Østre Landsret Præsidenten

Transkript

1 Østre Landsret Præsidenten Den J.nr. 11F-ØL-1-17 Østre Landsrets embedsregnskab for Indledning Dette embedsregnskab er en redegørelse for 2. Landsrettens organisation og medarbejdere 3. Sagerne og deres behandling 4. Vægtet produktion 5. Landsrettens arbejde med kvalitetsudvikling 6. Administrative aktiviteter 7. Opfølgning på handlingsplan Vurdering af sagsudviklingen i 2016 og forventningerne til fremtiden. 2. Landsrettens organisation 2.1. Landsrettens juridiske personale Østre Landsret består for tiden af en præsident og 58 udnævnte landsdommere. Landsretten havde i konstituerede landsdommere. Landsretten arbejder siden 1. marts 2015 i 24 afdelinger, hver bestående af 3 landsdommere. Af hensyn til uddannelsen og bedømmelsen af de konstituerede landsdommere knyttes disse i konstitutionsperioden til tre afdelinger, således at de gør tjeneste i hver af disse i 3 måneder. Som følge heraf har kun 6 af landsrettens afdelinger kunnet bestå af 3 udnævnte landsdommere i I Østre Landsret er endvidere ansat en administrationschef og en sekretariatschef, der bistår præsidenten med at varetage en række af de ledelsesmæssige og administrative opgaver i landsretten. Bredgade 59, 1260 København K. Tlf Hjemmeside:

2 - 2 - Landsrettens øvrige jurister bistår retsafdelingerne og landsrettens administration Administrative medarbejdere Landsrettens ca. 66 administrative medarbejdere, heraf 2 kontorelever, har siden 1. marts 2008 været fordelt på 6 retssektioner, der hver udfører de administrative sagsbehandlingsfunktioner for 4 retsafdelinger, samt på andre sektioner, der varetager en række centrale, administrative opgaver inden for løn- og regnskab, personaleadministration, it, bygninger, bibliotek, journal, information og opgaver i præsidentens sekretariat. Landsretten har endvidere 7 studentermedhjælpere ansat Administrativ struktur Landsrettens administrative organisation kan illustreres således: 2.4. Dommer- og sagsfordeling Præsidenten udarbejder hver måned en dommerfordelingsliste med angivelse af, hvilke 3 dommere der skal gøre tjeneste i hver afdeling. For de konstituerede tredjedommeres vedkommende sker fordelingen ud fra det ovennævnte princip om 3- månedersperioder i den enkelte afdeling. Den ledende og den assisterende retsformand i en afdeling vil som regel samarbejde i en periode på 2 år, hvorpå den assisterende retsformand placeres sammen med en anden ledende retsformand. Som udgangspunkt behandler alle afdelinger alle sagstyper. Dog fordeles følgende sagstyper kun til udvalgte afdelinger: dødsboskiftesager, boligsager, advokatnævnssager, gældssanerings- og tvangsauktionssager, sager om umyndiggørelse og værgemål, sager om tvangsanbringelse, faderskabssager, sager vedrørende ægtefællebidrag, udlændingesager og sager vedrørende immaterialret, herunder forbud. Specialiseringen af retsarbejdet sker i den nuværende administrative struktur som udgangspunkt sektionsvis, således at f.eks. boligsager behandles af afdelingerne tilknyttet 3 sektioner. Præsidenten og de enkelte retssektioner påser, at der sker en udjævning af opståede

3 - 3 - forskelle i berammelsestider i de enkelte afdelinger Rejser til bitingsteder Landsretten behandlede i 2016 sager ved bitingstederne i Nykøbing Falster, Odense og i Rønne samt på Færøerne. Landsrettens afdelinger foretog i 2016 i alt 99 tjenesterejser til bitingstederne. Til sammenligning foretog landsretten i 2015 i alt 93 tjenesterejser og i tjenesterejser. Der er således tale om en stigning i rejseaktiviteten fra 2015 til Rejserne havde som overvejende hovedregel hver en uges varighed og blev bortset fra rejserne til Færøerne og Rønne foretaget i en af landsrettens 4 tjenestebiler. På hver rejse var afdelingen som udgangspunkt bemandet med tre landsdommere og en landsretssekretær. På rejserne behandles straffesager og i mindre omfang forberedende møder i henhold til retsplejelovens 353 og 378, ligesom der på rejserne til Færøerne tillige behandles civile sager. Fra 1. januar 2010 har landsretten ikke længere funktion som ankeinstans i forhold til Grønlands Landsret, bortset fra allerede verserende sager. Landsdommere fra Vestre og Østre Landsret vil i stedet tiltræde Grønlands Landsret i sager, der i 1. instans er afgjort af Retten i Grønland 3. Sagerne og deres behandling 3.1. Sagsantal og -sammensætning Civile sager Tabel A Årsstatistik for civile sager 2016 Verserende sager ved periodens begyndelse Modtagne sager Afsluttede sager Verserende sager ved periodens slutning 1. instanssager Ankesager Kæresager Aktindsigt m.v I alt Landsretten modtog i civile sager. Heraf var civile kæremål, 60 var anmodninger om aktindsigt m.v., og de resterende var almindelige civile sager, fordelt med 74 civile 1. instanssager og ankesager. I 2016 blev der afsluttet i alt civile sager. Sagerne fordeler sig på instanssager, almindelige ankesager, heraf 382 ægteskabs- og forældremyndighedssager m.v., kæresager og 62 sager om aktindsigt m.v. Det ses i tabel A ovenfor, at den samlede beholdning af verserende 1. instanssager er faldet lidt, ligesom det samlede antal af verserende civile ankesager også er faldet. De civile kæresager og aktindsigtsbegæring m.v., der modtages, bliver alle ekspederet løbende, hvilket medfører, at tallet for modtagne og afsluttede sager er stort set identisk. Samlet er landsrettens beholdning af civile sager faldet fra i 2015 til i 2016, hvilket er et fald på 6,32 %.

4 - 4 - Straffesager Tabel B Årsstatistik for straffesager 2016 Verserende sager ved periodens begyndelse Modtagne sager Afsluttede sager Verserende sager ved periodens slutning Nævningesager Ankesag med bevis Ankesag uden bevis Kæresager I alt Der er sket en lille stigning i antallet af modtagne straffesager: i 2016 mod i I Antallet af afsluttede sager er stabilt på i 2016 mod i Beholdningen af verserende sager er således steget fra 910 til 921 sager. Stigningen udgør 1,2 % Sagskompleksiteten a. Længerevarende sager Østre Landsret har i 2016 behandlet et betydeligt antal store straffesager. Der blev behandlet flere længerevarende nævningesager, og der blev også behandlet flere længerevarende domsmandssager. Det tilstræbes, at disse store straffesager altid behandles af tre udnævnte dommere. Endvidere har landsretten behandlet et betydeligt antal længerevarende civile sager, herunder 1. instanssager. Østre Landsret har foretaget en opgørelse af antallet af sager i 2016, der har haft mere end 1 dags varighed. Når en sag varer mere end en dag, vil de følgende dage blive anført som tillægsdage. I 2016 har der været 346 tillægsdage i civile sager mod 339 i 2015 og 315 i 2014 og 693 tillægsdage i straffesagerne mod 463 i 2015 og i dage. Således har der i 2016 været afsat i alt dage ekstra til behandling af tunge civile og kriminelle sager. I 2015 var der afsat 802 dage. b. Forligsprocenter Landsretten har opgjort antallet af civile sager, der forliges efter hovedforhandling. Det kan have væsentlig betydning for landsrettens arbejde, om en sag forliges, idet der skrives dom i de sager, som ikke forliges. I 2016 har landsretten hovedforhandlet i alt 56 civile 1. instanssager, som alle blev sluttet ved dom efter hovedforhandling. Ingen sager blev således sluttet ved forlig efter hovedforhandling. I 2016 har landsretten hovedforhandlet i alt ankesager, hvoraf 928 er sluttet ved dom og 151 ved forlig efter hovedforhandling. Forligsprocenten kan derfor opgøres til 14. Forligsprocenten for 2015 var 13, Retsmægling Siden april 2008 har der ved landsretten virket 4 retsmæglere, der er dommere. I 2009 blev der udpeget yderligere en landsdommer som retsmægler, så der nu er 5 retsmæglere. Siden september 2008 har der i Østre Landsrets kreds også været udpeget advokatretsmæglere, der er blevet tildelt sager fra den 1. januar Under forberedelsen af alle civile sager vurderes, om sagen er egnet til retsmægling,

5 - 5 - hvorefter sagens parter får tilbudt, at sagen kan overgå til retsmægling. Hvis parterne ønsker at benytte sig af dette tilbud, bliver sagen udsat med henblik på gennemførelse af mægling, hvorefter en retsmægler bliver udpeget. I 2016 er 73 sager overgået til retsmægling mod 49 sager i I 2014 overgik 69 sager til retsmægling. Af disse sager blev 22 i 2016 afsluttet som forligt efter retsmægling, og 33 sager blev ikke forligt og overgik derfor efter retsmægling igen til almindelig sagsbehandling. I 10 sager blev tilsagn om retsmægling tilbagekaldt Sagsbehandlingstider Indledning Sagsbehandlingstiden måles alene på sager, som er hovedforhandlede, og f.eks. ikke på sager, der er forligt før hovedforhandling Et relativt stort antal sager afsluttes således væsentlig hurtigere, end hvad der fremgår af det nedenfor anførte. Landsretten har i samarbejde med Domstolsstyrelsen fastsat mål for gennemløbstiden for Målene for 2016 fremgår af tabel C. Målopfyldelse gennemløbstid Målsætning i procent 2016 Faktisk målopfyldelse i procent Afvigelse i forhold til målsætning i procentpoint Civile sager Tabel C-1 Første inst. - Andel sluttet inden 12 måneder 20 5,4-14,6 - Andel sluttet inden 18 måneder 55 41,1-13,9 Anke, økonomi m.v. - Andel sluttet inden 9 måneder 25 20,3-4,7 - Andel sluttet inden 12 måneder 50 44,4-5,6 Anke, ægteskab mv. - Andel sluttet inden 4 måneder 35 78,4 43,4 - Andel sluttet inden 6 måneder 75 91,9 16,9 Civile kæremål - Andel sluttet inden 6 uger 75 64,4-10,6 - Andel sluttet inden 3 måneder

6 - 6 - Straffesager Målopfyldelse gennemløbstid Målsætning i procent 2016 Faktisk målopfyldelse i procent Afvigelse i forhold til målsætning i procentpoint Tabel C-2 Nævningesager - Andel sluttet inden 6 måneder 35 32,3-2,7 - Andel sluttet inden 9 måneder Straffeanke, m. bevis - Andel sluttet inden 4 måneder 30 26,8-3,2 - Andel sluttet inden 6 måneder 55 59,2 4,2 Straffeanke, u. bevis - Andel sluttet inden 4 måneder Andel sluttet inden 6 måneder 65 80,4 15,4 Straffekære - Fængsl.kære - Andel sluttet på dagen 70 61,6-8,4 - Fængsl.kære - Andel sluttet inden 1 uge 95 90,3-4,7 - Andre kæremål - Andel sluttet på dagen 30 1,4-28,6 - Andre kæremål - Andel sluttet inden 1 uge 30 23,9-6,1 - Andre kæremål - Andel sluttet inden 2 uger 50 49,4-0, Gennemløbstider Gennemsnitlig gennemløbstid opgjort i måneder Tabel D Civile sager alle (u.kære) 11,2 12,1 10,9 Første inst. (anlagt efter reformen) 25,2 26,9 22,6 Første inst. (anlagt eller henvist før reformen) 128(3) 0 Anke, økonomi m.v. 13,2 14,1 13,3 Anke, ægteskab mv. 3,3 4,6 4,9 Civile kæremål 54,5** 48,0** 43,1** Andre civile sager 36,7** 36,2** 33,7** Straffesager alle (u. kære) 6,1 6,3 6,6 Nævningesager 7,9 5,9 7,9 Straffeanke, m. bevis 6,4 6,5 6,8 Straffeanke, u. bevis 4,7 5,3 5,6 Straffekære, fængsling 3,9** 3,0** 3,5** Straffekære, uden fængsling 24,6** 27,8** 26,1** ** Gennemløbstid er opgjort i dage Landsrettens sagsbehandlingstider har udviklet sig negativt gennem de senere år. Kun som følge af ændrede mål for sagsbehandlingstider pr. 1. juli 2015 er det lykkedes landsretten at opfylde flere mål end tidlige re år. Sagsbehandlingstiderne påvirkes som tidligere nævnt navnlig af et stort antal verserende sager, som medfører en lang berammelsestid. Landsretten har gjort Domstolsstyrelsen opmærksom herpå.

7 - 7 - Landsretten har i 2016 iværksat en forsøgsordning, hvor ægteskabssager i videst muligt omfang berammes på tider, der er blevet ledige grundet bortfald af andre sager. Forsøgsordningen blev foreløbigt evalueret i 2016 og fortsætter i For at sikre kortest mulig berammelsestid berammes en sag i de fleste tilfælde til den afdeling inden for sektionen, der har den første ledige tid. Det sker dog jævnligt, at parternes advokater grundet travlhed ikke har mulighed for at møde på de tilbudte tider, hvorfor sagerne reelt bliver berammet senere, end hvad landsretten har kunnet tilbyde. Dette påvirker sagsbehandlingstiden i negativ retning. f.eks. nævningesager og visse straffeankesager. Landsretten er i løbende dialog med advokaternes brancheforeninger om spørgsmålet for derved at fremme kortest mulige berammelsestider. For så vidt angår nævningesager blev målsætningen i 2011 ændret, så der alene måles på gennemførelsesprocenten under 6 måneder, idet landsretten blandt andet grundet nævningesagernes omfang og varighed har måttet sande, at målsætningen på 4 måneder var urealistisk. Det skal bemærkes, at gennemløbstiden tillige trækkes op af sager, der på grund af tiltaltes/indstævntes forhold, ikke har kunnet afsluttes. Dette f.eks. hvis tiltalte/indstævnte opholder sig i udlandet, hvorved forkyndelse er blevet vanskeliggjort, eller tiltalte/indstævnte er forsvundet Sagernes alder Ved udgangen af 2016 fordelte de verserende civile 1. instans- og ankesager sig således med hensyn til sagernes alder: Civile sager Tabel E Modtaget Verserende Før instans Anke, økonomi m.v Ægteskab m.v Småsager Civile kæremål Andre civile sager Civile sager i alt ,6 % af sagerne er modtaget i ,6 % af sagerne er modtaget i ,0 % af sagerne er modtaget i ,7 % af sagerne er modtaget i ,6 % af sagerne er modtaget i ,5 % af sagerne er modtaget før 2012

8 - 8 - Ved udgangen af 2016 fordelte de verserende straffesager (nævningesager og straffeankesager) sig således med hensyn til alder: Straffesager Tabel F Modtaget Verserende Før Nævningesager Anke med bevis Anke uden bevis Kæremål Straffesager i alt ,0 % af sagerne er modtaget i ,5 % af sagerne er modtaget i ,5 % af sagerne er modtaget i ,4 % af sagerne er modtaget i ,2 % af sagerne er modtaget i ,2 % af sagerne er modtaget før Vægtet produktion Landsretterne har i samarbejde med Domstolsstyrelsen udarbejdet en model til at opgøre den årlige produktion, således at der i opgørelsen anvendes vægte, der tager hensyn til sagernes art, den måde de sluttes på og hovedforhandlede sagers varighed. I modellen indregnes landsrettens samlede årsværksforbrug for henholdsvis juridisk personale og administrativt personale. Det tilsigtes således, at man med anvendelsen af denne model bl.a. vil få et mere sikkert billede af udviklingen i landsretternes produktion. Vægtenhederne er særskilt fastsat for henholdsvis administrative medarbejdere og jurister efter en vurdering af det arbejde, der for den enkelte medarbejdergruppe er forbundet med sagens behandling. Der er således ikke tilsigtet nogen sammenhæng mellem de vægtenheder, der ved en sags slutning tildeles henholdsvis jurister og administrative medarbejdere, og der er derfor ikke grundlag for nogen sammenligning af antallet af vægtede sager pr. årsværk for de forskellige personalegrupper. For så vidt angår udviklingen i vægtede sager fra 2014 til 2016 kan følgende bemærkes:

9 - 9 - Vægtede sager 2014 Vægtede sager 2015 Vægtede sager 2016 Jurister civile sager Jurister straffesager Jurister i alt Administrative medarbejdere civile sager Administrative medarbejdere straffesager Administrative medarbejdere i alt Udviklingen i årsværksforbrug fordelt på de enkelte medarbejdergrupper Tabel G Juridisk personale 85,51 84,69 80,13 76,75 76,09 75,59 75,59 78,41 77,79 81,17 81,99 Kontorpersonale 66,38 64,9 61,32 60,82 58,93 57,18 57,70 52,52 51,69 50,46 50,01 Elever 0 0 0,67 2,67 3,52 3,68 3,78 2,67 1,81 1,46 2,08 Ansatte i beskæftigelsesordning 0,93 0,97 0,26 0, ,14 0 Øvrigt personale 7,62 7,71 7,30 9,06 10,09 9,50 8,32 9,26 11,44 14,53 15,12 5. Udvikling af kvalitet Landsretten har i 2016 taget en række initiativer med henblik på en kvalitetsudvikling af landsrettens sagsbehandling, afgørelser og service. I foråret 2011 blev der i landsretten lanceret et internt nyhedsbrev, hvor indkomne og afgjorte sager af væsentlig og bred interesse bliver refereret. Opgaven med at referere indkomne sager udføres centralt, hvorimod opgaven med at udarbejde resume af afgjorte sager udføres af dommerne i de afdelinger, der har behandlet sagen. Arbejdet med nyhedsbrevet, der har to landsdommere tilknyttet som redaktører, er blevet videreført i Nyhedsbrevet udarbejdes nu i samarbejde med Vestre Landsret og deles med de øvrige retter. Domstolenes intranet er medvirkende til at understøtte korrekt og effektiv sagsbehandling, ligesom intranettet generelt kan være medvirkende til at understøtte videndeling. Landsretten overgik i forsommeren 2014 til

10 den ny fælles platform for Danmarks Domstoles intranet, og arbejdet med intranettets opbygning og indhold er løbende blevet videreført i Administrative aktiviteter Landsrettens administrative aktiviteter varetoges i 2016 i al væsentlighed af Præsidentens Sekretariat, Journalen og Administrationskontoret, hvorunder Løn- og Regnskab, Servicesektionen, Biblioteket, Personalesektionen og IT-afdelingen hører Udtalelser mv. Præsidenten har i 2016 afgivet udtalelser i 94 høringssager vedrørende lovforslag m.v. En del af sagerne havde forinden været behandlet på et af de månedlige plenarmøder for landsrettens dommere. Præsidenten har i årets løb afgivet 38 udtalelser til brug for Dommerudnævnelsesrådets drøftelser vedrørende besættelse af stillinger som byretsdommer eller landsdommer. Der er tillige afgivet udtalelser til Domstolsstyrelsen vedrørende konstitutioner i faste dommeres forfald. På baggrund af konstituerede landsdommeres arbejde i landsretten har præsidenten i løbet af 2016 afgivet 12 udtalelser om de pågældendes egnethed til at blive byretsdommer og 4 udtalelser om de pågældendes egnethed til at blive landsdommer Klagesager Landsretten modtog i 2016 i alt 24 klager mod 26 i klager angik landsdommere, og 8 klager angik landsrettens sagsbehandling eller afgørelser. 11 klager angik sagsbehandlingen eller afgørelser truffet i andre instanser. Det bemærkes, at visse klager vedrørte flere emner og personer, hvorfor det samlede antal klager overstiger antallet af modtagne klager. Klager, der ikke vedrørte landsretten, blev videresendt til fortsat behandling i den instans, som klagen vedrørte. Herudover modtog og behandlede landsretten i alt 22 klager, der ikke var direkte personrelaterede. Af de 5 klager, der vedrørte navngivne landsdommere, førte de 2 til konkret sagsbehandling. I ingen af disse klager fandt præsidenten anledning til påtale over for den indklagede. I 1 klage, vedrørende sagsbehandlingen i landsretten, fandt præsidenten anledning til at beklage, at retsbogen i en straffesag ved en fejl var sendt en til uvedkommende person Anden sagsbehandling Præsidenten foretog i 2016 i medfør af retsplejelovens 46 i alt 37 beskikkelser af sættedommere, fordi byretsdommere var inhabile. Landsrettens journal kontrollerer ved sagernes modtagelse, at der er betalt korrekt retsafgift. Tvivlstilfælde bliver, efter ikrafttrædelse af en forsøgsordning i maj 2014, forelagt landsrettens forberedelsesafdeling, der træffer afgørelse om spørgsmålet. Der er i 2016 afgjort 63 sager, hvori advokater og advokatfuldmægtige har ansøgt om proceduretilladelse for landsret m.v. efter retsplejelovens 136, stk Der er i 2016 modtaget 91 anmodninger fra advokater om godkendelse af prøvesager, og 68 advokater har i 2016 bestået prøven og derfor opnået møderet for landsret m.v. I 38 sager har advokater ansøgt om udstedelse af øvethedserklæring efter retsplejelovens 134, stk. 1, med henblik på at opnå møderet for Højesteret. Præsidenten har i 2016 udpeget 20 landsdommere til særlige hverv, herunder 12 som formænd for voldgiftssager og 8 til råd og nævn Mødeaktivitet Som i de foregående år har især retspræsidenten og landsrettens administrative personale, men også en række landsdommere, i 2016 deltaget i et betydeligt antal møder i både interne og eksterne fora. Østre Landsret har i årets løb afholdt 11 plenarmøder, 11 møder i et kontaktudvalg med deltagelse af præsidenten og 6 lands-

11 dommere og 5 møder i landsrettens ledelsesforum. Herudover har en række møder været afholdt i landsrettens interne udvalg. Som i de foregående år var Østre Landsret i 2016 vært for det årlige møde for dommere i Østre Landsrets kreds. De faglige emner var i 2016 aktuelle menneskerettighedsspørgsmål, Justitsministeriets udvikling ogvidendeling Om landsdommeres deltagelse i lovforberedende og andre udvalg henvises til Dommerforeningens årsberetning og til de på Domstolsstyrelsens hjemmeside offentliggjorte oversigter over dommeres bibeskæftigelse. Landsretten har i årets løb været repræsenteret i forskellige udvalg og arbejdsgrupper i Domstolsstyrelsens regi. Præsidenten og udvalgte landsdommere samt kontorpersonaler deltager løbende i møder med anklagemyndigheden og advokaterne om emner af fælles interesse. Præsidenten holdt i 2016 et møde med byretspræsidenterne i Østre Landsrets kreds vedrørende en række faglige emner. Præsidenten deltager på forskellig måde i det internationale juridiske samarbejde, navnlig mellem dommere, herunder møder for nordiske og andre europæiske landsretspræsidenter. Landsretten har i 2016 haft besøg af udenlandske delegationer fra blandt andet Norge og Finland Synliggørelse af landsretten Landsretten har i 2016 gennemført informationsmøde for jurister, der overvejer at søge konstitution i landsretten. Ved mødet, hvor der deltog ca. 40 personer, fortrinsvis advokater, orienterede landsrettens præsident, en udnævnt dommer og en tidligere konstitueret landsdommer om konstitutionsforløbet, herunder hvilke krav der stilles til en konstitueret dommer, og på hvilken baggrund den efterfølgende udtalelse afgives. Endvidere deltog landsretten igen i 2016 i Kulturnatten. Landsretten havde lidt under besøgende, der deltog i rundvisninger, overværede rollespil, hvor der blev gennemført en fiktiv retssag, og besøgte retssale, hvor de kunne høre om forskellige emner vedrørende landsrettens arbejde. Landsretten modtog i besøg af skoleklasser mv. Sådanne besøg indbefatter typisk overværelse af en retssag og efterfølgende samtale med en dommer. Landsretten har endvidere gennemført formaliseret erhvervspraktik for folkeskolens 8. og 9. klasser. 7. Opfølgning på handlingsplan 2016 Østre Landsret har i det væsentlige gennemført de initiativer, som er beskrevet i landsrettens handlingsplan for Kvalitet m.v. Østre Landsret har drøftet mulighederne for intern videndeling i landsretten og de to landsretter i mellem. Der har igennem 2016 været en tæt dialog mellem landsretternes præsidenter og de to landsretters dommere om udarbejdelse af generelle retningslinjer og vejledninger. Der vil i 2016 fortsat blive arbejdet med en forbedring af videndelingen. Landsretten har i 2016 offentliggjort 53 pressemeddelelser i tilknytning til domsafsigelser Landsrettens bygninger og sikkerhed Ny bygning Landsrettens nuværende bygninger er fredede og flere er af samme grund af stor kulturhistorisk værdi, men af ringe kvalitet som retsbygninger. Det gælder ikke mindst det Det Bernstorffske Palæ, som blandt andet har meget ringe handicap- og publikumsfaciliteter. Hertil kommer, at ingen af

12 bygningerne lever op til moderne sikkerhedskrav og endelig rummer de nuværende bygninger ikke det antal store retssale, der er et stadig mere udtalt behov for. Landsretten har af de anførte grunde gennem en årrække haft et stort ønske om at samle landsrettens funktioner i en moderne funktionel retsbygning på én adresse i København. Det var derfor særdeles tilfredsstillende, da der i finansloven for 2015 blev afsat midler til opførelse af en ny tidssvarende landsretsbygning i København. I et tæt samarbejde med Bygningsstyrelsen og Domstolsstyrelsen og deres rådgivende ingeniører og arkitekter har landsretten på denne baggrund brugt 2015 og 2016 til at specificere kravene til en ny landsretsbygning og at finde en egnet byggegrund i København. Landsretten forventer, at Bygningsstyrelsen i 2017 køber grunden, og at byggeriet udbydes. Sikkerhed I 2016 skete 18 typisk mindre sikkerhedshændelser spændende fra fremsættelse af trusler til tumult mellem tilhørergrupper. Landsretten har i 2016 fortsat arbejdet for at øge sikkerheden i landsretten inden for de givne rammer og har blandt andet i 2016 ajourført det systematiserede samarbejde med Københavns Politi og udvidet vagtnormeringen Personaleområdet Opgavefordeling Landsretten har i foråret 2016 evalueret forsøgsordningen, hvorefter retssekretærerne for en længere periode knyttes til én afdeling og behandler de sager, som tildeles denne. Evalueringen viste, at forsøget havde været en succes, hvorfor ordningen blev gjort permanent. Nordhavn, februar 2017: Landsrettens nye placering? Kompetenceudvikling Kontorpersonalet følger Domstolsstyrelsens kursusudbud for Danmarks Domstoles medarbejdere, herunder retssekretæruddannelsen. Herudover har kontorpersonalet i 2015 blandt andet deltaget i et kursus over 2 dage i konflikthåndtering. Personale- og lønadministration Sygestatistikken viser, at sygefraværet både med og uden langtidssygdom i 2016 er reduceret i forhold til Sygefraværet for landsrettens medarbejdere var i ,9 sygedage i gennemsnit, når sygedagene opgøres uden langtidssygdom. I 2015 var sygefraværet uden langtidsfravær i gennemsnit på 5,7 sygedage. Opgøres sygefraværet med langtidsfravær var sygefraværet i 2016 på 9 sygedage i gennemsnit og i 2015 var sygefraværet på 10 dage i gennemsnit. Der er i 2016 gennemført lønforhandlinger for kontorpersonalet m.fl. i overensstemmelse med landsrettens lønpolitik.

13 IT-aktiviteter Landsretten har i 2016 forberedt en omfattende PC-udskiftning i 2017 for alle medarbejdere i landsretten, herunder test af 2 i 1 pc ere og etableret digitale løsninger i yderligere 3 retssale, så også disse retssale er forberedt til og kan anvendes ved digitale retsmøder. Landsretten råder herefter over i alt 17 retssale, som kan anvendes til digitale retsmøder (heraf 4 med mobilt udstyr) Løbende forbedring af arbejdsgange For at imødekomme kravet om, at alle henviste 1. instanssager siden 1. februar 2014 har skullet screenes med henblik på vurdering af, om de skal behandles i landsretten eller i byretten, iværksatte landsretten, på baggrund af analyse af blandt andet sagsbehandlingsgange og -tider, i 2014 et forsøg med civilsagsforberedelse. Forsøgsordningen blev foreløbigt evalueret i 2015 og 2016 og fortsætter i I 2016 iværksatte landsretten et forsøg med central berammelse af straffesager på hovedtingstedet. Forsøgsordningen blev foreløbigt evalueret i 2016 og fortsætter i Vurdering af sagsudviklingen i 2016 og forventningerne til fremtiden Landsretten har i 2016 afsluttet flere sager, end der er modtaget. Dette bevirker, at antallet af verserende sager er faldet. Dette har været muligt blandt andet grundet de lovgivningsmæssige initiativer, der er taget for at begrænse sagstilgangen til landsretterne og den tilførsel af ekstra ressourcer, der har gjort det muligt for landsretten at fungere med yderligere to midlertidige afdelinger. Det er dog ikke lykkedes at fastholde de forholdsvis korte gennemløbstider, som en mindre sagsmodtagelse i de første år efter domstolsreformen muliggjorde. Årene 2007, 2008 og 2009 var for landsretten usædvanlige år præget af byretternes mindre sagsafvikling og afslutning af ældre sager, der ikke blev indbragt for landsretten, og landsrettens egen tilpasning til Domstolsreformen og egen interne organisationsændring blev det første år, hvor antallet af civile sager nåede op på et niveau, der syntes at være det forventelige, medens antallet af straffeankesager fortsat var lidt mindre end det på sigt forventede. Landsrettens lønbevilling er efter reformen blevet reduceret, hvilket har nødvendiggjort en reduktion af såvel antallet af dommere som af antallet af kontorfunktionærer. Landsretten har således siden reformen reduceret dommerantallet svarende til tre af landsrettens daværende 24 afdelinger. En stor sagstilgang i 2011, 2012 og 2013 har medført, at landsrettens sagsbehandlingstider siden har været stigende og nu befinder sig på et utilfredsstillende niveau. Ændringer af retsplejeloven i 2014 har betydet, at landsretterne har modtaget færre civile kæresager, færre civile 1. instanssager og færre sager om tvangsfjernelse af børn. Dette forhold sammenholdt med den bevillingsforhøjelse, som muliggjorde åbning pr. 1. marts 2015 af endnu en midlertidig afdeling, vil alt andet lige medføre, at landsretten i 2017 kan nedbringe antallet af verserende sager og over de kommende år tillige sagsbehandlingstiderne. Hvis den gennemsnitlige varighed af sagerne fortsat stiger, således som det skete i 2016 sammenlignet med 2015, vil dette selvsagt modvirke den positive virkning af en faldende sagstilgang. Det er vanskeligt at vurdere, om og i givet fald i hvilket omfang - det vil være muligt for landsretten i løbet af 2017 at nedbringe antallet af verserende sager og forkorte sagsbehandlingstiderne yderligere, men det er allerede på nuværende tidspunkt februar 2017 klart, at det ikke inden udgangen af 2017 vil lykkes landsretten at opnå tilfredsstillende sagsbehandlingstider for hverken civile sager eller straffesager. Bent Carlsen

14 Østre Landsret Præsidenten Bredgade 59, 1260 København K. Tlf Hjemmeside: