Masterstuderendes kobling af teori og praksis. Inspiration til videreudvikling af masterpædagogikken?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Masterstuderendes kobling af teori og praksis. Inspiration til videreudvikling af masterpædagogikken?"

Transkript

1 Masterstuderendes kobling af teori og praksis. Inspiration til videreudvikling af masterpædagogikken? Vibe Aarkrog, lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Vibe Aarkrog er studieleder for masteruddannelserne og lektor i erhvervsuddannelsernes pædagogik ved Institut for Curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Her forsker hun i samspillet mellem teori og praksis, herunder i transfer af teori til praksis, hvilket er en relevant problemstilling for både erhvervsuddannelsernes vekslen mellem skole og praktik og de masterstuderendes vekslen mellem studium og arbejde. Reviewet artikel Denne artikel drejer sig om, hvordan masterstuderende kobler uddannelsens teoretiske indhold til deres arbejdsmæssige praksis. Da koblingen af teori og praksis er hjørnestenen i masteruddannelserne, er det gennemgående spørgsmål i artiklen: Hvordan kan man sætte fokus på og understøtte de studerendes anvendelse af teori i praksis? Artiklen bygger på følgende spørgsmål fra DPU s halvårlige evalueringer af masteruddannelserne:»kan du give et konkret eksempel på noget, du har lært på modul x, som du har kunnet bruge i dit arbejde eller erhverv?«gennem en analyse af de studerendes besvarelse af dette spørgsmål, der peger på forskellige former for anvendelse af teori i praksis, er formålet at inspirere til en videreudvikling af masterpædagogikken. Kernen i en masteruddannelse er koblingen af teori og praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) har siden 2001 udbudt masteruddannelser inden for det pædagogiske felt. Disse uddannelser svarer til 60 ECTS-point eller et års fuldtidsstudium. Uddannelserne er velbesøgte, og DPU udbyder i dag 13 masteruddannelser. Masteruddannelserne er kendetegnet ved koblingen af uddannelsernes teoretiske indhold med de studerendes arbejdspraksis. Således fremgår det af Lov nr. 488 af 31. maj 2000, at voksne, der ønsker at blive optaget på en masteruddannelse, skal have en relevant mellemlang videregående uddannelse, en bacheloruddannelse eller en diplomuddannelse og derudover mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse (»Lov nr. 488«, 2000, 15, forfatterens kursivering). Det særlige ved masteruddannelserne er, at erhvervserfaring ikke blot er en betingelse for optagelse, men også løbende skal bringes i spil i forbindelse med den teori, som de studerende lærer på studiet. I en skrivelse fra Undervisningsministeriet om masteruddannelserne, der uddyber Lov nr. 488, hedder det således: Deltagerens erhvervserfaring er grundlaget for et tæt samspil mellem teori og praksis (Undervisningsministeriet, 2002). Ligeledes fremgår det af studieordningerne for masteruddannelserne, at der skal skabes sammenhæng mellem universitetsstudiet og de studerendes arbejdsmæssige praksis, fx: Uddannelsen er forskningsbaseret og tager udgangspunkt i de studerendes aktuelle arbejdserfaringer. Teorier, modeller og begreber bruges til at perspektivere de studerendes praksisviden gennem aktionslæring eller bearbejdning af egne casestudier (»Studieordning for masteruddannelsen i voksenuddannelse. M.Ed. in adult learning and human resource development«, 2007, s. 3) Dansk Universitetspædagogisk Netværk 33

2 Masterstuderendes kobling af teori og praksis. Inspiration til videreudvikling af masterpædagogikken, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 5, 2008 Medens koblingen af teori og praksis her drejer sig om, hvordan de studerendes erfaringer kan inddrages i undervisningen, er der andre steder i studieordningerne fokus på, hvordan det, de studerende lærer og beskæftiger sig med på studiet, kan anvendes i videreudvikling af deres arbejdspraksis. Således fremgår det af beskrivelsen af formålet med det afsluttende masterprojekt på fjerde og sidste modul, for eksempel i studieordningen for Master i Vejledning: Projektet bør have relevans for den studerendes eventuelle arbejdsplads. Projektet skal dreje sig om at initiere, skabe rammer for eller udvikle vejledningsprocesser eller organisationsformer, fx i form af vejledningsmetoder, vejledningsevaluering eller konsulentbistand i forhold til udvikling af vejledning på uddannelsesinstitutioner, på virksomheder, i aktiverings- eller kompetenceudviklingsforløb, m.v. Projektet skal således indeholde et handlingsorienteret element (»Studieordning for masteruddannelsen i vejledning. M.Ed. in guidance«, 2007, s. 9). Masteruddannelsernes struktur afspejler målet om kobling af teori og praksis, idet studiet er tænkt gennemført over to år på halv tid, således at de studerende kan studere sideløbende med deres arbejde. Ni ud af ti masterstuderende på DPU har da også erhvervsarbejde og tre fjerdedele endda fuldtidsarbejde eller mere. I 2006 gennemførte DPU en evaluering blandt mastere, der havde afsluttet uddannelsen, med henblik på at undersøge deres jobmæssige situation og deres opfattelse af masteruddannelsen på afstand. Undersøgelsen omfatter 270 mastere og viser, at de studerende generelt er godt tilfredse med uddannelserne, og at de har haft glæde af det, de har lært, i deres arbejde. Desuden fremgår det, at uddannelsernes relevans for de studerendes arbejde har væsentlig indflydelse på deres vurdering af uddannelsernes kvalitet (Klewe, 2006, s. 18). Masterstuderendes perspektiv på uddannelse er deres arbejde. Kobling af teori og praksis er en udfordring Udgangspunktet i denne artikel er, at man i gennemførelsen af masteruddannelserne skal tilgodese det særlige træk ved dem, nemlig at en del af kompetencen opnås ved at koble den teoretiske undervisning og de praktiske arbejdserfaringer. Evnen til at koble ny viden med tidligere viden eller erfaringer, det vil sige at kunne syntetisere teori og praksis, vurderes som et højt taksonomisk niveau. Således skelnes der for eksempel i studier af studerendes læringsstrategier mellem den overfladiske, surface læringsstrategi og den dybtgående, deep approach læringsstrategi, hvor sidstnævnte er højeste niveau. I et studium af studerendes læsning af tekster karakteriseres den dybtgående tilgang således: Some students adopted a deep approach. They started with the intention of understanding the meaning of the article, interacted actively with the author s arguments relating them to previous knowledge and their own experiences (Entwistle & Ramsden, 1983). Højeste læringsniveau er således defineret ved, at den studerende er i stand til at relatere ny viden til tidligere viden. Evnen til at tænke i sammenhænge og helheder fremhæves ligeledes i andre undersøgelser af læringsstile (Felder & Brent, 2005, s. 60). At kunne tænke holistisk og opfatte sammenhænge er en betingelse for transfer, hvilket i denne artikel drejer sig om, at de studerende anvender teori i praksis. Forudsætningen for transfer er, at man forstår og kan skabe mening i det, man lærer. Resultater fra tidligere empiriske undersøgelser (Aarkrog, 2003, 2004a) samt teorier om transfer (Tennant, 1999) viser, at det er vanskeligt at koble generel teori til konkret praksis. Særligt udfordrende er den form for transfer, hvor teori anvendes som forståelsesramme for praksis, for eksempel til læsning, tolkning og vurdering af situationer (Eraut, 1994; Wahlgren & Aarkrog, 2004). Og netop denne form for transfer er karakteristisk for et universitetsstudium inden for det pædagogiske felt. Det skal understreges, at transfer skal opfattes som en læreproces, der leder til ny læring. Transfer drejer sig om at transformere det, man ved og kan, således at det kan anvendes i en given situation. I mødet med praksissituationen sker der således en tilpasning af den viden, man har, og derigennem opnås ny viden (Eraut, 2004). Et fokus på transfer i masteruddannelsernes undervisning er derfor et fokus på en særlig læringsmulighed. Masterpædagogikken skal sammenfattende udvikle de studerendes holistiske tænkning, således at læringen bliver meningsfuld i forhold til deres praksis. Som led i en styrkelse af det særlige kendetegn ved masterpædagogikken er der derfor grund til at præcisere, hvordan teori og praksis kobles og kan kobles. Dette er fokus i denne artikel. Omfang og indhold af den empiriske undersøgelse DPU gennemfører halvårlige elektroniske evalueringer af masteruddannelserne. Evalueringerne indeholder en række spørgsmål om blandt andet undervisningens indhold og form, vejledningen, studiegrupper, studieservice og studiemiljøet. Analysen i denne artikel tager udgangspunkt i de studerendes besvarelse af følgende to spørgsmål fra evalueringerne, hvor vægten i analysen lægges på det andet spørgsmål: 1) I hvor høj grad vil du vurdere, at du direkte kan bruge det, du har lært på modul x i dit arbejde eller erhverv? Der er fem svarkategorier på en skala fra slet ikke til i særdeles høj grad. 2) Kan du give et konkret eksempel på noget, du har lært på modul x, som du har kunnet bruge i dit arbejde eller erhverv? Analysen omfatter ti masteruddannelser, 1 men indeholder ikke en sammenlignende analyse af de forskellige uddannelser. 34

3 Besvarelsen af spørgsmål 1 omfatter evalueringerne af undervisningen på masteruddannelserne i efteråret 2005, hvor i alt 262 studerende besvarede skemaet, svarende til en svarprocent på 67, og i foråret 2006, hvor 141 studerende besvarede spørgeskemaet, svarende til 55 procent. Besvarelsen af spørgsmål 2 omfatter udover ovennævnte to evalueringer også evalueringerne af undervisningen på masteruddannelserne i efteråret 2006, hvor 219 studerende har besvaret skemaet, svarende til 52 procent, og i foråret 2007, hvor 123 studerende har besvaret skemaet, svarende til 43 procent. 2 Medens de studerende, der har deltaget i evalueringen, alle har besvaret det første og lukkede spørgsmål, er svarprocenten noget lavere på det andet og åbne spørgsmål, hvor de studerende selv kan vælge, om de vil besvare spørgsmålet, og hvor dette kræver, at de skriver en selvstændig tekst. Analysen bygger således på i alt 504 besvarelser af spørgsmål 2 fra de fire evalueringer, svarende til godt to tredjedele af de studerende, der har besvaret skemaerne. Hvad skriver de studerende om deres anvendelse af teori i praksis? Først og fremmest viser evalueringerne, at den overvejende del af de studerende kan anvende det, de lærer på uddannelsen, i deres arbejde. Fra evalueringen af undervisningen i efteråret 2005 viser besvarelsen af spørgsmålet: I hvor høj grad vil du vurdere, at du direkte kan bruge det, du har lært på x modul i dit arbejde eller erhverv?, at 66 procent af de studerende i høj eller særdeles høj grad direkte kan bruge det, de har lært på modulet, i deres arbejde eller erhverv, medens 31 procent svarer, at de i nogen grad kan bruge det, de har lært. Der er således kun en ubetydelig procent af de studerende, der i ringe grad eller slet ikke har kunnet anvende det, de har lært. Stort set samme billede tegner sig i de studerendes besvarelser fra foråret 2006, hvor 60 procent ligger i den øverste kategori og 32 procent i den midterste kategori. De studerende opfatter således relevansen af det lærte positivt. De studerendes svar på det første spørgsmål viser, at masteruddannelserne opfattes som relevante for de studerendes arbejdsmæssige praksis, og uddannelsernes centrale målsætning er dermed lykkedes. I det andet spørgsmål Kan du give et konkret eksempel på noget, du har lært på modul x, som du har kunnet bruge i dit arbejde eller erhverv? har de studerende mulighed for at give eksempler på, hvad de har anvendt fra uddannelsen i deres arbejde, og/eller hvordan de har anvendt noget, de har lært på uddannelsen, i deres arbejde. De studerendes svar er kategoriseret gennem to analyser af materialet. Den første gennemlæsning tjente som en inspiration til kategoriseringen: Hvad svarer de studerende, når de bliver stillet dette spørgsmål? I anden analyse blev de studerendes svar kategoriseret ved at sammenstille deres svar med svarkategorier, der er udarbejdet på baggrund af tidligere analyser af former for anvendelse af teori i praksis. Disse analyser peger på følgende tre former for anvendelse af teori i praksis, der er udfoldet i Wahlgren & Aarkrog, 2004 og Eraut, 2004: 1) Teorien er handlingsanvisende for praksis. 2) Teorien anvendes som en forståelsesramme for praksis. 3) Teorien bidrager til udvikling af praktikerens faglige identitet. Med udgangspunkt i de tre former og de studerendes svar er følgende fem kategorier formuleret: 1) Teori, der er relevant for praksis. De studerende skriver udelukkende om noget, de har lært på studiet, og som man må formode de opfatter som relevant for praksis. Men de nævner ikke, hvordan de har anvendt det. 2) Generel kobling af teori og praksis. De studerende skriver om anvendelse af teori i praksis, men præciserer ikke, hvilken teori og/eller hvilken praksis der er tale om. 3) Teori som udvikling af faglig identitet. De studerende skriver om, hvordan noget, de har lært på studiet, har styrket dem personligt eller ændret deres opfattelse af egen rolle på arbejdspladsen. 4) Teori som forståelsesramme for praksis. De studerende anvender noget, de har lært, til at begrebssætte, tolke eller vurdere situationer i praksis. 5) Teori som handlingsanvisende for praksis. De studerende beskriver, hvordan de anvender noget, de har lært, til at udføre bestemte handlinger i praksis. I analysen af svarene på spørgsmålet er formålet ikke at kritisere de studerende for ikke at præcisere deres anvendelse af viden i praksis. Kigger man på spørgsmålet, ville dette ikke være rimeligt, da spørgsmålet ikke nødvendigvis lægger op til, at de studerende skal give konkrete eksempler på, hvordan de anvender teori. Endvidere er formålet ikke primært en kvantitativ analyse, der viser fordelingen på kategorier. Det primære formål er en kvalitativ analyse, der kan inspirere underviserne på masteruddannelserne til at fokusere på det, som i den engelsksprogede litteratur omtales som teaching for transfer. 3 Analysen af de studerendes svar skal følgelig ikke lede til den konklusion, at de studerende ikke er i stand til anvende teori i praksis eller formulere sig om denne anvendelse. Samtidig bør det dog nævnes, at andre analyser af kobling af teori og praksis inden for det pædagogiske felt viser, at de studerende netop har vanskeligt ved at præcisere, hvordan de anvender teori i praksis. Det er tilsyneladende lettere at redegøre for, hvad man opfatter som relevant for praksis, end Dansk Universitetspædagogisk Netværk 35

4 Masterstuderendes kobling af teori og praksis. Inspiration til videreudvikling af masterpædagogikken, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 5, 2008 Kategorier for anvendelse af teori i praksis Antal svar Procent Teori, der er relevant for praksis % Generel kobling af teori og praksis % Teori som udvikling af faglig identitet 34 7 % Teori som forståelsesramme for praksis 35 7 % Teori som handlingsanvisende for praksis % I alt % Tabel 1. Kategorisering af masterstuderendes besvarelse af spørgsmålet: Kan du give et konkret eksempel på noget, du har lært på modul x, som du har kunnet bruge i dit arbejde eller erhverv? N=504. for, hvordan man anvender pædagogisk teori i praksis (Aarkrog, 2006; 2007). Teori, der er relevant for praksis Kategoriseringen af de studerendes svar viser, at godt halvdelen af svarene falder i kategori 1, der er kendetegnet ved, at de studerende nævner noget, de har lært på uddannelsen uden at redegøre for, hvordan dette kan anvendes eller allerede er blevet anvendt (se tabel 1). Et par eksempler: De sociologiske tilgange. Socialpædagogikkens historie. Videnskabsteoretiske tilgange (Studerende, Master i Socialpædagogik) eller: Voksnes læring i forhold til børn/unge. Motivation/modstand, læring/refleksion (Studerende, Master i Voksenuddannelse). Skønt jeg ovenfor anførte, at spørgsmålet ikke nødvendigvis lægger op til en redegørelse for, hvordan teorien er anvendt, kan det, at de studerende lægger vægten på, hvad de har lært, frem for på, hvordan de har kunnet anvende det, tolkes som en afspejling af det fokus, der er lagt i undervisningen på uddannelserne. Det kan tænkes, at det er for vanskeligt at præcisere, hvordan de har anvendt det, de har lært. Det kan skyldes, at de studerende ikke er trænet i dette. Det kan skyldes, at anvendelsen ikke er konkret; den drejer sig ikke om, at de studerende har lært en regel eller et princip, som de direkte kan anvende i løsningen af deres arbejdsopgaver, jævnfør ovennævnte handlingsanvisningskategori. Der kan i stedet være tale om en mere indirekte anvendelse, der for eksempel drejer sig om, at de studerende har ændret opfattelse af bestemte forhold i deres praksis. Eller de studerendes manglende redegørelse for anvendelsen kan skyldes, at de rent faktisk når det kommer til stykket ikke kan anvende det, de har lært; at studiet nok har givet nogen baggrundsviden, men ikke ændrer ved deres arbejdsopgaver. De studerende kan således godt opfatte noget som relevant, uden at de er i stand til at anvende det. Generel kobling af teori og praksis Vanskelighederne ved at præcisere anvendelsen af teori i praksis fremgår også af de besvarelser, hvor de studerende nok har beskrevet en kobling af teori og praksis, men ikke præciseret koblingen (kategori 2), eksempelvis: Jeg har fået nye vinkler til at gribe det pædagogiske/teatermæssige arbejde an på (Studerende, Master i Drama- og Teaterpædagogik). Med en præcisering af koblingen menes, at det af besvarelserne fremgår, hvad de studerende har anvendt. Hvad drejer sig om, hvilken teoretisk viden, hvilke begreber, hvilke erfaringer, de studerende har anvendt. Endvidere en beskrivelse af den eller de situation(er) i praksis, hvori teorien er anvendt: hvor eller hvornår. Og endelig en redegørelse for, hvordan den pågældende viden er anvendt i den pågældende situation (hvordan og til hvad?). Besvarelser, der er kategoriseret som generel kobling af teori og praksis, indeholder for eksempel en præcisering af situationen:»når jeg underviser flygtninge«, medens de øvrige led i præciseringen mangler. Vi får således ikke at vide, hvad den studerende har anvendt i forbindelse med undervisningen af flygtninge, og hvordan dette er anvendt. I nogle besvarelser under denne kategori har de studerende præciseret, hvad de har anvendt og hvor, men hvordan teorien er anvendt i praksis er uklar, for eksempel: Jeg har brugt min udvidede viden om inklusion i et projekt på min arbejdsplads (Studerende, Master i Specialpædagogik). Et væsentligt element i videreudviklingen og styrkelsen af masterpædagogikken er at hjælpe de studerende til at præcisere koblingen af den teoretiske del til deres arbejdsmæssige praksis. Dette indebærer et tydeligere fokus på de ovenfor nævnte tre elementer: Hvad har du lært, som du anvender? Hvor og hvornår (i hvilke situationer) anvender du det, du har lært? Hvordan og til hvad (med hvilket formål for øje) anvender du det, du har lært? 36

5 Teori som udvikling af faglig identitet Den tredje kategori drejer sig om, hvordan undervisningen på masteruddannelsen indvirker på den studerendes opfattelse af sig selv i forhold til arbejdet og arbejdsopgaverne. Imidlertid er den personlige udviklings indvirkning på praksis ikke nødvendigvis tydelig i beskrivelserne: Et eksempel: Min tænkemåde har ændret sig, og jeg synes, det har påvirket min måde at anskue forskellige problemer i relation til strukturreformen, som er blevet mindre uoverskuelige (Studerende, Master i specialpædagogik). Denne studerende konkretiserer sammenhængen mellem ændret tænkemåde og de spor, som dette sætter sig i praksis. Men anvendelsen kan præciseres yderligere på to områder. For det første fremgår det ikke, hvilke dele af masterundervisningen, der har indvirket på personens tænkemåde; der er altså ikke et defineret hvad. For det andet kan man heller ikke læse, hvordan det, at de forskellige problemer er blevet mindre uoverskuelige, indvirker på den studerendes ageren i praksis. I undervisningen kunne man derfor fokusere på disse aspekter af den studerendes kobling af teori og praksis. Teori som forståelsesramme I denne fjerde kategori hører beskrivelser af, at de studerende har lært noget, der hjælper dem til at begrebssætte, tolke eller vurdere situationer i praksis. Som i kategorien for udvikling af faglig identitet kan man spørge, om teori, der hjælper den studerende til at forstå praksis, nødvendigvis afspejles i hans/hendes handlinger i praksis. Et eksempel: At sundhed kan ses i et bredere perspektiv, at vi arbejder meget ensidigt med forebyggelse; vi kan blive bedre til at fokusere på sundhedsfremme (Studerende, Master i Sundhedspædagogik). Masteruddannelsen har betydet, at denne studerende er blevet opmærksom på, hvilket perspektiv hendes arbejdsplads har på sundhed, og på at hun selv vil fokusere mere på sundhedsfremme. Skulle koblingen mellem teori og praksis yderligere styrkes, ville det være interessant, om den studerende formulerede, hvilke konsekvenser det ville have i det daglige arbejde at skifte fokus til sundhedsfremme. Et andet eksempel: Den generelle forståelse af at man lærer forskelligt, og at der er mange forskellige muligheder og faktorer, der har indflydelse på, om man lærer noget. Det har skærpet min opmærksomhed i det daglige at have et analytisk blik på dette, og så også have mulighed for at kunne ændre på nogle ting (Studerende Master i Professionsudvikling). Dette eksempel viser, at den studerende i undervisningen på masteruddannelsen har erfaret, at man lærer på forskellige måder, hvilket har medført, at han/hun også er blevet opmærksom på dette i sin praksis. Den studerende nævner endvidere, at hun/han har mulighed for at kunne ændre på nogle ting, og det er her, at en konkretisering kunne være interessant. I eksemplet drejer forståelsen sig om menneskelige væremåder eller reaktioner: Forskellige måder at lære på. Den overvejende del af de studerende på DPU s masteruddannelser skal anvende deres viden fra uddannelsen i forbindelse med interaktion med andre mennesker: kunder, patienter, elever, kolleger og så videre. Den form for transfer, der drejer sig om at anvende teori til at begrebssætte, tolke og vurdere en situation er derfor central. Diagnosticering af problemer indtager en væsentlig plads i den professionelle praktikers arbejde (Schön, 2001), der i stor udstrækning drejer sig om at tage beslutninger på baggrund af tolkninger og vurderinger af situationer. Der er ikke nødvendigvis tid til at overveje, hvilken fremgangsmåde, der skal vælges i situationen. (Eraut, 1994). Det gælder for eksempel læreren, der skal tage beslutninger i klasseværelset eller ansatte inden for sundhedssektoren, der skal tage beslutninger i livstruende situationer (Aarkrog, 2004b). Ofte vil teorien ikke anvendes som et værktøj til at planlægge eller udføre handlinger i praksis, men snarere til at reflektere over, hvordan man har handlet i situationen. I denne form for transfer anvendes teori i stor udstrækning til at besvare hvorfor-spørgsmål: Hvorfor reagerer denne person på denne måde? Hvorfor valgte jeg at løse problemet på denne måde, og kunne jeg med inspiration fra teorien have løst det på en anden måde? Teori som handlingsanvisning Den femte kategoris besvarelser viser, at de studerende har lært noget, som de anvender til at løse opgaver eller problemer på nye måder. Medens en ændret forståelse ikke nødvendigvis kan aflæses i praksis, er der i denne kategori tale om ændrede handlinger. Et andet eksempel: En samtale med en underviser, som gav viden om en ny vejledningsteori, som vi nu arbejder med i vores center. Tak for det det var guld (Studerende Master i Vejledning). Her har den studerende konkretiseret, hvad han/hun overfører, samt at denne vejledningsteori anvendes på arbejdspladsen. I en yderligere konkretisering kunne man stille to spørgsmål: Hvordan anvender den studerende vejledningsteorien? Hvilke konsekvenser har dette haft for praksis? Der er her tale om en konkret kobling af viden og praksis. Med konkret menes, at praktikeren ved at inddrage den teoretiske viden kan løse en opgave eller et problem. Den handlingsanvisende form for transfer kan være inspirerende også i forbindelse med de to andre former for transfer, fordi den tvinger den studerende til at følge teorien helt ud i praksis og konkretisere, hvordan ændret faglig identitet eller en anden forstå- Dansk Universitetspædagogisk Netværk 37

6 Masterstuderendes kobling af teori og praksis. Inspiration til videreudvikling af masterpædagogikken, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 5, 2008 else af bestemte forhold i praksis sætter sig spor i den studerendes handlinger i praksis. Afrunding Med udgangspunkt i, at DPU s masterstuderende lægger vægt på koblingen af universitetsundervisning og deres arbejdspraksisser, har formålet med artiklen været at inspirere til videreudvikling af masterpædagogikken ved at pege på forskellige former for koblinger af teori og praksis. Analysen af de studerendes besvarelser af spørgsmålet: Kan du give et konkret eksempel på noget, du har lært på modul x, som du har kunnet bruge i dit arbejde eller erhverv? har tjent to formål. For det første er det gennem en kategorisering af de studerendes besvarelser af spørgsmålet vist, at koblingen af teori og praksis kan antage forskellige former. For det andet kan eksemplificeringen af de forskellige former for kobling inspirere til en kvalificering af masterpædagogikken. Man kan således spørge, i hvor stor udstrækning masterpædagogikken skal indeholde undervisning i, hvordan man anvender teori i praksis. En sådan undervisning vil kræve en systematisk tilgang til, hvordan teori kan anvendes i praksis med særligt fokus på karakteristika i de praksisser, som uddannelserne kvalificerer til. De studerendes eksempler på, hvordan teori anvendes i praksis, peger på tre former: Teori som udvikling af faglig identitet, teori som forståelsesramme til at begrebssætte, tolke og vurdere situationer i praksis, og teori som anvisning for udførelse af handlinger i praksis. De tre former for kobling af teori og praksis kan anvendes i undervisningen på masteruddannelserne til at skærpe de studerendes opmærksomhed på, hvordan de kan anvende teori i praksis. Især er en præcisering af, hvordan teori fungerer som forståelsesramme i praksis, relevant i forbindelse med masteruddannelserne inden for det pædagogiske område. Litteratur Entwistle, N., & Ramsden, P. (1983). Understanding student learning. New York: Nichols Publishing Company. Eraut, M. (1994). Developing professional knowledge and competence. London, Washington D.C.: The Falmer Press. Eraut, M. (2004). Transfer of knowledge between education and workplace settings. In H. Rainbird, A. Fuller & H. Munro (Eds.), Workplace learning in context (pp ). London: Rout ledge. Felder, R. M., & Brent, R. (2005). Understanding student differences. Journal of Engineering Education, 94(1), Klewe, L. (2006). Mastere fra Danmarks Pædagogiske Universitet hvordan går det dem senere jobmæssigt? København: Danmarks Pædagogiske Universitet. Lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (2000). Schön, D. (2001). Den reflekterende praktiker: Hvordan professionelle tænker når de arbejder (S. Fiil, Trans.). Århus: Klim. Studieordning for masteruddannelsen i vejledning. M.Ed. in guidance. (2007). Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Studieordning for masteruddannelsen i voksenuddannelse. M.Ed. in adult learning and human resource development. (2007). Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Tennant, M. (1999). Is learning transferable? I: D. Boud & J. Garrick (Eds.), Understanding learning at work. (pp ). London: Routledge. Undervisningsministeriet. (2002). Masteruddannelse. Wahlgren, B., & Aarkrog, V. (2004). Teori i praksis: Hans Reitzels Forlag. Aarkrog, V. (2003). Mellem skole og praktik. Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne. Ph.d.-afhandling. København: DPU s Forlag. Aarkrog, V. (2004a). En model for samspillet mellem skole og praktik i vekseluddannelserne. I: P. Bottrup & C. H. Jørgensen (Eds.), Læring i et spændingsfelt mellem uddannelse og arbejde (pp ). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Aarkrog, V. (2004b). Vi ved jo ikke, hvad der kan ske i løbet af en arbejdsdag transfer i forskellige praksissituationer. Arbejdsliv, 6 (4), Aarkrog, V. (2006). Kobling af teori og praksis på masteruddannelserne. I: I. Christiansen & T. Fristrup (Eds.), Universitetspædagogiske refleksioner om forholdet mellem læring og undervisning (pp ). København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Aarkrog, V. (2007). Evaluering af korta programmet. En læreruddannelse på Göteborgs Universitet. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Noter 1 Master i Børnelitteratur, Master i Citizenship, Master i Dramaog Teaterpædagogik, Master i Ledelse af uddannelsesinstitutioner, Master i Professionsudvikling, Master i Socialpædagogik, Master i Specialpædagogik, Master i Sundhedspædagogik, Master i Vejledning og Master i Voksenuddannelse. 2 Årsagen til, at kun evalueringerne fra efteråret 2005 og foråret 2006 er medtaget i det første spørgsmål, er, at fra og med evalueringen i efteråret 2006 ændredes antallet af svarkategorier fra fem til fire. 3 Der findes ikke en tilsvarende prægnant formulering på dansk. 38

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI

SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI ET SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND OG KOMMUNER PÅ SJÆLLAND OG LOLLAND FALSTER Den lige vej til uddannelse WWW.UCSJ.DK Socialpsykiatriens

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED University College Nordjylland - UCN act2learn 2 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Formålet med diplomuddannelsen i unge og voksnes læreprocesser er at give dig viden og kompetencer til at planlægge, udvikle og evaluere unge

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Pernille

Læs mere

Best praksis ledelse i De danske domstole - arbejde med transfer i førlederforløb

Best praksis ledelse i De danske domstole - arbejde med transfer i førlederforløb Best praksis ledelse i De danske domstole - arbejde med transfer i førlederforløb The ultimate goal of training should be positive transfers to the workplace. Unfortunately, estimates suggests that only

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Hvilke mulighedsbetingelser konstitueres der for konstruktionen af de nye lederuddannelser på diplomniveau

Hvilke mulighedsbetingelser konstitueres der for konstruktionen af de nye lederuddannelser på diplomniveau Hvilke mulighedsbetingelser konstitueres der for konstruktionen af de nye lederuddannelser på diplomniveau - og hvordan sættes de på spil i konstruktionen af de nye lederuddannelser Ledelsesudvikling som

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2012

Tilfredshedsundersøgelse 2012 Tilfredshedsundersøgelse 12 - Professionshøjskoler samlet December 12 - Svarprocent: 21% (1/9) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Vi ved jo ikke, hvad der kan ske i løbet af en arbejdsdag transfer i forskellige praksissituationer

Vi ved jo ikke, hvad der kan ske i løbet af en arbejdsdag transfer i forskellige praksissituationer Vi ved jo ikke, hvad der kan ske i løbet af en arbejdsdag transfer i forskellige praksissituationer Vibe Aarkrog Artiklen kritiserer erhvervsuddannelserne for ikke at lægge nok vægt på at undervise eleverne

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Masteruddannelse i læreprocesser

Masteruddannelse i læreprocesser Masteruddannelse i læreprocesser Pernille Staal Thiesen & Britta Pape Ortopædkirurgisk afdeling Universitetsklinik for hånd- hofte og knækirurgi Hospitalsenheden Vest Baggrund Strategi for systematisk

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere