Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning
|
|
- Bertram Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Elisabeth Arnbak, Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz, Trine Nobelius og Karina Brunsgaard Bek
2 Indhold 1. Baggrund for Projekt VIS: forskningsbaseret praksisudvikling af skolens faglige læseundervisning 2. Projekt VIS: Formål, indhold og struktur 3. Resultater 4. Diskussion og perspektivering
3 Udvikling af elevernes faglige læsekompetencer Effektiv undervisning i faglige læsestrategier er en forudsætning for, at elever udvikler funktionelle læsekompetencer, som sætter dem i stand til at gennemføre en uddannelse, fastholde et job og deltage aktivt i samfundslivet. (Shanahan, 2006; PISA 2009)
4 Mål for den faglige læseundervisning Målet for den faglige læseundervisning er, at eleverne udvikler gode læserutiner, dvs. en målrettet, strategisk læsning af fagenes tekster: Udvikling fra noget, eleven kan (en færdighed ) til noget, eleven vælger at gøre af sig selv (en strategi). Udvikling af elevens bevidsthed om fagenes særlige læse- og skrivekrav. Læsning i alle fag Nye Fælles Mål Faglærerkvalifikationer og fagdidaktiske traditioner
5 Vejen derhen. Effektiv undervisningspraksis Direkte undervisning i effektive forståelsesog skrivestrategier Synliggørelse af strategiernes nytteværdi i hverdagen Læreren som en positiv rollemodel Særlig støtte til elever med læse/skrivevanskeligheder (NICHP, 2000).
6 Udfordringer for faglæreren! Mange faglærere er ikke uddannet til at at kunne vurdere fagteksters sproglige og indholdsmæssige sværhedsgrad (ekspertens indforståethed) at medtænke undervisning i læsestrategier og redskaber i fagundervisningen at modellere brugen af forståelsesstrategier at udvikle bevidsthed om egen læsemåde og egne strategier.
7 Læse- og skriveundervisning i fagene? Haves: En fagundervisning, der kompenserer eleverne for de faglige læse/skrivekrav (teksten højtlæses i klassen eller læses i grupper) Savnes: Transfer af forskningsbaseret viden om effektive faglige læsestrategier til grundskolens fagundervisning (OECD, 2010; EVA, 2005). Ønskes: Forskningsbaseret praksisudvikling af skolens faglige læseundervisning: fx undervisning i relevante forståelsesstrategier som en del af fagundervisningen. Løsning? Praksisudvikling gennem kollegacoaching.
8 Projekt VIS, Læsevejlederprojektet Læsevejlederprojektet havde til formål at udvikle og afprøve en model for et tværfagligt samarbejde på skolen om elevernes faglige læseundervisning. Skolens læsevejledere som centrale ressourcepersoner i elevernes faglige læseudvikling Praksisudvikling gennem kollegacoaching
9 Faglig læsning i faget historie Historie er et teksttungt fag med komplekse faglige fremstillinger og et krævende fagligt ordforråd. Elevernes tekstlæsning (spørgeskema til historielæreren)? Eleverne læser teksten i mindre grupper i timen og laver opgaver til den (markeret af 60 % af lærergruppen) Eleverne læser teksten højt i klassen i fællesskab og taler om den (markeret af 50 % af lærergruppen). Differentiering (spørgeskema: historielæreren)? Planlægger du sædvanligvis forskellige typer af opgaver til forskellige typer elever? Nej: 83 %; Ja: 17 % (nogle elever får meget konkrete opgaver, de stærke elever får obligatoriske spørgsmål/svage elever kan mere frit vælge opgaver).
10 Hvorfor kollegacoaching hvorfor fokus på læsevejlederen? Hvorfor er der behov for kollegacoaching? a. Effekten af efter- og videreuddannelsesindsatser b. Forskning i praksisudvikling Læsevejlederen er skolens læsefaglige ekspert (Knight, 2007; Knight, 2011; Snow, Ippolito & Schwartz, 2005; Butler, Lauscher, Jarvis-Selinger & Beckingham, 2004)
11 Projekt VIS: fra efteruddannelse til hverdag? Projektets model for forskningsbaseret praksisudvikling: 1. Efteruddannelse af læsevejledergruppen (19 lektioner). 2. Praksisudvikling gennem faglig vejledning og kollegacoaching lokalt på skolen (14 ugers praksisperiode) 3. Kollegial inspiration og støtte vidensdeling gennem netværker (Knight, 2007; Knight, 2011; Snow, Ippolito & Schwartz, 2005; Butler, Lauscher, Jarvis-Selinger & Beckingham, 2004)
12 Hvad er en læsecoach? En læsecoach er en person, der er uddannet til at vejlede lærere om aktiviteter og tiltag, som styrker elevernes faglige læsefærdigheder. Læsecoachen fremmer lærerens bevidsthed om egen praksis og professionelle udvikling gennem et samarbejde med faglæreren om elevernes faglige læsning. (Knight, 2007; Snow, Ippolito & Schwartz, 2005; Butler, Lauscher, Jarvis- Selinger & Beckingham, 2004)
13 Læsecoachens faglige kvalifikationer (IRA, 2006): a. Læsedidaktisk ekspertise b. Undervisningserfaring c. Voksenpædagogisk viden d. Ledelses- og samarbejdsevner Hvad er kollegacoaching hvad er kollegasupervision? (Knight, 2007; Snow, Ippolito & Schwartz, 2005; Butler, Lauscher, Jarvis-Selinger & Beckingham, 2004)
14 Uge Nr. Fokusområde Redskab eller strategi De syv VIS-strategier Fokus på elevens forhåndsviden Se teksten an! (+ læseformål ) Fokus på afsnittets indhold Afsnittets emnesætning Fokus på forhåndsviden 4 Fokus på tekstens centrale elementer Mindmap (aktivering af forhåndsviden) Elevens spørgsmål til tekst og svar Fokus på fagligt ordkendskab Gæt et ord 6 Fokus på fagligt ordkendskab Ordkendskabskort Fokus på tekstens centrale elementer Overskrifter til afsnit
15 Læsevejlederens uddannelsesforløb, del 1 Læsedidaktisk ekspertise: VIS-strategierne VIS-strategiernes hvad, hvordan og hvorfor Differentiering af redskaber og strategier Evaluering af elevens arbejde med VIS-strategierne Modellering i teori og praksis Videooptagelser af egen praksis (og faglærers!)
16 VIS-strategiplakater
17 Læsevejlederens uddannelsesforløb, del 2 Metoder og redskaber i kollegacoaching: a. Samtaleteknik (fx aktiv lytning, gode spørgsmål) b. Kollegaobservationer og feedback (fx brug af observationsguides og aftaleark) c. Projektets samarbejdsmodel
18 Samarbejdet med faglæreren Læsevejleders refleksionslog Hvad kan være en udfordring i arbejdet som læsecoach? Arbejdsområder i forbindelse med coaching af faglærere At forstå tekstens fremstilling (faget), så jeg kan bruge de vigtige oplysninger i min modellering af strategien. At modellere (tydeliggøre) forståelsesstrategi/redskab for elever og lærer. At fastholde min opmærksomhed på aftalte fokuspunkter, når jeg observerer faglæreren in action. At pege på og anbefale indsatser på en måde, så faglæreren ikke oplever det som kritik. At nå at se (overskue), om eleverne arbejder fornuftigt med redskabet/strategien. Hvilke overvejelser gør du dig i forbindelse med elevernes læsning af fagteksten? At foreslå alternative aktiviteter til de svage/dygtige/uinteresserede elever. Tekstens faglige sammenhæng Bruger du andre aktiviteter og Andet? informationskilder end teksten i arbejdet med emnet - hvilke? Formålet med at læse fagteksten Hvilke oplysninger/hvilke sammenhænge er det vigtigt, at eleverne har lært efter at have læst teksten? Tekstens udfordringer (fx svære ord, vanskelige faglige forklaringer)? Hvad kan du gøre, som kan hjælpe eleverne med at håndtere disse vanskeligheder? Elever med særlige behov Er der elever i klassen, som vil have brug for særlige hjælpemidler og redskaber for at få udbytte af teksten hvad kan du gøre? Mine kommentarer og refleksioner Faglærers refleksionslog Introduktion til arbejdet med (nye) strategier og redskaber Elev/lærer-interaktion i gennemgangen Elevernes arbejde med redskab/strategi Elevernes aktivitetsniveau og motivation Forberedelse af ny læseopgave (fx i klassen eller i forbindelse med hjemmeopgaver) Er der særlige tiltag for elever med særlige behov (svage/dygtige elever) Læsevejleders observationsguide a. Bruger faglæreren modellering til at synliggøre, hvordan eleverne skal tænke? b. Bliver strategiens hvordan og hvorfor tydeliggjort? Hvordan får faglærer aktiveret eleverne i sin introduktion? a. Hvor meget tid afsættes til, at eleverne øver sig på aktiviteten (fx mindmap)? b. Hvordan samles der op på opgaven, og hvordan evalueres elevernes arbejde? a. Virker eleverne motiverede for at arbejde med strategien/aktiviteten? b. Forstår eleverne, hvordan de skal arbejde? Skriv fx kommentarer om: a. Får faglærer tydeliggjort læseformålet? b. Bliver elevernes forhåndsviden bragt i spil? c. Giver faglæreren ordforklaringer til ord i ny tekst? a. Hvordan støtter faglæreren elever med vanskeligheder? b. Får dygtige elever nye udfordringer? Andre observationer af 9. relevans for elevernes faglige læsning Evaluering af elevernes arbejde med teksten: Notér dine overvejelser her Skriv hvordan det gik? Aftaleark
19 Projekt VIS: Møde- og samarbejdsstruktur Første møde med faglærer: aftaler om emne, fagmål, tekst, fagord, strategi. Læsevejleder i klassen: modellerer VIS-strategi faglærer observerer og noterer på eget skema. Næste møde med faglærer: teamet drøfter faglærers observationer og aftaler læsevejleders observationspunkter. Læsevejleder i klassen: faglærer modellerer VIS-strategi for klassen læsevejleder observerer og noterer i egen observationsguide. Næste møde med faglærer: Teamet drøfter læsevejleders observationer. Læsevejleder gennemgår ny VIS-strategi og aftaler næste uges indsats. Modellering/observation i klassen Ugens historietimer Faglærermøde Ugens historietimer Modellering/observation i klassen Faglærermøde Kollegial støtte Månedligt netværksmøde VIS-gruppens skolebesøg
20 Læsevejleders støttekorset i praksisperioden Læsevejleders refleksionslog Netværksmøder Skolebesøg Svar på akutte problemstillinger (via mails og tlf.)
21 Læsevejlederprojektet: evalueringsredskaber Læsevejlederprojektet blev evalueret ved hjælp af en række forskellige metoder: a. Spørgeskemaer til læsevejledere, faglærere og skoleledere (før/efter praksisperiode) b. Læsevejlederes og faglæreres logbogsnotater (on-line) c. VIS-gruppens skolebesøg og netværksmøder (on-line) d. Tests af elevudbytte, fx bevidsthed om nyttige forståelsesstrategier, ordkendskab og faglig viden (før/efter praksisperiode)
22 Læsevejledernes erfaringer med VIS-strategier og redskaber Læsevejleders kursusforløb evalueret på skala M SD fra 1 (slet ikke) til 7 (i høj grad) 1 Har du lært læseredskaber og strategier at kende rigtig godt? 6,00 0,70 2 Har du følt dig tryg og klædt på til opgaven at modellere 6,10 0,57 strategier i klassen? 3 Har strategiernes hvad, hvordan hvorfor hjulpet dig til at 6,75 0,46 modellere strategierne? 4 Er du blevet bedre til at samarbejde, vejlede og coache 4,90 0,88 kolleger? 5 Oplever du, at de udleverede oversigter og materialer gode 6,30 0,68 og nyttige i arbejdet som læsevejleder? 6 Er læsevejleders refleksionslog et nyttigt redskab til at 5,00 1,23 fastholde/synliggøre tanker om samarbejdet? 7 Er læsevejleders observationsguide et nyttigt redskab til at 5,20 1,48 fastholde observationer i kassen?
23 Læsevejledererfaring: VIS-strategiernes nytteværdi Læsevejlederne vurderede generelt, at VISstrategierne var nyttige for elevernes forståelse af teksterne: M = 5,54 af max 7 (SD = 1,12). 7 af 10 læsevejledere oplyste, at eleverne var blevet mere aktive i timerne og forstod teksterne bedre 7 af 10 læsevejledere oplyste, at eleverne huskede indholdet af teksterne bedre. kun 3 af 10 læsevejledere oplyste, at eleverne blev mere motiverede af de faglige læseaktiviteter.
24 Læsevejlederevaluering af kollegacocahing Samarbejdet med historielæreren evalueret på skala fra 1 (slet ikke) til 7 (i høj grad) M SD Faglærer har følt sig støttet/motiveret af samarbejdet med læsevejleder (max 7) Faglærer har udviklet sit kendskab til metoder og redskaber gennem samarbejdet med læsevejleder (max 7) Samarbejde med læsevejleder har styrket faglærers forståelse af, hvordan man skal undervise i forståelsesstrategier (max 7) Læsevejleder har bidraget med gode ideer til differentiering (max 7) 5, 58 1,07 5,46 1,50 5,23 0,92 4,92 1
25 Historielærerevaluering af VIS-strategier Er VIS-strategierne lette at integrere i undervisningen? Svar: M = 5,22 af max 7 (1 = meget svært, 7 = meget let). Forberedelsestid ved at integrere arbejdet med forståelses-strategier i historieundervisningen? 7 af de 9 projektlærere: mere tid på at forberede deres undervisning, men at det var værd at bruge tid på -1 lærer angav samme forberedelsestid. Har VIS-strategiernes betydning for elevernes forståelse og hukommelse for teksternes indhold? Svar: M = 5 af max 7 (1 = slet ikke, 7 = i høj grad).
26 Historielærernes evaluering af kollegacoaching Samarbejdet med læsevejlederen vurderet på skala fra 1 (slet ikke) til 7 (i høj grad) Faglærer følte sig støttet/motiveret af samarbejdet med læsevejleder. Faglærer har udviklet sit kendskab til metoder og redskaber gennem samarbejdet med læsevejleder. Samarbejde med læsevejleder har styrket faglærers forståelse af, hvordan man skal undervise i forståelsesstrategier. Læsevejleder har bidraget med gode ideer til differentiering Faglærers anbefaling til kollega om samarbejde med læsevejleder. M SD 6,22 1,09 5,56 1,6 5,89 1,05 4,33 1,11 6,33 1,11
27 Hvordan kan du selv starte praksisudvikling på din skole? 1. Bliv ekspert i de strategier og redskaber, du vil arbejde med a. Tænk over strategiens formål og procedure b. Vælg en god tekst til at vise strategien/redskabet. 2. Æd din egen medicin! a. Lille spejl på væggen dér! b. Brug din læsevejlederkollega c. Øv dig i at modellere i klasser og fag, du kender d. Optag dig selv på I-Pad eller video 3. Læs om/bliv efteruddannet i kollegacoaching
28 Vil kollegacoaching kunne fungere på jeres skole/institution? 1. Strukturelle forudsætninger a. Ledelsens engagement og støtte (fx ressourcer, skemabindinger) b. Faglæreres ønsker om praksisudvikling c. Læsevejleders efteruddannelse 2. Læsevejlederkvalifikationer a. Læsefaglig ekspertise b. Undervisningserfaring c. Coachingkvalifikationer I. voksenpædagogisk erfaring II. ledelses- og samarbejdsevner
Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Indhold. Målet: Udvikling af gode læserutiner
Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Elisabeth Arnbak IUP, Århus Universitet Indhold 1. Transfer
Læs mereKollegacoaching: Forskningsbaseret praksisudvikling i skolens faglige læseundervisning
1 Kollegacoaching: Forskningsbaseret praksisudvikling i skolens faglige læseundervisning Elisabeth Arnbak, IUP, Århus Universitet Hvis elever i folkeskolen skal udvikle effektive faglige læsefærdigheder,
Læs mereProjekt VIS. Læsevejlederprojektet
Projekt VIS (Viden, instruktion og strategier) Læsevejlederprojektet Elisabeth Arnbak i samarbejde med Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz, Trine Nobelius og Karina Brunsgaard Bek For Undervisningsministeriet
Læs mereVIS manual Læsevejlederens kollegacoaching i forbindelse med den faglige læse og skriveundervisning
VIS manual Læsevejlederens kollegacoaching i forbindelse med den faglige læse og skriveundervisning Elisabeth Arnbak i samarbejde med Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz og Trine Nobelius 2 Indhold 1.
Læs mere30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet
Læs mereVIS - manual Læsevejlederens kollegacoaching i forbindelse med den faglige læse- og skriveundervisning
VIS - manual Læsevejlederens kollegacoaching i forbindelse med den faglige læse- og skriveundervisning Elisabeth Arnbak i samarbejde med Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz og Trine Nobelius 2 Indhold
Læs mereFaglig læsning i historie. Indhold. Faglig læsning en kompleks kognitiv aktivitet. Kursus i faglig læsning for historieundervisere, 2018
Faglig læsning i historie Kursus i faglig læsning for historieundervisere, 2018 Elisabeth Arnbak Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet Indhold 1. Optakt: de faktiske læsekrav i faget historie
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1
Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype
Læs mereProjektbeskrivelse. Læs & Lær
Projektbeskrivelse Revideret april 2012 Læs & Lær Læs & Lær er Børn og Unges indsats for faglig læsning og skrivning på mellemtrin og i udskoling. Læs & Lær er en af 23 indsatser i Aarhus Kommunes handlingsplan
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................
Læs mereLæsning er en aktiv proces!
Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse
Læs mereLæs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2
Gør tanke til handling VIA University College Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Titel på præsentationen 1 Titel på præsentationen 2 Program kl. 13-16 1. Opsamling og videndeling på læsefaglige erfaringer
Læs mereHandleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Læs mereLÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen
LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereTjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereLæse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereForord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Læs mereEvalueringsfaglighed på spil
Evalueringsfaglighed på spil 8. årgang Hvad ville vi?: Udforme et redskab til selvevaluering i alle fag Skabe basis for større bevidsthed hos eleverne om egen læring og arbejdsindsats med henblik på at
Læs merewww.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?
1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereVIS-rutinen. Udvikling og afprøvning af planlægningsværktøj til historieundervisning med fokus på læsning af fagets tekster
VIS-rutinen Udvikling og afprøvning af planlægningsværktøj til historieundervisning med fokus på læsning af fagets tekster Elisabeth Arnbak i samarbejde med Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz, Trine
Læs mereSkærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog
Studieunit Juni 2019 Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Indhold Introduktion 3 Hvad er skærmbesøg? 3 Hvorfor skærmbesøg i SUF? 3 Hvorfor er skærmbesøg
Læs mere5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereHandleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereL. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold
L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering Navn Hold LURE bogen er skrevet i Word-format, så man kan kopiere en side og skrive i den. For at bruge indholdsfortegnelsen, skal du derfor holde CTRLknappen
Læs mereBilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereProcesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål
Procesplan for Læsning som indsatsområde i FaaborgMidtfyn Kommune Mål og Delmål Det overordnede mål for læsning som kommunal indsats på skoleområdet At alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mere5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mere6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereBilag A. SCK: Kompetenceudvikling i praksis Oversigt over skoler og eksperimenter i fase 2 og 3. Bilag. Den 1.9-2014. Fase 2:
Bilag. Den 1.9-2014. Bilag A. SCK: Kompetenceudvikling i praksis Oversigt over skoler og eksperimenter i fase 2 og 3 Fase 2: Skole Eksperimenter Kompetencemål Periode Københavns tekniske 1.3-1.7 Skole
Læs mere8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereHandleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereGiv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
Læs merePraktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15
Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen
Læs mereMicroteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016
Microteaching Dagens program Formiddag Kl. 09.30 12.00 Tjek ind! Oplæg og øvelser: Microteaching og feedback. Hvad er god undervisning? Frokost Kl. 12.00 14.00 Eftermiddag Kl. 14.00 16.30 Vi prøver kræfter
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereTryg base- scoringskort for ledere
INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereProjektbeskrivelse, følgeforskningsprojekt: Læsevejledernes rolle i samarbejde med faglærerne om undervisning i fagenes sprog og tekster
Projektbeskrivelse, følgeforskningsprojekt: Læsevejledernes rolle i samarbejde med faglærerne om undervisning i fagenes sprog og tekster A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene
Læs mereLæsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2
Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mere8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereLedelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?
Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Læsning Fremstilling Kommunikation
Klasse: 8. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Læsning Fremstilling Kommunikation Kursus: Søgning på nettet Skriv en fagtekst: Sprogets udvikling
Læs mereForskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og
Læs mereFolkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Læs mereLæsevejlederens funktioner
Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereLøbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereLæsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen
Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereIntroduktion til spørgeskema
Introduktion til spørgeskema Dette spørgeskema er udarbejdet som en del af en forberedende informationsindsamling til Projekt Ny ungdomsgeneration NUG. Projektet er støttet af Nordplus som er Nordisk Ministerråds
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereOrganisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Læs mereØvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis
1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse
Læs mereTil alle pæd. medarbejdere. 25.09.14
Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende
Læs mereAT VÆRE I UDDANNELSESSTILLING V/SIGNE BECK MEINICKE. 1. Det at være i uddannelsesstilling 2. Min oplevelse med tilsynsførende
AT VÆRE I UDDANNELSESSTILLING V/SIGNE BECK MEINICKE 1. Det at være i uddannelsesstilling 2. Min oplevelse med tilsynsførende MINE FORUDSÆTNINGER OG FORVENTNINGER To år som årsvikar - To år med forskellige
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereHar du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk
Hvis du har brug for nogle simple øvelser, der sætter fokus på den enkelte lærers egen praksis, så er der et par forslag her! Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Her er udvalgt tre
Læs mereGadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Læs mereFaglig læsningsprojekt for HF- historielærere.
Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4
Læs mereLolland Kommunes læsestrategi
Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning
Læs mere19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE
19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse og evaluering
Læs mere7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereNATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE
Sæt evaluering på dagsordenen Invitation til inspirationsseminar april 2010 NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Få ideer til arbejdet med evaluering i praksis Savner du inspiration
Læs mereSEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017
Dato: xx.xx.2017 INDHOLD Faglig standard for segregerede tilbud i Horsens Kommune/ maj 2017 2 Introduktion til den faglig standard for segregerede tilbud 2 Formål 2 Baggrund 2 1. Udmøntning af et fælles
Læs mereHåndbog over strategier til før- under og efterlæsning
Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse
Læs mereMentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee
Mentor Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee Som mentor skal du have lyst til at sparre, vejlede, rådgive, udfordre og inspirere med henblik
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereTemahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereAfdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læs mereTabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Læs mereLæsepolitik for Christianshavns skole
Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereFrederiksberg Kommunelærerforening
Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg
Læs mereSkolens samlede evaluering
Skolens samlede evaluering Som friskole er vi forpligtet til at foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgningen på evalueringen. Skolen beslutter selv, hvordan
Læs mereLanghøjskolens ordblindehandleplan
Langhøjskolens ordblindehandleplan 1 I ordblindehandleplanen beskrives Langhøjskolens beredskab for at opdage hhv. elever med risiko for læsevanskeligheder, elever med læsevanskeligheder og elever med
Læs mere