Fysikrapporter el-lære 9.kl.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysikrapporter el-lære 9.kl."

Transkript

1

2 Fysikrapporter el-lære 9.kl. Fremstilling af elektricitet: Fysikrapport 1: Fremstilling af strøm fra vand og kul. Fysikrapport 2: Karakteristik af vekselstrøm. Fysikrapport 3: Fremstilling af strøm fra sol og brint Fysikrapport 4: Røgrensning Fysikrapport 5: Apparater Elev hold 1: Habib, Amna, Ayat Elev hold 2: Amar, Mariam, Elev hold 3: Hadi, Rana, Zainab Elev hold 4: Zain, Duha, Elev Hold 5: Zahra A, Sara T Tor 15/4 Fre 16/4 Tor 22/4 Fre 23/4 Tor 29/4 Hold 1 Rapport nr. 1 Rapport nr. 2 Rapport nr. 3 Rapport nr. 4 Rapport nr. 5 Hold 2 Rapport nr. 2 Rapport nr. 3 Rapport nr. 4 Rapport nr. 5 Rapport nr. 1 Hold 3 Rapport nr. 3 Rapport nr. 4 Rapport nr. 5 Rapport nr. 1 Rapport nr. 2 Hold 4 Rapport nr. 4 Rapport nr. 5 Rapport nr. 1 Rapport nr. 2 Rapport nr. 3 Hold 5 Rapport nr. 5 Rapport nr. 1 Rapport nr. 2 Rapport nr. 3 Rapport nr. 4 Når du forbereder dig til Fysikforsøgene Læs forsøgsvejledningen godt igennem dagen før og find ud af hvad der er praktiske forsøg og hvad der er teori og spørgsmål. Læs i bøgerne om det forsøget handler om (se sidst i vejledningen) og prøv at besvare spørgsmålene på forhånd. Sørg for at bruge tiden i fysiklokalet effektivt, så du kan nå alle forsøg. Vent med at besvare spørgsmål til efter forsøgene er gennemført. Fysikrapport skal afleveres på mail (mwh@alhikma.dk) senest 1 uge efter forsøget blev udført. En fysikrapport skal altid indeholde følgende: Overskrift/forside: Her angiver du titlen på fysikrapporten, navnet på forfatterne, dato ) Indledning: Her fortæller du hvad der er formålet med rapporten, altså hvad du vil undersøge i rapporten (problemformulering). Problemformuleringen ser du i vejledningen til rapporten. Du skriver også om emnet generelt og hvor dit forsøg passer ind. 2) Materialer: Her forklarer du nøjagtig hvilke materialer og apparater du har brugt til forsøget/forsøgene. Husk at få alt med! Også ledninger, pærer, kar med vand m.m. 3) Metoder: Her forklarer du grundigt hvordan forsøget er stillet op og hvordan det er udført. Tegn forsøgsopstilling. 4) Resultater: Her beskriver du de resultater du har målt på forsøget. Lav f.eks. en tabel med måleresultater. Her skal du også udføre beregninger på resultaterne og måske tegne grafer. 5) Konklusion: Her fortæller du hvad resultaterne viser og forklarer hvorfor de viser det. Du skal også skrive om resultaterne er som du forventede eller de ikke er som du forventede og hvilke perspektiver de åbner! Du skal også påpege eventuelle fejlkilder / usikkerheder. Referencer: Her skriver du hvilke bøger, artikler eller hjemmesider du har brugt til rapporten.

3 Fysikrapport nr. 1, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen Fremstilling af elektricitet fra vand og Kul. Elektricitet fremstilles de fleste steder i verden ved at få en magnet til at rotere i en spole, også kaldet en dynamo eller en generator. Det varierende magnetfelt i generatoren inducerer en vekselstrøm i spolen. Der er mange måder at få generatoren til at dreje rundt på. Lande med store havområder og flade strækninger (f.eks Danmark) kan bruge vindmøller, hvor generatoren sidder i møllehuset. Lande med høje bjerge (Norge, Sverige, Frankrig m.fl.) har mulighed for at udnytte smeltevandet fra vinterens sne og is i bjergene. Floder som udspringer højt i bjergene eller vandfald kan drive en turbine og en generator rundt så der kan produceres strøm. Har man hverken vind eller vand kan man opvarme vand under tryk og få dampen til at drive en turbinen og generatoren. Det mest almindelige er at bruge kul(c), olie(c 15 H 32 ) eller naturgas(ch 4 ) til at opvarme vandet. Men alle brændstoffer kan anvendes: sprit, træ, halm, plastik m.m. Uanset hvad man bruger som brændstof, er det energiudviklingen fra den kemiske reaktion (f.x. C + O2 CO2 + E) der bringer vandet til kogning. Det er også muligt at anvende kernereaktioner (atomkraft) til at opvarme vandet. I denne rapport skal I undersøge hvordan elektricitet kan fremstilles fra vand ved brug af et vandfald, en turbine og en generator, som I skal måle på. I skal måle både spænding og strømstyrke med multimeter og pc-oscilloskop. Multimeter bør der ikke være problemer med at tilslutte til generatoren på dampmaskinen og vandfaldet. Pc-måleudstyret (oscilloskopet) forbindes således: generator Når USB-linket tilsluttes starter programmet automatisk op.

4 Fysikrapport nr. 1, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen I rapporten skal I undersøge hvordan elektricitet kan fremstilles fra vand ved brug af et vandfald. Som vandfald kan bruges en løbende vandhane. Turbinen med generator placeres under vandhanen. En pc omdannes til et oscilloskop ved at tilslutte et pasport USB-link (se kassen PC-kobling) og en voltage-current-sensor. Sensoren forbindes til generatoren under vandhanen. Sørg for at computeren står langt fra vasken, så der ikke kommer vand på den. Indstil vandfaldet så det løber passende og prøv om I kan få en pære til at lyse. Mål derefter U og I med multimetret og optag og udprint grafer fra PC eren. Du må ikke ændre på vandfaldets hastighed under målingerne. Beskriv den strøm vandfaldet producerer (Mål/find periodetiden(t), frekvensen(f), maksimalspændingen(u m ) og effektivspændingen(u e ) samt I e Iog I m. Passer målingerne på multimetret med målingerne på oscilloskopet? Beregn derefte r vandfaldets effekt og beregn hvor meget strøm vandfaldet kan producere pr. døgn. Beregn hvor mange kr. man kan spare på elregningen årligt, hvis man har vandfaldet kørende hele tiden og vandet er gratis. HUSK: Mens du udfører forsøget skal du 1. skrive rapportens punkt 2 (materialer) 2. tegne forsøgsopstillingen 3. Nedskrive alle data (oplysninger og måleresultater) Rapporten skal i naturlig sammenhæng give svar på bl.a. følgende spørgsmål: Hvad er en turbine? Hvad er en generator? Hvilken strøm kommer der ud af generatoren? Hvad kan I gøre for at generatoren giver en stærkere strøm? Kan I få en pære til at lyse ved brug af vandkraft? Hvor meget energi (joule) producerer vandfaldet? Hvilke fordele og ulemper er der ved brug af vandkraft til elektricitetsfremstilling? Tegn en skitse af et vandkraftværk og et kulkraftværk, der viser de forskellige de forskellige enheder. Hvis et vandkraftværk er ligeså effektivt som et kulkraftværk, hvor mange procent af vandets energi bliver så til strøm eller varme? Har atomkraft nogle fordele og ulemper som vandkraft ikke har? Hvad vil det sige at et brændstof er CO2 neutralt? Hvis I får tid, kan I prøve at køre Dampmaskinen, der på mange måder ligner et kul/ olie/gas fyret kraftværk. Find ud af hvad der er turbine, kedel, generator m.v. Undersøg hvor meget strøm (Watt) dampmaskinen kan yde: Find dampmaskine, sprittabletter (=kul), dynamo, drivrem (elastik), måleinstrument (multimeter), pære og ledninger frem og prøv at bygge en opstilling så der kan produceres strøm. Når læreren har godkendt din opstilling kan du prøve at lægge 2 sprittabletter ind under kedlen og se om forsøget lykkes. Sørg for at måle både I og U under forsøget. Sørg også for at en fra gruppen tager tid på hvor lang tid maskinen kan køre og lave strøm på to sprittabletter. Altså fra vandet er koldt til maskinen laver strøm og sprittabletterne er brugt op. Det er meget vigtigt at du måler den strøm der kommer ud af dynamoen og finder ud af hvor stærk den er (U, I, P) og om det er jævnstrøm eller vekselstrøm. Forberedelse: 1) Læs rapportens vejledning igennem og noter de praktiske ting der skal gennemføres i timen. 2) Læs s. 102 til 121 og s i Prisma 9 fysik.

5 Fysikrapport nr. 1, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen Dampmaskinen Opstart af dampmaskinen: Hvis ikke kedlen er halvt fyldt med vand, åbnes ventilen og der påfyldes demineraliseret vand med sprøjteflaske. Ventilen skrues tæt efter brug. Skuffen til brænde trækkes ud og tilføres en sprittablet. En anden sprittablet holdes med en tang ind i en spritflamme. Når tabletten brænder i den ene ende lægges den ned i skuffen op ad den anden tablet og skuffen føres ind under kedlen. Når vandet begynder at koge, gives svinghjulet et skub og maskinen kører. Det er vigtigt at der ikke slipper damp ud for at trykket i kedlen holdes højt. Sørg derfor for alle ventiler er lukkede.

6 Fysikrapport nr. 2, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen Karakteristik af vekselstrøm Vekselstrøm skifter hele tiden retning og styrke. Strømstyrken stiger op til et maksimum og falder igen, hvorefter elektronerne vender og strømstyrken igen stiger til maksimum og igen falder til nul. Det kaldes en periode. Strømstyrken og spændingen i vekselstrøm kan derfor beskrives ved en bølgefunktion. I skal undersøge vekselstrømmen der kommer fra strømforsyningen. 1)Tilslut en pære til en strømforsyning med 6V~. Mål både I, U og P med oscilloskopet i kredsløbet. 2)Tilslut derefter oscilloskopet i parallelforbindelse. Indstil oscilloskopet så det viser en pæn periode og tegn billedet nøjagtigt af på et stykke ternet papir eller affotografer det med din mobiltelefon. Mål/find periodetiden(t), frekvensen(f), maksimalspændingen(u m ) og effektivspændingen(u e ). 3)Prøv nu at indskyde en brokobling i kredsløbet (se prisma 9 side 97 figur 156). Indstil igen oscilloskopet så det viser en pæn periode og tegn billedet nøjagtigt af på et stykke ternet papir. Mål/find periodetiden(t), frekvensen(f), maksimalspændingen(u m ) og effektivspændingen(u e ). Hvilken slags strøm har du lavet? 3)Prøv at indskyde en diode i stedet for brokoblingen i kredsløbet. Indstil igen oscilloskopet så det viser en pæn periode og tegn billedet nøjagtigt af på et stykke ternet papir. Mål/find periodetiden(t), frekvensen(f), maksimalspændingen(u m ) og effektivspændingen(u e ). Hvilken slags strøm har du lavet? 5) Prøv at måle strømmen fra en solcelle på oscilloskopet. Hvilken slags strøm er det? HUSK: Mens du udfører forsøget skal du 1. skrive rapportens punkt 2 (materialer) 2. tegne forsøgsopstillingen 3. Nedskrive alle data (oplysninger og måleresultater) Rapporten skal i naturlig sammenhæng give svar på bl.a. følgende spørgsmål: Hvad er periodetid og frekvens? Hvad sker der med periodetiden når frekvensen ændres? Hvad er forskellen på effektivspænding og maksimalspænding? Hvilken af de to slags spænding måler man med et voltmeter? Hvilken af de to slags spænding måler man med et oscilloskop? Er det rigtigt at U e = U m : 2? Kan du bevise det? Forklar ud fra kurven i forsøg 4 hvordan elektronerne bevæger sig! Hvad er særligt ved den jævnstrøm som opstår når man bruger brokoblingen og hvordan adskiller den sig fra den jævnstrøm der kommer fra en solcelle? Hvilke fordele og ulemper er der ved vekselstrøm i forhold til jævnstrøm? Forberedelse: 1) Læs rapportens vejledning igennem og noter de praktiske ting der skal gennemføres i timen. Læs især s. 2 om oscilloskopet. 2) Læs s i Prisma 9 fysik og

7 Fysikrapport nr. 2, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen Sådan virker oscilloskopet Et oscilloskop viser vekselstrømsfunktionen på skærmen. Den vises som en U-t graf, altså et koordinatsystem, hvor U (spænding) er y-aksen og t (tiden) er x-aksen. 1) Tænd her! 2) Dette kabel tilsluttes kredsløbet med krokodille- 3) Dette område styrer y aksen i koordinatsystemet på skærmen 4) Dette område styrer x-aksen i koordinatsystemet på skærmen Volts/div betyder antal volts pr. tern på y-aksen skærmen. Hvis man stiller den på.2 betyder det at hver tern er 0,2 volt. Time/div betyder tid pr

8 Fysikrapport nr. 3, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen Fremstilling af elektricitet fra Sol og Brint Brugen af Sol og brint i fremstillingen af strøm er en af de nyeste metoder. Man mener i dag at den teknologi helt vi overtage energiforsyningen i nær fremtid. I skal undersøge hvor meget strøm i kan få ud af en brændselscelle (se bilag) ved at forsyne den med brint og ilt som produceres af en solcelle. Tilslut brændselscellen med plastikslanger til låget af et elektrolysekar. Elektrolysekarret fyldes 3/4 med dem. vand og 30 ml svovlsyre. Herved sønderdeles vand i sine bestanddele:ved + dannes. Ved dannes Elektrolysekarrets ledninger forbindes derefter til solcellen, som placeres i solen eller under en lampe. Undersøg først hvad der er + og på solcellen (hvorfor er det vigtigt?). Elektrolysekarrets slanger tilsluttes de rigtige steder på brændselscellen! Brændselscellens strømudtag forbindes til en el-motor. Undersøg hvordan du får solcellen til at yde den maksimale strøm ved at variere afstand og indstrålingsvinkel på solcellen. Du må ikke placere lampen nærmere end 10 cm fra solcellen. Prøv at måle U og I ved 45 gr. Og 90 gr. Indstrålingsvinkel. Test diagram Vinkel Afstand U I P 90 º 10 cm 90 º 10 cm 45 º 10 cm Brændselscellen skal lige køre 5 minutter før den fungerer godt. Hvorfor? Prøv om du kan få brændselscellen til at drive en el-motor. Hvis du ikke kan få solcellen til at elektrolysere vandet, kan du prøve at erstatte solcellen med en 6V strømkilde. Mål den strøm (både I, U og P) solcellen og brændselscellen producerer. Solcelle: I= U= P= Brændselscelle: I= U= P= Motoren kører (ja/nej) 90 º 20 cm

9 Fysikrapport nr. 3, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen HUSK: Mens du udfører forsøget skal du 1. skrive rapportens punkt 2 (materialer) 2. tegne forsøgsopstillingen 3. Nedskrive alle data (oplysninger og måleresultater) Rapporten skal i naturlig sammenhæng give svar på bl.a. følgende spørgsmål: Hvad sker der i solcellen? Hvordan virker den? N og P lag? Hvad sker der i elektrolysekarret? Hvordan virker det? Ioner? Hvad sker der i brændselscellen? Hvordan virker den? Hvad er en elektrolyt? Hvilken strøm kommer der ud af brændselscellen? Hvor stærk er den? Hvor meget energi (joule) producerer brændselscellen i forhold til solcellen? Hvad kan man gøre for at brændselsceller giver en stærkere strøm? Kan I få en motor til at køre eller en pære til at lyse ved brug af brændselscellen? Hvilke fordele og ulemper er der ved brug af sol og brint til elektricitetsfremstilling? Hvordan kan man opbevare brint til brug i brændselsceller? Forberedelse: 1) Læs rapportens vejledning igennem og noter de praktiske ting der skal gennemføres i timen. 2) Læs s adskillelse af vand i Prisma kemi 8 /9 3) Læs hjemmesiden: 4) Læs hjemmesiden: 5) Se filmen viden om brintsamfundet på DRs hjemmeside:

10 Fysikrapport nr. 4, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen Kulkraft har i mange år forurenet vores verden med sodpartikler og skadelige luftarter, især CO2, NO2 og SO2. Alle tre luftarter giver syreregn og CO2 giver drivhuseffekt. I denne rapport skal i undersøge dannelse af syreregn og hvordan man kan undgå den. SO2 er en giftig luftart, derfor skal forsøgene udføres i stinkskab. 1) Dannelse af syreregn: Fyld et cylinderglas med oxygen (under vand) og sæt film over. Tænd lidt svovlblomme i en tynd forbrændingsske over en spritflamme. Når svovlet begynder at brænde med en lille blå flamme, fjernes filmen fra cylinderglasset og forbrændingsskeen føres langsomt ned i gennem mens svovlet brænder kraftigere. Når svovlet brænder normalt igen, tages den op og cylinderglasset lukkes med en glasplade. Der tilsættes ½ ml vand til cylinderglasset som rystes let, hvorefter der måles ph på vandet med et lille stykke universalindikatorpapir. PH værdi: Hvilket stof er blevet dannet? Opskriv de tre reaktionsligninger. MATERIALER 2) Rensning af røgen for SO2: Brintoverilte H 2 O 2 10% Saltsyre, HCL, 4M Til vandluftpumpe Bariumchlorid, BaCl 2 0,5M Calciumhydroxid, Ca(OH) 2 Svovl Forbrændingsske 2 koniske kolber 2 propper med to huller Plasticslanger Tragt A B Spritbrænder Vandluftpumpe Stinkskab Stopur Opstil forsøget som vist på tegningen øverst. Forbrændingsskeen og tragten kan du spænde op i et stativ. Sørg for god afstand mellem ske og tragt, så tragten ikke smelter. I kolbe A opløser du 1 spsk calciumhydroxid (s) i 150 ml vand. I kolbe B tilsætter du 50 ml 10% H 2 O 2, 50 ml 4M HCl (husk handsker!) samt 10 ml 0,5M BaCl 2 (aq). Tilslut kolben til vandstrålesuget. På den måde bliver røgen suget gennem tragten ned i gennem væsken i kolbe A og videre i gennem væsken i kolbe B og ud i vasken. Fyld nu forbrændingsskeen halvt op med svovl og antænd den med en gasbrænder. Start uret. Rensning af røgen sker nu i kolbe A. Kolbe B fungerer som mål for hvor ren røgen er. Hvis der slipper Svovldioxid gennem kolbe A og videre til kolbe B afsløres det ved at væsken i kolbe B bliver hvid. Væsken i kolbe B fungerer altså som indikator for om røgen er blevet ren. Noter hvor længe kolbe B er om at blive hvid. Prøv bagefter at gentage forsøget uden rensefiltret (kolbe A) og udskift væsken i kolbe B med en frisk indikator. Noter igen hvor længe kolbe B er om at blive hvid. Hvad viser forsøget om kolbe A s funktion? Luftforurening Opskriv reaktionsligningen for afbrænding af svovl på forbrændingsskeen: Opskriv reaktionsligningen for røgrensningsprocessen i kolbe A: Opskriv reaktionsligningen for indikatoren i kolbe B: Hvad kan man bruge rensningsproduktet i kolbe A til? 3) Neutralisation af syre (Prisma 9 s. 35 og s ) A. Tag et reagensglas og tilsæt 3 ml 1M HCl og 5 dråber lakmus. Tilsæt 2,5 ml 1M NaOH og dryp derefter langsomt den sidste ca. 0,5 ml i. Ved farveskift er opløsningen neutraliseret. Mål ph: Opskriv reaktionsligning. B. Normalt dannes der kun vand og salt ved en neutralisation, men denne reaktion er lidt anderledes. Du skal opstille to reagensglas som på tegningen. Reagensglas B skal være lille og fyldt med vand og stå på hovedet i et bægerglas med vand. Slangen skal ligge løst ind i reagensglasset. Reagensglas A skal stå i et stativ og være forsynet med en prop med et hul og en slange der slutter tæt. I glasset skal der være et stykke tavlekridt (calciumkarbonat) og 5 ml 1M HCl. Når glas B er tømt for vand, tilsættes et par dråber CO2 indikator. Hvad sker der i glas A? Og hvorfor? Hvilken luftart dannes i glas B? Hvordan beviser du det? Opskriv reaktionsligninger

11 Fysikrapport nr. 4, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen Rapporten skal i naturlig sammenhæng give svar på bl.a. følgende spørgsmål: Luftforurening generelt Hvor og Hvorfor dannes der SO2? Hvor og Hvorfor dannes der NO2? Hvad betyder NOx? Hvilke konsekvenser har syreregnen (husk reaktionsligninger og biologi)? Hvordan kan syreregnen neutraliseres? Hvordan fjerner et SNOX anlæg SO2 og NO2? Hvordan fjerner kolbe A i røgrensning SO2? Hvordan anvendes gips og hvor kommer det fra? Hvordan virker en katalysator i en bil? Hvad er ufuldstændig forbrænding og hvor sker det? Hvorfor dannes der svovlsyre-regn når der afbrændes kul og ikke når der afbrændes benzin? Hvorfor dannes der salpetersyre-regn når der afbrændes kul og benzin? Forberedelse: 1) Læs rapportens vejledning igennem og noter de praktiske ting der skal gennemføres i timen. 2) Læs s. 21 og og i Ny Prisma 9

12 Fysikrapport nr. 5, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen Apparater Mange apparater bruger elektromagnetisme eller induktion for at fungere. Et godt eksempel er kraner der bruger elektromagneter. De virker sådan: Når elektromagneten er tændt, dvs der løber strøm gennem spolen og der opstår et magnetfelt i spolen bliver jernkernens små magneter (atomer) ensrettet og tiltrækker og kan løfte jern. Når der slukkes for strømmen lægger småmagneterne sig igen rodet og jernkernen vil være umagnetisk og tiltrækker ikke længere jernet. Du skal på samme måde undersøge og tegne og forklare følgende apparater i apparatkassen: 1) ringeklokke. Sæt 6 V jævnstrøm til. 2) Højttaler. Sæt 1 V jævn eller vekselstrøm til. 3) cykellygte. Drej hjulet. 4) båndoptager. 5) telegraf Forberedelse: 1) Læs rapportens vejledning igennem og noter de praktiske ting der skal gennemføres i timen. 2) Læs s og s i Prisma fysik 9

Fysikforsøg 9.kl. 2008

Fysikforsøg 9.kl. 2008 Fysikforsøg 9.kl. 2008 Fysikrapport 1: Fremstilling af elektricitet ved induktion Fysikrapport 2: Vekselstrøm og jævnstrøm Fysikrapport 3: Titrering Fysikrapport 4: Radioaktiv Stråling Fysikrapport 5:

Læs mere

Supplerende forsøg til fysikrapporter el-lære 9.kl. marts 2011

Supplerende forsøg til fysikrapporter el-lære 9.kl. marts 2011 Supplerende forsøg til fysikrapporter el-lære 9.kl. marts 2011 Elev hold 1: Mostafa, Noor Elev hold 2: Ahmad, Mahdi Elev hold 3: Sajad, Amin Elev hold 4: Jafar, Mohammad Elev Hold 5: Sara, Taha, Hoda Elev

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.

Læs mere

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Undervisningsforløb om elforsyning og transformation.

Undervisningsforløb om elforsyning og transformation. Undervisningsforløb om elforsyning og transformation. Forløbet tager udgangspunkt i at eleverne besidder følgende forhåndsviden: el, strøm, spænding, modstand, effekt og elkraftværk. Målgruppe: 9. klasse.

Læs mere

Induktion, vekselstrøm og transformation Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Induktion, vekselstrøm og transformation Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Elektromagnetisme Forsøg Udfør forsøg, som viser elektromagnetiske grundregler. 1. Omkring en strømførende ledning findes et magnetfelt, Ørsteds forsøg 2. En elektromagnet består af en strømførende spole

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere

Læs mere

Fremstil en elektromagnet

Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet, og find dens poler. 3.1 5.6 -Femtommersøm - Isoleret kobbertråd, 0,5 mm -2 krokodillenæb - Magnetnål - Afbryder - Clips Fremstil en elektromagnet, der

Læs mere

Polære og ikke polære væsker

Polære og ikke polære væsker Viborg Private Realskole 10. årgang Polære og ikke polære væsker Side -1- En model af et vandmolekyle SIDE 2 1021 At forstå et vandmolekyles opbygning Blyant/kuglepen Molekylesæt Teori Vi ser på en tegning

Læs mere

Magnetens tiltrækning

Magnetens tiltrækning Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende

Læs mere

3. Radioaktiv Henfaldstid

3. Radioaktiv Henfaldstid FysikForsøg nr. 3, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 1 Radioaktiv stråling opstår når store atomer bliver ustabile og falder fra hinanden (læs ny prisma 9 s. 60-80). De radioaktive stoffer du

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Fysik- og Kemiforsøg. Af Finn Dalum-Larsen Hedehusene Skole. 4760, Ørslev. Oversigt over forsøg fra 7. 9. klasse

Fysik- og Kemiforsøg. Af Finn Dalum-Larsen Hedehusene Skole. 4760, Ørslev. Oversigt over forsøg fra 7. 9. klasse Fysik- og Kemiforsøg Af Finn Dalum-Larsen Hedehusene Skole 4760, Ørslev 2015 Oversigt over forsøg fra 7. 9. klasse 1 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Indholdsfortegnelse Vi og vores verden...

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen.

De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. Sammenlign disse forklaringer med relevante sider i jeres bog. SPØRGSMÅL

Læs mere

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen. 7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.

Læs mere

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern GOD TIL NATURFAG Elevark DE FIRE ELEMENTER Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN Lær om grundstofferne oxygen, hydrogen, kulstof og jern Udviklet af Morten Margolinsky 2012 Redaktion: Erland

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Byg selv en Savonius vindmølle

Byg selv en Savonius vindmølle 1 Byg selv en Savonius vindmølle Byggevejledning Formålet med aktiviteten Byg selv en Savonius-vindmølle er: At lade børn og unge på en pædagogisk, lærerig, og kreativ måde opleve, at de af kendte og tilgængelige

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk1 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Karen ser denne modeltegning i sin kemibog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

Gæringsprocessen ved fremstillingen af alkohol tager udgangspunkt i glukose molekylet (C

Gæringsprocessen ved fremstillingen af alkohol tager udgangspunkt i glukose molekylet (C Molekyler af alkohol Byg molekylerne af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler Byg alkoholmolekyler med 1, 2 og 3 C atomer og 1 OH gruppe. Tegn deres stregformler her og skriv navnet ved. Byg

Læs mere

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen Louise Regitze Skotte Andersen Fysikrapport. Morten Stoklund Larsen - Lærer K l a s s e 1. 4 G r u p p e m e d l e m m e r : N i k i F r i b e r t A n d r e a s D a h l 2 2-0 5-2 0 0 8 2 Indhold Indledning...

Læs mere

Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort

Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort Fysik rapport 2015, 1c, Vejen Gymnasium og Hf Titel: Opvarmning med spritkoger Dato for udførelse: 12/11-2015 Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort Rapporten er

Læs mere

Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1

Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1 Forsøgsoversigt Magnetisme Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1 Hvordan gøres en savklinge magnetisk? 5.5 + 5.5.note Hvordan bestemmes og testes polerne på savklingen? 5.5 + 5.5.note Hvordan fjernes

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1.

Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1. Forsøg 1. At undersøge forskellen på rene stoffer og blandinger. 500 ml. bægerglas Magnet Tragt Filterpapir Kniv Stearinlys Sand Jernfilspåner Snit stearinlyset i småstykker med kniven, og bland stearin,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Byg selv en solcellemobiloplader

Byg selv en solcellemobiloplader Byg selv en solcellemobiloplader Byggevejledning til solcelle-mobilopladeren Formålet med denne aktivitet er på en lærerig, pædagogisk og kreativ måde at vise spejderne, hvordan de selv kan lave nyttige

Læs mere

Affald. Intro. Projekt om affald PROJEKT 15. MAJ 2017

Affald. Intro. Projekt om affald PROJEKT 15. MAJ 2017 PROJEKT 15. MAJ 2017 Affald Intro Projekt om affald Dette projekt handler om affald. Vi har både læst omkring det, og været på en tur til vestforbrænding. Ud fra det har vi skrevet en opgave, som omhandler

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

ILLUSTRERET VIDENSKAB

ILLUSTRERET VIDENSKAB ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Capstone... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Sådan fungerer et atomkraftværk.... 6

Læs mere

Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest.

Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest. Jordbundsanalyse ph Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest 31 21 - Vejledning til Rapitest Læs vejledningen fra Rapitesten: Nu er det let at forbedre sin have med den nye Rapitest

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Magnetens tiltrækning

Magnetens tiltrækning Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende

Læs mere

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-5 Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter En rumrakets hovedmotor forsynes ofte med en blanding af hydrogen og oxygen. ESA s store Ariane 5 raket forbrænder således ca. 270 liter oxygen og 40

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

Fremstilling af elektricitet

Fremstilling af elektricitet Hvad er strøm? For at forstå, hvad elektrisk strøm er, skal vi se nærmere på det mindste, denne verden er bygget op af - atomet. Atomerne består af en kerne, der er ladet med positiv elektricitet, og rundt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk2 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Lise har set denne tegning i sin fysikbog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse:

Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse: Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke af stofferne kan en magnet tiltrække? Der er 9 svarmuligheder. Sæt 4 kryds. Jern Alle metaller Bly Stål Guld

Læs mere

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse. Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

BROMBÆRSOLCELLEN. Øvelsesvejledning. nano-science center

BROMBÆRSOLCELLEN. Øvelsesvejledning. nano-science center BROMBÆRSOLCELLEN Øvelsesvejledning nano-science center kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Farvning af titandioxid Fremstilling af kulelektroden Først skal I lave et farvestof, som titandioxidlaget

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Det store energikørekort

Det store energikørekort Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk

Læs mere

Opgaver for gymnasiet, HF og HTX

Opgaver for gymnasiet, HF og HTX GUDENAACENTRALEN vand - elektricitet - energi Opgaver for gymnasiet, HF og HTX ELMUSEET Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange

Læs mere

Uge Emne Mål 33 40 Planter og gødningsstofffer Forståelse for at planter har brug for en række essentielle næringsstoffer for at vokse.

Uge Emne Mål 33 40 Planter og gødningsstofffer Forståelse for at planter har brug for en række essentielle næringsstoffer for at vokse. Årsplan Fysik/kemi 9.kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag. Og

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk.

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 1-1-kraftvarme Energiforsyningen i Danmark 1.1 Kraftvarmeværket Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 9 3 8 2 4 Luft 1 Naturgas 7 Havvand Pumpe 6 Skriv

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789

Læs mere

Batterier i autocamperen Lidt historie og teknik omkring batterier (akkumulatorer)

Batterier i autocamperen Lidt historie og teknik omkring batterier (akkumulatorer) Batterier i autocamperen Lidt historie og teknik omkring batterier (akkumulatorer) Bly/syre batteri blev opfundet i 1859, og bruges stadig uden de store ændringer. Det består af blyplader nedsænket i en

Læs mere

Ideer til halv-åbne opgaver

Ideer til halv-åbne opgaver Ideer til halv-åbne opgaver - for mere lukkede opgaver henvises til de angivne trykte læremidler samt til fx til opgaver hentet på EMU: http://tinyurl.com/emu-alkohol I filerne digitale kilder og trykte

Læs mere

Fysikrapport Kogepladen. Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai & Martin

Fysikrapport Kogepladen. Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai & Martin Fysikrapport Kogepladen Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai & Martin 1 Indholdsfortegnelse Formål 3 Teori 3 Materialer 4 Fremgangsmåde 4 Måleresultater 4 Databehandling 5 Usikkerheder 5 Fejlkilder 5 Diskussion

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

Oversigt med forklaring over forskellige begreber

Oversigt med forklaring over forskellige begreber Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

Samfundets elektriske energiforsyning

Samfundets elektriske energiforsyning Samfundets elektriske energiforsyning Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Samfundets elektriske energiforsyning arbejdes der med induktion, transformation og kraftværkers og

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

Rundtur i ord og billeder

Rundtur i ord og billeder Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Grätzel Solcellen. - Fremstil din egen solcelle

Grätzel Solcellen. - Fremstil din egen solcelle Grätzel Solcellen - Fremstil din egen solcelle Find Instruktionsvideo på: http://inano.au.dk/schools/bestil-et-besoeg/ Det er relativt simpelt at fremstille sin egen Grätzel solcelle, næsten udelukkende

Læs mere

Byg selv et solcelleskib

Byg selv et solcelleskib Byg selv et solcelleskib Byggevejledning til solcelleskib samt solcelle-drevet legetøjsbil Formålet med denne aktivitet er på en lærerig, pædagogisk og kreativ måde at lade børn og unge opleve, hvordan

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Årsplan for Fysik-Kemi i 8. klasse Årsplanen er opbygget ud fra forskellige forløb om centrale emner. Tre af forløbene er tværfaglige med biologi og geografi, så de leder frem mod den mundtlige fællesfaglige

Læs mere

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1 ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6

Læs mere

TAG SKRALDET! GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN

TAG SKRALDET! GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN GOD TIL NATURFAG Elevark TAG SKRALDET! Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN Opgaver og forsøg med sortering, forbrænding og nedbrydning af affald Udviklet af Erland Andersen og Lykke

Læs mere

Fysik- og Kemiforsøg Hedehusene Skole. 4760, Ørslev :38. Oversigt over forsøg fra klasse

Fysik- og Kemiforsøg Hedehusene Skole. 4760, Ørslev :38. Oversigt over forsøg fra klasse Fysik- og Kemiforsøg 2017 Af Finn - Dalum-Larsen 2018 Hedehusene Skole 4760, Ørslev 2017-2018 Oversigt over forsøg fra 7. 9. klasse 1 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen, 2017, august Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning.

Lokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning. Tværfaglighed og helhedsorienteret undervisning på grundforløbet. Skoleudvikling i Praksis Lokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning. Tværfaglighed og helhedsorienteret

Læs mere

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret. Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet

Læs mere

Kend dit laboratorieudstyr

Kend dit laboratorieudstyr OVERSIGT OVER LABORATORIEUDSTYR Kend dit laboratorieudstyr Skriv navnene på det forskellige udstyr. Når du arbejder med de enkelte arbejdsark, vil du lære det enkelte udstyr næmere at kende. LABORATORIEUDSTYR

Læs mere

Årsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Årsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Årsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Klassen arbejder med 7 hovedemner: 1) Vi arbejder med fysik og kemi 2) Stofs egenskaber 3) Grundstoffer og kemiske forbindelser 4) luft 5) Lyd og Lys

Læs mere

Magnetisme. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 5 lektioner

Magnetisme. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 5 lektioner Magnetisme Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Magnetisme indeholder helt grundlæggende begreber indenfor magnetisme og elektromagnetisme. Forløbet består af 5 fagtekster, 19

Læs mere

Preview from Notesale.co.uk Page 11 of 51

Preview from Notesale.co.uk Page 11 of 51 Centrifugalpumpe: Den kan flytte større mængder vand. Den kan ikke selv suge vandet til sig. (ikke selvansugende). Den skal spædes med vand for, at kunne køre. Hvis man får en større løftehøjde kan man

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Energi og Læringstrailer Praktisk undersøgelsesbaseret læring. Energi og læring. Oversigt over kasser - undersøgelser/aktiviteter

Energi og Læringstrailer Praktisk undersøgelsesbaseret læring. Energi og læring. Oversigt over kasser - undersøgelser/aktiviteter Energi og læring Oversigt over kasser - undersøgelser/aktiviteter 1 Oversigt der viser udstyr antal grupper tidsforbrug Nr. Titel - Fagligt stikord Målgruppe Udstyr Tid 1 Hit med vinden Lav små vindmøller

Læs mere

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir i Søndermarken - og Frederiksberg Forsyning.

Læs mere

Dataopsamling øvelser

Dataopsamling øvelser Dataopsamling øvelser Øvelse 6.1 Tolkning af data 1... 3 Øvelse 6.2 Tolkning af data 2... 3 Øvelse 6.3 Målinger med dataloggere 1... 5 Øvelse 6.4 Målinger med dataloggere 2... 6 Dataopsamling øvelser Side

Læs mere

Strøm til hjernen Elektromagnetisme

Strøm til hjernen Elektromagnetisme Strøm til hjernen Forkortelser F = Forsøg (som vi udfører) FB = Forsøg med børn (forsøg som vi udfører, men som børnene deltager aktivt i) H = Hands-on forsøg (børnene får selv lov til at prøve det hele)

Læs mere