Masterstuderendes kobling af teori og praksis. Inspiration til videreudvikling af masterpædagogikken?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Masterstuderendes kobling af teori og praksis. Inspiration til videreudvikling af masterpædagogikken?"

Transkript

1 Masterstuderendes kobling af teori og praksis. Inspiration til videreudvikling af masterpædagogikken? Vibe Aarkrog, lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Vibe Aarkrog er studieleder for masteruddannelserne og lektor i erhvervsuddannelsernes pædagogik ved Institut for Curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Her forsker hun i samspillet mellem teori og praksis, herunder i transfer af teori til praksis, hvilket er en relevant problemstilling for både erhvervsuddannelsernes vekslen mellem skole og praktik og de masterstuderendes vekslen mellem studium og arbejde. Reviewet artikel Denne artikel drejer sig om, hvordan masterstuderende kobler uddannelsens teoretiske indhold til deres arbejdsmæssige praksis. Da koblingen af teori og praksis er hjørnestenen i masteruddannelserne, er det gennemgående spørgsmål i artiklen: Hvordan kan man sætte fokus på og understøtte de studerendes anvendelse af teori i praksis? Artiklen bygger på følgende spørgsmål fra DPU s halvårlige evalueringer af masteruddannelserne:»kan du give et konkret eksempel på noget, du har lært på modul x, som du har kunnet bruge i dit arbejde eller erhverv?«gennem en analyse af de studerendes besvarelse af dette spørgsmål, der peger på forskellige former for anvendelse af teori i praksis, er formålet at inspirere til en videreudvikling af masterpædagogikken. Kernen i en masteruddannelse er koblingen af teori og praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) har siden 2001 udbudt masteruddannelser inden for det pædagogiske felt. Disse uddannelser svarer til 60 ECTS-point eller et års fuldtidsstudium. Uddannelserne er velbesøgte, og DPU udbyder i dag 13 masteruddannelser. Masteruddannelserne er kendetegnet ved koblingen af uddannelsernes teoretiske indhold med de studerendes arbejdspraksis. Således fremgår det af Lov nr. 488 af 31. maj 2000, at voksne, der ønsker at blive optaget på en masteruddannelse, skal have en relevant mellemlang videregående uddannelse, en bacheloruddannelse eller en diplomuddannelse og derudover mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse (»Lov nr. 488«, 2000, 15, forfatterens kursivering). Det særlige ved masteruddannelserne er, at erhvervserfaring ikke blot er en betingelse for optagelse, men også løbende skal bringes i spil i forbindelse med den teori, som de studerende lærer på studiet. I en skrivelse fra Undervisningsministeriet om masteruddannelserne, der uddyber Lov nr. 488, hedder det således: Deltagerens erhvervserfaring er grundlaget for et tæt samspil mellem teori og praksis (Undervisningsministeriet, 2002). Ligeledes fremgår det af studieordningerne for masteruddannelserne, at der skal skabes sammenhæng mellem universitetsstudiet og de studerendes arbejdsmæssige praksis, fx: Uddannelsen er forskningsbaseret og tager udgangspunkt i de studerendes aktuelle arbejdserfaringer. Teorier, modeller og begreber bruges til at perspektivere de studerendes praksisviden gennem aktionslæring eller bearbejdning af egne casestudier (»Studieordning for masteruddannelsen i voksenuddannelse. M.Ed. in adult learning and human resource development«, 2007, s. 3) Dansk Universitetspædagogisk Netværk 33

2 Masterstuderendes kobling af teori og praksis. Inspiration til videreudvikling af masterpædagogikken, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 5, 2008 Medens koblingen af teori og praksis her drejer sig om, hvordan de studerendes erfaringer kan inddrages i undervisningen, er der andre steder i studieordningerne fokus på, hvordan det, de studerende lærer og beskæftiger sig med på studiet, kan anvendes i videreudvikling af deres arbejdspraksis. Således fremgår det af beskrivelsen af formålet med det afsluttende masterprojekt på fjerde og sidste modul, for eksempel i studieordningen for Master i Vejledning: Projektet bør have relevans for den studerendes eventuelle arbejdsplads. Projektet skal dreje sig om at initiere, skabe rammer for eller udvikle vejledningsprocesser eller organisationsformer, fx i form af vejledningsmetoder, vejledningsevaluering eller konsulentbistand i forhold til udvikling af vejledning på uddannelsesinstitutioner, på virksomheder, i aktiverings- eller kompetenceudviklingsforløb, m.v. Projektet skal således indeholde et handlingsorienteret element (»Studieordning for masteruddannelsen i vejledning. M.Ed. in guidance«, 2007, s. 9). Masteruddannelsernes struktur afspejler målet om kobling af teori og praksis, idet studiet er tænkt gennemført over to år på halv tid, således at de studerende kan studere sideløbende med deres arbejde. Ni ud af ti masterstuderende på DPU har da også erhvervsarbejde og tre fjerdedele endda fuldtidsarbejde eller mere. I 2006 gennemførte DPU en evaluering blandt mastere, der havde afsluttet uddannelsen, med henblik på at undersøge deres jobmæssige situation og deres opfattelse af masteruddannelsen på afstand. Undersøgelsen omfatter 270 mastere og viser, at de studerende generelt er godt tilfredse med uddannelserne, og at de har haft glæde af det, de har lært, i deres arbejde. Desuden fremgår det, at uddannelsernes relevans for de studerendes arbejde har væsentlig indflydelse på deres vurdering af uddannelsernes kvalitet (Klewe, 2006, s. 18). Masterstuderendes perspektiv på uddannelse er deres arbejde. Kobling af teori og praksis er en udfordring Udgangspunktet i denne artikel er, at man i gennemførelsen af masteruddannelserne skal tilgodese det særlige træk ved dem, nemlig at en del af kompetencen opnås ved at koble den teoretiske undervisning og de praktiske arbejdserfaringer. Evnen til at koble ny viden med tidligere viden eller erfaringer, det vil sige at kunne syntetisere teori og praksis, vurderes som et højt taksonomisk niveau. Således skelnes der for eksempel i studier af studerendes læringsstrategier mellem den overfladiske, surface læringsstrategi og den dybtgående, deep approach læringsstrategi, hvor sidstnævnte er højeste niveau. I et studium af studerendes læsning af tekster karakteriseres den dybtgående tilgang således: Some students adopted a deep approach. They started with the intention of understanding the meaning of the article, interacted actively with the author s arguments relating them to previous knowledge and their own experiences (Entwistle & Ramsden, 1983). Højeste læringsniveau er således defineret ved, at den studerende er i stand til at relatere ny viden til tidligere viden. Evnen til at tænke i sammenhænge og helheder fremhæves ligeledes i andre undersøgelser af læringsstile (Felder & Brent, 2005, s. 60). At kunne tænke holistisk og opfatte sammenhænge er en betingelse for transfer, hvilket i denne artikel drejer sig om, at de studerende anvender teori i praksis. Forudsætningen for transfer er, at man forstår og kan skabe mening i det, man lærer. Resultater fra tidligere empiriske undersøgelser (Aarkrog, 2003, 2004a) samt teorier om transfer (Tennant, 1999) viser, at det er vanskeligt at koble generel teori til konkret praksis. Særligt udfordrende er den form for transfer, hvor teori anvendes som forståelsesramme for praksis, for eksempel til læsning, tolkning og vurdering af situationer (Eraut, 1994; Wahlgren & Aarkrog, 2004). Og netop denne form for transfer er karakteristisk for et universitetsstudium inden for det pædagogiske felt. Det skal understreges, at transfer skal opfattes som en læreproces, der leder til ny læring. Transfer drejer sig om at transformere det, man ved og kan, således at det kan anvendes i en given situation. I mødet med praksissituationen sker der således en tilpasning af den viden, man har, og derigennem opnås ny viden (Eraut, 2004). Et fokus på transfer i masteruddannelsernes undervisning er derfor et fokus på en særlig læringsmulighed. Masterpædagogikken skal sammenfattende udvikle de studerendes holistiske tænkning, således at læringen bliver meningsfuld i forhold til deres praksis. Som led i en styrkelse af det særlige kendetegn ved masterpædagogikken er der derfor grund til at præcisere, hvordan teori og praksis kobles og kan kobles. Dette er fokus i denne artikel. Omfang og indhold af den empiriske undersøgelse DPU gennemfører halvårlige elektroniske evalueringer af masteruddannelserne. Evalueringerne indeholder en række spørgsmål om blandt andet undervisningens indhold og form, vejledningen, studiegrupper, studieservice og studiemiljøet. Analysen i denne artikel tager udgangspunkt i de studerendes besvarelse af følgende to spørgsmål fra evalueringerne, hvor vægten i analysen lægges på det andet spørgsmål: 1) I hvor høj grad vil du vurdere, at du direkte kan bruge det, du har lært på modul x i dit arbejde eller erhverv? Der er fem svarkategorier på en skala fra slet ikke til i særdeles høj grad. 2) Kan du give et konkret eksempel på noget, du har lært på modul x, som du har kunnet bruge i dit arbejde eller erhverv? Analysen omfatter ti masteruddannelser, 1 men indeholder ikke en sammenlignende analyse af de forskellige uddannelser. 34

3 Besvarelsen af spørgsmål 1 omfatter evalueringerne af undervisningen på masteruddannelserne i efteråret 2005, hvor i alt 262 studerende besvarede skemaet, svarende til en svarprocent på 67, og i foråret 2006, hvor 141 studerende besvarede spørgeskemaet, svarende til 55 procent. Besvarelsen af spørgsmål 2 omfatter udover ovennævnte to evalueringer også evalueringerne af undervisningen på masteruddannelserne i efteråret 2006, hvor 219 studerende har besvaret skemaet, svarende til 52 procent, og i foråret 2007, hvor 123 studerende har besvaret skemaet, svarende til 43 procent. 2 Medens de studerende, der har deltaget i evalueringen, alle har besvaret det første og lukkede spørgsmål, er svarprocenten noget lavere på det andet og åbne spørgsmål, hvor de studerende selv kan vælge, om de vil besvare spørgsmålet, og hvor dette kræver, at de skriver en selvstændig tekst. Analysen bygger således på i alt 504 besvarelser af spørgsmål 2 fra de fire evalueringer, svarende til godt to tredjedele af de studerende, der har besvaret skemaerne. Hvad skriver de studerende om deres anvendelse af teori i praksis? Først og fremmest viser evalueringerne, at den overvejende del af de studerende kan anvende det, de lærer på uddannelsen, i deres arbejde. Fra evalueringen af undervisningen i efteråret 2005 viser besvarelsen af spørgsmålet: I hvor høj grad vil du vurdere, at du direkte kan bruge det, du har lært på x modul i dit arbejde eller erhverv?, at 66 procent af de studerende i høj eller særdeles høj grad direkte kan bruge det, de har lært på modulet, i deres arbejde eller erhverv, medens 31 procent svarer, at de i nogen grad kan bruge det, de har lært. Der er således kun en ubetydelig procent af de studerende, der i ringe grad eller slet ikke har kunnet anvende det, de har lært. Stort set samme billede tegner sig i de studerendes besvarelser fra foråret 2006, hvor 60 procent ligger i den øverste kategori og 32 procent i den midterste kategori. De studerende opfatter således relevansen af det lærte positivt. De studerendes svar på det første spørgsmål viser, at masteruddannelserne opfattes som relevante for de studerendes arbejdsmæssige praksis, og uddannelsernes centrale målsætning er dermed lykkedes. I det andet spørgsmål Kan du give et konkret eksempel på noget, du har lært på modul x, som du har kunnet bruge i dit arbejde eller erhverv? har de studerende mulighed for at give eksempler på, hvad de har anvendt fra uddannelsen i deres arbejde, og/eller hvordan de har anvendt noget, de har lært på uddannelsen, i deres arbejde. De studerendes svar er kategoriseret gennem to analyser af materialet. Den første gennemlæsning tjente som en inspiration til kategoriseringen: Hvad svarer de studerende, når de bliver stillet dette spørgsmål? I anden analyse blev de studerendes svar kategoriseret ved at sammenstille deres svar med svarkategorier, der er udarbejdet på baggrund af tidligere analyser af former for anvendelse af teori i praksis. Disse analyser peger på følgende tre former for anvendelse af teori i praksis, der er udfoldet i Wahlgren & Aarkrog, 2004 og Eraut, 2004: 1) Teorien er handlingsanvisende for praksis. 2) Teorien anvendes som en forståelsesramme for praksis. 3) Teorien bidrager til udvikling af praktikerens faglige identitet. Med udgangspunkt i de tre former og de studerendes svar er følgende fem kategorier formuleret: 1) Teori, der er relevant for praksis. De studerende skriver udelukkende om noget, de har lært på studiet, og som man må formode de opfatter som relevant for praksis. Men de nævner ikke, hvordan de har anvendt det. 2) Generel kobling af teori og praksis. De studerende skriver om anvendelse af teori i praksis, men præciserer ikke, hvilken teori og/eller hvilken praksis der er tale om. 3) Teori som udvikling af faglig identitet. De studerende skriver om, hvordan noget, de har lært på studiet, har styrket dem personligt eller ændret deres opfattelse af egen rolle på arbejdspladsen. 4) Teori som forståelsesramme for praksis. De studerende anvender noget, de har lært, til at begrebssætte, tolke eller vurdere situationer i praksis. 5) Teori som handlingsanvisende for praksis. De studerende beskriver, hvordan de anvender noget, de har lært, til at udføre bestemte handlinger i praksis. I analysen af svarene på spørgsmålet er formålet ikke at kritisere de studerende for ikke at præcisere deres anvendelse af viden i praksis. Kigger man på spørgsmålet, ville dette ikke være rimeligt, da spørgsmålet ikke nødvendigvis lægger op til, at de studerende skal give konkrete eksempler på, hvordan de anvender teori. Endvidere er formålet ikke primært en kvantitativ analyse, der viser fordelingen på kategorier. Det primære formål er en kvalitativ analyse, der kan inspirere underviserne på masteruddannelserne til at fokusere på det, som i den engelsksprogede litteratur omtales som teaching for transfer. 3 Analysen af de studerendes svar skal følgelig ikke lede til den konklusion, at de studerende ikke er i stand til anvende teori i praksis eller formulere sig om denne anvendelse. Samtidig bør det dog nævnes, at andre analyser af kobling af teori og praksis inden for det pædagogiske felt viser, at de studerende netop har vanskeligt ved at præcisere, hvordan de anvender teori i praksis. Det er tilsyneladende lettere at redegøre for, hvad man opfatter som relevant for praksis, end Dansk Universitetspædagogisk Netværk 35

4 Masterstuderendes kobling af teori og praksis. Inspiration til videreudvikling af masterpædagogikken, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 5, 2008 Kategorier for anvendelse af teori i praksis Antal svar Procent Teori, der er relevant for praksis % Generel kobling af teori og praksis % Teori som udvikling af faglig identitet 34 7 % Teori som forståelsesramme for praksis 35 7 % Teori som handlingsanvisende for praksis % I alt % Tabel 1. Kategorisering af masterstuderendes besvarelse af spørgsmålet: Kan du give et konkret eksempel på noget, du har lært på modul x, som du har kunnet bruge i dit arbejde eller erhverv? N=504. for, hvordan man anvender pædagogisk teori i praksis (Aarkrog, 2006; 2007). Teori, der er relevant for praksis Kategoriseringen af de studerendes svar viser, at godt halvdelen af svarene falder i kategori 1, der er kendetegnet ved, at de studerende nævner noget, de har lært på uddannelsen uden at redegøre for, hvordan dette kan anvendes eller allerede er blevet anvendt (se tabel 1). Et par eksempler: De sociologiske tilgange. Socialpædagogikkens historie. Videnskabsteoretiske tilgange (Studerende, Master i Socialpædagogik) eller: Voksnes læring i forhold til børn/unge. Motivation/modstand, læring/refleksion (Studerende, Master i Voksenuddannelse). Skønt jeg ovenfor anførte, at spørgsmålet ikke nødvendigvis lægger op til en redegørelse for, hvordan teorien er anvendt, kan det, at de studerende lægger vægten på, hvad de har lært, frem for på, hvordan de har kunnet anvende det, tolkes som en afspejling af det fokus, der er lagt i undervisningen på uddannelserne. Det kan tænkes, at det er for vanskeligt at præcisere, hvordan de har anvendt det, de har lært. Det kan skyldes, at de studerende ikke er trænet i dette. Det kan skyldes, at anvendelsen ikke er konkret; den drejer sig ikke om, at de studerende har lært en regel eller et princip, som de direkte kan anvende i løsningen af deres arbejdsopgaver, jævnfør ovennævnte handlingsanvisningskategori. Der kan i stedet være tale om en mere indirekte anvendelse, der for eksempel drejer sig om, at de studerende har ændret opfattelse af bestemte forhold i deres praksis. Eller de studerendes manglende redegørelse for anvendelsen kan skyldes, at de rent faktisk når det kommer til stykket ikke kan anvende det, de har lært; at studiet nok har givet nogen baggrundsviden, men ikke ændrer ved deres arbejdsopgaver. De studerende kan således godt opfatte noget som relevant, uden at de er i stand til at anvende det. Generel kobling af teori og praksis Vanskelighederne ved at præcisere anvendelsen af teori i praksis fremgår også af de besvarelser, hvor de studerende nok har beskrevet en kobling af teori og praksis, men ikke præciseret koblingen (kategori 2), eksempelvis: Jeg har fået nye vinkler til at gribe det pædagogiske/teatermæssige arbejde an på (Studerende, Master i Drama- og Teaterpædagogik). Med en præcisering af koblingen menes, at det af besvarelserne fremgår, hvad de studerende har anvendt. Hvad drejer sig om, hvilken teoretisk viden, hvilke begreber, hvilke erfaringer, de studerende har anvendt. Endvidere en beskrivelse af den eller de situation(er) i praksis, hvori teorien er anvendt: hvor eller hvornår. Og endelig en redegørelse for, hvordan den pågældende viden er anvendt i den pågældende situation (hvordan og til hvad?). Besvarelser, der er kategoriseret som generel kobling af teori og praksis, indeholder for eksempel en præcisering af situationen:»når jeg underviser flygtninge«, medens de øvrige led i præciseringen mangler. Vi får således ikke at vide, hvad den studerende har anvendt i forbindelse med undervisningen af flygtninge, og hvordan dette er anvendt. I nogle besvarelser under denne kategori har de studerende præciseret, hvad de har anvendt og hvor, men hvordan teorien er anvendt i praksis er uklar, for eksempel: Jeg har brugt min udvidede viden om inklusion i et projekt på min arbejdsplads (Studerende, Master i Specialpædagogik). Et væsentligt element i videreudviklingen og styrkelsen af masterpædagogikken er at hjælpe de studerende til at præcisere koblingen af den teoretiske del til deres arbejdsmæssige praksis. Dette indebærer et tydeligere fokus på de ovenfor nævnte tre elementer: Hvad har du lært, som du anvender? Hvor og hvornår (i hvilke situationer) anvender du det, du har lært? Hvordan og til hvad (med hvilket formål for øje) anvender du det, du har lært? 36

5 Teori som udvikling af faglig identitet Den tredje kategori drejer sig om, hvordan undervisningen på masteruddannelsen indvirker på den studerendes opfattelse af sig selv i forhold til arbejdet og arbejdsopgaverne. Imidlertid er den personlige udviklings indvirkning på praksis ikke nødvendigvis tydelig i beskrivelserne: Et eksempel: Min tænkemåde har ændret sig, og jeg synes, det har påvirket min måde at anskue forskellige problemer i relation til strukturreformen, som er blevet mindre uoverskuelige (Studerende, Master i specialpædagogik). Denne studerende konkretiserer sammenhængen mellem ændret tænkemåde og de spor, som dette sætter sig i praksis. Men anvendelsen kan præciseres yderligere på to områder. For det første fremgår det ikke, hvilke dele af masterundervisningen, der har indvirket på personens tænkemåde; der er altså ikke et defineret hvad. For det andet kan man heller ikke læse, hvordan det, at de forskellige problemer er blevet mindre uoverskuelige, indvirker på den studerendes ageren i praksis. I undervisningen kunne man derfor fokusere på disse aspekter af den studerendes kobling af teori og praksis. Teori som forståelsesramme I denne fjerde kategori hører beskrivelser af, at de studerende har lært noget, der hjælper dem til at begrebssætte, tolke eller vurdere situationer i praksis. Som i kategorien for udvikling af faglig identitet kan man spørge, om teori, der hjælper den studerende til at forstå praksis, nødvendigvis afspejles i hans/hendes handlinger i praksis. Et eksempel: At sundhed kan ses i et bredere perspektiv, at vi arbejder meget ensidigt med forebyggelse; vi kan blive bedre til at fokusere på sundhedsfremme (Studerende, Master i Sundhedspædagogik). Masteruddannelsen har betydet, at denne studerende er blevet opmærksom på, hvilket perspektiv hendes arbejdsplads har på sundhed, og på at hun selv vil fokusere mere på sundhedsfremme. Skulle koblingen mellem teori og praksis yderligere styrkes, ville det være interessant, om den studerende formulerede, hvilke konsekvenser det ville have i det daglige arbejde at skifte fokus til sundhedsfremme. Et andet eksempel: Den generelle forståelse af at man lærer forskelligt, og at der er mange forskellige muligheder og faktorer, der har indflydelse på, om man lærer noget. Det har skærpet min opmærksomhed i det daglige at have et analytisk blik på dette, og så også have mulighed for at kunne ændre på nogle ting (Studerende Master i Professionsudvikling). Dette eksempel viser, at den studerende i undervisningen på masteruddannelsen har erfaret, at man lærer på forskellige måder, hvilket har medført, at han/hun også er blevet opmærksom på dette i sin praksis. Den studerende nævner endvidere, at hun/han har mulighed for at kunne ændre på nogle ting, og det er her, at en konkretisering kunne være interessant. I eksemplet drejer forståelsen sig om menneskelige væremåder eller reaktioner: Forskellige måder at lære på. Den overvejende del af de studerende på DPU s masteruddannelser skal anvende deres viden fra uddannelsen i forbindelse med interaktion med andre mennesker: kunder, patienter, elever, kolleger og så videre. Den form for transfer, der drejer sig om at anvende teori til at begrebssætte, tolke og vurdere en situation er derfor central. Diagnosticering af problemer indtager en væsentlig plads i den professionelle praktikers arbejde (Schön, 2001), der i stor udstrækning drejer sig om at tage beslutninger på baggrund af tolkninger og vurderinger af situationer. Der er ikke nødvendigvis tid til at overveje, hvilken fremgangsmåde, der skal vælges i situationen. (Eraut, 1994). Det gælder for eksempel læreren, der skal tage beslutninger i klasseværelset eller ansatte inden for sundhedssektoren, der skal tage beslutninger i livstruende situationer (Aarkrog, 2004b). Ofte vil teorien ikke anvendes som et værktøj til at planlægge eller udføre handlinger i praksis, men snarere til at reflektere over, hvordan man har handlet i situationen. I denne form for transfer anvendes teori i stor udstrækning til at besvare hvorfor-spørgsmål: Hvorfor reagerer denne person på denne måde? Hvorfor valgte jeg at løse problemet på denne måde, og kunne jeg med inspiration fra teorien have løst det på en anden måde? Teori som handlingsanvisning Den femte kategoris besvarelser viser, at de studerende har lært noget, som de anvender til at løse opgaver eller problemer på nye måder. Medens en ændret forståelse ikke nødvendigvis kan aflæses i praksis, er der i denne kategori tale om ændrede handlinger. Et andet eksempel: En samtale med en underviser, som gav viden om en ny vejledningsteori, som vi nu arbejder med i vores center. Tak for det det var guld (Studerende Master i Vejledning). Her har den studerende konkretiseret, hvad han/hun overfører, samt at denne vejledningsteori anvendes på arbejdspladsen. I en yderligere konkretisering kunne man stille to spørgsmål: Hvordan anvender den studerende vejledningsteorien? Hvilke konsekvenser har dette haft for praksis? Der er her tale om en konkret kobling af viden og praksis. Med konkret menes, at praktikeren ved at inddrage den teoretiske viden kan løse en opgave eller et problem. Den handlingsanvisende form for transfer kan være inspirerende også i forbindelse med de to andre former for transfer, fordi den tvinger den studerende til at følge teorien helt ud i praksis og konkretisere, hvordan ændret faglig identitet eller en anden forstå- Dansk Universitetspædagogisk Netværk 37

6 Masterstuderendes kobling af teori og praksis. Inspiration til videreudvikling af masterpædagogikken, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 5, 2008 else af bestemte forhold i praksis sætter sig spor i den studerendes handlinger i praksis. Afrunding Med udgangspunkt i, at DPU s masterstuderende lægger vægt på koblingen af universitetsundervisning og deres arbejdspraksisser, har formålet med artiklen været at inspirere til videreudvikling af masterpædagogikken ved at pege på forskellige former for koblinger af teori og praksis. Analysen af de studerendes besvarelser af spørgsmålet: Kan du give et konkret eksempel på noget, du har lært på modul x, som du har kunnet bruge i dit arbejde eller erhverv? har tjent to formål. For det første er det gennem en kategorisering af de studerendes besvarelser af spørgsmålet vist, at koblingen af teori og praksis kan antage forskellige former. For det andet kan eksemplificeringen af de forskellige former for kobling inspirere til en kvalificering af masterpædagogikken. Man kan således spørge, i hvor stor udstrækning masterpædagogikken skal indeholde undervisning i, hvordan man anvender teori i praksis. En sådan undervisning vil kræve en systematisk tilgang til, hvordan teori kan anvendes i praksis med særligt fokus på karakteristika i de praksisser, som uddannelserne kvalificerer til. De studerendes eksempler på, hvordan teori anvendes i praksis, peger på tre former: Teori som udvikling af faglig identitet, teori som forståelsesramme til at begrebssætte, tolke og vurdere situationer i praksis, og teori som anvisning for udførelse af handlinger i praksis. De tre former for kobling af teori og praksis kan anvendes i undervisningen på masteruddannelserne til at skærpe de studerendes opmærksomhed på, hvordan de kan anvende teori i praksis. Især er en præcisering af, hvordan teori fungerer som forståelsesramme i praksis, relevant i forbindelse med masteruddannelserne inden for det pædagogiske område. Litteratur Entwistle, N., & Ramsden, P. (1983). Understanding student learning. New York: Nichols Publishing Company. Eraut, M. (1994). Developing professional knowledge and competence. London, Washington D.C.: The Falmer Press. Eraut, M. (2004). Transfer of knowledge between education and workplace settings. In H. Rainbird, A. Fuller & H. Munro (Eds.), Workplace learning in context (pp ). London: Rout ledge. Felder, R. M., & Brent, R. (2005). Understanding student differences. Journal of Engineering Education, 94(1), Klewe, L. (2006). Mastere fra Danmarks Pædagogiske Universitet hvordan går det dem senere jobmæssigt? København: Danmarks Pædagogiske Universitet. Lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (2000). Schön, D. (2001). Den reflekterende praktiker: Hvordan professionelle tænker når de arbejder (S. Fiil, Trans.). Århus: Klim. Studieordning for masteruddannelsen i vejledning. M.Ed. in guidance. (2007). Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Studieordning for masteruddannelsen i voksenuddannelse. M.Ed. in adult learning and human resource development. (2007). Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Tennant, M. (1999). Is learning transferable? I: D. Boud & J. Garrick (Eds.), Understanding learning at work. (pp ). London: Routledge. Undervisningsministeriet. (2002). Masteruddannelse. Wahlgren, B., & Aarkrog, V. (2004). Teori i praksis: Hans Reitzels Forlag. Aarkrog, V. (2003). Mellem skole og praktik. Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne. Ph.d.-afhandling. København: DPU s Forlag. Aarkrog, V. (2004a). En model for samspillet mellem skole og praktik i vekseluddannelserne. I: P. Bottrup & C. H. Jørgensen (Eds.), Læring i et spændingsfelt mellem uddannelse og arbejde (pp ). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Aarkrog, V. (2004b). Vi ved jo ikke, hvad der kan ske i løbet af en arbejdsdag transfer i forskellige praksissituationer. Arbejdsliv, 6 (4), Aarkrog, V. (2006). Kobling af teori og praksis på masteruddannelserne. I: I. Christiansen & T. Fristrup (Eds.), Universitetspædagogiske refleksioner om forholdet mellem læring og undervisning (pp ). København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Aarkrog, V. (2007). Evaluering af korta programmet. En læreruddannelse på Göteborgs Universitet. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Noter 1 Master i Børnelitteratur, Master i Citizenship, Master i Dramaog Teaterpædagogik, Master i Ledelse af uddannelsesinstitutioner, Master i Professionsudvikling, Master i Socialpædagogik, Master i Specialpædagogik, Master i Sundhedspædagogik, Master i Vejledning og Master i Voksenuddannelse. 2 Årsagen til, at kun evalueringerne fra efteråret 2005 og foråret 2006 er medtaget i det første spørgsmål, er, at fra og med evalueringen i efteråret 2006 ændredes antallet af svarkategorier fra fem til fire. 3 Der findes ikke en tilsvarende prægnant formulering på dansk. 38

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Mellem skole og praktik

Mellem skole og praktik Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks

Læs mere

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse

Læs mere

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik Evaluering af Master i Sundhedspædagogik I foråret 2009 blev der udbudt et modul på masteruddannelsen i Sundhedspædagogik: Sundhed i et samfundsmæssigt og. Der var 29 tilmeldte på dette modul, hvoraf 14

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen. Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015 Velkommen til! Kl. 9.00-10.00: Deltagere på hold 1 samt relevante ledere (deltagere på hold 2 er velkomne - men det er ikke et must!) Fælles indblik i hold 1's læringsudbytte, samt forventningsafstemning

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Evaluering af Masteruddannelsen i dansk som andetsprog, foråret 2011

Evaluering af Masteruddannelsen i dansk som andetsprog, foråret 2011 Evaluering af Masteruddannelsen i dansk som andetsprog, foråret 2011 Der har i foråret 2011 været udbudt et modul i masteruddannelsen i dansk som andetsprog. Modulet er samlæst med Uddannelsen til underviser

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Evaluering af kandidat- og suppleringsuddannelserne, efteråret 2010

Evaluering af kandidat- og suppleringsuddannelserne, efteråret 2010 Evaluering af kandidat- og suppleringsuddannelserne, efteråret 2010 Som en del af kvalitetssikringen af uddannelserne ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU, foretages der efter hvert afsluttet

Læs mere

Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015 Indholdsfortegnelse

Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015 Indholdsfortegnelse Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015 Indholdsfortegnelse Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015... 1 Status... 2 Hvor har du været i praktik?...

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Masterkurser i Friluftsliv

Masterkurser i Friluftsliv det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse.

Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse. Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse..læringsspor i klinikken. www.sygeplejerskeprojektet.dk Fra 2011 til 2017 følger vi

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Transfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014

Transfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014 Transfer Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014 Udgangspunkt for transfer 1. Man vil gerne gøre noget anderledes i sin praksis 2. Hvad skal der til, for at jeg kan komme til at gøre dette?

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt 2 moduler indenfor pædagogisk psykologi hhv. Udvikling, subjektivering og diversitet og. I alt

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau

Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau Projektbeskrivelse Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau Med flerårsaftalen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012, som blev indgået

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED University College Nordjylland - UCN act2learn 2 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål?

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Da det er ledelse i det offentlige, der er i fokus, vil det forbedre udbyttet, hvis der

Læs mere

UddannelsesFagUdvalgsmøde på masteruddannelserne

UddannelsesFagUdvalgsmøde på masteruddannelserne 13. møde den 2. december 2013 kl. 9.30-13 Lokale A104 MasterUddannelsesFagUdvalgsmøde Deltagere: Gorm Hansbøl (Uddannelsesleder) Frans Ørsted Andersen Anne Larson Kristine Mariager-Anderson Tilforordnede:

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

RESEARCH TEACHING NEXUS

RESEARCH TEACHING NEXUS RESEARCH TEACHING NEXUS Kollegial supervision Modul 1 den 9.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik 11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 2 Forskning

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Lærere, pædagoger og forældre kan gennem et godt samarbejde påvirke og forstærke børns trivsel i begynderundervisningen. Det er der gode erfaringer med, og det kan alle

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Evalueringsrapport Master i it

Evalueringsrapport Master i it Evalueringsrapport Master i it Masterprojektet på Linjen i Organisation Studienævn for Uddannelse, læring og forandring Skolen for Erkendelses- og forandringsprocesser Master i it-sekretariatet på AAU

Læs mere

Evaluering af Masteruddannelsen i vejledning

Evaluering af Masteruddannelsen i vejledning Evaluering af Masteruddannelsen i vejledning På Masteruddannelsen i vejledning blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på modulerne og Vejledning i praksis. På modulet var der 30 studerende tilmeldt,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI

SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI ET SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND OG KOMMUNER PÅ SJÆLLAND OG LOLLAND FALSTER Den lige vej til uddannelse WWW.UCSJ.DK Socialpsykiatriens

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der udbudt et modul på Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, perspektiv. Modulet blev udbudt i Emdrup

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Den lige vej til uddannelse

Den lige vej til uddannelse SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI ET SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND OG KOMMUNER PÅ SJÆLLAND OG LOLLAND FALSTER Den lige vej til uddannelse WWW.UCSJ.DK Socialpsykiatriens

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Evaluering, Mastermodulet E14

Evaluering, Mastermodulet E14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: - Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: - Hvordan vurderer du mastermodulets

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER Praktik Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College Horsens, Holstebro, Aarhus Efteråret 2014 VIA University

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere