BRUG AF PORTFOLIO PÅ MASTER I IT, SPROG OG LÆRING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRUG AF PORTFOLIO PÅ MASTER I IT, SPROG OG LÆRING"

Transkript

1 BRUG AF PORTFOLIO PÅ MASTER I IT, SPROG OG LÆRING Af Annie Aarup Jensen (AAU), Kirsten Jæger (AAU) Lone Ambjørn (HHÅ) En beskrivelse af den portfolio-metode, der anvendes på uddannelsen Master i It, Sprog og Læ-ring. Beskrivelsen indeholder en generel introduktion til portfoliometoden og en mere konkret in-troduktion til den tre-sporede model, man anvender på uddannelsen. Man skelner mellem den private portfolio, det fælles vejledningsrum og eksamensportfolioen. Redigeret af Signe Maribo (HHÅ) NOVEMBER 2003

2 1. UDDANNELSEN Masteruddannelsen i It, Sprog og Læring er tilre elagt som en toårig deltidsuddannelse. Uddan-nelsen er udviklet og gennemføres som et samarbejde mellem Ålborg Universitet og Handelshøj-skolen i Århus under it-vest. Uddannelsen re er sig primært mod sprogundervisere på alle niveauer. Man lægger fra uddannel-sens side stor vægt på inddragelse af de studerendes praksis. Uddannelsen er tilre elagt som ernundervisning (platformen CampusNet) med fremmøde på 2 weekendseminarer pr. semester. På uddannelsens første år beny es portfolio som læringsredskab, og den første eksamen e er første år er baseret på en eksamensportfolio. Den brugte portfoliomodel er udviklet af Annie Aa-rup Jensen og Kirsten Jæger fra Ålborg Universitet i samarbejde med Lone Ambjørn, Handelshøj-skolen i Århus. De studerende opfordres til at arbejde med portfolio i grupper, også til eksamen. Ved studiestart får de udleveret en såkaldt portfolioguide, som introducere metoden og argumentere for gruppe-dannelse på uddannelsen. Denne rapport er baseret på omtalte portfolioguide, dvs. den er re et mod de studerende, der skal i gang med at beny e metoden. 2. PORTFOLIOMETODEN Portfoliometoden blev oprindelig udviklet som et professionsudviklingsværktøj, men anvendes nu i stigende grad også som læringsværktøj i mange uddannelsessammenhænge. I ernstudier er det et meget velegnet værktøj, fordi det lægger op til en kontinuerlig løbende arbejdsindsats (og i de e tilfælde også en løbende opsamling af datamateriale fra praksis) i stedet for en koncentreret arbejdsindsats ved en given studieenheds afslutning, f.eks. et projekt. Som påpeget flere steder er portfolio i sig selv ingenting: en tom beholder eller mappe. Det er det, som lægges ind i den, som har betydning. De e betyder altså også, at en grundlæggende aktivitet i portfolioarbejde er at samle og lægge ind i portfolioen. 2.1 PORTFOLIO OG LÆREPROCESSEN Det læringsredskab, man bruger, har betydning for, hvilke læreprocesser der finder sted. Det er nærliggende at sammenligne portfolio med det problemorienterede/baserede projektarbejde. Læreprocesser kan igangsæ es og styres på forskellig måde. Som navnet siger, er det i det pro-blembaserede/orienterede projektarbejde et problem i erkendelsesteoretisk forstand, der igang-sæ er og styrer læreprocessen. De e er ikke tilfældet med portfoliostø et læring. 2

3 Den portfoliostø ede læring drives af ønsket om at tilegne sig en bestemt faglighed samt af den lærendes egen faglige interesse. Portfolioen opbygges derfor af elementer fra en på forhånd defi-neret faglig ramme, som den sæ es af et kursus, en bestemt fagdisciplin eller et samlet uddan-nelsesforløb. Portfolio-læreprocessen starter med og styres af: den faglige ramme (som er defineret af uddannelsesinstitutionen, underviserne, i sidste ende forskere/teoretikere, som beskæ iger sig med denne disciplin) den studerendes lyst/interesse og oplevelse af relevans i forhold til bestemte emner. Portfolioens force er, at den sæ er fokus på den lærendes relation til denne faglige ramme ved at tematisere: hvor langt er jeg som lærende kommet i forhold til at tilegne mig de e stofområde? hvad kan jeg bruge de e til (f.eks. i mit job)? hvilke emner inden for stofområdet interesserer jeg mig i særlig grad for? Når portfolioen bruges systematisk, er den også et redskab til at styrke den studerendes personli-ge kontrol over studieforløbet og læreprocessen, fordi den hjælper til løbende at strukturere stof-mængderne i relation til den enkelte studerendes faglige interesser og særlige fokusområder. 2.2 PRAKSISRELATION OG VIDENSKABELIGHED Både inden for projekt-metoden og portfoliometoden arbejder man med inddragelse af praksis. Problemorienteret projekt Inden for projektmetoden tager praksisrelationen form af empiriske studier, og den studerende bevæger sig ud i verden i en distanceret forskerrolle. Derfor stilles videnskabelige krav til dataind-samling og databearbejdning (reliabilitet og validitet). Den producerede viden har almen gyldig-hed - er principielt ny viden for alle. Ved projekteksamen prøves man som studerende i 1. fagligheden - tilegnelse af stofområdet 2. evne til at producere ny viden inden for den faglige ramme (altså videnskabelige arbejds-metode) Portfolio Inden for portfoliometoden bevæger man sig ud i verden i en kombineret studeren-de/praktikerrolle, 3

4 Derfor kan datamaterialet til den private portfolio udmærket bestå i personrelaterede erfaringer, dagbogsoptegnelser, iag agelser m.v. Der stilles ikke videnskabelige krav til det indsamlede da-tamateriale (i hvert fald ikke krav om reliabilitet), det vil o e være udvalgt e er subjektive krite-rier og være bundet til en konkret kontekst. Den indsamlede viden er primært viden som er værdifuld for mig og min(e) samarbejdspart-ner(e). Ved portfolioeksamen prøves man som studerende i 1. fagligheden - tilegnelse af stofområdet 2. evne til at tilegne sig viden inden for den faglige ramme (dvs. læringsevne) - evne til at gøre stofområdet til viden-som-er-værdifuld-for-mig. 3. PORTFOLIO OG VEJLEDERENS ROLLE Portfolio anvendes o e ved bedømmelse af personers faglige kvalifikationer, både inden for ud-dannelsessammenhæng og i professionssammenhæng. Inden for lærer-videreuddannelse på uni-versiteterne er portfolio netop blevet brugt til at skabe øget synlighed af pædagogiske kvalifikati-oner; forskning foreligger jo dokumenteret i publiceret form; det gør undervisningskompetencen normalt ikke. Både i professionelle og uddannelses/læringsmæssige sammenhænge anvendes o e en redigeret portfolio i forbindelse med bedømmelse. Dvs. at portfolioejeren sammensæ er en præsentationsportfolio med et særligt formål, f.eks. at dokumentere udvikling eller progression over en tidsperiode eller kvalifikationer inden for et bestemt område, f.eks. uddannelsesudvikling eller ernundervisning. Portfoliometoden som læringsmetode indeholder et indbygget spændingsfelt omkring bedømmel-se, fordi metoden kan anvendes på den måde, at lærer/vejleder/bedømmer får adgang til at se alt - også i ufærdige former. Portfoliometoden giver altså principielt vejlederen mulighed for proces-bedømmelse. De e kan have en vis negativ indflydelse på tillidsforholdet mellem lærende og vej-leder. I den portfoliomodel, som anvendes på MIL(S), arbejdes der med et privat portfoliorum, som vejlederen ikke har adgang til. Kun de ting, som den studerende bevidst vælger at lægge til diskussion i vejledningsrummet i CampusNet, er synlige for vejlederen og andre studerende under processen. Som det ses af nedenstående model fungerer vejlederen under forløbet, ikke som be-dømmer, men netop som vejleder/stø e for de studerendes læreproces. Herved bliver portfolioen også et redskab og et forum for samarbejde mellem vejleder og studerende processen igennem.. 4

5 Selve bedømmelsesproceduren bygger på en redigeret portfolio, kaldet en eksamensportfolio. De e svarer til, at man i professionelle sammenhænge sammensæ er en præsentationsportfolio til et ganske bestemt formål. Den redigerede portfolio fremstår i sin slutform som et tekstdoku-ment, konstrueret ved at klippe uddrag fra den private portfolio. Denne eksamensportfolio skal sammensæ es med henblik på at vise: man har et dybtgående teori-baseret kendskab til et udvalgt emne inden for fagområdet IT og (sproglig)læring, og at man behersker det i en sådan grad, at man i sin (eller evt. an-dres) praksis kan finde eksempler, som illustrerer (eller evt. problematiserer) de teoretiske hovedtanker. at man har et fagligt overblik over stofområdet som helhed, et overblik, som sæ er én i stand til meningsfuldt at udvælge et studiemæssigt og personligt relevant emne man har en forståelse af egen læreproces og faglige udvikling i den periode, hvor portfo-lioen er blevet anvendt. I den portfoliomodel, som anvendes på Masteruddannelsen i IT, sprog og læring er det indtænkt, at portfolioarbejdet foregår i forskellige rum. Portfolioarbejdet består således af følgende elemen-ter: Privat portfolio Det fælles vejledningsrum Eksamensportfolio Studerende x x x Vejleder Ingen adgang x i rollen som facilitator/stø e for de studerendes arbejde x i rollen som bedømmer af den studerendes arbejde Censor Ingen adgang Ingen adgang x i rollen som bedømmer af den studerendes arbejde Fig. 1: De forskellige rum i portfoliomodellen 3.1 DEN PRIVATE PORTFOLIO Den private portfolio er helt privat og personlig. Den er tænkt som det opsamlingssted, hvor alle produkter, overvejelser m.v. lægges, og hvorfra der e erhånden udvælges, hvilke materialer det vil være mest hensigtsmæssigt at diskutere i det fælles vejledningsrum. Derudover er den private portfolio det sted, hvor man kan lægge de private refleksioner og over-vejelser, der ikke ønskes kommenteret, eller som på anden måde vedrører den enkeltes eget pro-jekt. 5

6 Den private portfolio kan samles i eget tekstbehandlingsprogram. Der kan også anvendes andre elektroniske tankestrukturerende og læringsstø ende værktøjer e er den studerendes eget valg. Indhold i privat portfolio Den private del af portfolioen skal bl.a. bruges til at indsamle data om éns egen arbejdspraksis, i det omfang at denne praksis er studierelevant. Fra denne og andre ernundervisningsuddannelser er der erfaring for, at ernundervisningsog masterstuderende i deres egen arbejdspraksis nor-malt arbejder med opgaver og projekter, som er yderst relevante for studiet. Der er mulighed for at skabe en tæt forbindelse mellem teori og praksis. Samtidig er den ernstuderende o e tidspresset og skal udny e sin tid bedst muligt. Derfor opfordres den studerende til på første år at arbejde studiemæssigt med praksis-erfaringer, dvs. observationer og overvejelser, projekter og ideer oplevet i egen arbejdspraksis. Disse problemstillinger inddrages løbende i den studerendes arbejde med det teoretiske stof og vil i eksamenssituationen kunne anvendes som eksempelmate-riale eller praksisorienteret udgangspunkt for at diskutere mere overordnede teoretiske problemstillinger. I den private portfolio indsamles altså dokumentation for de praktiske erfaringer med studierelevante problemstillinger. Portfoliomodellen lægger altså op til en vekselvirkning mellem studium og arbejdspraksis. Men den private portfolio kan også anvendes som et sted, hvor man placerer overvejelser om studiet, iag agelser af egen læreproces, nye opdagelser osv. Befinder man sig i en situation, hvor man aktuelt ikke har nogen arbejdspraksis, eller i en arbejdspraksis, som man ønsker at ændre, vil det være en god ide at samarbejde med andre studerende, som er interesserede i en diskussions- og samarbejdspartner i forhold til refleksioner over deres praksis. Den private portfolio kan f.eks. underinddeles i følgende områder: ideer projekter data observationer feedback/evalueringer Ideer: kan f.eks. være mere løse tanker om, hvordan et givent problem kan løses, eller hvilke initiativer der kan igangsæ es for at nå et givent mål. Projekter: tiltag eller forløb som rent faktisk gennemføres, og som derfor kan analyse-res/evalueres. Data: Ubearbejdet, indsamlet materiale om forskellige projekter, f.eks. udskrifter af kommunika-tionen i /tandemforløb. 6

7 Observation: nedskrevne beskrivelser af særlig eller typiske hændelser fra éns jobpraksis. Feedback/evaluering: elevers, kunders, klienters el.lign. reaktion på forløb, nye tilbud, iværksa e tiltag osv. De e indebærer, at man som studerende systematisk indsamler beskrivelser af projekter og op-gaver, som kan være relevante for Masteruddannelsen i IT, sprog og læring. Relevant materiale er f.eks. projektbeskrivelser, elev-opgaver, mødereferater, evalueringer, undersøgelser af kundetil-fredshed, notater om undervisningsforløb etc. Dvs. at den private portfolio udover at være en samling af elektroniske tekster også kan bestå af en fysisk mappe med forskellige former for dokumentation. 3.2 DET FÆLLES VEJLEDNINGSRUM Ved studiestart opdeles de studerende i to grupper, som får tildelt hver sin vejleder. Hver gruppe har sit eget rum på Campusnet. Tekster, som vejlederen skal læse og forholde sig til, lægges i de e fælles vejledningsrum (hvis der er tale om længere tekster, da under Fildeling ). Det fælles vejledningsrum bevirker, at de øvrige studerende i gruppen også har mulighed for at læse og for-holde sig til den enkelte studerendes bidrag. Vejlederens respons på de enkelte indlæg lægges også i det fælles vejledningsrum. I vejledningsrummet vil de studerende og vejlederen typisk bearbejde og diskutere to aspekter af de studerendes arbejde: 1) de studerendes overvejelser om og udby e af udby e af modulerne IT og læring (1. sem.) og IT og sproglige læringsprocesser (2. sem.) samt hvor det er relevant i den faglige sam-menhæng 2) problemstillinger fra de studerendes arbejdspraksis, klippet fra den private portfolio Arbejdets strukturering i det fælles vejledningsrum Kommunikationen i vejledningsrummet skal primært relatere sig til de bidrag m.m., man som studerende indlægger deri. For hver studieblok udfyldes en skabelon, der giver anledning til at beskrive aktiviteterne, evaluere dem, reflektere over læringsudby e i forhold til faglig forbedring, personlig udvikling etc. Der er altid fastsat en deadline for denne opgave. Det skal understreges, at skabelonen skal opfa es som en stø e til bearbejdning af stoffet. Hvis man ønsker et bearbejde stoffet på anden vis, f.eks. i form af et mere frit formuleret, evt. diskuterende essay, er man velkommen til det. Skabelonen eller essayet går på den blok, den hører til ikke på hele årets arbejde. Skabelonen er med andre ord et redskab til løbende bearbejdning og refleksion. 7

8 Følgende uddannelseselementer behandles i portfolioen: 1. semester Blok 1: IT og generel læringsteori Blok 2: IT og problembaseret læring 2. semester Blok 1: IT og formalsproglig kompetence Blok 2: IT og sproglig produktion Blok 3: IT og sproglig reception 3.3 EKSAMENSPORTFOLIOEN Eksamensportfolioen kan sammenlignes med en rapport, forstået på den måde at det skal være en selvstændigt udarbejdet portfolio, der indleveres til bedømmelse og ligger som udgangspunkt for mundtlig eksamen. Eksamensportfolioen udarbejdes på grundlag af den private portfolio og de kommentarer, man som studerende har fået til årets arbejde i vejledningsrummet. Til eksamensportfolioen udvælges et emne ud af det samlede stofområde, som er gennemarbejdet på 1. og 2. semester. Hvis to eller tre studerende udarbejder en fælles eksamensportfolio, kan den enkelte studerende vælge at beskæ ige sig med et delemne inden for det overordnede emne. Eksempler på emner: Problembaseret læring (fra modulet IT og læring) IT og mundtlig sprogproduktion (fra modulet IT og sproglige læringsprocesser) Det sociale samspils betydning for læring (fra modulet IT og læring) IT og skri lig sprogproduktion (fra modulet IT og sproglige læringsprocesser) Som beskrevet ovenfor er én af grundene til at arbejde med portfolio at man via denne løbende indsamler dokumentation for gennemførte aktiviteter og opnåede kvalifikationer. Ud fra den sam-lede portfolio kan man så sammensæ e en præsentationsportfolio med henblik på bestemte for-mål - f.eks. jobsøgning, lønforhandling eller evaluering. På denne masteruddannelse er det natur-ligvis også vigtigt, at man som studerende dokumenterer sin faglige progression, og de e gøres på første år bl.a. ved hjælp af eksamensportfolioen, som danner udgangspunkt for den mundtlige eksamen e er 1. år. For eksamensportfolioen gælder følgende: det er frivilligt om man vil udarbejde eksamensportfolioen individuelt eller som gruppe 8

9 eksamen aflægges under alle omstændigheder som gruppe-eksamen. Dvs. at hvis et antal studerende på årgangen vælger at udarbejde og aflevere individuelle eksamensportfolios, vil de alligevel skulle gå til eksamen sammen med én eller flere andre studerende. alle studerende har læst de eksamensportfolios, som er udarbejdet af deltagerne i den pågældende eksamensgruppe, således eksamensdeltagerne kan forholde sig til hinandens arbejder. som studerende kan man selv tage initiativ til sammensæ e en samarbejdsgruppe med henblik på portfolioeksamen, eller man kan vælge at overlade gruppesammensætningen til portfoliovejlederen. hvis en gruppe studerende ønsker et samarbejde omkring eksamensportfolio, evt. med henblik på udarbejdelse af en fælles eksamensportfolio, opre es et særskilt rum hertil på Campusnet senest en måned før a oldelsen af den mundtlige eksamen offentliggøres sammensætnin-gen af eksamensgrupper. De e gælder både de grupper som de studerende selv har etab-leret, og de grupper som er sammensat af portfoliovejlederen. Forslag til opbygning af eksamensportfolio En eksamensportfolio kan f.eks. have følgende form: 1. Indledning Målformulering for eksamensportfolio, Kort redegørelse for hvilket emne, man har udvalgt, Begrundelse for valget af emne 2. Selve behandlingen af emnet De e valg foretages på baggrund af stoffet i de pågældende moduler. Det er også relevant at inddrage de diskussioner, som har fundet sted i vejledningsrummet, og de kommentarer som vejlederen har ha til den studerendes behandling af emnet i det fælles vejledningsrum. Der hentes illustrative empiriske eksempler fra den private portfolio. Disse struktureres i for-hold til det udvalgte emne og beskrives systematisk i forhold til problemstillingen. Der gøres rede for, hvordan de kny er sig til problemstillingen og illustrerer teoretiske pointer. Fremgangsmåde: der klippes fra den private portfolio. Der skabes forbindelse til teoriredegø-relsen for emnet med forklarende, beskrivende og analyserende kommentarer. 3. Refleksion og selvevaluering 9

10 Omfang af eksamensportfolio I studieordningen er eksamensportfolioens omfang fastsat til 15 sider pr. studerende. De e er ekskl. bilag. Dvs. de 15 sider betegner den tekst, som den studerende forfa er decideret til sin eksamensportfolio, men ikke vedlagt materiale og heller ikke materiale fra vejledningsrummet og den private portfolio. Man placerer altid eksempler/indklip fra den private portfolio bagest e er selve teksten som bilag i traditionel forstand. 4. SAMARBEJDE På masteruddannelsen opfordres til, at de studerende får etableret frugtbare samarbejder med hinanden, på holdet som helhed og mellem enkeltpersoner. Samarbejdet kan bruges til: løbende idéudveksling at komme i dybden med teoridiskussion stø e hinanden i at få opbygget privat portfolio kendskab til den andens praksis, at få inspiration herfra at udny e hinandens ressourcer samarbejde om udarbejdelse af eksamensportfolio Som nævnt opfordres den enkelte studerende til at samarbejde med medstuderende, således at det bliver le ere at gennemføre studiet. Flere af de mere overordnede læringsmål, så som tileg-nelse af samarbejds- og diskussionsfærdighed, færdighed i konstruktiv kritik og læring gennem bedømmelse af andres arbejder (peer assessment) lader sig kun opnå inden for rammerne af samarbejde. Når de e er sagt, er det imidlertid også vigtigt at gøre opmærksom på, at vi på masteruddannelsen lægger op til, at de studerende selv er medbestemmende i forhold til at definere, hvor tæt og forpligtende samarbejdet skal være. Nogle studerende ønsker et tæt samarbejde om-kring en stor del af portfolio-aktiviteterne, mens andre primært er interesserede i at have diskus-sionspartnere i relation til de decideret faglige problemstillinger. Begge grader af samarbejde er mulige inden for den ovenfor beskrevne portfolio-model. Begrundelsen herfor er bl.a. erfaringer fra ernundervisning, som betoner nødvendigheden af fleksibilitet, også på samarbejdsområdet. Nogle studerende har tid/overskud til et tæt og forpligtende samarbejde, andre kan i perioder være mere eller mindre ukampdygtige pga. arbejdsmæssige eller andre forpligtelser. De e giver naturligvis en interesse for at etablere forskellige typer af samarbejde, alt e er den enkelte studerendes situation.: 10

11 Man kan vælge at samarbejde om den private portfolio, hvilket indebærer, at man deler data og erfaringer. De e kan være udby erigt i det tilfælde, hvor kolleger fra samme organisati-on/institution arbejder sammen, hvis man kører sammenlignelige forløb i forskellige kontekster, afprøver samme so ware el.lign. Med andre ord: hvis man i forhold til den private portfolio har oplagte fællestræk og/ eller samarbejdspunkter. Det er også muligt at udarbejde en fælles eksamensportfolio med den (dem), man arbejder sam-men med. Hvis de e ønskes, gælder særlige regler for omfanget af portfolioen (sideantallet). Hvis to studerende vælger at udarbejde en fælles eksamensportfolio, er omfanget for den fælles portfolio max. 25 normalsider. Hvis tre studerende vælger at udarbejde en fælles eksamensportfolio, må omfanget højst være på 35 normalsider. Disse tal er fastsat ud fra den tanke, at det er muligt for at samarbejdende par eller en gruppe på tre at nå at dække et lidt større område, end en individuel studerende. Det kræves dog ikke, at man dækker et dobbelt eller tre gange så stort område, fordi vi fra uddannelsens side går ud fra, at det tæ ere samarbejde ved udarbejdelsen af en fælles eksamensportfolio også er tidsmæssigt krævende. I studieordningen er det fastsat, at man altid skal kunne foretage individuel bedømmelse. Derfor er det nødvendigt ved gruppeafleverede eksamensportfolios at angive, hvilke sider hver bidrag-yder står for. Der kan dog også udmærket være fælles afsnit, f.eks. indledning og konklusion. 11

PORTFOLIO-GUIDE. Indhold

PORTFOLIO-GUIDE. Indhold PORTFOLIO-GUIDE Indhold Portfoliometoden. Portfolio og læreprocessen. Praksisrelation og videnskabelighed Portfolio og vejlederens rolle Den private portfolio Det fælles vejledningsrum Eksamensportfolioen

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Metodeguide til aktionsforskningsprojekt

Metodeguide til aktionsforskningsprojekt Metodeguide til aktionsforskningsprojekt Produktionsprojekt 3. semester Kirsten Jæger, august 2003 Prøvetitel: Prøve 4 FRI MUNDTLIG PRØVE PÅ BASIS AF PROJEKTRAPPORT INDEN FOR OMRÅDET PRODUKTION ECTS: 10

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Bilag til studieordningerne Gældende fra 1. juli 2012 Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Bilag til studieordningerne Gældende fra 1. juli 2012 Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne Gældende fra 1. juli 2012 Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Juli 2012 Side 1 Tillæg til studieordninger for akademiuddannelser vedrørende prøveformer/bedømmelsesgrundlag, opgavetyper

Læs mere

Bilag til studieordningerne Gældende fra 1. juli 2012 Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Bilag til studieordningerne Gældende fra 1. juli 2012 Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne Gældende fra 1. juli 2012 Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Juli 2012 Side 1 Tillæg til studieordninger for akademiuddannelser vedrørende prøveformer/bedømmelsesgrundlag, opgavetyper

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 MÅLGRUPPE Pædagoger, lærere og andre med mellemlang, videregående uddannelse eller

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse: Portfolio som læringsredskab...

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Til fagbilag 14. Vejledning til grundfaget læring, kommunikation og samarbejde Indledning Alle bestemmelser, der

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Master i IT, Sprog og Læring

Master i IT, Sprog og Læring Studievejledning af 1. september 2003 Master i IT, Sprog og Læring - 1 - INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...3 HVOR SKAL JEG HENVENDE MIG?...4 STUDIETS OPBYGNING...5 FAGBESKRIVELSER...6 IT OG LÆRING, IT OG SPROGLIGE

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket semester

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Faglig vejledning i skolen

Faglig vejledning i skolen PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Faglig vejledning i skolen Et modul fra PD-retningerne Danskvejleder, Engelskvejleder, Matematikvejleder og Naturfagsvejleder

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point)

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart forår 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte!

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte! Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Få et godt udbytte! Indholdsfortegnelse Retningslinier for medarbejderudviklingssamtaler på Socialog

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 54,5 % har besvaret skemaet til tilvalgslinjens fag. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 3: Ledelse og medarbejdere: Ledelse i dynamiske relationer (LM1)

Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 3: Ledelse og medarbejdere: Ledelse i dynamiske relationer (LM1) Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 3: Ledelse og medarbejdere: Ledelse i dynamiske relationer (LM1) For studerende som begynder modulet i 2011 Modulet Ledelse og medarbejdere: Ledelse

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

Vurdering ved hjælp af portfolio

Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering ved hjælp af portfolio Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

14, Stk. 3. Masteruddannelsen, herunder afgangsprojektet, gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse.

14, Stk. 3. Masteruddannelsen, herunder afgangsprojektet, gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse. Masterspecialet 1 Masterspecialet. Indledning Masterspecialet som genre er ikke nogen veldefineret størrelse, idet masteruddannelsen selv er en ny uddannelsestype. I IDA-rapporten fra 1998 om de ny master-og

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Cases om logbogen som pædagogisk værktøj. Baggrund og erfaringer med brug af logbog i fagene: Proceskonsultation og Teambuilding.

Cases om logbogen som pædagogisk værktøj. Baggrund og erfaringer med brug af logbog i fagene: Proceskonsultation og Teambuilding. Cases om logbogen som pædagogisk værktøj Baggrund og erfaringer med brug af logbog i fagene: Proceskonsultation og Teambuilding Præsenteret af: Klaus Jakobsen, ekstern lektor, Institut for Organisation

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Læring og forandringsprocesser med specialisering i

Kandidatuddannelsen i Læring og forandringsprocesser med specialisering i Kandidatuddannelsen i Læring og forandringsprocesser med specialisering i Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer Specialiseringslinjen Uddannelse og kompetenceudvikling

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at gennemføre et Lean Six Sigma DMAIC-projekt på en konkret problemstilling i egen organisation 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere