Der resterer dermed kr. fra forsøgs-og udviklingspuljen, som skolerne kan ansøge midler fra.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der resterer dermed kr. fra forsøgs-og udviklingspuljen, som skolerne kan ansøge midler fra."

Transkript

1 Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen 14. februar 2017 Sagsbeh.:MAEG03 J.nr.: P Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje, som udvalget hvert år udmønter til initiativer, der kan understøtte skolernes og skolevæsenets udvikling. Hensigten med denne pulje er at skabe mulighed for: at en skole kan få støtte til et projekt, som det ikke er muligt at gennemføre uden tilskud af ekstra ressourcer at projekter, som kommunen har stor interesse i, bliver afprøvet Fokus er på udviklingsprojekter, således at der kan indsamles erfaringer med henblik på evt. senere drift. Dvs. at projekterne generelt set skal have karakter af at være nyskabende og undersøgende fremfor at finansiere driftstiltag eller iværksætte aktiviteter, hvor der allerede lokalt eller nationalt findes erfaringer. Den samlede pulje for skoleåret 2017/18 udgør kr. Undervisningsudvalget behandlede i mødet den 6. februar 2017 sag om rammer for puljen i skoleåret 2017/18. Udvalget besluttede, at en del af forsøgs- og udviklingspuljen, kr., anvendes i og igen i til et fælleskommunalt udviklingsprojekt, som er en udmøntning af den vedtagne matematikstrategi. Der resterer dermed kr. fra forsøgs-og udviklingspuljen, som skolerne kan ansøge midler fra. Det bemærkes, at Undervisningsudvalget i mødet den 15. august 2016 besluttede, at der kan søges bevilling til projekter, der strækker sig over to år. Bevillingen sker dog stadig for et enkelt år. Da bevillinger således sker ét-årigt og aktiviteter i givet fald planlægges for en to-årig periode, vil det kunne forekomme - såfremt puljen måtte blive reduceret eller helt bortprioriteret i forbindelse med budgetlægningen, at en to-årig planlægningsperiode potentielt vil skulle afbrydes - med de gener, det måtte medføre på den enkelte skole. Der kan søges om projekter og tiltag indenfor følgende temaer: Den varierede skoledag. Eksempelvis projekter der udvikler bevægelse i hverdagen, kvalitet i den understøttende undervisning, samspil mellem skolernes undervisningsdel og fritidsdel, alternative organiseringer af skoledagen og undervisningen. Samskabelse med forældre og uddannelsesinstitutioner. Eksempelvis projekter om forældreinddragelse i undervisning og fritidstilbud, bestyrelsessamarbejde, forældreinddragelse omkring tosprogede/flygtninge. Eller samarbejder med ungdomsuddannelser og andre uddannelsesinstitutioner vedr. udvikling af udskolingen og overgang til ungdomsuddannelse. Faglig udvikling matematik og naturfag. Eksempelvis projekter med fokus på udvikling af matematikundervisningen jf. matematikstrategien (forløb, supervision, videndeling, kompetenceudvikling). (udover de foreslået reserverede kr. i 2017 og igen i 2018 til

2 matematik-strategi-tiltag) og tiltag med fokus på naturfag generelt, fx udeskole-undervisning, samspil med naturvejledere og natur-tilbud generelt, udviklingstiltag vedr. den fællesfaglige naturfagsprøve i udskolingen m.v. Den digitale skoledag. Eksempelvis projekter om dyb integration af MinUddannelse og Office365, brug af robotteknologi, udvikling af kodningsforløb, brug af computerspil i undervisningen, fysisk aktiverende it-aktiviteter i fritidstilbud m.v. Trivsel og fællesskab. Det gode kammeratskab og gensidig respekt. Eksempelvis projekter om buddyordninger og venskabsklasser, anti-mobning, god adfærd på de sociale medier, klasseregler og godt klasse-klima m.v. Ansøgning skal ske ved anvendelsen af nedenstående skema. Det udfyldte skema sendes til Mads Egsholm (maeg03@frederiksberg.dk) senest fredag den 10. marts. Undervisningsudvalget forventes herefter at behandle de indkomne ansøgninger i mødet den 3. april. Projekttitel Det kreative Rum Skole Skolen på Duevej Projektleder og projektdeltagere Effektmål for projekt Rune Bendixen Eleverne vil lære en metode, der giver dem en legende tilgang til læring og løsning af faglige problemstillinger i alle fag. Indikatorer der anvendes i forhold til målopfyldelse Målemetode (vedr. indikatorerne) Projektbeskrivelse (aktiviteter) Em generel styrkelse af de kreative kompetencer og innovationskompetencer i både arbejdsmetoder og opgaveløsninger i hele organisationen i Skolen på Duevej En generel styrkelse af brugen af IT- og AVudstyr i undervisningen på skolen. Effektmåling af indikatorerne sker i Skolen på Duevejs læremålingssystem. Det kreative Rum skal drive eleverne ud i projekter, hvor de kommer på gyngende grund, bliver udfordret på deres vanetænkning og får tilfredsstillet deres legende side, samt nysgerrighed og appetit efter ny viden. Eleverne vil træne teknikker til kreativ og innovative opgaveløsning og arbejdsformer. Disse teknikker kan eleverne og lærerne tage direkte 2

3 med ud i klassen og bruge i deres daglige arbejde. Det kreative Rum skaber kreativt fokus og engagement hos den enkelte elev. Eleverne vil bruge deres naturlige kreativitet til at lære nye ting. Eleverne vil lære en metode, der giver dem en legende tilgang til læring og løsning af faglige problemstillinger i alle fag. AKTIVITETER: IT og AV-udstyr vil være drivkraften i undervisningen. Igennem en række emnebaseret workshops og undervisningsforløb, der spænder over en uge, eller som skemalagte timer, vil skolens elever og lærer komme i kontakt med faglige discipliner som: Kodning - Osmo Coding til ipad - udviklet af Silicon Vally til fremme af innovation i folkeskolen. Bliver brugt af skoler i USA. APP-bygning filmproduktion - narrative fortælling, filmteknik og teknologi Drama radiohørespil - manuskriptskrivning, opbygning af lydsider og redigeringsudstyr kreative løsning af problemstillinger præsentationsteknik på elektroniske platforme Digitale medier og dannelse m.m. Konceptet er, at alle skolens elever kommer igennem samme forløb - med forskellig tilgange og sværhedsgrad alt efter klassetrin. Derved opnår skolen som organisation at få et fælles sprog for brug af kreative løsningsformer i timerne. Ambitionen er at skabe en positiv holdningsændring og forandringsproces, hvor kreativitet og innovation vil blive et naturligt fundament i undervisningen på Skolen på Duevej. DIDAKTIK: Undervisningen vil være undersøgende og eksperimenterende med udgangspunkt i Learning by Doing og Creative Platform Learning (CPL). Forløbene vil uanset årgang have den samme opbygning: topstyret kick-start, hvor krav og mål til forløbet vil blive introduceret. Ligesom, der 3

4 vil være en formel introduktion til Den Kreative Platform (se under Forandrings Teori) og Det kreative Rum kreativ og innovativ opgaveløsning fremlæggelse feedback Undervisningen skal slutte med et færdigt produkt. Eleverne vil modtager konstruktivt feedback på deres produkt og generelle arbejdsindsats. En klassediskussion om, hvad man har lært og hvordan man vil bruge den ny viden fremover, vil være afslutningen på kurset. DET KREATIVE RUM: Lokalets design vil stimulere kreativiteten hos deltagerne. I Det kreative Rum skal eleverne udfolde deres kreativitet og indrette sig fuldstændig efter behov og ønsker med mobile borde, stole og sofaer. Væggene i lokalet skal forsynes med tænketavler, hvor eleverne skiver deres brainstorms op. Tavlerne er inspireret af det kreative værktøj 6 Thinking Hats, som blev opfundet af fysikeren og forfatteren Edward de Bono. Han anses af mange for at være verdens førende autoritet, når det gælder kreativ tænkning og undervisning i tænkning som en færdighed. Creative Platform Learning (CPL) (METODE): CPL er en procesmetode udviklet af Aalborg Universitet, der skal skabe kreativitet og nytænkning i undervisningen. Ved at arbejde konkret med CPL metoden, vil arbejdet i Det kreative Rum bidrage til et holdningsskifte på Skolen på Duevej, så kreativitet og innovation bliver en fast integreret del af elevernes tilgang til problemløsning og læring. Forandringsteori Skolen på Duevej skal være kendt for at have elever, der foruden at kunne løse mere traditionelle skoleopgaver, også kan få nyskabende ideer og se alternative løsninger på problemstillinger ift. at have konstruktiv tilgang til problemorienteret undervisning, som fx den ny fællesfaglige naturfagsprøve. Pædagogisk er CPL en struktureret undervisningsform, hvor underviseren etablerer et særligt kreativt og fokuseret læringsrum, hvor kun opgaven og det faglige er i centrum. Noget af det unikke ved CPL er anvendelsen af 3D-cases, der er småøvelser, der træner de kompetencer, eleverne har brug for, for at kunne 4

5 deltage i undervisningen. På den måde er det altid tydeligt, hvad de skal gøre og hvordan de skal gøre det, både når eleverne arbejder alene og i grupper. Skolen på Duevejs valg af pædagogik handler selvfølgelig først og fremmest om at give eleverne et højt fagligt niveau. Ved siden af de fagfaglige læringsmål ønsker vi, at de også tilegner sig en række andre kompetencer som IT-kompetencer, bevægelse og bedre trivsel i klassen. CPL-metoden har et målrettet fokus på funktionelle og autentiske sociale relationer og samarbejdsevner. Dette udvikles og understøttes gennem et struktureret samarbejde i skiftende mindre grupper. Der tales meget om, at eleverne i skolen skal udvikle deres kreativitet, innovationsevne og entreprenørskabskompetence, og at det skal ske som en integreret del af den faglige undervisning. CPL er udviklet for at give et bud på, hvordan det kan lade sig gøre. Underviser er erfaren i anvendelse af CPL efter mange år med afvikling af workshops i virksomheder, der vil styrke deres kreativitet og innovationskompetencer i organisationen. Metoden er let at implementere og er hurtig for eleverne at forstå. CPL har specielt fokus på følgende elementer: at skabe et bedømmelsesfrit læringsrum - eleverne oplever at kunne arbejde sammen med alle i klassen, hvilket skaber selvværd og en følelse af, at der er højt til loftet. at være kreativ i tanke og handling brugen af læringsmål + brugen af egen viden at have gå-på-mod ift. aktivt at være bidragende i skabelsen af et produkt, i form af ideer, en historie eller andet. Ikke bange for at begå fejl - eleven skal ikke være bange for at lave fejl og tage chancer. at være foretagsom - have en indstilling til bare at gøre noget, og så se, hvad det fører til at have kreativ samarbejdskompetence - man kan indgå i et gruppearbejde uden at få hæmmet sin videns anvendelse, og uden at hæmme andres Økonomi Skolen ansøger om 400 undervisningstimer til undervisning i det kreative rum svarende til 13,33 5

6 lektioner om ugen i et skoleår. Skolen bidrager selv med 160 undervisningstimer svarende til 5,33 lektioner om ugen i et skoleår. Materialer til indkøb af Osmo kr. Skolen dækker selv kroner 7.500,-. Der ansøges om kroner 7.500,-. Mads Egsholm (maeg03) Specialkonsulent 6

Der resterer dermed kr. fra forsøgs-og udviklingspuljen, som skolerne kan ansøge midler fra.

Der resterer dermed kr. fra forsøgs-og udviklingspuljen, som skolerne kan ansøge midler fra. Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen 14. februar 2017 Sagsbeh.:MAEG03 J.nr.: 17.00.00-P08-1-17 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje,

Læs mere

I skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret 2016.

I skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret 2016. NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen 4. marts 2015 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2015/0002140-2 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje,

Læs mere

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme: NOTAT Forsøgs- og udviklingsmidler, 2014/15 12. marts 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/0012786-1 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje, som udvalget hvert

Læs mere

I skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret 2016.

I skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret 2016. NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen 4. marts 2015 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2015/0002140-2 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje,

Læs mere

NOTAT. Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen, 2013/14

NOTAT. Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen, 2013/14 NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen, 2013/14 16. januar 2013 Sagsbehandler: maeg Dok.nr.: 2013/0001510-1 Skoleafdelingen Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets

Læs mere

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen, 2013/14 16. januar 2013 Sagsbehandler: maeg Dok.nr.: 2013/0001510-1 Skoleafdelingen Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets

Læs mere

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14.

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14. NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og jen, 2013/14 16. januar 2013 Sagsbehandler: maeg Dok.nr.: 2013/0001510-1 Skoleafdelingen Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje

Læs mere

Notat. Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen

Notat. Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen Notat 5. marts 2016 Sagsbeh.:GOAN01 J.nr.: 17.00.00-G01-2-16 Skoleafdelingen Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje,

Læs mere

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme: NOTAT Forsøgs- og udviklingsmidler, 2014/15 12. marts 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/0012786-1 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje, som udvalget hvert

Læs mere

TEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn?

TEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn? TEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn? INDHOLD 3 Forord 5 Ambitioner 7 Hvordan kommer dit barns skolegang til at se ud med Teknologi og Innovation? 9 Teknologi og Innovation

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Projektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1)

Projektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1) Til Specialkonsulent Mads Egsholm Børne- og ungeområdet Skoleafdelingen maeg03@frederiksberg.dk Ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen Projekttitel Systematisering af faglig fordybelse i Folkeskolen

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Kreativitet og faglig udvikling i skolen

Kreativitet og faglig udvikling i skolen Kreativitet og faglig udvikling i skolen Søren Hansen, Aalborg universitet 1. Introduktion til projektet 2. Undervisningsmodel der skaber øget faglighed gennem at udvikle elevernes kreativitet 3. Skolens

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Birgitte Agersnap E-mail:

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Bygaden Linjevalg 2018/19

Bygaden Linjevalg 2018/19 Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i

Læs mere

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme: NOTAT Forsøgs- og udviklingsmidler, 2014/15 12. marts 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/0012786-1 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje, som udvalget hvert

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Usserød Skoles værdiregelsæt

Usserød Skoles værdiregelsæt Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.

Læs mere

Projektbeskrivelse for ansøgning til pulje vedr. fremtidens skole Sjølund-Hejls Skole

Projektbeskrivelse for ansøgning til pulje vedr. fremtidens skole Sjølund-Hejls Skole Projektbeskrivelse for ansøgning til pulje vedr. fremtidens skole Sjølund-Hejls Skole På Sjølund-Hejls Skole ser vi med stor glæde på, at der er afsat en stor kommunal pulje til afprøvning af projekter

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Den danske strategi for it i folkeskolen

Den danske strategi for it i folkeskolen Den danske strategi for it i folkeskolen Jakob Harder, Vicedirektør Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring It i den nye folkeskole It er et middel til at nå målet

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Indledning. Mål. Målgruppe

Indledning. Mål. Målgruppe 1 2 Indledning I henhold til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er fire forudsætninger afgørende for, at børn og unge kan begå sig i en digital fremtid 1 : I en tidlig alder at blive

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

SCIENCE INTERNATIONAL

SCIENCE INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2014-15 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

At fremme elevernes sociale færdigheder. Hjælpe til med at udvikle elevens forståelse af egen identitet og selvforståelse

At fremme elevernes sociale færdigheder. Hjælpe til med at udvikle elevens forståelse af egen identitet og selvforståelse Projekttitel Projekt Socialfag styrkelse af inklusionselevers sociale kompetencer. Skole Søndermarkskolen Projektleder og projektdeltagere Projektleder pædagog Flemming Christensen, der udover 3 pædagoger

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kreativ nytænkning. Få nye ideer til innovation og forandring. Kreativitet på kommando. Hvem deltager? Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer

Kreativ nytænkning. Få nye ideer til innovation og forandring. Kreativitet på kommando. Hvem deltager? Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer Kreativ nytænkning Kreativ nytænkning Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer Få nye ideer til innovation og forandring Vi lever i en verden fuld af forandring. Hvis du har vanskeligt ved at bryde

Læs mere

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag

Læs mere

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne Punkt 8. Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne 2015-058535 Skoleforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget

Læs mere

Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler

Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler 2017 Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler Børne- og Kulturforvaltningen 16-05-2017 Indhold Indhold...1 Tillæg til handleplan for Rødovre Kommunes Pædagogiske Læringscentre...2

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Søndervangskolen Profilskole. Nærhed Innovation Globalt udsyn

Søndervangskolen Profilskole. Nærhed Innovation Globalt udsyn Søndervangskolen Profilskole Nærhed Innovation Globalt udsyn Vision for profilen Nærhed Innovation Globalt udsyn Søndervangskolen i Hammel Hvert år sender vi unge mennesker fra Søndervangskolen ud i den

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. kompetencesamtaler nedsat pba kommissorium for kompetencesamtaler og børnesamtaler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. kompetencesamtaler nedsat pba kommissorium for kompetencesamtaler og børnesamtaler. Kompetencesamtaler i Halsnæs Kommunes folkeskoler Afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. kompetencesamtaler nedsat pba kommissorium for kompetencesamtaler og børnesamtaler. Beslutningen - om at gennemføre

Læs mere

SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen.

SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen. SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen. De 5 bogstaver i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering

Læs mere

Skolepolitik

Skolepolitik Trivsel Rammer Læring Ansvar Børn og Ungdom April 2008 Indhold Indledning... 3 Trivsel... 6 Læring... 8 Ansvar... 9 Rammer... 10 Fra politik til handling... 11 Bilag: Idékatalog... 12 2 Indledning Rebild

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Valgfag Innovation. Fra menneske til menneske - Medborgerskab - Kommunikation & formidling Birkerød Skole

Valgfag Innovation. Fra menneske til menneske - Medborgerskab - Kommunikation & formidling Birkerød Skole Valgfag Innovation F Fra menneske til menneske - Medborgerskab - Kommunikation & formidling Birkerød Skole 1 Valgfaget Innovation Indledning Formål med valgfaget Overordnet opbygning af valgfaget Overordnede

Læs mere

Fagligt notat om indretning af faglokaler folkeskolen i Horsens Kommune

Fagligt notat om indretning af faglokaler folkeskolen i Horsens Kommune Økonomi og Administration UA Sagsnr. 00.30.00-Ø00-3-17 Dato:4.1.2018 Fagligt notat om indretning af faglokaler folkeskolen i Horsens Kommune På mange skoler er læringsrum indrettet på samme måde som for

Læs mere

Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af Digital læring

Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af Digital læring Punkt 7. Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af Digital læring 2016-055595 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres og drøfter temaet, og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal indgå

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato: Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr. 17.00.00-P20-14-17 Dato:7.6.2017 Det 21. århundredes kompetencer og STEAM-strategi Det 21. århundredes samfund

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune

Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi 2018-2021 Furesø Kommune 1 Indledning Den digitale og teknologiske verden udfordrer os - nu og i fremtiden, og derfor skal vores børn og unge gøre

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

INDHOLD. Forord 3. Naturfagstrategiens afsæt 5. Ambitionen 6. Mål med strategien 6. Målgruppe for naturfagstrategien 7

INDHOLD. Forord 3. Naturfagstrategiens afsæt 5. Ambitionen 6. Mål med strategien 6. Målgruppe for naturfagstrategien 7 INDHOLD Forord 3 Naturfagstrategiens afsæt 5 Ambitionen 6 Mål med strategien 6 Målgruppe for naturfagstrategien 7 STEAM Strategiens faglige pejlemærker 9 Forord Lyngby-Taarbæk Kommune har som ambition

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer

Læs mere

Fremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling

Fremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling I løbet af skoleåret 2016-2017 har vi, forældre, elever, fagprofessionelle, politikere og andre interessenter været nysgerrige på, hvordan fremtidens folkeskole kunne se ud. Vi har sammen og i dialog tegnet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

Skolen på Duevej. Line Staffeldt Trine Schøning Hastrup

Skolen på Duevej. Line Staffeldt Trine Schøning Hastrup Projekttitel Børnegrupper for børn i brudte familier - til styrkelse af inklusion Skole Skolen på Duevej Projektleder og projektdeltagere Line Staffeldt Trine Schøning Hastrup Hvert tredje barn oplever

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Børn & unge Godkendt den

Børn & unge Godkendt den Børn & unge Godkendt den 26.6.2018 Børn & unge Strategien er udarbejdet af Byrådet. Strategien har særlig relevans for afdelingen Dagtilbud & Skole, der har børns læring, uddannelsesparathed og trivsel

Læs mere

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30

Læs mere

Til skoler i Aarhus Kommune. Invitation til 5. og 6. klasser i Aarhus Kommune til deltagelse i pilotprojekt om arkitektur og landskab

Til skoler i Aarhus Kommune. Invitation til 5. og 6. klasser i Aarhus Kommune til deltagelse i pilotprojekt om arkitektur og landskab Til skoler i Aarhus Kommune Invitation til 5. og 6. klasser i Aarhus Kommune til deltagelse i pilotprojekt om arkitektur og landskab Kære (klasse)lærere i 5. og 6. klasser i Aarhus Kommune Aarhus, d. 16.

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler

Læs mere

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013 Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk

Læs mere