LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011"

Transkript

1 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION JENS VINTHER UDGIVET: 20. JUNI 2012 Dyregruppe: Fagområde: Svin Produktionsøkonomi Sammendrag Der er for 2011 indsamlet data fra brugere af både AgroSoft og DLBR SvineIT. Data er leveret af de lokale rådgivningscentre. Der indgår 664 sobesætninger med i alt årssøer, 574 smågrisebesætninger med i alt 9,4 millioner producerede smågrise og 746 slagtesvinebesætninger med i alt 4,9 millioner producerede slagtesvin. Resultaterne er opgjort som gennemsnit af besætninger. Sobesætningerne havde gennemsnitligt fravænnet 28,8 grise pr. årsso, en fremgang på 0,7 gris pr. år det seneste år. Den gennemsnitlige besætningsstørrelse er nu 640 årssøer i datamaterialet. Den totale pattegrisedødelighed er faldet med 0,6 procentpoint til 23,0 procent. Smågrisebesætningerne producerede gennemsnitligt grise pr. år. Der blev opnået en foderudnyttelse på 1,95 FEsv pr. kg tilvækst, en daglig tilvækst på 443 gram, samt en dødelighed på 2,9 procent. 1

2 Slagtesvinebesætningerne producerede grise årligt. Daglig tilvækst var 898 gram, foderudnyttelsen var 2,87 FEsv pr. kg tilvækst. Døde udgjorde 3,5 procent og kasserede grise udgjorde 0,2 procent. Materiale og metode Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft. Alle data er i år indsendt fra de lokale landboforeninger, som har kvalitetssikret, at data er valide. Der er forskel på håndtering af spildfoderdage mellem de to programmer. For at modvirke denne forskel er det senest opgjorte kvartal fra AgroSoft udeladt. Det udeladte kvartal vil typisk være 1. kvartal i Herved opnås, at data fra både AgroSoft og Bedriftsløsning dækker over normalåret For alle dyrekategorier gælder at besætninger, hvor status afviger mere end 5 procent, er udeladt. For slagtesvin indgår kun besætninger, hvor omregningsfaktor på 1,31 er anvendt (slagteprocent 76,3). Inddragelsen af data fra AgroSoft i 2008 medførte at enkelte nøgletal ikke er medtaget, fordi disse ikke opgøres i AgroSoft. Eksempelvis er bemærkninger for brysthindear fjernet fra opgørelsen. Tabel 1 giver en oversigt over de kvalitetskrav, der er anvendt ved udvælgelsen af egnede besætninger. For sobesætninger er der, udover de nævnte krav i tabel 1, foretaget kontrol af, hvorvidt der er logisk sammenhæng mellem forskellige nøgletal. 2

3 Tabel 1. Oversigt over kvalitetskrav til data For alle opgørelser 1) Specielt for foderopgørelser GENERELT - - Minimum antal dage indenfor perioden SØER - - Maksimal fejlprocent søer + gylte 5 % - FEsv+FEso pr. årsso SMÅGRISE - - Maksimal fejlprocent ved status 5 % - Indgangsvægt 5-15 kg (5-12 kg) 2 - Afgangsvægt kg - FEsv pr. produceret gris FEsv pr. kg tilvækst SLAGTESVIN - - Maksimal fejlprocent ved status 5 % - Indgangsvægt kg - Slagtevægt >60 kg - FEsv pr. kg tilvækst Slagteprocent 76,3 % - 1) For AgroSoft data er der yderligere krav om, at det senest opgjorte kvartal ikke medtages. 2) Fra år 2010 er indgangsvægten for smågrise hævet for at imødekomme fravænning ved 6 uger. Nøgletallene er beregnet som et simpelt gennemsnit mellem besætninger. Total pattegrise dødelighed Den totale pattegrisedødelighed i procent er udregnet som angivet i notat 1114 [1]: For året er total pattegrisedødelighed udregnet på besætningsniveau, og derefter er der regnet et gennemsnit. For de foregående år er total pattegrisedødelighed udregnet på baggrund af gennemsnitsværdierne. Hvis udregnes som de foregående år på baggrund af gennemsnitsværdier bliver total pattegrisedødelighed henholdsvis 23,9 procent og 23,5 procent. Døde og aflivede af årssøer I den sidste årerække er der afrapporteret procent døde og aflivede pr. årsso fra de besætninger, som anvender DLBR SvineIT. I år var dette gennemsnit 10,1 procent. For besætninger der anvender AgroSoft er der indrapporteret antallet af døde søer, og på baggrund heraf beregnes procent døde og aflivede pr. årsso. For disse besætninger er gennemsnittet 10,7 procent. Den overordnede gennemsnitlige procent døde og aflivede pr. årsso kan her efter beregnes til 10,5 procent. 3

4 Produktionsværdi For data fra slagtesvine- og smågrisebesætninger er der beregnet en teknisk produktionsværdi (PV). Denne er baseret på daglig tilvækst og foderudnyttelse. For slagtesvinebesætninger indgår også kødprocenten i beregningen. Alle priser er standardiserede priser, så besætninger kan sammenlignes. PV pr. gris PV pr. stiplads pr. år = salgspris købspris foderomkostninger diverse omkostninger = PV pr. gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) staldudnyttelse I beregningen af produktionsværdi er der brugt følgende priser, som er baseret på gennemsnitspriser i årene 2001 til Grise på 7 kg: Grise på 30 kg: Slagtesvin: Slagtesvinefoder: Smågrisefoder: Diverse omkostninger: Staldudnyttelse: 197 kr. pr. gris, + 7,75 pr. kg over 7 kg, 9,75 pr. kg under 7 kg 340 kr. pr. gris, ± 4,90 kr. pr. kg 9,44 kr. pr. kg, inklusive efterbetaling. Tillæg på 10 øre pr. procentpoint kødprocenten overstiger 59 procent 1,18 kr. pr. FEsv 1,40 kr. pr. FEsv 20 kr. pr. gris 95 procent Resultater og diskussion Udviklingen i nøgletal de seneste år Fremgangen har for de fleste nøgletal i soholdet været stabile gennem de seneste 10 år. For andet år i træk ses et fald i den totale pattegrisedødelighed. Niveauet er nu på niveau med årene For smågrise ses for andet år i træk et lille fald i produktiviteten og for andet år i træk er der en svag stigning i procent døde smågrise. For slagtesvin er produktiviteten uændret de sidste to år. I 2008 var datagrundlaget for gennemsnittet væsentligt lavere end i og nøgletallene i 2008 var derfor usikkert bestemt [2]. I tabellerne 2, 3 og 4 vises de seneste 10 års gennemsnit af årssøjlerne for hhv. sohold, smågrise- og slagtesvinebesætninger. Flere nøgletal viser fremgang siden sidste år. I tabellerne 5, 6 og 7 vises opdeling i bedste 25 procent, midterste 50 procent og de dårligste 25 procent hhv. sohold, smågriseog slagtesvinebesætninger. 4

5 P-rapporterne for søer Tabel 2 viser produktionsresultaterne for sohold. Det kan ses, at fravænnede grise pr. årsso er 28,8 stk., hvilket er en fremgang på 0,7 gris pr. årsso. Se i øvrigt figur 1 for en grafisk fremstilling af udviklingen. Der er i alt 664 sobesætninger, som gennemsnitligt har 640 årssøer, i alt ca årssøer. Procent døde og aflivede søer pr. årsso er opgjort til 10,1 procent, på baggrund af 173 besætninger, som er sammenlignelige med de forrige års resultater, dette er et fald 1,0 procentpoint, svarende til et fald i dødeligheden på 9 procent. For samtlige besætninger var procent døde og aflivede søer pr. årsso opgjort til 10,5 procent. Det lille fald i antallet af dødfødte fra sidste år blev bibeholdt. Hvis der var anvendt to betydende decimaler var antallet af dødfødte 1,76 for året 2011 og 1,80 dødfødte for året Ligeledes var der et mindre fald i procent døde indtil fravænning på 0,3 procentpoint. Levendefødte pr. kuld steg med 0,3 gris til 14,8 gris. Samlet set medfører dette, at den totale pattegrisedødelighed er faldet fra 23,6 procent i 2010 til 23,0 procent i 2011, hvilket er et fald på 2,5 procent i dødeligheden. Videncenter for Svineproduktion har en målsætning om at reducere den totale pattegrisedødelighed til 20 procent i For året er den totale pattegrisedødelighed udregnet på besætningsniveau, og derefter er gennemsnittet beregnet. For de foregående år er den totale pattegrisedødelighed beregnet på baggrund af gennemsnitstallene. Reproduktionen er lidt forbedret på alle parametre. 5

6 Tabel 2. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for søer Periode jun jun Antal besætninger Antal foderopgørelser NØGLETAL Årssøer, stk FEsv + FEso pr. årsso KULDRESULTATER 1.lægs kuld, % 23,9 23,5 23,9 24,7 23,6 22,3 22,3 22,3 21,6 21,6 Levendefødte pr. kuld, stk. 14,8 14,5 14,2 14,1 14,0 13,6 13,3 13,0 12,7 12,4 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,8 1,8 1,9 1,8 1,8 1,7 1,7 1,6 1,5 1,4 Fravænnede pr. kuld, stk. 12,7 12,4 12,2 12,1 12,1 11,7 11,4 11,2 10,9 10,7 Diegivningstid, dage Vægt ved fravænning, kg 7,1 7,2 7,4 7,4 7,3 7,3 7,3 7,3 7,2 7,2 Døde indtil fravænning, % 13,9 14,2 14,0 13,9 13,8 14,3 14,2 14,0 13,7 13,6 Total pattegrise dødelighed, % 1) 23,0 23,6 24,2 23,9 23,4 23,5 24,0 23,3 23,2 22,5 REPRODUKTION Spildfoderdage pr. kuld 13,8 14,2 14,9 15,3 14,8 15,7 15,5 15,6 15,7 16,1 Fra frav. til 1. løbning, dage 6,0 5,9 5,6 5,6 5,1 6,0 5,9 5,9 5,9 5,9 Omløbere, % 6,1 6,4 6,6 6,9 6,4 7,6 7,6 7,6 7,8 8,2 Faringsprocent 87,3 86,7 86,4 86,0 86,7 85,0 84,8 84,5 84,2 83,6 Frav. grise pr. årsso, stk. 28,8 28,1 27,5 27,2 27,3 26,0 25,6 25,0 24,6 24,1 Kuld pr. årsso, stk. 2,26 2,26 2,25 2,24 2,25 2,23 2,24 2,24 2,25 2,25 1) Hvis udregnes som de foregående år på baggrund af gennemsnitsværdier bliver total pattegrisedødelighed hhv. 23,9 % og 23,5 % 6

7 P-rapporterne for smågrise Tabel 3. viser, at der kun er sket meget små ændringer i gennemsnittet for smågriseproducenter. Det gennemsnitlige produktionsomfang er steget til smågrise pr. år. Reference daglig tilvækst er svagt faldende, og der er ingen ændring reference foderudnyttelse. Dette medfører samlet set, at produktionsværdien pr. stiplads er faldet med 1 indekspoint, og at produktionsværdien pr. gris er uændret i forhold til året før. Dødeligheden er steget marginalt til 2,9 procent. Tabel 3. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for smågrise Periode jun jun Antal besætninger Antal foderopgørelser Nøgletal Producerede grise pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilv. (7-30 kg), g1) Foderforbrug pr. kg tilv., FEsv 1,95 1,96 1,94 1,96 1,97 2,02 2,04 2,07 2,06 1,97 Referencefoderudnyttelse (7-30 kg), FEsv pr. kg tilvækst1) 1,94 1,94 1,92 1,94 1,94 2,00 2,03 2,06 2,06 1,97 Døde, % 2,9 2,8 2,6 2,6 2,7 3,1 3,6 4,2 4,6 4,1 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 7,2 7,3 7,5 7,4 7,6 7,3 7,3 7,3 7,2 7,2 Vægt pr. afgået gris, kg 31,1 31,4 31,4 31,7 32,8 31,7 31,4 31,1 30,3 30,2 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. stiplads pr. år, kr.2) Indeks (PV pr. stiplads pr. år), i forhold til april ) PV pr. gris, kr.2) Indeks (PV pr. gris)2)

8 1) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet 7-30 kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [3]. 2) Produktionsværdierne er kun baseret på besætninger med foderopgørelser. P-rapporterne for slagtesvin For slagtesvin viser tabel 4., at den gennemsnitlige besætningsstørrelse i opgørelsen er steget til svin pr. år. Døde og antal kasserede er faldet til 3,7 %. Reference foderudnyttelse er uændret i forhold til året før og reference daglig tilvækst er marginalt højere i forhold til året før. Faldet i slagtevægt medfører dog, at produktionsværdien pr. gris er faldet med 1 indekspoint og samlet set medfører dette, at produktionsværdien pr. sti er uændret. Tabel 4. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for slagtesvin Periode jun jun Antal besætninger Antal foderopgørelser NØGLETAL Producerede svin pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst ( kg), g 1) Foderoptagelse pr. svin daglig, FEsv 2,58 2,57 2,54 2,54 2,55 2,52 2,45 2,41 2,38 2,36 Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 2,87 2,87 2,84 2,85 2,83 2,89 2,87 2,88 2,87 2,86 Referencefoderudnyttelse ( kg), FEsv pr. kg tilvækst 1) DIVERSE OPLYSNINGER 2,79 2,79 2,77 2,78 2,74 2,79 2,8 2,82 2,84 2,83 Vægt ved indsættelse, kg 31,7 31,9 31,9 32,3 33,0 33,3 32,9 32,6 31,9 31,6 Gns. slagtevægt, kg 81,6 82,3 81,4 80,9 82,3 82,8 80,4 79,7 77,9 77,6 Tilvækst pr. prod. svin, kg 75,1 76,0 74,7 73,8 74,9 75,2 72,4 71,7 70,1 70,1 KLASSIFICERING Gns. kødprocent 60,4 60,2 60,2 60,3 60,4 60,3 60,3 60,2 60,1 60,0 SUNDHEDSFORHOLD Døde og kasserede, % 3,7 4,0 4,1 4,3 3,5 4,3 4,2 4,4 4,2 3,9 8

9 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. stiplads pr. år, kr. 2) Indeks (PV pr. stiplads pr. år)/ april ) PV pr. gris, kr. 2) Indeks (PV pr. gris) 2) ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning mellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [3]. 2) Produktionsværdierne er kun baseret på besætninger med foderopgørelser. Figur 1 viser, at der samlet set er en jævn stigning i effektivitet for soholdet. Generelt har fremgangen for sobesætninger været stabil omkring 0,5-0,6 (2 pct. årlig) flere fravænnede grise. For smågrise ses for andet år i træk et lille fald i produktiviteten. Slagtesvin havde en relativ stor fremgang i perioden De seneste fire år har fremgangen været mere afdæmpet. På baggrund af det relativt lave antal besætninger for 2008 er disse tal fjernet fra figuren jan-03 jan-04 jan-05 jan-06 jan-07 jan-08 jan-09 jan-10 jan-11 jan-12 Søer, indeks for fravænnede grise pr. årsso Smågrise, indeks for produktionsværdi pr. stiplads pr. år Slagtesvin, indeks for produktionsværdi pr. stiplads pr. år Figur 1. Indeks for effektivitetsfremgangen for søer, smågrise og slagtesvin. Estimaterne fra 2008 indgår ikke i figuren, da disse var baseret på meget få besætninger. Opdeling i effektivitetsniveau For at give overblik over fordelingen af besætninger, i forhold til effektivitetsniveau, angives i tabel 5. nøgletal for sohold, sorteret efter fravænnede grise pr. årsso. Det kan ses, at forskellen mellem de højeste og de laveste 25 procent er øget til 5,6 grise pr. årsso. De bedste 25 procent har på to år forbedret produktiviteten med 1,6 fravænnet gris pr. årsso, hvorimod de laveste 25 procent kun har en fremgang på 1,1 grise pr. årsso [4], og som foregående år har de dygtigste 25 procent gennemsnitligt flere årssøer end de øvrige. 9

10 Tabel 5. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. sobesætning i Landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter FRAVÆNNEDE GRISE PR. ÅRSSO Højeste 50 % i Laveste % midten 25 % Gns. Antal besætninger Antal besætninger med foderopgørelse NØGLETAL Årssøer, stk FEsv+FEso pr. årsso 1) KULDRESULTATER 1. lægs kuld, % 22,8 24,1 24,8 23,9 Levendefødte pr. kuld, stk. 15,5 14,8 14,1 14,8 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,8 1,8 1,7 1,8 Fravænnede pr. kuld, stk. 13,6 12,8 11,8 12,7 Diegivningstid, dage 29,5 30,6 32,1 30,7 Vægt ved fravænning, kg 6,9 7,1 7,5 7,1 Døde indtil fravænning, % 12,2 13,7 16,0 13,9 Total pattegrise dødelighed, % 21,3 22,8 25,1 23,0 REPRODUKTION Spildfoderdage pr. kuld 10,8 13,2 17,9 13,8 Fra frav. til 1. løbning, dage 5,6 5,9 6,4 6,0 Omløbere, % 4,6 5,7 8,2 6,1 Faringsprocent 90,0 87,7 83,9 87,3 Fravænnede grise pr. årsso, stk. 31,5 29,0 25,9 28,8 Kuld pr. årsso, stk. 2,32 2,27 2,19 2,26 Tabel 6. viser nøgletal for smågrisebesætninger opdelt i tre grupper efter produktionsværdi pr. stiplads pr. år. De højeste 25 procent har omkring 50 procent højere produktionsværdi pr. stiplads, i forhold til de laveste 25 procent. Denne forskel er på niveau med sidste år. Det er værd at bemærke, at produktionsomfanget er steget med 11,5 10

11 procent i gennemsnit. De laveste 25 procent er steget med ca grise, mens produktionsomfanget i højeste 25 procent er steget med ca grise. Samtidig skal det bemærkes, at ændringen i Ref. daglig tilvækst er en stigning i gruppen med de højeste 25 procent på 2 g pr. dag, og at i gruppen med laveste 25 procent, er det et fald på 6 gram pr. dag. Tabel 6. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. smågrisebesætning i Landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter PRODUKTIONSVÆRDI PR. STIPLADS PR. ÅR (kun besætningsopgørelser med foderforbrug er medtaget) Højeste 50 % i Laveste % midten 25 % Gns. Antal besætninger NØGLETAL Producerede grise pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst (7-30 kg), g 1) Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 1,81 1,94 2,13 1,95 Referencefoderudnyttelse (7-30 kg), FEsv pr. kg tilvækst 1) 1,79 1,93 2,12 1,94 Døde, % 2,3 2,8 3,8 2,9 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 7,1 7,2 7,3 7,2 Vægt pr. afgået gris, kg 31,6 31,1 30,4 31,0 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. stiplads pr. år, kr PV-indeks i forhold til gennemsnit, % PV pr. gris, kr Indeks (PV pr. gris) i forhold til gennemsnit, % ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet 7-30 kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [3]. I tabel 7 ses opdelingen af slagtesvinebesætninger i forhold til produktionsværdi pr. stiplads pr. år. De bedste 25 procent har omkring 50 procent højere produktionsværdi pr. stiplads pr. år i forhold til de laveste 25 procent, hvilket stemmer godt overens med tidligere år. 11

12 Tabel 7. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. slagtesvinebesætning i Landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter PRODUKTIONSVÆRDI PR. STIPLADS PR. ÅR (kun besætningsopgørelser med foderforbrug er medtaget) Højeste 50 % i Laveste % midten 25 % Gns Antal besætninger NØGLETAL Producerede svin pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst (30-100kg), g 1) Foderoptagelse pr. svin daglig, FEsv 2,66 2,57 2,49 2,58 Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 2,71 2,85 3,06 2,87 Referencefoderudnyttelse ( kg), FEsv pr. kg tilvækst 1) DIVERSE OPLYSNINGER 2,63 2,77 2,99 2,79 Vægt ved indsættelse, kg 32,0 31,6 31,6 31,7 Gns. slagtevægt, kg 82,3 81,6 80,8 81,6 Tilvækst pr. prod. svin, kg 75,8 75,3 74,3 75,2 KLASSIFICERING Gns. kødpct., % 60,33 60,41 60,35 60,4 SUNDHEDSFORHOLD Døde, % 2,5 3,2 5,0 3,5 Kasserede, % 0,2 0,2 0,2 0,2 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. stiplads pr. år, kr PV-indeks i forhold til gennemsnit, % PV pr. gris, kr Indeks (PV pr. gris) i forhold til gennemsnit, % ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [3]. 12

13 Potentialet i danske sobesætninger er vist i tabel 8. Besætningerne er udvalgt efter fravænnede grise pr. årsso. Dødeligheden i diegivningsperioden er for besætning 2 kun 6,0 procent, og antal levendefødte for besætning 1 er oppe på 16,2 stk. Det skal ligeledes bemærkes, at den totale pattegrisedødelighed for besætning 1 kun er på 13,7 procent inklusive dødfødte. Tabel 8. Udvalgte nøgletal fra 5 sobesætninger med mange fravænnede grise pr. årsso Besætning FEsv + FEso pr. årsso lægs kuld, % Levendefødte pr. kuld, stk. 16,2 16,0 15,3 16,1 15,7 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,3 1,6 1,5 1,4 1,8 Fravænnede pr. kuld, stk. 15,1 15,0 14,0 14,4 14,3 Diegivningstid, dage Vægt ved fravænning, kg 6,6 6,9 6,3 7,8 8,0 Døde indtil fravænning, % 6,9 6,0 9,0 10,8 8,8 Total pattegrisedødelighed, % 13,7 14,8 16,7 17,7 18,3 Spildfoderdage pr. kuld Omløbere, % 1,8 5,0 4,0 1,8 3,2 Faringsprocent 94,9 88,0 92,0 90,8 92,5 Fravænnede grise pr. årsso, stk. 36,60 34,60 34,00 33,70 33,40 Døde og aflivede søer pr. årsso, % 3,5 7,0 8,0 6,0 5,0 Referencer [1] Vinther, J.; (2011): Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Notat nr Dansk Svineproduktion. [2] Vinther, J.; Ostersen, T.: (2009): P-rapporternes resultater ober Notat nr Dansk Svineproduktion. [3] Sloth, N. M.; Bertelsen, E.: (2007): Rapport over P-rapporternes resultater ober Notat nr. 0745, Dansk Svineproduktion. [4] Vinther, J.; (2010): Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Notat nr Dansk Svineproduktion. Deltagere Data er leveret af, AgriNord, Svinerådgivning Bornholm, Centrovice, Landboforeningen Gefion, KHL Svin, LandboNord SvineRådgivning, LandboSyd, LandboMidtØst Svin, LRØ, Midtjysk Svinerådgivning, Patriotisk Selskab, Syddansk Svinerådgivning, Svinerådgivning Vest. 13

14 Appendiks 1 (FRATS) For at give et bedre overblik over FRATS-produktionen (fra fravænning til slagtning) er der i appendiks en opgørelse. Svarende til den som er afrapporteret for slagtesvin i notatet. Der gøres opmærksom på at appendiks kun består af et gennemsnit fra 47 besætninger. Præcisionen bliver normalt mindre med et mindre datagrundlag, og derfor er data fra FRATSproduktionen ikke medtaget i selve notatet, da antallet af besætninger er noget lavt. Kvalitetskravene for at medvirke som FRATS-besætning har været de samme, som for smågrise og slagtesvin nævnt i afsnittet Materiale og metode. Til beregning af produktionsværdi er der for FRATS-besætningerne anvendt nedenstående priser, men beregningen er foretaget, som beskrevet under afsnittet produktionsøkonomi. Grise på 7 kg: Slagtesvin: FRATS-foder: Diverse omkostninger: Staldudnyttelse: 193 kr. pr. gris, +/- 9,47 pr. kg over/under 7 kg 9,60 kr. pr. kg, inklusive efterbetaling. Tillæg på 10 øre pr. procentpoint kødprocenten overstiger 61 procent 1,55 kr. pr. FEsv 20 kr. pr. gris 95 procent For tabel til Appendiks 1 skal det bemærkes at besætningsstørrelsen på FRATS-besætningerne ca. er på samme størrelse, som slagtesvinebesætningerne vist i tabel 7. Indgangsvægten er 2 kg højere, end den der var opnået hos smågrisene. Slagtevægten for FRATS-besætningerne er den samme, som den der er opnået hos slagtesvinebesætningerne. Ligeledes bør det bemærkes at dødeligheden er ca. på niveau med, eller lidt under, den samlede dødelighed der opnås i smågriseproduktionen og slagtesvineproduktionen. Foderforbruget hos FRATS-besætninger er ca. 1,5 procent lavere end det samlede foderforbrug hos smågrise og slagtesvin. Der kan ikke ses nogen forskel på daglig tilvækst, når tilvæksten standardiseres fra kg, mellem FRATS og den samlede daglige tilvækst for slagtesvine- og smågriseproduktion. 14

15 Tabel til Appendiks 1. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. FRATS-besætning i Landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter PRODUKTIONSVÆRDI PR. STIPLADS PR. ÅR (kun besætningsopgørelser med foderforbrug er medtaget) Højeste 50 % i Laveste % midten 25 % Gns Antal besætninger NØGLETAL Producerede svin pr. år, stk Daglig tilvækst, g Foderoptagelse pr. svin daglig, FEsv 1,88 1,94 2,06 1,95 Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 2,41 2,64 2,85 2,63 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 7,9 8,8 12,1 9,4 Gns. slagtevægt, kg 81,8 81,7 81,8 81,7 Tilvækst pr. prod. svin, kg 99,3 98,1 95,0 97,7 KLASSIFICERING Gns. kødpct., % 60,5 60,3 59,7 60,2 SUNDHEDSFORHOLD Kasserede, % 0,1 0,2 0,2 0,2 Døde, % 4,1 6,0 7,7 6,0 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. stiplads pr. år, kr PV-indeks i forhold til gennemsnit, % PV pr. gris, kr Indeks (PV pr. gris) i forhold til gennemsnit, %

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP)

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) NOTAT NR. 1505 Notatet gennemgår hvordan vigtige nøgletal (KMP) standardiseres og gøres sammenlignelige så de kan rangeres. Produktionsværdien af afvigelser

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen DLBRSvineIT Forord Dette materiale giver grundlaget for effektivitetskontrollen i svinemodulet i DLBR IT. Beregningsmetoderne og faglige definitioner er udformet

Læs mere

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE 01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04

Læs mere

Generelle forudsætninger for sohold

Generelle forudsætninger for sohold Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1209 I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

Produktionsøkonomi SVIN 2016

Produktionsøkonomi SVIN 2016 Produktionsøkonomi SVIN 2016 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2016 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015 NOTAT NR. 1520 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.

Læs mere

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS Lisbeth Shooter Projektleder Minus30 Afdelingsleder Patriotisk Selskab Danvet Årsmøde Brædstrup 13. Marts 2015 At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

Vækstgrise Optimér på det du har mindst af

Vækstgrise Optimér på det du har mindst af Vækstgrise Optimér på det du har mindst af Anders Christensen, Agrinord Preben Høj, LandboNord Baggrund for fokus på emnet Nytår 13/14: nye vægtgrænser og afregningsregler Flere grise/årsso: overfyldte

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER AUGUST 2016

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER AUGUST 2016 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER AUGUST 2016 NOTAT NR. 1617 Dette notat viser økonomiske gevinster/tab ved produktivitetsændringer for mange vigtige måleparametre udregnet i DB/enhed og ved forskellige

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 NOTAT NR. 1328 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Gitte Hansen, Gefion Svinerådgivning Svinekongres D. 26. okt. 2016 At reducere

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014 NOTAT NR. 1424 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Agro Food Park 15 Skejby DK 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 F +45 8740 5010 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Produktionsøkonomi Svin 2012 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Forfattere Forfattere

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

HØJ DATAKVALITET I MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

HØJ DATAKVALITET I MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS Støttet af: HØJ DATAKVALITET I MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS NOTAT NR. 1635 I projektet Minus30 er der lavet en række kontroller for at opnå en høj datakvalitet. Dermed undgås utroværdige E-kontroller,

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1534 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 44, 2015. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP

DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP AGENDA DB tjek er et stærkt analyseværktøj fordi det kombinere Produktivitet og Økonomi DB tjek bruges til:

Læs mere

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE NOTAT NR. 1135 Resultatet af primær drift er forbedret med 422 kr. pr årsso ved produktion af egne polte sammenlignet med indkøbte polte. Baseret på analyse af smågriseproducenters

Læs mere

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES ERFARING NR. 1315 Handlingsplaner og opfølgning reducerede det gennemsnitlige sofoderforbrug med 65

Læs mere

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Peter Jacobsen, Landbonord Landbonord D. 16. nov. 2016 At reducere det samlede

Læs mere