3. søndag efter påske. Der står skrevet i Anden Mosebog:

Transkript

1 3. søndag efter påske Der står skrevet i Anden Mosebog: Moses vogtede får for sin svigerfar Jetro, præsten i Midjan. Da han engang havde drevet fårene langt ud i ørkenen, kom han til Guds bjerg Horeb. Dér viste Herrens engel sig for ham i en flammende ild fra en tornebusk. Moses så, at busken stod i lys lue, men at den ikke blev fortæret af ilden, og han tænkte:»jeg må hen og se nøjere på dette mærkelige syn! Hvorfor brænder busken ikke?«men da Herren så, at han gik hen for at se det, råbte Gud til ham inde fra busken:»moses! Moses!«Han svarede ja, og Gud sagde:»du må ikke komme nærmere! Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er hellig jord.«

2 Og han sagde:»jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.«Da skjulte Moses sit ansigt, for han turde ikke se Gud. Så sagde Herren:»Jeg har set mit folks lidelse i Egypten, og jeg har hørt deres klageskrig over slavefogederne. Jeg har lagt mig deres lidelser på sinde. Gå nu! Jeg vil sende dig til Farao. Du skal føre mit folk israelitterne ud af Egypten.«Moses sagde til Gud:»Hvem er jeg, at jeg skulle gå til Farao og føre israelitterne ud af Egypten?«Gud svarede:»jeg vil være med dig, og dette skal du have som tegn på, at det er mig, der sender dig: Når du har ført folket ud af Egypten, skal I dyrke Gud på dette bjerg.«moses sagde til Gud:»Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til dem?«

3 Gud svarede Moses:»Jeg er den, jeg er!«og han sagde:»sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.«2 Mos 3,1-7; 2 Mos 3,10-14

4 Der står skrevet i brevet til hebræerne: Da vi nu har en stor ypperstepræst, som er steget op igennem himlene, Jesus, Guds søn, så lad os holde fast ved den bekendelse. For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid. Hebr 4,14-16

5 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde:»jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.«thomas sagde til ham:»herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?«jesus sagde til ham:»jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.«filip sagde til ham:»herre, vis os Faderen, og det er nok for os.«jesus sagde til ham:

6 »Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen? Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger. Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne.«joh 14,1-11

7 Prædiken Historien om Moses og den brændende busk berører noget, som jeg tror, at alle vi almindelige mennesker kender til, nemlig følelsen af at være bange og usikker på, om man nu kan leve op til de krav, som der bliver stillet til en. Jeg kan selv huske, hvordan den følelse ramte mig, da jeg for nogle måneder siden fik et telefonopkald, der ændrede mit liv. Jeg stod i mit studerekammer og efter dette famøse opkald løb jeg ind i stuen til min mand og råbte glad: Jeg skal være sognepræst i Rødding og Øster Lindet!. Og så satte jeg mig ned.

8 Og det var ikke fordi jeg dumpede ned på sofaen eller i vores bløde lænestol, nej jeg satte mig ned, lige der midt på gulvet, midt blandt min søns legetøj og kiksekrummer og kattehår. For nogen gange forstår man først rigtigt, hvad det er, der sker, når man formulerer det og siger det højt, og da jeg sagde højt, hvad det var, der nu skulle ske med mig, blev jeg simpelthen helt overvældet, for da gik det rigtig gik op for mig, hvad det betød at jeg skulle arbejde som præst. Og det var følelsen af usikkerhed, der ramte mig som et lyn og tvang mig til at sætte mig prompte ned. For ville jeg nu blive en god nok præst?

9 Min mand grinte af mig og sagde: Jammen skat, det er jo en god ting, og det var det, og det er det, men jeg kan stadig blive bange og rammes af denne følelse af usikkerhed, for er jeg nu en god nok præst? Andre kender det måske også i forhold til, om de nu er gode nok til deres job, eller om de nu er gode nok bedsteforældre, eller om de er gode nok børn, eller om de nu er gode nok til at være der for andre, eller om de er gode nok kristne. Jeg tror ikke, at der er nogen i hele verden, der ikke sommetider rammes af denne usikkerhed og tvivl på egne evner.

10 Andre har følt det før os, det er et menneskes grundvilkår, det kan vi læse i Bibelen, for jeg er sikker på, at det var præcis den samme følelse af usikkerhed, som Moses fik, da han talte med Gud i form af en brændende busk. Og jeg forstår ham godt. At skulle lede et helt folk fra et land til et andet, gennem en gold ørken endda, jeg forstår skam godt da Moses spurgte: Hvem er jeg, at jeg skulle gå til Farao og føre israelitterne ud af Egypten. Ja hvem var han at kunne gøre det? Og hvem er jeg, at kunne være jeres præst? Og hvem er I, at kunne gøre alt muligt andet i jeres dagligdag?

11 Det svar Moses fik fra Gud var: Jeg vil være med dig og det er også det svar, som vi får: For Moses, og vi, er dem, der tilhører Gud. Vi er en del af den flok, der følger Kristus, som er vejen, sandheden og livet. Vi er dem, der har Gud ved vores side, når vi går gennem livet, vi er ikke alene, vi har Gud med os. Det hele afhænger ikke af os og vores kræfter. Gud er med os. Og vi kan støtte os til ham. Senere i historien om Den brændende busk forsøger Moses virkelig indgående at tale Gud til rette.

12 For Moses ville virkelig gerne slippe for den opgave, der var blevet lagt på hans skuldre, og han forsøgte sig med undskyldninger som, at han ikke har ordet i sin magt og spørger Gud, om han ikke nok kan sende en anden. Men nej, det skulle være ham, Gud havde bestemt sig. Gud havde også bestemt sig, da Jesus skærtorsdag i Getsemane Have bad: Min far, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. For Jesus var bange. Men nej, han slap heller ikke for sin opgave, Jesus skulle dø på et kors.

13 Hvor smertefuldt det end måtte være, så var det Guds vilje, der var jo en mening med det. For som jeg tidligere læste fra brevet til hebræerne, så har vi ikke en gud, der ikke kan have forståelse for vores skrøbeligheder, men vi har en gud, der også har oplevet smerte og tvivl og usikkerhed. En Gud, der var bange, og derfor kan han være med os i vores smerte og tvivl og usikkerhed, for han har selv været der, han har selv mærket det.

14 Det har den norske præst Bjørn Eidsvåg skrevet en sang om, som jeg vil læse for jer: Jeg ser at du er træt men jeg kan ikke gå alle skridtene for dig du må gå dem selv men jeg vil gå dem med dig jeg vil gå dem med dig

15 Jeg ser du har det hårdt men jeg kan ikke græde alle tårerne for dig du må græde dem selv men jeg vil græde med dig jeg vil græde med dig Jeg ser du vil gi op men jeg kan ikke leve livet for dig du må leve det selv men jeg vil leve med dig jeg vil leve med dig

16 Jeg ser at du er bange men jeg kan ikke gå i døden for dig du må smage den selv men jeg gør død til liv for dig jeg gør død til liv for dig jeg har gjort død til liv for dig

17 Gud var ved Moses side, da Moses skulle føre israelitterne ud af Ægypten, og han er ved vores side, hver dag, når vi følger vejen og sandheden og livet. For Kristus er vejen til Gud han er sandheden om Gud, og han fører os til livet med Gud. Derfor Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen