En kvalitativ undersøgelse af langtidseffekter af Masteruddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En kvalitativ undersøgelse af langtidseffekter af Masteruddannelser"

Transkript

1 En kvalitativ undersøgelse af langtidseffekter af Masteruddannelser Gennemført for Københavns Universitet Kompetenceenheden Af Ulveman Explorative A/S Jobnr december 2005

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 Baggrund...4 Formål...4 Metode...5 KONKLUSION & ANBEFALINGER...6 HOVEDRESULTATER...10 To forskellige uddannelser...11 De to målgrupper...11 Rammer...12 Temaer...13 De masteruddannedes syn på sig selv...14 Selvtillid...14 Faglighed...15 Konkret karrieremæssig udvikling...17 Andres syn på de masteruddannede...18 Den nærmeste familie...18 Venner...19 Arbejdsmæssige relationer...20 Et samfundsmæssigt perspektiv...21 Konkrete forandringer...23 Nye arbejdsopgaver/ny stilling...23 Lønstigninger...24 Gode råd og forslag til forbedringer...25 Forud for masteruddannelsen...25 Undervejs i masteruddannelsen...26 Efter masteruddannelsen...27 Fremtiden

3 Indledning 3

4 Baggrund Masteruddannelserne er forskningsbaserede uddannelser, der bygger ovenpå de uddannelser, de studerende har i forvejen. De masterstuderende tager som oftest uddannelsen sideløbende med et arbejde, og uddannelserne er tilrettelagt med dette for øje. Den enkelte studerende skal selv finansiere sin masteruddannelse, men får ofte hjælp hertil fra sin arbejdsgiver. Der eksisterer pt. meget lidt viden om, hvilke effekter og konsekvenser masteruddannelserne har for de færdiguddannede på længere sigt, og nærværende undersøgelse er iværksat med det formål at tilvejebringe denne viden. Man har valgt i nærværende sammenhæng at fokusere på to masteruddannelser som eksempler på uddannelsen: Master i Konfliktmægling og Master i Professionsudvikling. Hensigten er at lade undersøgelsen omfatte et udvalg af kandidater, som har færdiggjort en af disse to uddannelser i Disse kandidater har været ude at arbejde med deres masteruddannelse i bagagen i over et år, og på baggrund af dette tidsrum må man formode, at effekten og eventuelle ændringer som følge af uddannelsen er indtruffet eller indenfor rækkevidde. Undervejs i deres uddannelse har de studerende (nu færdiguddannede) på netop ovennævnte masteruddannelser deltaget i en anden undersøgelse omhandlende blandt andet deres motivation for at give sig i kast med uddannelsen, deres oplevelse af uddannelsen og deres forestillinger om, hvad den efterfølgende kan bruges til. Derudover er der tidligere gennemført en undersøgelse omkring, hvordan og hvorfor virksomheder og chefer beslutter, at deres medarbejdere kommer på en masteruddannelse. Begge disse undersøgelser har fungeret som baggrundsviden. Formål Det overordnede formål med nærværende undersøgelse er at få indsigt i masteruddannelsernes langtidseffekt. Følgende spørgsmål ønskes i denne forbindelse belyst: Hvilke forandringer har fundet sted på såvel det arbejdsmæssige som det personlige plan, og hvilke forudsætninger og faktorer har været medvirkende hertil? Hvilke forventninger har de masterstuderende indledningsvis haft? I hvilken udstrækning og på hvilken måde er disse forventninger blevet indfriet? Hvad kunne have været bedre i forhold til at øge effekten af masteruddannelserne, og hvad skal man som masterstuderende og udbyder af uddannelserne være opmærksom på for at opnå den bedste effekt? Hvilke foranstaltninger og tiltag kan bidrage til at støtte op omkring de masteruddannede undervejs i og efter endt uddannelse med henblik på at opnå den mest optimale effekt? 4

5 Metode Undersøgelsen blev gennemført i form af to gruppediskussioner af hver to timers varighed. Grupperne havde følgende karakteristika: Gruppe 1 Gruppe 2 Sted København København Dato 22. november november 2005 Krav Færdigudannede fra Master i Professionsudvikling ved Københavns Universitet i 2002 Færdiguddannede fra Master i Konfliktmægling ved Københavns Universitet i 2002 Deltagere 6 5 Københavns Universitet stod selv for invitation og honorering af deltagerne. Kontaktpersoner Kompetenceenheden ved Københavns Universitet Ulveman Explorative A/S Philip Sønderberg Rikke Plougsbæk/Susanne Ulveman Nærværende rapport er udarbejdet af Rikke Plougsbæk i samarbejde med Susanne Ulveman. Undersøgelsen er gennemført efter de af ESOMAR udarbejdede retningslinjer for kvalitative undersøgelser, og det gældende ESOMAR kodeks er overholdt. 5

6 Konklusion og anbefalinger 6

7 Nærværende undersøgelse er baseret på to gruppediskussioner af hver ca. to timers varighed i København. Deltagerne er færdiguddannede i 2004 fra henholdsvis Master i Professionsudvikling og Master i Konfliktmægling, som er brugt som eksempler på uddannelsen. Det er tale om to forskellige uddannelser med forskelligt indhold, forskellig undervisningsform og forskellige forudsætninger hos de studerende. De to uddannelser kan og skal derfor ikke sammenlignes direkte, men derimod bruges som eksempler på masteruddannelsen. Generel stor tilfredshed Blandt deltagerne er der en meget stor tilfredshed med masteruddannelsen generelt. Særligt lægger deltagerne vægt på, at: Det er inspirerende at lære nyt Det er givende at møde andre mennesker Det er en rigtig god fornemmelse at vide, at man har gennemført De fleste af deltagerne er i 50 erne, og det opleves som en meget stor tilfredsstillelse, at man på et relativt sent tidspunkt i sin karriere er i stand til at tilegne sig et helt nyt stofområde og gennemføre en uddannelse, der er meget krævende. Masters i Konfliktmægling Stor tilfredshed Også mødet med andre mennesker er givende og udfordrende og flere særligt på masteruddannelsen i Konfliktmægling værdsætter det nye netværk, som de har fået i kraft af uddannelsen. Der er således en generel stor tilfredshed, men særligt de uddannede i Konfliktmægling er meget begejstrede, og meget tyder på, at denne begejstring hjælpes godt på vej af nogle specifikke faktorer, som er til stede ved netop denne uddannelse: Man får nogle redskaber, som kan bruges i dagligdagen og i alle livets sammenhænge både privat og arbejdsmæssigt Det er et begreb, der er oppe i tiden omverdenen har interesse i det Det er håndgribeligt og let forståeligt let at tale om med andre Det har samfundsmæssig relevans demokrati, dialog, hvor konfliktmægling har stor betydning Frustrationer Selvom der således er mange positive faktorer, der påvirker oplevelsen af masteruddannelsen i Konfliktmægling, giver deltagerne herfra udtryk for, at de ikke synes, at deres nyerhvervede kompetencer efterspørges i tilstrækkeligt omfang. Forklaringen er ifølge deltagerne selv en manglende modenhed i markedet, snarere end manglende lyst til at tage konfliktmægling ind i diverse arbejdsopgaver. Fx nævnes det, 7

8 at man i England og USA i langt højere grad benytter konfliktmægling i forskellige arbejdsmæssige sammenhænge, fx inden for jura og forsikring. Det opleves således i høj grad at være et spørgsmål om tid, før man i Danmark begynder at bruge konfliktmægling mere. Det skal bemærkes, at nogle af deltagerne fra Konfliktmægling nævner, at der allerede nu findes mediatoradvokater i Danmark, som tilsyneladende ikke anerkender masteruddannelsen i Konfliktmægling som god nok. Masters i Professionsudvikling Stor tilfredshed Også de uddannede i Professionsudvikling er glade for deres uddannelse, men begrundelserne er nogle lidt andre end blandt de uddannede i Konfliktmægling: De uddannede i Professionsudvikling har fået en ny akademisk tilgang til mange ting et kvalitativt spring De føler sig langt mere fagligt kompetente end før De uddannede i Professionsudvikling kommer modsat de uddannede i Konfliktmægling ikke fra en akademisk baggrund og til trods for løbende efteruddannelse, opleves masteruddannelsen for dem som et anderledes kvalitativt fagligt løft, hvor de tilegner sig en helt ny måde at forholde sig til omverdenen på, hvilket de både personligt og fagligt har stor glæde af. Også konkret i forhold til deres arbejdsområder og arbejdsopgaver har de uddannede i Professionsudvikling en oplevelse af at være fagligt meget velkvalificerede, idet de besidder både en teoretisk og praktisk viden. Frustrationer Men mens de uddannede i Konfliktmægling har flere faktorer, der påvirker positivt til effekten af uddannelsen, er de uddannede i Professionsudvikling oppe mod nogle faktorer, som gør det modsatte: Uddannelsen er diffus og svær at forholde sig konkret til Det er svært at forklare, hvad det handler om svært at forstå for andre svært at involvere sig i for andre Der er ikke den store opmærksomhed fra omverdenen Flere er med masteruddannelsen vokset ud af deres job Nogle oplever, at de med deres nye akademiske tankegang har flyttet sig fra deres venner Alene navnet Professionsudvikling er svært at forholde sig til, og deltagerne selv har også svært ved at forklare, hvad det egentligt dækker over. På denne måde bliver kommunikationen med omverdenen (venner, kolleger) svær, for hvad skal man spørge om? Og hvad skal man svare? Samtidigt sker der et kvalitativt fagligt løft fra professionsniveauet til det akademiske niveau, som er svært for flere af deltagerne fra Professionsudvikling at håndtere både fagligt og for nogles vedkommende også personligt. Når deltagerne efter endt masteruddannelse kommer tilbage til deres hidtidige arbejdsopgaver, føler de sig ofte overkvalificerede, og da det er svært for omverdenen helt at forstå, hvilke kompetencer de 8

9 har, og ikke mindst svært for dem selv helt at forklare, hvad de kan, oplever de en frustration. Mange flytter sig derfor og får nye arbejdsopgaver og/eller ny stilling, hvor de i højere grad kan udnytte de kompetencer, de har fået, men stadig på en ikke særlig veldefineret måde. Ovenstående skal sættes i sammenhæng med, at flere af dem, der er uddannede i Professionsudvikling, har indgået i et planlagt uddannelsesforløb på arbejdspladsen. Der er altså et udtalt krav fra arbejdspladsens side om uddannelse, som, når den masteruddannede kommer tilbage, ikke bliver udnyttet i tilstrækkeligt omfang. Ikke fordi man ikke vil, men fordi det er svært håndgribeligt. Med den nye selvtillid til egen formåen har flere kastet sig ud i at søge nye stillinger og har fået dem. Måske ikke som en direkte konsekvens af masteruddannelsen, men den har ifølge deltagerne bestemt fungeret som en slags adgangsbillet til i det hele taget at turde søge. På det personlige plan har masteruddannelsen betydet, at flere af dem oplever at have flyttet sig ud af deres tidligere sociale relationer, hvilket ikke altid er lige positivt, og hvilket bevirker, at flere af dem ikke taler så meget med deres venner om uddannelsen, og hvad de har lært. Hvis vennerne derimod har en akademisk baggrund, er der en generel oplevelse blandt deltagerne af, at masteruddannelsen ikke regnes som ligeså fin som en rigtig akademisk uddannelse. I begge tilfælde og sammenholdt med den diffusitet, som uddannelsen også har i arbejdsmæssig sammenhæng, befinder flere af de nyuddannede i Professionsudvikling sig i en slags tomrum og ensomhed, når de bliver færdige. I den nære familie har deltagerne derimod meget glæde af masteruddannelsen, og de oplever i højere grad at kunne diskutere med mand og større børn, end de kunne før, og alt i alt har de en langt større tro på sig selv efter endt uddannelse. Anbefalinger Vi vil ud fra nærværende undersøgelse og med henvisning til de tidligere gennemførte undersøgelser anbefale følgende: Synlighed om uddannelserne generelt (det vil også kunne gøde jorden for de uddannede i Konfliktmægling) Information til ledere/chefer (de workshops, der har kørt, lyder som et virkelig godt initiativ) At gøre kompetencerne i Professionsudvikling mere håndgribelige, fx ved at de studerende selv definerer deres kompetencer undervejs og/eller i slutningen af uddannelsesforløbet. Eventuelt vil man også kunne opnå større forståelse for uddannelsen, hvis navnet ændres til noget, der er nemmere at afkode 9

10 Hovedresultater 10

11 To forskellige uddannelser Indledningsvis er det væsentligt at pointere, at nærværende undersøgelse har omhandlet to forskellige uddannelser, Master i Professionsudvikling og Master i Konfliktmægling, og at resultaterne af undersøgelsen skal ses i lyset af de to uddannelsers forskellighed. De to uddannelser har forskelligt indhold og er opbygget på forskellig vis, ligesom også de studerendes forudsætninger generelt er forskellige på de to forskellige uddannelsesretninger. Den enkelte uddannelse skal derfor som udgangspunkt ses og vurderes særskilt og i sin egen ret. Når der i nærværende rapport er draget sammenligninger mellem de to uddannelser, skyldes dette primært, at de to uddannelser har udgjort hinandens reference i undersøgelsen, og at det at sætte dem i forhold til hinanden også bidrager med væsentlig information i den samlede forståelse. Netop uddannelsernes forskellighed betyder nemlig, at de på nogle punkter resulterer i forskellige effekter et forhold, der ikke på samme måde ville være blevet belyst, hvis undersøgelsen kun havde omhandlet én masteruddannelse, eller hvis der var blevet skrevet to selvstændige rapporter på baggrund af undersøgelsen. Muligheden for at bruge de to uddannelser som hinandens referencer giver således nogle unikke muligheder for en øget forståelse. Samtidigt er det væsentligt at pointere, at de to uddannelser er valgt som eksempler blandt flere. De to målgrupper Målgrupperne for nærværende undersøgelse har været færdiguddannede fra 2004 fra uddannelserne Master i Professionsudvikling og Master i Konfliktmægling fra Københavns Universitet. I alt 11 masteruddannede har deltaget i undersøgelsen, fordelt på seks fra Professionsudvikling og fem fra Konfliktmægling. For begge uddannelser gør det sig gældende, at nogle af deltagerne i nærværende undersøgelse har deltaget i den tidligere undersøgelse omhandlende deres motivation for, oplevelse af og forestillinger om masteruddannelsen, mens andre ikke har været direkte involveret i den tidligere undersøgelse. Aldersmæssigt ligner deltagerne i de to grupper hinanden. Hovedparten af deltagerne er i 50 erne, lidt færre i 40 erne og en enkelt i starten af 60 erne. Langt de fleste deltagere er gift eller samboende, ligesom langt de fleste har børn, fordelt på udeboende og hjemmeboende børn i begge grupper. Kønsmæssigt adskiller de to grupper sig fra hinanden. Alle seks deltagere fra Professionsudvikling er kvinder, mens der er tre mænd og to kvinder fra Konfliktmægling. Denne undersøgelses kønsmæssige fordeling afspejler ikke præcist den faktiske kønsmæssige fordeling på de to uddannelser, men tendensen er, at der er en mere ligelig fordeling af de to køn på Konfliktmægling, mens der er en overvægt af kvinder på Professionsudvikling sandsynligvis i en vis udstrækning sammenhængende med kønsfordelingen i de erhverv, som de to uddannelser hver især er orienteret imod. Uddannelsesmæssigt er der også forskel på deltagerne i de to grupper, hvor der blandt deltagerne fra Konfliktmægling er flere, der har en akademisk uddannelse i forvejen, mens ingen af deltagerne fra Professionsudvikling tidligere har gennemført en akademisk uddannelse. 11

12 Mere specifikt har deltagerne fra Konfliktmægling uddannelsesmæssige baggrunde som advokater (to mænd), teolog, folkeskolelærer og pædagog, mens deltagerne fra Professionsudvikling har baggrunde som bioanalytiker (to kvinder), fysioterapeut (to kvinder), socialrådgiver og jordemoder. For hovedparten af deltagerne fra Professionsudvikling gælder det, at de er eller har været beskæftiget indenfor uddannelsesområdet. Kommentar Det skal bemærkes, at der inden for mange af undersøgelsens områder er en tendens til ligheder i holdninger og oplevelser mellem deltagerne uden akademisk baggrund fra Konfliktmægling og deltagerne fra Professionsudvikling. Hvorvidt disse ligheder primært hænger sammen med den ikke-akademiske baggrund, eller med den kønsmæssige lighed (de to ikke-akademiske deltagere er kvinder ligesom deltagerne fra Professionsudvikling) eller med øvrige faktorer, kan med det foreliggende materiale være vanskeligt helt at afgøre, men det er vores hypotese, at flere af disse faktorer spiller ind. Deltagerne har efter henvendelse fra Universitetets Kompetenceenhed selv tilmeldt sig til at deltage i undersøgelsen. Som det er tilfældet i alle undersøgelser, hvor man selv aktivt skal melde sig til at deltage, bør man være opmærksom på, at der kan være forhold, som gør, at nogle er mere interesserede i at deltage end andre. Fx kan det være, at man som masterstuderende/masteruddannet i højere grad er indstillet på at deltage i undersøgelser omkring masteruddannelsen, hvis man som udgangspunkt er positivt stemt overfor denne. I hvert fald er det vigtigt at have in mente, at man i mindre grad kan sikre en repræsentativitet i undersøgelser, hvor deltagelse er baseret på personlig tilmelding. Ligeledes bør man være opmærksom på, at tidligere deltagelse i undersøgelser omkring samme emne kan påvirke resultaterne i senere undersøgelser, fx ved at man i kraft af at deltage i en undersøgelse får igangsat nogle tanker, som har betydning for, hvordan man efterfølgende tænker og dermed påvirker resultaterne i de senere undersøgelser. Der spores dog ingen forskelle i denne undersøgelse mellem de deltagere, der henholdsvis har og ikke har deltaget i den tidligere undersøgelse. Deltagerne i den tidligere undersøgelse adskiller sig ikke fra førstegangsdeltagerne i forhold til holdninger til uddannelsen, oplevelse af uddannelsens effekt etc. Rammer Deltagerne har haft lidt forskellige rammer omkring masteruddannelsen med hensyn til betaling af uddannelsen og frihed i forhold til arbejde. Hovedparten af deltagerne har fået uddannelsen betalt af deres arbejdsgiver. I de fleste tilfælde har der været tale om en fuld betaling af hele uddannelsen, mens der i et enkelt tilfælde har været tale om delvis betaling fra arbejdsgivers side og delvis selvfinansiering fra deltageren selv. Enkelte deltagere har selv finansieret hele uddannelsen beroende på, at vedkommende ikke var i arbejde på uddannelsens starttidspunkt, eller at vedkommende drev selvstændig virksomhed. En deltager, som startede med selv at betale uddannelsen, fordi hun netop var selvstændig, blev omkring halvvejs i uddannelsen ansat i en ny stilling, hvor hun fik forhandlet sig frem til, at arbejdsgiveren skulle betale resten af uddannelsen. 12

13 Generelt har deltagerne fået fri til undervisningen, når denne har fundet sted i arbejdstiden, uden selv at skulle kompensere ved fx at bruge af deres ferie. Denne frihed har dog for de fleste været mere principiel end reel, idet arbejdsmængden generelt ikke er blevet mindre for deltagerne. For flere af deltagerne fra Professionsudvikling har masteruddannelsen dog været et krav, for at de fortsat kunne undervise, og for disse deltagere har masteruddannelsen derfor været en del af et planlagt forløb, hvor de i højere grad end de øvrige deltagere har fået fri til at studere. Kommentar Der spores som udgangspunkt ikke de store forskelle i effekten af masteruddannelsen deltagerne imellem, selvom nogle har fået mere fri til uddannelsen end andre. Det vigtigste synes at være, at der såvel blandt arbejdsrelationer som i familiemæssigt regi har været en accept af deltagerens uddannelsesforløb, hvilket tilsyneladende generelt har gjort sig gældende for deltagerne i denne undersøgelse. Det skal dog bemærkes, at vi i nærværende undersøgelse netop har talt med deltagere, der har gennemført uddannelsen, og ikke har inkluderet dem, der ikke gennemførte. Temaer Forløbet i grupperne er bygget op omkring forskellige øvelser og diskussion af forskellige emner med det formål at få belyst deltagernes oplevelser af og holdninger til masteruddannelsen og dennes effekt fra flere forskellige vinkler og dermed at få en så fyldestgørende forståelse som muligt. Som udgangspunkt for diskussionen blev deltagerne bedt om individuelt at tegne en karriere-livslinje og en privat livslinje. Vi har i diskussionen taget udgangspunkt i den karrieremæssige livslinje. Følgende temaer er relevante for forståelsen af masteruddannelsens effekt og skal derfor behandles: 1. De masteruddannedes syn på sig selv 2. Andres syn på de masteruddannede 3. Konkrete forandringer 4. Gode råd og forslag til forbedringer 13

14 De masteruddannedes syn på sig selv I forhold til de masteruddannedes selvforståelse har masteruddannelsen haft såvel faglig som personlig betydning. Den faglige og den personlige del er ikke skarpt opdelte, men snarere i høj grad sammenhængende, hvorfor behandlingen af de to dele vil være overlappende. I forståelsen af de masteruddannedes syn på sig selv og oplevelse af masteruddannelsens effekt er følgende elementer væsentlige: Selvtillid Faglighed Konkret karrieremæssig udvikling Selvtillid Generelt oplever deltagerne, at de i høj grad har fået et personligt løft via deres masteruddannelse. Masteruddannelsen har givet deltagerne rigtig meget selvtillid, såvel fagligt som personligt. De har i høj grad fundet det motiverende at lære nyt, og de er stolte af sig selv for at have gennemført uddannelsen. Det skyldes også en ganske elementær glæde ved at lære noget nyt. Det var hårdt, men det er også det hårde, der er morsomt. At blive udfordret voldsomt på sin arbejdsevne (deltager fra Konfliktmægling) I en alder, hvor karrieren ikke kører videre deropad men jeg ved, at jeg er i stand til at tilegne mig nyt stof (deltager fra Konfliktmægling) I forhold til det felt, vi har arbejdet med, så føler jeg, at jeg har en kvalificeret holdning og ikke bare common sense (deltager fra Professionsudvikling) Man er på et tidspunkt i sin karriere, hvor man oplever, man er blevet lidt slatten, men så oplever man, at man godt kan (deltager fra Konfliktmægling) Fagligt har masteruddannelsen medført, at deltagerne føler, de har udviklet sig og erhvervet nye kompetencer, og de føler sig efter masteruddannelsen meget fagligt kapable. Oplevelsen af at være fagligt kapable i kombination med den øgede selvtillid betyder, at deltagerne føler sig klædt på til og tør give sig i kast med projekter, som de før masteruddannelsen oplevede som udenfor deres rækkevidde. Mange af deltagerne har på denne baggrund bevæget sig rent arbejdsmæssigt, fx i form af nye jobs og/eller jobfunktioner. Jeg ville ikke selvstændigt have kunnet skrive en projektansøgning, jeg ville hverken have turdet eller være kvalificeret (deltager fra Professionsudvikling) Det er vigtigt, at jeg har fået nye arbejdsopgaver på nogle felter, som jeg ikke ellers ville have fået (deltager fra Konfliktmægling) 14

15 Opgaverne bliver løst bedre med den her uddannelse i ryggen. Klienterne får løst deres konflikter på en langt bedre måde (deltager fra Konfliktmægling) Især for deltagerne fra Professionsudvikling har deres egen oplevelse af, at de kan noget, givet dem modet til at søge nye stillinger, og det er tilsyneladende denne selvtillid snarere end erhvervelsen af det konkrete eksamenspapir på masteruddannelsen, der gør forskellen. Deltagerne fra Professionsudvikling oplever derudover, at deres specielle kombination af praktisk erfaring/kompetence og det mere akademisk-faglige er positiv og berigende og udgør en god sammenhæng. Vi har ikke haft fem år til at læse, men vi har noget andet med os (deltager fra Professionsudvikling) Jeg havde forventet, at jeg ville være på niveau med de klassiske kandidater, som er mine kolleger. Men i bakspejlet synes jeg næsten, at min model er bedre (deltager fra Professionsudvikling) Denne oplevelse står dog umiddelbart i stor kontrast til deltagernes opfattelse af andres, ikke mindst akademikeres, oplevelse af de masteruddannede og deres kompetencer, hvor masteruddannelsen ikke regnes for meget (se mere herom i afsnittet om andres syn på den masteruddannede). Faglighed Det faglige udgangspunkt for de to grupper er forskelligt. Blandt deltagerne fra Konfliktmægling har flere en akademisk baggrund, hvorimod ingen af deltagerne fra Professionsudvikling har dette. Denne forskel har tilsyneladende betydning for, hvilken faglig effekt de to grupper oplever, at masteruddannelsen har haft. Deltagerne fra Professionsudvikling har generelt været igennem mange forskellige videreuddannelsesforløb, men de oplever masteruddannelsen som kvalitativt anderledes end de øvrige forløb. Hvor de øvrige videreuddannelsesforløb betragtes som en form for vedligeholdelse af kompetencer, opleves masteruddannelsen som et knæk i uddannelsesforløbet og en generel hævelse af niveauet - deltagerne foretager med masteruddannelsen et kvalitativt spring i deres uddannelsesforløb. Masteruddannelsen giver et trin opad, mere formelt end de andre uddannelser gør (deltager fra Professionsudvikling) Det laver et knæk i professionen, igennem de 30 år, før var det efteruddannelse en transformation (deltager fra Professionsudvikling) Før masteruddannelsen kom, kunne man ikke flytte sig, der kunne man videreudvikle (deltager fra Professionsudvikling) 15

16 Jeg tog diplomuddannelsen i 1994, der rykkede jeg mig også, men masteruddannelsen adskilte sig på den måde, at den har lukket op ud af professionen (deltager fra Professionsudvikling) Det kvalitative spring er funderet i masteruddannelsens akademiske niveau, hvor metodelæring er et væsentligt element, som adskiller masteruddannelsen fra tidligere uddannelsesforløb. Deltagerne beskriver, at masteruddannelsen har bevirket, at de benytter sig af en anderledes form for refleksion end tidligere, og at de i arbejdsmæssige såvel som private sammenhænge er i stand til at indtage et helikopterperspektiv, som beriger dem i deres forståelse. Videnskaben holdt sit indtog i mit liv og det gav en utrolig personlig udvikling i mit liv. Jeg gik fra at være en professionsuddannet til en universitetsuddannet (deltager fra Professionsudvikling) For de masteruddannede i Professionsudvikling, som ofte arbejder indenfor et undervisningsmiljø, betyder uddannelsen endvidere, at de får mulighed for at sætte deres egen dagligdag på arbejdspladsen yderligere i perspektiv. Fx beskriver de at kunne forholde sig til studerende i eksamensstressede situationer på en langt bedre måde, efter de selv har været igennem tilsvarende tilspidsede eksamensperioder på masteruddannelsen. På denne måde sætter masteruddannelsen dem i stand til bedre at varetage deres daglige funktion. For deltagerne fra Konfliktmægling er den akademiske vinkel ikke på samme måde ny i kraft af, at flere af deltagerne i forvejen har en universitetsuddannelse. Det er således ikke den akademiske tankegang og refleksion, deltagerne hæfter sig ved, men snarere deres erhvervelse af nogle specifikke kompetencer som følge af uddannelsen. Konfliktmæglingsuddannelsen har ifølge deltagerne betydet, at de har lært at håndtere konfliktsituationer både arbejdsmæssigt og privat, og de bruger denne kompetence i mange forskellige sammenhænge. Baseret på deltagernes udsagn fornemmes det, at Konfliktmæglingsuddannelsens indhold opleves som forholdsvis håndgribeligt og direkte brugbart efter endt uddannelse. Jeg har fået en bedre forståelse af min egen konflikthåndtering. I de samtaler, som er en stor del af mit arbejde, synes jeg, jeg har fået en masse (deltager fra Konfliktmægling) Det forener min hverdagspraksis udi erhvervslivet med teori Man kan forholde sig til det på en anden måde. Er bevidst om nogle ting på en anden måde (deltager fra Konfliktmægling) Desuden oplever deltagerne fra Konfliktmægling en interesse fra omverdenen i deres kompetencefelt, og denne interesse er medvirkende til at øge deltagernes fornemmelse af betydningen af deres faglighed yderligere. Deltagerne fra Professionsudvikling oplever tilsyneladende deres masteruddannelse som lidt mere diffus i forhold til, hvad den efterfølgende konkret kan bruges til. De er på ingen måde i tvivl om, at de har lært en masse, har styrket deres faglighed og erhvervet sig nye kompetencer, men de er mindre sikre på den 16

17 specifikke anvendelse af deres nye faglighed og kompetencer. Denne tvivl kommer også til udtryk blandt omverdenen, og de oplever derfor ikke på samme måde, at deres faglighed løftes og bæres oppe af andre omkring dem. Konkret karrieremæssig udvikling Deltagerne oplever umiddelbart, at de har fået et fagligt løft som følge af masteruddannelsen. Samtidig sidder de dog generelt efterfølgende med en frustration over ikke at få brugt deres nyerhvervede kompetencer i den udstrækning, de gerne vil. Frustrationen gør sig gældende for deltagerne fra begge uddannelser, men den er tilsyneladende lidt forskelligt funderet de to uddannelser imellem. Blandt deltagerne fra Konfliktmægling opleves det, at de i deres arbejde kun har få muligheder for at udøve konfliktmægling i praksis. Dette skyldes blandt andet, at konfliktmægling er et forholdsvis nyt område herhjemme, og at anvendelsen af det ikke er en fast bestanddel af eksisterende praksis. Fx beskrives det, at konfliktmægling er en fast procedure i mange advokat- og forsikringssammenhænge i lande som England og USA, men at man endnu ikke har taget dette til sig i Danmark. Deltagerne træder således ikke ud i en arbejdsverden, hvor de bare kan træde direkte ind i en konfliktmæglerfunktion. De er i en vis udstrækning nødt til selv først at skabe og gøre plads til denne funktion. Dette betyder ikke, at deltagerne ikke føler, at de anvender deres konfliktmæglingsevner, men snarere at evnerne i mange tilfælde bruges mere indirekte, fx ved at deltagerne i højere grad end tidligere går ind i de konflikter, der måtte være og formår at håndtere disse langt bedre. Nogle har forsøgt at udvide deres arbejdsområder til at inkludere flere konfliktmæglingselementer - fx har en deltager foreslået og fået indført undervisning i konfliktmægling på den uddannelsesinstitution, han er tilknyttet, og han varetager denne undervisning. Deltagerne fra Professionsudvikling er ligeledes frustrerede over ikke at få brugt det, de har lært på masteruddannelsen, i en faglig sammenhæng. Deltagere oplever, at de efter masteruddannelsen kommer tilbage til den samme stilling som før, og at det er vanskeligt at gå fra at varetage et arbejdsområde på én bestemt måde til at skulle varetage samme funktioner på en måde, hvor de nyerhvervede kompetencer konkret inddrages. Efter masteruddannelsen hvad gør jeg nu, det var en faglig nedtur rent arbejdsmæssigt, skal jeg blive eller? (deltager fra Professionsudvikling) Følelsen af frustration er dog også funderet i, at deltagernes nye kompetencer indenfor Professionsudvikling er lidt diffuse og sværere håndgribelige, både for dem selv og for andre. Det er svært for deltagerne at definere og for andre at forstå, præcist hvad det er, de nu kan. Deltagerne er ikke i tvivl om, at de har erhvervet sig nye kompetencer og virkelig kan noget, det er blot vanskeligt at definere, hvori de præcist består. Den oplevede følelse af ikke at få anvendt de nye kompetencer i jobbet har for hovedparten af deltagerne fra Professionsudvikling resulteret i, at de har taget initiativer til at ændre deres arbejdsfunktion: De har søgt nye stillinger, de har fået nye stillinger, eller de har fået nye arbejdsopgaver. 17

18 Fem ud af seks deltagere fra Professionsudvikling har på denne måde taget initiativ til at få nye stillinger/arbejdsopgaver. For en enkelt af deltagerne i denne gruppe bruges masteruddannelsen primært indadtil. For denne deltager er gennemførelsen af masteruddannelsen en personlig tilfredsstillelse (på samme måde som for de øvrige deltagere), og denne personlige tilfredsstillelse er tilstrækkelig værdifuld som effekt for hende. Det skal dog pointeres, at der er tale om den ældste af deltagerne, og at hun oplever at have alderen imod sig i forhold til eventuelt at skulle finde et nyt job. Denne opmærksomhed kan bidrage til, at hun vælger ikke at give sig i kast med at søge nyt job. Kommentar Masteruddannelsen har således haft følgende effekter for de masteruddannede: Stor selvtillid Følelse af faglig og personlig styrkelse Mod til at give sig i kast med nye projekter og arbejdsopgaver Deltagerne sidder dog også tilbage med nogle frustrationer: Ærgrelse over ikke at få brugt deres kompetencer så meget som ønsket Oplevelse af diffuse kompetencer hos deltagerne fra Professionsudvikling Andres syn på de masteruddannede I forståelsen af omverdenens syn på de masteruddannede skal forskellige typer af andre inddrages: Den nærmeste familie: Ægtefælle, børn, forældre, søskende etc. Venner Arbejdsmæssige relationer: Kolleger, chefer etc. Et samfundsmæssigt perspektiv Den nærmeste familie Deltagerne giver generelt udtryk for, at de har fået god hjælp og støtte fra deres nærmeste familie i løbet af deres masteruddannelse. Dette har ikke mindst været værdsat og nødvendigt i eksamenssituationer, hvor deltagerne har haft meget travlt og har haft behov for opbakning for at kunne få hverdagen til at fungere. Deltagernes familier er stolte af dem og synes, det er sejt, at de har taget masteruddannelsen, ikke mindst i deres alder. Som det generelt er karakteristisk for omverdenen i relation til Professionsudvikling, har disse deltageres familier dog ingen reel fornemmelse af, hvad masteruddannelsen egentligt er og kvalificerer til. Familierne har dog været vant til, at deltagerne i løbet af deres arbejdsliv har været igennem mange omstillingsprocesser, som har betydet, at de kontinuerligt har haft lyst til og/eller været nødt til at videreuddanne sig. I forbindelse med masteruddannelsen oplever familierne ifølge deltagerne, at der her er tale om en anderledes type af uddannelse end dem, deltagerne tidligere har været igennem, ikke mindst fordi masteruddannelsen kræver mere af deltagerne og dermed også af familierne. 18

19 Jeg fik meget opbakning. Og accept. Mange har sagt, at det var flot, at jeg tog den, fordi det ikke var et krav. Min familie synes, det var fint. Men ikke noget specielt, det har de været vant til. Selvfølgelig skulle jeg udvikle mig (deltager fra Professionsudvikling) I min familie har der også været respekt om, at man også kan gå i skole, når man er så gammel. Sejt, at jeg også læste lektier, når min datter gjorde (deltager fra Konfliktmægling) Konfliktmægling, indenfor jura er det soft law, men sammenlignet med teologien er det hardcore. Mine børn oplever mere respekt det har noget med business at gøre (deltager fra Konfliktmægling) For deltagerne i Konfliktmægling gælder det, at deres familier meget konkret oplever effekten af Konfliktmæglingsuddannelsen, fordi deltagerne på baggrund af uddannelsen er blevet langt mere tilbøjelige til at tage de familiære konflikter, når de opstår, og deres håndtering af dem er blevet mere konstruktiv. Den største ting, der er sket, er, at jeg godt kan puste til konflikter. Jeg synliggør dem, fordi jeg også synes, jeg kan mestre dem (deltager fra Konfliktmægling) Deltagernes børn oplever ofte, at det er lidt sjovt, at deres mor eller far også læser lektier. De masteruddannede fra Professionsudvikling beskriver endvidere en tilfredsstillelse ved, at de nu i højere grad har mulighed for at hjælpe deres børn med lektierne, ligesom det er en god oplevelse for dem at læse på niveau med deres ældre børn. Der er ifølge deltagerne nu mulighed for at have nogle rigtig gode diskussioner med deres børn og mand, hvor de føler sig fagligt godt klædt på. Jeg har børn, der læser samtidigt vi har mange gode diskussioner og har læst de samme teoretikere. Det er rigtig sjovt (deltager fra Professionsudvikling) Når dette ikke på samme måde kommenteres blandt deltagerne fra Konfliktmægling, formodes det at være sammenhængende med, at mange af disse deltagere i forvejen har en akademisk uddannelse. Venner Generelt oplever deltagerne, at deres venner har været forsømte, mens deltagerne har taget masteruddannelsen, simpelthen fordi de har haft travlt og i høj grad brugt deres fritid på at studere. De faglige diskussioner fylder tilsyneladende ikke så meget i deltagernes samvær med deres venner. Deltagerne oplever dog alligevel, at deres masteruddannelse kan have en effekt i forhold til deres omgangskreds, og denne kan være forskellig afhængig af det faglige niveau i omgangskredsen. For eksempel giver nogle deltagere udtryk for, at deres masteruddannelse har givet dem noget positivt i forhold til deres akademisk uddannede venner om end akademikerne dog ikke anerkender masteruddannelsen som helt på niveau med deres egen akademiske grad. 19

20 Min mand og mine venner er akademikere. De regner ikke min master for noget. Så det er for mig selv (deltager fra Professionsudvikling) Andre deltagere, hvis omgangskreds i mindre udstrækning er akademisk funderet, oplever til en vis grad at have uddannet sig ud af deres daglige sociale sfære. Deres omgangskreds har ikke den akademiske baggrund og mangler umiddelbart en reel forståelse af det konkret faglige og den generelt akademiske tilgang til tingene, som den masteruddannede har tilegnet sig i løbet af uddannelsen. Jeg tænker meget ensomhed, der er ikke så mange akademikere i min omgangskreds. Du uddanner dig ud af det sociale (deltager fra Professionsudvikling) De masteruddannede i Konfliktmægling har i mindre grad sådanne oplevelser, fordi mange af dem i forvejen er akademisk uddannede og derfor ikke på samme måde flytter sig fra et uddannelsesniveau til et andet. Modsat de masteruddannede i Professionsudvikling oplever deltagerne fra Konfliktmægling i relation til deres venner, at deres masteruddannelse tildeles mere anerkendelse og respekt, fordi den netop er indenfor konfliktmægling, der opleves som et interessant område og er oppe i tiden. Der er således tilsyneladende mere opmærksomhed omkring Master i Konfliktmægling/emnet generelt end omkring Professionsudvikling. Arbejdsmæssige relationer Synet på de masteruddannede blandt deres arbejdsmæssige relationer er i en vis udstrækning forskelligt de to grupper imellem. De masteruddannede i Konfliktmægling oplever tilsyneladende en større grad af professionel anerkendelse blandt kolleger. Konfliktmægling som område er oppe i tiden, og deltagerne mærker en interesse fra deres arbejdsmæssige relationer på linje med den interesse, de oplever fra venner/familie. Derudover er konfliktmægling som område forholdsvis håndgribeligt for kolleger og overordnede at relatere til. Selvom man som kollega eller overordnet ikke har indsigt i, præcis hvad uddannelsen indeholder, har man en meget god forestilling om, hvad den masteruddannede kan, nemlig konfliktmægling, og man kan på denne baggrund forholde sig til den masteruddannedes kompetencer i hvert fald på et overordnet og interesseskabende niveau. Jeg oplever, at mange, som ikke ved noget om konfliktmægling, er interesserede, fordi det er i konfliktmægling (deltager fra Konfliktmægling) Det gik først op for mig, da jeg kom ind i det, hvor hipt er (deltager fra Konfliktmægling) De masteruddannede i Professionsudvikling oplever ikke i samme grad denne professionelle anerkendelse. Deres kolleger og overordnede har sværere ved at relatere sig til masteruddannelsens indholdsområde, som umiddelbart forekommer dem lidt diffust, og de har svært ved at finde ud af, hvilke kompetencer den masteruddannede har erhvervet sig. 20

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

LEDELSESBASERET COACHING & SAMTALETEKNIK

LEDELSESBASERET COACHING & SAMTALETEKNIK ARKMANN RAINING EDELSESBASERET OACHING & AMTALETEKNIK DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du har lært at anvende de vigtigste og mest resultatskabende værktøjer indenfor ledelsesbaseret

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet! Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune.

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. LEDERAKADEMIET 2013-2014 Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. Lederakademiets deltagere vil efter akademiets afslutning modtage et

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Basisuddannelse på Fyn

Basisuddannelse på Fyn STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 November 2009 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

Evaluering af 'Mindfulness '

Evaluering af 'Mindfulness ' 4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Hvad var gået galt, siden de stadig havde behov for teknisk bistand, når de nu havde det hele i forvejen?

Hvad var gået galt, siden de stadig havde behov for teknisk bistand, når de nu havde det hele i forvejen? Eksport af know-how hvor svært kan det være? Per Bastholm Mathiasen Projektleder Grontmij-Carl Bro Jette Ravn Vestergaard Kommunikationsrådgiver En af vores konsulenter fik til opgave at træne medarbejderne

Læs mere

Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger

Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger Forord Ved overenskomstforhandlingerne 2011 aftalte Sundhedskartellet bestemmelser for atypiske stillinger. Der er de senere år

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Uddannelsesudvalget (2. samling) B 61 - Bilag 4 Offentligt Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Frisørkæder bag korte diplomuddannelser med ringe fagligt niveau og dårlige jobudsigter - frisørmestre

Læs mere

Det tager ca. 15-20 minutter at udfylde spørgeskemaet. Du bedes svare inden onsdag den 12. oktober 2011.

Det tager ca. 15-20 minutter at udfylde spørgeskemaet. Du bedes svare inden onsdag den 12. oktober 2011. Løbenr. REGION SYDDANMARK MEDARBEJDERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2011 Kære Vil du være med til at gøre din arbejdsplads i Region Syddanmark til en endnu bedre arbejdsplads? Så har

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I IT STYRK DIN KARRIERE itu.dk/master OM MASTER I IT Master i IT er en videreuddannelse til dig, som ønsker at opnå specialiserede kompetencer inden for relevante IT-faglige

Læs mere

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune.

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. Vejledning i udfyldelse af spørgeskemaet De fleste spørgsmål besvares ved, at der sættes ét kryds ud dit svar. Andre spørgsmål besvares ved at du selv skal skrive dit svar på linjen. Spørgeskemaet bedes

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

IDA Mentor. 1:1 sparring

IDA Mentor. 1:1 sparring IDA Mentor 1:1 sparring IDA Mentor Større indsigt i og bedre muligheder for udvikling af dig selv Søger du erfaringsudveksling og personlig udvikling i en fortrolig atmosfære, er du på rette vej med en

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Tag det første skridt til at blive en endnu bedre leder! Et personligt uddannelsesforløb for ledere i klubber og foreninger i fritids- og idrætslivet

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 7. november 2012 (J.nr. 2012-0026847) Afslag på

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse Hvordan vurderer du pædagoguddannelsen og de nyuddannede pædagogers kompetencer? 1. Vejledning i udfyldning af skemaet Dine svar Du bedes besvare spørgeskemaet

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere