Prøver evaluering undervisning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prøver evaluering undervisning"

Transkript

1 Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2012 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 De formelle krav til tekstopgivelser og prøveoplæg...4 Beskrivelse af et ideelt prøveforløb...5 Kontakt til censor...5 Hvor går det galt?...6 Hvad skal man gøre, hvis der er fejl og mangler?...7 Tilbagemeldinger fra de beskikkede censorer...7 Prøveform A og B...8 Forsøg med fællesfaglig naturfagsprøve...9

3 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetning fra 28 censorer, der har medvirket ved afgangsprøver på i alt 67 skoler. Evalueringsrapporterne giver et vigtigt indblik i afgangsprøven i fysik/kemi i skoleåret 2011/2012 og i den undervisning, der har ført frem mod til afgangsprøven. Evalueringsmaterialet kan give et generelt overblik over, hvordan afgangsprøverne er blevet gennemført på landsplan, og hvordan de er blevet evalueret af de beskikkede censorer. Samtidig kan evalueringen give fysik/kemilærere mulighed for at sammenholde med egne undervisnings- og prøveerfaringer. Censorerne yder en værdifuld indsats både i forhold til engagement, rådgivning og vejledning af og hjælp til kollegaer.

4 De formelle krav til tekstopgivelser og prøveoplæg I prøvebekendtgørelsen er der et krav om, at der til prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for hvert af områderne: - Fysikken og kemiens verden - Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse - Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund - Arbejdsmåder og tankegange I tekstopgivelserne skal ud over det faglige indhold også angives, hvilke bøger eller undervisningsmaterialer der har været anvendt i forbindelse med undervisningen og som danner grundlag for prøven. Tekstopgivelserne er desuden en beskrivelse af undervisningens form og indhold, så både eleverne og censor ved, på hvilket grundlag prøven finder sted. Det fremgår også af bekendtgørelsen, at der er et krav om, at det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi. Kravet skal sikre faglig bredde, alsidighed og dybde i tekstopgivelserne. Dette skal der tages hensyn til, når læreren sammen med eleverne udvælger emneområder/temaer, som der vælges at arbejde med. En ligelig fordeling mellem fysik og kemi betyder ikke, at tekstopgivelserne skal indeholde samme antal sider eller præcist det samme antal oplæg i fysik og kemi. Det betyder, at tekstopgivelserne skal indeholde både fysik og kemi, og at vægtningen skal være nogenlunde den samme også hvad angår antallet af prøveoplæg. Tekstopgivelserne skal være en oversigt over, hvilke materialer der er anvendt i undervisningen og bør også indeholde en kort beskrivelse af, hvordan undervisningen har fundet sted: har undervisningen vekslet mellem teoretisk gennemgang og praktiske forsøg? har eleverne arbejdet med meget lukkede forsøgsvejledninger? har de selv kunnet eksperimentere sig frem til forsøgsopstillinger og konklusioner? Man skal dog være opmærksom på, at tekstopgivelserne kun skal indeholde oplysninger om materialer, der knytter an til stof, der prøves i. Derudover skal tekstopgivelserne også indeholde de formelle ting som prøvedato(er), antal elever tilmeldt til prøven samt hvilken prøveform, der er valgt. En vigtig ting i forbindelse med tekstopgivelserne og som meget ofte mangler er skolelederens underskrift på tekstopgivelserne. Skolelederen skal underskrive tekstopgivelserne, da det er dennes ansvar, at klassen har fået den rette undervisning i

5 forhold til Fælles Mål 2009, og at prøverne gennemføres efter bestemmelserne i prøvebekendtgørelsen. Et prøveoplæg skal være ukendt for eleverne og må derfor kun anvendes to gange i løbet af hele prøveforløbet også selv om prøveforløbet strækker sig over to dage. Hvis klassen har valgt prøveform B (gruppeforberedelse) må prøveoplægget dog kun anvendes en gang, idet minimum to elever vil blive prøvet i samme oplæg. Der er ingen fastsatte regler for, hvordan et prøveoplæg skal formuleres, men prøveoplægget skal give eleven mulighed for at give en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer fra fysik og/eller kemi. Der er dermed ikke krav om, at eleven skal kunne inddrage både fysik og kemi i samme prøveoplæg. Prøveoplægget skal også lægge op til en selvstændig besvarelse, og derfor kan rene forsøgsvejledninger ikke anvendes, da de ofte er meget lukkede og arbejder hen mod et bestemt svar/resultat. Som lærer skal man også være opmærksom på, om illustrationer, tegninger eller stikord kan virke for styrende i forhold til elevens muligheder for selvstændigt at finde på forsøg eller forsøgsopstillinger. På den anden side må et prøveoplæg heller ikke være alt for åbent, hvilket en del elever ikke vil kunne håndtere. Beskrivelse af et ideelt prøveforløb Afgangsprøverne i folkeskolen er en dokumentation af elevens tilegnelse af de mål og krav, der er gældende for det enkelte fag. Det er derfor vigtigt, at elever og forældre også er orienteret om, hvad undervisningens indhold er, og hvad der forventes ved prøverne for de enkelte fag. En måde at orientere såvel elever som forældre om forventningerne til prøven, er ved at udlevere et eksemplar af tekstopgivelserne og et eksemplarisk prøveoplæg. Udover bl.a. tekstopgivelser skal eleverne også orienteres om prøvedatoer, den valgte prøveform, samt hvilke undervisningsformer censor har fået oplyst, der er anvendt i undervisningen. På den måde vil såvel elever som forældre være bekendt med, hvad der forventes ved prøven, når de har trukket prøveoplægget. Som tidligere skrevet skal prøveoplæggene være ukendte for eleverne. Det er derfor vigtigt gennem undervisningen at forberede eleverne på, hvordan de kan/skal anvende prøveoplæggene og hvilke forventninger, der er til eleverne i selve prøvesituationen. Kontakt til censor Tekstopgivelser, prøveoplæg og plan over prøvedagen(es) forløb skal være tilsendt censor senest 14 dage for første prøvedag, så censor har god tid til at sætte sig ind i emner og prøveoplæg. Det er derefter almindeligt, at censor kontakter eksaminator for henholdsvist at kvittere for modtaget materiale og for at drøfte eventuelle forhold, der er væsentlige at få afklaret inden selve prøven. Det kan eksempelvis være prøveoplæggenes opbygning, spørgsmål til tekstopgivelserne eller selve forløbet af dagene.

6 Det er vigtigt, at selve prøven forløber i en behagelig og rolig atmosfære, så eleverne får en god oplevelse af at gå til prøve. Samtidig er man som lærer og censor forpligtet til at sikre sig et godt og retvisende billede af, i hvilket omfang eleven opfylder de mål og krav, der er fastsat for det enkelte fag (Prøvebekendtgørelsen, 1). Det vil blandt andet sige, at man skal spørge ind til elevens viden og forståelse inden for prøveoplæggets rammer, så man er sikker på at kunne bedømme eleven på såvel den teoretiske viden som det praktiske laboratoriearbejde, men med respekt for elevens medindflydelse på prøvens forløb og mulighed for at vise selvstændigt initiativ. Hvor går det galt? Det er desværre ikke altid, at et prøveforløb går efter bogen og hvor går det så galt? Tekstopgivelserne bliver ofte sendt, uden at skolelederen har godkendt dem med sin underskrift. Det skyldes ofte, at mange laver deres tekstopgivelser på et almindeligt ark og ikke bruger formaliserede standard-ark, hvor de nødvendige og relevante oplysninger, som skal påføres, er anført. De formaliserede standard-ark kan med fordel anvendes for at sikre, at alle oplysninger er med herunder skolelederens underskrift men det er ikke et krav, at standard-ark skal anvendes. Siden august 2009 har skolerne haft mulighed for i fysik/kemi at vælge mellem prøveform A og prøveform B, og det er vigtigt, at det af tekstopgivelserne fremgår, hvilken prøveform eleverne skal prøves efter. Både elever og censor skal være informeret om prøveformen. Valget af prøveform har indflydelse på prøvedagen(es) forløb og tilrettelæggelse. Det punkt i prøveforløbet, der oftest er udgangspunkt for diskussion og uenighed mellem lærer og censor, er prøveoplæggene. Diskussionen går ofte på, om prøveoplæggene er for åbne eller lukkede for eleverne, eller om der er for meget hjælp til eleverne i den måde, prøveoplæggene er bygget op på. Det er derfor meget vigtigt, at læreren i sin dialog med censor forklarer sine overvejelser i forhold til udformningen af prøveoplæggene. Der kan være en speciel grund til, at oplæggene er udformet, som de er. Forklaringen kan derfor være meget vigtigt for censor for at forstå udformningen og formuleringen af prøveoplæggene. Det betyder dog ikke, at lærer altid kan få ret i sin formulering af prøveoplæggene, da disse selvfølgelig stadig skal opfylde de krav til prøveoplæg, som er formuleret i henholdsvis prøvebekendtgørelsen og m de er udfoldet i fagets prøvevejledning. I et godt prøveoplæg er eleven ikke i tvivl om, hvad emnet for prøven er. Ud fra prøveoplægget vil eleven kunne komme ind på relevant teori, som kan underbygges gennem et eller flere praktiske forsøg. Der kan i et prøveoplæg godt være stikord, men eleven skal være orienteret om, at stikordene ikke skal bruges, men kan benyttes som inspiration. På den måde vil den fagligt stærke elev selv kunne komme i gang med prøven, mens den fagligt svage elev kan benytte stikordene som pejlemærker.

7 Hvad skal man gøre, hvis der er fejl og mangler? Såfremt man som censor modtager materiale, der er fejl og mangler ved, er det vigtigt, at man hurtigst muligt kontakter læreren (eksaminator). Det er vigtigt, at denne første kontakt er en positiv kontakt, hvor man på en konstruktiv måde gør opmærksom på sine betænkeligheder ved enten tekstopgivelser eller prøveoplæg. Hvis det er nogle formelle forhold som en manglende underskrift af skoleleder, kan man som censor vælge blot at gøre opmærksom på manglen og foreslå, at en manglende underskrift er indhentet til selve prøven. Hvis der er mere alvorlige mangler, eksempelvis manglende målopfyldelse, er det hensigtsmæssigt, at man som censor finder de manglende mål i Fælles Mål 2009 inden man kontakter eksaminator. På den måde kan man helt konkret påpege overfor eksaminator, hvilke mål der mangler at blive opfyldt. Eksaminator skal så vidt muligt sørge for, at de manglende mål bliver dækket ved prøven dette kan måske lade sig gøre ved at omformulere nogle af prøveoplæggene eller ved at fremstille nogle flere prøveoplæg. Som censor er det dog vigtigt at huske, at det ikke må gå ud over eleverne, at eksaminator ikke har levet op til kravene fra Fælles Mål Disse mangler skal til gengæld påpeges for skolens leder. Hvis man som censor mener, at eksaminator ikke er lydhør over for indvindingerne, er næste skridt at inddrage sin egen skoleleder. Censors skoleleder skal så kontakte eksaminators skoleleder, og den videre drøftelse om manglerne ved prøven vil være på skolelederniveau. I tilfælde af meget stor faglig uenighed om vurderingskriterier og faglige mål er det muligt at rette henvendelse til fagets fagkonsulent, som vil kunne vejlede i spørgsmål vedrørende faget. Tilbagemeldinger fra de beskikkede censorer Tilbagemeldingerne fra de beskikkede censorer viser, at der desværre fortsat er nogle problemer med både tekstopgivelserne og prøveoplæg. Som tidligere nævnt er tekstopgivelser ofte ikke underskrevet af skoleleder på trods af, det er et krav. De beskikkede censorer melder også tilbage, at der ofte er manglende målopfyldelse i forhold til såvel trin- som slutmålene efter 9. klasse. Dette er problematisk, da det kan indikere, at eleverne ikke har fået en undervisning, der lever op til kravene for faget. Dette kan gøre det sværere for eleverne ved prøven, da de måske mangler nogle vigtige sammenhænge eller faglige problemstillinger til fuldt ud at kunne se den større sammenhæng. De beskikkede censorer gør derfor meget ud af at vejlede de eksaminatorer, hvor de støder på problemer i forhold til målopfyldelse. Nogle beskikkede censorer har meldt tilbage, at elever har svært ved at kæde forsøg og teori sammen under prøven. Eleverne kan nok finde de praktiske forsøg frem, men formår ikke altid at kæde den relevante teori til forsøgene. Det er derfor vigtigt, man som

8 eksaminator får forberedt eleverne på, at prøven både skal indeholde forsøg og teori, og at det er vigtigt, at eleverne selvstændigt kan koble de praktiske forsøg til teorien og omvendt. Som eksaminator er det også vigtigt at være opmærksom på ikke at overtage eksaminationen, men at lade eleven selv styre processen. Nogle beskikkede censorer har oplevet, at eksaminator har fortalt eleven, hvad han/hun skal komme ind på næste gang, sat forsøgsopstillinger op eller skrevet reaktionsligninger op for på den måde at styre eleven i en bestemt retning. En sådan form for hjælp fratager eleven mulighed for selvstændigt at demonstrere sin viden og overblik over faget. Såfremt eleven har brug for hjælp under prøven, skal eleven selvfølgelig have denne hjælp, men på en sådan måde at eleven stadig kan demonstrere sin viden og overblik. Det er også vigtigt, at både eksaminator og censor erkender, når en elev har nået sin grænse for viden og overblik og derfor ikke begynder at undervise eleven under selve prøven, hvilket nogle beskikkede censorer har oplevet. Som tidligere skrevet er prøveoplæg ofte udgangspunkt for diskussion, og det er derfor vigtigt, at både eksaminator og censor får en god drøftelse om prøveoplæg lige så snart, censor har modtaget dem. Eksaminator har en mulighed for at rette evt. mangler ved prøveoplæggene frem for ved tekstopgivelser, som ikke kan ændres. Tilretningen af prøveoplæg kan være en omformulering af eksisterende prøveoplæg eller formulering af nye prøveoplæg. Det er dog vigtigt, at censor som sådan ikke bestemmer, hvordan prøveoplæggene skal være udformet, men at ændringer sker gennem en dialog mellem eksaminator og censor, og at det sikres, at prøveoplæggene har den rette kvalitet og lever op til bestemmelserne. En enkelt beskikket censor oplevede, at eleverne skulle aflevere prøveoplæggene tilbage umiddelbart efter at have læst dem. Det anbefales, at eleverne har prøveoplæggene til rådighed under hele prøven, så de kan kigge på formulering af prøveoplægget under selve prøven og på den måde sikre sig, at de får dækket oplægget fyldestgørende. Prøveform A og B Elever og lærere har siden august 2009 skullet vælge mellem prøveform A og B. Arbejdsformen er den samme for de to prøver, men prøveform B indledes med 30 minutters forberedelse, hvor eleverne kan arbejde sammen i på forhånd fastlagte grupper. Selve eksaminationen foregår for begge prøveformers vedkommende individuelt. Prøveform A Prøveform B Forberedelse Ingen forberedelse. 30 minutters forberedelse, hvor eleverne kan arbejde sammen i grupper. Eksamination Individuel 2 timer inkl. votering. Individuel 1½ time inkl. votering.

9 Antal elever Ca. 5 elever pr. tidsgruppe/hold. Ca. 5 elever pr. tidsgruppe/hold. Tidsforbruget pr. gruppe/hold er det samme for prøveform A og B, men ved prøveform B har eleverne mulighed for at forberede sig sammen i grupper inden selve eksaminationen begynder. Elever i en gruppe trækker samme prøveoplæg og forbereder sig sammen i 30 minutter. Efter de 30 minutters forberedelse eksamineres eleverne individuelt, og resten af prøveforløbet er som ved prøveform A Erfaringerne med prøveform B er meget blandede gående fra en god prøveform for alle elever til en meget dårlig prøveform, der fratager elever tid og mulighed for at vise deres potentiale. En fælles erfaring er, at man som lærer skal være meget opmærksom på at forberede eleverne på, hvad de må i løbet af forberedelsen. Eleverne kan bl.a. snakke om, hvilke forsøg det vil være relevant at komme ind på, og hvordan prøveoplægget evt. kan perspektiveres og dermed sætte deres viden i forhold til samfundet omkring dem. Eleverne kan også snakke om, hvordan de fordeler udstyr, som der måske kun er et enkelt eksemplar af. Eleverne må ikke begynde at finde laboratorieudstyr frem under forberedelsen, men de må gerne snakke om, hvor de finder de forskellige ting, og hvordan de vil sætte forsøg op, så de kan gå i gang lige så snart, at forberedelsen er færdig. Ved gruppedannelsen til prøveform B er det vigtigt som eksaminator at være opmærksom på, hvordan grupperne sammensættes, hvilket igen afhænger meget af den enkelte klasse. Nogle klasser er gode til selv at sammensætte grupperne, så eleverne opnår et godt samarbejde og kan støtte hinanden. Andre klasser er mere drevet af det sociale aspekt og vælger samarbejdspartnere ud fra venne-princippet. Det kan være en udmærket måde at danne grupper på, men det kan også give problemer, idet eleverne ved gruppedannelsen ikke er opmærksomme på vigtigheden af at kunne give hinanden en god faglig sparring. Eleverne skal ved prøveform B også gøres opmærksomme på, hvordan de bedst kan bruge forberedelsestiden, så de udnytter den optimalt og hurtigere kan gå i gang med forsøg, når forberedelsestiden er overstået. Det er også vigtigt, at eleverne er opmærksomme på, at man gerne må forberede flere forsøg under forberedelsen. Nogle beskikkede censorer oplevede, at elever kun havde fundet et enkelt forsøg frem under forberedelsen og derefter havde ventet på at kunne gå i gang med dette enkelte forsøg. Eleven fik dermed ikke udnyttet forberedelsestiden godt nok og brugte en del af selve eksaminationstiden til at finde frem til de næste forsøg. Forsøg med fællesfaglig naturfagsprøve I skoleåret 2011/2012 og 2012/2013 har der i regi af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen været et forsøgsprojekt med en fællesfaglig naturfagsprøve, hvor fagene fysik/kemi, biologi og geografi har skullet indgå til prøven. Samtidig har skriftlig fysik/kemi for forsøgsskolerne været en del af udtræksfagene på lige fod med skriftlig biologi og geografi. Den skriftlige fysik/kemi har været udformet på samme måde som de nuværende biologi- og geografiprøver.

10 Der er i skrivende stund ikke truffet beslutning om indførelse af en fællesfaglig naturfagsprøve, da denne afhænger af resultatet af forhandlingerne om regeringsudspillet: Gør en god skole bedre.

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Indledning 3 De formelle krav til tekstopgivelser

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer 1 Indhold INDLEDNING... 3 SELVE PRØVEN... 3 Prøvespørgsmålene...

Læs mere

Prøven i Fysik/kemi. CFU Sjælland

Prøven i Fysik/kemi. CFU Sjælland Prøven i Fysik/kemi CFU Sjælland Dagens program Fælles Mål Løbende evaluering i fysik/kemi Perspektivering Praktisk arbejde i fysik/kemi Prøvebekendtgørelsen Video prøven, et eksempel til diskusion Hvad

Læs mere

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på

Læs mere

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Naturfag i spil den 23. november 2016 Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som obligatorisk

Læs mere

Prøver Evaluering UndervisningSamfundsfag maj-juni 2009

Prøver Evaluering UndervisningSamfundsfag maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport 2014 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Historie maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Historie maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009 Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...4 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4

Læs mere

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.

Læs mere

7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse

7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse 7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i engelsk, tysk og

Læs mere

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Prøver der matcher fremtidens kompetencer - fælles naturfagsprøve - Agenda Kort om prøven Ny forståelse af naturfagene i grundskolen Prøven og 21st century skills Status på prøven out there - og hvordan

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Formål Formålet med prøven er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for uddannelsen og dens

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi FP9 og FP10 Juni 2015 Ved læringskonsulent Mads Joakim Sørensen December 2015 1 Indhold Indledning... 3 På hvilken baggrund laves PEU-hæftet?... 3 Elevkarakter

Læs mere

Naturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE

Naturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE Webinar som deltager Både computer/tablet/telefon er mulig Husk at kontroller lyd (brug evt. headset) Du/I kan kun skrive (i chat) Video af webinar

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Prøvebestemmelser Obligatorisk prøve i farmakologi og medicinhåndtering Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Sosu-Aarhus

Prøvebestemmelser Obligatorisk prøve i farmakologi og medicinhåndtering Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Sosu-Aarhus Prøvebestemmelser Obligatorisk prøve i farmakologi og medicinhåndtering Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Sosu-Aarhus Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen August 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælper uddannelsen

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælper uddannelsen Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælper uddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen Januar 2017 1 Regler for fagprøve på social- og sundhedshjælper uddannelsen. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Håndarbejde maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Håndarbejde maj-juni 2009 Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...3 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4

Læs mere

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1 Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger

Læs mere

Tidligere version Gældende version Kommentarer Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagenes kompetenceområder.

Tidligere version Gældende version Kommentarer Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagenes kompetenceområder. Prøvebekendtgørelsen Det officielle navn er: BEK nr 1132 af 25/08/2016 Vi finder afsnittet om Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi (som stadig er prøvens officielle navn) i bilag 1, som handler

Læs mere

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne prøves i de naturfaglige

Læs mere

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 125 Offentligt Bilag 2 Folkeskolens afsluttende prøver Folkeskolens afgangsprøve 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig og mundtlig. 1.2. Den skriftlige

Læs mere

Samfundsfag. Maj-juni 2008

Samfundsfag. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Samfundsfag Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Indhold Forord 2 Evalueringen 3 Hovedkonklusioner 8 Afrunding 9 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse

Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt...

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

I alt 321 elever var til mundtlig prøve. Gennemsnitskarakteren var 6,96.

I alt 321 elever var til mundtlig prøve. Gennemsnitskarakteren var 6,96. Den mundtlige prøve Ved prøveterminen 2009 blev engelsk udtrukket som mundtligt prøvefag på 8 skoler. Herudover har elever fra yderligere 10 skoler valgt at gå til den mundtlige prøve i engelsk. I alt

Læs mere

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen August 2015 1 Regler for fagprøve på social- sundhedsuddannelsen, trin 1, Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Vurdér naturfaglig kompetence Det har vi lovet... Prøv kræfter med at vurdere elevernes naturfaglige kompetence, inden du skal bedømme eleverne til den fælles naturfagsprøve til sommer. Afprøv et vurderingsskema

Læs mere

Prøve i uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1. Prøven er en mundtlig individuel prøve.

Prøve i uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1. Prøven er en mundtlig individuel prøve. Prøve i uddannelsesspecifikt fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014.

Læs mere

FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C

FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C GENERELT VEDR. EKSAMEN 2016 Helt overordnet afholdes eksamen i psykologi på baggrund af læreplanerne i psykologi samt eksamensbekendtgørelsen. Psykologi

Læs mere

Prøverne i naturfagene maj 2015. - og ændringer de kommende år

Prøverne i naturfagene maj 2015. - og ændringer de kommende år Prøverne i naturfagene maj 2015 - og ændringer de kommende år Rødovre Maj-Britt Berndtsson CFU Program Digital prøve i biologi og geografi Praktisk/mundtlig prøve i fysik/kemi Tekstopgivelser (fællesfaglige

Læs mere

Vejledning til skriftlig prøve i geografi

Vejledning til skriftlig prøve i geografi Vejledning til skriftlig prøve i geografi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 4 Opgavetyper... 5 Vurdering af besvarelserne... 8 Bekendtgørelse...

Læs mere

Prøvebestemmelser Prøve i områdefag. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen

Prøvebestemmelser Prøve i områdefag. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Prøvebestemmelser Prøve i områdefag Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2014 1 Prøvebestemmelser for prøve i områdefag, Social- og Sundhedsuddannelsen,

Læs mere

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Formål Eksaminationsgrundlag Prøven har til formål at skabe grundlag for at kunne bedømme elevens opfyldelse af de kompetencemål, som er fastsat

Læs mere

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 KOMPETENCEMÅL FOR

Læs mere

Fælles naturfag. Ofte hørte udsagn vedr. fællesfaglige projektforløb. Projektforløb nødvendig høj grad af støtte

Fælles naturfag. Ofte hørte udsagn vedr. fællesfaglige projektforløb. Projektforløb nødvendig høj grad af støtte Fælles naturfag Oplæg STUDIETUR TIL NATURFAGSENTERET I OSLO v/ Mads Joakim Sørensen, læringskonsulent naturfag BIOLOGFORBUNDET, DANMARKS FYSIK- OG KEMILÆRERFORENING OG GEOGRAFFORBUNDET Læringskonsulent

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 KOMPETENCEMÅL FOR

Læs mere

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Lokale valg 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Lokale valg de praktisk-musiske fag Indhold Konklusion afgangsprøverne 2014 i fagområdet lokale

Læs mere

Lærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed

Lærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed For afvikling af prøver og censorvirksomhed 1. Indholdsfortegnelse Indhold 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Afgivelse af standpunktsbedømmelse... 3 Ved ikke-bestået standpunktsbedømmelse i et grundfag eller

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Nov. 2017 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER... 3

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 Kompetencemål for

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indledning Evaluering i naturfag er udarbejdet efter bekendtgørelse om afsluttende evaluering samt

Læs mere

Grundfagsprøve i naturfag E-niveau. Grundforløb 2

Grundfagsprøve i naturfag E-niveau. Grundforløb 2 Grundfagsprøve i naturfag E-niveau Grundforløb 2 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse om prøver

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Keld Nørgaard Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Indledning 3 Formålet

Læs mere

Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017

Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Social- og sundhedshjælper uddannelsen Gældende fra Januar 2017 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig

Læs mere

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen 23.- 9.- 2013 Oplæg vedr.: Kvalitet i erhvervsuddannelserne Erfaringer fra Kvalitetspatruljen 7-trinsskalaen Regler og procedurer (Censorrollen)

Læs mere

Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016

Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Denne beskrivelse er en sammenskrivning(konglomerat) af mine refleksioner og noter på baggrund

Læs mere

Vejledning til skriftlig prøve i biologi

Vejledning til skriftlig prøve i biologi Vejledning til skriftlig prøve i biologi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 1 Indholdsfortegnelse 3 Indledning 4 Mål og krav 5 Indhold 6 Opgavetyper 9 Vurdering af besvarelserne 10 Bekendtgørelse

Læs mere

Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Prøven er en mundtlig gruppeeksamen.

Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Prøven er en mundtlig gruppeeksamen. Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 367 af 19/04/2016) (hovedbekendtgørelsen)

Læs mere

Afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed

Afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed Afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe

Naturvidenskabelig faggruppe Naturvidenskabelig faggruppe Fagkonsulenter for faggruppen: Kresten C. Torp, biologi Lars Andersen, geografi Keld Nielsen, kemi Fra forsøg til læreplan 2010 Nyt fag ved reformen i 2005 Efterfølgende debat

Læs mere

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Pa baggrund af eksaminationsgrundlaget vurderes elevens evne til at:

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Pa baggrund af eksaminationsgrundlaget vurderes elevens evne til at: Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Skolemessen, Aarhus, torsdag d. 14 april 2016 Robinson, om pædagogisk

Læs mere

Hierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver

Hierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver Folkeskolens prøver Hierarki Ansvar for prøverne Prøvebekendtgørelsens opbygning Folkeskolens prøver Hvilke prøver? Hvem retter? Afholder ikke prøver Bestå-krav Elektroniske beviser Prøvemappens opbygning

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Nyhedsbrev om folkeskolens afsluttende prøver 2011/12

Læs mere

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Nyhedsbrev om folkeskolens afsluttende prøver 2012/2013

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016 Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 370 af 15/03/2016 bekendtgørelse

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Prøvebestemmelser for afsluttende prøve på Socialog Sundhedsuddannelsen, Trin

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver. Afsnit I. Bundne prøvefag. 1. Dansk

Folkeskolens afgangsprøver. Afsnit I. Bundne prøvefag. 1. Dansk Bilag 1 Folkeskolens afgangsprøver Afsnit I Bundne prøvefag 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig, jf. pkt. 1.2-1.17, og mundtlig, jf. pkt. 1.18-1.33. 1.2. Den skriftlige del af prøven omfatter en prøve i

Læs mere

Konference om mundtlige prøver. PRØV! Et program til de mundtlige prøver (og det daglige arbejde?)

Konference om mundtlige prøver. PRØV! Et program til de mundtlige prøver (og det daglige arbejde?) Konference om mundtlige prøver PRØV! Et program til de mundtlige prøver (og det daglige arbejde?) Faglig læsning for matematiklærere Bekendtgørelse nr. 1824 af 16. december 2015 om folkeskolens prøver

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på stx indeholder i tabelform

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved

Læs mere

Prøvebestemmelser UDDANNELSESSPECIFIKKE FAG

Prøvebestemmelser UDDANNELSESSPECIFIKKE FAG Prøvebestemmelser UDDANNELSESSPECIFIKKE FAG Grundforløb 2, Social- og Sundhedsuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2015 Prøvebestemmelser for prøve i det uddannelsesspecifikke

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016 Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 270 af 15/03/2016 bekendtgørelse

Læs mere

Praktisk prøve : Kontorservice. Praktisk prøve. Kontorservice. BCH februar 2009 Side 1

Praktisk prøve : Kontorservice. Praktisk prøve. Kontorservice. BCH februar 2009 Side 1 Praktisk prøve Kontorservice BCH februar 2009 Side 1 Indhold 1. Prøvens formål...3 2. Organisering af prøven...3 2.1. Virksomhedens rolle.... 4 2.2. Elevens rolle... 4 2.3. Handelsskolens rolle.... 4 3.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Generel eksamensinformation

Generel eksamensinformation Generel eksamensinformation Indhold Generel information... 2 Eksamen - grundforløb 1, 2 og det studiekompetencegivende år (EUX)... 2 Prøve i grundfag (Case-eksamen)... 2 Grundforløbsprøven... 3 Prøver

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015 bekendtgørelse

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 13 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven

Læs mere

Censorvejledning. Maj/juni 2013. for beskikkede censorer

Censorvejledning. Maj/juni 2013. for beskikkede censorer Censorvejledning Maj/juni 2013 for beskikkede censorer formål opgaver praktiske forhold februar 2013 Indhold Forord... 3 Formål... 3 Baggrundsmaterialer... 3 Indstilling som statslig beskikket censor...

Læs mere

Prøveformen indføres som valgfri prøveform ved prøveterminerne i 2015 og 2016 og som obligatorisk prøveform fra sommerprøveterminen 2017.

Prøveformen indføres som valgfri prøveform ved prøveterminerne i 2015 og 2016 og som obligatorisk prøveform fra sommerprøveterminen 2017. Initiativer til videreudvikling af folkeskolens prøver Folkeskoleforligskredsen har i november 2014 aftalt nedenstående initiativer til videreudvikling af prøverne i folkeskolen. I. Oversigt over initiativer:

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN 3 BESTEMMELSER

Læs mere

Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test

Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test Indhold 1 Forord 2 Indledning 3 Generelt 4 Prøveform

Læs mere