TILLADELSE. Pelsdyrfarmen på Tranumvej 50, 9440 Aabybro

Transkript

1 TILLADELSE Pelsdyrfarmen på Tranumvej 50, 9440 Aabybro Tilladelsesdato / offentliggørelse 1. februar 2011

2 Indholdsfortegnelse: Tilladelse til udvidelse af husdyrbruget på ejendommen... 3 Generelle vilkår... 3 Projektbeskrivelse... 3 Kommunens vurdering af miljøbelastningen... 4 Beskyttelse af natur... 5 Samlet vurdering... 7 Høring... 7 Udnyttelse af tilladelsen... 8 Andre tilladelser... 8 Offentliggørelse... 8 Klagevejledning... 8 Yderligere oplysninger... 9 Bilag: Bilag 1: Lokalisering Bilag 2: Skitse over ejendommens bygninger Bilag 3: 3 beskyttede arealer Bilag 4: Generelt om tekniske og økonomiske forudsætninger 2

3 Tilladelse til udvidelse af husdyrbruget på ejendommen Bo Ottesen har ansøgt om en 10 tilladelse på adressen Tranumvej 50, 9440 Aabybro. Baggrunden for ansøgningen er, at Bo Ottesen ønsker, at udvide husdyrholdet af mink. Udvidelsen vil være fra 80 DE til 110 DE svarende til 3300 årstæver i mink. Jammerbugt Kommune giver hermed tilladelse efter 10 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 1 til udvidelse af ovennævnte pelsdyr produktion fra 80 DE til 110 DE. Kommunen har vurderet, at tilladelsen kan meddeles uden særlige vilkår. Tilladelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen. Til ejendommen er tilknyttet husdyrproduktionen på Tranumvej 50, 9440 Aabybro, CVR.nr Hvis forudsætningen for afgørelsen ændres, skal vi behandle sagen igen. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et eller flere udbringningsarealer (herunder gødningsaftaler) udskiftes med andre arealer. Endvidere skal bedriften til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne tilladelse. Generelle vilkår 1. Der skal til enhver tid opbevares et eksemplar af miljøtilladelsen på virksomheden. 2. Ændringer i ejerforhold eller ændringer i, hvem der er ansvarlig for driften, skal meddeles til kommunen senest 14 dage efter ændring har fundet sted. 3. Ejendommens maksimalt tilladte dyrehold er på 3300 årstæver, hvilket svarer til 110 DE med den gældende definition i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Såfremt definitionen af DE i fremtiden ændres, er det antallet af årstæver (3300 årstæver ), der udgør den maksimalt tilladte produktion af husdyr på ejendommen. 4. På ejendommen skal der altid forefindes en underskrevet overførelsesaftale om gyllen. 5. For at nedsætte NH 3 emissionen skal der foretages udmugning to gange om ugen. 6. Der skal på ejendommen foretages en effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse. Projektbeskrivelse 1. Tilladelsen er givet på grundlag af den indsendte ansøgning og efterfølgende tilpasninger. 2. Produktionen udvides fra 80 DE til 110 DE. 1 Lov nr af 20. december

4 3. Udvidelsen vil foregå ved opførelse af 13 stk. 2-rækket haller i tilknytning til de eksisterende bygninger mod vest og en gyllebeholder på 1500 m³ mod sydvest. 4. Der opsættes nye gyllerender på hele farmen. 5. Ejendommen afsætter husdyrgødning til anden bedrift eller biogasanlæg, svarende til 110 DE. 6. På ejendommen produceres der minkgylle svarende til 110 DE. Dyreholdet udvides som vist i nedenstående skema. Nudrift Produceret stk/antal årsdyr Antal dyreenheder (DE) mink Fremtidig drift mink Dyreholdet i nudrift og fremtidig drift 7. Opbevaringskapasiteten på ejendommen er en gyllebeholder på 1500 m³. Ejendommens opbevaringskapacitet er opgjort til i alt 1500 m 3. Med en årlig produktion af gylle på ca tons kan opbevaringskapaciteten beregnes til ca. 9,5 måneder. Kommunens vurdering af miljøbelastningen Alt husdyrgødning fra produktionen afsættes til biogas anlæg, derfor er følgende spørgsmål i det indsendte ansøgningsskema ikke besvaret: nr. 4: Ligger udbringningsarealerne uden for arealer med et direkte fald på 12 0 eller mere ned til søer og vandløb? nr. 6: Ligger udbringningsarealerne uden for nitratklasserne II og III? nr. 7: Ligger udbringningsarealerne uden for lavbundsarealer og drænede lerjorde med P- tal over 6, der afvander til Natura 2000-områder overbelastet med fosfor? nr. 8: Ligger udbringningsarealerne uden for nitratfølsomme indvindingsområder? Disse 4 spørgsmål omhandler udelukkende arealer. Øvrige punkter i det indsendte ansøgningsskema er besvaret med ja, Jammerbugt kommune er enig i denne vurdering. nr. 5: Ligger anlæggene uden for registrerede og udpegede lavbundsarealer?. Arealet, hvor de nye minkhaller ønskes placeret er registreret som lavbundsareal, men er ikke udpeget som et lavbundområde, hvor der i kommuneplanen er planer om et vådområde projekt. Derfor anses det ikke for problematisk, at opføre minkhaller med denne placering. 4

5 Ejendommen er ikke beliggende i et område med særligt værdifuldt landskab, værdifulde kulturmiljøer. Anlægget er beliggende udenfor fredninger, strand- klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskytteseslinier samt skovbyggelinier. De nye minkhaller opføres på et areal, der er omfattet af retningslinje 12.7 om Beskyttelseszoner omkring kirker i Helhedsplan 09. Byggeriet vurderes ikke at være i strid med Helhedsplanen, da det ikke påvirker indblikket til Vedsted kirke dels på grund af beliggenheden bag Birkelse By og eksisterende minkhaller og dels på grund af den beskedne højde på 2,6 meter. Der opføres en ny gyllebeholder på farmen. Afstanden fra gyllebeholderen til nabobeboelsen på Tranumvej 39 skal være mindst 300 m. Hvis dette ikke er muligt skal gyllebeholderen forsynes med fast overdækning. BAT princippet er en forpligtigelse til vælge den mest moderne teknologi som, set ud fra en helhedsvurdering, forebygger og begrænser virksomhedens forurening mest muligt. Når det gælder kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik for husdyrbrug der skal have tilladelse, er udgangspunktet at den generelle regulering er tilstrækkelig, når der ikke er særlige forhold i forbindelse med beliggenheden. Det vil sige, at husdyrbruget overholder den til enhver tid gældende husdyrgødningsbekendtgørelse (bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v.), som fastsætter minimumskrav til indretning af stalde, kapacitet af gødningsopbevaringsanlæg, krav til opbevaring af gødning, ensilage, spildevand m.v., krav til indretning af afløb og til drift samt vedligeholdelse. Der er stillet vilkår om to gange ugentlig udmugning. Det vurderes således, at ejendommens indretning er i henhold til BAT, hvorfor det ikke er proportionalt at kræve yderligere BAT tiltag. Se bilag 4. Beskyttelse af natur Formål: At undgå eller begrænse en forringelse af beskyttede naturarealer og beskyttede dyre- og plantearter. Naturbeskyttelseslovens 3 samt 7 i Miljøgodkendelsesloven fastsætter hvilke naturtyper og naturarealer, der er beskyttet mod ændringer af naturtilstanden. Natura 2000 vurdering: Nærmeste Natura 2000 arealer ligger ca meter syd for minkfarmen. Det drejer sig om Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 Ulvedybet og Nibe Bredning, samt Habitatområde nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. En række arter samt habitatnaturtyper udgør udpegningsgrundlaget for det pågældende Natura-2000 område. Med henvisning til den store afstand er det ikke fundet relevant at beregne bidrag til luftbåren N-belastning i det nævnte Natura 2000-område. Minkfarmens andel af den luftbårne N-belastning af de terrestriske habitatnaturtyper i Natura 2000 området vil være marginal og øget ammoniak-emmision som følge af etableringen medfører ikke nogen beregningsmæssig øget ammoniak-deposition. 5

6 På baggrund heraf vurderer kommunen, at den øgede ammoniak-emission fra punktkilder på minkfarmen som følge af udvidelsen ikke vil forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 området. 7 arealer: Ejendommen ligger ca meter syd for nærmeste 7 areal (hede). Grundet afstanden og retningen er det ikke fundet relevant ar beregne bidrag til luftbåren N-belastning i det nævnte 7 areal. Det vurderes, at der ikke vil være en væsentlig merbelastning af 7 arealet med ammoniak fra bedriften. Øvrige 3 arealer: Der er beliggende et større 3 moseområde ca. 250 meter sydøst for minkfarmen (Naturpkt. 1 på bilag 3). Beregninger viser, at det pågældende moseområde vil få en merbelastning fra udvidelse af minkfarmen på 1,1 kg N/ha/år, samt en total belastning fra minkfarmen på 4,5 kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i det pågældende område er på 12,5 kg N/ha/år, hvorved totalbelastningen af moseområdet vil være 17 kg N/ha/år. Mosen er blevet besigtiget med henblik på at klarligge den aktuelle naturtilstand af arealet. Hele mosearealet fremstod ved besigtigelsen som en monoton eutrof tagrørssump, helt domineret af tagrør med indslag af gråpil samt næringskrævende højstauder. Naturkvaliteten er generelt vurderet at være ringe. Den pågældende mosetype har en generel tålegrænse i intervallet kg N/ha/år, og grundet mosens aktuelle naturtilstand, vurderes denne at være beliggende i den øvrige ende. Den vurderes ikke at merbelastningen forbundet med udvidelsen af den pågældende minkfarm vil medføre væsentlige ændringer i naturtilstanden af mosen, hvorfor der ikke stilles skærpede vilkår. Bilag IV arter EF-habitatdirektivet, Rødliste eller fredning Dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV er i henhold til direktivet særligt beskyttet, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder (Natur 2000-område) eller udenfor. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted nær minkfarmen. På baggrund af faglig rapport nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der i nærområdet af den pågældende minkfarm kan være forekommende: Odder Markfirben Spidssnudet frø Vandflagermus. Jammerbugt Kommune vurderer herefter at udvidelse af minkfarmen ikke vil have negativ indflydelse på de nævnte arter, fordi der ikke ændres på vandhuller, vandløb, fortidsmin- 6

7 der, sten- og jorddiger eller andre potentielle levesteder for padder og krybdyr. Der fjernes ikke gamle bygninger og fældes ikke store træer, der kunne være levested for flagermus. Det vurderes derfor, at der ikke sker fysiske ændringer i forbindelse med udvidelsen af minkfarmen, der kan være til skade for bilag IV-arter. Samlet vurdering Det er Jammerbugt Kommunes vurdering, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik er truffet og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde som er forenelig med hensynet til omgivelserne 2. Det er kommunens vurdering, at udvidelsen ikke vil medføre væsentlige virkninger på miljøet når ovenstående beskrivelse overholdes. Høring Forud for denne tilladelse har Jammerbugt Kommune foretaget en høring af (naboer, andre berørte parter eller som har anmodet herom) (3 uger) Parter efter forvaltningsloven 19, samt Miljøcenter Ålborg i 6 uger.. Ifølge forvaltningslovens 19 har sagens parter ret til at blive gjort bekendt med projektet samt grundlaget for vurderingen af dette, inden kommunen træffer afgørelse i sagen. Der er modtaget følgende fra Miljøcenter Ålborg: Bindende udtalelse om Jammerbugt Kommunes udkast til 10-tilladelse Miljøcenter Aalborg har den 21. december 2010 modtaget Jammerbugt Kommunes udkast til afgørelse om, at udvidelse af husdyrbruget på adressen Tranumvej 50, 9440 Aabybro, ikke har væsentlige virkninger på miljøet. Udtalelse Det er Naturstyrelsens (tidligere Miljøcenter Aalborgs) vurdering, at Jammerbugt Kommune har varetaget de nødvendige hensyn, hvorfor der gives samtykke til, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse jfr. husdyrlovens 1 10 og udstede en tilladelse uden yderligere vilkår. Baggrund Jammerbugt Kommune har modtaget ansøgning, dateret 6. juli 2010, om tilladelse til udvidelse af husdyrbruget på adressen Tranumvej 50, 9440 Aabybro. Produktionen udvides fra 80 DE (mink) til 110 DE (mink). DE er udregnet efter ny omregningsfaktor. Udvidelsen foregår ved opførelse af 13 stk. 2-rækket haller i tilknytning til eksisterende bygninger samt en gyllebeholder. Kommunen har - jfr. vejledningens forskrifter - foretaget konsekvensvurdering af de spørgsmål i ansøgningsskemaet, som har måttet besvares med et nej. Det drejer sig om spørgsmål 5. Da al husdyrgødning fra minkproduktionen afsættes til biogasanlæg, og der således ikke er udbringningsarealer tilknyttet husdyrbruget, er de spørgsmål, der vedrører udbringningsarealer, ikke vurderet i denne udtalelse. Det drejer sig om spørgsmålene 4, 6, 7 og 8. 2 Det er forudsat at Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 DE, husdyrgødning, ensilage m.v., Bekendtgørelse nr af den 19. december 2006 overholdes og at Bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v., Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 overholdes. 7

8 Kommunen har samlet vurderet, at der kan meddeles tilladelse til det ansøgte, da etableringen ikke vil indebære forøget forurening eller andre væsentlige virkninger på miljøet. Det statslige miljøcenter (nu Naturstyrelsen) skal, senest 6 uger efter modtagelse af et udkast til tilladelse efter husdyrgodkendelseslovens 10 uden yderligere vilkår, fremsende en bindende udtalelse til kommunalbestyrelsen, om tilladelsen kan meddeles uden yderligere vilkår, eller om andre hensyn bør inddrages. Der henvises til 23 i godkendelsesbekendtgørelsen 2, jfr. 35 i lov nr af 4. april 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, husdyrgodkendelsesloven. Naturstyrelsen skal for god ordens skyld gøre opmærksom på BEK nr af 22. december 2010 (Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug), som trådte i kraft 1. januar Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Lov nr af 4. april Husdyrloven 2 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. BEK nr. 294 af 31. marts Godkendelsesbekendtgørelsen Udnyttelse af tilladelsen Tilladelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. Med udnyttet menes, at det ansøgte byggeri er taget i brug og der er indsat et dyrehold svarende til opstart af den ansøgte produktion. Den fulde årsproduktion behøver således ikke være opfyldt 2 år efter meddelelse af tilladelsen. Hvis denne tilladelse ikke har været helt eller delvis udnyttet i 3 på hinanden følgende år bortfalder den del af tilladelsen der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Tilladelsen kan godt udnyttes selvom der klages over den med mindre Miljøklagenævnet bestemmer andet jf. 81 i Love om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. og under forudsætning af at andre nødvendige tilladelser er indhentet. Det skal bemærkes, at Miljøklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en tilladelse. Udnyttes en tilladelse, der er klaget over, sker det derfor for egen regning og risiko. Andre tilladelser Eventuelle andre nødvendige tilladelser herunder f.eks. anmeldelse efter 31 i husdyrgødningsbekendtgørelsen 3 (byggetilladelse) - er ikke omfattet af denne afgørelse. Offentliggørelse Tilladelsen vil blive offentliggjort i Aabybro Posten d. 1. februar Tilladelsen lægges endvidere ud på kommunens hjemmeside. Klagevejledning Tilladelsen kan påklages til Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, jf. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug En eventuel klage skal indgives skriftligt og stiles til Miljøklagenævnet, men sendes til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Åbybro eller via til raad- 3 Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder. Bekendtgørelse nr af 19. december

9 Umiddelbart efter klagefristens udløb sender Jammerbugt kommune klagen videre til Miljøklagenævnet ledsaget af denne afgørelse og det materiale, som er indgået i sagens bedømmelse. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen. Klagefristen udløber d. 1. marts 2011 ved kontortids ophør. Ansøgeren vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager. Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til 90 i Lov om Miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. Fristen er 6 måneder fra tilladelsen er meddelt. Søgsmålsfristen regnes fra tilladelsens offentliggørelse. En klage over miljøtilladelsen har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte tilladelsen, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet Udnyttelse af tilladelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, som er fastsat i denne tilladelse Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til tilladelsen eller sagen i øvrigt kan du kontakte på tlf.: eller sende en til evl@jammerbugt.dk Med venlig hilsen Ellen Marie Larsen Team miljø Jammerbugt kommune Udkast til tilladelse tilsendes følgende i 3 ugers høring: Bo Ottesen, Bindeleddet 62, 9440 Aabybro Videncentret for landbrug, att.: Henrik Bækgaard hnb@vfl.dk Erik Beith Jensen,Tranumvej 39, 9440 Aabybro Shirley Helena Bjerregaard, Tranumvej 36, 9440 Aabybro Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrsvej 30, 9220 Aalborg Ø post@aal.mim.dk (6 ugers høring) Kopi med kortbilag sendt til: Videncentret for landbrug, att.: Henrik Bækgaard hnb@vfl.dk Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrsvej 30, 9220 Aalborg Ø post@aal.mim.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 Kbh. dn@dn.dk DN Jammerbugt jammerbugt@dn.dk 9

10 Det økologiske Råd, Blegdamsvej 4 B, 2200 København N husdyr@ecocouncil.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V natur@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund jkt@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks sportsfiskerforbund Miljøkoordinator: Per Sonnesen, Asgård 48, 9700 Brønderslev per.sonne@mail.tele.dk Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord, Nytorv 7, 2. Sal, 9000 Aalborg via nord@sst.dk. Danmarks Fiskeriforening mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, formand Niels Barslund nb@ferskvandsfiskeriforening.dk 10

11 Bilag 1: Lokalisering 11

12 Bilag 2: Skitse over ejendommens bygninger 12

13 Bilag 3: 3 beskyttede arealer 13

14 Bilag 4: Generelt om tekniske og økonomiske forudsætninger Dette afsnit beskriver en del af de forudsætninger der ligger bag de økonomiske beregninger i teknologibeskrivelserne. Øvrige forudsætninger kan ses i det økonomiske baggrundsnotat Anlægsinvesteringerne til etablering af automatik er hentet hos de to hovedleverandører GVA A/S og Columbus Aqua A/S og skal ses som en ekstra investering i forhold til etablering af det manuelle system, hvor gødningsrenderne tømmes en gang om ugen. Begge firmaer leverer både bagskyls- og vakuumanlæg, dog således at GVA A/S primært leverer bagskylsanlæg og Columbus Agua A/S primært leverer vakuumanlæg. Der findes andre firmaer på markedet, som laver gyllesystemer til minkfarme, men de to nævnte er hovedleverandørerne. Driftsudgifter til vedligehold, el og arbejdstid er delvist skønnet delvist oplyst af firmaerne. Med hensyn til elforbruget ved de forskellige systemer findes der ingen undersøgelser. I teorien vil daglig tømning med bagskyl betyde, at der pumpes en større mængde gylle rundt end hvis man tømte en gang om ugen. Men i praksis kan pumperne styres, så forbruget kun ændres marginalt. Indtil der foreligger konkrete undersøgelser, indregnes der ikke et ekstra elforbrug. Som kontrol på drift af udslusningen, kan der etableres en logning på driftsperioderne af gyllepumpen. Det er oplyst, at en logningsenhed koster ca kr. inklusiv det software, der kan udlæse data fra logningsenhed til PC. Systemet er ikke afprøvet på minkfarme og de pumper der bruges her, men logning er kendt fra andre produktioner. Løsningen med logning kan være et vilkår i forbindelse med hyppigere manuel tømning. Manuel tømning Arbejdstid til manuel tømning af render er vurderet til 700 meter rende pr. time ved en gang ugentlig tømning om efteråret. Vi har spurgt nogle række avlere om, hvor lang tid de bruger på tømning af renderne og de 700 meter er et gennemsnit heraf. På grund af varierende antal dyr over året er beregnet et vægtet gennemsnit ved ugentlig tømning på 822 tæver pr. mandetime. Forudsætningen her er det gamle standardmål på minkhaller på 2,06 meter pr. 6 rums fag. Uanset tømningshyppighed regnes med 700 meter rende pr. mandetime pr. gang. Ved hyppigere tømning end ugentligt beregnes en teknisk gennemsnits kapacitet over året som tæver pr. mandetime. Heri indgår antallet af tømninger pr. uge i en given måned. Automatisk tømning En vigtig forudsætning er antallet af tæver pr. enhed i automatik. Der regnes med 50 meter pr. enhed, hvilket svarer til de krav brandmyndighederne kræver mellem hver flugtvej. 50 meter svarer til 39 tæver, når der regnes med 3,75 burrum pr. tæve. En enhed i GVA A/S systemet med bagskyl og Farmcat er 50 meter, medens det for Columbus Aqua A/S system med vakuum og wiretræk er 2 x 50 meter. Afskrivningsperioden er sat til den forventede levetid af aktivet. For Farmcat er indregnet en renovering med nye sliddele hvert 3. år således at levetiden bliver 10 år. For de øvrige aktiver er regnet med en levetid på 10 år. 14

15 GVA A/S Columbus Agua A/S Drøvten 44, Gjøl Tårnvej Åbybro 7200 Grindsted tlf tlf kontaktperson Hans Batsberg Kontaktperson Ernst Rasmussen Udslusning med bagskyl Et standard bagskylsanlæg er opbygget med 2 pumper. Den ene pumpe er placeret i gyllebeholderen på et hæve/sænke system, således at der via trykslanger / -rør, oftest 110 mm, pumpes tynd gylle fra gyllebeholderen til et jordrør på typisk 250 mm i diameter. Jordrøret er forbundet med gødningsrenderne under burene via faldstammer og har et svagt fald frem mod pumpe 2, der er opstillet i en tørbrønd. Efterhånden som renderne tømmes via faldstammen til jordrøret, vil gyllestrømmen fra bagskylspumpen skylle gyllen til pumpe 2 i tørbrønden, hvorfra den pumpes til gyllebeholderen. Bagskylspumpen er normalt på 1,5 KW og pumpe 2 på 4,6 KW. Umiddelbart før pumpe 2 er der placeret en ekstra faldstamme, hvori der er 2 elektroder (metalstænger). Når gyllen når op over de 2 elektroder, sker der en kortslutning, som bevirker, at pumpe 2 starter og pumper gyllen videre til gyllebeholderen. Når gyllen igen er under de 2 elektroder stopper pumpen. Hvis pumpe 2 ikke starter og gyllen stiger yderligere, sikrer en svømmer, at bagskylspumpen stopper. Der kan forekomme bagskylsanlæg, som på enkelte punkter afviger fra ovenstående beskrivelse. I forbindelse med etablering af automatik til et bagskylsanlæg er placeret følere, som starter bagskylsanlægget, når de automatiske skrabere går i gang. Den ekstra investering heri beløber sig til kr. pr. bagskylsanlæg. Fordele ved bagskylsanlæg Driftssikker Nemt at etablere automatiske skrabere Ulemper ved bagskylsanlæg Øgede lugtgener når der recirkuleres gylle Risiko for gasser Øget energiforbrug til cirkulation af gylle Recirkulation af gylle på farmen udgør en potentiel smitterisiko Risiko for udpumpning af gylle fra lagertanken Leverandører: GVA A/S Columbus Aqua A/S 15

16 Udslusning med vakuum Vakuumanlæg er opbygget med en pumpe, der på en gang suger gyllen ud fra farmen via et jordrør på typisk 250 mm i diameter, og pumper gyllen videre til lagertanken. Jordrørene på farmen er forbundet med gødningsrenderne under burene via faldstammer. For at opretholde et tilstrækkeligt vakuum i jordrøret er der en prop i alle faldstammer. I forbindelse med tømning af renderne løftes 1 til 2 propper af og pumpen startes med en fjernbetjening, når man går i gang med at tømme den rende, hvor proppen er taget af. Pumpen til vakuumanlægget er på 11 KW. I forbindelse med etablering af automatik på et vakuumanlæg er placeret en eldreven skydeventil på faldstammen, der åbner samtidigt med at de automatiske skrabere går i gang. Skydeventilen erstatter således den manuelle prop på faldstammen. Ligeledes startes vakuumpumpen. Den ekstra investering heri beløber sig til kr. pr. vakuumanlæg. Løsningen med skydeventil til vakuumanlæg er præsenteret på Landsudstillingen i marts 2009 og endnu ikke afprøvet i fuld skala. Der er lavet enkelte anlæg, hvor skraberne startes manuelt i forbindelse med at propperne tages af faldstammerne eller ved i stedet at åbne og lukke skydespjæld i jordrørerne. Fordele ved vakuumanlæg Færre lugtgener Ingen risiko for gasser på farmen Ingen pumper i gylletanken Ikke omfattet af skærpede krav til gyllesystemer Ulemper ved vakuumanlæg Begrænsninger for hvor langt, der kan suges. Alternativ er flere anlæg på samme farm. Kombinere med automatik ikke fuldt afprøvet Leverandører: Columbus Aqua A/S GVA A/S Automatik med farmcat Automatik med Farmcat er udviklet af GVA /A/S og passer kun til gødningsrenderne fra GVA A/S og bagskylsanlæg. Farmcat er en enhed med skraber, elmotor og styring af start og stop. Farmcatten kører på kanten af gødningsrenden og skubber gødningen foran sig frem til faldstammen. Når gødningen er skubbet i faldstammen, kører Farmcatten tilbage til udgangspositionen, hvor der også sker en opladning af batteriet. Farmcat kan indstilles til forskellige intervaller af tømning og til ikke at køre i frostperioder. En enhed består af en Farmcat, der kan skubbe gødningen i én rende på en given længde. Det som begrænser længden af renden pr. enhed er brandregler om flugtveje for 16

17 hver 50 meter. Som udgangspunkt er derfor regnet med, at der skal etableres en Farmcat enhed for hver 50 meter rende. Økonomi og priser juni 2009 på Farmcat kombineret med bagskyl Merinvesteringen til start/stop af pumper koster kr ,- En Farmcat i koster kr ,- Et sæt sliddele og batteri til en farmcat koster kr. 500,- og skiftes efter 2 3 år. Installationer koster kr ,- pr. enhed Et årligt serviceeftersyn koster kr. 425,- pr. enhed i følge GVA A/S Vedligehold er 5 minutter pr. måned = 1 time/år/enhed Tre sæt sliddele og batteri til i alt kr ,- betyder, at Farmcat forventes at have en fysisk levetid på 10 år. Beløbet fordeles med kr. 150,- pr. år under vedligehold. Hele investeringen afskrives over den forventede fysiske levetid på 10 år. Automatik med wiretræk Automatik med wiretræk har været kendt længe og blev bl.a. brugt i Biecos anlæg, hvor udslusningen skete ved hjælp af en snegl. Dette system er i dag ude af markedet. Wiretrækket består af motor, som typisk trækker en wire med en række skrabere over to enheder af gødningsrender. Ved at køre frem og tilbage trækkes gødningen frem mod faldstammen. Wiretrækket kan i princippet etableres på alle typer af gødningsrender, idet det kun er formen på skraberne der skal passes til. Wiretræk kan startes både automatisk og manuel, og har i manuel udgave været brugt til både bagskyls- og vakuumanlæg. Det nye er, at wiretrækket i 2009 er udviklet til at kombinere automatik og vakuumanlæg, som beskrevet under vakuumanlæg. Wiretrækket kan indstilles til forskellige intervaller af tømning. En enhed består af en motor med et wiretræk der typisk forløber over to enheder af gødningsrender. Det som begrænser længden af renden pr. enhed er brandregler om flugtveje for hver 50 meter. Som udgangspunkt er derfor regnet med, at der skal etableres en enhed for hver 2 x 50 meter rende. Økonomi og priser juni 2009 på wiretræk med automatik kombineret med vakuumanlæg: Merinvesteringen til start/stop af pumper koster kr ,- En motor med wire, ruller, skydespjæld, installation mv. koster kr ,- Årlige udgifter til vedligehold er oplyst til kr. 200,- pr. enhed Vedligehold er sat til 5 minutter pr. måned = 1 time/år/enhed i lighed med Farmcat Hele investeringen afskrives over den forventede fysiske levetid på 10 år. 17

18 Oversigt over teknologi og økonomi Nedenfor er der lavet en oversigt over de tilgængelige teknologier, hvorpå der er lavet en teknologibeskrivelse og proportionalitets beregning. Forudsætningerne for de angivne værdier skal findes i ovenstående baggrundsnotat. Alle beregninger er vist på DE Automatisk tømning af gødningsrender bagskylanlæg Kg reduceret N 0,30 Kg Kr./kg reduceret N 119 kr. Procent af samlet produktionsomkostning 3,1 % Automatisk tømning af gødningsrender Vakuumsystem Kg reduceret N 0,30 Kg Kr./kg reduceret N 129 kr. Procent af samlet produktionsomkostning 3,4 % Manuel tømning af gødningsrender 2 x uge Kg reduceret N 0,15 Kg Kr./kg reduceret N 52 kr. Procent af samlet produktionsomkostning 0,7 % Manuel tømning af gødningsrender 7 x uge Kg reduceret N 0,30 Kg Kr./kg reduceret N 149 kr. Procent af samlet produktionsomkostning 3,9 % 18

19 19

20 20