Installationsteknik. 1.1 Fremføringsveje for rør og kanaler-skal efter der hele? Kapitel april 2004 Gr.A Installationsteknik

Transkript

1 26. april 2004 Gr.A Installationsteknik Kapitel 1 Installationsteknik En bygnings installationstekniske foranstaltninger udgøres ofte af brugsvandsog aøbsinstallationer samt et vis omfang af klimatekniske installationer. Brugsvandsinstallationerne har til formål at sikre forsyningen af vand til diverse gøremål i bygningen såsom f.eks. madlavning, mens aøbsinstallationer sørger for en hensigtsmæssig bortledning af regn- og spildevand. Foruden disse foranstaltninger skal der også tages højde for de klimatekniske installationer som f.eks. ventilations- og varmeanlæg, som skal opnå og opretholde et tilfredsstillende indeklima. Dette projekt er afgrænset til kun at behandle brugsvands- og aøbsinstallationer samt ventilationen for den udvalgte del af Brohuset, som beskrives i det følgende med hensyn til det installationstekniske. Det er valgt at dimensionere installationsteknikken for Brohusets blok B, som er blevet præsenteret nærmere i kapitel??. 1.1 Fremføringsveje for rør og kanaler-skal efter der hele? Det er af stor betydning, at der tidligt i projekteringsforløbet tages hensyn til placeringen af bygningens installationer, hvilket skyldes, at der blandt andet skal sikres tilstrækkelig plads samt mulighed for tilsyn og reparation. Opbygningen af de fem etager med lejligheder i blok B er ens, hvilket med fordel kan udnyttes ved udformningen af de forskellige installationssystemer. Det er derfor oplagt opføre en eller ere vertikale installationsskakter, som skal føre rør og kabler til de enkelte lejligheder. Der er dog opstillet følgende retningslinier for disse vertikale skakter, når de er indeholdende et udsugningssystem [Stampe, 2000]: der må kun tilsluttes ét lejemål pr. etage inden for et lejemål må der sluttes ere udsugningssteder til den lodrette samlekanal sikring mod røgspredning mellem brandsektioner skal overholdes samlekanalen bør både i top og bund forsynes med renseadgang 1

2 1. Installationsteknik Gr.A april 2004 Det kunne vælges at føre en del af blokkens fordelings- og koblingsledninger horisontalt, således at én hel etage forsynes fra samme ledning. Dette vil imidlertid give anledning til en del gennembrydninger i de bærende betonvægge, hvorfor denne løsning ikke vil være at foretrække. Der opføres således 8 installationsskakter, som skal føre alle rør, kabler og andre installationer til 5 lejligheder. Disse skakter placeres i forbindelse med baderummet, da størstedelen af installationerne bender sig her. På gur 1.1 ses placeringen af installationsskakten. Plantegning af blokken med den valgte placering: 2 Figur 1.1 Placering af installationsskakten i en lejlighed. Udformningen og størrelsen af skakten afhænger hovedsageligt af omfanget samt dimensionerne af installationerne, som er beregnet i henholdsvis afsnit?? og??. Ud over at rumme disse installationer skal der i skakten også afsættes plads til fremtidige udvidelser. Også skal der måske nok oss være plads til solfanger ledninger!!! I tabel 1.1 ses dimensionerne for de pågældende installationer, som er relevante i forbindelse med skaktens dimension. Installation Udvendig rørdimension [mm] Dimension incl. evt. isolering [mm] Rørføring (koldt brugsvand) Rørføring (varmt brugsvand) Cirkulaionsledning Aøb Ventilation Tabel 1.1 De størst forekommende dimensioner for kanaler samt rør i installationsskakten. Det vælges af arkitektoniske grunde, at længden af skakten er 2 m, hvilket svarer til badeværelsets bredde. Bredden af installationsskakten fastsættes ud fra placeringen af de forskellige installationer samt ud fra det nødvendige pladsbehov i forbindelse med reparation og tilsyn, hvor pladsbehovet afhænger af, hvorledes der i skakten er adgang til installationerne. Skakter i blok B er forsynet med en luge, se gur 1.1, således at der er adgang til installationerne ad denne. Udførelse af reparation og vedligeholdelse medfører, at der helst skal være et 700 mm bredt arbejdsområde.

3 26. april 2004 Gr.A Installationsteknik Med en dimension på mm vil der således være tilstrækkelig plads til installationerne samt at kunne føre tilsyn med installationerne. På gur 1.2 ses installationsskakten med angivelse af de forskellige komponenters placering. Figur 1.2 Installationsskakt med angivelse af rør- og kanaldimensioner. 1.2 Ventilationsanlæg Der skal i lejlighederne beliggende i boligblok B etableres et hensigtsmæssig ventilationsanlæg, hvis formål er at tilføre boligen frisk luft og derved sørge for et tilfredsstillende indeklima. Ventilationsanlægget er dimensioneret med udgangspunkt i kravene, som er opstillet i Bygningsreglementet 95, hvilket har resulteret i et ventilationsanlæg, som fungerer ved udsugning samt et antal udeventiler, som er placeret i lejligheden. Udsugningen af den forurenede luft sker gennem køkkenets emhætte samt en kontrolventil, som er placeret i lejemålets baderum. Armaturerne, som er fra henholdsvis Exhausto og Lindab, er illustreret på gur 1.3. Figur 1.3 Ventilationsarmaturerne i lejligheden, hvor emhætten er fra Exhausto model ESL130 og kontrolventilen fra Duka, som er model Teleskopventil 450. Men det er dog ikke begge armaturer, som sørger for den almene boligventilation. Den nødvendige ventilation for boliger er i BR 95 fastsat til mindst 0,5 h og er varetaget udelukkende af ventilen placeret i baderummets loft. Udsugningen 1 gennem emhætten sker forceret og er derfor afhængig af beboerens adfærd. Det er dog ikke samtlige af anlæggets komponenter, som er dimensioneret, da 3

4 1. Installationsteknik Gr.A april 2004 det er valgt at fokusere på dimensioneringen af blokkens 8 installationsskakter. I bilag?? er dimensioneringen af kanalerne beliggende i skakten foretaget. 1.3 Aøbsinstallationer Det er af stor betydning, at en bygnings aøbsinstallationer er udformet og dimensioneret hensigtsmæssigt, således at disse installationer kan give en vis sikkerhed mod for eksempel oversvømmelser, aejringer, lugt- og støjgener. Brohusets aøbsinstallationer skal tilsluttes de eksisterende ledninger, som er placeret i Standvejen. Disse ledningssystemer er udført som separatsystem, hvorfor blokkens regn- og spildevandssystemer ligeledes ikke må sammenføres, men skal føres hver for sig. Det er valgt i dette projekt ikke at behandle tilslutningen af aøbssystemerne til de eksisterende ledninger nærmere end, at det antages, at hovedledningerne er placeret i en så tilstrækkelig dybde, at aøbsinstallationerne kan dimensioneres som gravitationsledninger Spildevandsinstallation I blokkens lejligheder udgøres de installationsgenstande, hvorfra der kræves en hensigtsmæssig ledning af spildevandet, af WC, bruser, hånd- og køkkenvask samt en mulig tilslutning af en vaskemaskine. Derudover er der i kælderen et gulvaøb, som er placeret i forbindelse med varmtvandsbeholderen. I lejlighederne føres de forskellige aøb i gulvet hen til en faldstamme, som er placeret i installationsskakten. Denne faldstamme modtager og fører spildevand fra i alt 5 lejligheder, inden det føres i jorden, hvorefter vandet samles i renseog inspektionsbrønde. Det er valgt at anvende komponenter fra rmaet Wavin, hvor rør, der føres i bygningen, er af mærket Wax i lysegrå udførelse og for rør i jord er valgt rød PVC ligeledes produceret af Wavin. Komponenterne ses på gur Figur 1.4 Udvalgte komponenter fra Wavin, som anvendes til føring af blokkens spildevand. Dimensioneringen af blokkens ledninger er foretaget på baggrund af den gældende norm DS 432: Norm for aøbsinstallationer, hvilket ses i bilag A.1, hvor også udformningen af ledningsnettet fremgår.

5 26. april 2004 Gr.A Installationsteknik Regnvandsinstallation Blokkens regnvandsinstallation er dimensioneret til at kunne lede regnvandsmængder fra taget samt en mindre del af den bagvedliggende gård hen til hovedregnvandsledningen, som er placeret i Strandvejen. Udformningen af den synlige del af regnvandssystemet ses på gur 1.5. Figur 1.5 Udformningen af blokkens regnvandsinstallation. Regnvandsinstallationen er bestående af blandt andet tagrender samt nedløbsrør, hvor det er valgt at anvende komponenter fra rmaet Lindab. Disse komponenter er hentet fra systemet LindabRainline og ses på gur 1.6. Figur 1.6 De valgte komponenter til blokkens tagrender og nedløbsrør, som er hentet fra systemet LinabRainline. De valgte komponenter er fremstillede af varmgalvaniserede, koldvalsede stålplader, hvorpå der er påført en overadebelægning, som er modstandsdygtig overfor rust. Dimensionerne for tagrenderne samt nedløbsrørene er fastsat til 5

6 1. Installationsteknik Gr.A april 2004 henholdsvis 100 mm og 75 mm. Ud over tagaderne skal der også bortledes vand fra blokkens gård, hvilket sker gennem aøbsrender, som er placeret langs bygningens facade. De valgte render, som ses på gur 1.7, produceres af rmaet Polysan og er hentet fra deres Sapodrainsystem A10. Figur 1.7 Aøbsrender produceret af Polysan. Disse sikrer hensigtsmæssig afvanding af blokkens gård. Regnvandet ledes under jorden i plastledninger fra Wavin af mærket PP-ultra. Der er til sikring mod driftsforstyrrelser etableret rensebrønde på regnvandsinstallationens kritiske punkter. Selve dimensioneringen og udformningen af regnvandssystemet er ligeledes foretaget efter DS 432 og fremgår nærmere af bilag A Vandinstallation Brohuset forsynes med brugsvand via den oentlige vandforsyningsledning, som er placeret i Standvejen, hvilket gøres ved tilslutning af en stikledning, der leder brugsvandet ind i bygningen gennem dens sydlige facade midt i bygningen. Det er for dette projekt valgt at dimensioneringen af brugsvandsinstallationen kun omfatter rør, som er placeret i boligblok B. Brohusets vandrør er dimensioneret efter normen DS 439: Norm for vandinstallationer, hvis krav til installationen er, at der tilføres en vandmængde, som er tilfredsstillende for det enkelte tapsteds funktion. For at kunne opfylde dette er det for bygningen fastlagt hvilke installationsgenstande, der forekommer i hele bygningen, og hvilke vandmængder de kræver. Herefter er dimensioner på vandrørene samt udformningen af brugsvandsinstallationen fastlagt, hvilket kan ses gur

7 26. april 2004 Gr.A Installationsteknik Figur 1.8 Principskitse over vandinstallationerne i bygning. Som det fremgår af ovenstående gur 1.8 føres vandrørene i installationsskakterne med lodrette forsyningsledninger for opgangene. Til opvarmning af det kolde brugsvand er der i blokkens kælder installeret en varmtvandsbeholder, der ved hjælp af indbyggede spiraler, som er tilsluttet fjernvarmeforsyningen, opvarmer vandet. Det opvarmede vand ledes i rør, som har tilsvarende dimensioner som de sideløbende koldtvandsrør. I forbindelse med dimesioneringen af varmtvandsrørene samt produktionen af det varme vand er der i normen opstillet følgende krav: Vandets temperatur skal minimum være 45 C af hensyn til afskylning i køkkener, men må normalt ikke overstige 55 o C pga. faren for skoldning o Af hensyn til bakterievækst bør vandet kunne opvarmes til mindste 60 C i varmtvandsbeholderen Maksimalt en fremløbstid på 10 sekunder til tappestedet ved en vandstrøm på 0,2 l/s For opnåelse af varmtvandsproduktionen benyttes en varmtvandsbeholder af typen GN 2 fra rmaet OCA.Aps med en kapacitet på 1000 l. For overholdelse af kravet om korte ventetider etableres der i bygningen cirkulation ud til hver enkelt lejlighed. Anlægget drives af en cirkulationsmotor af typen UP-N UP-B Serie 100 UPS fra Grundfos. For beskyttelse af bygningens konstruktioner isoleres alle koldtvandsrørene i følge DS 452: Norm for termisk isolering af tekniske installationer, imod forekomsten af udvendig kondens samt for at minimere varmetabet til omgivelserne. Selve dimensioneringen af blokkens brugsvandsinstallation er nærmere behandlet i bilag??. 7

8 1. Installationsteknik Gr.A april

9 26. april 2004 Gr.A-104 A. Aøbsinstallationer for blok B Bilag A Aøbsinstallationer for blok B Der skal for blok B ligeledes dimensioneres et ledningssystem, som har til formål at bortlede regn- og spildevand. Dette system udføres som et separatsystem, hvor regn- og spildevandet føres i hver deres ledninger. Dette er valgt ud fra, at de eksisterende hovedaøbsledninger, som blokkens aøbsinstallation skal påkobles, er udført som separatsystem [Aalborg Kommune, 2004, note]. Ved dimensioneringen tages udgangspunkt i normen DS 432: Norm for aøbsinstallationer samt Bygningsreglement '95. Det er for dette projekt valgt ikke at behandle hovedaøbet nærmere end at opstille en række forudsætninger i forbindelse med påkoblingen. A.1 Spildevandsinstallation Inden projekteringen af blokkens spildevandssystem kan foretages, er det først nødvendigt at opstille følgende forudsætninger: Renseanlæg Vest har kapacitet til at modtage den nye spildevandsstrøm Hovedaøbssystemet er et gravitationssystem Den fornødne ventilation af hovedaøbssystemet skal etableres gennem blokkens aøbsinstallationer De forudsatte spildevandsstrømme fra installationsgenstandene fastsættes ud fra DS 432 Ledningsnettet skal være selvrensende, hvilket sikres ved overholdelse af minimumsfaldet Det vælges at anvende plastrør, hvor ruheden er fastsat til 0,6 mm for hastigheder over 1 m/s og 0,0015 ved hastigheder under 1 m/s [Danva, 2001]. Anvendelsen af PVC-rør Endvidere antages, at tilslutningen af stikledningen på hovedaøbssystemet sker i en tilstrækkelig dybde således, at spildevandet i bygningens aøbsinstallation transporteres alene ved hjælp af gravitation. De væsentligste forudsætninger for spildevandsinstallationen er nu klarlagt, 9

10 A. Aøbsinstallationer for blok B Gr.A april 2004 hvorfor dimensioneringen kan foretages. Dette gøres ved først at beskrive rørføringen samt at klarlægge de dimensionsgivende vandstrømme, hvorefter minimumsfaldet for nettets ledninger fastsættes. Slutteligt bestemmes det aktuelle fald for blokkens ledninger samt den tilhørende ledningsdimension. A.1.1 Spildevandsnettets udformning Bestemmelsen af de dimensionsgivende spildevandsstrømme for bygningen afhænger af, hvorvidt ledningerne er udluftet eller ikke-udluftet. Udluftningen af blokkens aøbsinstallation skal blandt andet sikre, at vandlåse ikke brydes som følge af tryksvingerne i systemet. En udluftet ledning er karakteriseret ved, at der tilføres luft i strømmens retning, hvilket kan ske gennem en ventil eller en udluftningsledning. Tilsvarende benævnes en ledning som ikkeudluftet, hvis lufttilførslen sker mod strømningsretningen. En forudsætning for at kunne bestemme de dimensionsgivende spildevandsstrømme er derfor at få fastlagt, hvilke ledninger der i bygningen kan karakteriseres som henholdsvis udluftede og ikke-udluftede. Som tidligere nævnt opføres der i boligblokken 8 installationsskakte, som hver betjener et lejemål pr. etage. I disse skakter placeres således 8 faldstammer, som leder spildevandet ud af bygningen, hvorefter de sammenkobles og leder den samlede spildevandsstrøm til hovedaøbsledningen. Blokkens overordnede aøbsinstallation er på gur A.1 skitseret. 10 Figur A.1 Oversigt over blokkens spildevandsinstallation. Overgangen fra de stående faldstammer til de liggende ledninger udføres med to 45 bøjninger, da der til faldstammen er tilsluttet ere end tre WC'er. Øvrige o retningsændringer udføres ligeledes med 45 bøjninger. o I én lejlighed udgøres installationsgenstandene af en hånd- og køkkenvask, bruser og WC. Desuden tages der højde for en eventuel fremtidig tilslutning af

11 26. april 2004 Gr.A-104 A. Aøbsinstallationer for blok B vaskemaskine, hvor aøbet herfra tilsluttes gennnem håndvaskens aøb. Udformningen af rørføringen fra installationerne i lejlighederne er illustreret på gur A.2. Figur A.2 Aøbsrørenes placering i en lejlighed med numerering af rørstrækninger. Tilslutningerne af lejlighedens rør på faldstammen sker ved en indbydes afstand på mindst 100 mm, hvor der ved tilslutningerne anvendes grenrør [SBI 185, 1997]. o Det er for bygningen valgt at anvende udluftede ledninger på lange gennemgående ledninger, mens der på de mindre strækninger fra lejlighedernes installationsgenstande til faldstammerne er ikke-udluftede ledninger. Når en ikkeudluftet ledning fører spildevand fra et WC, anfører DS 432 at der ikke må tilsluttes andre installationsgenstande. Dette medfører, at spildevand fra køkkenvasken samt toilettet ikke sammenføres, men tilkobles i stedet på faldstammen hver for sig. Bygningens udluftede ledninger tilføres luft gennem udluftningsventiler, som er placeret for enden af faldstammerne i boligblokkens tag. Ledningen fra den øverste tilslutning på faldstammen til udluftningsventilen i taget fører udelukkende luft til aøbssystemet og skal derfor dimensioneres som en udluftningsledning. A.1.2 Dimensionsgivende spildevandsstrømme De dimensiongivende spildevandsstrømme for bygningens spildevandsledninger bestemmes ud fra de i DS 432 forudsatte spildevandsstrømme fra lejlighedernes installationsgenstande. I tabel A.1 ses de forudsatte spildevandsstrømme for de installationsgenstande, der forekommer i én lejlighed. 11

12 A. A øbsinstallationer for blok B Gr.A-104 Installationsgenstand Køkkenvask (KV) Håndvask (HV) Bruser (B) WC Vaskemaskine (VM) 26. april 2004 Antal (1) Σqs,f pr.bolig qs,f [l/s] 0,6 0,3 0,4 1,8 0,6 3,7 Tabel A.1 Forudsat spildevandsstrøm for en lejlighed. For ikke-udluftede ledninger, hvilket vil sige lejlighedens ledninger, kan den dimensionsgivende spildevandsstrøm generelt sættes lig den forudsatte vandstrøm, mens der for udluftede ledninger kan regnes med en reduceret vandstrøm. I udluftede samleledninger, hvor spildevandsstrømmene er mellem 12 l/s og 4000 l/s, skal diagrammet på gur A.3 derfor benyttes. Figur A.3 Diagram til bestemmelse af dimensionsgivende spildevandsstrømme. Gældende for 12 l/s < qs,f < 4000 l/s [DS432, 2000]. Diagrammet på gur A.3 er udarbejdet på baggrund af målinger og tager højde for sandsynligheden for f.eks. at ere installationsgenstande benyttes samtidigt. I de tilfælde, hvor spildevandsstrømmen i en ledning er under 12 l/s, skal der blandt andet tages hensyn til antallet af brugere, installationsarten samt placeringen af disse. Vejledende kan den dimensionsgivende spildevandsstrøm for én bolig sættes lig 1,8 l/s, hvilket svarer til et WC's forudsatte spildevandsstrøm. Ved tilslutninger af boliger skal det vurderes hvor mange installationer, der kan være i brug samtidigt. I boligblokkens faldskakt overstiger summen af de forudsatte vandstømme 12 l/s ved 4 boliger eller ere. Det vurderes, at der maksimalt er et WC i brug. Bygningens 8 faldstammer, som er udluftede ledninger, er således dimensioneret ud fra følgende dimensionsgivende vandstrømme, som er angivet i tabel A.2. 12

13 26. april 2004 Gr.A-104 A. Aøbsinstallationer for blok B Etage q s,f [l/s] q dim [l/s] lejl. 3,7 1,8* lejl. 7,4 1,8* lejl. 11,1 1,8* lejl. 14,8 1, lejl. 18,5 2,1 Tabel A.2 Forudsatte spildevandsstrømme for én faldstamme. *: q dim = 1,8 l/s pr. bolig. I kælderen skal der desuden anlægges et gulvaøb, da blokkens varmtvandsbeholder er placeret her. For et Ø 100 er den fastsatte spildevandsstrøm sat til 1,5 l/s. Denne vandstrøm tilgår aøbssystemet ved ledningen 4 v, se evt. gur A.1 eller tegning XX i tegningsmappen. A.1.3 Ledningsdimensionering Der stilles generelt et mindstekrav til ledningsdiameteren, så længe røret fører aøb fra WC'er og lignende. For ledninger, som er placeret i bygninger, er denne dimension fastsat til 75 mm, mens hvis ledningen er placeret i jord er kravet 95 mm. Ved dimensioneringen af aøbsinstallationens udluftede ledninger er anvendt dimensioneringsdiagrammet, som er angivet på gur I.1 i appendix I. Endvidere er der begrænsninger for antallet af WC'er, som der må tilsluttes en ledning afhængig af rørdimensionen. For stående udluftede ledninger gælder, at der ved en ledningsdimension på mm kun må tilsluttes 2 WC'er fra hver sin etage. Ved dimensioner mellem mm er begrænsningen 7 WC'er fra hver etage, mens der ved større dimensioner ikke forekommer nogle begrænsninger i forbindelse med WC-tilslutninger. Jævnfør DS 432 skal spildevandsledningerne være selvrensende, hvilket sikres ved at ledningerne overholder et minimumsfald. Generelt kan spildevandsledninger antages for værende selvrensende ved et fald på mindst 12 0 / 00, når der er tilsluttet mindst ét WC. Men ved brug af dimensioneringsdiagrammerne kan et mere specik minimumsfald fastsættes ud fra den valgte ledningsdimension samt vandføringen. Minimumsfaldet samt dimensionen for systemets ledninger ses i tabel A.3, hvor også de fastsatte dimensionsgivende vandstrømme er angivet. 13

14 A. Aøbsinstallationer for blok B Gr.A april 2004 Strækning q s,f q dim Min.fald Ø Fald [l/s] [l/s] [ 0 / 00 ] [mm] [ 0 / 00 ] 1 l 4.-8 l 4. 1 lejl. 3,7 1, l 3.-8 l 3. 2 lejl. 7,4 1, l 2.-8 l 2. 3 lejl. 11,1 1, l 1.-8 l 1. 4 lejl. 14,8 1, l 0.-8 l 0. 5 lejl. 18,5 2, v-8 v Liggende for hver opgang 18,5 2, a v Efter tilslut. af gulvaøb 20,0 2, S1 v Samleledning 18,5 2, S2 v Samleledning 55,5 3,4 8, S3 v Samleledning 94,0 4,3 7, S4 v Samleledning 55,5 3,4 8, S5 v Samleledning 18,5 2, S6 v Stikledning 149,5 5,4 6, Tabel A.3 Dimensioner samt fald for blokkens aøbsinstallationer. De anvendte betegnelser ses på gur A.1. Blokkens udluftningsledninger, som er placeret for enden af hver faldstamme, skal dimensioneres således, at der ikke forekommer tryksvingninger over ± 400 P a. Den gældende norm DS 432 angiver at udluftningsledningerne vejledende anlægges med en dimension på minimum 65 mm ved spildevandsstrømme større end 5 l/s, men for høje bygninger bør udluftningsledningen have samme dimension, som den udluftede ledning [DS 432, 2000]. Dimensionen for udluftningsledningen vælges derfor til 75 mm. Som tidligere nævnt dimensioneres lejlighedens ledninger som ikke-udluftede ledninger, da der på alle koblingsledningerne er placeret en vandlås, hvorved ledningen udluftes mod strømningsretningen. Dimensioneringen foretages således ud fra de forudsatte spildevandsstrømme samt en dertil hørende mindste tilladelig diameter, som sikrer, at ledningen kun er delvis fyldt af hensyn til suge- og trykpåvirkningerne. Selvrensningskriteriet for ledninger, som fører spildevandstrømme på under 12 l/s, kan betragtes som værende overholdt ved fald på mindst 12 0 / 00, når der er tilsluttet et WC. Hvis der ikke er tilsluttet et WC, er røret selvrensende ved et minimumsfald på 20 0 / 00 [SBI-185, 1997]. I tabel A.4 ses de dimensionsgivende spildevandsstrømme for lejlighedens ledninger, valgte dimensioner samt ledningsfaldet. De anvendte betegnelser ses på gur A Strækning q s,d Dimension Fald [l/s] [mm] [ 0 / 00 ] 1.1 KV 0, WC 1, HV + VM 0, BR + HV + VM 1, Tabel A.4 Dimensioner for ledninger, som er placeret i lejligheden. De valgte ledningsdimensioner er fastsat på baggrund af tabel i DS 432.

15 26. april 2004 Gr.A-104 A. Aøbsinstallationer for blok B Rensemuligheder For at opnå en optimal ledning af spildevandet skal der være mulighed for at have renseadgange til systemet. Disse renseadgange kan udføres som for eksempel rense- og inspektionsbrønde, nedgangsbrønde, renserør eller adskillelige samlinger. Det er ikke helt uvæsentligt, hvor disse renseadgange placeres, da der er kritiske steder på aøbsnettet, som kræver særlig tilsyn. For ledninger i jord bør der ikke være mere end 40 m mellem renseadgangene. Endvidere bør der placeres renseforanstaltninger ved for eksempel overgange mellem bygning og jord samt ved større retningsændringer. Boligblokkens spildevandsinstallation er derfor forsynet med rense- og inspektionsbrønde, de steder på aøbsnettet i jorden, hvor der sammenføres ledninger, se evt. gur A.1. Endvidere er der inden overgangen på hver af de otte faldstammer fra bygningen til jord placeret et rensestykke, som er et formstykke med et aftageligt dæksel. Gulvaøbet i kælderen er forsynet med en P-lås, og da dimensionen på denne er 100 mm fungere dette som en renseadgang. I forbindelse med renseadgange ved lejlighedens sanitetsgenstande kan dette ske ved adskillelige samlinger ved bruser, køkken- og håndvask. A.2 Regnvandsinstallation Jævnfør BR '95 skal det sikres, at blandt andet overadevand ikke giver anledning til fugtproblemer i bygningen. Dette gøres ved at træe de fornødne foranstaltninger i form af regnvandsinstallationer, som er dimensioneret til at kunne klare de kraftige regnskyl. I forbindelse med dimensioneringen af regnvandsinstallationerne for blok B opstilles følgende forudsætninger: Regnvandet ledes direkte hen til recipenten, da aøbssystemet etableres som separatsystem Den dimensionsgivende regnvandsstrøm bestemmes med en gentagelsesperiode på T = 2 år Der benyttes en regnvarighed på 10 min Der er oplyst, at der ikke forekommer opstemning i hovedregnvandsledningen Ledningsnettet skal være selvrensende, hvilket sikres ved overholdelse af minimumsfaldet Det vælges for Brohusets blok B at dimensionere regnvandsinstallationen således, at det er i stand til at afvande taget samt en del af den bagvedliggende gård. Regnvandsstrømme Fastlæggelsen af regnvandsstrømme, der er dimensionsgivende for regnvandsinstallationerne, kan foretages ved brug af følgende formel: q r,d = i A ϕ 15

16 A. Aøbsinstallationer for blok B Gr.A april 2004 hvor i er den dimensionsgivende regnintensitet [l/(m 2 s] A er det regnmodtagende areal [m 2 ] ϕ er aøbskoecienten [-] Som tidligere nævnt er det valgt at dimensionere regnvandsinstallationen ud fra en regnvarighed på 10 minutter, hvilket har en regnintensitet på 0,014 l/(m 2 s) ved en gentagelsesperiode på 2 år. Denne statiske størrelse er fastsat på baggrund af ere års målinger og har vist at være et fornuftigt bud i forbindelse med dimensionering af regnvandsledninger, hvor der kun er risiko for let oprettelige skader. Ved dimensionering af en bygnings tagrender anvendes dog normalt en regnintensitet på 0,013 l/(m 2 s), når bygningen er opført med skrå tage [VA Ståbi, 2000]. Det regnmodtagende areal A fastsættes ud fra de arealer, hvorfra vandet skal afvande. For boligblokken er dette nærmere bestemt bygningens tag samt en del af den bagvedliggende gård. Der placeres tagrender langs hele tagets render, som skal sørge for at opsamle regnvandet og lede det hen til én af 2 stående aøbsledninger. På gur A.4 ses opdelingen af det regnmodtagende areal samt udformningen af blokkens regnvandsinstallation. 16 Figur A.4 Afbildning af regnvandsinstallationens betjeningsområde. Det samlede areal af bygningens tagader ndes til 422 m, som er opdelt i to lige store delarealer. Arealet af den del af gården, som ønskes 2 afvandet, er samlet 142,4 m. Foruden de vandrette overader kan også medregnes et særligt tillæg, som tager 2 højde for vandmængden hidrørende fra lodrette ader. Denne

17 26. april 2004 Gr.A-104 A. Aøbsinstallationer for blok B ekstra vandmængde opstår imidlertid kun i forbindelse med slagregn, hvilket hyppigst sker for vestvendte facader. Der er for den aktuelle boligblok ikke medregnet et særligt tillæg, da der ikke forekommer nogen vestvendte facader. Det vil dog ikke være alt regn, som falder på det regnmodtagende areal, som ender i aøbene. En vis brøkdel af vandmængden vil for eksempel sive ned, hvilket aøbskoecienten ϕ tager højde for. Denne koecient reducerer arealet afhængigt af overadetypen. I henhold til DS 432 fastsættes aøbskoecienten til 1,0 for tagader og 0,8 for belægninger med grusfuger. I tabel A.5 ses de anvendte aøbskoecienter for de aktuelle arealer, det regnmodtagende areal samt den dimensionsgivende regnmængde. Intensitet Areal pr. del ϕ q r,d [l/(m 2 s)] [m 2 ] [-] [l/s] Tagdel 0, ,0 2,74 Gårddel 0,014 71,2 0,8 0,80 Tabel A.5 Boligblokkens regnmodtagende arealer, aøbskoecienter samt den dimensionsgivende regnmængde for de enkelte delarealer. Efter fastlæggelsen af de dimensionsgivende regnvandsstrømme er det herefter muligt at foretage ledningsdimensioneringen. A.2.1 Ledningsdimensionering Ved dimensioneringen af regnvandsledninger er det tilladt at regne med større fyldningsforhold end for spildevandsledninger. Dette skyldes, at en overbelastning accepteres et vis antal gange, så længe den ikke medfører risiko for sundhedsfare eller ulykker for mennesker og dyr. Hvis en overbelastning ikke skulle accepteres ville det medføre en unødvendig overdimensionering af ledningsnettet, som derved vil blive dyr økonomisk set. Regnvandsinstallationens stående ledninger tillades derfor et fyldningsforhold på og liggende ledninger et fyldningsforhold på Blokkens tagrender dimensioneres ud fra vandmængden fra det regnmodtagende areal, som er angivet i tabel A.5, samt en regnintensitet på 0,013 l/(s m [VA Ståbi, 2000]. Herefter anvendes dimensioneringsdiagrammet, som ses på 2 gur I.2 i appendiks I. Forholdet mellem den længste tagrendearm og den L totale tagrendelængde 1 L 1 +L 2 er 0,5, idet blokkens to nedløbsrør er placeret i midten af bygningen. Ud fra dimensioneringsdiagrammet ndes således, at en tagrende med en diameter på 122 mm vil have tilstrækkelig kapacitet til at føre den dimensiongivende regnvandsmængde. Nærmeste handelsdiameter er 125 mm. Blokkens nedløbsrør dimensioneres på tilsvarende vis ud fra dimensioneringsdiagrammet, som ses på gur I.3 i appendiks I. Forudsætningerne for anvendelsen af diagrammet er de samme som ved tagrendedimensioneringen, hvorfor den indvendige diameter ndes til 70 mm, hvor nærmeste handelsdiameter er 75 17

18 A. Aøbsinstallationer for blok B Gr.A april 2004 mm. For enden af de to nedløbsrør placeres en tagnedløbsbrønd, som leder regnvandet ned i jorden. Brønden, som er placeret i gården, skal også kunne modtage regnvandet, der falder på den afgrænsede del af gården. Her er det regnmodtagende areal bestemt til 2 71,2 m og den dimensionsgivende vandstrøm til 2 2 0,80 l/s, se evt. tabel A.5. Gårdarealet har en svag hældning mod to halvrunde aøbsrender, som er placeret langs bygningens facade. Disse render leder begge regnvandet videre til brønden og lægges med et fald på 10 0 / 00. Tagnedløbsbrøndene, som modtager regnvand fra taget samt gården, er udstyret med et sandfang til at opsamle løv og andre større partikler. Begge brønde udføres i plast med dimensionen 315 mm, hvor sandfanget er på 1,5 l. Videreføringen af regnvandet fra tagnedløbsbrøndene sker ved hjælp af regnvandledninger, som er placeret som vist på gur A.5. Figur A.5 Skitsemæssig oversigt over aøbsinstallationerne i jord, hvor regnvandsledninger er markerede med sort og spildevandsledninger med grå. Disse liggende ledninger dimensioneres ved hjælp af dimensioneringsdiagrammet på gur I.4 i appendiks I, hvor anvendte data samt resultater ses på tabel A Strækning q dim Min. fald Dimension Fald [l/s] [ 0 / 00 ] [mm] [ 0 / 00 ] Tagrender 1,37* Nedløbsrør 2, Aøbsrende 0, R.1.3 2, R.1.2 3, R.1.1 3, R.1 6, Tabel A.6 Dimensioner for hele regnvandsinstallationen.

19 26. april 2004 Gr.A-104 A. Aøbsinstallationer for blok B A.2.2 Rensemuligheder For at et hensigtsmæssigt udformet ledningssystem kan fungere optimalt, er det nødvendigt, at der forendes gode rensemuligheder. Aøbsrenderne, som leder regnvand fra gården til tagnedløbsbrønden, er afdækkede med riste, som kan afmonteres. Dette giver mulig for at fjerne større partikler så som blade og mindre grene. Oprensningen af tagnedløbsbrøndene kan ske ved brug af en såkaldt kloakrenser eller en slamsuger og skal foretages mindst én gang årligt. Tegninger: *Plantegning *Principdiagram Cirkulationstab Bestemmelse af cirkulationstabet gøres ikke direkte, da både varmetabet og temperaturen er afhængig af gennemstrømningen og principiel kan denne først fastlægges, når varmetabet er kendt. Ved beregningsmetoden bestemmes derfor først den cirkulerende vandstrøm overslagsmæssigt ud fra varmetabet fra alle fremløbsstrækningerne [Steen-Thøde, 2004, note]. Som dimensioneringsgrundlag vælges den ønskede afkøling fra varmtvandsbeholderen og ud til tappestederne til 3 C. Når varmetabet Φ c bestemmes benyttes fremløbets middeltemperatur. t F m = t F t 2 = = 53, 5 C Varmetabet kan ndes ved: Φ c = j U j L j (t F m t o ) Stræk- Antal Rør- Rørets Omgivelses- Trans- Varmening størrelse længde temp. missionskoef. tabet [mm] L [m] t o [ C] U r [W/m C] φ [W] VVB-4 54x1,5 9,5 15 0,43 156, x1,5 0,9 15 0,43 14, x1,5 5,8 0,43 112, x1,5 1,8 0,36 29, x1,5 6,1 8 0,36 98, x1,5 3,6 30 0,36 240, x1,5 3,0 30 0,32 178, x1,5 3,0 30 0,32 178, x1,5 3,0 30 0,32 178,1 4-I 54x1,5 0,9 15 0,43 14,8 I-II 54x1,5 5,8 15 0,43 94,9 II-III 42x1,5 1,8 15 0,36 24,8 III-IV 1 42x1,5 6,1 15 0,36 83,3 139,2 1403,7 Tabel A.7 Varmetabet for fremløbsrørene for det varme vand. VVB: varmtvandsbeholder. De benyttede betegnelser henfører til gur??. Beregningen af den cirkulerende vandstrøm q c foretages ved følgende formel, 19

20 A. Aøbsinstallationer for blok B Gr.A april 2004 hvor cirkulationstabet ndes i tabel A.7: q c = φ T c = 1403, = 0, 11l/s Fordelingen af vandstrømmen til de enkelte afgreninger kan overslagsmæssigt fastlægges ud fra følgende antagelser [Steen-Thøde, 2004, note]: Varmetabet fordeles ligeligt på alle rørstrækninger Φ c = ϕσl j Systemet er opbygget med én hovedledning med udgreninger, som vist på gur A.6, hvor q F A = og qc q 2 gd = q F D Varmetabets ligelige fordeling på hele systemet bestemmes først: ϕ = Φ c ΣL j = 1403, 7 139, 2 = 10, 08W/m På grund af symmetri betragtes kun det halve cirkulationsanlæg, hvorved det kun er fordelingen af den halve vandstrøm, der betragtes. Varmetabene for fremløbsrørene forendes i tabel A.7, hvor gur A.6 viser en beregningsskitse over det halve cirkulationsanlæg, hvor de påførte betegnelser vil blive benyttet i de efterfølgende beregninger. Figur A.6 Beregningsskitse for cirkulationsanlægget. Den vandstrøm, der ankommer til en afgrening, skal dække varmetabet i grenen og i resten af systemet, hvilket betyder, at vandstrømmen skal fordeles efter varmetabets andel på de to systemer. Varmetabets fordeling bliver følgende: Φ ga = ϕ L ga = 10, 08 12, 6 = 127, 06W 20 Φ F A D = ϕ ( 1 1 ) L F j + L gj = 10, 08 (5, 8+1, 8+6, , 6) = 519, 12W A 1 A 1

21 26. april 2004 Gr.A-104 A. Aøbsinstallationer for blok B Den halve vandstrøm kan herefter fordeles: q ga = = Φ ga q F A Φ ga + Φ F A 1 127, 06 0, 056 = 0, 011l/s 127, , 12 q F (A 1) = = Φ F A D q F A Φ ga + Φ F A D 519, 12 0, 056 = 0, 045l/s 127, , 12 Det samme princip gør sig gældende ved de resterende afgreninger. Afgrening B hvor: Φ gb = Φ ga og q F (A 1) = q F B Φ F B D = ϕ ( 1 1 ) L F j + L gj = 10, 08 (5, 8+1, 8+6, , 6) = 333, 65W B 1 B 1 Den halve vandstrøm kan herefter fordeles: q gb = = Φ gb q F B Φ gb + Φ F B D 127, 06 0, 045 = 0, 012l/s 127, , 65 Afgrening C og D: q F (B 1) = = Φ F B D q F B ΦgB + Φ F B D 333, 65 0, 045 = 0, 033l/s 127, , 65 Φ F C D = 145, 15W q gc = 0, 015l/s q F (D 1) = q gd = 0, 017l/s Når vandstrømmene er kendt for alle strækningerne, kan de forekommende tryktab fastlægges. Der er vist et eksempel for cirkulationsstrækning L c8, mens de øvrige strækninger er angivet i tabel A.8, hvor tryktabet pr. meter R er fundet i appendiks??. p c8 = R L c8 + ζ 0, 5 ρ v 2 = 36 12, 6 + 0, 5 0, , 13 2 = 457, 8P a 21

22 A. Aøbsinstallationer for blok B Gr.A april Stræk. Rørdim. Vol.strøm Hastighed Tryktab pr. m Længde Modstandstal Tryktab [mm] [l/s] [m/s] [Pa/m] [m] [-] [Pa] Dc 15x1,0 0,017 0, ,6 0,5 457,8 8-7c 15x1,0 0,017 0, ,05 0,0 217,8 Cc 15x1,0 0,015 0, ,6 2,0 390,0 7-6c 15x1,0 0,032 0, ,80 0,0 198,0 Bc 15x1,0 0,012 0, ,6 2,0 272,6 6-5c 15x1,0 0,044 0, ,76 0,0 979,2 Ac 15x1,0 0,011 0, ,6 2,0 233,4 5-4c 15x1,0 0,055 0, ,90 2,0 392,1 4-VVBc 28x1,2 0,110 0, ,50 0,5 393,1 Tabel A.8 Tryktab for de enkelte strækninger af cirkulationsledningen. Betegnelser henfører til gur A.6. Ved den valgte rørdimension for cirkulationsledningen bliver den maksimale strømningshastighed under 0,5 m/s, der er fastsat som den maksimale hastighed for undgåelse af tubulenskorrosion i kobberrør [SBI 165, 1990]. Cirkulationspumpens nødvendige tryk skal modsvare tryktabet i den kreds, hvor der forekommer det største tryktab. Denne kreds er strækningen fra lejlighed , da denne strækning er længst. Tryktabet over kontraventilen, der er placeret mellem pumpen og varmtvandsbeholderen, kan for en lille vandstrøm sættes til 5 kp a [SBI 165, 1990]. Tryktabet over den længste strækning bliver følgende: p max = p c8 + p c8 7 + p c7 6 + p c6 5 + p c5 4 + p c4 V V B = 457, , , , , , = 7, 6kP a Det er valgt at benytte en pumpe af typen UP-N UP-B Serie 100 UPS fra Grundfos, hvor pumpens karakteristik ndes i appendiks??. Pumpen anbringes i cirkulationsledningen ved dens tilslutning til varmtvandsbeholderen. I de kredse, der har et mindre tryktab end pumpetrykket, skal trykket forøges ved indsættelse af reguleringsventiler. Tryktabet over ventilerne bestemmes ud fra trykforskellen mellem kredsene: p R7 = p c8 7 = 217, 8P a p R6 = p c8 7 + p c7 6 = 217, , 0 = 415, 8P a p R5 = p c8 7 + p c7 6 + p c6 5 = 217, , , 2 = 1395P a Den tidligere bestemte fordelingen af vandstrømmene kan herefter indgå i en beregning af varmetabet og temperaturerne, hvor også retursystemet indgår. Afkølingen og varmetabet bestemmes ved følgende formler over hver delstrækning: t F t R = (1 exp( U L q c ))(t F t o ) Φ = q c(t F t R )

23 26. april 2004 Gr.A-104 A. Aøbsinstallationer for blok B hvor t F er fremløbstemperaturen [ C] t R er returtemperaturen [ C] t o er omgivelsernes temperatur [ C] q er massestrøm [kg/s] L er længden af rørstrækningen [m] U er rørets transmissionskoecient [W/m C] c er vandets varmefylde [J/(kg K)] Som beregningseksempel vises først for strækning VVB-4 og derefter strækning 4-5: Strækning VVB-4: Strækning 4-5: 0, 43 9, 5 t F t R = (1 exp( 0, ))(55 15) = 0, 35 C Φ = 0, (0, 354) = 161, 9W 0, 43 0, 9 t F t R = (1 exp( 0, 11/ ))((55 0, 354) 15) = 0, 067 C Φ = 0, 11/2 4182(0, 067) = 15, 33W I tabellen er angivet afkølinger og varmetab for alle delstrækninger samt det totale varmetab. I tabellens højre side er beregningerne for symmetridelen, hvor der forekommer andre temperaturer på hovedstrækningen. Stræk. Fremløbstemp. Afkøling Varmetab Stræk. Fremløbstemp. Afkøling Varmetab [ C] [ C] [W] [ C] [ C] [W] VVB-4 55,0 0,4 161, ,6 0,1 15,3 4-I 54,6 0,1 15, ,6 0,6 28,4 I-II 54,6 0,5 24, ,0 0,2 10,1 II-III 54,1 0,2 8, ,7 1,4 62,8 III-IV 53,9 1,2 53,4 D 52,4 1,3 57,8 D 52,7 1,3 58,7 Dc 51,1 0,7 32,2 Dc 51,4 0,7 32,6 8-7c 50,4 0,7 31,3 IV-IIIc 50,7 0,6 26,4 C 53,7 1,5 69,8 C 53,9 1,5 70,1 Cc 52,2 0,8 38,6 Cc 52,3 0,8 38,8 7-6c 50,5 0,1 5,0 III-IIc 50,8 0,1 4,2 B 54,0 1,9 85,5 B 54,1 1,9 85,9 Bc 52,1 1,0 46,7 Bc 52,2 1,0 46,9 6-5c 50,6 0,3 11,6 II-Ic 50,8 0,2 9,8 A 54,6 2,1 98,5 A 54,6 2,1 98,5 Ac 52,4 1,2 53,4 Ac 52,4 1,2 53,4 5-4c 50,5 0,0 1,2 I-4c 50,7 0,0 1,2 4-VVBc 50,6 0,2 9,2 Total 1447,42 Tabel A.9 Afkøling og varmetab for delstrækningerne i cirkulationsanlægget. Ud fra tabellen kan det ses, at der ved lejlighed øverst i gren D bliver en 0,9 C lavere temperatur end ønsket på 3 C, se evt. gur??. Dette skyldes, at vandstrømmene er fordelt ud fra et jævnt fordelt varmetab for hele anlægget, hvilket ikke er tilfældet på grund af temperaturforskellene mellem den fordelingsstreng, der er placeret i kælderen og den i ingeniørgangen. Hvis det ønskes at få temperaturfaldet til at stemme bedre overens med det ønskede på 3 C, kan systemet under fordelingen af vandstrømmene opdeles i to, en for hver af 23

24 A. Aøbsinstallationer for blok B Gr.A april 2004 fordeligsledningerne. Det vurderes dog imidlertid, at det opnåede temperaturfald ikke vil medføre problemer, da vandet ved tappested stadig besidder en temperatur på 51,1 C, hvorved dette ndes acceptabelt. Ud fra tabel A.9 kan det totale cirkulationstab pr. normallejlighed P cirk,lej bestemmes til 0,06 kw. 24 Varmtvandsbeholder Dimensioneringen af en beholder med indbygget spiralvarmelegeme foretages ved hjælp af gur V i DS 439. Figuren er fremkommet på baggrund af et stort antal computersimuleringer med følgende forudsætninger, der også er svarende til bygningens forhold: Ipraktiskdriftervarmtvandstemperaturen50-55 C.Medmoderatcirkulationsledningstab opnås i gennemsnit en primær returtemperatur på 40 C Beholdervolumen er det faktiske volumen målt fra underkant af varmeveksler til afgangsstuds Den eektive eekt er inkl. 0,15 kw cirkulationstab pr. normallejlighed Beholdereekten er deneret som den eektive eekt, hvilket betyder, at der skal medregnes stentillæg Eekten er deneret som den kontinuerlige ydelse ved 10/45 C på brugsvandet. Temperaturerne på primærsiden er baseret på 60/40 C på henholdsvis fremløbs- og returtemperatur [DS 439, 2000]. På baggrund af antallet af normallejligheder ndes en vejledende værdi for den eektive beholdervolumen V eff på 1000 l [VA Ståbi, 2000]. Vandbeholderens mærkevolumen V, dvs. beholderens sande volumen målt fra underkanten af varmeveksleren og til afgangsstudsen, skal være større end det eektive volumen. Ståbien angiver overslagsmæssigt, at denne værdi maksimalt skal være en faktor 1,4 større, da varmtvandsbeholderen er med indbyggede varmeader. Til anlægget benyttes en varmtvandsbeholder af typen GN 2 fra rmaet OCA.ApS [OCA, 2004, www], se evt. appendiks??. Firmaet udbyder en varmtvandsbeholder for opvarmning af brugsvandet til 55 C på 1000 l med serieforbundet varmeader. Den har en eektiv varmeadeeekt P på 39 kw, se evt. appendiks??, hvilket i det følgende vil blive undersøgt om er tilstrækkeligt. Med den valgte beholderstørrelse er der følgende beholdervolumen til rådighed pr. normallejlighed V lej : V lej = V N = , 9 = 43, 7l Da beholdervolumen pr. lejlighed er kendt, kan gur V i DS 439 benyttes til at fastsætte beholderens teoretiske nødvendige eektive eekt pr. normallejlighed P eff/lej. Figuren kan benyttes uden korrektion, da den er baseret på, at

25 26. april 2004 Gr.A-104 A. Aøbsinstallationer for blok B den eektive eekt er 0,15 kw cirkulationstab pr. lejlighed, hvorved eekten er 2 kw/lej. For at nde den reelle nødvendige mærkeeekt P eff skal der medregnes et sikkerhedstillæg på % på grund af tilkalkning. Størrelsen af tillægget f p afhænger af primærtemperaturen og intervallet mellem rensningerne. For at være på den sikre side sættes renseintervallet til at være stor, hvorved korrektionen bliver på 1,3. Beholderens ønskede mærkeeekt bliver således: P eff = P eff/lej N f p = 2 22, 9 1, 3 = 59, 5kW Idet den eektive varmeeekt for varmtvandsbeholderen i kataloget er anført ved et temperatursæt på C for opvarmningen af brugsvandet, skal denne korrigeres, da den ønskede mærkeeekt er svarende til en opvarmning på C. I Vand og Aøb Ståbi gur 7.29 ndes denne temperaturkorrektionsfaktor f T til 2,01, hvilket giver en eekt på følgende: P omregnet = P f T = 39 2, 01 = 81, 9kW Det ses heraf, at den valgte størrelse varmtvandsbeholder har den fornødne eekt til at dække bygningens behov. Cirkulationstabet pr. normallejlighed blev tidligere fundet mindre end 0,15 kw, hvilket betyder, at den primære afkøling sættes lig den forudsatte afkøling T prim på 60-40=20 C. Heraf kan den dimensionsgivende primære vandstrøm q prim ndes: q prim = = P eff 4, 2 T prim 59, 5 = 0, 709l/s 4,

26 A. Aøbsinstallationer for blok B Gr.A april

27 26. april 2004 Gr.A-104 I. Aøb Appendiks I Aøb Figur I.1 Dimensioneringdiagram for udluftede spildevandsledninger [DS 432, 2000]. 27

28 I. Aøb Gr.A april 2004 Figur I.2 Dimensioneringsdiagram for tagrender [VA Ståbi, 2000]. 28

29 26. april 2004 Gr.A-104 I. Aøb Figur I.3 Dimensioneringsdiagram for nedløbsrør [VA Ståbi, 2000]. 29

30 I. Aøb Gr.A april 2004 Figur I.4 Dimensioneringsdiagram for regnvandsledninger af plast [DS 432, 2000]. 30