender sig efter behov uden visitation fra kommunen. Behovet / motivationen for alkohol- og stofmisbrugsbehandling er ligeledes stigende. Ældre og handicappede Døgnplejen: Den integrerede døgnpleje har leveret timers hjælp til borgere i eget hjem (hjælp dag og aften) i Heraf er timers hjælp ydet af private leverandører, hvilket er dobbelt så mange timer, som teret. I gennemsnit har 518 borgere modtaget hjælp i eget hjem i løbet af året. Det leverede antal timer svarer til et fald på 2,9% i forhold til det terede og antallet af borgere, der modtager hjælp i eget hjem er faldet med næsten 20%. En stor del af faldet i efterspørgslen på hjælp i eget hjem tilskrives direkte og/eller afledte effekter af Projekt Hverdagstræning, som blev igangsat i Projektet går kort fortalt ud på, at man over en flerårig periode uddanner døgnpleje-personale til at motivere borgerne til i større udstrækning at blive i stand til at klare sig selv, eller opnå større grad af selvhjulpenhed. Det skønnes, at op imod 10% af de leverede timer anvendes til opgaver, som egentlig hører til under sygeplejen. Der er i disse år stigende pres på sygeplejen blandt andet på grund af tidlig udskrivning fra sygehusene og mere komplekse behandlingsforløb end tidligere set i kommunalt regi. Som følge heraf løses flere af de lettere sygeplejeopgaver af personale i døgnplejens regi. I blev udgifterne til Vallø Strands døgnpladser rent teknisk flyttet til døgnplejeområdet, idet pladserne anvendes fleksibelt. Den ændrede opdeling af udgifterne gør alt andet lige Stevns Kommune mere sammenlignelig med andre kommuner specielt på udgifterne til genoptræningsindsatsen. Voksne Rammetet til frivilligt socialt arbejde er fordelt til ca. 50 foreninger i. Desuden er der givet ekstraordinært tilskud til drift af Cafe Stevnen, som er oprettet på frivilligt initiativ. Tilbud til udlændinge Stevns kommune har modtaget 18 ud af kvoten på 24 flygtninge i. De er ankommet i et flow, hvor det stort set har været muligt at finde permanente boliger til dem fra begyndelsen, så det kun i begrænset omfang har været nødvendigt benytte de 2 boliger på Vallørækken, som i øjeblikket er reserveret til brug for midlertidig boligplacering. 20