Ny viden om prognose for og behandling af børneabsenceepilepsi
|
|
- Helle Dideriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ny viden om prognose for og behandling af børneabsenceepilepsi Joakim Bloch 1 & Maria J. Miranda 2 STATUSARTIKEL 1) SUND, Københavns Universitet 2) Børneafdelingen, Herlev Hospital Ugeskr Læger 2017;179:V Børneabsenceepilepsi (BAE) udgør ca. 10% af epilepsiformerne hos børn [1]. BAE er karakteriseret ved hyppige absencer, dvs. korte episoder med bevidsthedspåvirkning og evt. motoriske automatismer. Absencer forekommer også ved andre epilepsisyndromer, bl.a. juvenil absenceepilepsi. BAE starter oftest i 5-7-års alderen og er typisk selvremitterende inden for få år [2]. I visse tilfælde udvikler den sig til juvenil myoklon epilepsi med absencer, myoklonier og generaliserede tonisk-kloniske anfald (GTK) [2]. Selvom man længe har anset BAE for at være en benign sygdom, er der i de seneste år kommet fokus på potentielt alvorlige kognitive komorbiditeter. Samtidig er der tilkommet ny forskning af høj evidens om behandlingsvalg. Formålet med denne artikel er at gennemgå den aktuelle viden om behandling og kognitive komorbiditeter ved BAE. HISTORIE Den først kendte omtale af absencer, eller petit mal, som anfaldene først kaldtes, stammer fra 1770 [3] og beskriver en ung pige, der i en alder af syv år fik fjernhedstilfælde og siden generaliserede anfald. De følgende år var der beskrivelser af absencer, men man havde en uklar skelnen mellem absencer, fokale komplekse anfald og atoniske anfald. I starten af det 20. århundrede talte man om et syndrom, pyknolepsi, der er karakteriseret ved disse anfald, og som kan fremkaldes ved hyperventilation. I 1930 erne, hvor elektroencefalografi (EEG) begyndte at vinde frem, kom man et skridt længere ved opdagelsen af de klassiske 3-4 Hzspike-wave (SW)-forandringer, men den nuværende definition af BAE som epileptisk syndrom vandt først frem i løbet af 1980 erne [3]. KLINIK OG ELEKTROENCEFALOGRAFI Absencer klassificeres som generaliserede epileptiske anfald, og BAE betegnes i praksis stadig som en idiopatisk generaliseret epilepsi eller en genetisk epilepsi. Symptomerne på BAE er hyppige anfald af absencer, hos nogle op imod 100 dagligt [1, 2]. Absencerne varer typisk kun 4-20 s (sjældent over 30 s) og karakteriseres ved, at børnene pludselig ophører med aktivitet, stirrer frem for sig og bliver ukontaktbare [1, 2]. Der kan være samtidige automatismer, dvs. stereotype bevægelser, og milde kloniske komponenter, ofte i form af øjenmyoklonier [4] om end det er diskuteret, i hvilken grad dette forekommer ved klassisk BAE [3]. Det ses, at børnene fortsætter enkle igangværende aktiviteter under anfald og også reagerer på eksterne stimuli ved f.eks. at dreje hovedet mod en stemme [4-6]. Efter anfaldet fortsætter de deres aktivitet og har ofte ikke selv bemærket noget. Under anfaldene er der bevidsthedspåvirkning, men det er uklart, præcist i hvilken grad bevidstheden er svækket. Der er typisk amnesi for anfaldene [7]. Absencer kan fremprovokeres af bl.a. søvnmangel, lys og hyperventilation [5]. Under absencer forekommer der generaliserede SW-EEG-forand ringer med en frekvens på 3-4 Hz [8, 9]. Disse er ka rakte ristiske og er en del af diagnosen BAE, men forekommer også ved absencer associeret med andre syndromer, f.eks. juvenil absenceepilepsi og juvenil myoklon epilepsi [8]. Det interiktale EEG i BAE viser stort set altid forandringer i form af 3-4 Hz SW-paroksysmer, enten spontant eller provokeret særligt ved hyperventilation [9]. Differentialdiagnoser til BAE er bl.a. narkolepsi, fokale komplekse anfald med fjernhed, psykogene nonepileptiske anfald og attention deficit and hyperkinetic disorder (ADHD). HOVEDBUDSKABER Børneabsenceepilepsi har traditionelt været anset som en benign sygdom, og der har hidtil været konsensus om brugen af ethosuximid, lamotrigin og/ eller valproat i behandlingen af sygdommen. Der foreligger nu valide forskningsresultater, der tyder på væsentlige kognitive komorbiditeter og på, at ethosuximid har den bedste profil, hvad angår både behandlingsrespons og kognitive bivirkninger/komorbiditeter. Dette gør ethosuximid til det ideelle førstevalg i behandlingen af børneabsenceepilepsi og kalder på øget fokus på disse børns trivsel og udvikling i skole- og uddannelsessystemet. PATOFYSIOLOGI Nyere forskning tyder på, at absencer skyldes oscillerende aktivitet mellem thalamus og cortex cerebri pga. epileptisk aktivitet i det talamiske søvnkredsløb. SWkomplekserne svarer ifølge den tese til sleep spindles, som ses i non-rem-søvnen hos raske. Det er også observeret, at den epileptiske aktivitet kan kobles til grader af arousal inden for det vågne spektrum. Absencetilstanden kan dog ikke sammenlignes med søvn. Man kan ikke vækkes fra en absence, og den motoriske inhibition, der ses under absenceanfald, er ikke til stede un- 2
2 Tabel 1 Reference n Design Antiepileptika Anfaldsfrihed Yderligere fund Berg et al, 2014 [16] Glauser et al, 2013 [15] Hwang et al, 2012 [17] Wirrel et al, 2001 [14] 59 Kohorte ESM og VPA som 1.-valgsbehandling 446 Randomiseret kontrolleret 128 Retrospektivt 92 Retrospektivt, inkluderede også JAE ESM, VPA og LTG ESM, VPA og LTG ESM, VPA og clonazepam ESM = ethosuximid; JAE = juvenil absenceepilepsi; LTG = lamotrigin; VPA = valproat. Efter 2 år ingen forskel mellem ESM og VPA på 1-årsanfaldsfrihed Dog efterfølgende flere tilbagefald hos patienter behandlet med VPA Flere anfaldsfri patienter på ESM og VPA efter både uger og 1 år Mere anfaldsfrihed ved ESM efter 3 og 6 mdr. Ingen signifikant forskel ved 9 og 12 mdr. En ikkesignifikant tendens til bedre remission på VPA som 1.-valg Bedre langtidsprognose hos patienter behandlet med ESM efter seponering af medicin Lav tolerans af VPA Kun ca. 50% opnår behandlingssucces ved 1.-valgsbehandling Ingen signifikant forskel i adverse events stofferne imellem Signifikant bedre prognose hvis initial behandling fører til anfaldsfrihed Oversigt over udvalgte nyere artikler om antiepileptikas anfaldsforebyggende effekt og bivirkninger. der non-rem-søvn [10]. Der er påvist et komplekst genetisk element, som bl.a. involverer mutationer i gamma-aminobutansyrereceptorer og calciumkanaler. Mutationerne er kun påvist i få, mindre populationer, og der er påvist forskelle på tværs af etnicitet [11]. Yderligere skal man i tilfælde med tidlig debut (< 4 år) og manglende respons på medicinsk behandling overveje glukosetransporter-1-mangel som årsag. Behandlingen er i så fald ketogen diæt [12]. Vi har endnu ingen klar forståelse af genetikken bag syndromet. BEHANDLING I mange år har evidensen været så mangelfuld, at man ikke har kunnet udtale sig sikkert om effektivitet, tolerans og prognose ved de tre anbefalede lægemidler til behandling af BAE: lamotrigin (LTG), valproat (VPA) og ethosuximid (ESM) [13] (Tabel 1). The Childhood Absence Epilepsy Study (CAES) er et nyere amerikansk randomiseret klinisk, hvor man følger en kohorte på 446 børn med BAE [18]. Det er det første inden for BAE, der følger International League Against Epilepsy-kriterierne for klasse 1-evidens [15]. I t bliver børn med BAE randomiseret til behandling med enten LTG, ESM eller VPA. Det primære behandlingsmål er behandlingssucces (i t kaldet freedom from treatment failure), altså at man er anfaldsfri og ikke er ophørt med behandling pga. svære bivirkninger. Det sekundære behandlingsmål er færre opmærksomhedsforstyrrelser målt via Conners continous performance score [18]. Efter uger oplevede 58% i CAES behandlingssucces på VPA, 53% på ESM og 29% på LTG. Forskellen i behandlingssucces på VPA og ESM var ikke signifikant, men der var signifikant flere, der udviste opmærksomhedsforstyrrelser under behandling med VPA (43%) end under behandling med ESM (33%) og LTG (24%). I alle grupper var der ingen forskel i opmærksomhedsforstyrrelser mellem de anfaldsfri og dem, der fortsat havde anfald [18]. Efter et år var det stadig VPA og ESM, der gav behandlingssucces hos de fleste, stadig uden en signifikant forskel de to medikamenter imellem. Alligevel havde over 50% af dem, der initialt var blevet randomiseret til disse to medikamenter, ikke oplevet behandlingssucces efter et år [15]. Det lave tal kan skyldes, at CAES er lavet efter et intention to treat-princip, og at mange af dem, der kunne være blevet anfaldsfri på medicinen er ophørt med den pga. bivirkninger (jf. definitionen af freedom from treatment failure). At inkludere både anfaldsfrihed og tolerans ser vi som en relevant måde at undersøge medikamenter på hos denne patientgruppe, hvor nonkomplians pga. bivirkninger er en væsentlig faktor. Under alle omstændigheder er det vigtig viden for klinikeren, at det kun i omkring halvdelen af tilfældene er det første medikament, der giver behandlingssucces. CAES viser også, at signifikant flere af dem, der var randomiseret til VPA, efter et år var ophørt pga. intolerable bivirkninger. Vægtøgning blev rapporteret hyppigere som bivirkning og årsag til behandlingsstop i VPAgruppen end i de øvrige to grupper. Det blev desuden via test påvist, at der ved behandling med VPA stadig var flere opmærksomhedsforstyrrelser, selv blandt de børn der initialt havde normale kognitive test [15]. Klassisk spike-waveparoksysme. 3
3 Tabel 2 Oversigt over udvalgte resultater fra r angående psykosocial komorbiditet og prognose. Reference n Design Metode Resultater Yderligere fund og konklusion Wirrell et al, 1997 [29] Caplan et al, 2008 [25] Fastenau et al, 2009 [23] Masur et al, 2013 [21] 117 Retrospektivt 172 Tværsnits 429 Tværsnits 446 Longitudinelt Retrospektiv sammenligning af patienter med hhv. BAE og JRA Kognitiv og psykiatrisk test af hhv. patienter med BAE og raske børn Sammenligning af børn med epilepsi og raske søskende Estimering af kognitive funktioner hos patienter i CAES inden og efter behandling BAE%/JRA% (OR) Aldrig gået i gymnasiet: 36/14 (3,7) Uønsket graviditet: 34/3 (19,3) Psykiatriske eller emotionelle problemer: 54/31 (2,6) BAE%/rask% (χ 2 -test) Psykiatrisk diagnose: 61/15 (23) Opmærksomhedsklager: 38/16 (16) Gennemsnitlig IQ: 101/111 (-) Neuropsykologiske problemer for risikofaktor, OR BAE: 2,00 Brug af antiepileptika: 2,27 Opmærksomhedsdeficit ved behandling, %*** VPA: 49 ESM: 3 LTG: 24 Signifikant flere patienter med BAE end med JRA havde psykosociale vanskeligheder inden for bl.a. adfærd og akademisk formåen Lavere IQ, flere sproglige problemer og opmærksomhedsdeficit samt flere psykiatriske diagnoser i patientgruppen Børn med BAE klarede sig signifikant dårligere inden for opmærksomhed end børn med andre epilepsisyndromer Signifikante resultater for borderline-bae Der var opmærksomhedsdeficit inden behandlingsstart Forældre kunne ikke detektere opmærksomhedsdeficit BAE = børneabsenceepilepsi; CAES = The Childhood Absence Epilepsy Study; ESM = ethosuximid; JRA = juvenil reumatoid artritis; LTG = lamotrigin; OR = oddsratio; VPA = valproat. ***) p = 0,0006. Video Klik på eller skan koden for at se videoklip. CAES peger med høj evidens på, at ESM er det bedst tålte og et af de mest effektive medikamenter mod BAE på både kort og lidt længere sigt. Det er i anden litteratur foreslået, at ESM kan have en sygdomsmodificerende effekt [16]. Sammen med en generelt god bivirkningsprofil kan dette være årsag til de gode kognitive resultater efter behandling med ESM. ESM er i andre r også påvist at være det medikament, der giver de fleste patienter anfaldsfrihed efter fem og ti år [16], og det er i et retrospektivt påvist, at dets virkning indsætter tidligere end virkningen af LTG og VPA [17]. ESM kan dog give gastrointestinale bivirkninger og udslæt [15]. Den individuelle behandling skal altid tilpasses bivirkninger og behandlingsrespons. ESM virker desuden, uanset syndrom, ikke på GTK, som nogle BAE-patienter udvikler [19]. Af andre antiepileptika, man har forsøgt, kan nævnes levetiracetam. Dette er dog påvist kun at have en mindre effekt på BAE [20]. KOGNITIVE KOMORBIDITETER Der er i de senere år kommet fokus på potentielt alvorlige kognitive komorbiditeter ved BAE. I CAES har man fundet, at 36% af børnene udviser opmærksomhedsforstyrrelser inden behandlingsstart, fire gange så mange som i baggrundsbefolkningen. Dette på trods af, at børnene har en intelligenskvotient, der ligger inden for normalområdet, og ikke har større neurokognitive deficit. Problemerne overses ofte af forældrene, idet manglen på opmærksomhed ikke forekommer samtidig med hyperaktivitet. Disse problemer bliver dog hos mange patienter ikke bedre på trods af anfaldsfrihed under behandlingen [21]. Samme har vist, at patienter, der har med længere anfald ( 20 s), laver flere fejl i visse neuropsykologiske test, men det er uklart, om denne sammenhæng skyldes en sværere interiktal kognitiv forstyrrelse, eller om det skyldes, at fejlene forekommer under anfaldene [22]. I et andet har man fundet, at børn med absenceepilepsi i sammenligning med raske søskende udviser flere kognitive komorbiditeter end børn med andre epilepsiformer. [23]. Data tyder på, at manglende behandlingsrespons forværrer den kognitive prognose, men det er uklart, om der er tale om en mere alvorlig fænotype, der både responderer dårligt på behandling og har dårligere kognition [24]. Sammen med andre r, hvor man også påviser væsentlige kognitive komorbiditeter [25] og endda nedsat volumen af temporallapperne hos patienterne [26], tyder dette på, 4
4 at man skal revurdere sit billede af BAE som en helt benign epilepsiform med hensyn til komorbiditet. PROGNOSE Inden for den tilgængelige forskning om langtidsprognosen ved BAE er der stor forskel på rnes metoder angående bl.a. inklusionskriterier og længde af opfølgning. Der er altså stadig ikke afklaring om prognosen [9]. Det står dog klart, at langt de fleste bliver anfaldsfri omkring 12-års alderen og kan trappe ud af behandling, mens nogle progredierer til juvenil myoklon epilepsi [2]. I CAES fik 12% i løbet af syv år GTK [27]. Som det også er påvist i andre r [14], er mangel på behandlingsrespons ved førstevalgsbehandling en dårlig prognostisk faktor [27]. I visse r angives der væsentligt højere rater af GTK, men dette kan skyldes længere opfølgning, da GTK typisk forekommer senere i sygdomsforløbet. Respons på ESM er et godt prognostisk tegn, da kun få af de patienter, som bliver behandlet med ESM, senere får GTK [27]. Det skyldes måske, at en subtype af BAE med høj risiko for GTK ikke responderer på ESM, eller måske skyldes det ESM s formodede sygdomsmodificerende effekt [16]. Patienter med BAE er udsat for både sygdomsbetingede kognitive deficit [15, 21] og kognitive bivirkninger af antiepileptisk medicin [28] (Tabel 2). Dette kalder på fokus på børnenes psykosociale udvikling og uddannelsesmæssige formåen. Et fra 1997 viste dårligere prognose for patienter med BAE end for patienter med juvenil reumatoid artritis mht. bl.a. uddannelse og risiko for udvikling af misbrug [29]. Der er dog for lidt viden på området og alt for store forskelle rne imellem, specielt hvad angår inklusionskriterierne [9, 30]. Det har stor betydning, om man f.eks. ekskluderer patienter med øjenmyoklonier, patienter med et for BAE ikke klassisk EEG og patienter med GTK. KONKLUSION I disse år sker der væsentlige fremskridt inden for forskningen i BAE. ESM er det bedste førstevalg til behandling af klassisk BAE, da dette medikament giver bedst anfaldsfrihed, har den bedste prognose, hvad angår kognition, og muligvis har en sygdomsmodificerende effekt. Hos nogle patienter, der ikke responderer på ESM, findes VPA eller LTG fortsat som behandlingsmuligheder. Hos patienter med BAE, der ikke responderer på behandling med ESM, er der desuden højere risiko for udvikling af generaliserede anfald og progression til juvenil myoklon epilepsi. Vi ved ikke nok om langtidsprognose og specielt psykosocial udvikling hos disse børn, og det kunne være nærliggende at undersøge, om de har brug for ekstra opmærksomhed i uddannelsessystemet. En bedre behandling af børn med BAE, hvor man inddrager den nyeste evidens på området, vil føre til færre kognitive udfordringer og muligvis bedre uddannelsesmæssige chancer og levestandard for denne store gruppe patienter. Summary Joakim Bloch & Maria J. Miranda: Scientific evidence on treatment and prognosis of childhood absence epilepsy Ugeskr Læger 2017;179:V Until now, ethosuximide (ESM), sodium valproate (VPA) and lamotrigine have been considered the drugs of choice in the management of childhood absence epilepsy, and there has been no high-validated evidence to distinguish their effects. New research shows, however, that while VPA and ESM are equally effective, ESM is the best tolerated of the two drugs, when considering cognitive adverse effects. This is of major importance, as cognitive comorbidities can be dire in childhood absence epilepsy, possibly affecting the psychosocia l prognosis of the patients. More research is needed in this area. Korrespondance: Joakim Bloch. blochjoakim@gmail.com Antaget: 8. februar 2017 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 27. marts 2017 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk Taksigelser: Krisztina Benedek, Neurofysiologisk Afdeling, Rigshospitalet Glostrup takkes for lån af spike-wave-ekg og for video af patient. Tak til mor og barn for tilladelse til at bruge video. Litteratur 1. Caraballo RH, Dalla B. Pediatric neurology Part I. I Dulac ML, Sarnat HB, red. Handbook of clinical neurology. Vol. 111 (3rd series). Elsevier, Guerrini R. Epilepsy in children. Lancet 2006;367: Bureau M, Genton P, Dravet C et al. Current problems in epilepsy: epileptic syndromes in infancy, childhood and adolescence. John Libbey Eurotext 2012: Penry JK, Porter RJ, Dreifuss RE. Simultaneous recording of absence seizures with video tape and electroencephalography. Brain 1975;98: Sadleir LG, Scheffer IE, Smith S et al. Automatisms in absence seizures in children with idiopathic generalized epilepsy. Arch Neurol 2009;66: Berman R, Negishi M, Vestal M et al. Simultaneous EEG, fmri, and behavior in typical childhood absence seizures. Epilepsia 2010;51: Bayne T. The presence of consciousness in absence seizures. Behav Neurol 2011;24: Sadleir LG, Scheffer IE, Smith S et al. EEG features of absence seizures in idiopathic generalized epilepsy: impact of syndrome, age, and state. Epilepsia 2009;50: Matricardi S, Verrotti A, Chiarelli F et al. Current advances in childhood absence epilepsy. Pediatr Neurol 2014;50: Halász P. Are absence epilepsy and nocturnal frontal lobe epilepsy system epilepsies of the sleep/wake system? Behav Neurol 2015;2015: Yalcin O. Genes and molecular mechanisms involved in the epileptogenesis of idiopathic absence epilepsies. Seizure 2012;21: Thouin A, Crompton DE. Glut1 deficiency syndrome: absence epilepsy and la soupe du jour. Pract Neurol 2016;16: Posner EB, Mohamed K, Marson AG. Ethosuximide, sodium valproate or lamotrigine for absence seizures in children and adolescents. Cochrane Database Syst Rev 2005;4:CD Wirrell E, Camfield C, Comfield P et al. Prognostic significance of failure of the initial antiepileptic drug in children with absence epilepsy. Epilepsia 2001;42: Glauser TA, Cnaan A, Shinnar S et al. Ethosuximide, valproic acid, and lamotrigine in childhood absence epilepsy: initial monotherapy outcomes at 12 months. Epilepsia 2013;54: Berg AT, Levy SR, Testa FM et al. Long-term seizure remission in childhood absence epilepsy: might initial treatment matter? Epilepsia 2014;55:
5 17. Hwang H, Kim H, Kim SH et al. Long-term effectiveness of ethosuximide, valproic acid, and lamotrigine in childhood absence epilepsy. Brain Dev 2012;34: Glauser TA, Cnaan A, Shinnar S et al. Ethosuximide, valproic acid, and lamotrigine in childhood absence epilepsy. N Engl J Med 2010;362: Schmitt B, Kovacevic-Preradovic T, Critelli H et al. Is ethosuximide a risk factor for generalised tonic-clonic seizures in absence epilepsy? Neuropediatrics 2007;38: Fattore C, Boniver C, Capovilla G et al. A multicenter, randomized, placebo-controlled trial of levetiracetam in children and adolescents with newly diagnosed absence epilepsy. Epilepsia 2011;52: Masur D, Shinnar S, Cnaan A et al. Pretreatment cognitive deficits and treatment effects on attention in childhood absence epilepsy. Neurology 2013;81: Dlugos D, Shinnar S, Cnaan A et al. Pretreatment EEG in childhood absence epilepsy: associations with attention and treatment outcome. Neurology 2013;81: Fastenau PS, Johnson CS, Perkins SM et al., Neuropsychological status at seizure onset in children: risk factors for early cognitive deficits. Neurology 2009:73: Franzoni E, Matricardi S, Di Pisa V et al., Refractory absence seizures: An Italian multicenter retrospective study. Eur J Paediatr Neurol 2015;19: Caplan R, Siddarth P, Stahl L et al. Childhood absence epilepsy: behavioral, cognitive, and linguistic comorbidities. Epilepsia 2008;49: Caplan R, Levitt J, Siddarth P et al. Frontal and temporal volumes in Childhood Absence Epilepsy. Epilepsia 2009;50: Shinnar S, Cnaan A, Hu F et al. Long-term outcomes of generalized tonic-clonic seizures in a childhood absence epilepsy trial. Neurology 2015;85: Loring DW, Marino S, Meador KJ. Neuropsychological and behavioral effects of antiepilepsy drugs. Neuropsychol Rev 2007;17: Wirrell EC, Camfield CS, Camfield PR et al. Long-term psychosocial outcome in typical absence epilepsy. Sometimes a wolf in sheeps clothing. Arch Pediatr Adolesc Med 1997;151: Seneviratne U, Cook M, D Souza W. The prognosis of idiopathic generalized epilepsy. Epilepsia 2012;53:
Behandling af rolandisk epilepsi
Behandling af rolandisk epilepsi Maria J. Miranda 1 & Banoo Bakir Ahmad 2 STATUSARTIKEL 1) Børne- og Ungeafdelingen, Herlev Hospital 2) Panum Instituttet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs merePIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm
PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier
Læs mereVidenskabelige konklusioner og detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra PRAC s anbefaling
Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af markedsføringstilladelserne på visse betingelser samt detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra anbefalingen
Læs mereValproat: Nye restriktioner vedrørende brug; præventionsprogram skal opstartes.
11. oktober 2018 Valproat: Nye restriktioner vedrørende brug; præventionsprogram skal opstartes. Direkte sikkerhedsmeddelelse (DHPC) sendt ud til sundhedsprofessionelle Kære sundhedspersonale Dette brev
Læs mereEpilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.
Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen
ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen Professor, Niels Bilenberg FOCUS - Forskningscenter for Udviklingsforstyrrelser BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD : Hvorfor væsentligt at beskæftige
Læs mereVagusstimulation - VNS
Vagusstimulation - VNS Program: Hvad er VNS-behandling Forløb forud og efter VNS-implantation Effekt af VNS-behandling VNS Overblik På verdensplan er der til dato over 70.000 epilepsi patienter, der er
Læs mereEPILEPSIKIRURGI I DANMARK
EPILEPSIKIRURGI I DANMARK 1996-2010 ET EPIDEMIOLOGISK STUDIE Ebba von Celsing Underbjerg, DNPS årsmøde, november 2014 På vegne af Rigshospitalets epilepsikirurgi-gruppe BAGGRUND 1,3 % af danske børn har
Læs merePsykiatrisk sygdom og demens
Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder
Læs mereEpilepsi og andre anfaldfænomener hos børn
BØRN I PRAKSIS 689 Epilepsi og andre anfaldfænomener hos børn Peter Uldall Epilepsi er en af de hyppigste neurologiske sygdomme i barnealderen med en prævalens på 0,5%. I artiklen beskrives de hyppigste
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mereHjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer
Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs mereMedicin og epilepsi - hvorfor og hvordan?
Medicin og epilepsi - hvorfor og hvordan? Christoph Patrick Beier Epilepsiklinkken Afd. N Neurologi Odense Universitetshospital Epilepsimedicin hvorfor? Epileptiske anfald plagede mennesker i alle tidsalder
Læs mereSAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte
SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri, Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark & Odense Universitets
Læs mereFakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald
Lotte Hillebrandt, faglig konsulent og kursusleder, Videnscenter om Epilepsi Fakta om epilepsi I Danmark er der ca. 55.000 mennesker, der har epilepsi. Det er mere end en ud af hver 100 personer. Det er
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereEpilepsi. Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Specialeansvarlig Overlæge Neurokirurgisk Afdeling
Epilepsi Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Specialeansvarlig Overlæge Neurokirurgisk Afdeling Dagens program Hvad er epilepsi Anfaldsfænomener/krampetilfælde # epilepsi Forekomst Hvor
Læs mereHVORDAN KLARER UNGE MED ADHD SIG I RUSMIDDELBEHANDLING?
HVORDAN KLARER UNGE MED ADHD SIG I RUSMIDDELBEHANDLING? RUSMIDLER I UNGDOMSÅRENE GENERELLE RISIKOFAKTORER 1. Individuelle faktorer - den unges personlige karakteristika; kognitive: nedsat eksekutiv function
Læs merePanayiotopoulos syndrom En hyppig epilepsiform, som nemt overses
Panayiotopoulos syndrom En hyppig epilepsiform, som nemt overses Af Nicki Broholm Holst Sørensen & Thomas Balslev Biografi Nicki Broholm Holst Sørensen er introduktionsreservelæge på Børneafdelingen, Regionshospitalet
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereNår behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen
Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2
Læs mereEPILEPSI KORT & GODT
EPILEPSI KORT & GODT Epilepsi kort og godt er skrevet af Helle Hjalgrim, praktiserende speciallæge og formand for Dansk Epilepsi Selskab samt Lotte Hillebrandt, sygeplejerske og faglig konsulent i Epilepsiforeningen.
Læs mereVelkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen
Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt
Læs mereADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer
ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,
Læs mereNår mad bliver medicin De Ketogene diæter. Klinisk Specialesygeplejerske Vibeke Stubbings
Når mad bliver medicin De Ketogene diæter. Klinisk Specialesygeplejerske Vibeke Stubbings Status på epilepsibehandling 20 25 præparater på markedet til behandling af epilepsi. Hos ca 20-30 % af epilepsipatienter
Læs mereInformation om spørgeskemaet Om din epilepsi
Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Vi har indført et digitalt spørgeskemasystem, der skal give dig et bedre og mere fleksibelt tilbud i Ambulatorium for Epilepsi. Hvis du i øvrigt har det godt
Læs mereRedaktion: Stine Kjær, Jacob Brønnum og Marie Herholdt Jørgensen, faglige konsulenter Socialstyrelsen
Kolofon Titel: Epilepsisyndromer Copyright 2014 Socialstyrelsen Udgivet af: Socialstyrelsen, 2014 1. udgave Elektronisk udgave: ISBN 978-87-93052-56-7 Forfattere: Helle Hjalgrim, speciallæge Kirsten Juul,
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereKomorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?
Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mere4 Neurologiske lidelser
4 Neurologiske lidelser 4.1 Epilepsi og kramper (F1) 4.1.1 Generelle forhold Epilepsianfald, der påvirker bevidstheden, og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser udgør i sagens natur en betydelig risiko
Læs mereMedicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereEPILEPSI. Def.: Gentagne, spontane anfald af funktionsforstyrrelser pga. abnormt elektrisk aktivitet i grupper af hjerneceller
EPILEPSI Def.: Gentagne, spontane anfald af funktionsforstyrrelser pga. abnormt elektrisk aktivitet i grupper af hjerneceller 1. Tab af kontrol af hjernecellernes impulsudsendelser 2. Store grupper udsender
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs mereUdvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense
Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense SAFARI undersøger risikofaktorer i opvækstmiljøet der medvirker til at øge risikoen
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereVurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Læs mereKunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.
Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs mereADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1
ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II
Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden
Læs mereLaveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse
TABEL 1: Hyppigheden af AP og PD fremgår af tabel 1: Parkinsons syge MSA PSP CBD Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse Ca 15/10 5 ~ 450 nye /år 3.0 /10 5 ~ 55 nye /år 5.3 /10 5 ~ 97 nye / år 0.92/10
Læs mereNeonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose
Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3: Litteraturgennemgang SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Wulf, Judith A. Evaluation og seizure observation and dokumentation Tidsskrift, år: Checkliste udfyldt af: Trine Arnam-Olsen
Læs mereEpilepsi EPILEPSI. Jesper Erdal
1035 Epilepsi Jesper Erdal Anfald med forbigående tab af bevidstheden er hyppige. Hvornår er det epilepsi? Den første af en serie på fem artikler om epilepsi giver en generel introduktion til emnet. En
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.
Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF EPILEPSI HOS BØRN OG UNGE
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF EPILEPSI HOS BØRN OG UNGE OG FORSLAG NY STATUS INSTRUKS Christina E. Høi-Hansen Afdelingslæge, dr.med BørneUngeKlinikken, RH Fagkonsulent,
Læs mereMetacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial
Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereDansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at
Læs mereMedicintilskudsnævnet
Medicintilskudsnævnet Sagsnr: 2013033446 2. forslag Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod epilepsi i ATC-gruppe N03, N05BA og N05CD Baggrund og indhold Vi har revurderet tilskudsstatus for lægemidler
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereRandomiseret kontrolleret studie. Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger
Randomiseret kontrolleret studie Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger Intervention Primær fremhjælpning af enten forreste eller
Læs mereDet randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin
Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Laust Hvas Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: lamo@sund.ku.dk Epi forelæsning 2 Dias 1 Hvordan ved vi om behandlingen
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mereFNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater
-04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater
Læs mereIL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,
Læs mereForsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår?
Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår? Databasen Børns Sundhed, temadag 11. januar 2018 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed National
Læs merev/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI
v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar
Læs merePjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk
svar på epilepsi Svar på epilepsi er forfattet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling F., Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra
Læs mereMål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse
Mål Kritisk vurdering af litteraturen Andreas H. Lundh nfektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. Jørgensen Øre-Næse-Halsafdeling H, Aarhus Universitets Hospital - kunne skelne mellem systematiske
Læs mereSalget af ADHD-medicin fra 2002-2011
Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Indhold RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 RESULTATER... 3 FORTSAT MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE... 3 ANTALLET AF 6-12 ÅRIGE I BEHANDLING STAGNERER...
Læs mereTal på børn og unges mentale sundhed
Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)
Læs mereMedicintilskudsnævnet
Medicintilskudsnævnet Forslag til indstilling Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod epilepsi i ATC-gruppe N03, N05BA og N05CD Baggrund og indhold Vi har revurderet tilskudsstatus for lægemidler
Læs mereALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital
: GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)
Læs mereMedicintilskudsnævnet
Medicintilskudsnævnet Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod epilepsi i ATC-gruppe N03, N05BA og N05CD Baggrund og indhold Vi har revurderet
Læs mereIctalcare A/S. Kim Gommesen, Business Manager. Fra ide til prototype - overvågning af epilepsi patienter ved hjælp af det elektroniske plaster
1 Ictalcare A/S Kim Gommesen, Business Manager Fra ide til prototype - overvågning af epilepsi patienter ved hjælp af det elektroniske plaster 2 Ictalcare A/S epatch konsortiet frembragte kropsbåret 24/7
Læs merePsykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser
Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM
Læs mereDemens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem
Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede
Læs merePersonlig medicin og psykisk sygdom. Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH
Personlig medicin og psykisk sygdom Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH Institut for Biologisk Psykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans Genetiske baggrund for opståen af psykiske lidelser
Læs mereUnge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen
Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler
Læs mereUdgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra UCB Nordic. 2. udgave 2014
SVAR PÅ EPILEPSI Svar på epilepsi er skrevet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital i samarbejde med Dansk Epilepsiforening Udgivet af Dansk Epilepsiforening
Læs merePsykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia
Psykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske, Psykoterapeutisk Afsnit. Oversigt 1. Hvad er PNES? 2.
Læs mereBørn og unge med ADHD i Danmark. Lene Buchvardt
Børn og unge med ADHD i Danmark Lene Buchvardt Hyppigste diagnose 3-5 % af børnene i Danmark har ADHD ADHD er den hyppigste diagnose der stilles på børn og unge i det psykiatriske hospitalsvæsen Sundhedsdatastyrelsen,
Læs mereEpilepsi og udviklingshandicap: Behandling og håndtering i dagligdagen
Epilepsi og udviklingshandicap: Behandling og håndtering i dagligdagen Overlæge Vaiva Petrenaite og Sygeplejerske Marlene Linnebjerg Kudsk 08.06.2018 Odense Udfordringer Hoved karakteristika Behandling
Læs mereØjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen
Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:
Læs merePsychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn
Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn, Department of pediatrics Phd Klinisk psykolog Definitioner Kronisk sygdom er en lægeligt konstateret lidelse med en varighed på 6 måneder
Læs mereKritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mereHvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs mereEpilepsi og sygepleje
Epilepsi og sygepleje Af Helene Meinild Epilepsi og sygepleje af Helene Meinild Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd,2006 ISBN 87-7266-300-6 Grafi sk Enhed
Læs merePatientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16
Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF EPILEPSI HOS BØRN OG UNGE
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF EPILEPSI HOS BØRN OG UNGE 2015 National klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge Sundhedsstyrelsen, 2015.
Læs merePatienten med kramper
Akutte tilstande Patienten med kramper Af Jesper Erdal Anfald med bevidsthedstab og kramper er hyppige. Årsagerne er mange. De vigtigste differentialdiagnoser til epilepsi er abstinenskrampe, synkope og
Læs mereDepression efter stroke post stroke depression (PSD) Grethe Andersen Professor dr. med. Dansk Stroke Center Aarhus Universitetshospital
Depression efter stroke post stroke depression (PSD) Grethe Andersen Professor dr. med. Dansk Stroke Center Aarhus Universitetshospital Afgrænsning Kan ikke appliceres på alle typer af hjerneskade den
Læs mereFamilieliv og trivsel når et barn har epilepsi belastningsfaktorer i familien når epilepsi er mere end anfald
Familieliv og trivsel når et barn har epilepsi belastningsfaktorer i familien når epilepsi er mere end anfald Anne Vagner Jakobsen Børneneuropsykolog, PhD-studerende Epilepsihospitalet, Dianalund I samarbejde
Læs mere