Prøver evaluering undervisning
|
|
- Jonathan Petersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2012 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning
2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 De formelle krav til tekstopgivelser og prøveoplæg...4 Beskrivelse af et ideelt prøveforløb...5 Kontakt til censor...5 Hvor går det galt?...6 Hvad skal man gøre, hvis der er fejl og mangler?...7 Tilbagemeldinger fra de beskikkede censorer...7 Prøveform A og B...8 Forsøg med fællesfaglig naturfagsprøve...9
3 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetning fra 28 censorer, der har medvirket ved afgangsprøver på i alt 67 skoler. Evalueringsrapporterne giver et vigtigt indblik i afgangsprøven i fysik/kemi i skoleåret 2011/2012 og i den undervisning, der har ført frem mod til afgangsprøven. Evalueringsmaterialet kan give et generelt overblik over, hvordan afgangsprøverne er blevet gennemført på landsplan, og hvordan de er blevet evalueret af de beskikkede censorer. Samtidig kan evalueringen give fysik/kemilærere mulighed for at sammenholde med egne undervisnings- og prøveerfaringer. Censorerne yder en værdifuld indsats både i forhold til engagement, rådgivning og vejledning af og hjælp til kollegaer.
4 De formelle krav til tekstopgivelser og prøveoplæg I prøvebekendtgørelsen er der et krav om, at der til prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for hvert af områderne: - Fysikken og kemiens verden - Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse - Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund - Arbejdsmåder og tankegange I tekstopgivelserne skal ud over det faglige indhold også angives, hvilke bøger eller undervisningsmaterialer der har været anvendt i forbindelse med undervisningen og som danner grundlag for prøven. Tekstopgivelserne er desuden en beskrivelse af undervisningens form og indhold, så både eleverne og censor ved, på hvilket grundlag prøven finder sted. Det fremgår også af bekendtgørelsen, at der er et krav om, at det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi. Kravet skal sikre faglig bredde, alsidighed og dybde i tekstopgivelserne. Dette skal der tages hensyn til, når læreren sammen med eleverne udvælger emneområder/temaer, som der vælges at arbejde med. En ligelig fordeling mellem fysik og kemi betyder ikke, at tekstopgivelserne skal indeholde samme antal sider eller præcist det samme antal oplæg i fysik og kemi. Det betyder, at tekstopgivelserne skal indeholde både fysik og kemi, og at vægtningen skal være nogenlunde den samme også hvad angår antallet af prøveoplæg. Tekstopgivelserne skal være en oversigt over, hvilke materialer der er anvendt i undervisningen og bør også indeholde en kort beskrivelse af, hvordan undervisningen har fundet sted: har undervisningen vekslet mellem teoretisk gennemgang og praktiske forsøg? har eleverne arbejdet med meget lukkede forsøgsvejledninger? har de selv kunnet eksperimentere sig frem til forsøgsopstillinger og konklusioner? Man skal dog være opmærksom på, at tekstopgivelserne kun skal indeholde oplysninger om materialer, der knytter an til stof, der prøves i. Derudover skal tekstopgivelserne også indeholde de formelle ting som prøvedato(er), antal elever tilmeldt til prøven samt hvilken prøveform, der er valgt. En vigtig ting i forbindelse med tekstopgivelserne og som meget ofte mangler er skolelederens underskrift på tekstopgivelserne. Skolelederen skal underskrive tekstopgivelserne, da det er dennes ansvar, at klassen har fået den rette undervisning i
5 forhold til Fælles Mål 2009, og at prøverne gennemføres efter bestemmelserne i prøvebekendtgørelsen. Et prøveoplæg skal være ukendt for eleverne og må derfor kun anvendes to gange i løbet af hele prøveforløbet også selv om prøveforløbet strækker sig over to dage. Hvis klassen har valgt prøveform B (gruppeforberedelse) må prøveoplægget dog kun anvendes en gang, idet minimum to elever vil blive prøvet i samme oplæg. Der er ingen fastsatte regler for, hvordan et prøveoplæg skal formuleres, men prøveoplægget skal give eleven mulighed for at give en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer fra fysik og/eller kemi. Der er dermed ikke krav om, at eleven skal kunne inddrage både fysik og kemi i samme prøveoplæg. Prøveoplægget skal også lægge op til en selvstændig besvarelse, og derfor kan rene forsøgsvejledninger ikke anvendes, da de ofte er meget lukkede og arbejder hen mod et bestemt svar/resultat. Som lærer skal man også være opmærksom på, om illustrationer, tegninger eller stikord kan virke for styrende i forhold til elevens muligheder for selvstændigt at finde på forsøg eller forsøgsopstillinger. På den anden side må et prøveoplæg heller ikke være alt for åbent, hvilket en del elever ikke vil kunne håndtere. Beskrivelse af et ideelt prøveforløb Afgangsprøverne i folkeskolen er en dokumentation af elevens tilegnelse af de mål og krav, der er gældende for det enkelte fag. Det er derfor vigtigt, at elever og forældre også er orienteret om, hvad undervisningens indhold er, og hvad der forventes ved prøverne for de enkelte fag. En måde at orientere såvel elever som forældre om forventningerne til prøven, er ved at udlevere et eksemplar af tekstopgivelserne og et eksemplarisk prøveoplæg. Udover bl.a. tekstopgivelser skal eleverne også orienteres om prøvedatoer, den valgte prøveform, samt hvilke undervisningsformer censor har fået oplyst, der er anvendt i undervisningen. På den måde vil såvel elever som forældre være bekendt med, hvad der forventes ved prøven, når de har trukket prøveoplægget. Som tidligere skrevet skal prøveoplæggene være ukendte for eleverne. Det er derfor vigtigt gennem undervisningen at forberede eleverne på, hvordan de kan/skal anvende prøveoplæggene og hvilke forventninger, der er til eleverne i selve prøvesituationen. Kontakt til censor Tekstopgivelser, prøveoplæg og plan over prøvedagen(es) forløb skal være tilsendt censor senest 14 dage for første prøvedag, så censor har god tid til at sætte sig ind i emner og prøveoplæg. Det er derefter almindeligt, at censor kontakter eksaminator for henholdsvist at kvittere for modtaget materiale og for at drøfte eventuelle forhold, der er væsentlige at få afklaret inden selve prøven. Det kan eksempelvis være prøveoplæggenes opbygning, spørgsmål til tekstopgivelserne eller selve forløbet af dagene.
6 Det er vigtigt, at selve prøven forløber i en behagelig og rolig atmosfære, så eleverne får en god oplevelse af at gå til prøve. Samtidig er man som lærer og censor forpligtet til at sikre sig et godt og retvisende billede af, i hvilket omfang eleven opfylder de mål og krav, der er fastsat for det enkelte fag (Prøvebekendtgørelsen, 1). Det vil blandt andet sige, at man skal spørge ind til elevens viden og forståelse inden for prøveoplæggets rammer, så man er sikker på at kunne bedømme eleven på såvel den teoretiske viden som det praktiske laboratoriearbejde, men med respekt for elevens medindflydelse på prøvens forløb og mulighed for at vise selvstændigt initiativ. Hvor går det galt? Det er desværre ikke altid, at et prøveforløb går efter bogen og hvor går det så galt? Tekstopgivelserne bliver ofte sendt, uden at skolelederen har godkendt dem med sin underskrift. Det skyldes ofte, at mange laver deres tekstopgivelser på et almindeligt ark og ikke bruger formaliserede standard-ark, hvor de nødvendige og relevante oplysninger, som skal påføres, er anført. De formaliserede standard-ark kan med fordel anvendes for at sikre, at alle oplysninger er med herunder skolelederens underskrift men det er ikke et krav, at standard-ark skal anvendes. Siden august 2009 har skolerne haft mulighed for i fysik/kemi at vælge mellem prøveform A og prøveform B, og det er vigtigt, at det af tekstopgivelserne fremgår, hvilken prøveform eleverne skal prøves efter. Både elever og censor skal være informeret om prøveformen. Valget af prøveform har indflydelse på prøvedagen(es) forløb og tilrettelæggelse. Det punkt i prøveforløbet, der oftest er udgangspunkt for diskussion og uenighed mellem lærer og censor, er prøveoplæggene. Diskussionen går ofte på, om prøveoplæggene er for åbne eller lukkede for eleverne, eller om der er for meget hjælp til eleverne i den måde, prøveoplæggene er bygget op på. Det er derfor meget vigtigt, at læreren i sin dialog med censor forklarer sine overvejelser i forhold til udformningen af prøveoplæggene. Der kan være en speciel grund til, at oplæggene er udformet, som de er. Forklaringen kan derfor være meget vigtigt for censor for at forstå udformningen og formuleringen af prøveoplæggene. Det betyder dog ikke, at lærer altid kan få ret i sin formulering af prøveoplæggene, da disse selvfølgelig stadig skal opfylde de krav til prøveoplæg, som er formuleret i henholdsvis prøvebekendtgørelsen og m de er udfoldet i fagets prøvevejledning. I et godt prøveoplæg er eleven ikke i tvivl om, hvad emnet for prøven er. Ud fra prøveoplægget vil eleven kunne komme ind på relevant teori, som kan underbygges gennem et eller flere praktiske forsøg. Der kan i et prøveoplæg godt være stikord, men eleven skal være orienteret om, at stikordene ikke skal bruges, men kan benyttes som inspiration. På den måde vil den fagligt stærke elev selv kunne komme i gang med prøven, mens den fagligt svage elev kan benytte stikordene som pejlemærker.
7 Hvad skal man gøre, hvis der er fejl og mangler? Såfremt man som censor modtager materiale, der er fejl og mangler ved, er det vigtigt, at man hurtigst muligt kontakter læreren (eksaminator). Det er vigtigt, at denne første kontakt er en positiv kontakt, hvor man på en konstruktiv måde gør opmærksom på sine betænkeligheder ved enten tekstopgivelser eller prøveoplæg. Hvis det er nogle formelle forhold som en manglende underskrift af skoleleder, kan man som censor vælge blot at gøre opmærksom på manglen og foreslå, at en manglende underskrift er indhentet til selve prøven. Hvis der er mere alvorlige mangler, eksempelvis manglende målopfyldelse, er det hensigtsmæssigt, at man som censor finder de manglende mål i Fælles Mål 2009 inden man kontakter eksaminator. På den måde kan man helt konkret påpege overfor eksaminator, hvilke mål der mangler at blive opfyldt. Eksaminator skal så vidt muligt sørge for, at de manglende mål bliver dækket ved prøven dette kan måske lade sig gøre ved at omformulere nogle af prøveoplæggene eller ved at fremstille nogle flere prøveoplæg. Som censor er det dog vigtigt at huske, at det ikke må gå ud over eleverne, at eksaminator ikke har levet op til kravene fra Fælles Mål Disse mangler skal til gengæld påpeges for skolens leder. Hvis man som censor mener, at eksaminator ikke er lydhør over for indvindingerne, er næste skridt at inddrage sin egen skoleleder. Censors skoleleder skal så kontakte eksaminators skoleleder, og den videre drøftelse om manglerne ved prøven vil være på skolelederniveau. I tilfælde af meget stor faglig uenighed om vurderingskriterier og faglige mål er det muligt at rette henvendelse til fagets fagkonsulent, som vil kunne vejlede i spørgsmål vedrørende faget. Tilbagemeldinger fra de beskikkede censorer Tilbagemeldingerne fra de beskikkede censorer viser, at der desværre fortsat er nogle problemer med både tekstopgivelserne og prøveoplæg. Som tidligere nævnt er tekstopgivelser ofte ikke underskrevet af skoleleder på trods af, det er et krav. De beskikkede censorer melder også tilbage, at der ofte er manglende målopfyldelse i forhold til såvel trin- som slutmålene efter 9. klasse. Dette er problematisk, da det kan indikere, at eleverne ikke har fået en undervisning, der lever op til kravene for faget. Dette kan gøre det sværere for eleverne ved prøven, da de måske mangler nogle vigtige sammenhænge eller faglige problemstillinger til fuldt ud at kunne se den større sammenhæng. De beskikkede censorer gør derfor meget ud af at vejlede de eksaminatorer, hvor de støder på problemer i forhold til målopfyldelse. Nogle beskikkede censorer har meldt tilbage, at elever har svært ved at kæde forsøg og teori sammen under prøven. Eleverne kan nok finde de praktiske forsøg frem, men formår ikke altid at kæde den relevante teori til forsøgene. Det er derfor vigtigt, man som
8 eksaminator får forberedt eleverne på, at prøven både skal indeholde forsøg og teori, og at det er vigtigt, at eleverne selvstændigt kan koble de praktiske forsøg til teorien og omvendt. Som eksaminator er det også vigtigt at være opmærksom på ikke at overtage eksaminationen, men at lade eleven selv styre processen. Nogle beskikkede censorer har oplevet, at eksaminator har fortalt eleven, hvad han/hun skal komme ind på næste gang, sat forsøgsopstillinger op eller skrevet reaktionsligninger op for på den måde at styre eleven i en bestemt retning. En sådan form for hjælp fratager eleven mulighed for selvstændigt at demonstrere sin viden og overblik over faget. Såfremt eleven har brug for hjælp under prøven, skal eleven selvfølgelig have denne hjælp, men på en sådan måde at eleven stadig kan demonstrere sin viden og overblik. Det er også vigtigt, at både eksaminator og censor erkender, når en elev har nået sin grænse for viden og overblik og derfor ikke begynder at undervise eleven under selve prøven, hvilket nogle beskikkede censorer har oplevet. Som tidligere skrevet er prøveoplæg ofte udgangspunkt for diskussion, og det er derfor vigtigt, at både eksaminator og censor får en god drøftelse om prøveoplæg lige så snart, censor har modtaget dem. Eksaminator har en mulighed for at rette evt. mangler ved prøveoplæggene frem for ved tekstopgivelser, som ikke kan ændres. Tilretningen af prøveoplæg kan være en omformulering af eksisterende prøveoplæg eller formulering af nye prøveoplæg. Det er dog vigtigt, at censor som sådan ikke bestemmer, hvordan prøveoplæggene skal være udformet, men at ændringer sker gennem en dialog mellem eksaminator og censor, og at det sikres, at prøveoplæggene har den rette kvalitet og lever op til bestemmelserne. En enkelt beskikket censor oplevede, at eleverne skulle aflevere prøveoplæggene tilbage umiddelbart efter at have læst dem. Det anbefales, at eleverne har prøveoplæggene til rådighed under hele prøven, så de kan kigge på formulering af prøveoplægget under selve prøven og på den måde sikre sig, at de får dækket oplægget fyldestgørende. Prøveform A og B Elever og lærere har siden august 2009 skullet vælge mellem prøveform A og B. Arbejdsformen er den samme for de to prøver, men prøveform B indledes med 30 minutters forberedelse, hvor eleverne kan arbejde sammen i på forhånd fastlagte grupper. Selve eksaminationen foregår for begge prøveformers vedkommende individuelt. Prøveform A Prøveform B Forberedelse Ingen forberedelse. 30 minutters forberedelse, hvor eleverne kan arbejde sammen i grupper. Eksamination Individuel 2 timer inkl. votering. Individuel 1½ time inkl. votering.
9 Antal elever Ca. 5 elever pr. tidsgruppe/hold. Ca. 5 elever pr. tidsgruppe/hold. Tidsforbruget pr. gruppe/hold er det samme for prøveform A og B, men ved prøveform B har eleverne mulighed for at forberede sig sammen i grupper inden selve eksaminationen begynder. Elever i en gruppe trækker samme prøveoplæg og forbereder sig sammen i 30 minutter. Efter de 30 minutters forberedelse eksamineres eleverne individuelt, og resten af prøveforløbet er som ved prøveform A Erfaringerne med prøveform B er meget blandede gående fra en god prøveform for alle elever til en meget dårlig prøveform, der fratager elever tid og mulighed for at vise deres potentiale. En fælles erfaring er, at man som lærer skal være meget opmærksom på at forberede eleverne på, hvad de må i løbet af forberedelsen. Eleverne kan bl.a. snakke om, hvilke forsøg det vil være relevant at komme ind på, og hvordan prøveoplægget evt. kan perspektiveres og dermed sætte deres viden i forhold til samfundet omkring dem. Eleverne kan også snakke om, hvordan de fordeler udstyr, som der måske kun er et enkelt eksemplar af. Eleverne må ikke begynde at finde laboratorieudstyr frem under forberedelsen, men de må gerne snakke om, hvor de finder de forskellige ting, og hvordan de vil sætte forsøg op, så de kan gå i gang lige så snart, at forberedelsen er færdig. Ved gruppedannelsen til prøveform B er det vigtigt som eksaminator at være opmærksom på, hvordan grupperne sammensættes, hvilket igen afhænger meget af den enkelte klasse. Nogle klasser er gode til selv at sammensætte grupperne, så eleverne opnår et godt samarbejde og kan støtte hinanden. Andre klasser er mere drevet af det sociale aspekt og vælger samarbejdspartnere ud fra venne-princippet. Det kan være en udmærket måde at danne grupper på, men det kan også give problemer, idet eleverne ved gruppedannelsen ikke er opmærksomme på vigtigheden af at kunne give hinanden en god faglig sparring. Eleverne skal ved prøveform B også gøres opmærksomme på, hvordan de bedst kan bruge forberedelsestiden, så de udnytter den optimalt og hurtigere kan gå i gang med forsøg, når forberedelsestiden er overstået. Det er også vigtigt, at eleverne er opmærksomme på, at man gerne må forberede flere forsøg under forberedelsen. Nogle beskikkede censorer oplevede, at elever kun havde fundet et enkelt forsøg frem under forberedelsen og derefter havde ventet på at kunne gå i gang med dette enkelte forsøg. Eleven fik dermed ikke udnyttet forberedelsestiden godt nok og brugte en del af selve eksaminationstiden til at finde frem til de næste forsøg. Forsøg med fællesfaglig naturfagsprøve I skoleåret 2011/2012 og 2012/2013 har der i regi af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen været et forsøgsprojekt med en fællesfaglig naturfagsprøve, hvor fagene fysik/kemi, biologi og geografi har skullet indgå til prøven. Samtidig har skriftlig fysik/kemi for forsøgsskolerne været en del af udtræksfagene på lige fod med skriftlig biologi og geografi. Den skriftlige fysik/kemi har været udformet på samme måde som de nuværende biologi- og geografiprøver.
10 Der er i skrivende stund ikke truffet beslutning om indførelse af en fællesfaglig naturfagsprøve, da denne afhænger af resultatet af forhandlingerne om regeringsudspillet: Gør en god skole bedre.
Prøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Fysik/kemi Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Indledning 3 De formelle krav til tekstopgivelser
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Anette Gjervig Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer 1 Indhold INDLEDNING... 3 SELVE PRØVEN... 3 Prøvespørgsmålene...
Læs mereVejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012
Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...
Læs merePrøven i Fysik/kemi. CFU Sjælland
Prøven i Fysik/kemi CFU Sjælland Dagens program Fælles Mål Løbende evaluering i fysik/kemi Perspektivering Praktisk arbejde i fysik/kemi Prøvebekendtgørelsen Video prøven, et eksempel til diskusion Hvad
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Naturfag i spil den 23. november 2016 Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som obligatorisk
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Kristendomskundskab Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Forord 3 Evalueringen
Læs merePrøver Evaluering UndervisningSamfundsfag maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...
Læs merePrøvebestemmelser Grundfagsprøver
Prøvebestemmelser Grundfagsprøver Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Social- og sundhedsassistent Januar 2017 SOSU OJ 1 Prøvebestemmelser for prøve i grundfag, Social- og Sundhedsuddannelsen, Social-
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereEvaluering af fællesfaglig undervisning
Evaluering af fællesfaglig undervisning - fokus på naturfaglig kompetence OPL ÆG V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, L ÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, UNDERVISNINGSMINISTERIET. 29-11-2017 LÆRINGSKONSULENT MADS JOAKIM
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009
Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...4 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Læs merePrøvebestemmelser Farmakologi og medicinhåndtering Social og Sundhedsassistent uddannelsen
Prøvebestemmelser Farmakologi og medicinhåndtering Social og Sundhedsassistent uddannelsen Social og sundhedsassistent Januar 2017 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 3 FORMÅL... 3 MÅL... 3 FORUDSÆTNING
Læs mereTabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver
Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport 2014 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereNaturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE
Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE Webinar som deltager Både computer/tablet/telefon er mulig Husk at kontroller lyd (brug evt. headset) Du/I kan kun skrive (i chat) Video af webinar
Læs mere7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse
7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i engelsk, tysk og
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Prøver der matcher fremtidens kompetencer - fælles naturfagsprøve - Agenda Kort om prøven Ny forståelse af naturfagene i grundskolen Prøven og 21st century skills Status på prøven out there - og hvordan
Læs mereskarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk
folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.
Læs merePrøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)
Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Formål Formålet med prøven er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for uddannelsen og dens
Læs merePrøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælper uddannelsen
Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælper uddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen Januar 2017 1 Regler for fagprøve på social- og sundhedshjælper uddannelsen. Indholdsfortegnelse
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Historie maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...
Læs mereRÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016
1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Håndarbejde maj-juni 2009
Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...3 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4
Læs mereGenerel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne prøves i de naturfaglige
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi. v/fagkonsulent Palle Hansen
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2007 v/fagkonsulent Palle Hansen Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorindberetninger fra 11 censorer, der har medvirket ved prøver på 29
Læs merePrøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælper uddannelsen
Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælper uddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen Januar 2017 1 Regler for fagprøve på social- og sundhedshjælper uddannelsen. Indholdsfortegnelse
Læs merePrøvebestemmelser Obligatorisk prøve i farmakologi og medicinhåndtering Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Sosu-Aarhus
Prøvebestemmelser Obligatorisk prøve i farmakologi og medicinhåndtering Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Sosu-Aarhus Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen August 2015 Indholdsfortegnelse
Læs mereI alt 321 elever var til mundtlig prøve. Gennemsnitskarakteren var 6,96.
Den mundtlige prøve Ved prøveterminen 2009 blev engelsk udtrukket som mundtligt prøvefag på 8 skoler. Herudover har elever fra yderligere 10 skoler valgt at gå til den mundtlige prøve i engelsk. I alt
Læs meremed selvvalgt problemstilling.
Kristendomskundskab med selvvalgt problemstilling. I dette hæfte finder du: En beskrivelse af prøvens forløb Nyttige links Idéer til årsplanens temaer Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg Folkekirkens
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi FP9 og FP10 Juni 2015 Ved læringskonsulent Mads Joakim Sørensen December 2015 1 Indhold Indledning... 3 På hvilken baggrund laves PEU-hæftet?... 3 Elevkarakter
Læs mereUndervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk
Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks
Læs merePrøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen August 2015 1 Regler for fagprøve på social- sundhedsuddannelsen, trin 1, Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Læs mereSådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1
Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger
Læs mereReligion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring De afsluttende prøver i religion og filosofi Ifølge folkeskoleloven skal der undervises
Læs mereGruppebaseret projekteksamen på SUND
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,
Læs mereSamfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning
Afsluttende evaluering i folkeskolen Samfundsfag 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indledning Prøvebekendtgørelsen udgør grundlaget for evalueringsrapporten for folkeskolens
Læs mereFysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold
Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag
Læs mereVejledning til folkeskolens prøve i fysik/kemi klasse
Vejledning til folkeskolens prøve i fysik/kemi - 10. klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2018 Ændringer i prøvevejledningen fysik/kemi FP10 Der er ingen ændringer i dette skoleårs prøvevejledning.
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Nov. 2017 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER... 3
Læs mereTidligere version Gældende version Kommentarer Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagenes kompetenceområder.
Prøvebekendtgørelsen Det officielle navn er: BEK nr 1132 af 25/08/2016 Vi finder afsnittet om Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi (som stadig er prøvens officielle navn) i bilag 1, som handler
Læs merePrøvebestemmelser Prøve i områdefag. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen
Prøvebestemmelser Prøve i områdefag Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2014 1 Prøvebestemmelser for prøve i områdefag, Social- og Sundhedsuddannelsen,
Læs merePrøve i uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1. Prøven er en mundtlig individuel prøve.
Prøve i uddannelsesspecifikt fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014.
Læs mereFolkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 125 Offentligt Bilag 2 Folkeskolens afsluttende prøver Folkeskolens afgangsprøve 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig og mundtlig. 1.2. Den skriftlige
Læs mereVejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse
Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt...
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i geografi
Vejledning til skriftlig prøve i geografi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 4 Opgavetyper... 5 Vurdering af besvarelserne... 8 Bekendtgørelse...
Læs mereFAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C
FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C GENERELT VEDR. EKSAMEN 2016 Helt overordnet afholdes eksamen i psykologi på baggrund af læreplanerne i psykologi samt eksamensbekendtgørelsen. Psykologi
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål...
Læs mereStudieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereElever, der går på Peterskolen, skal efter 9. kl. gå til Folkeskolens prøver i både de bundne prøver og prøver i udtræk. Det er obligatorisk.
Folkeskolens prøver FP9 Orientering til Peterskolens elever/forældre om regler ved Folkeskolens prøver 9. klasse, kaldet FP9 på Peterskolen maj/juni 2018 Obligatoriske prøver Elever, der går på Peterskolen,
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Vurdér naturfaglig kompetence Det har vi lovet... Prøv kræfter med at vurdere elevernes naturfaglige kompetence, inden du skal bedømme eleverne til den fælles naturfagsprøve til sommer. Afprøv et vurderingsskema
Læs mereAfsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Formål Eksaminationsgrundlag Prøven har til formål at skabe grundlag for at kunne bedømme elevens opfyldelse af de kompetencemål, som er fastsat
Læs mereGrundfagsprøve i naturfag E-niveau. Grundforløb 2
Grundfagsprøve i naturfag E-niveau Grundforløb 2 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse om prøver
Læs mereReligion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning
Afsluttende evaluering i folkeskolen Religion og filosofi 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indledning Denne rapport omhandler kun den mundtlig prøve, da der i foråret 2017
Læs mereThyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag
Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske
Læs mereFælles naturfag. Ofte hørte udsagn vedr. fællesfaglige projektforløb. Projektforløb nødvendig høj grad af støtte
Fælles naturfag Oplæg STUDIETUR TIL NATURFAGSENTERET I OSLO v/ Mads Joakim Sørensen, læringskonsulent naturfag BIOLOGFORBUNDET, DANMARKS FYSIK- OG KEMILÆRERFORENING OG GEOGRAFFORBUNDET Læringskonsulent
Læs merePRØV! Et program til de mundtlige prøver Forlaget MATEMATIK
PRØV! Et program til de mundtlige prøver Forlaget MATEMATIK Fra ministeriets prøvevejledning: 10.3. Prøven tager udgangspunkt i et oplæg med tydelige problemstillinger, som giver eleverne mulighed for
Læs mereLokale valg. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Lokale valg 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Lokale valg de praktisk-musiske fag Indhold Konklusion afgangsprøverne 2014 i fagområdet lokale
Læs mereLæreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017
Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C
PRØVEVEJLEDNING Dansk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...
Læs mereNyttig viden om den afsluttende opgave på Skov- og naturteknikeruddannelsen
Nyttig viden om den afsluttende opgave på Skov- og naturteknikeruddannelsen For at afslutte din uddannelse som skov- og naturtekniker skal du 1) løse en praktisk opgave på dit praktiksted, 2) skrive en
Læs merePrøvebestemmelser Afsluttende prøve
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 KOMPETENCEMÅL FOR
Læs merePrøverne i naturfagene maj 2015. - og ændringer de kommende år
Prøverne i naturfagene maj 2015 - og ændringer de kommende år Rødovre Maj-Britt Berndtsson CFU Program Digital prøve i biologi og geografi Praktisk/mundtlig prøve i fysik/kemi Tekstopgivelser (fællesfaglige
Læs mereNaturfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2013 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene biologi, naturgeografi og fysik/kemi Evaluering i naturfag er
Læs mereSamfundsfag. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Samfundsfag Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Indhold Forord 2 Evalueringen 3 Hovedkonklusioner 8 Afrunding 9 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs merePrøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 KOMPETENCEMÅL FOR
Læs mereImplementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B
Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Screening En del af det faglige stof, der skal behandles
Læs mereNaturfag Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøve Naturfag 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indhold: Indledning Konklussion Prøvens form og prøvekrav Mundlig prøve Prøvens form Hjælpemidler
Læs merePrøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve
Læs mereNyt om naturfag (UVM)
Nyt om naturfag (UVM) OPL ÆG V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, L ÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, UNDERVISNINGSMINISTERIET. 29-11-2017 LÆRINGSKONSULENT MADS JOAKIM SØRENSEN 1 Hvad rør sig Naturvidenskabsstrategi Fælles
Læs merePrøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 Kompetencemål for
Læs merePrøvebestemmelser for den
Prøvebestemmelser for den pædagogiske assistentuddannelse ved Randers Socialog Sundhedsskole Gældende fra november 2013 PRØVE I GRUNDFAG Prøven i det udtrukne grundfag følger bestemmelserne for prøve i
Læs merePrøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 Kompetencemål for
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på htx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på htx indeholder i tabelform
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i biologi
Vejledning til skriftlig prøve i biologi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 1 Indholdsfortegnelse 3 Indledning 4 Mål og krav 5 Indhold 6 Opgavetyper 9 Vurdering af besvarelserne 10 Bekendtgørelse
Læs mereMatematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent Erik
Læs merePrøvevejledning. Grundfagsprøve i fysik på C-niveau GF2 EUX. Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af:
Dato: 04-05.2018 Prøvevejledning Grundfagsprøve i fysik på C-niveau GF2 EUX Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 367 af 19/04/2016)
Læs mereLærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed
For afvikling af prøver og censorvirksomhed 1. Indholdsfortegnelse Indhold 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Afgivelse af standpunktsbedømmelse... 3 Ved ikke-bestået standpunktsbedømmelse i et grundfag eller
Læs merePædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.
Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Skolemessen, Aarhus, torsdag d. 14 april 2016 Robinson, om pædagogisk
Læs mereSamfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Samfundsfag 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring De afsluttende prøver i samfundsfag Ifølge folkeskoleloven skal der undervises i samfundsfag i
Læs mereAfsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Prøven er en mundtlig gruppeeksamen.
Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 367 af 19/04/2016) (hovedbekendtgørelsen)
Læs mereBilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Social- og sundhedshjælper uddannelsen Gældende fra Januar 2017 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I
Læs mereAfsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Pa baggrund af eksaminationsgrundlaget vurderes elevens evne til at:
Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse
Læs merePrøvebestemmelser UDDANNELSESSPECIFIKKE FAG
Prøvebestemmelser UDDANNELSESSPECIFIKKE FAG Grundforløb 2, Social- og Sundhedsuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2015 Prøvebestemmelser for prøve i det uddannelsesspecifikke
Læs mereNaturfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indledning Evaluering i naturfag er udarbejdet efter bekendtgørelse om afsluttende evaluering samt
Læs mereHierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver
Folkeskolens prøver Hierarki Ansvar for prøverne Prøvebekendtgørelsens opbygning Folkeskolens prøver Hvilke prøver? Hvem retter? Afholder ikke prøver Bestå-krav Elektroniske beviser Prøvemappens opbygning
Læs mereUdfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)
Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig
Læs merePrøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Prøvebestemmelser for afsluttende prøve på Socialog Sundhedsuddannelsen, Trin
Læs mereOrientering til elever og forældre
Orientering til elever og forældre 1 om Folkeskolens Afsluttende Prøver 2011/2012 Denne folder er en orientering til elever og forældre om Folkeskolens afsluttende prøver, i henhold til regler i bekendtgørelse
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis
Læs mereFGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab
FGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab Indhold 1. Indledning 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt 2 Faglig dokumentation 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse 2 3. Afsluttende prøve
Læs merePrøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering
Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering Social og sundhedsassistentuddannelsen Formål Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
Læs mereAfsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed
Afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014
Læs mere