VARING AVBEI VEJLE MIDTBY

Transkript

1 BEVARING AF BYHUSE I V E J L E M I D T B Y

2 FORORD Byrådet vil gerne medvirke til, at de gamle bevaringsværdige huse bygges om og vedligeholdes på en måde, så vi kan forbedre og bevare nogle smukke gadebilleder i byen. Byrådet arbejder på at skabe en smukkere by på flere områder. Det gælder høj arkitektonisk kvalitet i nybyggeriet, forbedring af det visuelle miljø i gaderne ved nye belægninger, belysning, beplantning, bænke og lignende byudstyr. Ligeså vigtigt er det at værne om de bevaringsværdige bygninger, da det i dag er umuligt at genskabe denne bygningskultur. Formålet med dette hæfte er at sætte fokus på denne kulturarv og give nogle gode råd om, hvordan vi kan få den endnu mere frem i gadebilledet. Byrådet vil også fortsætte byfornyelsesarbejdet, som har været med til at skabe nogle smukke byområder siden 1980, og mange ombygninger sker også som private arbejder uden offentlig støtte. Uanset om ombygningerne foregår som privat eller offentligt støttet arbejde, er det huse fra samme periode. Det er derfor lige vigtigt at bevare husenes sjæl og arkitektur. Det er Byrådets håb, at vi fremover vil se mange ombygninger, hvor den arkitektoniske kvalitet er stor. Vejle Byråd, september

3 INDLEDNING Denne vejledning skal ses velholdt og smukt hus. Det drejer sig om at beva- derfor at fortælle om nog- mange steder er bevaren- som en hjælp til alle, der Ejeren har altså et stort re huset i den ånd, det er le af de forhold, som du de lokalplaner, der be- står over for en ombyg- ansvar for at bevare den bygget i, uden at man skal være særligt opmærk- stemmer, at alle ændrin- ning af et byhus. Dvs. en bygningskultur og den hi- behøver at forfalde til ren som på. En hjælp til at ger af facaden skal god- etageejendom, der er byg- storie, der ligger i huset. nostalgi. For ejeren er det vurdere, om det er den rig- kendes af kommunen, før get sammen med andre Det gælder også ejerens vigtigt at vide, hvordan tige løsning, der er valgt. arbejderne sættes i gang. byhuse, der indeholder rådgivere og håndværke- huset oprindeligt har set Hæftet er altså ikke nogen boliger eller kontorer re. ud, og hvordan det har facitliste, og det indehol- Du er også altid velkom- uden for strøgområdet. Står du over for at skulle indgået i gadebilledet. Du der ikke forslag til at løse men til at hente råd og Det kræver kærlighed til forbedre eller vedligehol- må så forsøge at få samme detaljer. Her henvises i vejledning i Teknisk For- huse at have med en gam- de et hus, rejser spørgs- resultat frem efter en stedet til bøger, der giver valtning. Byhistorisk Ar- mel bygning at gøre. Så målet sig: Hvad er rig- ombygning. Det gælder svar på stort set alt ved en kiv kan i mange tilfælde hvis du ejer et gammelt tigt, og hvad er forkert? også, hvis huset skal bru- bevarende ombygning. Se hjælpe med oplysninger byhus, forpligter det. Til Der findes ikke noget let ges til noget andet end sidst i hæftet. om husenes historie i form gengæld får du også en svar på det spørgsmål, og tidligere. Som ejer skal du være af fotos, tegninger og stor glæde ved at have et heller ikke kun ét svar. Formålet med hæftet er opmærksom på, at der andet materiale. 2 Forsidefoto: Jernbanegade 6 & 8 1 Havnepladsen 1 2 Nørrebrogade 29 fin renovering Jacob Gades Gård, Jernbanegade nyt og gammelt i smuk sammenhæng 4 4 Strandgade 6 smuk restaurering

4 1 1 Langelinie 1 gavlparti 2 Langelinie 24 fin markering af sokkel Gormsgade 1 fint pudset hus 4 Skyttehusgade 25 fint hus med mange detaljer 5 Jernbanegade 6 fin restaurering af pudset hus 6 Vedelsgade Orla Lehmannsgade smukt rødstenshus 7 Jernbanegade 22 smuk indgang med malet sokkel og granittrappe 5 6 FACADER

5 1 Fjordgade 6 pudset hus 2 Staldgaardsgade 17 udsmykning af gavl Enggade 7 sorte gavle 4 Holmen 15 hus med puds og mursten 5 Grønnegade 0 kalket hus 6 Holmen 15 gårdfacade 1 2 PUDS VANDSKURING Mange huse har puds i stueetagen og mursten på etagerne oven over. Der er også mange huse, der har puds på hele facaden. Disse pudsede huse skal bevares. Du bør derimod ikke pudse en blank mur, der er i orden og uden skader. Puds skjuler det liv, der er i teglstenene, og husenes karakter kan ændres fuldstændigt, og mange detaljer går tabt. Men tegl kan være så 6 medtaget, at murværket ikke kan bevares, og her OVERFLADEBEHANDLING Der findes mange forskellige former for overfladebehandling af facaden som f.eks. plasticmaling, oliemaling, cementmaling, silikatmaling og kalk. Det er meget vigigt at få en faglig vurdering af muren for at finde den rigtige overfladebehandling. Ellers kan overfladen skalle af efter kort tid. Plasticmaling vil ofte skalle af. Hvis man vil have et hus med megen glød i, skal FARVER Du skal vælge farver, der er karakteristiske for gaden. Det kan være en smuk løsning at markere gesimser, indfatninger og lignende, og her må farverne ikke blive så mørke, at skyggevirkningerne forsvinder. Synlige mindre galve bør males sorte, da det er en gammel tradition i Vejle. Gavlene må gerne dekoreres, hvis motivet har et kunstnerisk indhold, heri kan også indgå reklamer for et firma eller lignende. Derimod må rene reklamer ikke bruges. 5 er pudsning en mulighed facaden behandles med for at bevare muren. kalk, der giver et farvespil, som ingen type maling kan give. Men hvis kalken skal holde, er det vigtigt, at pudsen egner sig til at blive kal- 4 ket. 6 5

6 Du bør ikke opsætte Murstensfacader kan 1 Ved tilmuring af Dekorationer som SKALMURING teglskaller, mosaikker, natursten og lignende, da det ændrer husets karakter totalt. Evt. gesimser, sålbænke og lignen- RENSNING renses med vand og rensemiddel, der ikke ødelægger murstenene. Ved rensning af facadesten skal sandblæsning TILMURING døre, vinduer eller ved reparationer i muren bør du bruge sten af tilsvarende karakter som de eksisterende, og naturlig- DEKORATIONER gesimser, fordakninger, og murstensudsmykninger skal bevares. De er i høj grad med til at gøre husets facade mere de forsvinder eller bliver undgås, idet stenenes vis mure i samme for- oplevelsesrig. mindre fremtrædende i overflade ødelægges. stor risiko for fugtskader i bandt. Evt. gesimser og facaden. Hvis murstenene er så Vand og snavs trænger lettere ind i muren, og muren. Ved pudsede facader kan lignende skal man også være opmærksom på, så 4 medtagede, at skader ikke den bliver hurtigt til- sandblæsning godt bru- de bevares eller genska- kan repareres, bør husene smudset igen, og der er ges. bes. i stedet pudses eller vandskures og males. Herved 2 kan de fleste bygningsdetaljer bevares. 6 1 Sandblæst mursten overfladen er blevet skadet 2 Skyttehusgade 28 god skiltning tilpasset huset Langelinie 51 hus med skalmuring. Detaljer er gået tabt 4 Langelinie 45 figur i murværk PLADEBEKLÆDNINGER OG SKILTE Opsætning af facadebeklædninger i form at træ, plastic, metal og lignende skal undgås på facaden, da det skjuler bygningen, og mange detaljer forsvinder. En skiltning kan udføres med løse bogstaver eller med udhængsskilt, så den kan indpasses på bygningen. Derimod giver en skiltekasse sjældent et godt resultat.

7 KARNAPPER, ALTANER OG TÅRNE Disse bygningsdele bør også bevares som en vigtig del af husets udtryk. De er ofte med til at markere gadehjørner og giver liv i gadebilledet. De giver også bedre lys i stuerne, og beboerne kan følge med i, hvad der sker på gaden. Mange altaner udskiftes, og de nye altaner skal udformes i overensstemmelse med husets arkitektur. BEPLANTNING Det giver et smukt og grønt indtryk af en ejendom, hvis der plantes op ad mure eller gavle, og beplantningen kan vise årstidens farver. Beplantning op ad en gavl beskytter murværket, og den er med til at isolere gavlen Ørstedsgade 21-2 smukke huse med karnapper 2 Ørstedsgade 25 beplantning op ad gavlen Ørstedsgade 16 smukt hjørnetårn 4 Tønnesgade 5 smukt hjørnetårn 5 Vedelsgade 59, Vedelsborg fint detaljerede vinduer i trapperum 6 Langalinie 45 detaljer med beslag til flagstand og gadespejl 7 Nørrebrogade 51 frise med håndværk, motiver på facaden

8 TAG 1 2 Ved udskiftning af tagbeklædning bør der lægges et tilsvarende tag som de oprindelige materialer (tegl, skifer, zink, tagpap). I stedet for naturskifer kan eternitskifer benyttes. Derimod virker andre materialer som bølgeeternitplader, stålplader og betontagsten fremmede på en gammel bygning, og det arkitektoniske udtryk forringes. Ligeledes ældes disse materialer meget forskelligt fra tegl, træ og puds, og de vil ikke få den samme patina som de oprindelige materialer. 4 1 Langelinie 9, 41, 4 huse med kviste og ovenlys 2 Fjordgade 8 taget har fået udhæng Jernbanegade 6 god udformning af kviste 4 Holmen 1 fin muret kvist 5 Havnegade 5 siderne i kvistene er for brede 6 Nørrebrogade 51 god udformning med kvist 8 TAGFORM For at bevare en bygnings arkitektoniske udtryk bør den oprindelige tagform beholdes. Det betyder normalt et sadeltag eller mansardtag. Det er meget uheldigt at udføre et tag med udhæng, hvis ikke huset oprindeligt er bygget med det. Inddækning af en hovedgesims skal undgås, da overgangen mellem mur og tag spiller en stor rolle for husets karakter. KVISTE OG OVENLYS Kviste skal bevares, da de er meget vigtige for husets arkitektur. De er med til at gøre taget levende, og tagrummene bliver mere oplevelsesrige med kviste. Ved indretning af en tagetage bør der også udføres vinduer som kviste, og de skal være i overensstemmelse med den lokale tradition. Størrelsen skal passe til taget. Siderne (flunkerne) på en kvist må ikke blive for brede pga. isolering. Hvis det ikke kan lade sig gøre at lave en kvist, kan ovenlysvinduer bruges, men de må ikke blive for store. To små vinduer med mellemrum er ofte bedre end ét stort. 5 6

9 1 Nedløb i plast 2 Nedløb i zink Havnegade 27 og 29 to fine huse med kviste og brandkamme, nr. 27 mangler skorsten 4 Nyboesgade 8-24 skorstenene er bevarede 5 Fredensgade 1 med parabolantenne 1 2 Tagrender af plast se nedløb til bygnings- Disse bygningsdele eller blot stå som en del Opsætning af para- 6 TAGRENDER OG TAGNEDLØB må ikke bruges, da det er et nyt materiale, som virker fremmed på gamle huse. Det har en overflade, der er forskelllig fra naturmaterialerne i husene. Endvidere kan det være svært at tilpas- fremspring. Tagrender og nedløb skal udføres i zink. SKORSTENE OG BRANDKAMME er med til at afslutte huset. De giver taget liv ved at bryde store tagflader, og de skal bevares. Hvis skorstenen ikke benyttes, kan den bruges til andre funktioner som aftræk fra brændeovn eller ventilation, af huset. 4 PARABOLANTENNER bolantenner på facader eller tage virker skæmmende, og de må ikke bruges. Hvis der ikke er fællesantenne i området, skal paraboler placeres, så de ikke er synlige på facaden eller taget. 9

10 1 2 VINDUER De oprindelige vinduer i et hus skal bevares, da de fagopdelte vinduer med eller uden sprosser fremhæver bygningens karakter. Sammen med røde mursten er hvidmalede vinduer en typisk dansk bygningstradition. og undgå store ændringer i husets facade. Du bør være meget opmærksom på betydningen af udformningen af træprofiler. En smukt profileret træramme giver et blødt lys med mange skygger, mens en meget ding over vinduet. Hvis de oprindelige vinduer havde buet overkarm, bør de nye også have det. Hvis det er nødvendigt med en pladebeklædning, skal der bruges en uprofileret plade, malet med dækkende maling. Hvis det ikke er muligt at kantet profil ofte virker Ved udskiftning af vindu- bevare eller reparere de forkert. er i etageejendomme bør oprindelige vinduer, skal Vinduer i plast kan ikke alle vinduer udskiftes nye vinduer tilpasses udformes så fint og spin- samtidigt, og de bør være mest muligt efter de gamle mht. fag, rammer og sprosser. Originale vinduer med enkelt glas er som regel med fine sprosser. Ved udskiftning med termovinduer vil sprosserne blive kraftigere, og du skal kelt som træ. Vinduerne kommer let til at virke for dominerende i facaden. Det er vigtigt, at nye vinduer åbnes på samme måde som gamle. Det vil normalt være sidehængte rammer. Vinduer, der kan drejes, vil næsten altid få ens. Vinduer og alt andet træværk bør som hovedregel males med dækkende maling i stedet for træbeskyttelse, da denne metode passer dårligt til gamle huse. 1 Vippevindue i plastic og sprosser mellem termoglasset. Forkerte dimensioner 2 Langelinie 17 før udskiftning Langelinie 17 efter udskiftning 4 Nyt dannebrogsvindue med termoglas god udformning 5 Nyt -fags vindue med termoglas god udformning 6 Hus på vej til udskiftning af vinduer 7 Vippevindue i plastic 4 derfor overveje dobbelte for kraftige dimensioner i rammer eller forsatsvin- træet. Det virker forkert. duer. Herved kan man bevare den fine udform- Ved udskiftning må du ikke bruge pladebeklæd ning af ramme og sprosser ninger i en buet blæn- 10

11 DØRE OG PORTE 1 Vedelsgade 4 gammel dør 2 Ørstedsgade 14 ny dør med fyldninger. God løsning Skyttehusgade 4A plasticdør med glaspartier 4 Havnegade 29 fin gammel port 5 Havnegade 27 ny port tilpasset huset 6 Skyttehusgade 6 smuk indgang 7 Havnegade 29 meget fin portgennemgang De gamle døre og porte er plader. I stedet skal de delige. F.eks. bør en fyld- der normalt hører til i et ve m.v. F.eks. virker en ofte smukke, og de er en sættes i stand, da en be- ningsdør udskiftes med parcelhus. Døre og porte galvaniseret låge frem- vigtig del af huset. De for- klædning virker forkert en fyldningsdør. Enten bør males med dækkende med i sammenhæng med tæller om huset og dets på en gammel bygning. som en nøjagtig kopi af maling. et smukt hus. Der kan beboere. En smuk og vel- Træindfatninger eller den gamle eller en dør, udmærket laves en smuk holdt dør signalerer, at glaspartier skal man også hvor det mest karakteri- Hvis der skal sættes en ny låge med elementer der også inden døre er passe godt på. stiske fra den gamle er portdør i, skal den passe hentet fra gamle smede- pænt og velholdt. Hvis det ikke kan lade sig taget med. til et gammelt hus. Det jernslåger, uden at det Gamle døre skal ikke gøre at bevare en dør, bør Du bør undgå døre med gælder detaljering og behøver at være meget beklædes med lister eller en ny svare til den oprin- store glaspartier og døre, materialets tykkelse, far- kostbart

12 GÅRDRUM, GARAGER OG UDHUSE 1 Til en ejendom med gode bænke skal være indby- som en vigtig del af udbygninger gælder det Du skal være opmærk- bokvaliteter hører også et dende. Garager, udhuse og hovedbygningen. Der om at fastholde karak- som på, at en carport, der godt gårdrum, hvor der er lignende er nødvendige gælder derfor de samme teristiske ting fra den er normal i et parcel- opholdsarealer. Belægnin- for en ejendom. Disse forhold vedrørende om- eksisterende bebyggelse husområde, ikke kan ind- ger, græsarealer, beplant- bygninger kan være beva- bygninger som nævnt før. til nybygningen, så der passes med et godt resul- ning, belysning, borde og ringsværdige og indgå Ved opførelse af nye opstår en sammenhæng. tat i et byområde Havnegade 29 smuk sammenhæng i bygninger og belægning 2 Havnegade 27 opholdsareal med udendørs rum 12 Fællesareal ved Staldgårdsgade,Vedelsgade 4 Strandgade Langelinie fint fælles opholdsareal

13 HEGN OG MURE 2 1 Fjordgade hegn af trykimprænerede brædder passer dårligt ind i gaden 2 Worsaaesgade 2 fin mur mod gaden Vedelsgade 44 fint opholdsareal 1 Hvis bebyggelsen ikke går helt ud til vejskel, er det ofte nødvendigt med et hegn. Den bedste løsning vil normalt være en mur, der i karakter svarer til hovedhuset. Et tæt plankeværk lavet af høvlede brædder er også en mulighed. Plankeværket skal males med dækkende maling i en mørk farve. Trykimprægneret træ må ikke stå ubehandlet, da farven ikke er karakteristisk for en bygade. Flethegn og andre typer hegn, der bruges ved terrasser, passer ikke ind i et gadebillede. 1

14 1 2 4 BRANDSIKRING 1 Langelinie 24 god løsning på De gamle huse har som Her er kravet om brand- Døre med glaspartier kan bevaring af døre efter brandsik- regel den samme smukke sikring et særligt pro- f.eks. beklædes på den ring udformning indenfor som blem, da det er vanskeligt indvendige side af døren i 2 Ørstedsgade 5 smukt trappe- udenfor på facaden. En at bevare de eksisterende stedet for at udskifte den rum med mange detaljer trappe med svunget ge- forhold. Der er dog man- med en ny. Herved beva- Glasmosaik i Ørstedsgade 16 lænder, paneler op ad ge måder at opfylde reg- res noget af detaljeringen 4 Ørstedsgade 18 trapperum- væggene, fyldningsdøre lerne om brandsikring, og i trapperummet. met har mistet detaljer ved med glaspartier og stuk der skal vælges en Du skal være opmærksom brandsikring vil aldrig kunne udføres løsning, der bevarer mest på, at træ ikke må bruges igen. Så det gælder om at muligt af et trapperums til beklædning i trappe- 14 passe meget godt på interiøret. detaljer. rum og til lofter og vægge inde i boligerne.

15 RETNINGSLINIER FOR OMBYGNING Det følgende afsnit beskriver kort de generelle retningslinier, som du bør følge ved ombygninger. Der kan være særlige forhold, der gør, at der må bruges andre løsninger. De skal overvejes nøje for at få et heldigt resultat. 1 Fredericiagade 21 smukt hus 2 Vedelsgade - Orla Lehmannsgade 1 FACADE Sokkel Soklen skal stå som en selvstændig del af huset, og den skal have en rimelig størrelse i forhold til huset. Eksisterende sokler med profileringer skal bevares. Trappesten bør udføres med granitsten. Murværk Facader af mursten skal bevares. Ved reparationer skal gesimser, bånd, mønstre og andre detaljer i murværk bevares. Alle former for facadebeklædninger som teglskaller, træ, metalplader, eternitplader, mosaikfliser, sandsten og lignende må ikke bruges. Undgå sandblæsning, og brug i stedet andre former for rensning, der ikke skader murstenenes overflade. Karnapper, tårne og spir skal bevares, hvis de er oprindelige. Vælg farver til overfladebehandling, der er i overensstemmelse med områdets karakter. 2 Parabolantenner Parabolantenner og ventilationsanlæg må ikke placeres, så de er synlige på facader eller tag. Skilte Skilte skal have en rimelig størrelse i forhold til bygningen. Skilte må ikke dække gesimser eller andre former for udsmykninger i facaden. Skilte skal udformes som løse bogstaver eller malet på facade. Skilte må ikke placeres højere end mellem stueetage og første sal. Stærk belysning må ikke bruges. 15

16 RETNINGSLINIER FOR OMBYGNING 1 1 Skyttehusgade 17 2 Koldingvej 1 smukt hus med særprægede kviste Skyttehusgade 6 fint hus med kviste 2 16 TAG De oprindelige materialer som tegl og skifer skal fastholdes. Sort eternitskifer kan bruges i stedet for naturskifer. Bølgeeternit, betontagsten, stålplader og andre materialer må ikke bruges. Den oprindelige tagform skal bevares. Udhæng må ikke bruges, hvis det strider mod husets arkitektur. Kviste og ovenlys Kviste skal bevares i oprindelige dimensioner. Siderne (flunkerne) på kviste skal beklædes med zink. Hvis de udføres af træ, skal de males med dækkende maling. Nye kviste skal udformes, så de har en harmonisk størrelse i forhold til taget. Ovenlys skal afpasses tagets størrelse. To mindre er ofte bedre end et stort.

17 DØRE OG PORTE VINDUER TAGRENDER OG TAGNEDLØB Tagrender og tagnedløb skal udføres af zink eller kobber. 1 Vinduer skal bevares med den oprindelige udformning og størrelse på sprosser. Dannebrogsvinduer skal have fire oplukkelige rammer. Dannebrogsvinduer udført som vippevinduer må ikke bruges. Vinduer må kun udføres i træ. Vinduer tilpasses murhullerne. Tilpasningsstykker med pladebeklædninger må ikke bruges. Vinduer skal males med dækkende maling. Døre skal laves som de oprindelige døre, større glaspartier må ikke bruges. Porte skal udføres i overensstemmelse med husets karakter. Døre må kun laves i træ. Døre og porte skal males med dækkende maling. BRANDSIKRING HEGN OG LÅGER GÅRDRUM,GARAGER OG UDHUSE Trappegange skal brandsikres under hensyn til udsmykninger og detaljer i trapperummet. Oprindelige døre bør bevares. Hvis de er med glaspartier, skal brandsikringen udføres med en plade på bagsiden af døren. Andet udstyr som håndgreb, brevsprækker mv. skal bevares. Træ må ikke bruges til beklædning i trapperum og til lofter og vægge inde i boligerne. Gårde skal være indbydende. Vælg god beplantning, belysning og møbler. Udhuse skal renoveres i overensstemmelse med forhusets karakter. 1 Holmen 1 nedløb af zink 2 Langelinie 24 god renovering af udhus og gårdrum 2 Hegn i skel mod gade skal udføres som mur eller plankeværk i glat, malet træ. Flethegn, hegn af brædder med vandret eller lodret opsætning må ikke bruges. Låger og porte skal udføres med samme karakter som oprindelige porte. 17

18 HER KAN DU LÆSE MERE Byhuset. Byggeskik i Købstaden. Gyldendal 1980, Curt von Jessen. Om byggeskik og vedligeholdelse. Fredningsstyrelsen Bedre Renoveringsskik, Boligministeriet og Energiministeriet Information om bygningsbevaring Løsblade udarbejdet af Planstyrelsen. Københavns Farver, Bente Lange Facadehåndbogen, Maleteknisk Rådgivning Bøgerne indeholder mange oplysninger og giver løsninger på langt de fleste spørgsmål, der opstår ved en bevarende ombygning. Bøgerne kan ses i Teknisk Forvaltning. 1 Langelinie 45 smuk frise 2 Jernbanegade 18 smukke detaljer 4 5 Skyttehugade 2 detalje på port 4 Skyttehugade 2 smuk port 5 Jernbanegade 22 nyt trappeparti har tilført det gamle hus nye muligheder

19 ARKITEKTURHISTORIE 2 I dette afsnit fortælles opført i perioden tallets huse har mo- fra monumentalbyggerier om de forskellige perio tiver fra f.eks. græsk, ro- (rådhuse, herregårde, kir- der i arkitekturhistorien, Byggeriet i 1800-tallet mersk, italiensk og gotisk ker, hospitaler), som der kan findes i Vejle. De skulle ligesom i dag arkitektur. Det var efter- arkitekterne opførte. Det fleste huse i de ældre byområder er opført i søge at afspejle strømningerne i samfundet. Begre- ligningernes århundrede, hvor arkitekter og byg- var ikke mindst, fordi begrebet mode for perioden bet stil opstår. Tidligere mestre mere eller mindre alvor slog igennem. Hvis I Østbyen omkring Lan- talte man ikke om stil, frit fortolkede historien. der var en arkitekt på gelinie er ca. 75% af fordi byggeskikken var Et særligt markant ek- byggeriet, var det ofte husene opført i perioden noget selvfølgeligt, som sempel i Vejle er råd- kun for at udsmykke , heraf alene var udviklet umærkeligt huset, der er opført i facaden. Husene i % imellem 1900 og over mange år. Men nu 1879, men som er bygget tallet varierer kun lidt i , og enkelte er fra var samfundsudviklingen begyndt at gå hurtigere, i næsten middelalderlig gotik. deres indre opbygning. Til gengæld er der gjort I det følgende skildres ud- 4 Nørrebrogade er opbyg- og 1800-tallets arkitektur Det var en tid, hvor arki- meget ud af, at huset skal viklingen i den arkitektur, get fra 1840, og Skyt- afspejler en søgen efter tekterne, kunstnerne og markere sig kraftigt i man kan se i Vejle. Det er tehusgade er fra ca nye måder at bygge på. håndværkerne rejste rundt bybilledet. vanskeligt at gøre enkelt Vestbyen omkring Nybo- Og udviklingen skete så i Europa tog på val- Sidst i 1800-tallet var pga. den forvirring, som esgade og Vesterbrogade hurtigt, at arkitekterne og sen for at studere de denne tendens så frem- tiden var præget af. Nog- er udbygget i perioden Staldgaards- bygmestrene måtte skele til tidligere tiders traditi- klassiske idealer. Rejserne gik ofte til Italien. trædende, at der blev udgivet kataloger over le perioder overlapper hinanden. Nogle huse 5 gade og Vedelsgade er oner, når de stod overfor Det var ikke altid arki- facadeudsmykninger og indeholder træk fra for- også bygget i denne peri- en byggeopgave. Nutiden tekterne, men ofte de stuk. Disse kataloger skellige strømninger. En- 1 Langelinie ode. var for kompliceret og lokale håndværksmestre, minder om vore dages ty- delig har en del huse gen- 2 Skyttehusgade Den sydlige del af Midtbyen omkring Fredericiagade og Koldingvej er det var lettere at bruge historien til at beskrive nutiden. der stod for boligbyggeriet til borgerne. Alligevel skete der afsmitninger pehuskataloger, men der var kun tale om elementer til facaden. nemgået ombygninger, Nørrebrogade som gør dem svære at placere stilmæssigt. 5 Fredericiagade 4 Vesterbrogade 19

20 KLASSICISME HISTORICISMEN De ældste huse i områder- ninger (ofte kun vandret- Midt i århundredet blev ner. Dette giver sig udtryk tion. Huset er oprindeligt ne er fra 1820 erne. På det te og spinkle gesimser). det for alvor nye tider i stilefterligninger og opført i 2 etager, hvor der tidspunkt var det slut med Til gengæld blev der gjort med indførelsen af grund- sammensætninger med senere er bygget en etage at bygge i bindingsværk meget ud af husenes pro- loven, næringsfriheden inspiration både fra ovenpå (1895). og med stråtag i byen. Det portioner, som skulle og begyndende industria- gotikken, renæssancen og Et andet eksempel er var især brandfaren, man udtrykke renhed og klar- lisering. Det gav sig ud- barokken. Fra denne peri- Ørstedsgade 22 (1908), var opmærksom på. Alle huse i Øst- og Vestbyen hed. Facaden på Havnegade 1 slag i en mere frigjort arkitektur, hvor antik- ode stammer begreber som nygotik, nyrenæs- hvor altanerne med deres bærende søjler vidner om blev bygget med grund- 29 er godt nok pudset, kens regler om det skøn- sance og nybarok. inspiration fra Venedig. mur og tegltag. men stueetagen er marke- ne og harmoniske for Et godt eksempel på den- Også konsul Windfeld De bedste eksempler fra ret ved kvaderpudsning. alvor blev brudt. ne periode er Langelinie Hansens store hus på denne periode først i Vinduerne afsluttes med Arkitekturen blev mere 4 (1854). Facaden er hjørnet af Havnegade og århundredet er Jeppe fladbuer i stedet for de individualistisk. Den en- symmetrisk som en itali- Havnepladsen skal næv- Jensen Gården, Havnega- lige linier, som var karak- kelte arkitekt begyndte at ensk renæssancevilla, nes. Arkitekten var S.F. de 0 (1827), Kiddes Hus, Havnegade 21 teristisk for den strenge klassicisme. Havnegade 2 skabe bygninger ud fra egne oplevelser, f.eks. fra mens vinduespartierne foroven afsluttes med Kühnel, og huset blev opført i Det bærer (1846), og Havnegade kan betragtes som sen- rejser i udlandet, fremfor spidsbuer efter øster- præg af italiensk renæs- (1879). På dette tids- klassicistisk, hvor der er at følge regler og traditio- landsk (byzantinsk) tradi- sance og fransk slotsstil. punkt var hovedstrøm- arbejdet mere med detal- ningen en meget stram jer end i Havnegade 21, arkitektur med pudsede hvor huset er behandlet facader, enkle udsmyk- som en helhed Havnegade 0, Jeppe Jensen Gården 2 Havnegade 21, Kiddes Hus Havnegade 29 4 Langelinie 4, Kammerraad Monrads Gaard 5 Ørstedsgade 22 6 Havnepladsen 1 7 Jernbanegade 18

21 NATIONALROMANTIKKEN Perioden er karakteriseret Der kom en reaktion mod facader. Murværket blev Nationalromantikken kan tankerne hen på herre- ved mange udsmykninger den løsslupne brug af opfattet som mere dansk. især ses ved større ejen- gårdens store ladebygnin- som gesimser og relieffer, historiske motiver fra de Husene skulle præges af domme i Ørstedsgade og ger. Også fabrikant Hess der kun var ren dekorati- sydlandske kulturer. Flere de typiske danske materi- på Langelinie. I Ørsteds- villa, Flegborg 6 (1905), on. Husene måtte gerne se arkitekter, bl.a. Martin aler og håndværkstraditi- gade (1911) giver er et godt eksempel fra ud af mere, end de var. Nyrop, der tegnede Kø- oner. Det blev alminde- især brugen af granit i perioden. Gadefacaden var ofte den benhavns Rådhus, men- ligt med granitsokler og sokler og portaler husene mest prangende, mens te, at nok skulle man lære portaler. Enkelte dele af et nordisk præg. Fælles for både de histori- gårdfacaden var mere ano- af historien, men det husene, f.eks. i kvistgavle, I ejendommen Langelinie ske og nationalromanti- nym. måtte være de særlige fik bindingsværk, dog (1906) er der arbej- ske bygninger var, at de i Jernbanegade 18 (188) danske traditioner, der mest som dekoration, der det meget med dekoratio- stadigt stigende grad efter har særligt mange facade- skulle videreføres. skulle betone det nationa- ner i murstenene. Tag- århundredeskiftet ikke udsmykninger, der står i Nationalromantikken be- le. Mange af detaljerne konstruktionen på villaen, afspejlede det industri- modsætning til husets tød en tilbagevenden til blev hentet fra bonde- og Worsaaesgade 2 (1902), samfund, som Danmark størrelse. murværket fra de pudsede herregårde. (nu menighedshus), leder var ved at udvikle sig til. 1 Ørstedsgade Langelinie Worsaaesgade 2 4 Flegborg

22 22 NYKLASSICISMEN Før den industrielle stil for alvor vandt frem, måtte arkitekturen ud i en ny reprise. Det var igen klassicismen, der kom som reaktion på stilforvirringen. Vejle har også nogle eksempler fra denne periode. Den gamle gasværksbygning, Havnepladsen 5 (1915), har den samme puritanske værdighed som nogle af de mere betydende bygninger i landet. Bygningen er enkel og udformet med vægt på proportioner, vinduesrytmer osv. Andre eksempler er Worsaaesgade 7 (1914) og 10 (1916), Ørstedsgade 25 (1914),Charlotteskolen, Worsaaesgade (191-2) FUNKTIONALISMEN Det er først omkring 190, at industrisamfundet for alvor slår igennem i arkitekturen, og det er på et tidspunkt, hvor de fleste af områderne er udbygget. Mange arkitekter mente, at karrébebyggelserne med de mange udsmykninger på bygningerne og orientering af stuen mod gaden hindrede et praktisk, økonomisk og socialt godt byggeri. Svaret herpå var funktionalismen, der skulle give lys og luft til boligerne, og alt i bygningerne skulle have en funktion. Der var derfor ikke plads til udsmykninger i facaderne, der skulle stå rene og klare og gerne pudsede med flade tage, store stålvinduer og altaner. De bedste eksempler er bebyggelsen Enghaven i Nyboesgade (196), Ørstedsgade (194), Strandgade 7-9 (194), og Solgården Vedelsgade-Orla Lehmannsgade (198-40). 1 Havnepladsen 5 2 Worsaaesgade 7 Worsaaesgade 10 4 Ørstedsgade 25 5 Worsaaesgade, Charlotteskolen 6 Nyboesgade, Enghaven (ombygget i 1997) 7 Ørstedsgade Strandgade Vedelsgade, Solgården 7 6

23 LITTERATUR E. With-Pedersen: Optegnelser om Holmen og Hestehaven. (Vejle Byhistoriske Arkiv). Tobias Faber: Dansk arkitektur. Arkitektens Forlag Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens huse. Byens plan, Danmarks Arkitektur. Gyldendal Hakon Lund: Danmarks bygningskunst. Hirschpung 196. Knud Millech og Kay Fisker: Danmarks Bygningskunst,

24 1 Vedelsgade 59 2 Skyttehusgade 25 Ågade Ågade 7 Vejle Kommune Teknisk Forvaltning