Viden som forudsætning for medbestemmelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Viden som forudsætning for medbestemmelse"

Transkript

1 Artikkel Vinnie Andersen og Helle Timm Viden som forudsætning for medbestemmelse Hvad ved borgerne om palliation og vil de vide mere? palliation, vidensformidling, borgere, patientforeninger Medbestemmelse (medvirkning) forudsætter viden;»hvordan skal de palliative tilbud se ud, hvilke muligheder for lindring findes der?«men der er dilemmaer forbundet med at tale om palliation, ikke bare i klinisk praksis, men også på befolknings- og patientgruppeniveau. Artiklen beskriver to projekter om videndeling med borgere og nogle af de dilemmaer, som er forbundet med at tale og skrive om palliation, blandt andet for patientforeninger. Vinnie Andersen er cand.mag., projektleder i Palliativt Videncentaer (PAVI). Baggrund Redaktionen af dette temanummer har sat fokus på medbestemmelsens og autonomiens dilemmaer og spørger blandt andet, hvordan vi formidler de reelle valgmuligheder til borgere med livstruende sygdomme og uden udsigt til helbredelse? Medbestemmelse anses for en demokratisk ret og pligt i det borgerlige samfund. Rettigheder og pligter er historisk forhandlet og for de vestlige samfund fik denne forhandling senest markante udtryk i 1950erne og 1960erne med borgerrettigheds-, ungdoms- og kvindebevægelser. Det skete parallelt med, at velfærdsstaterne begyndte at indføre reformer, som stillede nye krav (anderledes rettigheder og pligter) til borgerne. Udviklingen af interesseorganisationer og patientforeninger med fokus på helheder, særlige grupper og individuel autonomi er en del af denne udvikling. 1 Det er hospicebevægelsen og idealerne for den palliative indsats, som vi kender den fra WHOs definition, også. 2 Og medbestemmelse er et ideal i Helle Timm er mag.art., ph.d., leder og professor i PAVI, der er et dansk nationalt center med fokus på viden om rehabilitering og palliation til mennesker ramt af livstruende sygdom. 21

2 Nr Omsorg både det moderne sundhedsvæsen og i palliativ indsats. I Palliativt Videncenter (PAVI) (se har målgruppen fra centerets start i 2009 været fagpersoner i den palliative indsats. Men den er efterhånden udvidet til også at omfatte borgere generelt og patienter og pårørende specielt. Argumentet for dét er pragmatisk: for at agere medbestemmende og autonomt skal borgere og brugere vide noget (om valgmuligheder, rettigheder, dilemmaer). PAVI har som nationalt videncenter påtaget sig at dele viden med danskerne; om livet med livstruende sygdomme, lindrende indsats, livskvalitet og død. Det»Flertal af danskerne opfatter døden som et privat emne, og under en fjerdedel ønsker mere viden om palliative tilbud og palliativ indsats.«har vi foreløbigt gjort i tre projekter, hvoraf de to omtales her: 1. Videndeling med danske borgere om livet med sygdom og død, 2. Samarbejde med patientforeninger om formidling af viden om palliation. To projekter med fokus på borgernes viden 1. Videndeling med danskerne om livet med sygdom og død Udgangspunktet for det første projekt var, at PAVI gerne ville formidle viden om palliation og palliative tilbud til danskerne også før, de konkret har brug for en palliativ indsats. For at kunne gøre det, måtte vi imidlertid have en»base-line«; hvad ved danskerne allerede og vil de overhovedet vide mere? Med det afsæt gennemførte PAVI fra og i samarbejde med TrygFonden et projekt med to formål: 1. At undersøge danskernes viden, erfaringer og ønsker vedrørende livstruende sygdom, lindrende indsats og død og 2. At formidle viden til danskerne om palliation og palliative tilbud. Det første formål indfriede vi via en repræsentativ spørgeundersøgelse blandt 2000 danskere over 18 år (svarprocent 51). Vi stillede følgende type spørgsmål: Hvad mener danskerne om udviklingen af de palliative tilbud i Danmark (DK)? Hvad ved de om, hvad vi faktisk dør af og hvor? Hvilke erfaringer har danskerne med livstruende sygdomme og lindrende indsats? Hvad ønsker de for sig selv og deres nærmeste? I korte træk viste undersøgelsen, at en stor del af danskerne er eller har været berørt af livstruende sygdom. Den viste også, at danskerne godt ved, hvilke sygdomme der er livstruende, og hvor de fleste dør. Den viste endvidere, at danskerne kun i nogen grad har tillid til, at de kan få (andet end fysisk) lindring fra det offentlige sundhedsvæsen. Og at de har andre ønsker for sig selv, end det der gælder for de fleste: Danskerne regner ikke i særlig grad selv med at dø af en de mest udbredte dødsårsager (kræft- eller hjertekar-sygdomme) og de vil helst ikke dø på hospital eller plejehjem, men derimod i eget privathjem eller på et hospice. 3 Der er altså en forskel mellem fakta og ønsker. En forskel, som kan være et dilemma i formidlingen af, hvad palliation og palliative tilbud er. Et andet væsentligt dilemma i denne sammenhæng er, at undersøgelsen viste, at et flertal af danskerne opfatter døden som et privat emne, og at under en fjerdedel ønsker mere viden om palliative tilbud og palliativ indsats. Blandt de, der ønskede mere viden, var forholdsmæssigt flere kortuddanende og/eller personer, der selv havde eller havde haft en livstruende sygdom. Undersøgelsens andet formål blev indfriet via udviklingen af et site (www.lindring.dk) under PAVIs hjemmeside (www.pavi.dk). Lindring.dk retter sig særligt mod lægfolk uden faglig baggrund og formidler viden om tilbud, symptomer og lindring m.v. i et ikke-fagsprog. Projektet er afrapporteret i to rapporter: en lille pixi-udgave med hovedresultater 4 og en mere omfattende rapport. 3 Resultaterne af projektet blev formidlet på en workshop, hvor vi havde inviteret nogle centrale enkeltpersoner, men hvor målgruppe og deltagere var danske patientforeninger. Det gav os inspiration til projekt Kortlægning og udvikling af danske patientforeningers formidling af palliation og palliative tilbud Udgangspunkt for det andet projekt var, at vi som videncenter kun kan/skal formidle til borgere og patient- og pårørendegrupper på et generelt niveau. Vi har (i princippet) ikke direkte kontakt med borgere, patienter og pårørende. Det har patientforeningerne derimod via medlemsmøder, medlemsblade og individuel rådgivning. Herudover forventer mere end hver fjerde borger ifølge undersøgelsen nævnt ovenfor at få hjælp og støtte fra en patientforening, hvis de 22

3 Viden som forudsætning for medbestemmelse eller deres nærmeste får en livstruende sygdom. Begge dele kan være et dilemma, hvis patientforeningerne så slet ikke eller kun i ringe grad beskæftiger sig med palliation eller palliative tilbud. Fra gennemfører PAVI, nu støttet af Helsefonden, et projekt med det formål at: 1. kortlægge patientforeningernes arbejde med palliative aspekter for deres medlemmer, 2. bidrage til og samarbejde om at udvikle foreningernes arbejde og 3. fortsat formidle viden om palliation og palliativ indsats til borgere generelt og patientforeninger specifikt. I en referencegruppe indgår repræsentanter fra Alzheimerforeningen, Danmarks Lungeforening, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse samt PAVI. Projektet gennemføres som: 1. En kvalitativ kortlægning, 2. Et fælles formidlingsinitiativ i danske medier i foråret 2014 samt 3. Netværksopbygning med og mellem patientforeninger om palliation. Her omtales kun del 1. som patientens nærmeste, og at palliation kan være relevant fra diagnosen stilles, til de efterladte»er ude på den anden side«. Mens formænd/direktører og patienter/pårørende generelt blev positivt overrasket over Sundhedsstyrelsens anbefalinger 5, var de ansatte i patientforeningerne umiddelbart mere forbeholdne. I det følgende fokuserer vi på de ansattes forbehold mod at formidle viden om palliation til medlemmerne af deres forening.» Vores sygdom dør man ikke af«i gruppeinterviewet med ansatte deltog repræsentanter fra HIV-Danmark, Muskelsvindfonden samt Nyre-, Parkinson- og Scleroseforeningerne. Bortset fra repræsentanterne fra Muskelsvindfonden, som havde særlig kontakt med patienter med ALS, var de andre repræsentanter mere usikre på, om de patientgrupper, som de repræsenterede, kunne siges at have en livstruende sygdom.»den palliative indsats i Danmark skal rette sig mod alle ramt af livstruende sygdom allerede fra diagnosetidspunktet.«kvalitativ kortlægning af viden og holdninger i patientforeningerne I efteråret 2013 gennemførte vi en kvalitativ undersøgelse af 12 patientforeningers opmærksomhed på og arbejde med palliation. Undersøgelsen var tilrettelagt som en interviewundersøgelse med fem individuelle interviews af formænd/direktører for hver deres respektive patientforening, to gruppeinterview med henholdsvis ansatte konsulenter og rådgivere i foreningerne (seks personer) og et med aktive patienter og pårørende i patientnetværk (fire personer). Gruppeinterviewene gennemførtes som åbne, semistrukturerede interview, mens de individuelle interview gennemførtes med udgangspunkt i en spørgeramme. Et interviewtema var patientforeningernes kendskab til de danske nationale anbefalinger for palliativ indsats 5. Af anbefalingerne fremgår blandt andet, at den palliative indsats i Danmark skal rette sig mod alle ramt af livstruende sygdom og, hvis der er behov for det, allerede fra diagnosetidspunktet. Interviewundersøgelsen tyder på, at der er en meget begrænset viden om Sundhedsstyrelsens anbefalinger i patientforeningerne. Det betyder, at foreningerne generelt ikke har været opmærksomme på, at målgruppen for indsatsen eksplicit er udvidet til alle, der er ramt af livstruende sygdom dvs. såvel patienter Kroniske sygdomme, som man kan leve mange år med, blev ikke umiddelbart defineret som livstruende. Det blev sagt, at patienterne generelt er velmedicinerede. Effekten af den medicinske behandling kan aftage og helt ophøre, men så vurderes det, at patienten dør med sin sygdom (og evt. tilstødende lidelser) og ikke af den.»[i] vores gruppe, er der dem, der har de atypiske parkinson-sygdomme, og som også dør inden for en kortere årrække. Men de almindelige parkinson-sygdomme, dem kan man jo leve med godt i 20 år. Det er der jo mange, der gør Så det [risikoen for at dø af sygdommen] er selvfølgelig ikke det første, man går ind og snakker med folk om, fordi det slet ikke er dér, de er. Det er slet ikke det, de er optaget af, overhovedet. Også fordi det er ikke en livsforkortende sygdom. Altså, det er det jo ikke. Men den giver nogle komplikationer, som gør, at støder der noget til, så dør du af det. Men det er ikke selv sygdommen du dør af.«(informant 3)»Vi gør jo også rigtig meget ud af at sige, når folk får diagnosen, at den ikke er livstruende. Netop fordi det er en sygdom man dør med og ikke af. Og det er det, som folk hæfter sig ved. De går ind 23

4 Nr Omsorg på vores hjemmeside, og så er det, de ser okay jeg skal ikke dø af denne sygdom. Jeg skal leve med den og jeg kan selv gøre noget [som] at dyrke motion og sådan nogle ting, som vi også anbefaler. Det er de to ting, de hæfter sig ved: de skal ikke dø af det, og de kan selv gøre noget.«(informant 3)» [vores] medlemmer definerer jo ikke sig selv som at de har en livstruende sygdom. Men de ved det jo alle sammen. Altså hvis de ikke fik behandling, så ville de dø. Men det definerer man det ikke som, for man kan få noget medicin [osv.] Og så kan man leve et godt liv. Men får du det ikke, så er du død.«(informant 5)»Palliation er lig med død«der var i gruppen en udbredt forståelse af palliation som en indsats i den terminale fase, når patienten er uafvendeligt døende. En informant sammenfatter og forklarer samtidig sin egen og gruppens udfordringer ved at tage Sundhedsstyrelens anbefalinger til sig:»jeg tænker, at palliation, ordet palliation hvad skal jeg sige, er lig med død. Det kan jeg bare ikke lade være med at tænke. Sådan er jeg faktisk også skolet. Det var det, man fik besked på, dengang da jeg blev uddannet.«(informant 1) I forhold til en generel information om den palliative indsats, kredsede bekymringerne sig om, hvilke ord og begreber som skulle anvendes. Ordet»palliation«blev opfattet som fremmedgørende (Informant 3), og»lindring«blev ikke set som et tilstrækkeligt dækkende synonym,»fordi det dækker ikke det hele«(informant 2). Særlig en informant udtrykte ønske om at finde et erstatningsord for»livstruende«. Efter nogen diskussion blev der peget på»livshæmmende og livsforkortende«.»patientforeningerne skal fokusere på det positive«informanterne opfatter, at patientforeningerne har en forpligtelse til at opmuntre deres medlemmer til at leve et aktivt og indholdsrigt liv og vendte gentagne gange tilbage til det, som de omtalte som foreningernes»skisma«.»det er et skisma [inden for enhver sygdom], at vi har nogle, der har det rigtig, rigtig dårligt og så har vi nogle, der har det rigtig, rigtig godt. Og man vil jo gerne have, at folk skal have et positivt livssyn og blive empowered og gøre noget selv for at hive sig selv op. Så man prøver at fokusere på de positive ting. Men samtidig er det jo også dem, der har det sværest, der skal have den største indsats. Det er jo dem, man helst vil hjælpe.«(informant 6)» man vil jo ikke skræmme dem [patienterne] væk. Man vil jo have dem ind, og det får man jo, når man kan give dem håb i forhold til sygdommen.«(informant 4)»Man må ikke tage håbet fra folk«i den individuelle kommunikation med patienterne, og særligt over for de ny diagnosticerede patienter, var der en udtalt bekymring for at tage håbet fra patienten ved at introducere mulighederne for palliation.»ja, det er jo bare svært at sige til de patienter,, fx en ung pige på 20 år, at begynde at tale om lindrende behandling, død og den sidste fase, fordi så tager man jo alt håb væk fra dem.«(informant 1) Selv en erfaren sygeplejerske, der gennem mange år har arbejdet sammen med familier, der er ramt af ALS medgav,»at det er svært, at italesætte døden meget tidligt i et forløb, og det øver vi også meget på. «(Informant 2) Ny erkendelse via et interview Interviewet med konsulenter og rådgivere fra patientforeningerne var særligt interessant, fordi deltagerne gik åbent ind i diskussionerne med deres bekymringer og dilemmaer. Det betød også, at der erkendelsesmæssigt skete en masse i løbet af interviewet. Fra at være forbeholdne og delvist skeptiske i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger 5 til at diskutere, hvordan anbefalingerne konkret kan italesættes over for medlemmer og patienter. I løbet af interviewet blev det også klart, at flere af foreningerne faktisk allerede arbejder med palliative aspekter for deres patientgrupper. Fx har Nyreforeningen sammen med Dansk Selskab for Nefrologi lanceret»maksimal medicinsk uræmibehandling«for de patienter, der ikke (længere) kan tåle dialysebehandlingen; Parkinsonforeningen gennemfører et projekt, hvor en sygeplejerske og ergoterapeut kortlægger den sene fase for parkinsonpatienter; Scleroseforeningen har inspireret af det internationale sclerosemiljø 24

5 Viden som forudsætning for medbestemmelse taget fat på at afklare om og, i givet fald, hvilke af sclerosesygdommene der kan karaktiseres som livstruende. Afrunding De to undersøgelser tydeliggør en række dilemmaer forbundet med videndeling, formidling og kommunikation om livstruende sygdom, palliation og død. Det er dilemmaer, vi kender fra sundhedsvæsenet og det palliative felt i forvejen. Her har vi nærmere undersøgt dilemmaerne i forhold til borgere og patientforeninger og to væsentlige dilemmaer i forhold til formidling om palliative muligheder er: Der er en modstand mod at få mere viden om og italesætte emner, der har med død at gøre, Palliativ indsats forbindes med død, så formidling om palliation opleves som det modsatte af at have fokus på livet, mulighederne og håbet. Undersøgelserne bekræfter os i tre forhold: For det første, at det er nødvendigt at fortsætte formidlingen af, hvad palliation er, hvem målgrupperne er osv. for at klæde både borgere og patientforeninger (og fagfolk) på til at deltage i den fortsatte udvikling af tilbud. For det andet, at samarbejde og skabe dialog med og på tværs af fx patientforeninger giver den enkelte forening inspiration til at se sin egen målgruppe i et bredere perspektiv, herunder at kæmpe for mindre ulighed i tilbud. For det tredje, at dialog (hurtigt og enkelt) er en farbar vej til forandring af fordomme og ny viden om muligheder for lindring og livskvalitet. Noter: * Følgende foreninger indgik i interviewundersøgelsen: Alzheimerforeningen, Cystisk Fibrose foreningen, Gigtforeningen, Hjerte foreningen, KOL-netværket, Landsforeningen Huntingsons Sygdom, Lyle, Muskelsvindfonden/Rehabiliteringscenter for Muskelsvind(ALS), Myelomatoseforeningen, Nyreforeningen, Parkinsonforeningen og Scleroseforeningen. Da PAVI i forvejen har en tæt kontakt med såvel Danmarks Lungeforening som Kræftens Bekæmpelse om palliation, indgik de ikke direkte i interviewundersøgelsen. Referencer 1. Timm H Patienten i centrum?: Brugerundersøgelser, lægperspektiver og kvalitetsudvikling. København: DSI Institut for Sundhedsvæsen. 2. World Health Organization WHO definition of palliative care. palliative/definition/en/ 3. Rådgivende Sociologer Danskernes viden om og ønsker til den sidste del af livet: baggrundsrapport. København: PAVI & Trygfonden, Libraries/Borgersite/Danskernes_viden_om_ og_%c3%b8nsker_til_den_sidste_del_af_livet_-_ Baggrundsrapport.sflb.ashx 4. Timm, H. og J. Hagedorn-Møller i samarbejde med Rådgivende Sociologer Danskerne om livet med sygdom og død: undersøgelse af danskernes viden om livstruende sygdomme og mulighederne for lindring, samt vores ønsker for den sidste del af livet. København: PAVI. om_livet_med_sygdom_og_d%c3%b8d_web_ januar_2013_1.sflb.ashx 5. Sundhedsstyrelsen Anbefalinger for den palliative indsats. København: Sundhedsstyrelsen. publ/publ2011/syb/palliation/palliativeindsats_ anbef.pdf 25

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Hvad er brugerinddragelse i sundhedsvæsenet? VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet

Læs mere

Palliation og rehabilitering; begrebslige og praktiske forskelle og ligheder

Palliation og rehabilitering; begrebslige og praktiske forskelle og ligheder Jette Thuesen og Helle Timm Palliation og rehabilitering; begrebslige og praktiske forskelle og ligheder Palliation, rehabilitering, begreber, praksis Jette Thuesen, Videnskabelig assistent, PAVI, Videncenter

Læs mere

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Enheden for Brugerundersøgelser Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet

Læs mere

Vi mænd, kræft og rehabilitering

Vi mænd, kræft og rehabilitering Liselotte Ingholt Tine Tjørnhøj-Thomsen Statens Institut for Folkesundhed Vi mænd, kræft og rehabilitering En undersøgelse af mænds grunde til at deltage i tilbud om kommunal kræftrehabilitering Vi mænd,

Læs mere

Jo før jo bedre. Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle

Jo før jo bedre. Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle Jo før jo bedre Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle August 2014 Jo før jo bedre Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle August 2014 Jo før jo bedre

Læs mere

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff PUBLIKATION OKTOBER 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej 27-29 Postboks 2595 2100 København

Læs mere

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier (CUR) November 2011 1 Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din Tro, min tro,

Læs mere

Sundhedsprofessionelles forståelser

Sundhedsprofessionelles forståelser Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse En kvalitativ undersøgelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Sundhedsprofessionelles

Læs mere

Ud af busken bank på nye døre Slutevaluering

Ud af busken bank på nye døre Slutevaluering Ud af busken bank på nye døre Slutevaluering Rådgivende Sociologer for Ældre Sagen 2013 1 Kapitel 1 Baggrund Ud af busken bank på nye døre. Slutevaluering Rapporten er udarbejdet i 2013 Rapporten er udarbejdet

Læs mere

Palliativ indsats til KOL-patienter. Danmarks Lungeforening og Palliativt Videncenter

Palliativ indsats til KOL-patienter. Danmarks Lungeforening og Palliativt Videncenter Palliativ indsats til KOL-patienter Danmarks Lungeforening og Palliativt Videncenter kolofon Palliativ indsats til KOL-patienter En deskriptiv undersøgelse af danske KOL-patienters sygdomsforløb og behov

Læs mere

DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014

DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014 DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014 0 Indhold Indledning... 2 Hvorfor satse på patientinddragelse?... 2 Hvorfor øget inddragelse af patienter og pårørende?... 5 Inddragelse

Læs mere

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Kolofon Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser Chefkonsulent Rikke Gut Evalueringskonsulent

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Patientstøtte & Lokal Indsats, 2014 Forord Kræftens Bekæmpelse ønsker at sætte fokus på en forbedring af indsatsen for de

Læs mere

FLERE MÆND I SYGEPLEJEN HVORDAN?

FLERE MÆND I SYGEPLEJEN HVORDAN? Projektrapport 2014 FLERE MÆND I SYGEPLEJEN HVORDAN? Flere mænd i sygeplejen hvordan? Afrapportering af projektet At være mand og sygeplejerske barrierer og muligheder for unge mænd før og efter sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Samarbejde mellem kommuner og almen praksis om henvisning til kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske sygdomme

Samarbejde mellem kommuner og almen praksis om henvisning til kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske sygdomme Samarbejde mellem kommuner og almen praksis om henvisning til kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske sygdomme Julie Høgsgaard Andersen Thorkil Thorsen Marius Brostrøm Kousgaard December 2014

Læs mere

NORDISK FRIVILLIGPROJEKT FRIVILLIGE PÅ HOSPICE

NORDISK FRIVILLIGPROJEKT FRIVILLIGE PÅ HOSPICE NORDISK FRIVILLIGPROJEKT FRIVILLIGE PÅ HOSPICE Anbefalinger for god praksis vedrørende rekruttering, kvalificering og rådgivning mm. af de frivillige til inspiration for frivillig koordinatorer i det daglige

Læs mere

Nærbilleder af livet med kronisk sygdom

Nærbilleder af livet med kronisk sygdom Dansk Sundhedsinstitut DSI rapport 2009.04 Den kroniske patient Nærbilleder af livet med kronisk sygdom Lone Grøn Signe Vang Mette Kellberg Herholdt Mertz Den kroniske patient Nærbilleder af livet med

Læs mere

Vi VIL vi kan forebygge vold!

Vi VIL vi kan forebygge vold! Vi VIL vi kan forebygge vold! Viden, metoder og erfaringer til at forebygge og håndtere konflikter, trusler og vold KØGE KOMMUNE EVALUERING Borgeres og pårørendes trivsel og tilfredshed Ansattes trivsel

Læs mere

BØRNEINDDRAGELSE ER MERE END AT TALE MED BØRN - inspiration til at inddrage børn og unge

BØRNEINDDRAGELSE ER MERE END AT TALE MED BØRN - inspiration til at inddrage børn og unge ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNEINDDRAGELSE ER MERE END AT TALE MED BØRN - inspiration til at inddrage børn og unge FN s Børnekonvention 1989-2014 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER INDHOLD 2 FORORD Af Per Larsen,

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

Kåre Jansbøl. Sammenhængende patientforløb: Hvad oplever patienter med autoimmune kroniske lidelser?

Kåre Jansbøl. Sammenhængende patientforløb: Hvad oplever patienter med autoimmune kroniske lidelser? Kåre Jansbøl Sammenhængende patientforløb: Hvad oplever patienter med autoimmune kroniske lidelser? Sammenhængende patientforløb: Hvad oplever patienter med autoimmune kroniske lidelser? kan hentes fra

Læs mere

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Katja Jørgensen Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Aalborg 2007 Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde 1. udgave

Læs mere

Når børn er pårørende. www.barn-i-fokus.dk

Når børn er pårørende. www.barn-i-fokus.dk www.barn-i-fokus.dk www.barn-i-fokus.dk Hvad med børnene..? 2 Med en bevilling fra Sygekassernes Helsefond har Socialt Udviklingscenter SUS sat fokus på børn som pårørende. Dette arbejde har vist, at mange

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler I samarbejde med Lægeforeningen og

Læs mere

Aftale om Kræftplan III

Aftale om Kræftplan III Aftale om Kræftplan III Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at gennemføre en styrket indsats på kræftområdet med en Kræftplan III. Den massive indsats

Læs mere