BRUG AF PORTFOLIO PÅ MASTER I IT, SPROG OG LÆRING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRUG AF PORTFOLIO PÅ MASTER I IT, SPROG OG LÆRING"

Transkript

1 BRUG AF PORTFOLIO PÅ MASTER I IT, SPROG OG LÆRING Af Annie Aarup Jensen (AAU), Kirsten Jæger (AAU) Lone Ambjørn (HHÅ) En beskrivelse af den portfolio-metode, der anvendes på uddannelsen Master i It, Sprog og Læ-ring. Beskrivelsen indeholder en generel introduktion til portfoliometoden og en mere konkret in-troduktion til den tre-sporede model, man anvender på uddannelsen. Man skelner mellem den private portfolio, det fælles vejledningsrum og eksamensportfolioen. Redigeret af Signe Maribo (HHÅ) NOVEMBER 2003

2 1. UDDANNELSEN Masteruddannelsen i It, Sprog og Læring er tilre elagt som en toårig deltidsuddannelse. Uddan-nelsen er udviklet og gennemføres som et samarbejde mellem Ålborg Universitet og Handelshøj-skolen i Århus under it-vest. Uddannelsen re er sig primært mod sprogundervisere på alle niveauer. Man lægger fra uddannel-sens side stor vægt på inddragelse af de studerendes praksis. Uddannelsen er tilre elagt som ernundervisning (platformen CampusNet) med fremmøde på 2 weekendseminarer pr. semester. På uddannelsens første år beny es portfolio som læringsredskab, og den første eksamen e er første år er baseret på en eksamensportfolio. Den brugte portfoliomodel er udviklet af Annie Aa-rup Jensen og Kirsten Jæger fra Ålborg Universitet i samarbejde med Lone Ambjørn, Handelshøj-skolen i Århus. De studerende opfordres til at arbejde med portfolio i grupper, også til eksamen. Ved studiestart får de udleveret en såkaldt portfolioguide, som introducere metoden og argumentere for gruppe-dannelse på uddannelsen. Denne rapport er baseret på omtalte portfolioguide, dvs. den er re et mod de studerende, der skal i gang med at beny e metoden. 2. PORTFOLIOMETODEN Portfoliometoden blev oprindelig udviklet som et professionsudviklingsværktøj, men anvendes nu i stigende grad også som læringsværktøj i mange uddannelsessammenhænge. I ernstudier er det et meget velegnet værktøj, fordi det lægger op til en kontinuerlig løbende arbejdsindsats (og i de e tilfælde også en løbende opsamling af datamateriale fra praksis) i stedet for en koncentreret arbejdsindsats ved en given studieenheds afslutning, f.eks. et projekt. Som påpeget flere steder er portfolio i sig selv ingenting: en tom beholder eller mappe. Det er det, som lægges ind i den, som har betydning. De e betyder altså også, at en grundlæggende aktivitet i portfolioarbejde er at samle og lægge ind i portfolioen. 2.1 PORTFOLIO OG LÆREPROCESSEN Det læringsredskab, man bruger, har betydning for, hvilke læreprocesser der finder sted. Det er nærliggende at sammenligne portfolio med det problemorienterede/baserede projektarbejde. Læreprocesser kan igangsæ es og styres på forskellig måde. Som navnet siger, er det i det pro-blembaserede/orienterede projektarbejde et problem i erkendelsesteoretisk forstand, der igang-sæ er og styrer læreprocessen. De e er ikke tilfældet med portfoliostø et læring. 2

3 Den portfoliostø ede læring drives af ønsket om at tilegne sig en bestemt faglighed samt af den lærendes egen faglige interesse. Portfolioen opbygges derfor af elementer fra en på forhånd defi-neret faglig ramme, som den sæ es af et kursus, en bestemt fagdisciplin eller et samlet uddan-nelsesforløb. Portfolio-læreprocessen starter med og styres af: den faglige ramme (som er defineret af uddannelsesinstitutionen, underviserne, i sidste ende forskere/teoretikere, som beskæ iger sig med denne disciplin) den studerendes lyst/interesse og oplevelse af relevans i forhold til bestemte emner. Portfolioens force er, at den sæ er fokus på den lærendes relation til denne faglige ramme ved at tematisere: hvor langt er jeg som lærende kommet i forhold til at tilegne mig de e stofområde? hvad kan jeg bruge de e til (f.eks. i mit job)? hvilke emner inden for stofområdet interesserer jeg mig i særlig grad for? Når portfolioen bruges systematisk, er den også et redskab til at styrke den studerendes personli-ge kontrol over studieforløbet og læreprocessen, fordi den hjælper til løbende at strukturere stof-mængderne i relation til den enkelte studerendes faglige interesser og særlige fokusområder. 2.2 PRAKSISRELATION OG VIDENSKABELIGHED Både inden for projekt-metoden og portfoliometoden arbejder man med inddragelse af praksis. Problemorienteret projekt Inden for projektmetoden tager praksisrelationen form af empiriske studier, og den studerende bevæger sig ud i verden i en distanceret forskerrolle. Derfor stilles videnskabelige krav til dataind-samling og databearbejdning (reliabilitet og validitet). Den producerede viden har almen gyldig-hed - er principielt ny viden for alle. Ved projekteksamen prøves man som studerende i 1. fagligheden - tilegnelse af stofområdet 2. evne til at producere ny viden inden for den faglige ramme (altså videnskabelige arbejds-metode) Portfolio Inden for portfoliometoden bevæger man sig ud i verden i en kombineret studeren-de/praktikerrolle, 3

4 Derfor kan datamaterialet til den private portfolio udmærket bestå i personrelaterede erfaringer, dagbogsoptegnelser, iag agelser m.v. Der stilles ikke videnskabelige krav til det indsamlede da-tamateriale (i hvert fald ikke krav om reliabilitet), det vil o e være udvalgt e er subjektive krite-rier og være bundet til en konkret kontekst. Den indsamlede viden er primært viden som er værdifuld for mig og min(e) samarbejdspart-ner(e). Ved portfolioeksamen prøves man som studerende i 1. fagligheden - tilegnelse af stofområdet 2. evne til at tilegne sig viden inden for den faglige ramme (dvs. læringsevne) - evne til at gøre stofområdet til viden-som-er-værdifuld-for-mig. 3. PORTFOLIO OG VEJLEDERENS ROLLE Portfolio anvendes o e ved bedømmelse af personers faglige kvalifikationer, både inden for ud-dannelsessammenhæng og i professionssammenhæng. Inden for lærer-videreuddannelse på uni-versiteterne er portfolio netop blevet brugt til at skabe øget synlighed af pædagogiske kvalifikati-oner; forskning foreligger jo dokumenteret i publiceret form; det gør undervisningskompetencen normalt ikke. Både i professionelle og uddannelses/læringsmæssige sammenhænge anvendes o e en redigeret portfolio i forbindelse med bedømmelse. Dvs. at portfolioejeren sammensæ er en præsentationsportfolio med et særligt formål, f.eks. at dokumentere udvikling eller progression over en tidsperiode eller kvalifikationer inden for et bestemt område, f.eks. uddannelsesudvikling eller ernundervisning. Portfoliometoden som læringsmetode indeholder et indbygget spændingsfelt omkring bedømmel-se, fordi metoden kan anvendes på den måde, at lærer/vejleder/bedømmer får adgang til at se alt - også i ufærdige former. Portfoliometoden giver altså principielt vejlederen mulighed for proces-bedømmelse. De e kan have en vis negativ indflydelse på tillidsforholdet mellem lærende og vej-leder. I den portfoliomodel, som anvendes på MIL(S), arbejdes der med et privat portfoliorum, som vejlederen ikke har adgang til. Kun de ting, som den studerende bevidst vælger at lægge til diskussion i vejledningsrummet i CampusNet, er synlige for vejlederen og andre studerende under processen. Som det ses af nedenstående model fungerer vejlederen under forløbet, ikke som be-dømmer, men netop som vejleder/stø e for de studerendes læreproces. Herved bliver portfolioen også et redskab og et forum for samarbejde mellem vejleder og studerende processen igennem.. 4

5 Selve bedømmelsesproceduren bygger på en redigeret portfolio, kaldet en eksamensportfolio. De e svarer til, at man i professionelle sammenhænge sammensæ er en præsentationsportfolio til et ganske bestemt formål. Den redigerede portfolio fremstår i sin slutform som et tekstdoku-ment, konstrueret ved at klippe uddrag fra den private portfolio. Denne eksamensportfolio skal sammensæ es med henblik på at vise: man har et dybtgående teori-baseret kendskab til et udvalgt emne inden for fagområdet IT og (sproglig)læring, og at man behersker det i en sådan grad, at man i sin (eller evt. an-dres) praksis kan finde eksempler, som illustrerer (eller evt. problematiserer) de teoretiske hovedtanker. at man har et fagligt overblik over stofområdet som helhed, et overblik, som sæ er én i stand til meningsfuldt at udvælge et studiemæssigt og personligt relevant emne man har en forståelse af egen læreproces og faglige udvikling i den periode, hvor portfo-lioen er blevet anvendt. I den portfoliomodel, som anvendes på Masteruddannelsen i IT, sprog og læring er det indtænkt, at portfolioarbejdet foregår i forskellige rum. Portfolioarbejdet består således af følgende elemen-ter: Privat portfolio Det fælles vejledningsrum Eksamensportfolio Studerende x x x Vejleder Ingen adgang x i rollen som facilitator/stø e for de studerendes arbejde x i rollen som bedømmer af den studerendes arbejde Censor Ingen adgang Ingen adgang x i rollen som bedømmer af den studerendes arbejde Fig. 1: De forskellige rum i portfoliomodellen 3.1 DEN PRIVATE PORTFOLIO Den private portfolio er helt privat og personlig. Den er tænkt som det opsamlingssted, hvor alle produkter, overvejelser m.v. lægges, og hvorfra der e erhånden udvælges, hvilke materialer det vil være mest hensigtsmæssigt at diskutere i det fælles vejledningsrum. Derudover er den private portfolio det sted, hvor man kan lægge de private refleksioner og over-vejelser, der ikke ønskes kommenteret, eller som på anden måde vedrører den enkeltes eget pro-jekt. 5

6 Den private portfolio kan samles i eget tekstbehandlingsprogram. Der kan også anvendes andre elektroniske tankestrukturerende og læringsstø ende værktøjer e er den studerendes eget valg. Indhold i privat portfolio Den private del af portfolioen skal bl.a. bruges til at indsamle data om éns egen arbejdspraksis, i det omfang at denne praksis er studierelevant. Fra denne og andre ernundervisningsuddannelser er der erfaring for, at ernundervisningsog masterstuderende i deres egen arbejdspraksis nor-malt arbejder med opgaver og projekter, som er yderst relevante for studiet. Der er mulighed for at skabe en tæt forbindelse mellem teori og praksis. Samtidig er den ernstuderende o e tidspresset og skal udny e sin tid bedst muligt. Derfor opfordres den studerende til på første år at arbejde studiemæssigt med praksis-erfaringer, dvs. observationer og overvejelser, projekter og ideer oplevet i egen arbejdspraksis. Disse problemstillinger inddrages løbende i den studerendes arbejde med det teoretiske stof og vil i eksamenssituationen kunne anvendes som eksempelmate-riale eller praksisorienteret udgangspunkt for at diskutere mere overordnede teoretiske problemstillinger. I den private portfolio indsamles altså dokumentation for de praktiske erfaringer med studierelevante problemstillinger. Portfoliomodellen lægger altså op til en vekselvirkning mellem studium og arbejdspraksis. Men den private portfolio kan også anvendes som et sted, hvor man placerer overvejelser om studiet, iag agelser af egen læreproces, nye opdagelser osv. Befinder man sig i en situation, hvor man aktuelt ikke har nogen arbejdspraksis, eller i en arbejdspraksis, som man ønsker at ændre, vil det være en god ide at samarbejde med andre studerende, som er interesserede i en diskussions- og samarbejdspartner i forhold til refleksioner over deres praksis. Den private portfolio kan f.eks. underinddeles i følgende områder: ideer projekter data observationer feedback/evalueringer Ideer: kan f.eks. være mere løse tanker om, hvordan et givent problem kan løses, eller hvilke initiativer der kan igangsæ es for at nå et givent mål. Projekter: tiltag eller forløb som rent faktisk gennemføres, og som derfor kan analyse-res/evalueres. Data: Ubearbejdet, indsamlet materiale om forskellige projekter, f.eks. udskrifter af kommunika-tionen i /tandemforløb. 6

7 Observation: nedskrevne beskrivelser af særlig eller typiske hændelser fra éns jobpraksis. Feedback/evaluering: elevers, kunders, klienters el.lign. reaktion på forløb, nye tilbud, iværksa e tiltag osv. De e indebærer, at man som studerende systematisk indsamler beskrivelser af projekter og op-gaver, som kan være relevante for Masteruddannelsen i IT, sprog og læring. Relevant materiale er f.eks. projektbeskrivelser, elev-opgaver, mødereferater, evalueringer, undersøgelser af kundetil-fredshed, notater om undervisningsforløb etc. Dvs. at den private portfolio udover at være en samling af elektroniske tekster også kan bestå af en fysisk mappe med forskellige former for dokumentation. 3.2 DET FÆLLES VEJLEDNINGSRUM Ved studiestart opdeles de studerende i to grupper, som får tildelt hver sin vejleder. Hver gruppe har sit eget rum på Campusnet. Tekster, som vejlederen skal læse og forholde sig til, lægges i de e fælles vejledningsrum (hvis der er tale om længere tekster, da under Fildeling ). Det fælles vejledningsrum bevirker, at de øvrige studerende i gruppen også har mulighed for at læse og for-holde sig til den enkelte studerendes bidrag. Vejlederens respons på de enkelte indlæg lægges også i det fælles vejledningsrum. I vejledningsrummet vil de studerende og vejlederen typisk bearbejde og diskutere to aspekter af de studerendes arbejde: 1) de studerendes overvejelser om og udby e af udby e af modulerne IT og læring (1. sem.) og IT og sproglige læringsprocesser (2. sem.) samt hvor det er relevant i den faglige sam-menhæng 2) problemstillinger fra de studerendes arbejdspraksis, klippet fra den private portfolio Arbejdets strukturering i det fælles vejledningsrum Kommunikationen i vejledningsrummet skal primært relatere sig til de bidrag m.m., man som studerende indlægger deri. For hver studieblok udfyldes en skabelon, der giver anledning til at beskrive aktiviteterne, evaluere dem, reflektere over læringsudby e i forhold til faglig forbedring, personlig udvikling etc. Der er altid fastsat en deadline for denne opgave. Det skal understreges, at skabelonen skal opfa es som en stø e til bearbejdning af stoffet. Hvis man ønsker et bearbejde stoffet på anden vis, f.eks. i form af et mere frit formuleret, evt. diskuterende essay, er man velkommen til det. Skabelonen eller essayet går på den blok, den hører til ikke på hele årets arbejde. Skabelonen er med andre ord et redskab til løbende bearbejdning og refleksion. 7

8 Følgende uddannelseselementer behandles i portfolioen: 1. semester Blok 1: IT og generel læringsteori Blok 2: IT og problembaseret læring 2. semester Blok 1: IT og formalsproglig kompetence Blok 2: IT og sproglig produktion Blok 3: IT og sproglig reception 3.3 EKSAMENSPORTFOLIOEN Eksamensportfolioen kan sammenlignes med en rapport, forstået på den måde at det skal være en selvstændigt udarbejdet portfolio, der indleveres til bedømmelse og ligger som udgangspunkt for mundtlig eksamen. Eksamensportfolioen udarbejdes på grundlag af den private portfolio og de kommentarer, man som studerende har fået til årets arbejde i vejledningsrummet. Til eksamensportfolioen udvælges et emne ud af det samlede stofområde, som er gennemarbejdet på 1. og 2. semester. Hvis to eller tre studerende udarbejder en fælles eksamensportfolio, kan den enkelte studerende vælge at beskæ ige sig med et delemne inden for det overordnede emne. Eksempler på emner: Problembaseret læring (fra modulet IT og læring) IT og mundtlig sprogproduktion (fra modulet IT og sproglige læringsprocesser) Det sociale samspils betydning for læring (fra modulet IT og læring) IT og skri lig sprogproduktion (fra modulet IT og sproglige læringsprocesser) Som beskrevet ovenfor er én af grundene til at arbejde med portfolio at man via denne løbende indsamler dokumentation for gennemførte aktiviteter og opnåede kvalifikationer. Ud fra den sam-lede portfolio kan man så sammensæ e en præsentationsportfolio med henblik på bestemte for-mål - f.eks. jobsøgning, lønforhandling eller evaluering. På denne masteruddannelse er det natur-ligvis også vigtigt, at man som studerende dokumenterer sin faglige progression, og de e gøres på første år bl.a. ved hjælp af eksamensportfolioen, som danner udgangspunkt for den mundtlige eksamen e er 1. år. For eksamensportfolioen gælder følgende: det er frivilligt om man vil udarbejde eksamensportfolioen individuelt eller som gruppe 8

9 eksamen aflægges under alle omstændigheder som gruppe-eksamen. Dvs. at hvis et antal studerende på årgangen vælger at udarbejde og aflevere individuelle eksamensportfolios, vil de alligevel skulle gå til eksamen sammen med én eller flere andre studerende. alle studerende har læst de eksamensportfolios, som er udarbejdet af deltagerne i den pågældende eksamensgruppe, således eksamensdeltagerne kan forholde sig til hinandens arbejder. som studerende kan man selv tage initiativ til sammensæ e en samarbejdsgruppe med henblik på portfolioeksamen, eller man kan vælge at overlade gruppesammensætningen til portfoliovejlederen. hvis en gruppe studerende ønsker et samarbejde omkring eksamensportfolio, evt. med henblik på udarbejdelse af en fælles eksamensportfolio, opre es et særskilt rum hertil på Campusnet senest en måned før a oldelsen af den mundtlige eksamen offentliggøres sammensætnin-gen af eksamensgrupper. De e gælder både de grupper som de studerende selv har etab-leret, og de grupper som er sammensat af portfoliovejlederen. Forslag til opbygning af eksamensportfolio En eksamensportfolio kan f.eks. have følgende form: 1. Indledning Målformulering for eksamensportfolio, Kort redegørelse for hvilket emne, man har udvalgt, Begrundelse for valget af emne 2. Selve behandlingen af emnet De e valg foretages på baggrund af stoffet i de pågældende moduler. Det er også relevant at inddrage de diskussioner, som har fundet sted i vejledningsrummet, og de kommentarer som vejlederen har ha til den studerendes behandling af emnet i det fælles vejledningsrum. Der hentes illustrative empiriske eksempler fra den private portfolio. Disse struktureres i for-hold til det udvalgte emne og beskrives systematisk i forhold til problemstillingen. Der gøres rede for, hvordan de kny er sig til problemstillingen og illustrerer teoretiske pointer. Fremgangsmåde: der klippes fra den private portfolio. Der skabes forbindelse til teoriredegø-relsen for emnet med forklarende, beskrivende og analyserende kommentarer. 3. Refleksion og selvevaluering 9

10 Omfang af eksamensportfolio I studieordningen er eksamensportfolioens omfang fastsat til 15 sider pr. studerende. De e er ekskl. bilag. Dvs. de 15 sider betegner den tekst, som den studerende forfa er decideret til sin eksamensportfolio, men ikke vedlagt materiale og heller ikke materiale fra vejledningsrummet og den private portfolio. Man placerer altid eksempler/indklip fra den private portfolio bagest e er selve teksten som bilag i traditionel forstand. 4. SAMARBEJDE På masteruddannelsen opfordres til, at de studerende får etableret frugtbare samarbejder med hinanden, på holdet som helhed og mellem enkeltpersoner. Samarbejdet kan bruges til: løbende idéudveksling at komme i dybden med teoridiskussion stø e hinanden i at få opbygget privat portfolio kendskab til den andens praksis, at få inspiration herfra at udny e hinandens ressourcer samarbejde om udarbejdelse af eksamensportfolio Som nævnt opfordres den enkelte studerende til at samarbejde med medstuderende, således at det bliver le ere at gennemføre studiet. Flere af de mere overordnede læringsmål, så som tileg-nelse af samarbejds- og diskussionsfærdighed, færdighed i konstruktiv kritik og læring gennem bedømmelse af andres arbejder (peer assessment) lader sig kun opnå inden for rammerne af samarbejde. Når de e er sagt, er det imidlertid også vigtigt at gøre opmærksom på, at vi på masteruddannelsen lægger op til, at de studerende selv er medbestemmende i forhold til at definere, hvor tæt og forpligtende samarbejdet skal være. Nogle studerende ønsker et tæt samarbejde om-kring en stor del af portfolio-aktiviteterne, mens andre primært er interesserede i at have diskus-sionspartnere i relation til de decideret faglige problemstillinger. Begge grader af samarbejde er mulige inden for den ovenfor beskrevne portfolio-model. Begrundelsen herfor er bl.a. erfaringer fra ernundervisning, som betoner nødvendigheden af fleksibilitet, også på samarbejdsområdet. Nogle studerende har tid/overskud til et tæt og forpligtende samarbejde, andre kan i perioder være mere eller mindre ukampdygtige pga. arbejdsmæssige eller andre forpligtelser. De e giver naturligvis en interesse for at etablere forskellige typer af samarbejde, alt e er den enkelte studerendes situation.: 10

11 Man kan vælge at samarbejde om den private portfolio, hvilket indebærer, at man deler data og erfaringer. De e kan være udby erigt i det tilfælde, hvor kolleger fra samme organisati-on/institution arbejder sammen, hvis man kører sammenlignelige forløb i forskellige kontekster, afprøver samme so ware el.lign. Med andre ord: hvis man i forhold til den private portfolio har oplagte fællestræk og/ eller samarbejdspunkter. Det er også muligt at udarbejde en fælles eksamensportfolio med den (dem), man arbejder sam-men med. Hvis de e ønskes, gælder særlige regler for omfanget af portfolioen (sideantallet). Hvis to studerende vælger at udarbejde en fælles eksamensportfolio, er omfanget for den fælles portfolio max. 25 normalsider. Hvis tre studerende vælger at udarbejde en fælles eksamensportfolio, må omfanget højst være på 35 normalsider. Disse tal er fastsat ud fra den tanke, at det er muligt for at samarbejdende par eller en gruppe på tre at nå at dække et lidt større område, end en individuel studerende. Det kræves dog ikke, at man dækker et dobbelt eller tre gange så stort område, fordi vi fra uddannelsens side går ud fra, at det tæ ere samarbejde ved udarbejdelsen af en fælles eksamensportfolio også er tidsmæssigt krævende. I studieordningen er det fastsat, at man altid skal kunne foretage individuel bedømmelse. Derfor er det nødvendigt ved gruppeafleverede eksamensportfolios at angive, hvilke sider hver bidrag-yder står for. Der kan dog også udmærket være fælles afsnit, f.eks. indledning og konklusion. 11

PORTFOLIO-GUIDE. Indhold

PORTFOLIO-GUIDE. Indhold PORTFOLIO-GUIDE Indhold Portfoliometoden. Portfolio og læreprocessen. Praksisrelation og videnskabelighed Portfolio og vejlederens rolle Den private portfolio Det fælles vejledningsrum Eksamensportfolioen

Læs mere

Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt

Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt Redigeret november 2009 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Portfolio... 3 2.1 Portfolio og læringsmål i uddannelsen... 3 2.2 Samarbejdsportfolio/

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Metodeguide til aktionsforskningsprojekt

Metodeguide til aktionsforskningsprojekt Metodeguide til aktionsforskningsprojekt Produktionsprojekt 3. semester Kirsten Jæger, august 2003 Prøvetitel: Prøve 4 FRI MUNDTLIG PRØVE PÅ BASIS AF PROJEKTRAPPORT INDEN FOR OMRÅDET PRODUKTION ECTS: 10

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Læringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition Af Birthe Lund

Læringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition Af Birthe Lund Indholdsfortegnelse Indledning Læringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition Af Birthe Lund 5 11 Portfolioevaluering og nye eksamensformer Af Lone Krogh,

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik *

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Februar 2007 / PNB Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes eksamener med udgangspunkt i skriftlige

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde:

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde: Modul 2 Formålet med undervisningen på modul 2 er at udvikle forståelse for og teoretisk viden om socialt arbejde fra forskellige aktørpositioner og organisatoriske perspektiver, samt disses betydning

Læs mere

Konklusioner på evalueringer fra 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro NOTAT. Gør tanke til handling VIA University College

Konklusioner på evalueringer fra 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro NOTAT. Gør tanke til handling VIA University College Gør tanke til handling VIA University College Konklusioner på evalueringer fra 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Modul 1. De studerendes evaluering af modul 1 er positiv, både hvad angår indholdet

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Vejledning for modulet Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Et modul fra PD i Vejledning og supervision Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning og supervision

Læs mere

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Konklusion på evaluering af modul 9

Konklusion på evaluering af modul 9 Konklusion på evaluering af modul 9 Hold: FH77 Svarprocent: 91 (31 studerende ud af 34) Dato: Forår- semesteret 2011 Konklusion: Overordnet tilfredshed: Stort set alle studerende (94 %) svarer, at de i

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed 15 ECTS-point...

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Pædagogisk psykologi

Pædagogisk psykologi Vejledning for modulet Pædagogisk psykologi Et modul fra PD i Psykologi Februar 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet pædagogisk psykologi på PD i psykologi, bygger på følgende forudsætninger:

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Kognitions- og neuropsykologi

Kognitions- og neuropsykologi Vejledning for modulet Et modul fra PD i Psykologi August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester Bachelor i sygepleje Hold 2015 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 3 Vurderingsformer... 3 Indstilling og afmelding til prøver... 4 Oversigt over prøver... 5 Interne prøver... 5 Eksterne

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Projektorienteret forløb - Praktik

Projektorienteret forløb - Praktik Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som

Læs mere

Modultitel: Evaluering i organisationer

Modultitel: Evaluering i organisationer Modultitel: Evaluering i organisationer Uddannelse PD (Pædagogisk Diplomuddannelse) Retning 17.3 Modul (Valgfrit) 3 Tidspunkter Alle undervisningsdage: 9:00-14:00 Undervisningssted Innovest, Ånumvej 28,

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i Psykologi August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Læring og læringsressourcer

Læring og læringsressourcer Vejledning for modulet Læring og læringsressourcer Et modul fra PD i Medier og kommunikation August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Medier og kommunikation, bygger på følgende forudsætninger:

Læs mere

Temadag klinisk undervisning Ergoterapeutuddannelsen foråret Anne Karin Petersen

Temadag klinisk undervisning Ergoterapeutuddannelsen foråret Anne Karin Petersen Temadag klinisk undervisning Ergoterapeutuddannelsen foråret 2011 Anne Karin Petersen ergoterapeut, lektor og master i rehabilitering. 03-10-2012 side 2 De studerendes udvikling Fra observerende til det

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Ledelse af forandringsprocesser

Ledelse af forandringsprocesser Vejledning for modulet Ledelse af forandringsprocesser Et modul fra PD i Projektledelse og organisationsudvikling August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Projektledelse og organisationsudvikling,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget Et modul fra PD, Matematikvejleder Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD, Matematikvejleder,

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens Semesterorientering Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens 4. semester December 2014 2 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT... 3 2. VEJLEDENDE SKEMATISK OVERSIGT OVER FJERDE SEMESTER.... 5 3. VALGDELEN...

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Dit personlige læringsredskab

Dit personlige læringsredskab ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet. Portfolio for sygeplejestuderende ved Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Dit personlige læringsredskab Denne portfolio er udarbejdet med kopi af dele af

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 14

Modulbeskrivelse for Modul 14 Institut for Sygepleje Modulbeskrivelse for Modul 14 Bachelorprojekt jf. Studieordningen for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelsen er godkendt den 13. januar 2011 Revideret

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Evalueringsrapport Master i it

Evalueringsrapport Master i it Evalueringsrapport Master i it Masterprojektet på Linjen i Organisation Studienævn for Uddannelse, læring og forandring Skolen for Erkendelses- og forandringsprocesser Master i it-sekretariatet på AAU

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Efter- og videreuddannelsesenheden Juli 2006 Kriterier

Læs mere

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - modul 4 Hold ss2013sa & ss2013sea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 4 GRUNDLÆGGENDE KLINISK VIRKSOMHED...

Læs mere